Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 126
Offentligt
1508813_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
17. marts 2015
Henvendelse vedr. virksomhedsordningen
Der er fortsat en del usikkerheder om forståelsen af de ændringer i
virksomhedsskatteloven, der blev vedtaget i lov nr. 992 af 16. september 2014.
Lovændringen har medført en del omkostninger for erhvervslivet til gennemgang
og ændring af sikkerhedsstillelser, og dette vil fremover ikke ændre sig, idet der
ofte vil opstå situationer, hvor man risikerer at blive ramt af lovindgrebet.
FSR-danske revisorer har derfor følgende spørgsmål til forståelse af
lovændringen, hvor der er behov for en hurtig afklaring, således at selvstændige
erhvervsdrivende kan få selvangivet korrekt for indkomståret 2014:
FSR – danske
revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
[email protected]
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Beskatning af sikkerhedsstillelse udenom
hæverækkefølgen
FSR henvendte sig i september 2014 under lovbehandling af L200 (vedtaget som
lov nr. 922), fordi foreningen ikke mener, at der hjemmel til den fortolkning, som
Skatteministeriet har lagt til grund ifm. vedtagelsen af lovforslaget, hvorefter en
sikkerhedsstillelse efter ministeriets opfattelse skal behandles som en hævning
udenfor den lovhjemlede hæverækkefølge i virksomhedsskattelovens § 5.
Ministeriet fremførte hertil på deres svar af 6. oktober 2014, at man ikke var
enig med FSR, men at der kan være usikkerhed herom, og at man derfor ville
overveje en lovmæssig præcisering af reglerne.
FSR mener fortsat ikke, at der er hjemmel til ministeriets meget vidtgående
fortolkning og FSR mener herudover, at ministeriets fortolkning går langt ud
over, hvad der er nødvendigt og rimeligt for at opretholde lovindgrebets formål.
Det bør efter FSRs opfattelse være tilstrækkeligt, at skatteyderen ”straffes” med
almindelig beskatning af sikkerhedsstillelsen. Det skal hertil bemærkes, at
sikkerhedsstillelser kan opstå ved en manglende forståelse af reglerne hos
lånegiver og låntager, og hvor det ikke er en bevidst udnyttelse af reglerne, men
derimod en konsekvens af bankernes ønske om fuld sikkerhed.
Såfremt ministeriet fastholder sin urimeligt hårde beskatning, skal FSR anmode
om, at hjemmel til denne beskatning hurtigst muligt bliver indsat. På nuværende
tidspunkt er virksomhederne og deres rådgivere i den meget kedelige situation,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0002.png
at man enten kan selvangive efter lovens ordlyd, hvorefter sikkerhedsstillelsen
skal anses for en hævning i virksomhedsordningen eller man kan selvangive efter
ministeriets vidtgående fortolkning, hvorefter beløbet skal anses for hævet
udenom hæverækkefølgen med en art dobbeltbeskatning til følge, hvor
virksomhedsejeren skal beskattes to gange af en indkomst, der alene er optjent
én gang.
FSR hører gerne ministeriets kommentarer hertil.
Side 2
Klarlægning af retsvirkningen
FSR finder, at der er behov for en klar tilkendegivelse fra ministeriet om
forståelsen af lovændringen ift. nogle eksempler.
FSR skal derfor anmode om, at ministeriet redegør for, hvorledes virksomhedens
indkomst, hæverækkefølgen, opsparet overskud, og indskudskonto skal opgøres
i disse eksempler, hvis aktiver i virksomhedsordningen med en værdi på 400
t.kr. i det pågældende indkomstår stilles til sikkerhed for gæld uden for
virksomhedsordningen med en kursværdi, der er højere end 400 t.kr.
Det er i eksemplerne forudsat, at aktiver i virksomhedsordningen ikke stilles til
sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen. Endvidere er det for
overskuelighedens skyld forudsat, at virksomhedsskatten er 25%.
Eks. 1
t.kr.
———
Virksomhedens resultat
Hævet kontant
Opsparet overskud/
forbrug af opsparet overskud
Indkomst til
virksomhedsbeskatning
Personlig indkomst, hævet af
årets overskud
Personlig indkomst, hævet af tidligere
års overskud
Opsparet overskud inkl. virksomhedsskat
medregnet ved opgørelsen af
1000
-400
———
600
Eks. 2
t.kr.
———
400
-400
———
0
Eks. 3
t.kr.
———
100
-400
———
-300
Eks. 4
t.kr.
———
0
-400
———
-400
Eks. 5
t.kr.
———
-400
-400
———
-800
800
200
0
400
0
100
0
0
0
0
0
0
400
400
0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0003.png
virksomhedsindkomsten
0
0
0
0
400
Side 3
Underskud modregnet i opsparet overskud
0
0
0
0
-400
Godskrevet virksomhedsskat
0
0
-100
-100
0
Virksomhedsskat
200
0
0
0
0
Hævet på indskudskontoen
0
0
0
100
400
Opsparet overskud primo
Opsparet overskud
Hævet opsparet overskud
Opsparet overskud modregnet i underskud
300
600
0
0
———
300
0
0
0
———
300
300
0
-300
0
———
0
300
0
-300
0
———
0
300
0
0
-300
———
0
Opsparet overskud ultimo
900
Indskudskonto primo
Hævet
300
0
———
300
0
———
300
300
0
———
300
300
-100
———
200
300
-400
———
-100
Indskudskonto ultimo
300
Sikkerhedsstillelse
Der opstår hele tiden nye spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til
regelsættet og indgrebet mod sikkerhedsstillelser. FSR har derfor samlet
nedenstående spørgsmål, som vi skal anmode om Skatteministeriets
kommentarer til:
Spørgsmål 1:
Der er pr. 10. juni 2014 pant i virksomhedsaktiver til en værdi af 10 mio. kr.
(virksomhedspant). Pantet er oprettet til delvis sikkerhed for bankgæld i
virksomhedsordningen på 15 mio. kr. Som følge af bankens sædvanlige vilkår
(en alskyld erklæring), står virksomhedsaktiverne formelt også til sikkerhed for
virksomhedsejerens private gæld på 1 mio. kr. i samme pengeinstitut.
Skal sikkerhedsstillelsen – til trods for at der ikke er friværdi i
virksomhedsaktiverne efter modregning af virksomhedsgælden – anses for en
privat sikkerhedsstillelse i medfør af virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0004.png
I bekræftende fald hører FSR gerne, med hvilket beløb sikkerhedsstillelsen skal
medregnes?
Hvis virksomhedsejeren efter den 10. juni 2014 øger den private gæld fra
1.000.000 kr. til 1.100.000 kr. - stadig uden, at der er friværdi i
virksomhedsaktiverne efter modregning af virksomhedsgælden, vil det da anses
for en overførsel i medfør af virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6 og i givet fald
med hvilket beløb?
Spørgsmål 2:
Pr. 10. juni 2014 er der stillet sikkerhed i virksomhedsordningen for privat gæld,
der udgør 1 mio. kr. Sikkerheden består alene i pant i et værdipapirdepot med
obligationer og tilhørende bankkonto.
Pr. 10. juni 2014 udgør kursværdien af obligationerne pr. 10. juni 2014 900 t.kr.
og saldoen på bankkontoen 0 kr.
Efter 10. juni 2014 tilskrives renter på obligationerne på 5 t.kr., der tilskrives
bankkontoen og dermed omfattes af pantet.
Anses dette for en overførsel i medfør af virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6?
Efter 10. juni 2014 udtrækkes der obligationer, hvorved der realiseres en
kursgevinst på 5 t.kr., hvorved pantet udvides med dette beløb. Anses dette for
en overførsel i medfør af virksomhedsskatteloven § 10, stk. 6?
Spørgsmål 3:
En selvstændig har stillet sikkerhed med virksomhedsaktiver overfor ”privat”
gæld den 11. juni 2014, men anvender ikke virksomhedsordningen for 2014.
Hvis virksomhedsordningen vælges for 2015, hvor den private gæld holdes uden
for virksomhedsordningen, hvilke konsekvenser har sikkerhedsstillelsen da?
Betragtes det som en ny sikkerhedsstillelse etableret ved indtræden i
virksomhedsordningen? Er sikkerhedsstillelsen omfattet af overgangsreglen
(frem til 31.12.2017)?
Side 4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0005.png
Eller har sikkerhedsstillelsen ingen skattemæssige konsekvenser, da den er stillet
inden indtræden i virksomhedsordningen og derfor ikke kan anses for en
hævning i virksomhedsordningen?
Spørgsmål 4:
Hvis der er stillet sikkerhed for privat gæld i private aktiver og i
virksomhedsaktiver, kan det så bekræftes, at sikkerhedsstillelsen kun er omfattet
af regelsættet i det omfang, at værdien af den private sikkerhedsstillelse er
mindre end den private gæld?
Spørgsmål 5
Vi ønsker oplyst, om der i følgende situation stilles aktiver i
virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld uden for virksomhedsordningen,
som anført i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 6.
Hvis der efter ministeriets opfattelse foreligger sikkerhedsstillelse, ønskes det
oplyst, hvordan sikkerhedsstillelsen (det laveste beløb af enten gældens
kursværdi eller sikkerhedsstillelsens størrelse) beløbsmæssigt opgøres i de
enkelte år, idet opgørelsen af beløbet ifølge § 10, stk. 6 sker på det tidspunkt,
hvor der stilles sikkerhed.
Ultimo år 1 stiller skatteyderen et ejerpantebrev på nominelt 2 mio. kr. med
sikkerhed i en ejendom i virksomhedsordningen til sikkerhed for gæld uden for
virksomhedsordningen på 1 mio. kr. Ultimo år 1 er værdien af ejendommen 6
mio. kr. og kursværdien af prioritetsgælden, der har pant forud for
ejerpantebrevet, er 4,8 mio. kr. I år 2, 3 og 4 afdrages henholdsvis 100 t.kr.,
120 t.kr. og 140 t.kr. på prioritetsgælden. Værdien af ejendommen er i perioden
frem til ultimo år uændret 6 mio. kr.
Spørgsmål 6
Det forudsættes, at der er etableret virksomhedspant. Ved optagelse af nyt
privat lån fra og med den 11. juni 2014 kan der være en ekspeditionstid fra
lånets etablering og registrering af den tilhørende private sikkerhedsstillelse.
I den forbindelse hører FSR gerne, hvor lang tid der må gå mellem
optagelse/registrering af lånet og registrering af sikkerhedsstillelse i et privat
aktiv, så der ikke er tale om en ulovlig sikkerhedsstillelse?
Side 5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0006.png
Kan det bekræftes, at en normal ekspeditionstid ikke medfører beskatning af
sikkerhedsstillelse, forudsat der er en klar sammenhæng mellem det nye lån og
den tilhørende sikkerhedsstillelse?
Spørgsmål 7
Sikkerhedsstillelser og privat gæld i for eksempel boligdelen på en blandet
ejendom måles på det tidspunkt, hvor sikkerhedsstillelsen er opstået.
Eksempelvis kan sikkerhedsstillelsen være etableret ved optagelse af lånet for 10
år siden, og derfor kan dette være vanskeligt i dag at dokumentere størrelsen af
sikkerhedsstillelsen.
FSR hører gerne, hvordan der efter ministeriets opfattelse kan ske
dokumentation af dette.
Vi beder om en anvisning til omfanget af den nødvendige dokumentation,
herunder om det kan indsendes til SKAT og dermed anses for opfyldt for
fremtiden.
Spørgsmål 8
Mange skatteydere, der har anmodet om omvalg, vil gerne have sikkerhed for, at
SKAT har modtaget anmodning om omvalg. I den forbindelse vil FSR gerne høre,
hvornår man forventer, at der meddeles bekræftelse af omvalg (foretaget inden
31.03.2015).
Spørgsmål 9
Selvstændigt erhvervsdrivende kan via omvalgsbestemmelsen bringe sig ned
under bagatelgrænsen, således at de ikke bliver omfattet af indgrebet.
Eksempel:
En selvstændigt erhvervsdrivende har en negativ indskudskonto på DKK 600 t.kr.
og i virksomheden (virksomhedsordningen) pr. 31.12.2013 er der en kassekredit
på DKK 300 t.kr.
Kan det bekræftes, at den selvstændigt erhvervsdrivende via
omvalgsbestemmelsen har mulighed for at opdele kassekreditten i 2 nye
kreditter (efter aftale med banken etableres to nye konti med gæld på 150 t.kr.
og 150 t.kr.) for derefter at overføre en af de ”nye” kassekreditter på 150 t.kr. til
Side 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508813_0007.png
privatsfæren, hvorefter den negative indskudskonto pr. 31.12.2013 herefter
udgør 450 t.kr.
Side 7
Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen
naturligvis gerne til rådighed med en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing
Formand for Skatteudvalget
Mette Bøgh Larsen
Chefkonsulent