Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Spørgsmål 482
Offentligt
Retsudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
23. februar 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 482
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan være, at doms- og tvangsan-
bragte unge på institutioner ikke kan tilbageholdes med magt eller bliver tilba-
geholdt med magt, hvis den pågældende person ønsker at forlade institutio-
nen, herunder besvare følgende spørgsmål:
– er hensigten med at tvangsanbringe personer på institutioner ikke netop,
at de pågældende unge ikke skal kunne forlade institutionen?
– politiet bruger en del ressourcer på at eftersøge personer, der har forladt
sådanne institutioner - der er eksempler på, at samme person har forladt
samme institution mere end 30 gange over to år. Kan ministeren oplyse et
eventuelt skønnet ressourceforbrug på eftersøgning af sådanne personer?
– hvad forhindrer, at man kan tilbageholde doms- og tvangsanbragte unge
på institutioner med magt, og hvilke lovgivningsmæssige initiativer skal
tages, hvis magt skal kunne anvendes?
– hvor stort var omfanget af domsanbragte og tvangsanbragte personer, der
udeblev fra eller stak af fra institutioner m.m. i 2014 målt i antal episoder/
oprettelser på politiets gerningskoder - henholdsvis 83146, 83144 og
83145?
– hvad er det største antal episoder i 2014, som én person er registreret
med - målt på politiets gerningskoder for henholdsvis 83146, 83144 og
83145, det vil sige "højdespringeren" for hver gerningskode?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
På udvalgets vegne
Karina Lorentzen Dehnhardt
formand
Kopi til justitsministeren
1/1