PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Topskat, arbejdsudbud og velfærd

Claus Thustrup Kreiner

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professorer ved Københavns Universitet

I formandsskabet for De Økonomiske Råd

Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter –

herunder topskatten

Christiansborg

Oktober 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt

ii.

iii.

iv.

vi.

Reagerer folk på skatteincitamenter?

Hvad er selvfinansieringsgrad, og hvorfor vigtigt?

Skattepolitiske målsætninger?

Typer af adfærdseffekter og elasticiteter?

Hvad har betydning for selvfinansieringsgrad?

Måling af adfærdseffekter (elasticiteter) og

α?

vii.

Størrelse af selvfinansieringsgrad ved topskat?

viii.

Betydning af afsmitning på offentlige udgifter?

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reagerer folk på skatteincitamenter?

Lønmodtagere: 2006-2013

75.000

70.000

65.000

60.000

Antal personer

55.000

50.000

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

-50

-40

-30

-20

-10

Afstand til topskattegrænse (kr.)

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reagerer folk på skatteincitamenter?

Selvstændige: 2006-2013

120.000

100.000

80.000

Antal personer

60.000

40.000

20.000

-50

-40

-30

-20

-10

Afstand til topskattegrænse (kr.)

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

Hvad er selvfinansieringsgrad, og hvorfor vigtigt?

Eksempel

Effekt på det offentlige provenu af en sænkning af marginalskatterne

med 1 mia. kr.:

Mekanisk effekt

(dvs. for given adfærd): - 1 mia. kr.

Adfærdseffekt

(fx længere arbejdstid



højere indkomst



højere

skattebetaling): + 0,4 mia. kroner

Selvfinansieringsgrad:

S = 0,4 / 1 = 40%

Selvfinansieringsgrad = velfærdsgevinst pr. krone skattelettelse

Ved en skattestigning på 1 mia. kroner er provenustigningen 1-S =

60% = 0,6 mia. kroner

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

Hvad er selvfinansieringsgrad, og hvorfor vigtigt?

Skatteindtægter

Skattesats

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

Hvad er selvfinansieringsgrad, og hvorfor vigtigt?

Skatteindtægter

Skattesats

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

Hvad er selvfinansieringsgrad, og hvorfor vigtigt?

Skatteindtægter

Tab af indtægter ved

højere skattesats

Skattesats

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

Skattepolitiske målsætninger?

Aggregeret velfærd/efficiens



”Størrelse af kage”



Undgå så vidt muligt, at skatteyderne kan ”flygte” fra skatten



Selvfinansieringsgrad måler velfærdstab

Indkomstlighed



”Fordeling af kage”

I praksis et trade-off mellem lighed og efficiens

(Andre mål: Finansiering af offentlige udgifter, horisontal lighed,

adfærdsregulering…)

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IV.

Typer af adfærdseffekter og elasticiteter?

A. Arbejdstimer

B. Timeløn



Mobilitet (geografisk,

jobtype), flid, opkvalificering, karrierevalg

…

Frynsegoder, omklassificering af indkomst …

Sort arbejde, fifleri med selvangivelse …

C. Lovlig skatteundgåelse



D. Skatteunddragelse



Arbejdsindkomst: A+B

Skattepligtig indkomst: A+B+C+D

Videnskabelig litteratur: Skift i fokus fra arbejdstimer (A) til fokus på

arbejdsindkomst (A+B) og skattepligtig indkomst (A+B+C+D)

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad har betydning for størrelse af selvfinansieringsgrad?

Velfærdseffekt (W) og selvfinansieringsgrad (S) ved en sænkning af

den effektive skattesats

gældende for indkomst

over

beløbsgrænsen



�½





















�½



: Effektiv skattesats



�½



: Elasticitet af indkomst

mht. efter-skat rate 1-t (styrke i

adfærdsreaktionen)

: Indkomstkoncentration

−

hvor tæt de berørtes indkomst er på

beløbsgrænsen. Stor værdi

≈

indkomst tæt på grænse

≈

lille

mekanisk provenutab ved skattelettelse

[ser i første omgang

bort fra afsmitning på offentlige udgifter]

Side 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad har betydning for størrelse af selvfinansieringsgrad?

Billigere at sænke topskat end bundskat?

Betragt person som tjener 400.000 kr. og

betaler 65%

i marginalskat

Lempelse af skat med 5% af hele indkomsten



Provenutab (mekanisk): 20.000 kr.

Lempelse af skat med 5% af indkomst over 360.000 kr.



Provenutab (mekanisk): 2.000 kr.

I begge tilfælde lempelse af marginalskat på 5%-point



Adfærd øger indkomst med 10.000 kr. (elasticitet

≈

0.2)



Person får heraf selv 4.000 kr.



Person betaler ekstra skat (adfærd) på 6.000 kr.

Skatteindtægter (total):

-20.000+6.000 kr. = -14.000 kr.

Skatteindtægter (total):

-2.000+6.000 kr. = +4.000 kr.

Side 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af

α?

Udvikling i



–parameter på tværs af lønfordeling

4.0

3.4

2.8

2.2

1.6

1.0

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100

Percentil

Side 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af

α?



–parameter i den øverste indkomstdecil på tværs af lande, 2004

3.0

2.5

2.0

1.5

1.0

0.5

0.0

USA

PRT

AUS

ESP

FRA

SWE

DNK

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Usikkerhed, usikkerhed, usikkerhed...

Svær at måle

Ideelle eksperiment: Giv en tilfældig udvalgt stikprøve af danskere

væsentlig lavere/højere marginalskat over en årrække

Naturligt eksperiment: Skattereformer (men

små

reformer, som

påvirker

alle

er ikke velegnet)

Vil gerne kende langsigtet adfærdseffekt (elasticitet)

Langsigtede effekter er normalt større end kortsigtede effekter (men

ikke nødvendigvis)

Side 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Finansministeriet



Anvender en gennemsnitlig timeelasticitet på 0,1; svagt faldende i

indkomst



Bygger på Frederiksen, Graversen og Smith, CLS Working paper,

2001. Svag identifikation

Saez, Slemrod og Giertz, 2012,

Journal of Economic Literature



Oversigt over litteratur, som anvender skattereformer til at

identificere elasticitet mht. skattepligtig indkomst



“The best available estimates range from 0.12 to 0.40… midpoint of

0.25” (for USA)



Elasticitet stigende i indkomst; stor del skyldes tilsyneladende

skatteundgåelse

Side 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Kleven og Schultz, 2013, udkommer i

American Economic Journal:

Economic Policy



Arbejdsindkomst-elasticitet for DK i interval 0,05-0,2, men med

vægt på det høje estimat



Identificeret via skattereformer



Større elasticiteter på langt sigt end på kort sigt



Måling ved brug af små skattereformer vil undervurdere elasticitet



Højere elasticitet for kapitalindkomst



Elasticitet svagt stigende i indkomst

Bækgaard, 2012,

Nationaløkonomisk Tidsskrift



Arbejdsindkomstelasticitet på langt sigt for DK i interval 0,25-0,4 for

mænd (0,02-0,13 for kvinder, men stor usikkerhed)



Identificeret via skattereformer



Større elasticiteter på langt sigt end på kort sigt

Side 18

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Chetty m.fl., 2011,

Quarterly Journal of Economics

og Chetty, 2012,

Econometrica



Arbejdsindkomst elasticitet



Bunching metode (fx spring i marginalskat ved topskattegrænse)



Viser at der er friktioner på kort sigt



undervurderer størrelse af

den relevante langsigtede elasticitet



Estimat med friktion på 0,02 for DK; friktionsfri estimat på 0,3

Kreiner, Munch, Whitta-Jacobsen, 2014, udkommer i

Journal of Public

Economics



Arbejdsindkomstelasticitet på langt sigt drevet af

arbejdskraftmobilitet



Arbejdskraftmobilitet ikke fanget ordentlig ved skattereform-metode

samt bunching-metode



Effekt kan være stor: elasticitetsestimater i interval 0,15-0,35



Svag identifikation

Side 19

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Anden relevant nyere empiri for Danmark

Kleven, Landais, Saez, Schultz, 2014,

Quarterly Journal of Economics



Mobilitet over landegrænser

Kreiner, Leth-Petersen, Skov, 2014,

Papers and proceedings of the

American Economic Review



Skatteundgåelse

Kleven, Knudsen, Kreiner, Pedersen, Saez, 2011,

Econometrica



Skatteunddragelse

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VI.

Måling af elasticiteter?

Konklusioner?

Stor usikkerhed

Bedst viden om arbejdsindkomstelasticitet:



Elasticitet i intervallet 0,05-0,35 kan ikke udelukkes; et centralt

interval kunne være 0,1-0,2 (subjektive vurdering)



Ikke-faldende i indkomst

Opsplitning i timeeffekt og produktivitetseffekt er usikker

Side 21

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VII.

Topskat og selvfinansieringsgrader

Skattesats

(t)

Benchmark

Bundskat

DK 2009

USA indkomstford.

Højere elasticitet A

Højere elasticitet B

Lavere elasticitet

Lav skat, elasicitet A

Fordeling

()

3,4

≈

3,4

1,8

3,4

Elasticitet

()

0,1

0,15

0,2

0,05

0,15

Selvfinans.

(S)

65%

20%

90%

35%

100%

130%

35%

65%

Side 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII.

Betydning af afsmitning på offentlige udgifter?

Hvis produktivitetsstigning

−

men ikke stigning i arbejdstid

−

ved en

marginalskattelettelse øger de offentlige udgifter procentvis en-til-en,

så bliver selvfinansieringsgraden mindre end velfærdseffekten:

�½









indk



�½









timer



indk

er elasticitet af arbejdsindkomst eller skattepligtig indkomst

timer

er elasticitet af arbejdstimer

Et synspunkt er, at alene

timer

skal indgå i

, fordi stigninger i private

lønninger må forventes at give tilsvarende stigninger i offentlige

lønninger og overførsler

Det kan være udtryk for formel takt- og satsregulering

Side 23

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII.

Betydning af afsmitning på offentlige udgifter?

Hvis man accepterer dette “lønafsmitningssynspunkt”:

#1 Kan S

stå alene ved vurdering af skattetiltag?

To reformer med samme selvfinansieringsgrad (S

). Den ene øger

produktiviteten (W>S

), den anden gør ikke (W=S

). Hvilken er bedst?

Selvfinansiering er væsentlig for statens finanser, men effekten på

velfærd er stadig vigtig for at vurdere tiltag

#2 Giver S

et godt vurderingsgrundlag?

Betragt tilfælde, hvor S

=50% og W=100%. Hvis man hæver

topskatten svarende til 1 mia. kroner (mekanisk), får man 500 mio.

kroner i provenu. Hensigtsmæssigt?

Intet provenu fra topskatteydere! Provenuet kommer udelukkende via

lavere offentlige lønninger og overførsler.

Side 24

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII.

Betydning af afsmitning på offentlige udgifter?

Er ”lønafsmitning” et forventeligt resultat på langt sigt?

Langsigtede tilpasningsprincipper i velfærdsstaten:

•

Privatansattes velfærd og offentligt ansattes velfærd skal udvikle

sig parallelt: Ellers rekrutteringsproblemer

Beskæftigedes velfærd og overførselsmodtageres velfærd skal

udvikle sig parallelt: Ellers skævtræk af velfærd

Løbende stigning i produktivitet øger private lønninger og

privatansattes velfærd



offentlige lønninger og overførsler skal stige i

samme takt (takt- og satsregulering kan ses som implementering)

En stigning i

arbejdstid,

som følge af lavere marginalskat, giver ikke i

sig selv højere velfærd (indkomstgevinst modsvares af øget indsats)



offentlige ansatte og overførselsmodtagere skal

ikke

kompenseres

En stigning i

produktivitet,

som følge af lavere marginalskat, giver ikke

i sig selv højere velfærd (indkomstgevinst modsvares af øget indsats)



offentlige ansatte og overførselsmodtagere skal

ikke

kompenseres

Side 25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner vedr. topskat

Indkomstfordeling blandt højtlønnede i DK er meget ”sammenpresset”

i et internationalt perspektiv

effektiv marginal beskatning er

forholdsvis høj (ca. 66 pct.)



Selvfinansieringsgrad er væsentlig

højere i DK end i fx USA

Topskattelettelse

En mindre lettelse af topskatten vil muligvis være selvfinansierende på

langt sigt, men det er meget usikkert, og dynamiske effekter kommer

gradvist

Evt. topskattelettelser bør være mekanisk finansieret på kort sigt

Topskattestigning

Væsentlig risiko for

at en højere topskat ikke vil give et større

skatteprovenu på langt sigt

Finansiering af udgiftstiltag via højere topskat er problematisk, fordi

finansieringen risikerer at blive eroderet på langt sigt

Side 26

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ekstra slides

Side 27

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

VIII.

Betydning af afsmitning på offentlige udgifter?

Afsmitning og selvfinansiering?

Der kan godt være afsmitningseffekter på de offentlige udgifter, men

de er i så fald relateret til den

mekaniske

stigning i disp. indkomst

(ikke til adfærdseffekter)



Velfærdsgevinst for individ af skattelettelse =

mekanisk

stigning i

disp. indkomst

Privatansatte og offentlige ansatte på samme løntrin får samme

velfærdsgevinst ved skattelettelse, dvs. ingen særlig afsmitning til

offentlige lønninger. Men afsmitning til overførsler mulig

Da afsmitning ikke afhænger af adfærdsreaktion vil både

timeresponser og produktivitetsresponser give positive

provenueffekter

Jo større den traditionelle selvfinansieringsgrad

er, jo større er

det dynamiske provenu, og jo mindre anden finansieringen skal

findes



Side 28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indkomstandele over tid

Side 29

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indkomstandele på tværs af lande

Side 30