Skatteudvalget 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 125, REU Alm.del Bilag 259
Offentligt
1508550_0001.png
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere
Forbrugernes stemme i energidebatten!
Til
Retsudvalget og
Skatteudvalget.
Herrestrup, den 16. februar 2015.
Forespørgsel om borgernes retsstilling når et kommunalt forsyningssel-
skab sender en bestridt fordring til inddrivelse ved SKAT Inddrivelse.
På vegne af SDEs medlemmer, der oplever, at deres kommunale fjernvarmefor-
syningsselskab ikke tager deres indsigelser mod de fremsendte opkrævninger al-
vorligt, og derfor bliver indsigelserne ikke afklaret ved de normale domstole.
Forsyningsselskabet sender den bestridte fordring til inddrivelse ved SKAT Inddri-
velse, der lægger større vægt på forsyningsselskabet opfattelse, og SKAT Inddri-
velse inddriver derfor den påståede restance uden at tage hensyn til indsigelser-
ne, hermed bliver borgernes retssikkerhed sat ud af kraft, ja den ophører med at
eksistere.
SKAT Inddrivelse skelner ikke mellem om borgernes indsigelser er fremkommet
før eller efter overdragelsen til SKAT Inddrivelse. Der er end ikke et felt i det elek-
troniske overdragelsesskema, hvor forsyningsselskabet skal angive, at borgeren
har gjort indsigelse forud for oversendelsen.
At det af BEK nr. 1513 af 13/12/2013 i § 3 fremgår:
Fremkommer skyldneren
efter
fordringens overdragelse med indsigelser om for-
dringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden
skyldnerens indsigelser til fordringshaveren eller den, der på vegne af fordrings-
haveren opkræver fordringen, til afgørelse af indsigelserne. Restanceinddrivel-
sesmyndigheden underretter skriftligt skyldneren om oversendelsen.
§ 3 siger intet om, hvad det betyder, eller hvordan et kommunalt ejet forsynings-
selskab skal agere, når ”skyldneren” er fremkommet med indsigelser overfor ”for-
dringshaver” mod fordringens eksistens og/eller størrelse før fordringen er over-
draget til restanceinddrivelsesmyndigheden.
Af hvem og hvordan skal en sådan tvist afklares, hvis det ikke skal ske ved, at
fordringshaveren anlægger en retssag ved en domstol?
Co. Boe Carslund-Sørensen, Byhaven 1, Herrestrup, 4571 Grevinge.
Tlf: +45 22 90 70 31, M
ail: [email protected],
www.energiforbrugeren.dk
Side 1 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508550_0002.png
Jeg har i sidste uge talt med SKAT Inddrivelse op problemet, men jeg fik det klare
svar, at SKAT Inddrivelse klart opfatter de kommunale forsyningsselskaber som
så vel drevet, at borgernes indsigelser meget sjældent medfører, at inddrivelsen
stoppes og fordringshaveren bliver pålagt at få fremskaffet et uomtvisteligt funda-
ment før, at inddrivelsen kan gennemføres. Det er også meget sjældent, at inddri-
velsen stilles i bero pga. af en indsigelse. SKAT Inddrivelses synspunkt kan læses
af vedhæftede skrivelse af 6. februar 2015.
Samtalen med SKAT Inddrivelse har efterladt mig med en begrundet frygt for,
at
SKAT Inddrivelse ikke mener, at de eller kommunale forsyningsselskaber
skal overholde de love og regler, der gælder på de enkelte forsyningsområ-
der. Det er heller ikke nødvendig at tage hensyn til hverken den danske for-
brugerbeskyttelseslov eller EU's forbrugerbeskyttelsesdirektiv.
På denne baggrund vil jeg gerne have både retsudvalgets og skatteudvalgets stil-
lingtagen til, om udvalgene mener:
Om borgernes retssikkerhed er overholdt?
Om borgerne ingen retsbeskyttelse har, når SKAT Inddrivelse inddriver en påstå-
et restance ved f.eks. at foretage modregning i borgerens overskydende skat, ved
en udlægsforretning mv.?
SKAT Inddrivelse lægger op til, at det er borgeren, der skal anlægge retssag mod
SKAT Inddrivelse og/eller det kommunale forsyningsselskab, hvis borgeren vil
have bedømt indsigelserne af en uafhængig domstol, mener udvalgene, at det er
fair overfor borgerne?
Jeg mener ikke, at der er omvendt bevisbyrde i forhold til påståede restancer til
kommunale forsyningsselskaber, og det undrer mig, at SKAT Inddrivelse både
optræder som udøvende og dømmende magt.
Venlig hilsen
Boe Carslund-Sørensen
Formand for Sammensluttede Danske Energiforbrugere.
./.. SKAT Inddrivelses skrivelse af 6. februar 2015 (Anonym).
Co. Boe Carslund-Sørensen, Byhaven 1, Herrestrup, 4571 Grevinge.
Tlf: +45 59 66 02 31, Fax: +45 59 66 04 14, Mobiltlf: +45 22 90 70 31
e-mail: [email protected],
www.energiforbrugeren.dk
Side 2 af 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508550_0003.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508550_0004.png