Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 172
Offentligt
1532392_0001.png
Valby, marts 2015
Notat om fuld fradragsret for videresalg af el til campinggæster
Elafgiften kan de danske campingpladser pt. ikke få refunderet. Dog kan de trække det fra i skat ved at
indtægtsføre ved videresalg og udgiftsføre ved køb af strømmen ifølge oplysninger fra Brandt Revision og
Rådgivning.
Ved en rundspørge til 5 forskellige repræsentative campingpladser på Sjælland, Fyn, Jylland og Fanø fik vi
oplyst et gennemsnitligt elforbrug pr. døgn pr. enhedsplads på 4,1 kWh.
En enhedsplads bruger dermed 1.496,5 kWh om året, hvis den var fuldt belagt året rundt (365 x 4,1 kWh).
Dog er kapacitetsudnyttelsen på de danske campingpladser ifølge Danmarks Statistik 15 procent (2013),
hvilket betyder, at det årlige forbrug gennemsnitligt kun er 224,475 kWh om året pr. enhedsplads.
Der er ifølge Danmarks Statistik 89.852 campingenheder totalt i hele landet (ifølge DST 2014).
Det betyder, at der på de danske campingpladser totalt set er et årligt forbrug på 20,17 mio. kWh, når vi
ganger antal totale enheder med det årlige forbrug pr. enhed.
Ifølge resultatpåvirkningen fra Brandt Revision og Rådgivning af den 9. januar 2015, ligger der en besparelse
på 63 øre/kWh for campingpladser, der anvender virksomhedsskatteordningen (skat på 23,5 % = samme
skatteprocent som selskaber) og en besparelse på 41 øre/kWh for campingpladser, der anvender
almindelige skatteregler. Derudover er der en række campingpladser, der har en for lille indtjening og
betaler således ikke skat. For disse campingpladser gælder, at bundlinjen påvirkes fuldt ud med 83 øre/kWh
ved fuldt fradrag for elafgiften på videresalg af el til campinggæster.
Derfor er der tale om et gennemsnit af 3 mulige scenarier:
1. Anvendte alle danske campingpladser virksomhedsskatteordningen, ville der således være en årlig
besparelse på 12,7 mio. kr. om året (63 øre x 20,17 mio.).
2. Anvendte alle danske campingpladser de almindelige skatteregler, ville der således være en årlig
besparelse på 8,3 mio. kr. om året (41 øre x 20,17 mio.).
3. I det tilfælde at samtlige campingpladser ikke betalte skat grundet for lille indtjening, ville der
således være en årlig besparelse på 16,7 mio. kr. (83 øre x 20,17 mio.)
Dette giver en gennemsnitlig årlig besparelse på tværs af de tre scenarier på 12,6 mio. kr. (12,7+8,3+16,7/3)
for de danske campingpladser ved fuld fradragsret for videresalg af el til campinggæster.
Afledte effekter
De seneste forbrugstal for camping er fra 2012 – Campingturismen 2012 - turismeforbrug og
samfundsøkonomisk betydning, VisitDenmark, september 2014.
Det samlede antal overnatninger var i 2012 10,7 mio.
Side
|
1
SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 172: Henvendelse af 7/5-15 fra Campingrådet vedrørende videresalg af el på campingpladser
Det betyder, at der ved fuld fradragsret for videresalg af el til campinggæster vil være en besparelse på 1,18
kr. pr. overnatning.
Den gennemsnitlige overnatningspris var i 2012 76 kr. Det betyder, at afgiftsbesparelsen udgør 1,6 % af
overnatningsprisen.
Det forudsættes herefter, at afgiftsbesparelsen vil medføre en direkte vækst på 1,6 % i antallet af
overnatninger, da camping er et meget gennemskueligt og priseffektivt marked.
En forøgelse på 1,6 % i antallet af overnatninger i 2012 medfører 171.200 flere overnatninger.
Ifølge Campingturismen 2012 - turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning, VisitDenmark,
september 2014 gav camping 4,4 mia. kr. i omsætning i 2012.
Det betyder, at hver overnatning ved 10,7 mio. overnatninger gav 411 kr. i omsætning.
Det betyder, at 171.200 nye overnatninger giver en samlet omsætning på 70,4 mio. kr.
Ifølge Campingturismen 2012 - turismeforbrug og samfundsøkonomisk betydning, VisitDenmark,
september 2014 medfører 1 mio. kr. i forøget omsætning 1,7 fuldtidsarbejdsplads og 0,7 mio. kr. i offentligt
skatteprovenu.
Det betyder, at indføres der fuld fradragsret for elafgiften på den el, som danske campingpladser
videresælger til campinggæsterne vil det umiddelbart koste staten 12,6 mio. kr. i provenutab. Det vil dog
blive opvejet af, at det vil medføre en forøgelse af antallet af overnatninger med 171.200, en forøget
omsætning på 70,4 mio. kr., skabelse af 120 nye fuldtidsarbejdspladser og et forøget offentligt
skatteprovenu på 49,3 mio. kr.
Side
|
2