Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
SAU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1411506_0001.png
Finansministeriets beregningsmetode
til vurdering af ændringer i
marginalskat
oktober 2014
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0002.png
DEBAT OM
TOPSKAT
2
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0003.png
SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT
• Der har hen over sommeren været stor og teknisk debat om effekterne af
ændringer i marginalskatten, herunder særligt topskattens effekt på den
offentlige saldo.
• Topskatten sikrer, at det er de bredeste skuldre, der bærer mest.
• Topskatten bidrager til omfordeling i samfundet.
3
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0004.png
FAKTA OM TOPSKAT
• Med skattereformen i 2012 blev topskattegrænsen hævet.
• Reformen indebærer, at topskattegrænsen gradvist forhøjes frem til 2022.
• Det betyder, at mange flere alm. lønmodtagere fremover ikke betaler topskat.
• I 2015 skønnes ca. 500.000 skatteydere at betale topskat (ca. 10 pct. af alle
skatteydere).
• Det er altså en lettelse, som også gavner helt almindelige familier.
• Lempelsen er passende og regeringen har derfor ingen planer om flere
lettelser i topskatten.
4
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0005.png
TOPSKAT: TEKNISK DEBAT
•
•
Sommerens debat har ikke kun drejet sig om politiske drøftelser af, om der
skal lempes i skatten for de rigeste eller de offentlige udgifter skal fastholdes.
Debatten har også drejet sig om, hvorvidt den nyeste forskning giver
anledning til, at Finansministeriet bør ændre vurderingen af, hvad det
betyder for de offentlige finanser at afskaffe eller sænke topskatten.
Dvs. om, hvordan Finansministeriet beregner effekten af ændringer i
skattesatser og indkomstgrænser i indkomstsystemet.
Det ser vi nærmere på nu!
•
•
5
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0006.png
OVERSIGT
1. Udvikling i ulighed i Danmark.
2. Udvikling i skattesystemet i Danmark.
3. Effekten af ændret marginalskat
6
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0007.png
UDVIKLING I
ULIGHED I
DANMARK
7
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0008.png
ØGEDE INDKOMSTFORSKELLE – VIRKNING
FRA KAPITALINDKOMST
• Set over hele perioden fra 1983 til 2012 er indkomstforskellene i den danske
befolkning samlet set vokset.
• Kapitalindkomsterne har bidraget til en stor del af denne stigning.
8
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0009.png
SKATTER OG INDKOMSTOVERFØRSLER I PCT.
AF DISPONIBEL INDKOMST, 2009
Kilde: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi efterår 2011
9
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0010.png
UDVIKLING I
SKATTESYSTEMET I
DANMARK
10
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0011.png
SKATTEREFORMER I DANMARK SIDEN 1987
Skattereformen 1987
–
separat person- og kapitalindkomstbeskatning.
Skatteomlægningen 1994
–
arbejdsmarkedsbidrag indføres og overførselsindkomster
bruttoficeres.
Skattejusteringen 1999 (Pinsepakken)
–
nedsættelse af bundskatten, forhøjelse af
mellemskattegrænsen, reduktion af værdien af ligningsmæssige fradrag og rentefradraget.
Forårspakken (2004) og Lavere skat på arbejdsindkomst (2007)
–
beskæftigelsesfradraget indføres og forhøjelse af mellemskattegrænsen.
Forårspakke 2.0 (2009-skattereform)
–
nedsættelse af bundskat, ophævelse af
mellemskatten, forhøjelse af topskattegrænsen, grøn check, reduktion af rentefradraget og loft
over fradrag for ratepensioner.
Genopretningspakken (2010)
–
nulregulering af beløbsgrænser 2011-2013, loft over
fradrag for foreningskontingent, loft over børnecheck mv.
Skattereform 2012
–
højere beskæftigelsesfradrag, ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige
forsørgere, højere topskattegrænse, reduktion af overførselsindkomster, ophævelse af fradrag for
kapitalpensioner mv.
11
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0012.png
SKALAMARGINALSKATTER
Oversigt over skalamarginalskatter
Pct.
Laveste
Højeste
Forskel høj-lav
1983
46,7
71,9
25,2
1986
47,9
73,1
25,2
1993
50,6
68,7
18,1
1998
45,2
62,0
16,8
2002
43,7
63,0
19,3
2006
42,9
63,0
20,1
2009
42,1
62,8
20,7
2010
40,9
56,1
15,2
2014
40,1
56,2
16,1
12
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0013.png
GENNEMSNITLIG MARGINALSKAT
Note: Frem til 2010 er marginalskatten estimeret med udgangspunkt i registeroplysninger om, hvilke indkomstskatter den enkelte skatteyder betalte
i det pågældende år. I årene 2011 og frem er marginalskatten baseret på modelberegnede skatter og ændringer heri ved en ændring i
lønindkomsten på 100 kr.
13
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0014.png
MARGINALSKAT OG FORDELING AF
LØNMODTAGERE PÅ LØNINDKOMST
14
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0015.png
EFFEKTEN AF
ÆNDRET
MARGINALSKAT
15
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0016.png
PRINCIPIEL BESKRIVELSE AF EFFEKTERNE
VED TOPSKATTESTIGNING
Kilde:: Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi efterår 2011
Mekanisk effekt:
Effekt på skatteprovenu (og afgifter) hvis uændret indkomst før skat.
Adfærdseffekt:
Negativ effekt på skatteprovenu (og afgifter) af adfærdsændring.
16
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0017.png
ADFÆRDS EFFEKT:
HVAD KAN PÅVIRKE DEN SKATTEPLIGTIGE
INDKOMST?
•
ARBEJDSUDBUD
•
Øget timetal eller øget erhvervsdeltagelse.
•
PRODUKTIVITET
•
•
•
Større arbejdsindsats i de timer, der arbejdes.
Jobskifte/mobilitet
(kommer med en vis forsinkelse).
Øget uddannelse
(kommer med nogen forsinkelse).
•
ANDET DER ÆNDRER SKATTEGRUNDLAGET
•
•
•
Mindsket brug af skatteplanlægning.
Mindsket omfang af sort arbejde.
Indkomsttransformation.
17
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0018.png
ADFÆRDSEFFEKT:
BETYDNING FOR DE OFFENTLIGE FINANSER
•
ARBEJDSUDBUD I TIMER:
•
Påvirker kun offentlige indtægter (skatter og afgifter).
•
ARBEJSUDBUD I FORM AF ØGET ERHVERVSDELTAGELSE
•
Påvirker offentlige indtægter positivt og offentlige udgifter negativt.
•
PRODUKTIVITET
•
Påvirker offentlige indtægter positivt og offentlige udgifter positivt.
•
•
Højere offentlige lønninger (både marked og reguleringsordning).
Højere overførselsindkomster (primært via satsreguleringen).
•
Hvis udgangspunktet er balance på den offentlige saldo i fremtiden er en
ændring i produktiviteten stort set neutral for saldoen.
•
ANDRE ÆNDRINGER I SKATTEGRUNDLAGET
•
18
Kan påvirke andre offentlige indtægter negativt og evt. også
udgiftspåvirkning.
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0019.png
STØRRELSEN AF ADFÆRDSEFFEKTER VED
MARGINALSKATTEÆNDRINGER
Finansministeriet lægger
alene
effekter på arbejdsudbuddet til grund når
effekten af skatteændringer VURDERES.
•
ARBEJDSUDBUDSELASTICITETEN:
Den procentvise ændring i
arbejdsudbuddet delt med den procentvise ændring i lønnen efter skat.
I skattelitteraturen tages direkte udgangspunkt i
§
ELASTICITET AF SKATTEPLIGTIG INDKOMST:
Den procentvise ændring i
den skattepligtige indkomst delt med den procentvise ændring i (1-
marginalskattesatsen inkl. afgifter)
19
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0020.png
ARBEJDSUDBUDSELASTICITETEN I FM
Finansministeriets beregninger tager udgangspunkt i forskning, der viser
at lavere marginalskatter har en positiv, men begrænset effekt på
arbejdsudbuddet.
• Effekten er større for kvinder end for mænd.
• Effekten er faldende med indkomsten.
• Finansministeriet regner med en gennemsnitlig arbejdsudbudselasticitet på
0,1
• En arbejdsudbudselasticitet på 0,1 kan
oversættes til
en elasticitet af
skattepligtig indkomst ved ændringer i topskatten på ca. 0,11 (fordi dem der
påvirkes tjener mere end gennemsnittet, men til gengæld reagerer mindre
end gennemsnittet).
• En nedsættelse af topskattesatsen er ikke selvfinansierende. Fjernelse af
topskatten skønnes at koste ca. 7 mia. kr.
20
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0021.png
VIRKNINGEN PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER
To forhold har derfor betydning for den samlede virkning på de offentlige
finanser:
1. Hvor store er effekterne af marginalskatteændringer er på den
skattepligtige indkomst.
2. Hvordan er effekterne på den skattepligtige indkomst sammensat.
●
●
Ændringer i skattepligtig indkomst som følge af øget arbejdsudbud slår
fuldt igennem på den offentlige finanser.
Ændringer i skattepligtig indkomst som følge af øget løn (dvs. øget
produktivitet) påvirker stort set ikke den offentlige saldo, fordi øget
produktivitet også øger de offentlige udgifter.
Det er vigtigt at påpege at der er usikkerhed om begge forhold.
21
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0022.png
SAMMENFATNING
1. Der er generel enighed om, at der er positive adfærdsvirkninger ved
sænkning af topskatten.
2. Der er usikkerhed om størrelsen af elasticiteten af den skattepligtige
indkomst.
3. Finansministeriets vurdering af elasticiteten af skattepligtig indkomst er i den
lave ende – men omvendt er det er vanskeligt i de empiriske undersøgelser
at korrigere for fx indkomstflytning.
4. Den nyere empiriske litteratur opdeler (typisk) ikke effekter på den
skattepligtige indkomst efter om effekten hidrører fra arbejdsudbud mv. eller
fra højere løn (produktivitetseffekter).
5. Det er derfor vanskeligt på basis af de empiriske undersøgelser at vurdere i
hvilket omfang stigningen i den skattepligtige indkomst trækker øgede
offentlige udgifter med.
22
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0023.png
AFSLUTNING
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0024.png
AFSLUTNING
•
Der således to forhold, som har betydning for effekten af lavere skatter:
•
•
For det første er der usikkerhed om, hvor store effekterne af lavere skatter er
på den skattepligtige indkomst.
For det andet er der usikkerhed om, i hvilket omfang de effekter af
skatteændringer, som fungerer via stigninger i timelønnen samlet set fører til en
forbedring af de offentlige finanser.
24
oktober 2014
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411506_0025.png
AFSLUTNING
Hvad er så konklusionen i forhold til virkningerne af lavere topskat på de offentlige
finanser?
•
På basis af usikkerhed om produktivitetseffekternes størrelse og de afledte
effekter på de offentlige udgifter vurderer Finansministeriet således fortsat, at
provenuvirkningen ved en afskaffelse af topskatten er knap 7 mia. kr.
Vi skal ikke eksperimentere med den offentlige økonomi for at få kortsigtede
politiske gevinster”. Så sender vi bare en regning til ”børnebørnene”.
Den måde, vi har indrettet det danske velfærdssamfund, gør, at
overførselsindkomsterne og de offentlige lønninger vil stige, i takt med at
lønningerne stiger på det private arbejdsmarked.
Sådan mener regeringen fortsat, at det skal være.
•
•
•
25
oktober 2014