Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1411513_0001.png
Topskattens selvfinansieringsgrad
Er vi blevet klogere?
v/ Otto Brøns-Petersen, CEPOS
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0002.png
Selvfinansieringsgraden er vigtig
•
Selvfinansieringsgraden er også et mål for
forvridningstabet
Høje selvfinansieringsgrader er et problem selv
under 100 pct.
93 pct. af det offentliges indtægter kommer fra ret
flade skatter
Men for enkelte skatter er selvfinansieringsgraden
omkring 100 pct.
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0003.png
Hvad giver en høj
selvfinansieringsgrad?
•
Selvfinansieringsgraden afhænger af
–
–
–
Skattesatsen
Basebredden (bundfradrag)
Basefølsomheden (substitutionselasticiteten)
•
Kun usikkerhed om elasticiteten
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0004.png
Ministeriernes hidtidige
regnekonventioner fra 2002
•
Graversen & Smith (1998)
Stikprøve på 3500 i 1996
Kun kvantitativt arbejdsudbud (tid)
Gennemsnitselasticitet på 0,1
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0005.png
Er vi blevet klogere i mellemtiden?
•
Bedre metoder, så elasticitet ikke
undervurderes
Flere analyser på danske og udenlandske data
Flere effekter end kvantitativt arbejdsudbud
Peger gennemgående på en elasticitet på 0,3
i stedet for 0,1
•
•
•
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0006.png
Friktion undervurderer
adfærdseffekt
l
Chetty
l
Friktion forklarer forskelle i studier fra forskellige steder, tid
og metode (2012).
Anbefaler at anvende elasticitet på 0,3 i makromodeller
(Chetty et al 2013)
Nedre skøn for elasticitet for danske data: 0,34 (Chetty et al
2010)
l
l
l
Bækgaard (2012): Samme konklusion på danske data ved
fejlkorrektion frem for traditionel metode
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0007.png
Nyere danske analyser peger
generelt på højere følsomhed
l
Skatteministeriet (2008) (kalibreret model)
Chetty (2010)
Bækgaard (2012)
Kleven & Schultz (2013)
Kreiner, Leth-Petersen, Skov (2013) (transf.)
Kreiner, Munch, Whitta-Jacobsen (2014)
(mobilitet)
l
l
l
l
l
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0008.png
Hvor holdbar er konklusionen om
0,3 i elasticitet?
l
Effekter der mangler
−
−
−
Uddannelsesincitamenter
Mobilitet på arbejdsmarkedet
International mobilitet
l
Effekter som trækker i modsat retning
−
−
−
Indkomsteffekt
Kortsigtet indkomsttransformation
Afsmitning på de offentlige udgifter
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0009.png
Er indkomsteffekten overset?
l
Nej, men den er beskeden
Topskatten påvirker marginalskatten mere
end gennemsnitsskatten
l
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0010.png
Er indkomsttransformation et stort
problem?
l
Permanent versus midlertidig
Effekterne af skatteændringer løber over
længere tid
l
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0011.png
Medfører højere produktivitet
øgede offentlige udgifter?
l
Forvridninger måles ved
selvfinansieringsgraden
før
udgiftseffekter
Ingen udgiftseffekt for offentlige lønninger,
hvis
−
−
l
Offentlig produktivitetsvækst
Eller øget produktivitet ikke er gratis for lønmodtagerne
l
Udgiftseffekt for overførselsindkomster, men
det er et politisk valg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0012.png
Hvad koster det at afskaffe
topskatten helt?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0013.png
Er et konservativt skøn godt for de
offentlige finanser?
l
Ja, men kun for en på forhånd given reform
Generelt modarbejder det strukturreformer
Budgetloven
l
l
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411513_0014.png
Konklusion
l
Revision af beregningskonventioner bør være
velunderbygget
Dansk og international forskning taler for at
følge Chetty et al.s anbefaling om 0,3 i
elasticitet
l