SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 173: Complianceundersøgelse 2012 - Resultater fra SKATs seneste undersøgelse af borgernes regelefterlevelse i form af rapporten: Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2012

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Borgernes efterlevelse

af skattereglerne

Indkomståret 2012

Rapporten er udarbejdet af:

Indsats

Indsatsplanlægning og -analyse

Indsatsanalyse

Østbanegade 123

2100 København Ø



+45 72 22 18 18



www.skat.dk

ORORD

SKAT har, i overensstemmelse med anbefalinger fra OECD, gennem de seneste ti

år aktivt arbejdet på at sikre en effektiv og retfærdig skatteadministration med

udgangspunkt i en compliancetilgang. Tilgangen indebærer et fokus på at øge

skatteydernes regelefterlevelse gennem en bred vifte af tiltag, der sigter mod både at

gøre det enkelt at indberette korrekt for dem, der gerne vil efterleve reglerne, og

mindske mulighederne for bevidst at omgå reglerne for dem, der ikke vil efterleve

reglerne.

For at kunne holde fokus på borgernes regelefterlevelse på skatteområdet, har

SKAT for hvert andet år foretaget en kortlægning heraf – de såkaldte compliance-

undersøgelser.

Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelserne, er SKAT i stand til at

påvirke rammerne for skatteydernes adfærd. Både i form af input til ny lovgivning,

forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øget samarbejde

med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige myndigheder. Alt

dette medvirker til at gøre det nemmere at indberette korrekt og begrænse

mulighederne for, at der sker fejl og omgåelse af reglerne. Samtidig kan viden om

regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til en mere effektiv

ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettede vejlednings- og

kontrolaktiviteter. På den måde undgår vi ikke alene en lang række fejl, men skaber

også en synlig konsekvens for skatteydere, der bevidst laver fejl.

Resultaterne af complianceundersøgelsen af borgerne for indkomståret 2012, der

præsenteres her, kan således anskues som en tilstandsrapport, der fungerer som et

nyttigt redskab for såvel den interne styring i organisationen som for udviklingen og

planlægningen af SKATs indsats på området. Complianceundersøgelserne er et

centralt omdrejningspunkt i SKATs vidensfunderede indsatsarbejde og hjælper

dermed SKAT som myndighed til at gøre tingene enkelt, effektivt og korrekt.

Overordnet set peger udviklingen i regelefterlevelsen på borgerområdet i den rigtige

retning. Siden sidste complianceundersøgelse – for indkomståret 2010 – er antallet

af skatteydere, der begår fejl, faldet svagt, og samlet set er regelefterlevelsen i kroner

og ører en anelse bedre. Vi kan desuden konkret se, at nogle af de initiativer, SKAT

har foretaget med yderligere feltlåsning og specifikke tiltag på aktieområdet, virker.

SKAT, Indsats, maj 2015

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 173: Complianceundersøgelse 2012 - Resultater fra SKATs seneste undersøgelse af borgernes regelefterlevelse i form af rapporten: Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2012 SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 173: Complianceundersøgelse 2012 - Resultater fra SKATs seneste undersøgelse af borgernes regelefterlevelse i form af rapporten: Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2012

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. S

AMMENFATNING

......................................................................................... 6

Hovedresultater ............................................................................................................................ 6

Fejlprocenter og antal fejl ............................................................................................................................................. 6

Compliancegraden – borgernes samlede regelefterlevelse ..................................................................................... 6

Skattegabet for borgerne ............................................................................................................................................... 7

2. I

NDLEDNING

................................................................................................ 9

3. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012 ................................................................. 11

Den samlede regelefterlevelse – compliancegraden.............................................................. 11

Andel af borgerne med fejl i årsopgørelsen ........................................................................... 14

Skattegabet for borgerne ........................................................................................................... 16

4. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2012 .................................................................... 20

Sammensætningen af regelefterlevelsen .................................................................................. 20

Skattegabet fordelt på simple og grove fejl ............................................................................ 23

Skattegabet opdelt på årsopgørelsens hovedposter .............................................................. 26

Perspektivering............................................................................................................................ 30

5. A

PPENDIKS

................................................................................................. 31

Stikprøvedesign ........................................................................................................................... 31

Hvorfor tilfældig udvælgelse? .....................................................................................................................................31

Analytiske og praktiske hensyn i udsøgningen .......................................................................................................33

Forbedringer af stikprøvens design ...........................................................................................................................36

Stikprøvesammensætningen for 2012 .......................................................................................................................38

Konsekvenserne af nyt design af stikprøven...........................................................................................................41

Brug af centrale begreber .......................................................................................................... 42

SKATs complianceskala ..............................................................................................................................................42

Skattegabsbegreber .......................................................................................................................................................43

Vurdering af signifikans ...............................................................................................................................................45

Anvendt numerisk notation ........................................................................................................................................45

Metodeudvikling ......................................................................................................................... 46

Omregning af beløb fra årets priser til faste priser ................................................................................................46

Ændret beregning af skattebase og fejlandel ...........................................................................................................47

NDHOLDSFORTEGNELSE

ABELOVERSIGT

Tabel 1. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser. 2008-2012 ................................................................................... 12

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser, alene blandt borgere med fejl. 2008-2012 .............................. 13

Tabel 3. Fordeling af borgerne på compliancegrader. 2008-2012 ...................................................................................................... 13

Tabel 4. Fejlprocenter med konfidensgrænser. 2008-2012 ................................................................................................................. 14

Tabel 5. Bidrag til samlet fejlprocent fra de respektive risikogrupper. 2012 ..................................................................................... 15

Tabel 6. Antal borgere med forhøjelser og nedsættelser. 2008-2012, 1.000 personer ..................................................................... 15

Tabel 7. Provenugabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser, 2008-2012 ...................................................... 17

Tabel 8. Bruttoprovenugabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser 2008-2012 ............................................ 18

Tabel 9. Skattegab opdelt på forhøjelser og nedsættelser. Opgjort i løbende og faste priser, 2008-2012 ..................................... 19

Tabel 10. Compliancegrad, andel af borgere med grove fejl og fejlprocent for hver risikogruppe ................................................ 21

Tabel 11. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt på compliancegrader.................................................................................................... 23

Tabel 12. Skattegab og antal skatteydere fordelt relativt på compliancegrader ................................................................................ 24

Tabel 13. Skattegab i procent af skatteprovenu, fordelt på compliancegrader ................................................................................. 25

Tabel 14. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorier ................................................................. 26

Tabel 15. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier.............................................................................................................. 27

Tabel 16. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto og netto og fordelt på forhøjelser og

nedsættelser........................................................................................................................................................................ 29

PPENDIKSTABELLER

Appendikstabel 1. Stikprøvens fordeling på risikogrupper og regioner, antal. ................................................................................. 38

Appendikstabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppe .................................................................................... 39

Appendikstabel 3. Skaleringsfaktorer for de fem risikogrupper ......................................................................................................... 40

Appendikstabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risiko ........................................................... 40

Appendikstabel 5. Undersøgelsesdesignets træfsikkerhed. 2008-2012 .............................................................................................. 41

Appendikstabel 6. Udvalgte prisindeks. 2008-2012 ............................................................................................................................. 46

Appendikstabel 7. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012 ................................................................................... 46

Appendikstabel 8. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorier. 2010 ....................................... 47

Appendikstabel 9. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier. 2010 .................................................................................... 48

Appendikstabel 10. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto og netto og fordelt på

forhøjelser og nedsættelser. 2010 .................................................................................................................................... 48

IGUROVERSIGT

Figur 1. Compliancetrekanter. 2012, 2010 og 2008 ............................................................................................................................. 20

Figur 2. Compliancetrekanter for hver risikogruppe. 2012 ................................................................................................................. 21

Figur 3. Compliancegradernes nettoændring fra 2010 til 2012., 1.000 personer .............................................................................. 22

Figur 4. Skatteydere fordelt på rating og bevægelser ml. trin fra 2010 til 2012, 1.000 personer ..................................................... 22

Figur 5. Brutto- og nettoskattegabet fordelt på hovedkategorier. 2008, 2010 og 2012 ................................................................... 30

NDHOLDSFORTEGNELSE

PPENDIKSFIGURER

Appendiksfigur 1. Kriterier for indplacering på SKATs complianceskala ......................................................................................... 42

Appendiksfigur 2. Procesdiagram til indplacering på SKATs complianceskala ................................................................................ 43

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. S

AMMENFATNING

Borgernes regelefterlevelse på skatteområdet er fortsat på et højt niveau i 2012, idet

93 pct. af skatteyderne angiver deres indkomster og fradrag korrekt. Tilmed er det

kun 1 ud af 200, der bevidst angiver deres skat forkert. Langt de fleste ukorrekte

angivelser beror altså på reelle fejl og misforståelser.

For befolkningen som helhed er den skattemæssige værdi af alle de ukorrekte

angivelser i 2012 ca. 1,0 mia. kr., hvilket blot udgør 3 promille af borgernes samlede

indkomstskat. Det svarer til nogle få hundrede kr. pr. skattepligtig borger. En andel

af det manglende beløb bliver berigtiget ved SKATs målrettede kontrolaktiviteter.

I forhold til målingen for 2010 tegner der sig et positivt billede af udviklingen. Der

er et mindre fald i fejlprocenten, og opgjort i kroner og ører sker der også en

bedring. Det gælder særligt blandt de fejl, der kan karakteriseres som grove, hvor

det samlede beløb halveres.

Når der er så få fejl i borgernes angivelser, skyldes det især de omfattende indberet-

ninger om indkomster og fradrag, som SKAT modtager fra tredjepart og udvidet

brug af feltlåsning. Låsningen indebærer, at skatteyderen ikke direkte kan ændre i de

beløb, der på udvalgte felter er indberettet fra tredjepart. Det første felt blev låst for

indkomståret 2008, mens der i 2012 var 16 felter omfattet – svarende til, at 89 pct.

af hele skattebasen var dækket.

Nedenfor beskrives de vigtigste resultater af undersøgelsen i punktform. For mange

af resultaterne kan det dog ikke udelukkes, at ændringerne i forhold til tidligere

undersøgelser skyldes tilfældig variation i stikprøven og altså ikke er statistisk

signifikante. Da de fleste punkter går i den ønskede retning, er det dog samlet set

rimeligt at konkludere, at udviklingen er positiv.

OVEDRESULTATER

EJLPROCENTER OG ANTAL FEJL



Fejlprocenten er i 2012 på 6,7 pct., hvilket er et fald fra 7,3 pct. i 2010, men

en stigning fra 5,8 pct. i 2008. Ingen af ændringerne er statistisk signifikante.

Det svarer til, at 282.000 skatteydere i 2012 har fejl i årsopgørelsen, hvilket

er 25.000 færre end i 2010.

I 2012 er der 47.000 borgere, der fik nedsat skatten, mens 216.000 har fået

forhøjet deres skat. Generelt er antallet af nedsættelser faldet både siden

2010 og 2008, og antallet af forhøjelser er steget.

Af fejlangivelserne udløser 19.000 ikke nogen ændring i skatten, hvilket er

en halvering i forhold til 2010.



OMPLIANCEGRADEN

–

BORGERNES SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE

Compliancegraden udtrykker skatteydernes samlede regelefterlevelse i ét tal på en

skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt

til punkt og prikke. Compliancegrader mellem 0 og 2 anses for at være

1. S

AMMENFATNING

alvorlige/grove og tyder på en bevidst omgåelse af reglerne (se appendiks side 42).

Vurderingen foretages ved kontrollen af hver enkelt skatteyder.



Den samlede regelefterlevelse for borgerne ligger på et særdeles højt niveau

med en gennemsnitlig compliancegrad på 5,82, hvilket er lidt højere end i

2010 og på niveau med den hidtil højest målte compliancegrad i 2008.

Stigningen fra 2010 er ikke statistisk signifikant.

Compliancegraden blandt borgere med fejl er faldet fra 3,75 i 2010 til 3,64 i

2012. Fejlene er dermed – i gennemsnit – en smule mere alvorlige, selvom

der, som angivet ovenfor, begås færre fejl alt i alt. Faldet i compliancegraden

blandt borgere med fejl er ikke statistisk signifikant.

SKAT vurderer, at blot én ud af 200 skattepligtige borgere i 2012 bevidst

laver fejl, dvs. 5 promille af borgerne. Det svarer til, at 22.000 borgere i 2012

begår grove fejl mod 9.000 i 2010 og 16.000 i 2008. Stigningen fra 2010 til

2012 er statistisk signifikant. Til gengæld er antallet af borgere, der slet ikke

følger reglerne (rating 0), faldet med ca. 2.000 og antallet af borgere, som

slet ikke begår fejl (rating 6), steget med 148.000.



KATTEGABET FOR BORGERNE

Overordnet set udtrykker skattegabet forskellen mellem det beløb, alle skattepligtige

borgere for et givet indkomstår har selvangivet som skattepligtig indkomst og

aktieindkomst, og det beløb, de burde have angivet, såfremt reglerne var fulgt til

punkt og prikke. Nogle borgere angiver således for lidt og skal have forhøjet

indkomsten og dermed skattebetalingen, mens andre angiver for meget og skal have

nedsat indkomsten og skattebetalingen.

Nettogabet

er forhøjelserne fratrukket

nedsættelserne, og

bruttogabet

er summen af forhøjelserne og nedsættelserne.

Desuden opgøres gabet både før og efter skat. Det, som normalt og også her

betegnes skattegabet, er

nettogabet efter

skat. Det bemærkes, at sort arbejde ikke er

omfattet af denne undersøgelse, og derfor ikke er medregnet i skattegabet for

borgerne.



Skattegabet for borgere er 1,0 mia. kr. i 2012, hvilket er et fald fra 1,2 mia.

kr. i 2010. Opgjort i faste priser falder skattegabet i 2012 med 0,2 mia. kr. i

forhold til både 2010 og 2008. Ingen af faldene er statistisk signifikante.

Sammenholder man skattegabet på 1,0 mia. kr. med det samlede

skattebeløb, som alle borgerne efter forskrifterne er pligtige til at betale, er

det kun 0,3 pct. af det samlede skattebeløb, der mangler.

Skattegabet angives med en usikkerhed på kun 19 pct., hvilket er en

halvering i forhold til 2010.

Bruttogabet efter skat er 1,3 mia. kr., hvilket er et fald fra 1,6 mia. kr. i 2010.

Dette er også et udtryk for, at regelefterlevelsen målt i kroner og ører stiger.



Det bemærkes, at det her opgjorte skattegab for borgerne ikke kan sammenlignes med det skattegab, der opgøres på

finansloven.

1. S

AMMENFATNING



Den del af skattegabet, der stammer fra borgere, der bevidst omgår reglerne,

er halveret fra 0,5 til 0,25 mia. kr. En fjerdedel af hele skattegabet stammer

altså fra skatteydere med grove fejl, selvom disse personer blot udgør

5 promille af hele landets skattepligtige borgere.

Den gennemsnitlige skatteværdi af reguleringer (forhøjelse eller nedsættelse)

foretaget blandt borgere, der bevidst omgår reglerne, er mindsket. I 2012

øger en borger med rating 0, 1 eller 2 i gennemsnit skattegabet med 12.000

kr., hvor det i 2010 var over 50.000 kr. Skatteydere med compliancegrader

på 3 og 4 bidrager i 2012 med hhv. 9.000 kr. og 1.000 kr. til skattegabet.

Ligningsmæssige fradrag

Personlig indkomst

er de to hovedkategorier på

årsopgørelsen, der bidrager mest til skattegabet. Tilsammen udgør disse to

områder halvdelen af hele gabet både brutto og netto, men til gengæld også

90 pct. af hele skattebasen.

Hovedkategorierne

Aktieindkomst

Kapitalindkomst

udgjorde halvdelen af

bruttogabet i 2010, men i 2012 er fejlandelen på disse to halveret, og

tilsammen udgør de nu under 30 pct. af det samlede bruttogab.



I det følgende præsenteres og uddybes resultaterne, og der gives et indblik i nogle af

de metoder, som ligger bag.

1. S

AMMENFATNING

2. I

NDLEDNING

SKAT har for hvert andet indkomstår foretaget en såkaldt complianceundersøgelse,

hvor danskernes efterlevelse af skattereglerne kortlægges. I denne rapport

præsenteres resultaterne for indkomståret 2012 for borgerne. Hertil hører alle

skattepligtige lønmodtagere og personer på overførselsindkomst, mens selvstændige

erhvervsdrivende tælles med i opgørelsen på virksomhedssiden. For borgerdelens

vedkommende baserer undersøgelsen sig på en dybdegående kontrol af ca. 5.100

skatteydere. Denne meget store stikprøve er udvalgt, så den udgør et repræsentativt

udsnit af hele den skattepligtige befolkning – uanset om det er unge eller ældre,

kvinder eller mænd, høj- eller lavindkomster eller fx beskæftigede eller personer på

overførselsindkomst.

Undersøgelsen afdækker ikke sort arbejde, som derfor ikke er indeholdt i

skattegabet for borgere. SKAT arbejder på at udvikle metoder, så det samlede

omfang af den manglende regelefterlevelse kan kortlægges – ikke bare for borgerne

men for alle typer skatteydere og for såvel skat, moms og afgifter.

I lighed med de tidligere undersøgelser er der ved hver enkelt kontrol foretaget en

grundig gennemgang af skatteyderens samlede forhold. Som hovedregel er der

afkrævet dokumentation for alle de oplysninger, SKAT ikke selv ligger inde med. I

alle de tilfælde, hvor der ikke er angivet korrekt, registreres de forskellige typer af

fejl svarende til de enkelte rubrikker/felter på årsopgørelsen. Tillige afrapporteres

den samlede ændring af beskatningsgrundlaget. Dette reguleringsbeløb opgøres

både før og efter skat, hvor sidstnævnte er et udtryk for det skattemæssige provenu.

Skattegabet

efter

skat kaldes derfor provenugabet. Med udgangspunkt i

reguleringsbeløbene kan et samlet skattegab for alle borgere beregnes. Det er også

muligt at dekomponere gabet på forskellige dele, fx årsopgørelsens hovedkategorier,

forhøjelser og nedsættelser, samt compliancegrader. Sidstnævnte er en samlet

vurdering af regelefterlevelsen for hver enkelt skatteyder og udgør dermed endnu et

vigtigt led i kontrollen. Indplaceringen på skalaen fra 0-6 sker ud fra overvejende

objektive kriterier.

På basis af det omfattende kontrolarbejde kan man følge, hvordan

efterretteligheden udvikler sig blandt borgerne. Resultaterne giver værdifuld viden

om, hvilke områder der er særligt risikobetonede, og dermed også input til

planlægning af den nødvendige indsats. En høj andel af fejl på et givet område

fortæller, at her er behov for indsats. Kobles de registrerede fejltyper og omfanget

af fejl med fordelingen af compliancegraderne, fås et billede af, hvornår fejl fx

opstår som resultat af komplekse skattemæssige forhold, eller hvor fejlene er så

grove, at det tyder på bevidst skatteunddragelse. Dermed har SKAT et fingerpeg

om, hvilken indsats der bør anvendes på området. Beror fejlene fx især på

misforståelser eller manglende kendskab til reglerne, kan indsatsen bestå i bedre

information og vejledning eller måske en direkte regelforenkling. Er der omvendt

tale om bevidste fejl, kan behovet være en målrettet kontrolindsats og brug af

sanktioner, eller man kan imødegå adfærden ved at begrænse eller fjerne muligheder

for at omgå reglerne. Dette kan fx ske ved lovmæssigt at tilvejebringe indberet-

ninger fra tredjepart.

Undersøgelsen bidrager desuden til at sikre, at alle typer af skatteydere har en

sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol – uanset om alt på overfladen ser ud til

at være i den skønneste orden. Dette er væsentligt i forhold til at opretholde

2. I

NDLEDNING

retssikkerheden, og er et vigtigt redskab til, at SKAT løbende kan overvåge, om nye

typer af fejl opstår.

Rapporten er opdelt i 2 hovedkapitler. Det første tegner et billede af udviklingen

over de tre indkomstår 2008, 2010 og 2012 – målt på regelefterlevelsens

hovedparametre. Herefter vises der i næste kapitel en mere detaljeret opgørelse af

resultaterne for 2012, herunder en redegørelse for sammensætningen af

regelefterlevelsen blandt andet fordelt på simple og grove fejl. Endelig afrundes

rapporten med appendiks med gennemgang af metoder og definitioner.

2. I

NDLEDNING

3. U

DVIKLINGEN FRA

2008

TIL

2012

Resultaterne fra SKATs tre seneste complianceundersøgelser belyser samlet for-

skellene i regelefterlevelsen fra 2008 til 2012. Udviklingen er her beskrevet

overordnet ved skattegabet samt de gennemsnitlige compliancegrader og

fejlprocenter for alle borgere.

For disse elementer af regelefterlevelsen er der foruden vores bedste estimat –

middelskønnet

– også opgjort et såkaldt konfidensinterval. Dette er angivet ved en

nedre og øvre grænse for, hvor imellem den sande værdi må forventes at være.

Bredden af konfidensintervallet giver et absolut mål for præcisionen af estimatet, og

på baggrund heraf kan det vurderes, om eventuelle forskelle i resultaterne de tre år

imellem blot skyldes tilfældig variation, eller der reelt er tale om en bedring eller

forværring i regelefterlevelsen. Der er også beregnet den relative usikkerhed for alle

middelskønnene.

Usikkerheden angiver kort, hvor præcisionen er rigtig god, og

hvor den er knap så god, og resultatet derfor skal anvendes mere varsomt.

Udover at opgøre regelefterlevelsen for hele landet, er der – for indkomståret 2012

– også underopdelt på de tre risikogrupper

Lav, Mellem

Høj.

EN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE

–

COMPLIANCEGRADEN

Compliancegraden er det enkeltstående tal, der bedst udtrykker den samlede

regelefterlevelse. På en skala fra 0 til 6, hvor 6 er bedst, vurderes i hver kontrol den

respektive skatteyders grad af compliance – dvs. i hvor høj grad vedkommende har

sikret, at alle indkomster og fradrag er angivet korrekt. I vurderingen indgår både,

om der er lavet fejl og i givet fald, hvor mange og hvor store fejlene er. Desuden

bruges den opgjorte compliancegrad til at skelne mellem dels de mere eller mindre

undskyldelige

enkle

fejl, som opstår ved ukendskab til regler, forglemmelser eller

misforståelser o.l., og så det, som kan betegnes som

grove

fejl, der tyder på en bevidst

omgåelse af reglerne fra skatteyderens side.

På den måde er compliancegraden et bedre mål for den samlede regelefterlevelse

end isoleret at betragte fejlprocenter eller reguleringsbeløb/skattegab. Disse kan dog

opfattes som delkomponenter af compliancegraden og er derfor vigtige for at kunne

forstå udviklingen i regelefterlevelsen. Se de præcise kriterier for indplacering på

complianceskalaen i appendiksafsnittet

SKATs complianceskala

bagest i rapporten.

Af tabel 1 ses den gennemsnitlige compliancegrad for alle landets skatteydere. I

indkomståret 2012 var compliancegraden med 5,82 tæt på den optimale grad på 6. I

forhold til 2010 er der tale om en stigning på 0,03 point, hvormed den

gennemsnitlige regelefterlevelse er tilbage på niveau med det hidtil højest målte i

2008. Stigningen fra 2010 til 2012 er ikke statistisk signifikant. Af tabellen fremgår

Der opereres gennemgående med et signifikansniveau på 5 pct.

Den relative usikkerhed er defineret som den afstand, der er fra midten af konfidensintervallet ud til den øvre eller nedre

grænse, sat i forhold til middelskønnet. Med andre er usikkerheden et mål for, hvor mange procent den sande værdi kan

tænkes at afvige fra vores bedste skøn.

Opdelingen er alene vist for 2012, da inddelingen i lav, mellem og høj risiko er ændret og derfor ikke meningsfuldt kan

sammenlignes med de tidligere år.

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

yderligere, at præcisionen i den beregnede compliancegrad er meget høj. Med en

usikkerhed på kun 0,4 pct. er der tale om et meget robust skøn for skatteydernes

gennemsnitlige regelefterlevelse.

Tabel 1. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser. 2008-2012

År / risikogruppe

2012

- Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2010

2008

Nedre grænse

Index (0-6)

5,80

5,91

5,46

4,85

5,75

5,80

Middel-skøn

Index (0-6)

5,82

5,94

5,51

4,89

5,79

5,82

Øvre grænse

Index (0-6)

5,85

5,97

5,55

4,94

5,82

5,84

Usikkerhed

+/- pct.

0,4

0,5

0,8

1,0

0,5

0,4

Udførte kontroller i

stikprøven

Antal

5.064

600

1.769

2.695

4.490

4.495

Hver hundrededel point i forskel på den gennemsnitlige compliancegrad svarer til,

at 1 pct. af hele befolkningen rykker ét trin på skalaen. En måde at tolke stigningen

på 0,03 point fra 2010 til 2012 er derfor, at 3 pct. af skatteyderne – eller ca. 125.000

personer – rates ét trin højere, mens resten er status quo. Det reelle billede er

naturligvis mere komplekst, da der både kan være bevægelser på mere end ét trin

samt større bevægelser op og ned på skalaen, som delvist neutraliserer hinanden. I

afsnit

Sammensætningen af regelefterlevelsen

er forskydningerne mellem skalaens enkelte

trin beskrevet nærmere.

Af de tre risikogrupper, som borgerne er inddelt i, er det lavrisikogruppen, der er

ratet bedst, med en compliancegrad på hele 5,94. Derefter følger først mellem- og

så højrisikogruppen med hhv. 5,51 og 4,89. Spændet i rating fra lav til høj er dermed

vokset til 1,05 fra blot 0,69 i 2010. Da den gennemsnitlige rating kun har flyttet sig

ganske lidt, er det et udtryk for, at SKATs arbejde med at forbedre

risikovurderingen har båret frugt. SKAT kan med andre ord mere præcist sige,

hvilke skatteydere, der med hhv. stor, mellem og lille sandsynlighed har begået fejl.

Tabel 2 viser mere specifikt den gennemsnitlige compliancegrad blandt de borgere,

der

har

begået fejl. Det giver et billede, som i højere grad ligner det, sagsbehandlerne

normalt møder, når der udsøges efter væsentlighed og risiko. Her ligger

regelefterlevelsen per definition meget lavere end for alle borgere under ét, da en

skatteyder med fejl kun kan rates i intervallet 0-4, jf. complianceskalaen.

Til trods for en stigning i den gennemsnitlige compliancegrad, sker der et fald i

regelefterlevelsen isoleret blandt de borgere, der har fejl i årsopgørelsen. I 2010 var

compliancegraden for dem på 3,75, mens den i 2012 falder til 3,64. Faldet på 0,11

svarer til, at ca. 11 pct. af borgerne med fejl er flyttet ét trin ned på

complianceskalaen. Faldet er dog ikke statistisk signifikant. De fejl, der begås, er

altså en smule mere alvorlige, end de var i 2010, men er dog fortsat noget ”pænere”

end i 2008. Når compliancegraden alligevel stiger, jf. tabel 1, hænger det naturligvis

sammen med, at der er færre, der begår fejl – se mere side 15.

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

Tabel 2. Gennemsnitlig compliancegrad med konfidensgrænser, alene blandt borgere med

fejl. 2008-2012

År / risikogruppe

Nedre grænse

Index (0-6)

2012

- Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2010

2008

3,56

3,61

3,44

3,50

3,67

3,39

Middel-skøn

Index (0-6)

3,64

3,88

3,52

3,55

3,75

3,48

Øvre grænse

Index (0-6)

3,73

4,14

3,60

3,82

3,56

Usikkerhed

+/- pct.

2,3

6,9

2,4

1,3

2,0

2,3

Borgere med fejl i

stikprøven

Antal

1.407

308

1.083

1.103

1.336

En nærmere analyse af fordelingen af ratings blandt skatteydere med fejl viser, at

næsten hele faldet på 0,11 kan forklares ved en stigning i antal skatteydere med

rating 2 – se også tabel 3 nedenfor.

Ses der på de enkelte risikogrupper, er compliancegraden også her bedre i lavrisiko-

gruppen end i de to andre grupper. Til gengæld er der ikke nogen nævneværdig

forskel på regelefterlevelsen i mellemrisikogruppen og i højrisikogruppen. Her er

det vigtigt at gøre opmærksom på, at inddelingen af skatteyderne i de tre

risikogrupper primært er foretaget ud fra, hvor sandsynligt det var, at de respektive

borgere ville begå fejl. Der er ikke direkte taget højde for, om fejlene kunne

forventes at opstå som led i en bevidst omgåelse af reglerne, men dog er der lagt

nogen vægt på fejlenes beløbsmæssige størrelse.

I tabel 3 er den gennemsnitlige compliancegrad ”foldet ud”, så man kan se den

relative fordeling af skatteydere på hvert niveau af complianceskalaen. Herudfra er

andelen af borgere, der bevidst laver fejl, bestemt og omregnet til antal tusinde

personer på makroniveau.

Tabel 3. Fordeling af borgerne på compliancegrader. 2008-2012

År / risikogruppe

pct.

2012

- Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2010

2008

0,0

0,1

0,5

0,1

0,0

pct.

0,1

0,3

0,6

0,0

pct.

0,4

0,2

1,2

1,9

0,1

0,3

Compliancegrad

pct.

1,2

4,7

10,4

1,2

2,6

pct.

5,0

2,5

11,1

26,8

5,9

3,5

pct.

1,9

0,5

6,2

12,4

4,9

1,4

pct.

91,3

96,8

76,4

47,5

87,8

92,2

Borgere med grove

fejl

Andel

Pct.

0,5

0,2

1,6

3,0

0,2

0,4

Antal

1.000

1) De skatteydere, som efter SKATs vurdering laver grove fejl, rates med 0, 1 eller 2. Andelen af borgere med grove fejl i tabellen

bestemmes (bortset fra afrunding) som summen af andelene, der rates 0-2.

Andelen af borgere, der bevidst laver fejl, er fordoblet fra 2010 til 2012. Som det

fremgår af tabel 3, er der i 2012 0,5 pct. af skatteyderne, hvor fejlene i årsopgørelsen

er sket bevidst, mens det alene var 0,2 pct. i 2010 - det hidtil laveste. Halvdelen af

stigningen kan tilskrives en enkelt skatteyder fra lavrisikosegmentet i stikprøven

med rating 2 i 2012. Opregnet til landsplan svarer denne person til knap 6.000

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

skatteydere, men det er naturligvis behæftet med betydelig risiko og bør derfor ikke

tillægges megen vægt.

Selvom en stigende andel af borgerne bevidst ikke følger reglerne, er omfanget

heraf fortsat på et meget lavt niveau. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at den

samlede andel med rating 0-5, er reduceret fra 12 til blot 9 pct. fra 2010 til 2012.

Faldet er statistisk signifikant. Det er altså mindre end hver tiende borger, som ikke

angiver fuldstændig korrekt.

NDEL AF BORGERNE MED FEJL I ÅRSOPGØRELSEN

Den procentvise andel af skatteyderne, der har én eller flere fejl i årsopgørelsen,

benævnes

fejlprocenten.

En opgørelse af fejlprocenten er således god til at sige noget

om, hvor udbredt det er, at skatteyderne begår fejl, men siger til gengæld ikke

umiddelbart noget om størrelsen af fejlene eller alvoren heraf. Det er imidlertid altid

væsentligt at vide, om det er mange eller et fåtal af skatteyderne, der ikke formår

eller ønsker at angive korrekt. Fejlprocenten fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Fejlprocenter med konfidensgrænser. 2008-2012

År / risikogruppe

Nedre grænse

Fejlprocent

2012

- Lavrisiko

- Mellemrisiko

- Højrisiko

2010

2008

5,7

1,4

15,6

38,3

6,0

5,0

Middel-skøn

Fejlprocent

6,7

2,7

17,4

40,2

7,3

5,8

Øvre grænse

Fejlprocent

7,8

19,2

8,6

6,6

Usikkerhed

+/- pct.

Udførte kontroller i

stikprøven

Antal

5.064

600

1.769

2.695

4.490

4.495

For indkomståret 2012 er fejlprocenten opgjort til 6,7. Det er et mindre fald i

forhold til 2010, hvor fejlprocenten var 7,3. Det skal dog bemærkes, at faldet ikke er

statistisk signifikant.

Som forventet sker det langt mere hyppigt, at en skatteyder i højrisikosegmentet har

fejl i årsopgørelsen, end en skatteyder med lav risiko. Mens det alene er knap 3 pct. i

lavrisikogruppen, er fejlprocenterne i mellem- og højrisikosegmentet på hhv. 17 og

40. De store forskelle viser, at kriterierne, som skatteyderne inddeles efter, er gode.

Som tidligere nævnt kan SKAT altså med stor præcision udpege de skatteydere, der

begår fejlene. Dermed kan kontrollerne målrettes, således at færre borgere bliver

generet unødigt, samtidig med at der opnås en mere effektiv anvendelse af SKATs

ressourcer.

I tabel 5 nedenfor er den samlede fejlprocent i 2012 – for alle skatteydere under ét –

dekomponeret på bidrag fra hver af de tre risikogrupper. Ved at gange fejlprocenten

for de respektive risikogrupper med dennes andel af samtlige skatteydere fås

bidraget fra den enkelte risikogruppe.

Opregnet er der blandt borgerne på landsplan 282.000 skatteydere, der ikke

selvangiver deres indkomstforhold helt korrekt. Disse er nogenlunde jævnt fordelt

på de tre risikogrupper – fra 86.000 i højrisikosegmentet til 106.000 i

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

mellemgruppen. De store forskelle i risikosegmenternes fejlandele bliver således

”udjævnet”, når der opregnes til

antal

skatteydere med fejl i hver af de tre

risikogrupper. Det skyldes, at mellem- og lavrisikogruppen udgør hhv. omtrent 3 og

16 gange så stor en andel af befolkningen som højrisikogruppens ca. 5 pct.

Tabel 5. Bidrag til samlet fejlprocent fra de respektive risikogrupper. 2012

Risikogruppe

Lavrisiko

Mellemrisiko

Højrisiko

Alle

Fejlprocent

2,7

17,4

40,2

Andel af samtlige

skatteydere

80,3

14,6

5,1

100

Bidrag til samlet

fejlprocent

2,1

2,5

2,1

6,7

Antal skatteydere med

fejl

Antal tusind

106

282

Når man ser på antallet af fejl, er det samtidig interessant at opdele i hvor mange af

disse fejl, der ikke ændrer det samlede beløb, der skal betales i skat, eller resulterer i,

at skatteyderen enten skal indbetale ekstra skat – restskat – eller får penge tilbage i

skat – overskydende skat. Disse tre scenarier benævnes henholdsvis

Nulresultat,

Forhøjelser

Nedsættelser.

Antallet af borgere med en eller flere fejl i årsopgørelsen er

fordelt på disse tre mulige udfald i tabel 6 nedenfor.

Tabel 6. Antal borgere med forhøjelser og nedsættelser. 2008-2012, 1.000 personer

Indkomstår

2012

2010

2008

Nulresultat

Forhøjelser

216

201

152

Nedsættelser

Fejl i alt

282

307

244

Helt parallelt med faldet i fejlprocenten ses det, at det samlede antal borgere med

fejl i 2012 falder med 25.000 personer eller knap 10 pct. til 282.000 personer i

forhold til 2010. Faldet skyldes, at der er færre nedsættelser og nulresultater.

Antallet af borgere med nedsættelser har været faldende – særligt i 2012, hvor der

var knap 50.000 eller omtrent en tredjedel færre end i 2008 og 2010. Nedsættelserne

opstår typisk, når skatteyderne ikke fuldt ud udnytter de fradrag, som de er

berettiget til. Det kan således konstateres, at færre borgere nu ”snyder” sig selv.

Hvad angår fejl med nulresultat er der sket en halvering siden 2010 og dermed en

tilbagevenden til niveauet fra 2008.

Et nulresultat opstår fx, når en ændring skaber et skattemæssigt tab, der ikke kan

udnyttes i indeværende år, men kan fremføres til kommende indkomstår – såkaldte

skatteskjoldsfelter. En nedsættelse begrundet i et ikke-udnyttet fradrag – fx ved tab

på aktier – giver ikke nødvendigvis nogen overskydende skat, hvis der ikke er anden

positiv aktieindkomst, som fradraget kan modregnes i. Derfor fremføres tabet til

følgende år og får ikke skattemæssig effekt i indeværende år. Omvendt kan man

have et overført fradrag fra tidligere år, der betyder, at en forhøjelse af aktie-

indkomsten i indeværende år kan indeholdes i det tidligere tab, og derfor ikke

udløser en restskat. En anden årsag til, at fejl ikke fører til ændret skat – hverken i

form af forhøjelser eller nedsættelser – kan være, at et korrekt beløb er angivet, men

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

i en forkert rubrik på årsopgørelsen. Hvis de to rubrikker beskattes ens, vil der ikke

være nogen skattemæssig effekt.

Modsat faldet i borgere med hhv. nulresultater og nedsættelser, sker der en stigning

i antal skatteydere, som får forhøjet deres skat. Fra 2010 til 2012 forøges antallet af

forhøjelse med 15.000 borgere til 216.000. Udover at der er flere forhøjelser, udgør

de også en større andel af fejlene. Set i forhold til antallet af nedsættelser var der i

2012 fem gange så mange forhøjelser som nedsættelser, mens der i 2010 var tre

gange så mange og i 2008 kun dobbelt så mange. En fejl i årsopgørelsen fører altså

oftere til, at en borger har en restskat, end til at der skal udbetales overskydende skat

– eller der sker et nulresultat.

KATTEGABET FOR BORGERNE

En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøre

skattegabet. Skattegabet kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i

kroner og ører – noget som måske er mere håndgribeligt end den gennemsnitlige

compliancegrad.

Til gengæld skal man være opmærksom på at selv et mindre antal skatteydere med

betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget, hvilket

ikke er tilfældet med compliancegraden, der jo kun kan variere mellem værdierne fra

0 til 6. Der tages dog højde for særligt ekstreme reguleringsbeløb ved, at disse

observationer pilles ud af undersøgelsen ud fra en standardiseret, mekanisk

metode.

Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte

sammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive skatteyderes

grad af regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være højere for

en person med et stort reguleringsbeløb end for en anden skatteyder med et lavere

reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det konkret kan sige,

hvor stort et beløb staten risikerer at gå glip af som følge af, at skatteyderne ikke i

fuld udstrækning angiver korrekt. I praksis vil SKATs indsats og eventuelle senere

berigtigelser fra tredjepart eller skatteyderne selv kunne sikre noget af det

umiddelbart tabte provenu.

Med udgangspunkt i de beløb, som slutskatten er ændret med for alle de udsøgte

skatteydere i stikprøven, er provenu- og bruttoprovenugabet for hver af de tre

risikogrupper beregnet og derefter aggregeret op til en samlet sum for hele landet.

For begge de to typer af skattegab gælder imidlertid, at beregningen specifikt for

lavrisiko-segmentet – ironisk nok – er for usikker til at kunne bruges til noget. Dette

er også nævnt i forbindelse med omtalen af appendikstabel 4 i afsnittet på side 33 ff.

Med blot 16 fejl blandt de 600 udsøgte i lavrisikogruppen bliver variationen i

For indkomståret 2012 har vi ikke fundet nogen ekstreme observationer, mens der fx var 2 i 2010-undersøgelsen.

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

reguleringsbeløbene for stor til, at det er meningsfuldt at gange op til et skattegab

for de 3,4 mio. borgere i dette segment.

I de følgende to tabeller er skattegabet for 2012 opgjort i provenu – hhv. netto og

brutto – og sammenlignet med de tilsvarende skattegab for indkomstårene 2010 og

2008. I begge tabellerne er skattegabet for borgere med lav risiko angivet med en lys

grå farve for at understrege usikkerheden af tallet. For de to tabeller er desuden

angivet de øvre og nedre konfidensgrænser og usikkerheden på middelskønnet.

Skattegabet for indkomståret 2012 er opgjort til at udgøre ca. 1,0 mia. kr. opgjort i

provenu, jf. tabel 7. Med et fald på 0,2 mia. kr. i forhold til 2010 og 0,1 mia. kr. i

forhold til 2008 er gabet i 2012 på niveau med de tidligere år. Ingen af faldene er

statistisk signifikante. Målt i faste priser er der i forhold til både 2010 og 2008 tale

om et fald på 0,2 mia. kr., som det fremgår af tabellens nederste rækker. Se

appendiksafsnittet

Omregning af beløb fra årets priser til faste priser.

Igen er ingen af

faldene statistisk signifikante.

Tabel 7. Provenugabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser, 2008-2012

År / risikogruppe

Nedre grænse

Mia. kr.

2012 ekskl. lavrisiko

2012 inkl. lavrisiko

‒ Lavrisiko

‒ Mellemrisiko

‒ Højrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2012=100

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

0,7

0,5

1,2

1,8

1,9

1.081

1.324

0,8

1,0

0,1

0,3

0,4

0,7

0,5

Middel-skøn

Mia. kr.

1,0

1,5

0,5

1,2

1,1

Øvre grænse

Mia. kr.

1,2

1,9

1,0

0,6

1,7

Usikkerhed

+/- pct.

Borgere med fejl i

stikprøven

Antal

1.391

1.407

308

1.083

1.081

1.324

Som det fremgår af tabel 7 angives provenugabet for 2012 med en usikkerhed på

kun 19 pct. Usikkerheden på provenugabet er dermed markant mindre, end den har

været i de tidligere opgørelser. Det er mere end en halvering af usikkerheden i

forhold til 2010 og omtrent en tredjedel af usikkerheden i 2008. Det er altså

lykkedes at få et mere robust estimat for skattegabet ved at tilpasse designet af

stikprøven, som det er beskrevet i appendiks side 36. Dette indebærer en mere

effektiv udnyttelse af SKATs ressourcer og at færre skatteydere i undersøgelsen er

ulejliget unødigt. Disse analysedrevne fremskridt vil fremadrettet blive søgt udbredt

til SKATs samlede indsats på borgerområdet.

Selv om der er 3 gange så mange skatteydere med mellem risiko som med høj, er

skattegabet ligeligt fordelt på de to grupper – begge tilskrives et gab på 0,5 mia. kr.

Appendikstabel 3 i afsnittet Stikprøvesammensætningen for 2012 i appendikset bagest i rapporten viser også, at skalerings-

faktorerne for lavrisikogruppen er helt oppe på 5.598. En enkelt regulering på blot 17.900 kr. vil således alene kunne løfte

skattegabet med 100 mio. kr.

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

Årsagen er, at fejlprocenten for højrisikogruppen er mere end dobbelt så stor, som

den er for mellemrisikogruppen – jf. tabel 4.

Den høje fejlprocent betyder sammen med den større andel af stikprøven i

højrisikosegmentet, at der er væsentligt flere uvægtede fejl at analysere på her end i

mellemrisikosegmentet. Det er baggrunden for, at provenugabet kan estimeres

dobbelt så nøjagtigt (halv så stor usikkerhed) i høj- som i mellemrisikogruppen.

For lavrisikogruppen er præcisionen væsentligt mindre med en usikkerhed på hele

89 pct. for provenugabet. En så markant usikkerhed gør, at den ikke kan inddrages

som en robust del af den videre afrapportering. Derfor beskrives skattegabets

delkomponenter som udgangspunkt altid ekskl. lavrisikogruppen.

At skattegabet ikke kan opgøres præcist for lavrisikogruppen betyder, at det reelt

ikke kan afgøres, om det sande tal er fx 100 mio. kr. eller 1 mia. kr. Dette ændrer

dog ikke ved det billede, der er beskrevet ovenfor – nemlig, at der er meget få fejl i

denne gruppe, og den gennemsnitlige compliancegrad ligger helt i top. En

traditionel kontrolindsats for at lukke gabet her vil kræve uforholdsmæssigt mange

ressourcer, da de forholdsvis få fejl er svære at udpege blandt de 3,4 mio. borgere

med lav risiko. Ressourcer som vel at mærke kan anvendes med væsentligt større

effekt i de to andre segmenter.

Tabel 8 viser en bedring af bruttoprovenugabet. Gabet er således faldet en smule til

1,3 mia. kr. fra 1,6 mia. kr. i 2010, men dette fald er heller ikke statistisk signifikant.

Bruttoprovenugabet udtrykker den samlede skattemæssige værdi af alle fejl uden

hensyn til, om der er tale om nedsættelser eller forhøjelser. Hvis man eksempelvis

har forhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver, vil provenugabet, der er

en nettostørrelse, lande på nul, mens bruttoprovenugabet opgøres til 2 mia. kr.

Provenugabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke er noget at

komme efter. Dermed kan bruttoprovenuet i højere grad belyse det samlede

omfang af den manglende regelefterlevelse. Hvor provenugabet alene siger noget

om, hvor mange penge staten netto risikerer at gå glip af, kan bruttoprovenugabet

også give overblik over, hvor mange penge, der reelt skal omfordeles mellem

skatteyderne, før de gældende regler kan siges at være overholdt.

Tabel 8. Bruttoprovenugabet inkl. konfidensgrænser. Opgjort i løbende og faste priser

2008-2012

År / risikogruppe

2012 ekskl. lavrisiko

2012 inkl. lavrisiko

‒ Lavrisiko

‒ Mellemrisiko

‒ Højrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2012=100

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

1,1

1,4

1,6

2,1

2,2

2,7

1 081

1 324

Nedre

Mia. kr.

1,1

1,5

0,2

0,5

1,0

1,3

Middel-

Mia. kr.

1,3

1,9

0,6

0,7

0,6

1,6

1,9

Øvre

Mia. kr.

1,5

2,3

1,0

0,8

0,7

2,1

2,5

Usikkerhed

+/- pct.

Borgere med fejl i

stikprøven

Antal

1 391

1 407

308

1 083

1 081

1 324

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

Som det også var tilfældet for provenugabet, er bruttoprovenugabet nogenlunde

ligelig fordelt på mellem- og højrisikogruppen. Usikkerheden for bruttoprovenu-

skønnet er lavere, end usikkerheden for provenugabet opgjort netto. Præcisionen på

bruttoprovenugabet vil naturligt være større end for provenugabet, i og med

fortegnet ved opgørelse af førstnævnte vendes på alle nedsættelserne, så der kun

bliver positive værdier tilbage. Forskellen mellem de største og de mindste værdier

bliver derfor mindre.

Det mindre fald i provenu- og bruttoprovenugabene skyldes en reduktion i

skatteværdien af forhøjelserne – jf. tabel 9. Fra 2010 til 2012 er begge mindsket med

0,2-0,3 mia. kr., mens den del gabet, som følger af nedsættelser, er uændret.

Tabel 9. Skattegab opdelt på forhøjelser og nedsættelser. Opgjort i løbende og faste priser,

2008-2012

År / risikogruppe

Bruttoprovenu

Mia. kr.

2012 ekskl. lavrisiko

2012 inkl. Lavrisiko

‒ Lavrisiko

‒ Mellemrisiko

‒ Højrisiko

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

Opgjort i faste priser,

indeks 2012=100

2010 ekskl. lavrisiko

2008 ekskl. lavrisiko

1,6

2,1

1,2

1,4

1,6

0,2

0,4

88 / 12

79 / 21

1,3

1,9

0,6

0,7

0,6

1,6

1,9

Skattegabet

Provenu

Mia. kr.

1,0

1,5

0,5

1,2

1,1

Mia. kr.

1,1

1,7

0,6

1,4

1,5

Ned

Mia. kr.

0,2

0,1

0,2

0,4

Pct.

87 / 13

88 / 12

90 / 10

84 / 16

91 / 9

88 / 12

79 / 21

Op / ned ift.

bruttoprovenu

Som det er beskrevet tidligere – se tabel 6 – var der antalsmæssigt lidt flere

forhøjelser i 2012 end i 2010. Når skatteværdien af forhøjelserne alligevel falder,

skyldes det, at de gennemsnitlige forhøjelser i 2012 er beløbsmæssigt mindre end i

2010. Modsat har de gennemsnitlige nedsættelser været større i 2012 end i 2010 –

antalsmæssigt faldt nedsættelserne, mens gabet, der kan henføres til dem, er

uændret.

3. U

DVIKLINGEN

fra 2008 til 2012

4. R

EGELEFTERLEVELSEN I

2012

Dette kapitel går hovedsageligt i dybden med resultaterne vedrørende indkomståret

2012, men vil, hvor det er relevant, sammenholde med tal fra 2010 og 2008.

AMMENSÆTNINGEN AF REGELEFTERLEVELSEN

Som et billede på fordelingen af skatteydernes regelefterlevelse anvendes her

compliancetrekanten

baseret på de syv trin fra complianceskalaen. Trekanten farve-

lægges, så arealet for hver af de syv farver udgør præcis samme andel af trekantens

totale areal, som den respektive compliancegrads andel af skatteyderne. De laveste

compliancegrader er placeret i toppen af trekanten og de højeste i bunden. Det

giver et meget hurtigt overblik over sammensætningen af regelefterlevelsen.

I figur 1 er således tegnet compliancetrekanterne for 2012, 2010 og 2008. Det hvide

areal, der repræsenterer de helt fejlfrie skatteydere, er steget fra 2010 til 2012 – jf.

tabel 3.

Figur 1. Compliancetrekanter. 2012, 2010 og 2008

2008

2010

2012

Samlet er andelen af borgere, der laver grove fejl (de gule og røde arealer), dog

vokset fra 2010 til 2012. Den røde stiplede streg følger niveauet for andelen af de

grove fejl i 2008, så man lettere kan sammenligne med de efterfølgende år.

Figur 2 viser de respektive compliancetrekanter for hver af de tre risikogrupper, der

blev anvendt i 2012. Der er en meget tydelig forskel på disse tre segmenter. I lav-

risikogruppen er der næsten kun borgere helt uden fejl (de hvide arealer), og ganske

få borgere, der laver grove fejl (de gule og røde arealer). I mellemrisikogruppen er

andelen af både borgere i grøn kategori og borgere, der laver grove fejl, større end i

lavrisikogruppen, og i højrisikogruppen er disse andele endnu større.

Af tabel 10 fremgår de underliggende data for figur 2. Fx kan man se, at andelen af

skatteydere med rating 6 i grupperne med lav, mellem og høj risiko ligger hhv. på

over 95, over 75 og knap 50 pct. Også i den anden ende af skalaen er der store

forskelle mellem de tre risikogrupper. Andelen af borgere, der med vilje omgår

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

reglerne, ligger for højrisikogruppen på 3 pct. eller ca. det dobbelte af

mellemgruppen og 15 gange så højt som gruppen med lav risiko.

Figur 2. Compliancetrekanter for hver risikogruppe. 2012

Lav

Mellem

Høj

Som tidligere nævnt er fejlprocenten meget lav i lavrisikogruppen, med kun ca. 3,

mens den er 17 i mellemrisikogruppen og 40 i gruppen med høj risiko. Dette giver

også udslag i store forskelle i de gennemsnitlige compliancegrader for de tre

segmenter. Som det også er nævnt tidligere, er compliancegraden i gennemsnit nede

på 4,89 i højrisikogruppen, mens

mellem

lav

er hhv. 5,51 og 5,94.

Tabel 10. Compliancegrad, andel af borgere med grove fejl og fejlprocent for hver

risikogruppe

Risikogruppe

Pct.

Lav

Mellem

Høj

I alt

0,1

0,5

0,0

Pct.

0,3

0,6

0,1

Compliancegrad

Pct.

0,2

1,2

1,9

0,4

Pct.

4,7

10,4

1,2

Pct.

2,5

11,1

26,8

5,0

Pct.

0,5

6,2

12,4

1,9

Pct.

96,8

76,4

47,5

91,3

Pct.

0,2

1,6

3,0

0,5

Pct.

2,7

17,4

40,2

6,7

Gns.

5,94

5,51

4,89

5,82

Andel med

grove fejl

Fejlprocent

Compliance-

grad

For alle skatteydere under ét ligger andelen af borgere, der bevidst laver fejl, lavt og

udgør blot 5 promille af de skattepligtige. Sagt på en anden måde er det kun 1 ud af

200 borgere, som ikke ønsker at følge reglerne og altså bevidst omgår reglerne.

Figur 3 viser nettoændringen fra 2010 til 2012 i antallet af skatteydere på hvert trin

af complianceskalaen. Som før nævnt er der samlet set blevet ca. 12.000 flere

borgere, der laver grove fejl, og 1.000 flere i den mørkegrønne kategori, mens både

Andelen af borgere med rating 2 i lavrisikogruppen er blot på 0,2 pct. svarende til, at der netop er én ud af 600 i stikprøven,

der fik denne rating. I forhold til 2008 og 2010, hvor ingen med lav risiko blev ratet 0, 1 eller 2, så er det altså ikke udtryk for

nogen særlig tendens, men snarere en statistisk tilfældighed.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

antallet i den lysegrønne og den brækket hvide falder. Endelig stiger antallet af

skatteydere helt uden fejl med 148.000 fra 2010 til 2012.

Figur 3. Compliancegradernes nettoændring fra 2010 til 2012., 1.000 personer

-2

+12

-38

-123

+148

I figur 4 er det anskueliggjort, hvordan nettoændringerne fra figur 3 fremkommer

ved bevægelser mellem de respektive compliancegrader.

Figur 4. Skatteydere fordelt på rating og bevægelser ml. trin fra 2010 til 2012,

1.000 personer

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

I figuren er de indbyrdes størrelsesforhold illustreret med en kugle for hvert trin på

complianceskalaen. Rumfanget er proportionalt med antallet af skatteydere med den

pågældende rating.

Antallet af skatteydere er angivet i tusinder øverst til venstre for

hver kugle. I venstre side af figuren ses fordelingen for 2010 og til højre er gengivet

fordelingen for 2012 – i begge tilfælde med de laveste compliancegrader øverst.

Hver pil repræsenterer en nettobevægelse fra 2010 til 2012.

Fx kan man se, at der bliver ca. 2.000 færre i rød kategori, og at disse flyttes til

lysegul og særligt den mørkegule. Selvom der samlet set bliver flere borgere, der

bevidst laver fejl, bliver der altså færre af dem med den laveste compliancegrad

(rød). Tilsvarende kan man se, at der er 25.000 i den lysegrønne kategori, der rykker

to niveauer ”op” til hvid, og hhv. 1 og 12.000, som rykker ”ned” til mørkegrøn og

gul.

KATTEGABET FORDELT PÅ SIMPLE OG GROVE FEJL

Selv om skattegabet som tidligere nævnt udmåler den manglende regelefterlevelse i

kroner og ører, siger gabet ikke i sig selv noget om alvoren af de fejl, der er begået.

Ved at koble ratingen med størrelsen af de foretagne reguleringer kan gabet for

hvert niveau på complianceskalaen beregnes, som det er gjort i tabel 11. I det

følgende ses der igen bort fra bidraget fra hele lavrisikosegmentet, jf. også

kommentarerne til tabel 7.

Tabel 11. Skattegab (ekskl. lavrisiko) fordelt på compliancegrader

Skattegab

Mia. kr.

Provenugab

Bruttoprovenugab

Forhøjelser

Nedsættelser

Gns. reguleringsbeløb

Provenugab pr. skatteyder

Antal

Skatteydere i alt

Skatteydere i stikprøven

0,25

0,26

0,25

0,00

1.000 kr.

11,6

1.000

Mia. kr.

0,47

0,58

0,53

0,05

1.000 kr.

9,2

1.000

209

Compliancegrad

Mia. kr.

0,25

0,46

0,36

0,11

1.000 kr.

1,2

1.000

1.000 kr.

1.000

3.820

Mia. kr.

1.000 kr.

1.000

4.182

Mia. kr.

0,97

1,30

1,14

0,16

1.000 kr.

0,2

I alt

Note: Der er kun 15, 22 og 72 (73 inkl. lavrisikogruppen) uvægtede ratings på hhv. 0, 1 og 2. Derfor bliver usikkerheden på skattegabet

for rating 0, 1 og 2 meget store. For at opnå en bedre statistisk præcision er tallene for kategorierne 0, 1 og 2 samlet under ét.

1) Provenugabet er beregnet ekskl. skatteydere fra lavrisikogruppen, mens disse er talt med i antallet af skatteydere. Der er dog mange

skatteydere, som begår fejl og dermed ender i kategorien.

Tabellen viser, at omtrent en ¼ mia. kr. ud af det samlede provenugab kan henføres

til borgere, der bevidst omgår reglerne. Det er en halvering i forhold til 2010.

1 cm

modsvarer overalt i figuren 25.000 skatteydere. Fordelen ved at anvende den tredimensionelle repræsentation er, at

man kan afbilde alle niveauerne med deres relative størrelse, og så kan se den hvide kategori fuldt ud, uden at den røde

kategori bliver helt usynlig.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

Reduktionen af skattegabet på dette segment er i sig selv tilstrækkeligt til at forklare

den fulde reduktion af skattegabet fra 1,2 mia. kr. i 2010 til 1,0 mia. kr. i 2012 jf. side

16ff. Dette er særligt bemærkelsesværdigt i lyset af, at der som tidligere omtalt er

blevet klart flere skatteydere med grove fejl (rating 0-2). Det er altså i gennemsnit

væsentligt lavere beløb, der unddrages, se beskrivelse af tabel 12. En delforklaring

herpå kan være, at der er færre af de mest alvorlige fejl med rating 0, jf. figur 3

ovenfor. Denne udtalte mangel på compliance er normalt netop forbundet med ret

store reguleringsbeløb.

Tilsvarende er provenugabet for hhv. de mørke- og lysegrønne kategorier på ca. �½

og ¼ mia. kr. For disse to er

bruttoprovenugabet

større end provenugabet, mens de

to størrelser er (næsten) identiske for de gule og røde kategorier. Det sidste skyldes,

at SKAT (normalt) kun vurderer, at det er bevidst omgåelse af reglerne, når

kontrollen fører til forhøjelse af slutskatten. Med andre ord er udgangspunktet, at

fejl ikke bedømmes som værende bevidste, når skatteyderen har snydt sig selv og alt

i alt skal have penge tilbage.

Der er per definition ikke noget gab for de skatteydere, som rates 5 eller 6 – de to

hvide kategorier. Det hænger naturligvis sammen med, at man ikke kan opnå en

bedre rating end 4, hvis man har begået fejl.

I tabel 12 er opdelingen af skattegabet på compliancegraderne vist som procentvise

andele. Endvidere er det også vist, hvor stor en andel af borgerne, som er ratet på

de forskellige niveauer af skalaen.

Tabel 12. Skattegab og antal skatteydere fordelt relativt på compliancegrader

Skattegab

Provenugab, ekskl. lavrisiko

Bruttoprovenugab, ekskl. lavrisiko

Grupper af skatteydere

Borgere, inkl. Lavrisiko

Borgere, ekskl. lavrisiko

Borgere ratet 0-4, inkl. Lavrisiko

Borgere ratet 0-4, ekskl. lavrisiko

Stikprøven

Uvægtet antal inkl. Lavrisiko

Uvægtet antal ekskl. lavrisiko

110

109

365

0,5

2,0

7,7

8,4

Compliancegrad

I alt

Andel i pct.af respektive gab

100

100,0

5.064

4.464

Andel i pct. af antal skatteydere i respektive gruppe

1,2

6,2

18,2

26,7

5,0

15,1

74,1

1,9

7,8

91,3

68,9

3.211

2.630

64,9

Antal observationer

932

917

446

443

Note: Her er provenugab og bruttoprovenugab beregnet inkl. lavrisikogruppen. Gabene for borgere med compliancegraderne 3 og 4

ville blive lidt større, hvis man ekskluderede lavrisikogruppen, mens det ingen betydning har for compliancegraderne 0, 1 og 2

Af tabellen ses, at den mørkegrønne rating 3 står for ca. halvdelen af provenugabet,

mens skatteyderne med denne rating blot udgør omkring en fjerdedel af borgerne

med fejl – eksklusiv lavrisikogruppen. Tilsvarende kan ca. en fjerdedel af

provenugabet henføres til borgere med grove fejl, selvom disse udgør under 10 pct.

af alle borgere med fejl – såvel enkle som grove. I 2010 stod borgerne med de tre

Der er i alt 5 skatteydere i hele stikprøven, som er ratet 2, men får penge tilbage. Det er helt særlige situationer, hvor fx

alvorlige fejl fra skatteyderens side, ledsages af store lempelser for ikke tidligere opgjort betalte udenlandske skatter.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

laveste compliancegrader dog for hele 40 pct. af provenugabet på trods af, de

dengang udgjorde en endnu mindre del af borgere med fejl. Der er altså flere, som

bevidst omgår reglerne, men gabet herfra falder kraftigt, da grove fejl i snit udgør

meget mindre beløb i 2012. Helt nøjagtigt kostede underdeklarationen i 2010

gennemsnitligt 51.000 kr. blandt skatteyderne med de grove fejl, mens det i 2012

”kun” er 12.000 kr. – som anført i tabel 11. Til sammenligning er det dog fortsat

noget mere end ved enkle fejl, hvor provenugabet pr. skatteyder er hhv. 9.000 og

1.000 kr. for de mørke- og lysegrønne kategorier.

Billedet er helt parallelt for bruttoprovenugabet, bortset fra at andelen af gabet, der

kan henføres til den lysegrønne kategori, er lidt større, fordi flere nedsættelser her

trækker bruttoprovenugabet op. Det gennemsnitlige bidrag til bruttoprovenugabet

pr. skatteyder i kategorierne 0-2 er igen 12.000 kr., hvor det blandt skatteydere med

rating 3 og 4 nu udgør hhv. 11 og 2.000 kr.

Måles andelen af borgere med grove fejl i forhold til alle borgere inkl. lavrisiko,

udgør de blot 0,5 pct. af befolkningen, mens denne lille gruppe altså står for mere

end en fjerdedel af provenugabet og en femtedel af bruttoprovenugabet. Selv hvis

der ses bort fra lavrisikogruppen, der ikke er talt med i provenugabet, er det kun 1,4

pct. af skatteyderne, der bevidst omgår reglerne.

Tabel 13 viser skattegabet i procent af skatteprovenuet for skatteyderne på hvert af

de respektive niveauer af complianceskalaen. Skatteprovenuet skal her tolkes som

det provenu, der ville have været, hvis skatteyderne havde efterlevet alle regler.

På

den måde bliver forholdet mellem gab og provenu et mål for den relative

underdeklaration i forhold til den helt korrekte angivelse.

Tabel 13. Skattegab i procent af skatteprovenu, fordelt på compliancegrader

Skattegab

Provenugab

Bruttoprovenugab

Pct.

10,4

10,5

Pct.

6,4

7,9

Compliancegrad

Pct.

1,0

1,8

I alt

Pct.

0,3

0,4

Note: Skattegabet opgjort i provenu eller bruttoprovenu er begge ekskl. lavrisikogruppen. Det samlede skatteprovenu, som gabet er sat

i forhold til, er dog inkl. lavrisikogruppen, da vi jo har observationer om selve skatteprovenuet for alle skatteydere i stikprøven.

Samtidig kan man ikke se bort fra lavrisikogruppen, som udgør 83 pct. af de skattepligtige og står for 75 pct. af det totale

skatteprovenu.

Tabellen viser tydeligt forskellen mellem de forskellige compliancegrader.

Provenugabet udgør fx blot 1 pct. af skatteprovenuet for skatteydere med rating 4

(lys grøn) og mere end 10 pct. for de tre laveste compliancegrader under ét.

Gruppen med grove fejl angiver altså mindre end 90 pct. af, hvad de burde have

angivet. Problemerne har således en helt anden volumen blandt de, der bevidst

omgår reglerne. Denne forskel var dog mere udtalt i 2010, hvor borgerne med de

grove fejl i gennemsnit angav mindre end 80 pct. af, hvad der skulle betales i skat.

Noget af forklaringen ligger i, at der er blevet færre borgere med den laveste rating 0

svarende til de allergroveste fejl, jf. figur 3 og figur 4.

Skatteprovenuet opgøres altså efter, at ændringerne i slutskatten er foretaget og inkluderer således provenugabet.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

Når man sammenholder provenugabet med det samlede skatteprovenu, som

borgerne – inklusiv lavrisikogruppen – efter forskrifterne er pligtige til at betale, så

er det kun 0,3 pct. af slutskatten, der mangler. Det vil altså sige, at 99,7 pct. af hele

den retmæssige skat kommer ind ad fordøren. Det er det højeste niveau SKAT har

målt.

KATTEGABET OPDELT PÅ ÅRSOPGØRELSENS HOVEDPOSTER

I ovenstående afsnit blev skattegabet præsenteret som et mål – i kroner og ører –

for den manglende regelefterlevelse. For at SKAT kan anvende opgørelsen i en

indsatsmæssig sammenhæng og i forhold til den interne dimensionering af SKATs

ressourcer, er der behov for en dekomponering af gabet på forskellige

hovedområder. Opdelingen giver også vigtigt input til ekstern kommunikation med

synliggørelse af, på hvilke felter der er problemer med regelefterlevelsen. En sådan

underopdeling er derfor foretaget i nærværende afsnit.

Ved gennemgangen af de knap 5.100 sager er der for hver enkelt fejl, skatteyderne

har begået, foretaget en registrering af beløbet henført til den relevante rubrik på

årsopgørelsen. På baggrund heraf kan skattegabet – brutto og netto – opgøres for

årsopgørelsens hovedposter. Bemærk at de anførte beløb afspejler selve regule-

ringen, der foretages, og ikke skatteværdien heraf som i de tidligere præsenterede

provenu- og bruttoprovenugab. Før-skat-tallene er således væsentligt større.

Tabel 14 viser bruttoskattegabet opgjort på årsopgørelsens hovedposter. For hver

kategori er bruttogabet sat i forhold til skattebasen for at bestemme fejlandelen.

Tabel 14. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens hovedkategorier

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Bruttogab

(A)

Mia. kr.

1,2

0,2

0,5

0,3

1,4

0,9

0,8

0,0

5,4

Skattebase

(B)

Mia. kr.

997,7

11,8

10,8

55,6

41,0

15,5

6,6

9,5

1.148,4

Fejlandel

/ B)

Pct.

0,1

0,6

0,3

0,47

Andel af

bruttogab i alt

Pct.

100

Borgere

med fejl i

stikprøven

Antal

145

400

135

649

251

1.407

Note: Bemærk, at summen af tallene i den sidste kolonne er noget større end de 1.407 borgere med fejl i alt. Dette skyldes, at

skatteydere med fejl i mere end én hovedkategori tæller med i hver af disse respektive kategorier, men kun tæller med én gang i ”i

alt”-feltet.

1) Bruttogabet er opgjort ekskl. bidrag fra lavrisikogruppen, da tallene herfor er for usikre.

2) Skattebasen udtrykker det samlede beløb til beskatning inden for de respektive hovedkategorier. Beløbet stammer fra den seneste

årsopgørelse vedr. indkomståret 2012 for de 5.064 skatteydere i stikprøven. Beløbet indeholder på den måde både

indberettede/selvangivne beløb samt beløb efter evt. korrektion fra SKATs side, og disse beløb er så skaleret op til makroniveau.

Den totale skattebase er dannet som summen af beløbene for hver af de respektive hovedkategorier, hvilket indebærer, at både

indkomster og fradrag tæller positivt.

3) Denne kategori er en sammensat kategori af en række specialfelter, der ikke falder i en af de ovenstående grupper. I praksis udgøres

næsten hele kategorien af ændringer vedr.

Ejendomsværdiskat

Ligningsmæssige fradrag

Personlig indkomst

har de største bruttogab i 2012.

Tilsammen udgør de to hovedkategorier næsten halvdelen af bruttogabet. Det

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

bemærkes, at

Personlig indkomst

alene udgør næsten 90 pct. af den totale skattebase,

hvilket medvirker til at forklare det store bruttogab. Målt på fejlandel er

Personlig

indkomst

således den hovedkategori, hvor den laveste fejlandel kan konstateres med

0,1 pct.

I 2010 udgjorde

Aktieindkomst

den største del af det samlede bruttogab. Fra 2010 til

2012 er bruttogabet for aktier imidlertid halveret fra 1,8 mia. til 0,9 mia. kr. Da

skattebasen på aktieindkomst kun er ændret lidt på de to år, ses også et stort fald i

fejlandelen fra 10 til 6 pct. – se appendikstabel 8.

Dette skyldes formentlig initiativer indført i SKAT i medfør af Forårspakke 2.0, pr

1. januar 2010: Siden da er købs- og salgsoplysninger på aktier automatisk

indberettet til SKAT, hvilket har givet flere borgere med fortryk eller delvist fortryk

under

Aktieindkomst.

Desuden har det siden samme dato været muligt at registrere

købsoplysninger på aktier købt før 2010, hvilket har gjort det muligt at beregne

gevinst/tab af aktier. Dette, kombineret med et stigende antal borgere med fortryk,

har medført en lavere fejlandel på

Aktieindkomst.

Også for

Kapitalindkomst

ses en positiv udvikling. Her er bruttogabet næsten

reduceret til en tredjedel fra 1,4 til blot 0,5 mia. kr. Samtidig er fejlandelen også her

faldet fra 9 pct. i 2010 til nu 5 pct.

Omvendt er det gået for

Udenlandske indkomster,

hvor fejlandelen i 2012 vokset til 12

pct. Dermed er den relative underdeklaration højere for denne indkomst og højere

isoleret set, end den var for skatteydere ratet 0-2. Der er naturligvis et vist

sammenfald i personkredsen, men det kan også være også udtryk for, at der er et

kompliceret regelsæt på området. På grund af ændret stikprøvedesign – se

appendiks side 36 – er analysegrundlaget styrket med en højere præcision til følge

og flere af de store fejl, der indgår. Det er noget af forklaringen på den markante

stigning i fejlandelen på

Udenlandske indkomster.

Den samlede fejlandel er uændret på 0,5 pct., men fremkommer ved et samtidig fald

i både skattebasen og bruttogabet. Bruttogabet faldt fra 5,9 til 5,4 mia. kr. fra 2010

til 2012.

I tabel 15 nedenfor genfindes den gennemsnitlige fejlprocent på 6,7 for hele landet,

som tidligere er omtalt. Men som noget nyt – i regi af complianceundersøgelserne –

er den gennemsnitlige fejlprocent på hver af hovedkategorierne også opgjort.

Tabel 15. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Borgere med fejl

(A)

Antal tusind

173

282

Borgere med felt

(B)

Antal tusind

4.005

674

2.844

2.956

2.625

579

1.582

4.182

Fejlprocent

(A / B)

Pct.

0,7

0,8

6,7

Bruttogab pr.

borger med fejl

Tusind kr.

1) Kolonnen angiver, hvor mange borgere, der har angivet et beløb i mindst et felt under den pågældende hovedkategori efter evt.

korrektion fra SKATs side.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

2) Bemærk, at summen af borgere med fejl ikke skal være lig med borgere med fejl

i alt.

Summen er større, idet en borger kan have fejl

i felter under flere hovedposter. Det samme gælder for summen af ”borgere med felt” i de enkelte hovedposter samt ”bruttogab pr.

borger med fejl”.

Da mange felter kun har relevans for udvalgte grupper af skatteydere, er

beregningen foretaget ved at opgøre, hvor mange borgere, der skal gøre brug af et

eller flere af felterne i hver af de respektive hovedkategorier. Ved at sætte antallet af

fejl i hovedkategorien i forhold til det opgjorte antal skatteydere med felter i den

pågældende kategori kan en gennemsnitlig fejlprocent fastlægges. På den måde

bliver det tydeligt, hvor der relativt begås det største antal fejl, og disse resultater

kan holdes op mod den beløbsmæssige fejlandel, som blev præsenteret i tabel 14

ovenfor. Dermed får man et overblik over, om et givent område er præget af mange

små fejl eller evt. få store fejl.

Ligesom med fejlandelen (opgjort på beløb) er også fejlprocenten (opgjort på antal

registreringer) på

Udenlandsk indkomst

væsentligt højere end for de andre

hovedposter. Mere end en tredjedel af skatteyderne med udenlandsk indkomst har

altså fejl i ét eller flere af udlandsfelterne. Sammenholdt med den høje fejlandel

beskrevet ovenfor er der altså både tale om hyppige og ret store fejl. Af den sidste

kolonne i tabellen fremgår, at den gennemsnitlige bruttoregulering blandt

skatteydere med fejl i udlandsfelterne udgør mere end 50.000 kr. Det er mere end

for nogen anden hovedkategori. Kigger man på de enkelte felter, der tilsammen

udgør

Udenlandsk indkomst,

ser man, at fejlprocenten er høj for stort set alle felter

under denne hovedpost. De enkelte felter er dog ikke medtaget i denne rapport.

Også for

Kapitalindkomst

er der hyppige fejl i stort set alle tilhørende felter og

fejlandelen – som tidligere nævnt – ret høj, men her er fejlprocenten lav med blot

1,5. Dette forklares af, at et enkelt felt (renteindtægter, felt 233) under denne

hovedpost har en meget lille fejlprocent og samtidig anvender et stort antal borgere

dette felt, hvilket gør, at feltets bidrag til

Kapitalindkomsts

samlede fejlprocent har

stor vægt. Dette ene felt, hvor SKAT har omfattende indberetninger fra tredjepart,

trækker således fejlprocenten markant ned. Renteindtægterne i felt 233 optræder

mere end 10 gange så hyppigt, som det næstmest anvendte felt under

Kapitalindkomst,

nemlig felt 247

Udlodning fra investeringsselskaber.

Også i dette felt

optræder fejl ekstremt sjældent, hvilket igen hænger sammen med omfattende

tredjepartsindberetninger, der førte til, at SKAT fra og med 2012 kunne låse feltet.

Da alle øvrige kapitalindkomstfelter er forholdsvist fejlbehæftede, viser det, at selv

når man dekomponerer det samlede resultat på hovedkategorier, bør man fortsat

være forsigtig med håndfaste konklusioner om den pågældende kategori, før man

har set på de underliggende felter.

Tilsvarende gælder de andre hovedposter. I flere tilfælde indeholder hovedposten

eksempelvis feltlåste felter med meget lav fejlprocent og stor skattebase, som

trækker hovedpostens samlede fejlprocent ned, mens der er store udfordringer med

andre specifikke felter. Fejlprocenterne i tabel 15 dækker altså over meget store

forskelle på de enkelte felter under de respektive hovedposter.

En anden hovedpost, der er grund til at fremhæve, er

Ligningsmæssige fradrag,

hvor

fejlprocenten også er høj, og fejlandelen samtidig ligger en del lavere. Her ses også

et relativt lavt gennemsnitligt bruttoreguleringsbeløb på 8.000 kr. Der kan således

konstateres mange små fejl her og flere end tidligere. Det kan være tegn på, at nogle

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

skatteydere – i takt med, at SKAT har låst flere og flere felter – bevidst flytter beløb

til de felter, der fortsat er åbne. I 2012 låste SKAT fem nye felter

, hvorefter de

låste felter udgjorde 89 pct. af skattebasen. Ingen af de nye feltlåsninger vedrørte

dog ligningsmæssige fradrag. Tanken kan hos en mindre gruppe måske være, at hvis

man unddrager et lille beløb, får SKAT nok ikke øje på det, og i givet fald er

konsekvenserne nok ikke ret store. I tabel 16 nedenfor er bruttoskattegabet delt op

på forhøjelser og nedsættelser, og nettoskattegabet er bestemt som differencen

mellem disse.

Tabel 16. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort brutto og netto

og fordelt på forhøjelser og nedsættelser

Hovedkategori

Skattegabet før skat (ekskl. lavrisiko)

Brutto

Netto

Mia. kr.

1,2

0,7

1,0

0,2

0,0

0,1

0,5

0,3

0,4

0,3

0,2

0,3

1,4

1,1

1,2

0,9

0,5

0,7

0,8

0,5

0,6

0,0

5,4

3,2

4,3

Op/ned ift.

bruttogabet

Ned

Mia. kr.

0,2

0,1

0,2

0,0

1,1

Pct.

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

I forhold til 2010 er andelen af det samlede bruttogab, der stammer fra nedsættelser,

steget. Der er dog stadig klart den største del af bruttogabet, der stammer fra

forhøjelser, både samlet set og for de enkelte hovedkategorier. Dog med undtagelse

Fradrag i personlig indkomst.

Figur 5 nedenfor viser, hvordan brutto- og nettoskattegabet fordelte sig på årsop-

gørelsens hovedposter i 2012, 2010 og 2008. For 2008 er der meget stor forskel på

fordelingen af hhv. brutto- nettogabet på årsopgørelsens hovedkategorier. I 2010 og

2012 er fordelingen på brutto- og nettogab derimod relativt ens. Det skyldes, at man

i 2008 havde usædvanligt mange nedsættelser, hvilket mindsker nettogabet og øger

bruttogabet og dermed spændet mellem de to størrelser. I 2010 og 2012 er der

hovedsageligt tale om forhøjelser, og derfor bliver der ikke så stor forskel på brutto-

og nettogabet – hverken absolut set eller i gabenes sammensætning. Den mest

markante ændring fra 2010 til 2012 er andelen af brutto- og nettogabene, som

stammer fra hovedposten

Aktieindkomst.

Den er faldet markant fra 2010 til 2012.

Personlig indkomst

Udenlandsk indkomst

er derimod steget i samme periode. Den

største andel af brutto- og nettogabene stammer i 2012 fra

Ligningsmæssige fradrag.

Denne hovedpost udgjorde også en stor del skattegabene i 2010, men ikke så stor

en andel som i 2012.

”Felt 210 – Honorarer mv.”, ”Felt 229 – Uddelinger fra foreninger og fonde”, ”Felt 247 – Udlodning fra investerings-

selskaber”, ”Felt 416- Indskud på ratepension” & ”Felt 489 – Renteudgifter af studielån”.

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

ERSPEKTIVERING

De overordnede resultater fra complianceundersøgelsen af borgere vedr. indkomst-

året 2012 er nu belyst. Resultaterne indgår i SKATs videre arbejde med at sikre

input til ny lovgivning, forbedrede digitale løsninger, bedre vejledning og mere

målrettet og omkostningseffektiv indsats. Dermed bidrager resultaterne til, at

SKAT vil kunne opkræve den rigtige skat fremover.

De mange data vil i den kommende tid blive underlagt en række mere detaljerede

analyser. På udvalgte områder vil SKAT bruge data til at undersøge specifikke

forhold – både med henblik på at kortlægge skatteyderadfærden mere detaljeret og

samtidig afprøve om forskellige hypoteser kan underbygges. Ved at gå et spadestik

dybere tilføres yderligere information om skatteydernes adfærd og årsagerne til, at

reglerne ikke altid følges.

Figur 5. Brutto- og nettoskattegabet fordelt på hovedkategorier. 2008, 2010 og 2012

Bruttogab 2008

Bruttogab 2010

3% 1%

Bruttogab 2012

14%

16%

12%

14%

12%

31%

23%

17%

10%

26%

34%

14%

24%

16%

Nettogab 2008

Nettogab 2010

Nettogab 2012

22%

15%

14%

18%

26%

10%

30%

22%

14%

-2%

33%

21%

10%

Personlig indkomst

Kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Udenlandsk indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Aktieindkomst

Øvrige

4. R

EGELEFTERLEVELSEN

i 2012

5. A

PPENDIKS

TIKPRØVEDESIGN

I dette appendiksafsnit gennemgås stikprøvesammensætningen og de ændringer af

designet, der er foretaget i forhold til de tidligere compliancerapporter på borger-

området.

Resultaterne i denne rapport baserer sig – ligesom de tidligere udgaver – på

skattemæssig kontrol af en omfattende stikprøve blandt danske skatteydere. Når

man gennemfører en sådan stikprøveundersøgelse, er det indlysende, at antallet af

individer i stikprøven har betydning for præcisionen af resultaterne. Endvidere

gælder, at også måden, hvorpå de enkelte individer i stikprøven udvælges, indvirker

på, hvor robuste resultaterne er, og tilmed får betydning for, hvordan de

efterfølgende kan anvendes.

Følgelig bliver der her lagt vægt på at beskrive den konkrete sammensætning af

stikprøven – omtalt som stikprøvedesignet eller

stratificeringen.

Som ved de sidste

undersøgelser er der også for indkomståret 2012 foretaget ændringer i designet.

Årsagen hertil bliver derfor belyst. Først redegøres dog for de primære fordele ved

tilfældig udvælgelse.

VORFOR TILFÆLDIG UDVÆLGELSE

Mange spørger sikkert sig selv, hvordan det kan give mening at udvælge

skatteyderne tilfældigt, når man på forhånd har en god fornemmelse for, hvem det

er, der laver fejlene. Ved målrettet kontrol – baseret på eksisterende udsøgnings-

kriterier – burde man vel opnå en langt højere træfprocent og dermed et større

provenu i form af regulering af den skattemæssige ansættelse. Så hvad skal SKAT

med tilfældig udvælgelse?



Først og fremmest giver kontrol i tilfældigt udvalgte sager et

repræsentativt billede af alle skatteydere, mens den information, SKAT

opnår, når sagerne er valgt systematisk ud fra en vurdering af

væsentlighed og risiko, alene vedrører dem, man har udsøgt, og ingen

andre. Den store gevinst ved den tilfældige udvælgelse er altså, at SKAT

på basis af disse kontroller får viden om regelefterlevelsen for hele landet

– selvom SKAT kun har taget en stikprøve. Stikprøven skal blot være

tilstrækkeligt stor til at sikre en rimelig præcision.

For det andet kan SKAT på basis heraf vurdere, om de

udvælgelseskriterier, SKAT i dag anvender, er gode, og hvordan de

fremadrettet kan forbedres. Dette kan bl.a. ske ved at sammenholde den

gennemsnitlige fejlprocent opnået blandt de tilfældigt udvalgte med

tidligere opnåede træfprocenter i systematisk udvalgte sager.



Hvis træfprocenten blandt de systematisk udvalgte blot er en smule højere end fejlprocenten blandt de tilfældigt valgte, har

udvælgelseskriterierne kun begrænset værdi. Omvendt, hvis der er meget stor forskel, er SKAT god til at udvælge og bidrager

dermed til en mere effektiv ressourceanvendelse. Derfor er det vigtigt løbende at evaluere, om de kriterier, SKAT anvender, er

tilstrækkeligt målrettede.

5. A

PPENDIKS



For det tredje giver de tilfældigt udvalgte sager mulighed for at gøre op

med vanetænkning – eller evt. få sikkerhed for at tingene vitterligt

forholder sig som tidligere formodet. Når SKAT udvælger tilfældigt, får

SKAT øje på ting, som SKAT hidtil ikke anså for at være problematiske,

eller SKAT kan endda finde helt nye former for fejl – fx opstået som

effekt af nye regler eller fordi skatteyderne er blevet mere kreative. Denne

vigtige indsigt opnås ikke i samme grad ved at gøre, som man plejer.

Endelig har SKAT som myndighed en forpligtelse til at sikre, at alle

skatteydere har en positiv sandsynlighed for kontrol. Ellers kan man

forestille sig, at fejl og bevidst omgåelse af reglerne kan opstå og brede sig

i de grupper, hvor der sædvanligvis ikke foregår kontrol. Den tilfældige

udvælgelse vil modvirke en sådan udvikling.



Den viden, der opsamles fra complianceundersøgelsen, kan dermed anvendes til

fremadrettet at mindske omfanget af fejl og bevidst omgåelse af reglerne. Dels kan

viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder være udgangspunkt for en

mere effektiv ressourceallokering og mere målrettede vejlednings- og

kontrolaktiviteter – både så fejl kan undgås, og så der er en synlig konsekvens for

skatteydere, der bevidst vælger ikke at angive deres skat korrekt. Men måske endnu

vigtigere, kan den nye viden gøre SKAT i stand til at gennemføre det, der betegnes

som

strukturel respons.

Det vil sige forskellige tiltag, der fundamentalt og

omkostningseffektivt ændrer rammerne for skatteyderadfærden for store grupper af

skatteydere eller beskatningsområder på én gang. Det kan fx ske i form af input til

ny lovgivning, forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øget

samarbejde såvel med relevante eksterne parter som på tværs af offentlige

myndigheder. Alt dette medvirker til at begrænse mulighederne for, at der sker fejl

og omgåelse af reglerne.

Der er alt i alt et stort afkast af at gennemføre en undersøgelse som compliance-

projektet baseret på kontrol af tilfældigt udvalgte skatteydere.

Den enkleste form for tilfældig udvælgelse går ud på, at man blot udtager det

ønskede antal til sin stikprøve tilfældigt fra hele den population, man ønsker at

undersøge – i vores tilfælde alle lønmodtagere m.v., der er fuldt eller begrænset

skattepligtige i Danmark. Med simpel tilfældig udvælgelse har alle skatteydere altså

præcis samme sandsynlighed for at indgå i stikprøven, men denne tilgang er dog

sjældent effektiv.

I stedet kan det ofte svare sig at sammensætte stikprøven af flere delstikprøver fra

nøje afgrænsede undergrupper (strata) af den samlede befolkning. Grupperne skal

inddeles, så skatteyderne i hvert stratum har et eller flere fællestræk – de skal være

homogene.

De respektive strata skal samtidig fastlægges, så de ikke overlapper

hinanden, og så de tilsammen udgør hele populationen. Hver af delstikprøverne

udvælges simpelt tilfældigt fra hver sin specifikke delpopulation (stratum), men ikke

nødvendigvis med lige mange elementer i hver stikprøve. Enhver skatteyder skal

altså optræde i netop ét stratum, og alle skatteydere har dermed en positiv

sandsynlighed for at indgå. Sandsynligheden for at indgå varierer således på tværs af

strata i stikprøven, men er ens inden for hvert stratum.

Mere præcist er det denne afgrænsning af strata og indbyrdes vægtning af de

forskellige delstikprøvers størrelse, der betegnes stikprøvedesignet.

5. A

PPENDIKS

NALYTISKE OG PRAKTISKE HENSYN I UDSØGNINGEN

Under visse betingelser kan sammensætningen af stikprøven optimeres i forhold til

den simple, tilfældige udvælgelse. Ved at udnytte information om

variationen i data

fra tidligere undersøgelser kan man ofte øge præcisionen uden at gøre stikprøven

større. Alternativt kan stikprøvestørrelsen reduceres, uden usikkerheden vokser.

Begge dele er naturligvis ønskeligt.

Der er dog en række hensyn, som er afgørende for stikprøvedesignet til compliance-

undersøgelsen. Disse hensyn trækker i vid udstrækning designet i forskellig retning,

og det er derfor nødvendigt at finde det kompromis, der samlet set bedst kan

honorere de forskellige ønsker. Følgende elementer har været centrale:



Hvor stor præcision er der behov for?

Overordnet skal præcisionen være acceptabel. Det vil sige, at usikkerheden

skal være så begrænset, at resultaterne meningsfuldt kan anvendes som

beslutningsgrundlag. I denne type undersøgelser må man altid acceptere en

vis usikkerhed, men hvis SKAT på specifikke punkter observerer store

forskelle i regelefterlevelsen i forhold til tidligere år, skal SKAT også kunne

påvise, at der ER tale om en reel (statistisk signifikant) udvikling. Store

forskelle må altså ikke kunne være udslag af en tilfældig variation i

stikprøverne. Så er stikprøverne ganske enkelt for små. Dette hensyn trækker

altså i retning af, at gøre stikprøverne så store som muligt. Den samlede

stikprøve i complianceundersøgelsen for borgerdelen omfatter således mere

end 1 promille af samtlige skattepligtige.



Hvilke dele af populationen skal over- eller undervægtes i stikprøven?

Når stikprøven deles op i stikprøver fra nøje udvalgte og afgrænsede dele af

populationen, kan SKAT imidlertid vælge at udtage en større eller mindre

forholdsmæssig andel af populationen fra disse respektive strata. Dette

omtales som over-/undervægtning eller som over-/understratificering.

For at opnå en optimal vægtning kan man lidt forenklet sige, at stikprøven

skal sammensættes, så man tager en større stikprøve – flere skatteydere – fra

de strata, hvor der er størst forventet variation i adfærden, mens man

omvendt kun har brug for en lille stikprøve fra de befolkningsgrupper, hvor

skatteyderne opfører sig meget ens. I sidstnævnte tilfælde er variationen altså

lille, og man finder derfor hurtigt ud af, at der fx stort set ikke er nogen, der

begår fejl, eller at næsten alle gør det. Præcisionen for sådanne grupper bliver

derfor tilstrækkelig selv med et lille antal i stikprøven.

Ved at over-/undervægte ud fra disse principper vil man som før omtalt ofte

kunne øge præcisionen uden at øge antallet i stikprøven, eller man vil kunne

fastholde præcisionen med et lavere antal i stikprøven. Det kræver dog, at

man på forhånd har viden om, hvilke grupper af skatteydere der har mere

eller mindre variation i adfærden. Her kan SKAT heldigvis trække på meget

præcis viden fra tidligere complianceundersøgelser og bruge denne viden til at

optimere designet.

Fx forskelle i fejlprocenter, compliancegrader og reguleringsbeløb for forskellige grupper af befolkningen.

5. A

PPENDIKS



Hvad skal der stratificeres efter (hvad skal vægtningen foretages ud fra)?

Når stikprøven sammensættes, skal SKAT også tage stilling til, hvad det er,

SKAT helst vil vide præcist. Er det fx compliancegraden, SKAT gerne vil

kende, skal SKAT

stratificere

(sammensætte stikprøven), så SKAT udtager

relativt flere fra de dele af befolkningen, hvor compliancegraden varierer mest

og vice versa. Men dette giver ikke nødvendigvis nogen særlig god præcision

for fx skattegabet – med mindre reguleringsbeløbenes størrelse nøje følger

compliancegraderne, hvilket ikke er tilfældet her. Præcisionen afhænger med

andre ord af, hvad der stratificeres efter, og det er ikke muligt at optimere

præcisionen i en variabel uden at gå på kompromis med andre.

Generelt er der meget stor variation i reguleringsbeløbene og dermed høj

usikkerhed, da værdierne principielt kan være vilkårligt store – både for

forhøjelser og nedsættelser. Compliancegraden kan derimod kun være en af

de syv værdier fra 0 til 6, og fejlprocenten bestemmes alene ud fra to mulige

udfald, fejl eller ikke-fejl. Derfor er usikkerheden generelt mindre for

compliancegraderne og fejlprocenterne.

Valget afhænger ikke alene af, hvilke resultater SKAT helst vil have høj

præcision i, men også i høj grad af om SKAT ved nok om målvariablen – det,

SKAT ønsker at undersøge, fx fejlprocent, compliancegrad eller regulerings-

beløb – til, at SKAT kan udpege de dele af befolkningen, der må formodes at

have størst hhv. mindst variation i målvariablen.



Kan resultaterne skaleres op til makroniveau?

Selv med en meget stor stikprøve kan man havne i en situation, hvor man

alligevel ikke har tilstrækkelig information til at tegne et pålideligt og

retvisende billede af hele befolkningen. Hvis SKAT fx ønsker at opgøre

skattegabet for en given delpopulation, hvor fejlprocenten er meget lille,

opstår der et problem. Den lave fejlprocent betyder, at SKAT får meget få

observationer på reguleringsbeløb for den givne gruppe, og dermed ikke kan

skalere resultaterne op til makroniveau. Usikkerheden på reguleringsbeløbene

bliver alt for stor, selvom stikprøven absolut set forekommer stor nok. Er det

derimod fejlprocenten, der er i fokus, vil det meget begrænsede antal fejl

betyde, at SKAT med stor sikkerhed kan fastslå, at fejlprocenten er lav. Her

tæller alle observationerne uden fejl nemlig også med. SKAT ved altså med

sikkerhed, at de fleste angiver korrekt, men paradoksalt nok kan SKAT ikke

sige ret meget om de samlede beløbsmæssige fejl – i form af skattegab – da

SKAT kun ved meget lidt om størrelsen af de sjældent forekommende fejl.

Dette taler for, at man skal udføre mange kontroller i de grupper, hvor der er

få fejl, hvis man ønsker at sige noget præcist om skattegabet i gruppen, mens

man omvendt kan nøjes med meget få kontroller her, hvis det blot drejer sig

om at fastlægge fejlprocenten.

10 fejl i en stikprøve på 200 fra en population på 1 mio. skatteydere er således fint til at bedømme, at fejlprocenten er meget

lav, men hvis man skal skønne over skattegabet ud fra de 10 reguleringsbeløb, man har observeret, så bliver det alt for

upræcist. Man kan med andre ord ikke med rimelighed skalere de 10 fejl op til at sige noget om de ca. 50.000 fejl (10/200×1

mio.), der må formodes at være i hele gruppen.

5. A

PPENDIKS



Hvordan påvirkes kontrolafkastet?

Hvis man udtager skatteyderne simpelt tilfældigt til kontrol, bliver afkastet i

form af reguleringsbeløb lavere end kontrolresultatet ved systematisk

udvælgelse. Ydermere risikerer man at ulejlige en masse regelrette skatteydere,

når kontrollen ikke er målrettet. Af disse hensyn ønsker SKAT, at antallet af

kontroller, der er udvalgt tilfældigt, holdes så lavt som muligt. I modstrid med

præcisionshensynet.

Ved at tage en større relativ stikprøveandel (overstratificere) fra de del-

populationer (strata), hvor fejlprocenten forventes at være høj, kan man

imidlertid opnå, at SKAT både generer færre skatteydere uden grund og

samtidig får et relativt højt kontrolresultat, selvom skatteyderne udtages

tilfældigt inden for de respektive strata.

Denne strategi vil også øge præcisionen i opgørelsen af fejlprocenten og

compliancegraderne, men vil så til gengæld betyde, at SKAT kun får ringe

viden om skattegabet i de strata, hvor der ikke begås mange fejl. Denne effekt

mindskes dog af, at reguleringerne jo netop ikke er hyppige her.



Hvordan sikres det, at resultaterne kan anvendes operationelt?

Det overordnede skattegab belyser det tab i kroner og ører, som manglende

regelefterlevelse forårsager. Ved at følge gabets størrelse over tid kan man se,

hvordan regelefterlevelsen samlet set udvikler sig, og hvor stort potentialet for

forbedring teoretisk set er alt i alt. I forhold til en overordnet prioritering af

ressourcerne er det derfor interessant at kende gabets størrelse. Indsats-

mæssigt er det imidlertid ikke operationelt blot at kende det samlede gab. Det

siger ikke noget om, hvor SKAT skal sætte ind og med hvilke tiltag.

For at kunne give helt eller delvist svar på dette, er det nødvendigt, at

kortlægge skatteydernes samlede fejltypemønster. Altså viden om, hvad det er

for fejl, der begås. Viden, som kan omsættes til handlinger, der fører til øget

regelefterlevelse og mindsket skattegab.

I complianceundersøgelsen registreres derfor ved hver gennemført regulering

– ud over fejlens størrelse – også, hvad fejlen præcist vedrører. Det indebærer,

at SKAT har brug for så mange observationer med reguleringsbeløb i

stikprøven som muligt. På den måde kan SKAT tegne et mere præcist billede

af fejltypemønstret og dermed bedre tilrettelægge den fremadrettede indsats.

Ved at udtage ekstra mange skatteydere fra strata med høj fejlfrekvens får

SKAT netop skabt et robust analysegrundlag, mens det omvendt slet ikke er

muligt at gennemføre analysen, såfremt SKAT udvælger en relativt stor andel

blandt skatteyderne med lav risiko for fejl. Dette argument overskygger

således helt hensynet fra før om at udtage mange skatteydere fra de

omfattende grupper med lave fejlprocenter for at kunne opgøre skattegabet

dér mere præcist.



Hvilke ressourcer, skal anvendes til complianceundersøgelsen?

Antallet af skatteydere i stikprøven må ikke overstige, hvad der rimeligvis kan

forventes gennemgået med de afsatte årsværk inden for den stillede

tidsramme. Projektet skal i øvrigt også kunne afvikles med respekt for den

gældende ligningsfrist for borgerne.

5. A

PPENDIKS

Samtidig skal man være opmærksom på, at antallet af kontroller, der kan

gennemføres med de givne ressourcer, også afhænger af, hvordan stikprøven

er sammensat. Hvis man fx har udtaget en stikprøve med relativt mange

skatteydere med lav fejlprocent, så kan kontrollerne gennemføres hurtigere,

end hvis der er relativt mange skatteydere med komplekse skatteforhold og

højere fejlprocenter. På den måde har sammensætningen en direkte kobling til

ressourceforbruget.

Medarbejdernes kompetencemix kan også spille en rolle, når SKAT ønsker at

udsøge mange skatteydere med særlige skatteforhold. Hvis der eksempelvis er

mange skatteydere i stikprøven med udlandsforhold, så skal SKAT også have

mange medarbejdere med kompetencer inden for udlandsbeskatning med på

projektet.

ORBEDRINGER AF STIKPRØVENS DESIGN

Som tidligere er der for indkomståret 2012 foretaget en række tilpasninger i

stikprøvedesignet med henblik på at opnå mere robuste resultater. Justeringerne er

baseret på de erfaringer, som SKAT har gjort sig på baggrund af de foregående

rapporter.

I de tidligere undersøgelser har stikprøverne været designet på en sådan måde, at

SKAT har kunnet estimere borgernes regelefterlevelse udtrykt ved

compliancegraden med en meget lille usikkerhed. Det samme har i mindre grad

været tilfældet for skattegabet, hvor variationen i reguleringsbeløb naturligt vil være

meget større end vurderingen af compliancegrad og fejl/ikke fejl, hvor der jo kun er

hhv. syv og to mulige udfald. For indkomståret 2010 var konfidensgrænserne – der

angiver præcisionen af estimatet – for skattegabet således på 43 pct. Selv om det er

et acceptabelt niveau for præcision, når undersøgelsens kompleksitet tages i

betragtning, har fokus for 2012-designet været at få et mere robust estimat af

skattegabet.

Det er som beskrevet ovenfor muligt opnå et mere præcist resultat ved blot at øge

stikprøvens størrelse, men det er en dyr vej i form af øget ressourceforbrug.

Alternativt kan man søge at optimere den måde, man stratificerer på, ud fra grundig

analyse af alle tilgængelige data om skatteydernes karakteristika og deres

tilbøjelighed til at begå fejl. En god stratificering skabes ved at udarbejde kriterierne

for stratificeringen af skatteyderne, sådan at SKAT opnår den størst mulige

ensartethed (homogenitet) inden for hver af de enkelte strata, men størst mulig

forskel (heterogenitet) mellem de respektive strata. Endvidere er det et vigtigt

hensyn at begrænse antallet af strata til et niveau, hvor der er nok observationer/fejl

i hver gruppe til at danne grundlag for en særskilt analyse af det pågældende

stratum.

Resultatet er blevet, at SKAT i 2012-stikprøven har foretaget tre tilpasninger, der

alle sigter mod at øge præcision af undersøgelsen samlet set og skattegabet i

særdeleshed.

1. Antallet af strata er reduceret fra fem til tre

2. Størrelsen af stikprøven for mellemrisikogruppen er øget

3. Kriterierne for om man vurderes som enten

lav, mellem

eller

høj

risiko er

ændret

5. A

PPENDIKS

Det første ben i at bedre præcisionen er altså, at SKAT nedbragte antallet af strata

fra fem til tre. I 2010 undersøgelsen var det af ressourcemæssige årsager nødvendigt

at undergruppere høj- og mellemrisikogrupperne på skatteydere hhv. med og uden

udlandsforhold, så der i alt blev fem strata, mod de oprindeligt planlagte tre strata.

Årsagen var, at udsøgningen på tre strata gav betydeligt flere med udlandsforhold

end tidligere og flere end SKAT ressourcemæssigt kunne håndtere på det tidspunkt

– under hensyntagen til andre aktiviteter på området. Løsningen blev derfor at

spalte skatteyderne med udlandsforhold ud i selvstændige grupper og udføre færre

kontroller i disse strata – hhv. 210 og 120 observationer i mellem- og højrisiko-

gruppen. Den efterfølgende analyse viste dog, at disse antal ikke var fuldt

tilstrækkelige til at opnå robuste resultater for de enkelte undergrupper.

På baggrund af den viden, som SKAT har opnået for indkomståret 2010 har det

været vigtigt at finde et skarpere skel for, hvilke sager med udlandsforhold, der

kræver specifikke kompetencer hos sagsbehandleren og hvilke, der er mere

almindelige forhold, der kan løses af alle SKATs sagsbehandlere. Herved blev

ressourceudfordringen løst, og SKAT kunne gå tilbage til blot at anvende tre strata,

som giver et større antal skatteydere i de enkelte strata.

Vedrørende det andet punkt, så blev der for indkomståret 2010 gennemført 4.500

kontroller i alt fordelt på risikogrupperne lav, mellem og høj med hhv. 600, 1.200 og

2.700 observationer i grupperne, når de to grupper med og uden udland lægges

sammen for mellem- og højrisikogruppen.

Da der ikke er udsøgt lige mange skatteydere i hvert segment eller begås et lige stort

antal fejl i hver af grupperne, opnåede SKAT naturligt nok ikke den samme

præcision i beregningen af skattegabet for hver af de tre grupper. Det er altså ikke

uden betydning, i hvilken risikogruppe stikprøven øges, for at SKAT kan opnå et

bedre estimat af skattegabet.

Den valgte inddeling i 2010 gav først og fremmest en meget fin dækning af

højrisikogruppen, da antallet af skatteydere med fejl blev meget stort – både fordi

selve stikprøven var stor, og fordi fejlprocenten i gruppen lå højt. Dermed sikredes

et meget robust analysegrundlag.

Modsat har antallet af kontroller i lavrisikogruppen været holdt på et minimum.

Niveauet er højt nok til at give et retvisende og præcist billede af regelefterlevelsen

udtrykt ved compliancegrad og fejlprocent, men ikke højt nok til at give en

meningsfuld opgørelse af skattegabet for gruppen – usikkerheden var i 2010

undersøgelsen på hele 128 pct. Skal det sidste resultat forbedres, kræver det

imidlertid, at man gennemfører flere tusinde ekstra kontroller i lavrisikogruppen. Da

fejlprocenten for segmentet er meget lav, opnås der ikke tilstrækkelig ekstra viden til

at sikre et mere robust skattegabsestimat ved at tilføje få ekstra kontroller i denne

del af stikprøven. Afkastet heraf i form af kontrolprovenu og øget viden vil være

meget begrænset, fordi stort set alle skatteydere i segmentet angiver korrekt. Som

det også er beskrevet inde i selve rapporten, er gruppen med lav risiko heller ikke

der, hvor SKAT ønsker at fokusere sine ressourcer, da gabet er meget begrænset og

spredt på ca. 3�½ mio. skatteydere.

For både lav- og højrisikogruppen har der altså ikke været grund til at ændre på

stikprøvestørrelsen. Det forholder sig anderledes for mellemrisikogruppen.

Provenugabet for gruppen blev i 2010 estimeret med en usikkerhed på 56 pct. og

fejlprocenten for gruppen var på knap 23 pct. Niveauet for fejlprocenten giver et

5. A

PPENDIKS

pænt potentiale for at få et bedre skattegabsestimat for gruppen – og dermed et

bedre samlet resultat – ved at foretage et rimeligt antal ekstra kontroller.

SKAT kan altså ”hente mest” på præcisionen ved at øge antallet af borgere fra

mellemrisikogruppen i stikprøven. Følgelig besluttede SKAT at øge antallet af

kontroller i gruppen med 600 til 1.800 i 2012, så SKAT i alt har gennemført 5.100

kontroller.

Endelig er præcisionen øget ved en tilpasning af risikokriterierne. SKAT anvender

et omfattende antal interne risikoparametre til udsøgning af skatteydere med

potentielle fejl på personskatteområdet. Det er det samme system, der er benyttet til

at inddele skatteyderne i de tre risikogrupper, der anvendes i

complianceundersøgelserne. De anvendte parametre er ikke statiske, men ændres i

takt med, at rammerne ændres og nye risici opstår.

Ved at se nærmere på, hvilke kriterier, der giver ”bid” i de forskellige segmenter,

kan vores udsøgninger justeres, så det bliver muligt at udpege skatteydere med fejl

med endnu større præcision og derigennem gøre de enkelte strata mere homogene.

På baggrund af analyse af de erfaringer, SKAT har opnået ved undersøgelsen for

indkomståret 2010, har det været muligt at forfine udsøgningskriterierne og

herigennem designe stikprøven sådan, at sandsynligheden for at finde fejl bliver

større. Det er øget information om de fejl, der begås, som skaber basis for en god

og robust fejltypeanalyse. Dette tredje ben i det ændrede design giver den mest

betydningsfulde værdi.

TIKPRØVESAMMENSÆTNINGEN FOR

2012

Der er for indkomståret 2012 gennemført 5.100 kontroller. Stikprøven er dermed

forøget med 600 kontroller i forhold til 2010-undersøgelsen. Som tidligere bliver

skatteyderne i stikprøven for 2012 udsøgt i strata. I 2010 var der fem grupperinger,

mens det i 2012 er reduceret til tre – høj-, mellem- og lavrisiko med hhv. 2.700,

1.800 og 600 borgere i hvert segment. I afsnittet

Forbedringer af stikprøvens design

ovenfor er der både redegjort for, hvorfor det er i mellemrisikogruppen, at

stikprøvestørrelsen er øget, og hvorfor antallet af strata er mindsket.

Af appendikstabel 1 nedenfor fremgår det, hvordan stikprøven er fordelt på de tre

risikogrupper, og yderligere hvordan skatteyderne i stikprøven fordeler sig regionalt.

Appendikstabel 1. Stikprøvens fordeling på risikogrupper og regioner, antal.

Risikogruppe

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Lav

124

138

108

600

Mellem

185

325

380

240

347

292

1.769

Høj

289

570

540

574

453

269

2.695

541

1.019

1.058

898

908

640

5.064

I alt

Note: Der er 36 skatteydere færre med i stikprøven end de 5.100, der oprindeligt var udsøgt – 31 fra mellemrisikogruppen og 5 fra

højrisikogruppen. Hovedparten af de 36 sager vedrørte skatteydere, der skulle have t. Dette er fejlagtigt ikke sket, men sagerne er

blevet identificeret i den efterfølgende centrale kvalitetssikring og har derfor måttet udgå. Der er i nærværende undersøgelse for

2012 ikke identificeret nogen skatteydere med ekstreme reguleringsbeløb, og der har følgelig ikke været anledning til at fjerne

observationer fra analysen af denne grund.

5. A

PPENDIKS

Når man ikke stratificerer efter den regionale dimension, vil regionerne indgå i

stikprøven nogenlunde med deres relative andel af den samlede population i de

respektive strata. De regioner, der har mange skatteydere med en given risiko,

optræder derfor også mere hyppigt i stikprøven for dette stratum. Dermed vil

præcisionen også variere, hvis man foretager regionale opgørelser. I lighed med den

seneste rapport har der imidlertid ikke tegnet sig tydelige regionale forskelle, og

denne dimension er derfor vanskelig at anvende operationelt. Rapporten indeholder

af denne årsag ikke tabeller på regionsniveau – ud over dem der er bragt i

nærværende afsnit.

I appendikstabel 2 præsenteres den faktiske fordeling af alle skatteydere i Danmark

på de tre risikogrupper. Andelen af skatteydere i de respektive risikogrupper er

desuden vist for hver region for sig samt for Vest- og Østdanmark.

Appendikstabel 2. Antal skatteydere fordelt regionalt og efter risikogruppe

Risikogruppe

Region / landsdel

Population

Antal tusind

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Vest

Øst

462

851

946

598

760

564

4.182

2.259

1.923

Lav

Pct.

81,2

81,5

81,6

78,6

79,5

78,4

80,3

81,5

78,9

Mellem

Pct.

13,8

13,2

13,8

15,7

17,8

14,6

13,6

15,8

Høj

Pct.

5,0

5,3

4,5

7,6

4,7

3,8

5,1

4,9

5,3

Note: Bemærk, at det oprindelige mandtal, som stikprøven er trukket fra udgjorde ca. 4,4 mio. skatteydere. Mandtallet er baseret på

den specifikke afgrænsning, der i complianceprojektet er valgt til at adskille borgere fra virksomheder – herunder selvstændige

erhvervsdrivende. Imidlertid viser det sig undervejs i projektperioden, at nogle skatteydere er placeret i den forkerte bunke så at

sige, eller måske ikke længere er skattepligtige fx grundet flytning til udlandet eller ved død. Af denne årsag foretages løbende en

række ombytninger, hvor sager, der ikke længere er relevante for borgerdelen, bliver erstattet med nye sager fra en reserveliste

trukket sammen med den oprindelige stikprøve. Det samlede mandtal korrigeres efterfølgende med de relative frafaldsprocenter

for de respektive risikogrupper, og det er således denne korrigerede population, der er præsenteret i tabellen.

1) Vest omfatter Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, mens Øst omfatter Midt- og Sydsjælland, Nordsjælland og København.

Der er forskel på andelen af hhv. lav-, mellem- og højrisikoborgere i de forskellige

regioner. Overordnet kan det siges, at andelen af skatteydere, som SKAT kategori-

serer som lavrisiko, er størst i den vestlige del af Danmark, der følgelig har en lavere

andel af skatteydere med mellem eller høj risiko end tilfældet er for Østdanmark.

Mens fordelingen af borgerne på lav-, mellem- og højrisikogrupper er nogenlunde

ens for de tre vestlige regioner, så er der store forskelle på fordelingen mellem

andelen af borgere i hhv. mellem- og højrisikosegmenterne i de østlige regioner.

Den mest markante forskel ses mellem Midt- & Sydsjælland og København. I Midt-

& Sydsjælland er andelen af højrisikoborgere dobbelt så stor som i København, og

mellemrisikoandelen er tilsvarende 4 pct.-point lavere.

Sammenholder man den relative fordeling i hele populationen fra appendikstabel 2

med det valgte stikprøvedesign præsenteret iAppendikstabel 1. Stikprøvens

fordeling på risikogrupper og regioner, antal.appendikstabel 1, bliver det meget

5. A

PPENDIKS

tydeligt, at SKAT i udpræget grad har overrepræsenteret højrisikogruppen og

tilsvarende undervægtet lavrisikogruppen massivt. Der er gode argumenter for

netop at disponere på denne måde, hvilket er beskrevet i de forudgående afsnit.

Borgere med mellem risiko er desuden overvægtet godt �½ gange i stikprøven – 35

pct. mod knap 15 pct. i befolkningen. Denne over- og undervægtning betyder, at de

vægte, der skal anvendes til at finde et gennemsnit eller aggregeret tal for hele

befolkningen, bliver meget forskellige for de fem risikogrupper, jf. appendikstabel 3.

Appendikstabel 3. Skaleringsfaktorer for de fem risikogrupper

Risikogruppe

Lav

Skaleringsfaktor

5.598

Mellem

345

Høj

Skaleringsfaktorerne anvendes til at opvægte stikprøveresultaterne til de respektive

stratumpopulationer. Tolkningen er, at en fejl på fx 1.000 kr. i lavrisikogruppen

bidrager til skattegabet med knap 6 mio. kr. (1.000×5.598), mens en tilsvarende fejl i

højrisikogruppen kun bidrager med 79.000 kr. (1.000×79). Sagt på en anden måde

vil blot små udsving i lavrisikogruppen påvirke resultaterne voldsomt svarende til, at

usikkerheden her er meget påvirkelig over for variation i data. Dette er en direkte

konsekvens af, at skatteydere med lav risiko er underrepræsenteret i stikprøven, og

skatteydere med høj risiko er voldsomt overvægtet.

Som det fremgår af appendikstabel 4, er der i hele stikprøven konstateret fejl hos

1.407 borgere. Der er kun 16 borgere med fejl i lavrisikogruppen. Det lave antal fejl

gør opgørelsen af skattegabet for denne gruppe meget usikker. Derfor er det valgt –

på linje med opgørelsen for indkomstårene 2008 og 2010 – helt at lade

lavrisikogruppen udgå af skattegabet.

Appendikstabel 4. Borgere med fejl inden for stikprøven, fordelt regionalt og efter risiko

Risikogruppe

Region / landsdel

Lav

Antal

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Midt- & Sydsjælland

Nordsjælland

København

I alt

Vest

Øst

Mellem

Antal

308

159

149

Høj

Antal

108

207

193

239

212

124

1.083

508

575

Antal

151

263

262

294

271

166

1.407

676

731

I alt

Alle kontrollerne er igen foretaget af medarbejdere fra SKATs afdeling

Borgere

under

forretningsområdet

Indsats

med forankring af opgaven primært i Korsør. Dér er stor

erfaring med kontrolkonceptet og ved fortsat at holde opgaven nogenlunde samlet

ét sted i landet, kan kontrollerne gennemføres på en ensartet måde. Ensartetheden

er yderligere understøttet ved, at principperne for de enkelte kontrolhandlinger fra

5. A

PPENDIKS

start af har været nøje beskrevet. På denne måde sikres det, at de forskelle, der

observeres, er udtryk for reelle forskelle i skatteydernes regelefterlevelse og ikke blot

dækker over variation i kontroltilgangen. Dette er naturligvis essentielt.

ONSEKVENSERNE AF NYT DESIGN AF STIKPRØVEN

I appendikstabel 5 er træfsikkerheden i designet af undersøgelserne for 2008-2012

angivet. Træffaktoren opgøres som træfprocenten i stikprøven i forhold til

fejlprocenten blandt alle skatteyderne. På den måde kan det ”måles”, i hvor høj grad

det med stikprøvedesignet har været muligt at identificere borgere med fejl – selv

om der udvælges tilfældigt i hvert af de tre strata: lav, mellem og høj risiko.

Appendikstabel 5. Undersøgelsesdesignets træfsikkerhed. 2008-2012

År / risikogruppe

Fejlprocent

Pct.

2012

2010

2008

6,7

7,3

5,8

Træfprocent

Pct.

27,8

24,6

29,7

Træffaktor

Kvote

4,1

3,4

5,1

Note: Træffaktoren beregnes som forholdet mellem træfprocenten og fejlprocenten.

En høj træffaktor vil være relativt let at opnå, når fejlprocenten for alle skatteydere

er høj, da det øger sandsynligheden for at udvælge en skatteyder med fejl. Med en

lav fejlprocent er det mere påkrævet at have gode kriterier til risikosegmenteringen

af borgerne.

Af appendikstabel 5 ses det, at stikprøven for indkomståret 2012 har et meget

effektivt design med en træfprocent på knap 28 – selvom der udvælges tilfældigt. I

forhold til 2010 er træffaktoren steget markant med godt 20 pct. fra 3,4 til 4,1. Som

beskrevet tidligere har SKAT i designet af stikprøven for indkomståret 2012

tilpasset de kriterier, som borgerne segmenteres i risikogrupper efter. Det er sket på

baggrund af analyser af de tidligere år. Stigningen i træffaktoren viser, at

skatteyderne er afgrænset langt mere præcist i forhold til risiko.

Træffaktoren er lavere end i 2008 undersøgelsen, hvor den var på 5,1. Her skyldes

den høje træffaktor blandt andet, at der på det tidspunkt hverken var indført

feltlåsning eller autoagter.

Der var altså en række risikokriterier, som gav fejl i

(næsten) 100 pct. af tilfældene, og som gjorde det muligt at opnå en høj træfprocent

relativt let. Feltlåsningen og autoagteren har sandsynligvis gjort det mere vanskeligt

at opstille generelle kriterier for fejltyper, men banen, som borgerne kan begå fejl

på, er også indsnævret – med en øget regelefterlevelse til følge.

Fra og med indkomståret 2010 har der været indført en såkaldt autoagter, når SKAT modtager rettelser eller sene indberet-

ninger fra tredjepart. I disse tilfælde udsendes automatisk en skrivelse til skatteyderen om, at SKAT agter at ændre dennes

årsopgørelse. Dermed kan SKAT meget effektivt eliminere mange af de differencer, der ellers ville forekomme.

5. A

PPENDIKS

RUG AF CENTRALE BEGREBER

I dette afsnit gennemgås de mest benyttede begreber og metoder for indkomståret

2012. For yderligere information konferér venligst med rapporterne for:



2006 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=54996)



2008 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=91510)



2010 (http://skat.dk/getFile.aspx?Id=112994)

SKAT

S COMPLIANCESKALA

Ved kontrollen af alle de udsøgte skatteydere i complianceundersøgelsen af

lønmodtagere m.v. – borgerdelen – har sagsbehandlerne i SKAT anvendt

nedenstående kriterier til indplacering af skatteyderne på SKATs complianceskala.

Ved fastlæggelsen af kriterierne er det forsøgt at gøre indplaceringen så objektiv

som muligt, så forskellige medarbejdere vil rate den samme sag ens. Af den løbende

kvalitetssikring i projektet kan SKAT se, at dette i høj grad er lykkedes. Der er fra

tid til anden tvivl mellem to niveauer, der grænser op til hinanden, men yderst

sjældent flere niveauers afvigelse. Der er desuden generelt enighed om, hvornår der

er tale om simple ubevidste fejl, og hvornår fejlene er grove og tyder på, at

skatteyderen bevidst omgår skattereglerne – skellet mellem mørk grøn og lys gul.

Appendiksfigur 1. Kriterier for indplacering på SKATs complianceskala

Vilje og evne til at angive

korrekt



Ingen

fejl

Værdi 6

Hvid

Ingen ændring af borgerens skattegrundlag.

Ingen konkrete differencer.

Ingen andre forhold, hvor der skønnes at være fejl.

Der er tale om en selvangivelse, der efter de foreliggende oplysninger findes at være fuldstædig

”ren”.

Ingen ændring af borgerens skattegrundlag.

Værdi 5

Brækket hvid

Bagatelagtige differencer eller fejl kan forekomme.

Der kan være givet vejledning om fremadrettet korrektion.

Vilje, men manglende evne til at angive

korrekt



Én eller flere

simple

fejl

Værdi 4

Lys grøn

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

ubevidste.

Ændringer der medfører nedsættelser af skattegrundlaget, uanset antallet af ændringer

Ændringer der medfører forhøjelse af skattegrundlaget. Højst 1 fejl, der vurderes ikke at være

”særlig” store/alvorlige.

Flytning af beløb fra ét felt til et andet anses for én fejl.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

ubevidste,

men tættere på en modspilleradfærd end i kategorien

lys grøn.

Der er gennemført én eller flere forhøjelser af skattegrundlaget. Enkeltstående forhøjelser har en

”vis størrelse” eller er af mere ”alvorlig” karakter.

Flytning af beløb fra ét felt til et andet anses for én fejl.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være bevidste eller baseret på en risikovillig/uagtsom indstilling til

skattebetalingen.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen/fejlene vurderes at være

bevidste

eller baseret på en

yderst

risikovillig eller

groft

uagtsom

indstilling til skattebetalingen.

Det har været overvejet at sende sagen til ansvarsvurdering, men det vurderes ikke muligt at føre

ansvarssagen.

Ændring af borgerens skattegrundlag.

Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse – grove fejl.

Sagen sendes til ansvarsvurdering eller håndteres som straffesag.

Værdi 3

Mørk grøn

Manglende vilje + evt. manglende evne



Én eller flere alvorlige/grove fejl

Værdi 2

Lys gul

Værdi 1

Mørk gul

Værdi 0

Rød

5. A

PPENDIKS

Kriterierne ovenfor kan meget enkelt omsættes til nogle ganske få spørgsmål, som

sagsbehandlerne i SKAT skal kunne besvare med ja eller nej for at afgøre, hvilken

kategori den respektive skatteyder tilhører. Spørgsmålene stilles i en bestemt

rækkefølge og afhænger af svaret på det senest stillede spørgsmål. Det er der

kommet et nogenlunde enkelt procesdiagram ud af.

Appendiksfigur 2. Procesdiagram til indplacering på SKATs complianceskala

Ændring af skattegrundlaget?

Nej

Vurderes

fejlen at være

bevidst?

Nej

Bagatelagtig fejl

og/eller givet

vejledning?

Ansvarssag?

Mere end én forhøjelse

af skattegrundlaget?

Nej

Overvejet at

sende sagen til

ansvarsvurdering?

Vurderes fejlen

at være særlig

stor/alvorlig?

Nej

Rød

Mørk gul

Lys gul

Mørk grøn

Lys grøn

Brækket hvid

Hvid

KATTEGABSBEGREBER

Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer

SKAT i det indberettede beløb.

Forskellen på det tidligere og det nye beløb kaldes

for en

regulering.

Når reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – tales der

om en

forhøjelse.

Omvendt kaldes negative reguleringsbeløb, som altså kommer

skatteyderen til gode, for

nedsættelser

– fx hvis skatteyderen har glemt at udnytte et

berettiget befordringsfradrag.

Eller evt. i andre oplysninger, der har betydning for skatteansættelsen.

5. A

PPENDIKS

På individniveau tales der om

reguleringsbeløb,

mens de tilsvarende termer på makro-

niveau alle benævnes

skattegab

– også hvis de fx er underopdelt på risikogrupper,

regioner eller årsopgørelsens rubrikker.

Reguleringsbeløbene – forhøjelser eller nedsættelser – opgøres i første omgang før

skat, og herudfra kan skattegabet før skat beregnes ved at skalere resultaterne for de

respektive strata i stikprøven op til makroniveau. For at kunne udtale os om den

skattemæssige værdi af disse reguleringer ser SKAT også på ændringen direkte i

slutskatten. Her tages altså i fuld udstrækning højde for asymmetrisk beskatning af

indkomster og fradrag og af forskellige indkomsttyper – fx aktie- og kapital-

indkomst.

SKAT skelner også mellem, om gabet er opgjort

netto

eller

brutto.

Netto-termen

fremkommer ved blot at trække nedsættelser fra forhøjelser, mens brutto-termer

anvendes om den numeriske sum af forhøjelser og nedsættelser – dvs. når de lægges

sammen uden brug af fortegnet.

Umiddelbart forekommer det mest nærliggende at se på nettotermen, men hvis man

tænker sig en situation, hvor der både er meget store forhøjelser og meget store

nedsættelser, kan en nettoopgørelse blive meget tæt på et rundt nul og derfor give et

forkert billede af regelefterlevelsen. Har man kun nettoopgørelsen, risikerer man at

komme til den konklusion, at der ikke er noget problem. Til dette formål vil

bruttoopgørelsen være bedre egnet, da både forhøjelser og nedsættelser øger gabet,

og dermed giver et præcist billede af omfanget af den manglende regelefterlevelse.

Opgørelserne før og efter skat og opgjort netto og brutto giver i alt fire forskellige

typer af skattegab. Før skat gabene betegnes

Nettogabet

Bruttogabet

og efter skat

hhv.

Provenugabet

Bruttoprovenugabet.

Det er oplagt interessant at kende gabet

opgjort i tabt provenu, da det er de penge, som alternativt kunne være anvendt til fx

velfærdsformål eller sænkning af skatter. Ud fra et politisk synspunkt vil sådanne tal

altid have størst fokus, og SKATs indsats vil også fremadrettet blive planlagt

herefter. I forhold til ambitionen om fortsat at øge regelefterlevelsen er det således

vigtigt også at kunne opgøre provenugabet brutto.

Begrænsningen ved provenuopgørelsen er, at SKAT hidtil ikke har kunnet dele den

skattemæssige værdi ud på årsopgørelsens enkelte rubrikker, når en skatteyder har

mere end én regulering. Skatten beregnes jo samlet, og hvilken ændring skal i så fald

beskattes med højest marginalskat? Der er ikke noget indlysende rigtigt svar på dette

spørgsmål, men SKAT er imidlertid langt fremme med at udvikle en robust metode,

der på en konsistent og meningsfuld måde kan opdele provenugabet på årsopgørel-

sens rubrikker, og SKAT vil implementere denne løsning hurtigst muligt.

Indtil da kan man altså ikke ud fra provenugabet få overblik over hvilke områder,

hvor fejl og bevidst omgåelse af reglerne er mest udbredte. Ud fra et indsatsmæssigt

perspektiv har det derfor også relevans at se på brutto- og nettogabet, for at kunne

opdele skattegabet på årsopgørelsens hovedkategorier eller direkte på rubrikniveau.

I stedet for at opgøre en forhøjelse på fx 10.000 kr. og en nedsættelse på 10.000 kr. som et samlet stort rundt nul

netto,

indregner

brutto-størrelserne

altså dette som en fejl på 20.000 kr.

5. A

PPENDIKS

URDERING AF SIGNIFIKANS

I rapporten sammenlignes regelefterlevelsen i de forskellige indkomstår flere gange

– enten i form af compliancegrader, fejlprocenter eller skattegab. For at kunne

vurdere om eventuelle forskelle blot kan være udslag af tilfældig variation i den

udsøgte stikprøve, eller om de vitterlig er udtryk for en reel udvikling i skatteydernes

regelefterlevelse, er der foretaget en beregning af, om disse forskelle er

statistisk

signifikante.

I denne rapport anvendes termen

statistisk signifikant

om, hvorvidt den observerede

forskel, når den testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andre

forklarende variable), findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.

De forskelle, der viser sig at være statistisk signifikante, kan med andre ord anses for

ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig større lid hertil end til de resultater, som

ikke er statistisk signifikante.

NVENDT NUMERISK NOTATION

I alle rapportens tabeller er resultaterne angivet med et passende antal betydende

cifre. På den måde er der gjort et forsøg på ikke at angive resultaterne mere præcist,

end den underliggende statistiske usikkerhed kan bære. Det giver fx ikke mening at

angive skattegabet i hele kroner, når usikkerheden er i størrelsesordenen +/- 40 pct.

End ikke i hele mio. kr. vil være rimeligt, når der er tale om det samlede gab. Det

opgøres her i mia. kr. med én decimal svarende til to betydende cifre, hvorimod

skattegabet opdelt på fx rubrikniveau, hvor beløbene er meget lavere, godt kan

opgøres i hele mio. kr. Ellers smider man al for meget information væk, hvilket også

vil være forkert. Derfor er der for hver enkelt tabel foretaget en afvejning af, hvor

mange betydende cifre der skal offentliggøres.

SKAT skelner i tabellerne også mellem

præcist nul

afrundet til nul.

Præcist nul

angives med ”.” i tabellerne og dækker over, at der ikke er fundet en eneste

observation af den respektive type, hvorimod afrundet til nul angives med ”0” eller

fx ”0,0” og indebærer, at der er én eller flere observationer af den givne slags, men

altså mindre end �½ af den anvendte enhed og dermed ikke tilstrækkeligt til at blive

rundet op til over nul. SKAT skelner også mellem ”0” og ”-0”. Sidstnævnte

anvendes, når afrundingen til nul sker fra en negativ værdi.

Ifølge

Den Danske Ordbog

anvendes ordet

signifikant

om noget,

som er til stede el. gør sig gældende i så høj grad at det tydeligt kan

mærkes, måles e.l.

Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældighed. Nulhypotesen er den

hypotese, man gerne vil afprøve – fx om den gennemsnitlige compliancegrad er den samme i 2012 som i 2010. Hvis denne

hypotese afvises, er compliancegraderne i de to indkomstår signifikant forskellige. Signifikansniveauet er den accepterede

sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden er sand! En afvisning af nulhypotesen er således

ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Det indebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener

at kunne opretholde hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindskes altså risikoen for at drage forkerte

konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikanssandsynligheden er et mål for graden af

overensstemmelse mellem data og den opstillede nulhypotese.

5. A

PPENDIKS

ETODEUDVIKLING

MREGNING AF BELØB FRA ÅRETS PRISER TIL FASTE PRISER

Opgørelsen af skattegab har i alle SKATs tidligere undersøgelser været opgjort i det

respektive indkomstårs priser. Det der normalt betegnes enten

årets priser

eller

løbende

priser.

Når man betragter et udviklingsforløb, er det imidlertid naturligt, at man

gerne vil kunne se bort fra den del af bevægelsen fra år til år, som helt enkelt

skyldes, at priserne er steget. For at foretage en sådan omregning af skattegabene til

faste priser,

skal man først tage stilling til, hvilke prisers udvikling der er relevante at

korrigere for.

Af appendikstabel 6 nedenfor fremgår bevægelsen i nogle af de prisindeks, der ofte

anvendes til at måle

inflation

og som kunne give mening at bruge til at ”rense”

skattegabene for prisudvikling.

Appendikstabel 6. Udvalgte prisindeks. 2008-2012

Tabelnavn

PRIS61

PRIS71

ILON12

NAN2

Beskrivelse

Forbrugerprisindeks

(2000 = 100)

Nettoprisindeks

(2000 = 100)

Lønindeks for virksomheder og organisationer

(1. kvartal 2005 = 100)

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

(2012 = 100)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

(2012 = 100)

2008

Indeks

118,1

119,7

113,4

93,3

93,5

2010

Indeks

122,4

124,6

119,6

96,8

95,8

2012

Indeks

128,8

130,2

123,6

100,0

Kilde: Statistikbanken fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabelnavnet er navnet på det datasæt i Statistikbanken, hvor

prisindeksene er fundet. De to øverste, forbruger- og nettoprisindeks er fundet under emnet

Priser og forbrug



Forbrugerpriser.

Lønindekset er fundet under emnet

Arbejde, løn og indkomst



Løn- og arbejdsomkostninger



Lønindeks.

De to sidste indeks for

BNP- og BNI-deflatoren er beregnet ved at sammenholde nationalregnskabstal i hhv. løbende og faste priser for både

bruttonationalproduktet og bruttonationalindkomsten. Disse størrelser er fundet under emnet

Nationalregnskab og offentlige

finanser



Årligt nationalregnskab.

1) Kvartalstallene i serien er omregnet til tal for hele året som et simpelt gennemsnit af tallene for hvert af årets fire kvartaler

Ud fra disse indeks kan man beregne den procentvise tilvækst i priserne fra

henholdsvis 2008 til 2012 og fra 2010 til 2012. Disse tal er præsenteret i

appendikstabel 7.

Appendikstabel 7. Procentvis prisudvikling for udvalgte indeks. 2008-2012

Udvalgt prisindeks

Forbrugerprisindeks

Nettoprisindeks

Lønindeks for virksomheder og organisationer

Prisindeks på BNP (BNP-deflatoren)

Prisindeks på BNI (BNI-deflatoren)

Fra 2008 til 2012

9,06

8,77

9,02

7,14

7,00

Fra 2010 til 2012

5,23

4,49

3,41

3,28

4,43

SKAT har til denne rapport prøvet at benytte de forskellige indeks fra tabellen til at

inflationskorrigere med, og det giver meget beskedne forskelle i skattegabene

5. A

PPENDIKS

omregnet til faste priser. Da forbrugerprisindekset er det indeks, som de fleste

kender, og som hyppigst er udgangspunkt for beregning af inflationen i Danmark,

så har SKAT valgt også at bruge dette. For at omregne skattegabene for

indkomståret 2008 til 2012-prisniveauet skal der altså tillægges lige godt 9 pct., mens

det tilsvarende tal for indkomståret 2010 er godt 5 pct.

Det er første gang, SKAT anvender inflationskorrektion i complianceundersøgel-

serne, og beregningerne er udelukkende gennemført i afsnittet

Skattegabet

i kapitel 3,

Udviklingen fra 2008 til 2012,

hvor de er bragt i tabellerne efter opgørelserne i årets

priser.

For hele rapporten gælder det, at der altid er tale om årets priser (løbende priser),

såfremt andet ikke er nævnt.

NDRET BEREGNING AF SKATTEBASE OG FEJLANDEL

For at få et mål for, hvor stor betydning bruttoskattegabet har – fx for de enkelte

rubrikker på årsopgørelsen – anvender SKAT den relative størrelse

Fejlandelen,

der

netop sætter bruttogabet i forhold til det, der her defineres som

Skattebasen.

Skattebasen er SKATs seneste opgørelse af det beløb, skatteyderne beskattes af. Det

vil sige det samlede selvangivne/indberettede beløb plus gennemførte reguleringer.

Fejlandelen måler således den absolutte fejl i forhold til det beløb, der burde være

angivet.

ENBEREGNEDE TABELLER FOR

2010

Appendikstabel 8. Bruttoskattegab, skattebase og fejlandel for årsopgørelsens

hovedkategorier. 2010

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Bruttogab

(A)

Mia. kr.

0,7

0,3

1,4

0,5

0,9

1,8

0,2

0,0

5,9

Skattebase

(B)

Mia. kr.

1.011,9

13,4

15,3

64,1

39,3

18,7

4,1

10,9

1.177,6

Fejlandel

/ B)

Pct.

0,1

0,7

0,4

0,50

Andel af

bruttogab i alt

Pct.

100

Borgere med

fejl i stikprøven

Antal

111

105

295

207

364

171

1.103

Note: Bemærk, at summen af tallene i den sidste kolonne er noget større end de 1.103 borgere med fejl i alt. Dette skyldes, at

skatteydere med fejl i mere end én hovedkategori tæller med i hver af disse respektive kategorier, men naturligvis kun tæller med

én gang til i alt feltet.

1) Bruttogabet er opgjort ekskl. bidrag fra lavrisikogruppen, da tallene herfor er for usikre.

2) Skattebasen udtrykker det samlede beløb til beskatning inden for de respektive hovedkategorier. Beløbet stammer fra den seneste

årsopgørelse vedr. indkomståret 2010 for de 4.490 skatteydere, der indgik i stikprøven for denne undersøgelse. Beløbet indeholder

på den måde både indberettede/selvangivne beløb samt beløb efter evt. korrektion fra SKATs side, og disse beløb er så skaleret op

til makroniveau. Den totale skattebase er dannet som summen af beløbene for hver af de respektive hovedkategorier, hvilket

indebærer, at både indkomster og fradrag tæller positivt.

3) Denne kategori er en sammensat kategori af en række specialfelter, der ikke falder i en af de ovenstående grupper. I praksis udgøres

næsten hele kategorien af ændringer vedr.

Ejendomsværdiskat

5. A

PPENDIKS

Appendikstabel 9. Fejlprocenter for årsopgørelsens hovedkategorier. 2010

Hovedkategori

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

Borgere med fejl

(A)

Antal tusind

126

307

Borgere med felt

(B)

Antal tusind

4.012

751

3.017

2.799

2.565

513

1.774

4.200

Fejlprocent

(A / B)

Pct.

0,8

7,3

Bruttogab pr.

borger med fejl

Tusind kr.

1) Bemærk, at summen af borgere med fejl ikke skal være lig med borgere med fejl

i alt.

Summen er større, idet en borger kan have fejl

i felter under flere hovedposter. Det samme gælder for summen af ”borgere med felt” i de enkelte hovedposter samt ”bruttogab pr.

borger med fejl”.

Appendikstabel 10. Skattegabet (før skat) for årsopgørelsens hovedkategorier, opgjort

brutto og netto og fordelt på forhøjelser og nedsættelser. 2010

Hovedkategori

Skattegabet før skat (ekskl. lavrisiko)

Brutto

Netto

Mia. kr.

0,7

0,6

0,7

0,3

0,1

0,2

1,4

0,7

1,1

0,5

0,4

0,9

0,8

0,9

1,8

1,2

1,5

0,2

0,1

0,2

0,0

5,9

4,0

5,0

Op/ned ift.

bruttogabet

Ned

Mia. kr.

0,1

0,4

0,0

0,1

0,3

0,0

0,9

Pct.

Personlig indkomst

Fradrag i personlig indkomst

Kapitalindkomst

Fradrag i kapitalindkomst

Ligningsmæssige fradrag

Aktieindkomst

Udenlandsk indkomst

Øvrige

I alt

5. A

PPENDIKS