Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 146
Offentligt
Historik
Helmuth Christensen
Øsby Stadionvej 17
6100 Haderslev
Januar 1964 startede jeg i min læreplads som rørsmed, har videruddannet mig med højtstående
eksamener og specialer indenfor mit fag, men endnu aldrig modtaget nogen offentlige
midler/støttekroner eller været arbejdsløs 1 dag. Jeg har trofast betalt min skat og fulgt samtlige
gældende lovbestemmelser, har en pletfri straffeattest og har bortset fra en fartbøde ikke gjort
mig skyldig i nogen lovovertrædelser. Driver i dag fortsat selvstændig virksomhed og betaler ca. Kr.
200.000,- årligt i skat. På denne baggrund mener jeg, samtidig at have aftjent min værnepligt med
14 måneder i marinen, at have tjent dette land som man må kunne forvente.
Alt dette fik dog en skyggeside, da man frarøvede mig
mine
tilsagte penge jeg forventede at skulle
have. Inden jeg fyldte 60 år fik jeg skrivelser der tilsagde mig, at jeg kunne få skattefrie præmier
fra skat og min A kasse, hvis jeg fortsatte på arbejdsmarkedet til jeg blev 65 år. Intensionen med
dette for staten var jo at kunne spare en masse omkostninger. Naiv og godtroende som jeg var
sagde jeg ok og fortsatte mit virke med min virksomhed.
Da regnskabets time kom, fik jeg dog at vide, at jeg desværre ikke havde haft nok indtægter i min
virksomhed især i året 2008 hvor hele konjukturen slog en koldbøtte. Jeg og min statsautoriserede
revisor var lamslået over denne besked. Ingen havde fortalt mig da jeg tiltrådte ordningen, at jeg
skulle tjene et minimumsbeløb for at få præmien. Derudover kan jeg undre mig over, hvad min
indtjening har med min præmie at gøre, især da jeg har forsørget mig selv. I de 5 år man havde
holdt mig for nar har det offentlige sparet Kr. 800.000,- i pension / efterløn eller anden form for
bistand til mig da jeg har klaret mig selv og brugt af kassekreditten, tilligemed betalt skat af de
penge jeg tjente. Det var jo det statens fokus var rettet på – at spare omkostninger til seniorer ved
at holde dem 5 år længere på arbejdsmarkedet. Praktisk talt med min betalt skat er forskellen på,
at jeg vedblev med at arbejde ca Kr. 1.300.000,- til statens fordel. I denne målestok snyder /
bedrager staten mig noget så grusomt for de Kr. 80.000,- jeg skulle have haft, samtidig referer A
kassen til skats afgørelse og streger ligeledes ca. 80.000,- jeg skulle have haft der som bonus for at
blive på arbejdsmarkedet. Min revisor ankede straks denne afgørelse til landsskatteretten, hvilket
dog viste sig var spild af tid og penge.
Jeg var harmdirrende rasende og på vej til at ville være anarkist i dette land. Jeg følte mig bedraget
og udnyttet, jeg havde slidt og slæbt for at holde min virksomhed oven vande, kørt tusindevis af
kilometer, holdt møder tidlig og sent, siddet på kontoret og bearbejdet potentielle sager til langt
over midnat for at få at vide, at jeg ikke havde arbejdet i væsentlig omfang i min virksomhed. Jeg
kunne jo bare være gået på pension / efterløn eller støtten på statens regning. Jeg havde dog sagt
ja til at forblive på arbejdsmarkedet til jeg var min. 65 uden omkostning for staten. I min verden er
en aftale en aftale, jeg holdt min del af aftalen. Er man bare dum ?.