Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 141
Offentligt
Notat
15. april 2015
J.nr. 15-0247969
Proces og Administration
ABL
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS
EUROPAUDVALG
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om ophævel-
se af Rådets direktiv 2003/48/EF, COM(2015) 219 final af 18.
marts 2015
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 18. marts 2015 den danske sprogversion af et forslag til Rådets direktiv om
ophævelse af Rådets direktiv 2003/48/EF. Forslaget går ud på at ophæve rentebeskatningsdirektivet.
Rentebeskatningsdirektivet vil efter vedtagelsen den 9. december 2014 af Rådets direktiv
2014/107/EU om ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet alene
have en marginal betydning, og fordelene ved at opretholde direktivet overskygges dermed af byrderne ved
at opretholde rentedirektivets system ved siden af direktivet om administrativ bistand.
Forslaget vil medføre, at den danske implementering af rentebeskatningsdirektivet vil kunne ophæves. Det
vil medføre et ubetydeligt tab af skatteprovenu, og det vil medføre en administrativ lettelse for såvel SKAT
som erhvervslivet.
Forslaget er en opfølgning på en opfordring af 9. december 2014 fra Rådet til Kommissionen om at frem-
sætte et forslag til ophævelse af rentebeskatningsdirektivet. Danmark støttede denne opfordring, og regerin-
gen ser positivt på forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 18. marts 2015 fremsat et forslag til rådets direktiv om ophævelse
af Rådets direktiv 2003/48/EF. Forslaget går ud på at ophæve direktivet om beskatning
af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger, også kaldet rentebeskatningsdirekti-
vet.
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, særlig artikel 115, og skal vedtages af
Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og
Sociale Udvalg.
3. Formål og indhold
Forslaget går ud på at ophæve rentebeskatningsdirektivet. Formålet med dette er at sikre,
at der kun er en standard, der gælder for automatisk informationsudveksling vedrørende