Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 88
Offentligt
1431828_0001.png
Folketingets Retsudvalg – 3. december 2014
Advokat Jytte Lindgård
Forsæt og uagtsomhed
Juridisk begreb
Voldtægt
Der findes ikke i dag i straffeloven eller andre love en nøjagtig definition af,
hvad det vil sige, at en person har forsæt til at begå en forbrydelse.
Der findes heller ikke i lovgivningen nogen definition af, hvad det vil sige, at
en forbrydelse er begået ved uagtsomhed.
Det eneste, der findes i loven er, at der i straffeloven er en bestemmelse om,
at uagtsomme overtrædelser af straffeloven kun kan straffes, hvis der er en
særlig hjemmel til det. Og det er der til en lang række bestemmelser, men
ikke til voldtægt.
Den bestemmelse, som Rigsdagen drøftede skulle ind i loven, er helt tilbage
fra 1924:
”Forsæt foreligger, naar Gerningsmanden ved sin Handling vil hidføre, hvad
der efter Loven kræves til Forbrydelsen, eller anser dennes Indtræden som
en nødvendig eller overvejende sandsynlig Følge af Gerningen eller vel kun
anser Forbrydelsens Indtræden som mulig, men vilde have handlet, selv om
han havde anset den som sikker”.
Men den kom aldrig ind i nogen lov.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2 af 3
Inden for forsættet er der flere muligheder. Et direkte forsæt foreligger, hvor
han/hun siger, jeg vil begå den pågældende handling, direkte forsæt betyder,
at det gerningsmanden gør, nøjagtigt forårsager en bestemt følge.
Hvis gerningsmanden har forsæt til at begå en handling, så er det ligegyldigt
om, det lykkes for ham/hende at opnå følgen.
Hvis en gerningsmand har befundet sig i en vildfarelse, kan det få betydning
for afgørelsen af skylden. Men det, at en person ikke ved, at det han/hun gør
er strafbart, betyder ikke, at personen ikke kan blive straffet., Måske kan det
betyde en strafnedsættelse.
I Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelsen betænkning nr. 1534
fra 2012 er forsætlig voldtægt ikke defineret , men rådet fremhæver at for-
sætsspørgsmålet vil være
1. At gerningsmanden måtte indse at den forurettede ikke var indforstået med
det seksuelle forhold og
Straffelovrådet understreger, at et spørgsmål, der hyppigt forekommer i
voldtægtssager, er, om det er bevist med den sikkerhed der kræves til
domfældelse, at
2. Den forurettede objektivt set blev tvunget til det seksuelle forhold. Det vil
sige, at der skal være en sammenhæng mellem volden og truslerne og det
seksuelle forhold. Den såkaldte årsagssammenhæng.
Straffelovrådet konkluderer:
”Spørgsmålet vil næsten altid være, om den tiltalte måtte indse, at forurettede
ikke frivilligt gik med til det seksuelle forhold.”
Uagtsomhed.
I 1924 forsøgte rigsdagen, at definere uagtsomhed således:
”Uagtsomhed foreligger, naar Gerningsmanden, uden at Lovovertrædelsen
kan tilregnes ham som forsætlig, ved sin Handling har tilsidesat den
Agtpaagivenhed, som det af hensyn til andres Retsgoder var hans Pligt at
udvise”.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3 af 3
I Straffelovrådets betænkning fremhæves det, at det der er afgørende for om
en person har handlet uagtsomt, er, om vedkommende objektivt set har
tilsidesat de handlenormer, som der anses for rimelige i forhold til den
pågældende.
Det er også det man i andre sammenhæng kalder en bonus pater målestok.
Derfor understreges, det i betænkningen, at uagtsomhed i princippet er en
individuel målestok idet, der skal tages hensyn til gerningsmandens situation
og vedkommendes personlige forudsætninger for at erkende situationens
beskaffenhed og handle herefter.
Men det understreges også, at i de fleste spørgsmål om uagtsomhed, anser
man at personer normalt har nogenlunde ensartede forudsætninger og at der
derfor skal anlægges en målestok, hvor det bedømmes, om gernings-
mandens adfærd har fraveget fra den, der under de angivne forhold kunne
forventes og kræves af den pågældende.