Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 148
Offentligt
Til Skatteudvalgets medlemmer.
Grevinge, den 24. april 2015.
Kære Politiker - sætter du borgernes retssikkerhed højt?
Adfærden
hos Skat inddrivelse medfører i praksis, at fordringshaverne/kommunerne kan
overtræde lovene, for de slipper for at dokumentere deres helt udokumenterede påståede
fordringer – dette sætter borgerens retssikkerhed over styr og lever slet ikke op til EU krav om
forbrugerbeskyttelse!
Jeg har før skrevet til både skatteudvalget og skatteministeren og de har klarlagt, på bedste vis,
inddrivelsesloven, så jeg kender alt til inddrivelsesloven.
Men loven og dens intentioner fungerer ikke i praksis!
Kommunerne kan få selv falske fordringer inddrevet hos Skat inddrivelse!
Eksempel
Min kommune indberetter en påstået fordring om en fjernvarmerestance på et påstået forbrug af
fjernvarme i 2013, min mit hus har slet ikke fjernvarme!
Jeg gør selvfølgelig indsigelse overfor kommunen og anmoder om dokumentation på
fordringens substans, eksistens og størrelse.
Men kommunen dokumenter
ikke
fordringen, den skriver bare, at den fastholder og sender den
falske fordring til inddrivelse hos Skat.
Jeg gør igen indsigelse over for Skat inddrivelse, men de skriver, at det er nok for dem, at
kommunen fastholder sin fordring, selvom det udtrykkeligt er fastlagt i inddrivelsesloven, at det
er fordringshaverens ansvar at dokumentere fordringens substans, eksistens og størrelse!?
Skats inddrivelse tilsidesætter inddrivelsesloven og kører så bare bastant løs med inddrivelse i
form af modregninger, løntilbageholdelse, udlæg i ejendom, mv.
Skat inddrivelse siger, at vi bare kan anlægge retssag vel vidende, at det tager år og koster helt
urimelige summer for almindelige mennesker – Skats adfærd forsøger dermed at lave omvendt
bevisbyrde. Det er helt uanstændigt.
Skat har i følge inddrivelsesloven hjemmel til at sætte en inddrivelse i bero indtil
fordringshaveren dokumenter.
Men dette gør Skat inddrivelse ikke i praksis!
Skat har ifølge inddrivelsesloven hjemmel til at sende udokumenterede fordringer retur.
Men dette gør Skat inddrivelse ikke i praksis!