SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 144: Orientering om Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-18/15, Brisal

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 144
Offentligt

Notat

15. april 2015

J.nr. 15-0993811

Selskab,

Erhverv

MAK

Aktionær

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Skatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

sag C-18/15, Brisal

Indledning

Supremo Tribunal Administrativo (Portugal) har forelagt Domstolen tre præjudicielle

spørgsmål, hvoraf det første spørgsmål har til formål at få klarlagt om en national skatte-

lovgivning, som indebærer, at ikke-hjemmehørende finansielle institutioner beskattes af

renter med en endelig kildeskat på 20 pct. uden fradrag for finansieringsomkostningerne

ved ydelsen af lånet, mens renter, der optjenes af hjemmehørende finansielle institutioner,

indgår i den skattepligtige indkomst, hvor der er fradrag for erhvervsmæssige udgifter, og

som beskattes med en højere sats på 25 pct., er forenelig med den fri udveksling af tjene-

steydelser efter artikel 56 TEUF.

Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører kildebeskatning af Banco KBC Finance (KBC), der er skattemæssigt

hjemmehørende i Irland. Brisal – Auto Estradas do Litoral S.A. (Brisal), der er skatte-

mæssigt hjemmehørende i Portugal, indgik en kontrakt om ekstern finansiering for at

sikre gennemførelsen af en koncessionsaftale indgået med den portugisiske stat. Kontrak-

ten om ekstern finansiering blev indgået med et syndikat af hjemmehørende og ikke-

hjemmehørende banker. KBC var en del af dette banksyndikat.

Brisal indeholdte og betalte til den portugisiske stat et samlet endeligt kildeskattebeløb

med en sats på 20 pct. af de renter, som Brisal betalte til KBC i perioden 2005 til 2007.

Ved betaling af renter til de hjemmehørende finansielle institutioner, som indgik i bank-

syndikatet, har Brisal ikke indeholdt og betalt nogen kildeskat. De portugisiske finansielle

institutioner har i stedet medregnet de modtagne renter ved opgørelsen af deres skatte-

pligtige indkomst, hvoraf der er betalt indkomstskat med 25 pct.

Den forelæggende ret finder, at sagen har særlige kendetegn, som ikke genfindes i de

domme, som Domstolen tidligere har afsagt om spørgsmålet, jf. sag C-234/01 Gerritse,

sag C-290/04, Scorpio, sag C-345/04, Centro, og sag C 105/08, Portugal, hvorfor den

forelæggende ret er i alvorlig tvivl om, hvorvidt den nationale lovgivning er forenelig med

EU-retten. Den forelæggende ret finder, at nærværende situation ikke er fuldt sammen-

lignelig med de tidligere domme. Dette skyldes, at de skattepligtige personer i nærværende

sag er finansielle institutioner, hvorimod der i de netop nævnte sager var tale om hen-

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 144: Orientering om Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-18/15, Brisal

holdsvis en fysisk person, et selskab inden for koncertbranchen, et selskab inden for he-

stesport og den portugisiske stat.

Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i denne sag, idet Danmark har regler om begrænset skattepligt

af renter vedrørende gæld, der betales til ikke-hjemmehørende koncernforbundne selska-

ber, hvor skatten betales ved indeholdelse af en endelig kildeskat på 22 pct. (selskabsskat-

tesatsen).

Regeringen ønsker at få fastslået, at den foreliggende domspraksis fra EU-Domstolen,

hvorefter det er anset for at være i overensstemmelse med EU-retten at beskatte ikke-

hjemmehørende på grundlag af et bruttobeløb, mens hjemmehørende beskattes på grund-

lag af et nettobeløb, også finder anvendelse, når der er tale om finansielle institutioner.

Derudover ønsker regeringen at få fastslået, at finansieringsomkostninger, der er forbun-

det med ydelse af lån, alene kan anses for knyttet til selve lånet og ikke udgør en omkost-

ning knyttet til modtagelsen af renterne.

Regeringens synspunkter i sagen

Det er regeringens opfattelse, at artikel 56 TEUF om den fri udveksling af tjenesteydelser

ikke er til hinder for regler, som medfører, at ikke-hjemmehørende finansielle institutio-

ner beskattes af renter med en endelig kildeskat, der ikke overstiger selskabsskattesatsen,

og uden fradrag for finansieringsomkostningerne ved ydelsen af lånet.

I indlægget vil regeringen anføre, at en forskellig behandling af hjemmehørende og ikke-

hjemmehørende, som udgangspunkt ikke udgør en restriktion for retten til fri udveksling

af tjenesteydelser.

EU-Domstolen har således udtalt, at hjemmehørende og ikke-hjemmehørende som ud-

gangspunkt ikke er i en sammenlignelig situation, og at der derfor ikke generelt er et for-

bud mod at have en regelsæt, som indebærer en forskelsbehandling som følge af, at ikke-

hjemmehørende ikke indrømmes samme skattemæssige fordele som hjemmehørende, jf.

bl.a. EU-Domstolens dom af 14. februar 1995 i sag C-279/93, Schumacker, præmis 31 og

34. Endvidere har EU-Domstolen udtalt, at det forhold, at en skat alene opkræves ved

kilden i forhold til ikke-hjemmehørende, ikke er i strid med EU-retten, jf. præmis 39 i

Scorpio-dommen.

Regeringen vil derudover anføre, at spørgsmålet om, i hvilket omfang medlemsstaterne

skal indrømme fradrag ved beskatningen af ikke-hjemmehørende, er afklaret ved den

allerede foreliggende praksis fra EU-Domstolen.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at ikke-hjemmehørende skal give et fradrag for

erhvervsmæssige udgifter, hvor hjemmehørende beskattes af nettoindkomsten, jf. præmis

55 i Gerritse-dommen. Fradraget skal dog alene gives for de erhvervsmæssige udgifter,

der er direkte forbundet med den virksomhed, der udføres i medlemsstaten, og som har

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 144: Orientering om Skatteministeriets notat vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-18/15, Brisal

givet anledning til den indkomst, der er skattepligtig, jf. præmis 44 og 50 i Scorpio-

dommen og præmis 23, 24 og 25 i Centro-dommen.

Endelig vil regeringen anføre, at modtagelse af rentebetalinger ikke er forbundet med en

ydelse, og at der ikke er omkostninger knyttet til modtagelsen af rentebetalingerne, idet

det vil blive påpeget, at finansieringsudgifter ved ydelse af lånet ikke er direkte knyttet til

rentebetalingerne, men udgør en generel driftsomkostning for finansielle institutioner

eller indgår ved institutionernes avanceopgørelse på fordringen (udlånet).

Frist for afgivelse af indlæg af skriftligt indlæg for EU-Domstolen er den 29. april 2015.

Side 3 af 3