REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

25. november 2014

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sofie Skou Sandager

Sagsnr.: 2014-3051/01-0026

Dok.:

1390408

Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministe-

riets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 4.-5. de-

cember 2014

Side:

3-22

Dagsordenspunkt 7

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om strafferetlig bekæmpelse

af svig rettet mod Den Europæiske Uni-

ons finansielle interesser*

-status

KOM(2012) 363 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv om anvendelse af passagerli-

steoplysninger til at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlin-

ger og grov kriminalitet*

-status

KOM (2011) 32 endelig

Terrorbekæmpelse

a. Udenlandske krigere og hjemvendte:

Implementering af nye tiltag

-orienterende

debat

b. Udkast til retningslinjer for EU's ra-

dikaliserings- og rekrutteringsstrate-

-vedtagelse

Dagsordenspunkt 11

Dagsordenspunkt 16

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Rapport om gennemførelsen af EU’s

antiterrorismestrategi

Rapport om gennemførelsen af EU’s

reviderede strategi vedrørende terror-

finansiering

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske

Unions finansielle interesser

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget

forventes

omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363 endelig

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er oprindeligt fremsat med hjemmel i TEUF artikel

325, der ikke er omfattet af retsforbeholdet. Rådet og Europa-Parlamentet

er imidlertid enige om, at hjemlen for forslaget skal ændres til TEUF arti-

kel 83, stk. 2, der er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. de-

cember 2014 med henblik på en orientering om status på forhandlingerne.

Forslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse og fore-

byggelse af svig og andre strafbare handlinger, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger

og straffe herfor. Forslaget forventes i den foreliggende form hverken at

have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er rege-

ringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positivt

indstillet over for forslaget i den foreliggende form.

Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle

interes-

se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-

konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-

ter, herunder Danmark.

I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-

nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-

dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen

redegjort for behovet for en integreret politik til

beskyttelse af EU’s finan-

sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-

strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse

af de institutionelle rammer.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen

”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for

straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af

de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger

på EU-plan.

Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-

ropæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er

oprindeligt

fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter

der kan vedtages nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæm-

pelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte

hjemmel vil direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og

Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revi-

sionsretten.

Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 6. juni 2013 en generel

indstilling vedrørende forslaget. I Rådets generelle indstilling er hjemlen

for forslaget ændret til TEUF artikel 83, stk. 2,i traktatens tredje del, afsnit

hvorefter der kan fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for

strafbare handlinger samt straffene herfor, når det er absolut nødvendigt

for at sikre effektiv gennemførelse af en EU-politik på et område, der er

omfattet af harmoniseringsforanstaltninger.

Europa-Parlamentet har den 16. april 2014 afgivet en udtalelse i sagen,

der indeholder en række ændringsforslag, herunder bl.a. om at hjemlen for

forslaget ændres til TEUF artikel 83, stk. 2.

Ændringen af hjemlen for direktivforslaget har ikke betydning for lovgiv-

ningsproceduren. Ændringen indebærer imidlertid,

at forslaget bliver om-

fattet af retsforbeholdet.

I følge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark så-

ledes ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

foranstaltninger, der vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, af snit V,

bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark

(”retsforbeholdet”).

Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den

4.-5. december 2014 med henblik på orientering om status på forhandlin-

gerne.

Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt medio november 2014.

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge minimumsbestemmelser, der

definerer svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s finansielle

interesser og fastsætter straffe herfor

med henblik på at bidrage effektivt til

en stærkere beskyttelse mod svig, der påvirker EU’s finansielle interesser,

i overensstemmelse med øvrig EU-lovgivning på dette område.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter, ud-

gifter og aktiver, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s bud-

get og budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i

henhold til traktaterne eller de budgetter, som disse

direkte eller indirekte

forvalter og overvåger.

Momsindtægter er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde.

2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger

kan straffes, når de begås med forsæt.

For så vidt angår

svig med hensyn EU’s udgifter

til tilskud og støtte

drejer

det sig ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende

anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklærin-

ger eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbagehol-

delse af midler eller aktiver

fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes

af eller på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvi-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

dere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplys-

ningspligt med samme følge og misbrug af midler til andre end de tilsigte-

de formål.

For så vidt angår

svig med hensyn til EU’s øvrige udgifter

drejer det sig

ifølge forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendel-

se eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller

dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af

midler eller aktiver fra EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller

på vegne af EU. Svig med hensyn til EU’s øvrige udgifter omfatter endvi-

dere manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplys-

ningspligt med samme følge. Dette gælder i hvert fald, når de anførte

handlinger og undladelser begås med henblik på at opnå en ulovlig ge-

vinst for gerningsmanden eller for en anden ved at forsage tab for EU’s fi-

nansielle interesser.

For så vidt angår

svig med hensyn til EU’s indtægter

drejer det sig ifølge

forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører en uretmæssig

formindskelse af indtægterne på EU’s

budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med

hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-

lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig

opnået fordel med samme følge.

2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der skader EU’s finansielle interesser, skal kriminaliseres, når de

begås med forsæt.

For det første skal medlemsstaterne kriminalisere anvendelse af uretmæs-

sigt opnået information i forbindelse med offentlige udbudskontrakter eller

tilskud, der vedrører EU’s finansielle interesse med henblik på at omgå el-

ler påvirke kriterierne for bevilling, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling.

For det

andet

skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger.

Det følger af forslaget, at begrebet hvidvaskning skal forstås i overens-

stemmelse med den eksisterende EU-lovgivning om forebyggende foran-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af

penge og finansiering af terrorisme (Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/60/EF).

For det

tredje

skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv

bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.

Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig

ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-

tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, mod at

handle eller undlade at handle i overensstemmelse med sine pligter eller

under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader eller kan skade EU’s

finansielle interesser.

Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med

forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover,

tilbyder

eller yder en offent-

lig ansat en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller

tredjemand, for at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i

overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv på en

måde, der skader eller kan skade EU’s finansielle interesser.

For det

fjerde

skal medlemsstaterne sikre, at underslæb kan straffes.

Ved underslæb forstås ifølge forslaget handlinger, hvorved enhver offent-

lig ansat, der

direkte eller indirekte

er betroet forvaltning af midler eller

aktiver, anvender eller tilegner sig disse i strid med de tilsigtede formål til

skade for EU’s finansielle

interesser.

Offentlige ansatte omfatter både personer, der er ansat i offentlig tjeneste i

EU, medlemsstaterne og tredjelande, samt enhver anden udpeget person,

der virker i offentlig tjeneste vedrørende administration af eller beslutnin-

ger om EU’s finansielle

interesser i medlemsstaterne eller tredjelande.

En offentligt ansat i EU omfatter enhver tjenestemand eller kontraktansat i

henhold til vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for

de øvrige ansatte i EU, og enhver, som af medlemsstaterne eller af en of-

fentlig eller privat institution er stillet til rådighed for EU, og som dér ud-

øver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige

ansatte i EU. Medlemmer af de organer, der er oprettet i overensstemmelse

med traktaterne om oprettelse af EU, samt personalet i disse organer side-

stilles med offentligt ansatte i EU for så vidt vedtægten for tjenestemænd i

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

EU eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU ikke finder an-

vendelse på dem.

En nationalt offentligt ansat skal forstås i overensstemmelse den nationale

lovgivning i den medlemsstat, hvor den pågældende person udøver sine

funktioner. For så vidt angår retsforfølgning i en medlemsstat, der involve-

rer en offentligt ansat i en anden medlemsstat

eller en statsborger fra et

tredjeland,

er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende

definitionen af en nationalt offentligt ansat, i det omfang denne definition

er forenelig med dens nationale lovgivning.

2.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på

at begå de af for-

slaget omfattede handlinger.

2.5. Juridiske personers strafansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne

pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den

juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en per-

son, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under

den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske

person.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-

sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-

ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge

forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-

ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

2.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at de strafbare handlinger, der er

omfattet af forslaget, kan straffes med fængsel. Dette gælder dog ikke for-

søg på og medvirken til de strafbare handlinger.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at der fastsættes en nærmere angi-

vet maksimumsfængselsstraf for alvorlige strafbare handlinger. Dette gæl-

der dog ikke forsøg på eller medvirken til disse handlinger. I den forelig-

gende kompromistekst lægges der op til, at denne maksimumsfængsels-

straf skal være 4 år.

Vurderingen af, om der er tale om en alvorlig overtrædelse, skal ske på

baggrund af en række faste kriterier, der som minimum skal inkludere

handlinger, der begås inden for rammerne af en kriminel organisation, så-

ledes som dette begreb er defineret i den eksisterende EU-lovgivning om

bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådets rammeafgørelse af

2008/841).

Ligeledes skal det anses for en alvorlig overtrædelse, hvis der

er tale om aktiv og passiv bestikkelse, bortset fra mindre sager.

For strafbare handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel

ikke overstiger 10.000 EUR kan en medlemsstat anvende andre sanktioner

end strafferetlige sanktioner, medmindre der er tale om en alvorlig over-

trædelse.

Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-

vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for

anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,

som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger

det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive

anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning

indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktivforslag.

2.7. Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-

bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres.

For så vidt angår de medlemsstater, der

er bundet

af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om indefrysning og konfiskation af udbyttet fra straf-

bart forhold i Den Europæiske Union, skal indefrysning og konfiskation

ske i overensstemmelse hermed.

Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-

ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet

af det danske retsforbehold.

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af

beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-

linger, der er omfattet af forslaget.

2.8. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller

delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte

handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-

ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat

eller hvis ger-

ningsmanden er underlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansæt-

telsesvilkårene for de øvrige ansatte i EU på tidspunktet for gerningen.

sådanne tilfælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed

ikke er betinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på

hvis område den strafbare handling er begået.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Medlemsstaterne skal informere Kommissionen, hvis medlemsstaten ikke

vil anvende reglerne om straffemyndighed i relation til gerningsmænd un-

derlagt vedtægten for tjenestemænd i EU eller ansættelsesvilkårene for de

øvrige ansatte i EU, eller hvis medlemsstaten kun vil anvende de anførte

regler i bestemte sager eller under bestemte betingelser i relation til disse

gerningsmænd.

Medlemsstaterne skal endvidere informere Kommissionen, hvis medlems-

staten beslutter at etablere straffemyndighed i relation til de af forslaget

omfattede strafbare handlinger, når de er begået uden for medlemsstatens

territorium, men hvor gerningsmanden har permanent ophold på med-

lemsstatens territorium, eller gerningen er begået til fordel for en juridisk

person, der er etableret på medlemsstatens territorium.

2.9. Forældelse

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at der kan ske efterforskning

og retsforfølgning af sager om overtrædelser, der er omfattet af forslaget, i

tilstrækkelig lang tid fra det tidspunkt, da overtrædelsen blev begået, såle-

des at disse sager under hensyntagen til karakteren heraf kan håndteres ef-

fektivt.

I sager om overtrædelser,

der kan straffes som alvorlige overtrædelser med

en maksimumstraf på mindst fire år,

skal medlemsstaterne sikre, at der

fastsættes en forældelsesfrist på mindst

år, der regnes fra det tidspunkt,

da overtrædelsen blev begået.

Medlemsstaterne kan dog fastsætte en kortere forældelsesfrist, hvis fristen

kan afbrydes eller suspenderes

ved bestemte handlinger.

Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at en idømt fængselsstraf på mere

end 1 år eller en fængselsstraf idømt for en alvorlig overtrædelse kan fuld-

byrdes i mindst 5 år fra den endelige doms afsigelse. Denne periode kan

omfatte forlængelser af forældelsesfristen som følge af afbrydelse eller su-

spension.

2.10. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne,

Eurojust,

Kommissionen (Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig kaldet OLAF)

og Revisionsretten.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

De afsluttende bestemmelser indeholder endvidere nærmere regler om

medlemsstaternes afrapportering til Kommissionen.

Endelig

bestemmes det, at BFI-konventionen og tilhørende protokoller op-

hæves i relation til de medlemsstater, der

er bundet

af direktivet.

Gældende dansk ret

3.1. Svig til skade for

EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens

bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.

Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller

støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-

tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig

eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til

sig eller andre.

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået

fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-

der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-

vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.

straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.

Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-

stemmelser

om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-

brugs- og fiskeriområdet.

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i

det omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,

der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser

af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8

år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.

3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter.

En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes

som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til

en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for

hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-

trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt

grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-

felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som

uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en

vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og

derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller

sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at

ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,

og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af

forsætsansvar.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk

den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen

for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold

begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro

og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller

tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-

ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-

klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive

forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig

er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-

hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie

afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.3. Bestikkelse

Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-

konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-

gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.

Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-

byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende

til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år

(såkaldt aktiv bestikkelse). Med lovforslaget L 164 (styrket indsats over

for økonomisk kriminalitet), der blev fremsat den 28. februar 2013 foreslås

strafferammen hævet til fængsel indtil 6 år.

Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-

drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

3.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler.

En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-

hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes

for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-

get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke

var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-

dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-

fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham

skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-

mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod dennes tarv.

Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen

er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel

16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe

sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år.

3.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri.

Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der

uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en

strafbar lovovertrædelse.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-

fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §

290, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder

overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.

3.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-

ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-

lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,

at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-

sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.8. Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-

se.

I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-

sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-

gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-

brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.

3.9. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.

Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar

handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for

at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i

øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation

af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for

konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-

rende til genstandens værdi eller en del heraf.

I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-

jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.

Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der

–

under visse nærmere betingelser

–

kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.

sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-

ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel

af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af

retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-

terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.

3.10. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9.

Har den kriminelle virksomhed

–

hverken for så vidt angår handling eller

virkning

–

ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.11. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-

frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-

se er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for

overtrædelsen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for

overtrædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år

for overtrædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på

ubestemt tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-

delsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen

efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis

der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-

ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-

delige frister kunne fuldbyrdes:

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form med hjemmel i TEUF artikel

83, stk. 2, forventes det hverken at have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser, idet det dermed er omfattet af Danmarks retsfor-

behold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivet, som ik-

ke vil være bindende eller finde anvendelse i Danmark.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Hvis forslaget fandt anvendelse i Danmark vurderes det at have visse lov-

givningsmæssige konsekvenser. Det vurderes derimod ikke at have statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at forslaget, der ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-

rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 300

a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med forsla-

get er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferammer.

Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimumsstraffe-

rammer.

Rigsadvokaten

har indhentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), der bl.a. har anført, at

den foreslåede bestemmelse om juridiske personers ansvar er for snæver,

idet den forudsætter, at der fra den juridiske persons side ikke er ført til-

strækkelig kontrol. SØIK har endvidere bl.a. anført, at det med henblik på

at sikre en ensartet tilgang til finansiel efterforskning i EU bør overvejes

nærmere at definere, hvilket former for udbytte, der skal kunne konfiske-

res. Endelig har SØIK bl.a. anført, at det i relation til bestemmelsen om

samarbejdet mellem OLAF og medlemsstaterne vil være hensigtsmæssigt,

at der også kan ske udveksling af oplysninger om mulige strafbare forhold,

og det i hvert fald bør klarlægges, at tavshedspligt i almindelighed ikke bør

være til hinder for et sådant samarbejde.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål

–

be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser –

ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser

beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og

at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-

anliggende.

Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-

ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-

blem, der

skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.

Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv

bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan

dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget i sin

nuværende form, hvilket bl.a. indebærer, at hjemlen ændres til TEUF arti-

kel 83, stk. 2, og at de oprindeligt foreslåede minimumsfængselsstraffe for

strafbare handlinger, der vedrører beløb over en vis størrelse, er udgået af

forslaget.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse i sagen

den 16. april 2014. Udta-

lelsen indeholder en række ændringsforslag, herunder bl.a. om at hjemlen

for forslaget ændres til TEUF artikel 83, stk. 2.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været senest

været sendt i skriftlig høring

i Specialudvalget for

politimæssigt og retligt samarbejde den

21. november 2014.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7.

juni

2013.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, op-

dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminali-

tet*

Revideret notat. Ændringer er anført i kursiv.

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2011) 32

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet vil på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 orientere om status

for forhandlingerne om forslaget. Forslaget har til formål at harmonisere

medlemsstaternes lovgivning om luftfartsselskabers videregivelse af pas-

sagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger) i forbindelse med internationale

flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlingen af disse oplys-

ninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal udpege et såkaldt PNR-

kontor, der skal være ansvarlig for indsamling og behandling af PNR-

oplysninger. Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om luftfartsel-

skabernes forpligtelser til at videregive oplysninger. Herudover indeholder

forslaget bestemmelser om behandlingen af de indsamlede oplysninger,

om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, om videregivelse

af oplysninger til tredjelande, og om hvor længe oplysningerne må opbe-

vares. Forslaget indeholder endelig bestemmelser om beskyttelse af per-

sonoplysninger. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-

cippet. Forslaget har som udgangspunkt hverken lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støtter man etableringen af et

europæisk PNR-system og forholder sig overordnet positivt til forslaget.

1. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 6. november 2007 et forslag til rammeafgø-

relse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på

retshåndhævelse. Forslaget blev efterfølgende forhandlet i Rådet, men

bortfaldt med Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009.

I Stockholm-programmet, der fastlægger de overordnede rammer for sam-

arbejdet om retlige og indre anliggender og udstikker prioriteterne på om-

rådet for 2010-2014, opfordres Kommissionen bl.a. til at fremsætte et nyt

forslag om anvendelse af PNR-oplysninger med henblik på rets-

håndhævelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Den 2. februar 2011 fremsatte Kommissionen et direktivforslag om anven-

delse af PNR-oplysninger til at forebygge, opdage, efterforske og retsfor-

følge terrorhandlinger og grov kriminalitet.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 82, stk. 1, litra d, og artikel

87, stk. 2, litra a, og skal vedtages efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev

der opnået enighed om en generel indstilling til forslaget.

På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev

forslaget afvist, hvilket betyder, at trilogforhandlingerne om forslaget ind-

til videre er blokeret.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-

ventes formandskabet at orientere om sagens status.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovgiv-

ning om luftfartsselskabers videregivelse af PNR-oplysninger i forbindelse

med internationale flyvninger til og fra medlemsstaterne og om behandlin-

gen af disse oplysninger med henblik på at bekæmpe terrorhandlinger og

grov kriminalitet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Forpligtelser for luftfartsselskaberne

Forslaget indeholder bestemmelser om luftfartselskabernes forpligtelser til

at videregive PNR-oplysninger til en særlig udpeget national myndighed i

medlemsstaterne (Passageroplysningsenheden/PNR-kontoret).

Det fremgår således af forslaget, at luftfartsselskaber som hovedregel 24 til

48 timer før en planlagt international flyafgang og straks efter, at flyets dø-

re er blevet lukket (dvs. når passagererne er gået om bord på flyet med

henblik på afrejse, og det ikke længere er muligt for andre passagerer at gå

om bord), skal videregive PNR-oplysninger til Passageroplysningsenheden

i den medlemsstat, hvor flyet lander eller har afgang. Hvis der i forbindelse

med en flyvning mellemlandes i en eller flere medlemsstater, skal luftfart-

selskabet videregive PNR-oplysningerne til Passageroplysningsenheden i

alle de berørte medlemsstater.

Videregivelsen af PNR-oplysningerne skal ske ved brug af den såkaldte

”push”-metode,

der indebærer, at luftfartselskaberne elektronisk overfører

personoplysningerne til PNR-kontorets database.

PNR-oplysninger

er efter forslaget ”oplysninger om den enkelte passagers

rejse omfattende alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan be-

handles og kontrolleres af de luftfartsselskaber, der deltager og foretager

reservationen, for alle rejser, der reserveres af eller på vegne af en person,

uanset om oplysningerne findes i reservationssystemerne, afgangskontrol-

systemerne eller tilsvarende systemer, der omfatter de samme funktionali-

teter”.

Luftfartselskabernes forpligtelser i henhold til direktivforslaget gælder dog

alene i forhold den type af PNR-oplysninger, som er nævnt i et bilag til di-

rektivforslaget. Det drejer sig om følgende oplysninger:

”1)

PNR-nummer

Dato for reservationen/udstedelsen af billetten

Planlagt(e) rejsedato(er)

Navn(e)

Adresse og kontaktoplysninger (telefonnummer, e-mailadresse)

Alle oplysninger om betaling, herunder faktureringsadresse

Hele rejseruten for hvert sæt PNR-oplysninger

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

10)

11)

12)

13)

14)

15)

16)

17)

18)

19)

Oplysninger om faste passagerer

Rejsebureau/rejsekonsulent

Rejsestatus

for

passagerer,

herunder

bekræftelser,

indcheckningsstatus, no show- og go show-oplysninger

Delte PNR-dataelementer

Generelle bemærkninger (herunder alle tilgængelige oplysninger

om uledsagede mindreårige under 18 år såsom den mindreåriges

navn og køn, alder og sprog, navnet på og kontaktoplysninger for

den ansvarlige voksne ved afrejsen, og dennes forhold til den

mindreårige, navnet på og kontaktoplysninger for den ansvarlige

voksne ved ankomsten, og dennes forhold til den mindreårige,

ledsagende lufthavnsmedarbejder ved afgang og ankomst)

Oplysninger i billetrubrikkerne, herunder billetnummer, datoen

for udstedelsen af billetten, enkeltbilletter og automatisk

billetprisangivelse (Automated Ticket Fare Quote)

Sædenummer og andre pladsoplysninger

Oplysninger om code-sharing

Fuldstændige bagageoplysninger

Antal medrejsende og disses navne i forbindelse med en

reservation

Alle indsamlede forhåndsoplysninger om passagerer (API-

oplysninger)

Oversigt over alle ændringer af PNR-oplysningerne under

punkt 1-18”

Luftfartselskabernes forpligtelser til at videregive sådanne oplysninger

gælder kun i det omfang, at luftfartselskaberne allerede som led i deres

virksomhed har indsamlet disse oplysninger. Direktivforslaget pålægger

således ikke luftfartselskaberne at indsamle eller opbevare yderligere op-

lysninger fra passagererne end de oplysninger, som luftfartsselskaberne al-

lerede indsamler til deres egen forretningsmæssige brug.

Kommissionens forslag er begrænset til kun at gælde i forhold til interna-

tionale flyvninger.

Rådets generelle indstilling til forslaget giver imidlertid medlemsstaterne

mulighed for at beslutte, at direktivets bestemmelser også skal finde an-

vendelse i forbindelse med visse eller alle interne EU-flyvninger til og fra

den pågældende medlemsstats område.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med deres nationale lovgivning

sikre, at der fastsættes passende sanktioner over for luftfartsselskaber, som

ikke lever op til deres forpligtelser i henhold til direktivet.

2.2.2. PNR-kontorer

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at oprette eller udpege en myndig-

hed med kompetence til at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet eller en del af en sådan myndighed,

der skal fungere som nationalt PNR-kontor. PNR-kontoret skal være an-

svarligt for indsamling af PNR-oplysninger fra luftfartselskaber og for op-

bevaring, analyse samt eventuel videregivelse og udveksling af de indsam-

lede oplysninger.

2.2.3. Opbevaring, behandling, videregivelse og udveksling af PNR-

oplysninger

Kommissionen har med sit forslag lagt op til, at medlemsstaterne skal sik-

re, at de indsamlede PNR-oplysninger opbevares i en database hos det na-

tionale PNR-kontor i 30 dage efter videregivelsen til PNR-kontoret i den

medlemsstat, på hvis område den internationale flyvning lander eller har

afgang.

Ved udløbet af de 30 dage skal PNR-oplysningerne opbevares i yderligere

5 år. I dette tidsrum skal alle dataelementer, der kan tjene til at identificere

de passagerer, som PNR-oplysningerne vedrører, imidlertid maskeres. Ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger kræver en særlig tilladelse, der

kun kan meddeles i nærmere bestemte tilfælde. Ved udløbet af de 5 år skal

de indsamlede PNR-oplysninger slettes.

Rådets generelle indstilling til forslaget forlænger den indledende periode,

hvor der ikke skal ske maskering af dataelementer, til 2 år. Derimod beva-

res den samlede opbevaringsperiode på 5 år.

Direktivforslaget indeholder desuden nærmere regler for, hvordan og til

hvilket formål de nationale PNR-kontorer må behandle de indsamlede

PNR-oplysninger. Således fremgår det bl.a., at oplysninger alene må an-

vendes med henblik på

identificering af personer, der kan være involveret i terrorisme

eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de kompe-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

tente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger

nærmere,

besvarelse af behørigt begrundede anmodninger fra kompeten-

te retshåndhævende myndigheder i forbindelse med konkrete

sager vedrørende forebyggelse, opdagelse, efterforskning og

retsforfølgning af en terrorhandling eller grov kriminalitet,

samt

analyse og uformning af generelle vurderingskriterier, der vil

kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af passagerer

forud for deres afrejse eller ankomst og dermed bidrage til at

identificere personer, der kan være involveret i en terrorhand-

ling eller grov kriminalitet.

Hvis en medlemsstats PNR-kontor som led i behandlingen af de indsamle-

de PNR-oplysninger identificerer personer, der kan være involveret i en

terrorhandling eller grov kriminalitet, og som det er nødvendigt, at de

kompetente nationale retshåndhævende myndigheder undersøger nærmere,

videresendes oplysningerne eller analyseresultaterne til den pågældende

medlemsstats kompetente myndighed(er) med henblik på videre behand-

ling.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder må alene anvende de oplys-

ninger, som modtages fra PNR-kontoret, med henblik på at forebygge, op-

dage, efterforske eller retsforfølge terrorhandlinger eller grov kriminalitet.

Når PNR-oplysninger er videregivet til en kompetent national retshåndhæ-

vende myndighed, er det medlemsstaternes nationale lovgivning, der regu-

lerer spørgsmålet om myndighedens opbevaring af oplysningerne.

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser

kan udveksle oplysninger og eventuelle analyseresultater. Udvekslingen

skal som udgangspunkt finde sted via de nationale passageroplysningsen-

heder.

Det følger endelig af direktivforslaget, at medlemsstater i meget begrænset

omfang må videregive de indsamlede PNR-oplysninger til et tredjeland.

Videregivelsen må således bl.a. kun finde sted med henblik på bekæmpel-

se af terrorhandlinger og grov kriminalitet og kun under forudsætning af,

at tredjelandet accepterer, at en eventuel videregivelse til andre tredjelande

kræver udtrykkeligt samtykke fra den medlemsstat, der har videregivet

PNR-oplysningerne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

2.2.4. Beskyttelse af personoplysninger mv.

Direktivforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der har til

formål at sikre beskyttelse af personoplysninger.

Det fremgår således af forslaget, at bestemmelser i medlemsstaternes nati-

onale lovgivning, der er vedtaget som led i gennemførelsen af en række

bestemmelser (artikel 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 25) i Rådets rammeafgørel-

se af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA), skal finde anvendelse i forbindelse med behandlingen af

personoplysninger i medfør af direktivforslaget. De nævnte bestemmelser

fastsætter regler om retten til indsigt, retten til at berigtige, slette eller blo-

kere oplysninger, retten til erstatning og klageadgang, spørgsmålet om for-

trolighed i forbindelse med databehandlingen og datasikkerheden samt na-

tionale tilsynsmyndigheder.

Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver behandling af oplysninger,

der viser en persons racemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller fi-

losofiske overbevisning, politiske meninger, medlemskab af en fagfore-

ning, eller som vedrører den pågældende persons sundhed eller seksualitet,

er forbudt. Såfremt PNR-kontoret modtager oplysninger, der indeholder

sådanne oplysninger, skal de straks slettes.

Det følger desuden af forslaget, at al behandling og videregivelse af PNR-

oplysninger samt alle anmodninger fra de kompetente nationale myndig-

heder, PNR-kontorer i andre medlemsstater og tredjelande, herunder også

afviste anmodninger, skal registreres eller dokumenteres af PNR-kontoret

og de kompetente nationale myndigheder med henblik på tilsynsmyndig-

hedernes kontrol af databehandlingens lovlighed og egenkontrollen samt

for at sikre datasikkerheden.

Der lægges endvidere op til, at medlemsstaterne skal sikre, at passagerer i

forbindelse med reservation og køb af flybilletter på en klar og præcis må-

de bliver informeret om, at oplysningerne bliver videregivet til PNR-

kontoret. Passagererne skal i den forbindelse oplyses om den mulige an-

vendelse af oplysninger, om opbevaringsperioden for oplysningerne, om

mulighederne for videregivelse af oplysningerne og om deres databeskyt-

telsesmæssige rettigheder.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Endelig lægges der op til, at den nationale tilsynsmyndighed, der er opret-

tet som led i gennemførelsen af Rådets rammeafgørelse af 27. november

2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager (2008/977/RIA), skal vejlede

om og føre tilsyn med anvendelsen af de bestemmelser, som medlemssta-

terne vedtager i medfør af direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Luftfartsloven

Som led i anti-terrorpakke II (lov nr. 542 af 8. juni 2006) blev der indsat

en bestemmelse i luftfartsloven § 148 a, som indebærer en forpligtelse for

luftfartsselskaber til at registrere og opbevare nærmere angivne passager-

oplysninger i 1 år og en pligt til på begæring af Politiets Efterretningstje-

neste uden retskendelse at udlevere de omhandlede passageroplysninger til

brug for forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13 (om terrorisme mv.). Bestemmelsen giver endvidere mu-

lighed for at fastsætte regler om efterretningstjenestens on-line adgang til

luftfartsselskabernes bookingsystemer.

Efter vedtagelsen af luftfartslovens § 148 a afholdt Justitsministeriet sam-

men med Transportministeriet møder med luftfartsbranchen med henblik

på at drøfte den tekniske indretning af et dansk system for udveksling af

PNR-oplysninger. Det viste sig imidlertid at være mere teknisk komplice-

ret end forudsat i forbindelse med vedtagelsen af bestemmelsen, og det

blev vurderet, at en eventuel indførelse af et dansk PNR-system ville nød-

vendiggøre yderligere lovændringer. Bestemmelsen er således endnu ikke

sat i kraft.

3.2. Udlændinge- og toldlovgivningen

Der er herudover fastsat særlige bestemmelser i udlændinge- og toldlov-

givningen om udlevering og anvendelse af passageroplysninger med hen-

blik på henholdsvis ind- og udrejsekontrol og told- og skattekontrol. Det

drejer sig bl.a. om udlændingelovens § 38, stk. 4, og toldlovens § 17.

3.3. Persondataloven

Ved lov nr. 188 af 18. marts 2009 om ændring af lov om behandling af

personoplysninger blev bestemmelsen i persondatalovens § 72 a indsat

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

med henblik på at skabe grundlag for gennemførelse af Rådets rammeaf-

gørelse af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i for-

bindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager

(2008/977/RIA).

Det fremgår af bestemmelsen, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union mv. Der er således i bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli 2014,

fastsat nærmere

regler om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet.

Det fremgår af bekendtgørelsen § 2, at persondataloven finder anvendelse i

forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem en dansk og en udenlandsk myndighed i forbindelse med politisamar-

bejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet. Bekendtgørelsen indeholder herudover

en række bestemmelser, der på visse områder indebærer en bedre beskyt-

telse end den, der følger af persondataloven.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, vurderes det, at for-

slaget ville have lovgivningsmæssige konsekvenser.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Da forslaget som nævnt ikke vil være bindende for Danmark, har forslaget

som udgangspunkt ikke statsfinansielle konsekvenser. Hvis direktivforsla-

get fandt anvendelse i Danmark, skønnes det at ville have væsentlige stats-

finansielle konsekvenser, som det ikke på nuværende tidspunkt er muligt

at skønne over. Der vil i forbindelse med en eventuel gennemførelse af di-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

rektivet i dansk ret skulle tages stilling til finansieringen heraf, og der vil i

den anledning skulle ske en nærmere kvalificering af de omkostninger,

som vil være forbundet med gennemførelsen af direktivet.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-

retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Datatilsynet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Danske Advokater, Amnesty Interna-

tional, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Air Greenland A/S, Airport Coordination Denmark A/S, AO-

PA Danmark, Atlantic Airways, Billund Lufthavn, Cabin Union Denmark,

Cimber Air A/S, Danish Air Transport ApS, Dansam, Dansk Flyveleder-

forening, DALPA, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair, Hava-

rikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, Københavns Lufthavne

A/S, Novia, Rådet for Større Flyvesikkerhed, SAS - Afdeling AZ, Servi-

sair Danmark A/S, Star Air A/S, Trafikstyrelsen, Sun-Air of Scandinavia

A/S, Danish Business Travel Association, Foreningen af Rejsearrangører i

Danmark (RiD), Danmarks Rejsebureau Forening, Flyvebranchens Perso-

naleunion, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Kgl. Dansk Aeroklub, Pri-

mera Air, Thomas Cook Airlines, Transavia, Cimber Sterling, Dansk Er-

hverv og Jet Time A/S.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og Havarikom-

missionen for Civil Luftfart og Jernbane har ikke haft bemærkninger til

forslaget.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Politiets Ef-

terretningstjeneste, Rigsadvokaten, Datatilsynet, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Erhvervsflyv-

ningens Sammenslutning, SAS Group

Danmarks Rejsebureau For-

ening.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Rigspolitiet

er positivt indstillet over for direktivforslaget, idet det vurde-

res at kunne styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af grov kriminalitet,

herunder navnlig grov grænseoverskridende kriminalitet.

Det er Rigspolitiets opfattelse, at nytteværdien af direktivforslaget vil for-

øges, hvis det tillige kommer til at omfatte interne EU-flyvninger. Det er

endvidere Rigspolitiets opfattelse, at de indsamlede PNR-oplysninger bør

kunne opbevares længere end de 30 dage, som direktivforslaget lægger op

til. Rigspolitiet anfører således, at det i forbindelse med større og kom-

plekse efterforskninger, herunder narkotikaefterforskninger, ofte vil være

behov for at fastlægge mistænkes rejsemønstre mv. i en periode, der

strækker sig ud over de seneste 30 dage.

Endelig oplyser Rigspolitiet, at en eventuel dansk tilknytning til den fore-

slåede PNR-ordning vil medføre meget betydelige merudgifter for politiet.

På det foreliggende grundlag har Rigspolitiet imidlertid ikke mulighed for

at vurdere størrelsen af disse merudgifter nærmere.

Politiets Efterretningstjeneste

anfører bl.a., at passageroplysninger, her-

under oplysninger om rejserute og rejsemønstre, spiller en meget væsentlig

rolle i forbindelse med efterforskning af terrorisme. Politiets Efterretnings-

tjeneste peger således på, at den såkaldte ”Glasvej-sag” blev indledt, da ef-

terretningstjenesten modtog oplysninger om, at en af de senere dømte per-

soner inden for kort tid ville ankomme fra Pakistan til Danmark. I denne

forbindelse indhentede efterretningstjenesten oplysninger om den pågæl-

dendes rejserute, således at det kunne fastlægges præcist, hvornår han

skulle ankomme til Danmark.

Politiets Efterretningstjeneste tilvejebringer i dag passageroplysninger med

bistand fra andre danske myndigheder eller ved anvendelse af retsplejelo-

vens regler om edition. Flyselskaberne anvender imidlertid forskellige it-

systemer, hvilket kan gøre det vanskeligt for efterretningstjenesten at ana-

lysere oplysningerne uden bistand fra flyselskaberne eller andre myndig-

heder. Hertil kommer, at der ikke sikkerhed for, at flyselskaberne opbeva-

rer oplysningerne i tilstrækkelig lang tid. På denne baggrund er det efter-

retningstjenestens opfattelse, at det vil være af væsentlig betydning for ef-

terforskningen af bl.a. terrorisme, at der gennemføres fælles EU-regler om

anvendelsen af PNR-oplysninger.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget har Politiets Efterretnings-

tjeneste bl.a. anført, at forslagets anvendelsesområde ikke bør være be-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

grænset til internationale flyvninger, da dette vil medføre, at en lang række

flyvninger, der kan være af betydning ved efterforskning af terrorisme og

grov kriminalitet, ikke vil være omfattet af direktivet. Hvis en mistænkt

f.eks. ankommer med bil til en medlemsstat og derefter foretager flere

flyvninger mellem forskellige medlemsstater i forbindelse med planlæg-

ningen af et terrorangreb eller grov kriminalitet, vil det med de foreslåede

begrænsninger i anvendelsesområdet ikke være muligt at tilvejebringe

PNR-oplysninger vedrørende disse flyvninger. Herudover peger efterret-

ningstjenesten på, at direktivforslagets bestemmelser om dataopbevaring

bør præciseres nærmere, herunder betingelserne for, at der kan gives ad-

gang til de fuldstændige PNR-oplysninger efter udløbet af perioden på 30

dage. Politiets Efterretningstjeneste er desuden af den opfattelse, at der bør

arbejdes på, at der fastsættes en betydelig længere frist end de 30 dage,

idet det næppe vil være muligt at foretage den fornødne gennemgang af re-

levante oplysninger inden fristens udløb.

Rigsadvokaten

er overordnet positivt indstillet over for direktivforslaget,

idet det må antages, at indsamling og udveksling af passageroplysninger

vil være et nyttigt redskab i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og

grov international kriminalitet.

Rigsadvokaten forudsætter, at et nationalt PNR-kontor i Danmark ikke

kommer til at henhøre under anklagemyndigheden, og at den retlige ram-

me for udveksling af PNR-oplysninger til brug for efterforskning og rets-

forfølgning af terrorhandlinger og grov kriminalitet vil skulle afklares

nærmere. Herudover kan Rigsadvokaten tilslutte sig Justitsministeriets

vurdering af, at direktivforslaget ville have lovgivningsmæssige og betyde-

lige statsfinansielle konsekvenser, hvis det fandt anvendelse i Danmark.

Efter

Datatilsynets

opfattelse rejser direktivforslaget væsentlige spørgs-

mål i relation til databeskyttelse. Under henvisning til grundlæggende da-

tabeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nødvendighed fin-

der Datatilsynet således, at forslaget giver anledning til væsentlige betæn-

keligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.

Datatilsynet fremhæver i denne forbindelse hensynet til, at man som al-

mindelig borger kan foretage en rejse, uden at der sker en systematisk re-

gistrering, kortlægning og overvågning heraf.

I forhold til de enkelte dele af direktivforslaget anfører Datatilsynet, at

luftfartselskaberne bør sikre, at der ikke sker videregivelse til PNR-

kontorerne af oplysninger, der indikerer passagerers racemæssige eller et-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

niske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevisning, politiske menin-

ger, medlemskab af en fagforening eller oplysninger, som vedrører passa-

gerers sundhed eller seksualitet.

Datatilsynet har desuden henvist til, at det er et centralt databeskyttelses-

retligt princip, at indsamling af personoplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og legitime formål. Datatilsynet er af den opfattelse, at direktiv-

forslagets bestemmelser om samkøring af PNR-oplysninger med oplysnin-

ger i andre relevante databaser, bør præciseres. Det er endvidere Datatilsy-

nets umiddelbare vurdering, at direktivforslaget ikke iagttager kravet om

forudgående information om kontrolsammenkøring.

Det er endvidere Datatilsynets opfattelse, at opbevaringsperioden på 5 år

er meget lang, når registreringen sker uden konkret begrundelse i den en-

kelte passagers forhold.

Endelig lægger Datatilsynet afgørende vægt på, at tilsynets ressourcemæs-

sige situation indgår i forbindelse med de videre overvejelser af direktiv-

forslaget, idet dansk deltagelse i den foreslåede ordning vil pålægge Data-

tilsynet nye opgaver.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det betænkeligt, at direk-

tivforslaget lægger op til, at der kan ske anvendelse af PNR-oplysninger til

bekæmpelse af grov kriminalitet, idet landsforeningen opfatter begrebet

grov kriminalitet som vagt og ubestemmeligt. Herudover har Landforenin-

gen af Forsvarsadvokater afgørende betænkeligheder ved opbevaringsperi-

oden for de indsamlede oplysninger og muligheden for at videregive op-

lysningerne til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at direktivforslaget må an-

tages at indebære indgreb i flypassagerers privatliv. For at et sådant ind-

greb er lovligt, er det en forudsætning, at der er lovhjemmel hertil, at ind-

grebet er begrundet i et anerkendelsesværdigt hensyn, og at indgrebet er

nødvendigt, herunder proportionalt.

Det er instituttets opfattelse, at kravet om lovhjemmel vil være opfyldt i

forbindelse med en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret. Insti-

tuttet bemærker dog i denne forbindelse, at flere af direktivforslagets be-

stemmelser bør præciseres.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Formålet med den foreslåede ordning er at bekæmpe terror og grov krimi-

nalitet, hvilket efter instituttets opfattelse er et anerkendelsesværdigt

–

det

vil sige sagligt og legitimt

–

formål.

Det er desuden Institut for Menneskerettigheders umiddelbare opfattelse,

at direktivforslaget er proportionalt. Instituttet lægger i denne forbindelse

vægt på, at de passageroplysninger, der indsamles og behandles, er almin-

delige ikke-følsomme oplysninger, og at det må antages, at anvendelsen af

sådanne oplysninger har stor og i visse tilfælde afgørende betydning for

bekæmpelse af navnlig narkotikakriminalitet, menneskehandel og terro-

risme. Instituttet lægger endvidere vægt på, at de forudgående fastsatte

vurderingskriterier, der anvendes med henblik på identificering af perso-

ner, som kan være involveret i en terrorhandling eller grov international

kriminalitet, efter direktivforslaget ikke må være baseret på en persons ra-

cemæssige eller etniske oprindelse, religiøse eller filosofiske overbevis-

ning, politiske meninger, medlemskab af en fagforening eller den pågæl-

dendes sundhed eller seksualitet. Herudover lægger Instituttet vægt på, at

det fremgår af direktivforslaget, at de indsamlede passageroplysninger kun

må opbevares i en relativ kort periode, inden de skal maskeres. Endelig

fremhæves det, at der er fastsat relevante og tilstrækkelige databeskyttel-

sesmæssige garantier for passagererne.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Danmark i forbindelse med

en eventuel gennemførelse af direktivet i dansk ret nøje overvejer, hvilke

straffelovsovertrædelser, der ud fra en proportionalitetsvurdering bør være

omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde, at direktivets databe-

skyttelsesmæssige garantier fastsættes udtrykkeligt i nationale regler, og at

anvendelsen af PNR-ordningen overvåges med henblik på at fastslå det

egentlige udbytte og virkningerne heraf.

Erhvervsflyvningens Sammenslutning

finder, at en database, der skal

kunne analysere og genkende rejsemønstre, næppe kan forhindre eventuel-

le kriminelle handlinger mod luftfarten eller enkelte landes interesser.

Sammenslutningen peger således bl.a. på, at kriminelles adfærdsmønstre

hurtigt vil ændre sig, hvis de bliver klar over, at der indsamles og behand-

les PNR-oplysninger. Hvis ordningen skal fungere, bør der efter Erhvervs-

flyvningens Sammenslutnings opfattelse også indsamles og behandles per-

sonoplysninger i forbindelse med jernbane- og færgetrafik.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

SAS Group

er generelt af den opfattelse, at luftfartselskaber ikke skal for-

pligtes til at indsamle passageroplysninger på vegne af statslige myndig-

heder til formål, der ikke relaterer sig til luftfart.

SAS Group er endvidere af den opfattelse, at omkostninger, der er forbun-

det med etableringen af dataindsamlingssystemer og videregivelsen af de

indsamlede data, bør afholdes af de myndigheder, der skal anvende de ind-

samlede data.

SAS Group foretrækker et centralt europæisk PNR-kontor og lægger afgø-

rende vægt på, at den måde, hvorpå passageroplysningerne overføres,

harmoniseres og så vidt muligt er i overensstemmelse med de retningslin-

jer, der er fastlagt af ICAO (International Civil Aviation Organization).

For så vidt angår charterflyvninger henleder SAS Group opmærksomheden

på, at det er rejsebureauerne og ikke luftfartsselskaberne, der indsamler op-

lysninger om passagererne i forbindelse med denne type flyvninger.

SAS Group fremhæver endvidere, at luftfartselskaberne ikke kan holdes

ansvarlig for rigtigheden af de indsamlede passageroplysninger, og at den

foreslåede ordning ikke må udgøre en økonomisk og administrativ byrde

for luftfartselskaberne eller være til gene for passagererne.

SAS Group gør desuden opmærksom på, at det bør være medlemsstaterne,

som er ansvarlige for at sikre, at der sker den tilstrækkelige databeskyttelse

i forbindelse med behandlingen af passageroplysninger.

Med henblik på at undgå diskrimination af luftfartsbranchen finder SAS

Group endvidere, at der bør pålægges lignende forpligtelser til videregivel-

se af passageroplysninger i forbindelse med tog- og færgetrafik.

Endelig er SAS Group af den opfattelse, at Danmark, når direktivet til sin

tid bliver vedtaget, bør indgå en parallelaftale med EU med henblik på at

undgå, at Danmark bliver et fristed for passagerer, der rejser mellem EU

og tredjelande, og for at forhindre eventuelle trafikale problemer, der måtte

være forbundet med dette.

Danmarks Rejsebureau Forening

henleder opmærksomheden på, at det i

nogle tilfælde er rejsebureauerne og ikke flyselskaberne, der indsamler

passageroplysninger, hvilket der bør tages højde for i direktivet. Det er dog

afgørende, at rejsebureauerne ikke bliver betragtet som indsamlere eller

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

behandlere af data og dermed underlægges lovgivningsmæssige krav om

databeskyttelse. Danmarks Rejebureau Forening ønsker endvidere en præ-

cisering af, hvem der bærer ansvaret for de indsamlede passageroplysnin-

gers rigtighed.

6. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført følgende med hen-

syn til overholdelse af nærhedsprincippet:

”De retshåndhævende myndigheder skal have effektive redskaber til

at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet med. Da de fleste grove

forbrydelser og terrorhandlinger i nogen grad involverer

international rejseaktivitet, er myndighederne nødt til at anvende

PNR-oplysninger til at beskytte EU's interne sikkerhed. Desuden

afhænger de efterforskninger med henblik på at forebygge, opdage,

efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminalitet, som

medlemsstaternes myndigheder foretager, i høj grad af det

internationale samarbejde på tværs af grænserne.

Som følge af personers frie bevægelighed i Schengen-området er det

nødvendigt, at alle medlemsstaterne indsamler, behandler og

udveksler PNR-oplysninger for derved at undgå huller i sikkerheden.

Ved at sikre, at der sker en kollektiv og sammenhængende indsats,

vil denne foranstaltning bidrage til at øge sikkerheden i EU.

En indsats på EU-plan vil hjælpe med til at sikre harmoniseringen af

bestemmelserne om at garantere databeskyttelsen i medlemsstaterne.

De forskellige systemer i de medlemsstater, der allerede har oprettet

lignende mekanismer, eller som vil gøre det fremover, kan have

negative følger for luftfartsselskaberne, da de skal overholde

potentielt divergerende nationale krav, f.eks. vedrørende de typer

oplysninger, der skal videregives, og betingelserne for, hvornår disse

oplysninger skal forelægges for medlemsstaterne. Disse forskelle

kan også skade det effektive samarbejde mellem medlemsstaterne

med henblik på at forebygge, opdage, efterforske og retsforfølge

terrorhandlinger og grov kriminalitet.”

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprin-

cippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens be-

tragtninger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke

–

ud over Rådets generelle indstilling til forslaget

–

at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til

forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter etableringen af et europæisk PNR-system og forholder

sig overordnet positivt til forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

På et møde i Europa-Parlamentets LIBE-udvalg den 24. april 2013 blev

forslaget afvist, hvilket betyder, at trilogforhandlingerne om forslaget ind-

til videre er blokeret.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Forslaget

har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-

mæssigt og retligt samarbejde

den 18. november 2014.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Direktivforslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27.

april 2012.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Dagsordenspunkt 16: Terrorbekæmpelse

Udenlandske krigere og hjemvendte: Implementering af

nye tiltag

Udkast til retningslinjer vedrørende EU’s antiradikalise-

ringsstrategi

Rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelses-

strategi

Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi

vedrørende terrorfinansiering

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 4.-5. december 2014 forventes fire emner om terrorbe-

kæmpelse behandlet. Det drejer sig om udenlandske krigere og hjemvend-

te, udkast til retningslinjer vedrørende EU’s

antiradikaliseringsstrategi

samt anti-terrorkoordinatorens

rapporter om gennemførelsen af EU’s ter-

rorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi vedrørende terrorfi-

nansiering. Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Det

forventes, at man fra dansk side vil kunne støtte formandskabets oplæg om

implementering af nye tiltag i indsatsen mod udenlandske krigere og hjem-

vendte samt tage antiterrorkoordinatorens præsentation af rapporterne om

gennemførelse

af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi og EU’s

reviderede

strategi vedrørende terrorfinansiering til efterretning. Endelig er man fra

dansk side indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af udkastet til retnings-

linjer vedrørende af

EU’s antiradikaliseringsstrategi.

1. Baggrund

1.1. Udenlandske krigere og hjemvendte: Implementering af nye tiltag

Det Europæiske Råd vedtog den 30. august 2014 en række konklusioner

om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at Det Europæi-

ske Råd bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer,

som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på om-

rådet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

I den forbindelse har Det Europæiske Råd fremhævet tiltag til at forebygge

radikalisering og ekstremisme, udveksle oplysninger

–

også med tredje-

lande

–

opdage og forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at efter-

forske og retsforfølge foreign fighters.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra

Det Europæiske Råd.

Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen

mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1) fo-

rebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)

efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.

Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,

som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder

i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).

Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder Euro-

pol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.

EU’s antiterrorkoordinator har som opfølgning på

dette punkt udarbejdet

et såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes de enkelte tiltag kan gen-

nemføres.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.

december 2014 vil være yderligere drøftelser af implementeringen af disse

nye tiltag.

1.2. Udkast til retningslinjer vedrørende

EU’s antiradikaliseringsstra-

tegi

I 2005 vedtog Rådet EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og re-

kruttering til terrorisme. Strategien, hvis overordnede formål er at mindske

terrortruslen ved at forebygge radikalisering og rekruttering til terrorisme,

fokuserer på tre indsatsområder: (1) at stoppe hvervningen af terrorister,

(2) at modgå ekstremisme i den offentlige debat og (3) at fremme sikker-

hed, retfærdighed og demokrati.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Rådet vedtog den 6.-7. juni 2013 rådskonklusioner om revision af antiradi-

kaliseringsstrategien.

Som opfølgning på disse rådskonklusioner vedtog Rådet i juni 2014 en re-

videret antiradikaliseringsstrategi. Med revisionen tages der højde for nye

udfordringer på området, herunder radikalisering via sociale medier, solo-

terrorisme og foreign fighters.

Senest har formandskabet udarbejdet et udkast til retningslinjer, der skal

supplere den reviderede antiradikaliseringsstrategi. Dette udkast til ret-

ningslinjer forventes forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. december 2014 med henblik på vedtagelse.

1.3.

Rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi

Som anført ovenfor i pkt. 1.3 vedtog Det Europæiske Råd i december 2005

EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, der fastlægger rammerne for EU’s aktivi-

teter på terrorområdet.

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator,

Gilles De Kerchove, på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 vil præ-

sentere sin årlige rapport

om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelses-

strategi. Det bemærkes i den forbindelse, at antiterrorkoordinatoren ikke

udarbejdede en rapport for 2013.

1.4.

Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi vedrø-

rende terrorfinansiering

I december

2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s strategi mod terrorfi-

nansiering. Strategien, der senest er revideret i juli 2008, indeholder en

række tiltag, som skal bidrage til at bekæmpe finansiering af terrorisme.

Blandt tiltagene kan nævnes trusselsvurderinger, samarbejde med den pri-

vate sektor, finansiel efterretning og efterforskning samt internationalt

samarbejde.

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator

på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) den 4.-5. december 2014 vil præsentere sin årlige rapport

om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi for bekæmpelse af terror-

finansiering. Det bemærkes i den forbindelse, at antiterrorkoordinatoren

ikke udarbejdede en rapport for 2013.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

2. Indhold

2.1. Udenlandske krigere og hjemvendte: Implementering af nye tiltag

Det forventes, at formandskabet vil fremlægge et oplæg til brug for drøf-

telser om implementering af nye tiltag mod udenlandske krigere og hjem-

vendte. Det nærmere indhold af oplægget kendes ikke på nuværende tids-

punkt.

2.2. Udkast til retningslinjer vedrørende

EU’s antiradikaliseringsstra-

tegi

Det foreliggende udkast til retningslinjer vedrørende EU’s antiradikalise-

ringsstrategi indeholder en række retningslinjer, der skal supplere EU’s re-

viderede antiradikaliseringsstrategi.

Udkastet indeholder en række forslag til tiltag, som skal styre indsatsen på

området. Blandt tiltagene kan nævnes udarbejdelse af nationale antiradika-

liseringsstrategier, forskning i radikalisering og rekruttering til terrorisme,

forebyggelse af onlineradikalisering gennem såkaldte

”counter-narratives”

(modfortællinger), kompetenceopbygning af frontpersonale og udarbejdel-

se af nationale exit-strategier.

2.3.

Rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi

Det nærmere indhold af rapporten om gennemførelse af EU’s

terrorbe-

kæmpelsesstrategi kendes ikke på nuværende tidspunkt.

2.4.

Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi vedrø-

rende terrorfinansiering

EU’s anti-terrorkoordinator,

Gilles De Kerchove, vil præsentere en rapport

om gennemførelsen af EU’s

reviderede strategi vedrørende terrorfinansie-

ring. Rapporten beskriver status for gennemførelse af otte anbefalinger,

som blev identificeret ved den seneste revision af terrorfinansieringsstrate-

gien i 2008. Det drejer sig bl.a. om øget brug af eksisterende redskaber,

samarbejde med den private sektor og indsamling og udveksling af oplys-

ninger med henblik på efterforskninger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

Anti-terrorkoordinatoren konkluderer i rapporten, at visse af de skridt, som

er blevet taget på området, har været meget effektive i forhold til at redu-

cerede mulighederne for at finansiere terrorisme gennem kendte kanaler.

Det gælder bl.a. det såkaldte TFTP-samarbejde mellem EU og USA om

udveksling af finansielle oplysninger. Det konkluderes også, at området er

i konstant forandring og udvikling, hvorfor der er behov for løbende fokus.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er

–

ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor

–

ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag

i EU’s indsats

mod udenlandske krigere og hjemvendte. Det forventes derfor, at man fra

dansk side vil kunne tage drøftelserne om implementering af nye tiltag til

efterretning.

Endvidere er man fra dansk side indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af

udkastet til retningslinjer om EU’s antiradikaliseringsstrategi.

Endelig forventes det, at man fra dansk side vil kunne tage EU’s antiter-

rorkoordinators præsentation af rapporterne om gennemførelsen af EU’s

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 74: Samlenotat inden for Justitsministeriets område og møde i Det Blandede Udvalg den 4. -5. december 2014, fra justitsministeren

terrorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede

strategi vedrørende terrorfi-

nansiering til efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 18. november 2014.

Det bemærkes i øvrigt, at udvalget den 23. september 2014 som selvstæn-

digt punkt drøftede emnet ”Udenlandske krigere og hjemvendte: Opfølg-

ning på Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014”.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Det bemærkes dog, at emnet ”Udenlandske krigere og hjemvendte: Op-

følgning på Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014” har

været forelagt udvalget den 3. oktober 2014 som selvstændigt punkt.