Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 7
Offentligt
1407374_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
9. oktober 2014
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Marianne Møller Halk-
jær
Sagsnr.: 2014-801-0021
Dok.:
1314376
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.)
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som
ændret bl.a. ved lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014,
og senest ved § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende æn-
dringer:
1.
§ 59, stk. 1
og
2,
affattes således:
”Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den på-
gældende er fyldt 75 år.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte en kortere gyldighedstid for kørekort
til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2. Justitsministeren kan fast-
sætte regler om gyldighedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der
er fyldt 73 år. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort,
når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk.
1.”
2.
I
§ 60, stk. 2,
indsættes efter 5. pkt.: ”Politiet kan beslutte, at erhvervelse
af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en kontrollerende
køreprøve.”
3.
I
§ 86 a, stk. 1
og
5,
indsættes efter ”Det Europæiske Fællesskabs”: ”og
Den Europæiske Unions”.
4.
§ 86 a, stk. 4,
affattes således:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Stk.
4.
Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af nærmere
regler om installatørers, værksteders og køretøjsfabrikanters adgang til at
opnå autorisation til at installere, kontrollere og reparere takografen, der er
omfattet af de forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af
forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår om, at installa-
tøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten underkaster sig tilsyn af en
godkendt myndighed, privat organisation el.lign., jf. stk. 3.
5.
I
§ 118, stk. 8, 3. pkt.,
ændres ”kontrolapparatet” til: ”takografen”, og
”fartskriverkort” ændres til: ”takografkort”.
6.
§ 120 a, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolapparatet inden for
vejtransport og Den Europæiske Unions forordning om takografer inden
for vejtransport eller”.
7.
§ 120 a, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5) Den Europæiske Unions forordning om takografer inden for vejtrans-
port eller”.
8.
I
§ 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3,
og
§ 124 c, stk. 4,
ændres ”70 år”
til: ”75 år”.
9.
I
§ 124 f, stk. 1,
ændres ”fartskriverkort” til: ”takografkort”, ”den digita-
le fartskriver” ændres til: ”takografen” og ”525 kr.” ændres til: ”[XX] kr.”
10.
I
§ 125, stk. 1, nr. 7,
ændres ”kontrolapparatet” til: ”takografen”.
11.
I
§ 126, stk. 1, nr. 4,
ændres ”kontrolapparat” til: ”takograf”.
12.
I
§ 134, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter ”Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse
sociale bestemmelser inden for vejtransport m.v.”: ”med senere ændrin-
ger”.
13.
I
§ 134, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter ”Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport
med senere ændringer (kontrolapparatforordningen)”: ”, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014
om takografer inden for vejtransport m.v. (takografforordningen)”.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14.
§ 134, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således: ”Det samme gælder overtrædelser
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. fe-
bruar 2014 om takografer inden for vejtransport m.v. (takografforordnin-
gen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer
i international vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er
nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.”
§2
I lov nr. 457 af 14. maj 2014 om ændring af færdselsloven (Skærpet ind-
sats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.), foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 11,
indsættes, efter ”beståelse af køreprøve fritager ikke for
gennemførelse af ANT-kursus.”:
”Stk.
10.
Politiet kan beslutte, at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan
træde i stedet for aflæggelse af en kontrollerende køreprøve.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3-6 og 9-13, træder i kraft den 2. marts 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 8, træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 7 og 14, træder i kraft den 2. marts 2016.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Kørekorts gyldighedstid
2.2. Praktisk prøve i forbindelse med generhvervelse af førerret
2.3. Konsekvensændringer som følge af ny takografforordning
3. Gyldighedstid for kørekort
3.1. Gældende ret
3.2. Den sundhedsfaglige baggrund for aldersscreening
3.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende forhøjelse af aldersgræn-
sen
3.4. Arbejdsgruppens overvejelser om tiltag, som kan mindske risikoen
for færdselssikkerheden
3.5. Justitsministeriets overvejelser
4. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med generhvervelse af førerret-
ten
4.1. Gældende ret
4.2. Justitsministeriets overvejelser
5. Konsekvensændringer som følge af ny takografforordning
5.1. Gældende ret
5.2. Justitsministeriets overvejelser
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder, organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort
ikke længere kan udstedes med en almindelig gyldighedsperiode på 15 år,
men kun kan udstedes med en forkortet gyldighedsperiode, fra 70 år til 75
år. Hvis lovforslaget vedtages, vil aldersgrænsen for, hvornår kørekortin-
dehavere skal gennemgå et obligatorisk lægetjek i forbindelse med ansøg-
ning om fornyelse af kørekortet, administrativt blive hævet tilsvarende. De
foreslåede ændringer vedrører alene kørekort til ”gruppe 1-køretøjer”, som
er almindelig bil, knallert og motorcykel, idet der gælder særlige regler for
kørekort til ”gruppe 2-køretøjer”, som er de store og tunge køretøjer, så-
som bus, lastbil mv.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at personer, som har fået frakendt
førerretten ubetinget, kan fritages for kravet om kontrollerende køreprøve
som betingelse for generhvervelse af førerretten, hvis vedkommende er-
hverver kørekort efter færdselslovens § 56. Det vil i praksis primært dreje
sig om situationer, hvor vedkommende erhverver kørekort til en anden kø-
retøjskategori, end den pågældende havde kørekort til forud for frakendel-
sen af førerretten. Dette vil have betydning bl.a. for personer, der har mi-
stet førerretten til motorcykel, og som på grund af et efterfølgende opstået
handicap ikke længere kan køre på motorcykel og derfor ikke har mulig-
hed for at generhverve førerretten til motorcykel. Efter gældende praksis
vil sådanne personer ikke siden kunne erhverve kørekort til andre køre-
tøjskategorier.
Med lovforslaget foreslås endelig en række konsekvensændringer som føl-
ge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om op-
hævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet in-
den for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmel-
ser inden for vejtransport (takografforordningen).
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Kørekorts gyldighedstid
Den nuværende aldersgrænse på 70 år for obligatorisk fornyelse af køre-
kort og indlevering af lægeattest har i den senere tid været genstand for en
del debat. Regeringen har bl.a. i det lys fundet anledning til at overveje,
om der kan være behov for at ændre aldersgrænsen.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gældende ordning om obligatorisk fornyelse af kørekort og indleve-
ring af lægeattest for personer, der er fyldt 70 år på tidspunktet for udste-
delsen af kørekortet, har et færdselssikkerhedsmæssigt sigte, og det er vig-
tigt for regeringen, at der er sundhedsfagligt belæg for et forslag om at hæ-
ve aldersgrænsen for, hvornår kørekort skal udstedes med forkortet gyl-
dighedstid.
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Justitsministeriet, Rigs-
politiet og Sundhedsstyrelsen har derfor afdækket området og har på den
baggrund udarbejdet ”Rapport om fornyelse af kørekort til personer over
70 år”, der den 9. oktober 2014 er sendt til Folketingets Retsudvalg.
Det fremgår af rapporten, at det er arbejdsgruppens opfattelse, at der fort-
sat bør være en fast aldersgrænse, hvorefter kørekort udstedes med en kor-
tere gyldighedsperiode end de normale 15 år med henblik på, at det i for-
bindelse med fornyelse af kørekortet undersøges, om den pågældende fort-
sat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort.
Arbejdsgruppen konkluderer i den forbindelse, at der ikke ses at være et
snævert, nærmere videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny al-
dersgrænse.
Det er efter en samlet vurdering i lyset af det, der er anført i arbejdsgrup-
pens rapport, regeringens opfattelse, at det vil være færdselssikkerheds-
mæssigt forsvarligt at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort skal ud-
stedes med forkortet gyldighedstid, og for indlevering af lægeattest i den
forbindelse til 75 år. Færdselslovens § 59, stk. 1 og 2, foreslås ved lovfors-
lagets § 1, nr. 1, ændret i overensstemmelse hermed.
2.2. Praktisk prøve i forbindelse med generhvervelse af førerret
Efter færdselslovens § 60, stk. 2, kan førerretten efter en ubetinget fraken-
delse kun generhverves efter frakendelsestidens udløb, hvis en kontrolle-
rende køreprøve bestås, eller hvis domfældte inden for det sidste år før
frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
generhvervelse af kørekort består en køreprøve. Det er i den forbindelse
forudsat, at den kontrollerende køreprøve skal angå samme køretøjskate-
gori, som vedkommende var i besiddelse af kørekort til forud for fraken-
delsen af førerretten. Det indebærer, at der i praksis ikke er mulighed for –
efter frakendelsestidens udløb – at erhverve førerret til en anden køre-
tøjskategori, før en kontrollerende køreprøve til den kategori, man havde
kørekort til forud for frakendelsen, er bestået.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigspolitiet har over for Justitsministeriet påpeget, at den nuværende for-
tolkning af færdselslovens § 60, stk. 2, kan give anledning til uhensigts-
mæssigheder i relation til generhvervelse af førerretten f.eks. i situationer,
hvor en person kommer til skade og derfor ikke har fysisk mulighed for at
generhverve førerretten til den køretøjskategori, vedkommende havde kø-
rekort til før frakendelsen, eller i situationer, hvor den, der er frakendt fø-
rerretten, af andre årsager ikke længere ønsker at være indehaver af køre-
kort til den køretøjskategori, som vedkommende var i besiddelse af køre-
kort til forud for frakendelsen. Det gælder f.eks. for en person, som har
mistet førerretten til motorcykel, og som – efter den gældende praksis –
efter frakendelsestidens udløb kun kan generhverve førerretten ved at af-
lægge en kontrollerende køreprøve til motorcykel, og som derfor ikke har
mulighed for siden – f.eks. efter at være blevet ramt af et handicap, som
gør, at den pågældende ikke er i stand til at føre en motorcykel – at erhver-
ve kørekort til bil.
Det foreslås på den baggrund ved lovforslagets § 1, nr. 2, samt § 2, at
færdselsloven ændres, således at førerretten efter frakendelsestidens udløb
også kan generhverves, hvis politiet beslutter, at erhvervelse af kørekort
efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en kontrollerende køreprøve.
Vedkommende vil i disse tilfælde kunne generhverve førerretten ved at er-
hverve kørekort efter færdselslovens § 56. Det vil i praksis navnlig dreje
sig om situationer, hvor vedkommende erhverver kørekort til en anden kø-
retøjskategori, end den pågældende havde kørekort til forud for frakendel-
sen.
2.3. Konsekvensændringer som følge af ny takografforordning
Europa-Parlamentet og Rådet har med forordning (EU) nr. 165/2014 af 4.
februar 2014 om takografer inden for vejtransport (takografforordningen)
vedtaget en forordning, der skal afløse Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport
med senere ændringer (kontrolapparatforordningen).
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 3-7 og 9-14, at der foretages de æn-
dringer i færdselsloven, som den nye takografforordning giver anledning
til.
3. Gyldighedstid for kørekort
3.1. Gældende ret
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.1.1.
Det fremgår af færdselslovens § 59, stk. 1, 1. pkt., at kørekort udste-
des med en gyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt
70 år. Er den pågældende på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt
65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekortet med en gyldighedstid på 5 år, jf.
færdselslovens § 59, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen om, at kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, har
fundet anvendelse siden 19. januar 2013, og blev indført ved lov nr. 1551
af 21. december 2010 om ændring af færdselsloven som et led i implemen-
teringen af tredje kørekortdirektiv. Tidligere blev kørekort udstedt med en
gyldighedstid, indtil ansøgeren fylder 70.
3.1.2.
Endvidere fremgår det af færdselslovens § 59, stk. 2, 1. pkt., at ju-
stitsministeren fastsætter bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort,
der udstedes til personer, der er fyldt 70 år.
På den baggrund er det i bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013 om kø-
rekort (kørekortbekendtgørelsen) med senere ændringer fastsat i § 82, stk.
1, at er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekort udstedes, fyldt 65 år,
men ikke 70 år, udstedes kørekort til samtlige kategorier samt kørekort til
erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab med en gyl-
dighedstid på fem år. For så vidt angår ansøgere, der på tidspunktet, hvor
kørekortet udstedes, er fyldt 70 år, er det i kørekortbekendtgørelsens § 82,
stk. 2, fastsat, at er ansøgeren fyldt 70 år, men ikke 71 år, udstedes køre-
kortet med en gyldighedstid på fire år, mens det for ansøgere, der er fyldt
71 år, men ikke 72 år, udstedes med en gyldighedstid på tre år. For ansøge-
re, der er fyldt 72 år, men ikke 80 år, udstedes kørekortet med en gyl-
dighedstid på to år, mens det for ansøgere, der er fyldt 80 år, udstedes med
en gyldighedstid på et år.
3.1.3.
Det er i bekendtgørelsens § 93, stk. 3, 4. pkt., fastsat, at hvis ansøge-
ren på tidspunktet for kørekortets udstedelse er fyldt 70 år, eller der ansø-
ges om fornyelse på baggrund af, at kørekortet udløber som følge af, at an-
søgeren fylder 70 år, skal ansøgningen om fornyelse af kørekortet vedlæg-
ges en lægeattest. Denne bestemmelse er indsat med hjemmel i færdselslo-
vens § 56, stk. 5, hvorefter justitsministeren fastsætter bestemmelser om
betingelser for at få udstedt kørekort.
Derimod er fornyelse af kørekort (til kategori 1-køretøjer) til personer un-
der 70 år som udgangspunkt ikke betinget af indlevering af lægeattest,
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
medmindre gyldighedstiden er individuelt fastsat efter kørekortbekendtgø-
relsens § 83, stk. 1, som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold.
3.1.4.
Det er ordningen i kørekortbekendtgørelsen, at det som udgangs-
punkt er kommunen, der træffer afgørelse i sager om fornyelse af kørekort.
En ansøgning om fornyelse af kørekort skal således indleveres til kommu-
nen og skal vedlægges en lægeattest, hvis kørekortet skal fornyes når an-
søgeren er fyldt 70 år, eller der søges om fornyelse på baggrund af, at kø-
rekortets gyldighedstid udløber som følge af, at ansøgeren fylder 70 år.
Hvis lægeattesten indeholder andre anmærkninger end vedrørende syns-
styrke, eller hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke opfyl-
der betingelserne for synsevne, jf. kørekortbekendtgørelsens § 32, stk. 1, 2.
pkt., vil afgørelsen om fornyelse af kørekort dog ikke kunne træffes af
kommunen, men vil i stedet skulle træffes af politiet.
I visse tilfælde forelægger politiet oplysningerne i lægeattesten for Sund-
hedsstyrelsen. De nærmere regler for, hvornår politiet skal forelægge sa-
gen for Sundhedsstyrelsen, fremgår af bilag 1 til cirkulære af 1. februar
2013 om kørekort (kørekortcirkulæret) med senere ændringer.
3.1.5.
Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at personer, der er fyldt
70 år, skal betale 50 kr. for fornyelse af kørekort. Det fremgår endvidere af
færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, at det almindelige beløb på 155 kr. for
fornyelse af kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholdsvis
lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskøretøj alene gælder
for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år. Ansøgere, der er fyldt 70 år, og som
ønsker kørekortet til disse kategorier fornyet, skal således alene betale 50
kr. herfor. Det er desuden i færdselslovens § 124 c, stk. 4, fastsat, at forny-
else af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af ansøgerens helbreds-
mæssige forhold, sker uden betaling, såfremt ansøgeren ikke er fyldt 70 år.
3.1.6.
Den nuværende aldersgrænse på 70 år for obligatorisk fornyelse af
kørekort og indlevering af lægeattest, blev indsat i færdselsloven (som §
18) ved lov nr. 198 af 8. juni 1966 om ændringer i færdselsloven.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kørekort (eller førerbevi-
ser) tidligere var gyldige i 5 år fra udstedelsesdagen, men for personer over
70 år kunne kørekortet udstedes med en kortere gyldighedsperiode, lige-
som gyldighedsperioden kunne reduceres, hvis konstaterede eller formo-
dede mangler ved den pågældende ansøgers legemlige eller åndelige sund-
hed talte derfor, jf. Folketingstidende 1965-66, Tillæg A, sp. 1434.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reglerne om, at kørekort kunne udstedes med en kortere gyldighedstid til
personer over 70 år, blev indført ved færdselsloven fra 1955, jf. lov nr. 153
af 24. maj 1955. I bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende
1954-55, Tillæg A, sp. 261, henvises til det lovforslag, som indgik i be-
tænkning nr. 91/1954 angående revision af færdselsloven og loven om mo-
torkøretøjer. Udvalget havde foreslået, at kørekort fremover skulle gælde i
fem år fra udstedelsesdagen, men med mulighed for at forkorte gyl-
dighedstiden for kørekort udstedt til personer, der var fyldt 70 år, jf. be-
tænkningens side 19. Det fremgår af betænkningens side 55, at baggrunden
for forslaget var, at når en person er fyldt 70 år, forøges svækkelsen af hel-
bredet (syn, hørelse, hjertelidelser mv.) ofte så meget, at det er naturligt at
forlange hyppigere fornyelse og dermed hyppigere lægeundersøgelser.
Sagsgangen i forbindelse med kørekortfornyelse var efter de regler, som
var gældende forud for 1966-loven, at ansøgeren,
hver gang
kørekortet
skulle fornyes (også før ansøgerens fyldte 70. år), skulle indlevere en læ-
geattest for den fornødne åndelige og legemlige førlighed til politiet, hvor-
efter politiet traf afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kunne fritages for at af-
lægge en ny køreprøve. Der ses i den forbindelse ikke fastsat særlige krav
for fornyelse af kørekort til personer over 70 år.
Baggrunden for at ændre gyldighedsperioden fra 5 år til indehaverens fyld-
te 70. år var bl.a., at man ville varetage hensynet til ansøgeren, som dels
skulle afholde udgifterne til fornyelse af kørekortet, dels skulle bruge res-
sourcer på at henvendelse sig personligt på tre forskellige steder (hos læ-
gen, fotografen og politiet), jf. Folketingstidende 1965-66, Tillæg A, sp.
1434 f.
Endvidere medførte det store antal fornyelser af kørekort et betydeligt ar-
bejde for politiet. Det fremgår af lovforslaget, at i 1964 udgjorde det sam-
lede antal udstedte førerbeviser for hele landet ca. 360.000, hvoraf ca.
237.000 var fornyelser. Hertil kommer, at der i perioden fra 20. marts 1962
til 1. februar 1965 alene blev givet afslag på ansøgninger om fornyelse el-
ler udvidelse af kørekortet i 539 sager under henvisning til legemlige eller
psykiske årsager. Der henvises herved til Folketingstidende 1965-66, Til-
læg A, sp. 1435.
Det blev på den baggrund vurderet, at omfanget af det arbejde, der blev
anvendt på sager om fornyelse af kørekort, ikke stod i rimeligt forhold til
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
værdien af de fornyede lægeundersøgelser hvert femte år, jf. Folketingsti-
dende 1965-1966, tillæg A, sp. 1435.
De nye regler om længere gyldighedstid på kørekort skulle dog ikke finde
anvendelse på førerret til erhvervsmæssig personbefordring, idet hensynet
til passagererne talte for, at der fortsat med mellemrum skulle føres kontrol
med førerbevisindehaverens helbred og vandel, jf. Folketingstidende 1965-
66, sp. 3487, og Tillæg A, sp. 1435.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de foreslåede regler havde været
drøftet med en række myndigheder og organisationer, herunder Sundheds-
styrelsen, forud for lovforslagets fremsættelse, jf. Folketingstidende 1965-
66,Tillæg A, sp. 1433. Det fremgår derimod ikke, hvorfor valget ved fast-
sættelsen af aldersgrænsen for kørekorts gyldighed netop faldt på 70 år.
Den daværende justitsminister oplyste imidlertid under 1. behandlingen af
lovforslaget, at man – som retstilstanden var på daværende tidspunkt – ik-
ke kunne være sikker på at få kørekortet fornyet for 5 år, når man blev 70
år, men at det sædvanligvis blev fornyet for en 2-3-årig periode, jf. Folke-
tingstidende 1965-66, sp. 3782 f. Endvidere henviste justitsministeren til,
at Sundhedsstyrelsen i forbindelse med overvejelserne til brug for lovfors-
laget havde erklæret, at man under hensyn til de dermed forbundne lettel-
ser og besparelser for administrationen og publikum i princippet var velvil-
ligt stemt over for tanken om en længere gyldighedsperiode på 10 år eller
mere under forudsætning af,
at
der ikke ville ske ændring i reglerne vedrø-
rende 1. udstedelse af førerbevis,
at
ordningen kun skulle vedrøre førere,
der har fået førerbevis på grundlag af ”blank attest”, og
at
ordningen ikke
skulle gælde erhvervsmæssigt førerbevis, der kun burde gælde i 5 år.
Endvidere blev det oplyst, at Sundhedsstyrelsen pegede på, at lægelovens
§ 12 og færdselslovens § 15 skulle indskærpes over for de relevante parter.
Lægelovens § 12 havde på daværende tidspunkt et indhold, der i vidt om-
fang svarer til indholdet af den gældende § 44 i lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011. Bestemmelsen fastsætter
en pligt for lægen til at søge faren afbødet, når lægen i sin virksomhed får
kendskab til personer, der udsætter andres liv og helbred for nærliggende
fare. Dette kan ske ved henvendelse til personen selv, eller om fornødent
til Sundhedsstyrelsen. Færdselslovens § 15 indeholdt på daværende tids-
punkt et forbud mod at føre motorkøretøj, hvis kørslen på grund af sygdom
eller lignende ikke kunne ske på betryggende måde. Bestemmelsen er i dag
videreført i færdselslovens § 54, stk. 2.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der var i Folketinget bred enighed om at øge gyldighedstiden for kørekort,
men det blev diskuteret, om 70 år var den rette aldersgrænse, eller om den
skulle sættes ved 50, 55 eller 60 år. Der blev under udvalgsbehandlingen af
lovforslaget (L 121, folketingsåret 1965-1966) fremsat ændringsforslag
om, at grænsen skulle sættes ved 60 år, men forslaget opnåede ikke flertal,
jf. Folketingstidende 1965-66, sp. 6029.
Justitsministeren oplyste under 2. behandling af lovforslaget, at forslaget
om en aldersgrænse på 70 år burde opretholdes, dels fordi reglerne i Dan-
mark herved ville være i nøjere overensstemmelse med reglerne i Sverige
og (dengang) Vesttyskland (hvor kørekort var livsvarige), hvorfra Dan-
mark havde den største biltrafik, dels fordi det på baggrund af en afvejning
af de forskellige hensyn – herunder til de besparelser, ændringen ville
medføre – måtte anses for ubetænkeligt at sætte grænsen ved de 70 år. Mi-
nisteren henviste til en svensk undersøgelse, som omfattede samtlige til-
fælde af akut optrædende sygdomme hos motorførere i perioden 1959-63 i
tre svenske len. Resultatet af undersøgelsen var, at akut indtrædende syg-
dom havde medført 41 trafikulykker eller 1 promille af samtlige trafik-
ulykker, og ingen af de 41 ulykker var med dødelig udgang. Det blev
skønnet, at i kun ca. halvdelen af de 41 ulykker ville det have været muligt
gennem forudgående lægekontrol at diagnosticere en færdselssikkerheds-
mæssig farlig sygdom. Justitsministeren oplyste videre, at det i undersø-
gelsen blev udtalt, at sygdom som årsag til trafikulykker var en så sjælden
foreteelse og den teoretiske mulighed for at forebygge denne type af ulyk-
ker så begrænset, at denne årsag alene ikke kunne motivere vidtgående
administrative foranstaltninger ud over, hvad man allerede havde i Sveri-
ge. Der henvises herved til Folketingstidende 1965-66, sp. 6023-6024.
3.2. Den sundhedsfaglige baggrund for aldersscreening
3.2.1.
Den arbejdsgruppe, som er nævnt ovenfor under pkt. 2.1, anfører i
sin rapport, afsnit 5.1, at regelmæssige lægeundersøgelser af kørekortan-
søgeres helbredsforhold – ligesom tilsvarende undersøgelser af f.eks. pilo-
ter, lokomotivførere og søfolk – helt grundlæggende har til formål at få
konstateret eventuelle sygdomme af mulig betydning for færdselssikker-
heden.
3.2.2.
Effekten af regelmæssige undersøgelser af kørekortansøgeres hel-
bredsforhold er undersøgt i en række sammenhænge.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En række af disse undersøgelser har peget på, at den nuværende scree-
ningsordning er en dyr ordning med for mange negative konsekvenser. Der
er herunder peget på, at der ikke er belæg for effekten af den nuværende
screeningsordning, idet ældre bilister ikke er overrepræsenterede i ulyk-
kesstatistikkerne, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en screening
af samtlige ældre bilister.
Omvendt har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i rapporten
”Ulykker med ældre bilister” i 2012 konkluderet, at proceduren for køre-
kortfornyelse ser ud til at fungere, og at der ikke er belæg for, at der bør
strammes op på denne.
Det fremgår desuden af rapporten, at flere undersøgelser har vist, at ældre
bilister ikke er mere farlige i trafikken end andre aldersgrupper, men at de-
res ulykkesbillede adskiller sig fra andre aldersgruppers. F.eks. involveres
ældre hyppigere i ulykker i kryds, men det opvejes i vidt omfang af, at der
er ulykkestyper, som de sjældent er involveret i, som f.eks. eneulykker og
ulykker under spirituspåvirkning. I den forbindelse konkluderes det, at de
ældre typisk kører forsigtigt, og at risikovillighed ikke optræder som en
bagvedliggende faktor hos de ældre i de ulykker, som HVU undersøgte, li-
gesom manglende agtpågivenhed kun ses i et enkelt tilfælde.
For en nærmere omtale af disse undersøgelser henvises til afsnit 5.1 i ar-
bejdsgruppens rapport.
3.2.3.
Arbejdsgruppen anfører i rapportens afsnit 5.2, at det ikke er muligt
at foretage en dansk opgørelse af den egentlige trafiksikkerhedsmæssige
værdi af at gennemføre en lægelig screening af alle 70-årige med kørekort.
Den nuværende ordning med lægeundersøgelser af alle 70-årige har været
gældende siden 1966. Siden 1960’erne er trafiksikkerheden blevet radikalt
forbedret på trods af en meget betydelig stigning i trafikintensiteten, og an-
tallet af trafikdræbte er faldet drastisk. I 1970 var der over 1.200 dødsfald i
trafikken hvert år. I 2012 og 2013 var der henholdsvis 167 og 191 trafik-
dræbte.
Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på, at da ordningen med lægeun-
dersøgelse ved 70 år er stort set uændret siden 1966, kan faldet i antallet af
trafikdræbte næppe primært tilskrives disse lægeundersøgelser. Ulykkes-
statistikker indikerer da heller ikke, at ældre bilister skulle have en mar-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kant højere ulykkesrisiko. Omvendt kan det ikke afvises, at et fravær af
lægeundersøgelser ville have medført et større antal færdselsulykker.
3.2.4.
Arbejdsgruppen anfører i rapporten under afsnit 5.3, at den danske
befolknings middellevetid har ændret sig radikalt, siden 70–årsgrænsen
blev indført i 1960’erne. Den gennemsnitlige levetid var i 1965 70,1 år for
mænd og 74,7 år for kvinder. Disse tal var i 2012-13 henholdsvis 78,0 og
81,9 år. Der er imidlertid betydelig variation mellem forskellige sociale
grupper. Helbred og levetid har således f.eks. en sammenhæng med ud-
dannelsesniveau.
Restlevetiden for 70-årige er tilsvarende steget betydeligt og kan forventes
fortsat at stige. I 2009-2013 var den gennemsnitlige restlevetid for perso-
ner, der var fyldt 70 år, for mænd 13,46 år og for kvinder 15,80 år, mod
henholdsvis 10,53 år og 11,85 år i 1961-1965, jf. tal fra Danmarks Stati-
stik. Man vil således potentielt kunne føre motordrevet køretøj i mange år
efter, at man er fyldt 70 år.
3.2.5.
Arbejdsgruppen anfører desuden overordnet under pkt. 5.4 i rappor-
ten, at den stigende restlevetid for 70-årige afspejler, at sundhedstilstanden
er blevet bedre, idet de 70-årige mere raske end tidligere, og redegør nær-
mere for, hvornår aldersbetinget sygelighed i almindelighed i dag indtræ-
der i forhold til tidligere.
3.2.6.
Arbejdsgruppen har til brug for udarbejdelse af rapporten indhentet
oplysninger om fornyelsesprocessen for kørekort til gruppe 1-køretøjer til
personer, som ikke i forvejen har kørekort med begrænset gyldighedstid
fra Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien.
Der henvises herom til rapportens afsnit 4.
3.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende forhøjelse af aldersgrænsen
3.3.1.
Arbejdsgruppen anfører i rapporten under pkt. 6.1, at det er vanske-
ligt at pege på den nærmere begrundelse for, at man i sin tid valgte en al-
dersgrænse på 70 år for obligatorisk fornyelse af kørekort. Grænsen er
imidlertid fastsat af færdselssikkerhedsmæssige årsager og med afsæt i
overvejelser af sundhedsfaglig karakter. Arbejdsgruppen anfører derfor, at
det i første række må bero på en lægefaglig vurdering, om aldersgrænsen
bør fastholdes, afskaffes eller hæves.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nuværende aldersgrænse på netop 70 år for lægelige screening fore-
kommer imidlertid ikke at være baseret på et specifikt videnskabeligt
grundlag, herunder oplysninger om levealder og helbredstilstand. Det er
derfor ifølge arbejdsgruppen heller ikke i sig selv et argument for at hæve
aldersgrænsen, at befolkningen nu gennemsnitligt lever længere og har et
godt helbred også i en høj alder. Omvendt må det antages, at effekten af
70-årsgrænsen for screening er blevet mindre end tidligere som følge af
den generelle udvikling i folkesundheden siden midten af 1960’erne. Dette
kunne ifølge arbejdsgruppen således generelt tale for at forhøje alders-
grænsen.
3.3.2.
Arbejdsgruppen peger dog samtidig på, at hvis aldersgrænsen for,
hvornår der skal ske obligatorisk lægekontrol i forbindelse med fornyelse
af kørekort, (afskaffes eller) hæves fra de nuværende 70 år, vil man be-
grænse muligheden for at gribe ind over for de bilister, som er ramt af
sygdomme eller har et medicinforbrug, som er til væsentlig fare for færd-
selssikkerheden. Det vil i praksis navnlig dreje sig om demenssygdomme
og forbrug af visse former for lægemidler, som har betydning for evnen til
at føre motorkøretøj. Ved andre sygdomme, som har betydning for færd-
selssikkerheden (f.eks. hjerte-kar-sygdomme), er der således typisk tæt
kontakt med lægen i forvejen, hvorfor sådanne sygdomme i praksis fortsat
vil blive opdaget.
Arbejdsgruppen anfører endvidere, at kravet om lægeundersøgelse herud-
over kan medføre en vis form for selvselektion, da ældre personer, som el-
lers ville have fortsat med at køre bil, i forbindelse med lægeundersøgelsen
frivilligt vælger ikke at ansøge om fornyelse af kørekortet, idet de er be-
vidste om, at de muligvis ikke ville kunne få kørekortet fornyet, og i øvrigt
generelt får en konkret anledning til at overveje, om de fysisk fortsat er i
stand til at køre bil. Hvis den faste aldersgrænse for lægelig screening i
forbindelse med kørekortfornyelse hæves, vil det medføre, at det naturlige
tidspunkt for den enkeltes selvselektion udskydes til et senere tidspunkt,
ligesom det som udgangspunkt vil betyde, at de bilister, som ikke længere
opfylder de helbredsmæssige krav til at føre motorkøretøj, som man i dag
”opfanger”, når de fylder 70 år, kan bevare førerretten i længere tid med
den risiko for en forringet færdselssikkerhed, som det indebærer, til følge.
3.3.3.
Heroverfor peger arbejdsgruppen på, at der omvendt er forhold, der
taler for, at en screening af ældre bilister kan have en direkte negativ ef-
fekt, idet de, hvis de skal erstatte bilen med andre transportformer – ek-
sempelvis som fodgængere eller cyklister – bliver ”bløde trafikanter” med
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en større ulykkesrisiko. Hertil kommer, at det begrænser de berørtes mobi-
litet med begrænset livskvalitet til følge.
Arbejdsgruppen fremhæver i den forbindelse, at flere undersøgelser har
vist, at ældre bilister ikke er mere farlige i trafikken end andre aldersgrup-
per, uanset at deres ulykkesbillede adskiller sig fra andre aldersgruppers.
Arbejdsgruppen peger desuden på, at problemstillingen kompliceres yder-
ligere af, at det ikke vides, i hvilket omfang befolkningen i dag i højere
grad ønsker at fortsætte med at køre bil i en høj alder sammenlignet med
tidligere. Langt hovedparten af de ældre bilister må antages at holde op
med at køre bil, fordi de selv vælger det, og ikke fordi de ikke kan få for-
nyet deres kørekort. I den sammenhæng spiller den lægelige screening
formentlig ingen eller kun en begrænset rolle, hvilket taler for at fjerne
screeningen eller hæve aldersgrænsen.
3.3.4.
Sammenfattende anfører arbejdsgruppen, at det kan konkluderes, at
der ikke foreligger videnskabelig dokumentation for den reelle effekt af
den obligatoriske lægeundersøgelse, når kørekortindehaveren fylder 70 år.
Hertil kommer, at restlevetiden for 70-årige mænd og kvinder er steget si-
den 1961, ligesom der er indikationer på, at en række sygdomme og til-
stande af betydning for færdselssikkerheden, herunder demens, indtræder
senere i livet end tidligere. Fremskridtene på dette område er dog væsent-
ligt forskelligt i forskellige samfundsgrupper, hvorfor befolkningen i den
sammenhæng ikke kan ses under ét. Endvidere kan mental eller fysisk
svækkelse øge risikoen for trafikulykker, og risikoen for sådanne svækkel-
ser stiger alt andet lige, jo ældre man bliver.
3.3.5.
Arbejdsgruppen finder efter en samlet afvejning af de forskellige
modstridende hensyn, at der fortsat bør være en
fast aldersgrænse,
hvoref-
ter kørekort udstedes med kortere gyldighed end de nugældende 15 år med
henblik på, at det i forbindelse med fornyelse af kørekortet undersøges, om
den pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser for at ha-
ve kørekort.
Ved at fastsætte en sådan fast aldersgrænse sikres det, at kørekort kun for-
nyes til personer, som fortsat har den fornødne åndelige og legemlige før-
lighed, og at de personer, som ikke selv vil eller er i stand til at indse, at de
er til fare for sig selv eller andre, ophører med at køre bil.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.6.
Arbejdsgruppen anfører, at der ikke ses at være et snævert, nærmere
lægeligt videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny aldersgrænse.
På samme måde som ved fastsættelsen af den nuværende aldersgrænse på
70 år, vil beslutningen om at hæve aldersgrænsen således bero på bredere,
herunder i høj grad politiske overvejelser med afsæt i det, der er anført i
arbejdsgruppens rapport.
3.4. Arbejdsgruppens overvejelser om tiltag, som kan mindske risikoen for
færdselssikkerheden
3.4.1.
Hvis den nuværende aldersgrænse for obligatorisk fornyelse af kø-
rekort og indlevering af lægeattest
hæves,
jf. pkt. 3.3 ovenfor, finder ar-
bejdsgruppen, at en sådan ændring – som modvægt til den mulige negative
effekt på færdselssikkerheden, som en hævelse af aldersgrænsen kan have
– bør overvejes indført sammen med foranstaltninger, som kan være med
til at mindske risikoen for færdselssikkerheden.
3.4.2.
Arbejdsgruppen har herunder overvejet en ordning, hvor der indfø-
res pligt for en læge til at foretage indberetning til politiet eller Sundheds-
styrelsen, hvis lægen bliver opmærksom på en patient, som på grund af
helbredsforhold vil udgøre en fare for færdselssikkerheden, og hvor der i
dag meddeles et såkaldt lægeligt kørselsforbud. Der henvises om lægeligt
kørselsforbud til pkt. 3.4.3 nedenfor.
Som ulemper ved en sådan ordning peger arbejdsgruppen bl.a. på, at det
vil kunne medføre en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og patient,
og at en sådan ordning må forventes at blive særdeles omfattende og med-
føre et meget stort ressourceforbrug hos de involverede myndigheder.
Der henvises om disse overvejelser til rapportens afsnit 6.2.2.
3.4.3.
Arbejdsgruppen har desuden overvejet muligheden for at øge myn-
digheder og fagpersoners opmærksomhed på begrebet ”lægeligt kørsels-
forbud” samt retningslinjerne herfor. Et lægeligt kørselsforbud er en an-
visning om ikke at føre motorkøretøj, som en læge skal meddele patienten,
hvis det skønnes, at patientens kørsel vil udgøre en fare som følge af pati-
entens helbredsmæssige problemer. Retningslinjerne for det lægelige kør-
selsforbud fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 10. oktober 2013
om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer. Et lægeligt kør-
selsforbud meddeles i praksis ved, at lægen orienterer patienten om, at
vedkommende skal indstille sin motorkørsel, og kørselsforbuddet anføres i
patientens journal. Hvis lægen bliver opmærksom på, at patienten overtræ-
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der det lægelige kørselsforbud, eller hvis lægen vurderer, at patienten ikke
er indstillet på at overholde forbuddet, skal lægen derimod indgive anmel-
delse herom til Sundhedsstyrelsen efter § 44 i lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011. Der henvises om det lægelige
kørselsforbud og indberetningspligten efter autorisationslovens § 44 nær-
mere til afsnit 5.5.1 og 5.5.2 i arbejdsgruppens rapport.
Arbejdsgruppen anfører, at Sundhedsstyrelsen har peget på, at der ikke fo-
religger klare retningslinjer for, hvorledes problemstillingen skal håndteres
af borgeren og de involverede myndigheder, når en person pådrager sig en
sygdom af betydning for evnen til at føre motorkøretøj. Det vil i praksis
typisk være de sager, hvor lægen er i tvivl om, hvorvidt kravene til beva-
relse af kørekort er opfyldt. Disse sager håndteres i praksis forskelligt, og
fremgangsmåden afhænger ofte af, hvor i sundhedsvæsnet tvivlen opstår.
Det kan derfor overvejes at fastlægge klare retningslinjer for håndteringen
af disse sager.
Endelig bemærker arbejdsgruppen, at det kan overvejes at inddrage øvrige
aktører på færdselssikkerhedsområdet, f.eks. Rådet for Sikker Trafik og
Ældre Sagen, med henblik på oplysningskampagner vedrørende særlige
forhold af betydning for ældre bilister.
Der henvises om disse overvejelser, som vil kunne gennemføres uden lov-
ændringer, til afsnit 6.2.3 i arbejdsgruppens rapport.
3.5. Justitsministeriets overvejelser
3.5.1.
Justitsministeriet kan tilslutte sig det, der er anført i arbejdsgruppens
rapport.
3.5.2.
Justitsministeriet finder herunder, at der fortsat bør være en
fast al-
dersgrænse,
hvorefter kørekort udstedes med kortere gyldighed end de nu-
gældende 15 år med henblik på, at der administrativt kan fastsættes nær-
mere regler om, at det i forbindelse med fornyelse af kørekortet undersø-
ges, om den pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser
for at have kørekort.
Herved sikres det, at de personer, som f.eks. har begyndende demens, ”op-
fanges” på det rigtige tidspunkt, ligesom en fast aldersgrænse giver den
enkelte en konkret anledning til på et passende tidspunkt at overveje, om
man fortsat er i stand til at føre motorkøretøj på fuldt forsvarlig vis.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.5.3.
Arbejdsgruppen anfører – som nævnt ovenfor under pkt. 3.4.6 – at
der ikke ses at være et snævert, nærmere lægeligt videnskabeligt belæg for
at pege på en bestemt ny aldersgrænse. På samme måde som ved fastsæt-
telsen af den nuværende aldersgrænse på 70 år, vil beslutningen om at hæ-
ve aldersgrænsen således bero på bredere, herunder i høj grad politiske
overvejelser med afsæt i det, der er anført i arbejdsgruppens rapport.
Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet det forsvarligt, at den
nuværende aldersgrænse
hæves
til 75 år. Justitsministeriet finder, at en så-
dan ændring – som modvægt til den mulige negative effekt på færdselssik-
kerheden, som en hævelse af aldersgrænsen kan have – bør indføres sam-
men med foranstaltninger, som kan være med til at mindske risikoen for
færdselssikkerheden, jf. nedenfor under pkt. 3.5.6.
Det foreslås på denne baggrund, at færdselslovens § 59, stk. 1, ændres så-
ledes, at kørekort fremover skal kunne udstedes med en gyldighedstid på
15 år, indtil den pågældende er fyldt 75 år. Det foreslås samtidig, at ju-
stitsministeren kan fastsætte bestemmelser om gyldighedstiden for køre-
kort, der udstedes til personer, der er fyldt 73 år.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til færdselslovens § 59,
stk. 1 og 2), samt bemærkningerne hertil.
3.5.4.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet ved ændring af kø-
rekortbekendtgørelsen fastsætte, at kørekort kan udstedes med tre års gyl-
dighedstid, hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er
fyldt 73 år, men ikke 74 år, og med to års gyldighedstid, hvis ansøgeren på
det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 74 år, men ikke 75 år. Per-
soner, hvis kørekort udløber få år forinden, de fylder 75 år, vil således
kunne vælge at få fornyet kørekortet for en længere periode, end indtil de
fylder 75 år, mod at de allerede på det tidspunkt indleverer en lægeattest.
Alternativt kan de – uden lægeattest – få udstedt et kørekort med gyldig-
hed, indtil de fylder 75 år.
Hvis lovforslaget vedtages, vil grænsen for, hvornår der skal ske lægelig
kontrol i forbindelse med fornyelse af kørekort, samtidig administrativt
blive ændret, således at kontrol skal ske, hvis kørekortet udløber efter, at
den pågældende er fyldt 75 år.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår udstedelse af kørekort efter ansøgeren er fyldt 75 år, vil
det – hvis lovforslaget vedtages – blive administrativt fastsat, at kørekort
kan udstedes med to års gyldighed fra det 74. år til det 80. år. Herefter ud-
stedes kørekort (som i dag) med et års gyldighed.
Det bemærkes, at den nuværende adgang til at udstede kørekort med en
kortere gyldighedsperiode som følge af ansøgerens helbredsmæssige for-
hold ikke foreslås ændret.
3.5.5.
I lyset af forslaget om, at kørekort fremover skal kunne udstedes
med en gyldighedstid på 15 år, indtil den pågældende er fyldt 75 år, fore-
slås det endvidere, at færdselslovens § 124, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og
§ 124 c, stk. 4, som indeholder særlige regler om priser for kørekort til
personer, der er fyldt 70 år, ændres tilsvarende, således at aldersgrænsen i
disse bestemmelser også hæves til 75 år. Der henvises om de gældende be-
stemmelser til pkt. 3.1.5 ovenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til færdselslovens § 124
c, stk. 1, nr. 4, § 124, stk. 3, og § 124 c, stk. 4), samt bemærkningerne her-
til.
3.5.6.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet sammen med Sund-
hedsstyrelsen tage initiativ til at gennemføre de foranstaltninger, som er
omtalt ovenfor under pkt. 3.4.3. Justitsministeriet vil således i samarbejde
med Sundhedsstyrelsen tage initiativ til at ændre Sundhedsstyrelsens vej-
ledning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretøjer med
henblik på gennemførelse af arbejdsgruppens anbefalinger. Justitsministe-
riet vil endvidere tage kontakt til Rådet for Sikker Trafik med henblik på at
drøfte oplysningsvirksomhed vedrørende særlige forhold af betydning for
ældre bilister.
Den skærpede indberetningspligt for læger, som arbejdsgruppen har over-
vejet, og som er omtalt ovenfor under pkt. 3.4.2, foreslås derimod – under
henvisning til de anførte ulemper – ikke gennemført.
4. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med generhvervelse af førerret-
ten
4.1. Gældende ret
4.1.1.
Det er i færdselslovens § 56, stk. 1, fastsat, at motorkøretøj og stor
knallert kun må føres af en person, der har erhvervet kørekort. Kørekort
kan ifølge § 56, stk. 2, udstedes til en person, der er fyldt 18 år, er i besid-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delse af tilstrækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne ån-
delige og legemlige førlighed, og ved en prøve godtgør at have tilstrække-
lig kørefærdighed og fornødent kendskab til køretøjet og dets behandling
samt til færdselsreglerne.
Det følger endvidere af § 56, stk. 4, at har en ansøger ikke tidligere haft
kørekort til et motordrevet køretøj af samme art, skal den pågældende have
modtaget undervisning i kørefærdighed hos en godkendt kørelærer. Der er
i kørekortbekendtgørelsens kapitel 3 fastsat nærmere regler for køreunder-
visningen og dens varighed.
4.1.2.
Efter færdselslovens § 126, stk. 1, vil en række overtrædelser af
færdselsloven indebære, at den pågældende frakendes førerretten ubetin-
get.
Efter færdselslovens § 128, stk. 1, sker ubetinget frakendelse af førerretten
som udgangspunkt for et tidsrum af mellem seks måneder og ti år.
4.1.3.
Det er i færdselslovens § 60, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at har førerretten
været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun
generhverves, såfremt en kontrollerende køreprøve bestås.
Ifølge færdselslovens § 60, stk. 2, 2. pkt., kan førerretten efter ubetinget
frakendelse som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 el-
ler 2, kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et kursus i alko-
hol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køre-
prøve.
Ifølge § 60, stk. 2, 5. pkt., skal der dog ikke aflægges kontrollerende køre-
prøve, hvis den pågældende har bestået en køreprøve efter det forhold, der
gav anledning til tiltalen, og køreprøven er bestået inden for det sidste år
før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
generhvervelse af kørekort.
Tilsvarende bestemmelser er fastsat i § 111 i bekendtgørelse nr. 12 af 10.
januar 2013 om kørekort med senere ændringer (kørekortbekendtgørelsen).
Herudover fremgår det af kørekortbekendtgørelsens § 111, stk. 2, at er fø-
rerretten frakendt ubetinget inden for de første tre år efter førstegangser-
hvervelse af førerret, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, skal særlig køreun-
dervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve bestået, før fø-
rerretten kan generhverves. Bestemmelsen indeholder endvidere de tids-
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mæssige betingelser for opfyldelse af kravene til generhvervelse af fører-
retten.
Kravet om kontrollerende køreprøve blev indført ved lov nr. 261 af 9. juni
1971 om ændring af færdselsloven (Erstatning for uberettiget inddragelse
af førerretten m.v.), og bestemmelsen har hidtil ud fra en sproglig forståel-
se af ordet ”førerretten” været fortolket således, at en person, der har fået
frakendt førerretten ubetinget, altid skal
generhverve
førerretten ved at be-
stå en kontrollerende køreprøve til en allerede erhvervet køretøjskategori,
før den pågældende kan
erhverve
førerret til en ny kategori.
Det er således efter praksis en betingelse for på ny at opnå førerret efter en
ubetinget frakendelse, at man efter frakendelsestidens udløb generhverver
selve førerretten ved at bestå en kontrollerende køreprøve til den kategori
(eller de kategorier), som man havde kørekort til før frakendelsen af fører-
retten. Først når førerretten er generhvervet, kan denne udvides til at om-
fatte nye køretøjskategorier.
Dette indebærer, at en person, der f.eks. har førerret til motorcykel, men
som får frakendt førerretten ubetinget, skal generhverve førerretten til mo-
torcykel, før vedkommende kan erhverve førerret til en anden kategori,
som f.eks. almindelig personbil.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.1.
Rigspolitiet har overfor Justitsministeriet påpeget, at den nuværende
fortolkning af færdselslovens § 60, stk. 2, 1. og 2. pkt., kan give anledning
til uhensigtsmæssigheder i relation til generhvervelse i de situationer, hvor
en person kommer til skade, og derfor ikke har fysisk mulighed for at gen-
erhverve førerretten til den – eller de – køretøjskategori(er), som vedkom-
mende var indehaver af på frakendelsestidspunktet, eller af andre årsager
ikke længere ønsker at være indehaver af førerret til den pågældende køre-
tøjskategori.
Det kan i praksis dreje sig om en person, der kun har kørekort til motorcy-
kel, som får frakendt førerretten ubetinget, og som efterfølgende på grund
af forandringer i vedkommendes helbred, ikke længere er i stand til at føre
motorcykel.
4.2.2.
Justitsministeriet finder, at det bør være muligt for personer, som har
fået frakendt førerretten ubetinget, på ny at få mulighed for at føre motor-
køretøj, når frakendelsesperioden er udløbet, uanset vedkommende ikke
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
længere har fysisk mulighed for at generhverve førerretten til den – eller
de – kategori(er), som vedkommende var indehaver af kørekort til på fra-
kendelsestidspunktet.
Justitsministeriet foreslår derfor, at færdselslovens § 60, stk. 2, ændres så-
ledes, at politiet kan beslutte, at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træ-
de i stedet for aflæggelse af en kontrollerende køreprøve. Herefter vil fø-
rerretten efter frakendelsestidens udløb kunne generhverves, såfremt en
kontrollerende køreprøve bestås, eller kørekort erhverves efter de alminde-
lige regler herom i færdselslovens § 56.
Justitsministeriet finder, at politiet – i de tilfælde, hvor frakendelsen af fø-
rerretten er begrundet i vedkommendes kørsel med et køretøj i en bestemt
kategori – fortsat skal have mulighed for at stille krav om, at den kontrolle-
rende køreprøve aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til
denne kategori, jf. kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 1. Derfor foreslås
det, at beslutningen om, hvorvidt generhvervelse af førerretten konkret kan
ske på baggrund af erhvervelse af kørekort efter § 56, træffes af politiet.
Det forudsættes, at tilladelse til at ikke at generhverve førerretten ved af-
læggelse af en kontrollerende køreprøve, men derimod at opnå førerret på
ny ved at erhverve kørekort efter § 56, alene vil blive givet rent undtagel-
sesvis i de tilfælde, hvor ansøgeren har et konkret behov herfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at der efter Justitsministeriets opfattelse
ikke vil være færdselssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med
sådanne ændringer af færdselslovens § 60, stk. 2, idet ændringerne inde-
bærer, at en person, der efter frakendelsestidens udløb på ny vil benytte sin
førerret, altid vil skulle aflægge enten en kontrollerende køreprøve (lige-
som i dag) eller en køreprøve som afslutning på et nyt uddannelsesforløb i
forbindelse med erhvervelse førerret efter færdselslovens § 56.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet foretage de relevante
konsekvensændringer i de administrative forskrifter, herunder kørekortbe-
kendtgørelsen, som fastsætter nærmere retningslinjer for generhvervelse af
førerretten efter ubetinget frakendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til færdselslovens § 60,
stk. 2, 6. pkt.), samt bemærkningerne hertil.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2.3.
§ 1, nr. 2, i lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af færdselsloven
og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse af alkolås-
ordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfraken-
delse m.v.) ophæver færdselslovens §§ 60 og 60 a og erstatter disse be-
stemmelser med færdselslovens §§ 60-60 e om alkolåsordningen.
Bestemmelsen i § 1, nr. 2, blev ved lov nr. 457 af 14. maj 2014 om æn-
dring af færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand
m.v.) ophævet i forbindelse med en nyaffattelse af færdselslovens §§ 60-
60 e. Disse regler er endnu ikke trådt i kraft.
Det er på denne baggrund – af lovtekniske årsager – nødvendigt at foretage
ændring i § 60 a, som affattet ved § 1, nr. 11, i lov nr. 457 af 14. maj 2014.
Den foreslåede ændring vedrører alene muligheden for at generhverve fø-
rerretten på baggrund af erhvervelse af kørekort efter færdselslovens § 56,
og ændringen har ingen betydning for alkolåsordningen.
Der henvises til pkt. 4.2.1 og 4.2.2 ovenfor samt til lovforslagets § 2 og
bemærkningerne hertil.
5. Konsekvensændringer som følge af ny takografforordning
5.1. Gældende ret
5.1.1.
Færdselsloven indeholder en række henvisninger til Det Europæiske
Fællesskabs forordninger og direktiver samt internationale aftaler, over-
enskomster og lignende om køre- og hviletid inden for vejtransport.
Det gælder bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmel-
ser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen), der fastsætter nærmere regler
om køretider, pauser og hviletid for førere, der udfører godstransport og
passagerbefordring ad vej. Det gælder desuden Rådets forordning (EØF)
nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtrans-
port (kontrolapparatforordningen), som indeholder regler om brug af kon-
trolapparater i køretøjer, som er registreret i en medlemsstat, og som an-
vendes til transport omfattet af køre- og hviletidsforordningen.
Det er i færdselslovens § 86 a, stk. 1, fastsat, at justitsministeren kan fast-
sætte bestemmelser om gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med
overholdelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om køre- og hvi-
letid inden for vejtransport. Det er i færdselslovens § 86 a, stk. 4, fastsat, at
justitsministeren i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler om
værksteders og installatørers adgang til at blive autoriseret til at installere
og reparere kontrolapparatet, der er omfattet af de forordninger eller direk-
tiver, der er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af
stk. 1, kan fastsætte vilkår om, at værkstedet eller installatøren underkaster
sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation el.lign., jf. stk. 3.
Det er i færdselslovens § 86 a, stk. 5, fastsat, at politiet til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds for-
retningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestem-
melser fastsat i det Europæiske Fællesskabs forordninger om køre- og hvi-
letid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
Endvidere indeholder færdselsloven udtrykkelige henvisninger til kontrol-
apparatforordningen i færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5, om tilbagehol-
delse af køretøjer, og i § 134, stk. 5, 2. pkt., om dansk straffemyndighed
over overtrædelser af kontrolapparatforordningen.
Desuden er en række begreber, der hidrører fra kontrolapparatforordnin-
gen, så som ”kontrolapparat”, ”fartskriver”, ”fartskriverkort”, anvendt i en
række af færdselslovens bestemmelser.
Derudover indeholder § 124 f en betalingsbestemmelse, hvorefter der for
udstedelse af fartskriverkort til brug for den digitale fartskriver betales 525
kr.
Endelig er det i færdselslovens § 134, stk. 5, fastsat, at handlinger omfattet
af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale be-
stemmelser inden for vejtransport m.v. (køre- og hviletidsforordningen)
hører under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i straffelo-
vens §§ 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtrædelser af Rådets forord-
ning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden
for vejtransport med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og
Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i inter-
national vejtransport (AETR) under de omstændigheder, der er nævnt i ar-
tikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.1.2.
Europa-Parlamentet og Rådet har med forordning (EU) nr. 165/2014
af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport (takografforord-
ningen) vedtaget en forordning, der skal afløse den kontrolapparatforord-
ning fra 1985, som er omtalt ovenfor under pkt. 5.1.1. Baggrunden herfor
er bl.a. at der gennem årene er vedtaget en række betydelige ændringer af
kontrolapparatforordningen særligt med henblik på at ajourføre de tekniske
krav i forhold til de tekniske udviklinger. Det har ført til et behov for at
forenkle og omstrukturere de væsentligste bestemmelser.
Det følger af takografforordningen, at denne trinvis afløser den nugælden-
de kontrolapparatforordning. Takografforordningen har som udgangspunkt
virkning fra den 2. marts 2016, jf. forordningens artikel 48. Enkelte be-
stemmelser vil imidlertid finde anvendelse med virkning fra den 2. marts
2015. Disse bestemmelser vedrører autorisation af installatører, værksteder
og køretøjsfabrikanter i artikel 24, anvendelsen af førerkort og diagramark
i artikel 34, og en ændring af køre- og hviletidsforordningen i artikel 45.
Det følger af takografforordningens artikel 48, jf. artikel 47, at kontrolap-
paratforordningen ophæves til fulde med virkning fra den 2. marts 2016.
5.2. Justitsministeriets overvejelser
5.2.1.
Vedtagelsen af takografforordningen, jf. ovenfor under pkt. 5.1.2,
nødvendiggør justeringer i de af færdselslovens bestemmelser, der inde-
holder en udtrykkelig henvisning til kontrolapparatforordningen. Henset til
den gradvise overgang fra anvendelse af bestemmelser i kontrolapparat-
forordningen til anvendelse af bestemmelser i takografforordningen fore-
slår Justitsministeriet med lovforslaget, at færdselslovens § 120, stk. 1, nr.
5, og § 134, stk. 5, 2. pkt., ændres to gange, således at bestemmelse i peri-
oden 2. marts 2015 til 2. marts 2016 indeholder en henvisning til begge
forordninger, mens reglerne fra den 2. marts 2016 alene vil indeholde en
henvisning til takografforordningen, jf. lovforslaget § 1, nr. 6, 7, 13 og 14
(forslag til ændring af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5, og § 134, stk. 5,
2. pkt.), og § 3, stk. 2 og 4, samt bemærkningerne hertil.
5.2.2.
Køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen er
vedtaget under henvisning til henholdsvis traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab. Takografforordningen er vedtaget under henvis-
ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Justitsmi-
nisteriet foreslår derfor, at færdselslovens § 86 a, stk. 1 og 5, der indehol-
der generelle henvisninger til det Europæiske Fællesskabs forordninger og
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
direktiver ændres til også at omfatte en henvisning til den Europæiske
Unions retsakter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4 (forslag til ændring af færd-
selslovens § 86 a, stk. 1 og 5), og bemærkningerne hertil.
5.2.3.
Med vedtagelsen af takografforordningen er der tillige sket visse be-
grebsmæssige justeringer. Eksempelvis anvendes udtrykket ”takograf” el-
ler ”kontrolapparat” nu for udstyr, der er bestemt til installering i køretøjer
for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse
de nærmere oplysninger om sådanne køretøjers kørsel, herunder hastighe-
den. Takograf bruges gennemgående i forordningens bestemmelser. End-
videre anvendes nu begrebet ”takografkort” i stedet for ”fartskriverkort”.
Uanset at takografforordningen først fuldt ud finder anvendelse fra den 2.
marts 2016, forslås betegnelsen ”takograf” allerede nu indført, idet der ik-
ke med den ændrede terminologi i forordningen er tilsigtet en indholds-
mæssig ændring.
Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der foretages konsekvens-
ændringer i færdselsloven, f.eks. således at ”kontrolapparatet” og ”den di-
gitale fartskriver” ændres til ”takografen”, og ”fartskriverkort” til ”tako-
grafkort”, jf. henholdsvis færdselslovens § 86 a, stk. 4, om hjemmel til, at
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om værksteders og installa-
tørers adgang til at opnå autorisation til at installere og reparere kontrolap-
paratet, samt § 118, stk. 8, om bødestraf, § 124 f, om prisen for udstedelse
af fartskriverkort, § 125, stk. 1, nr. 7, om betinget frakendelse og § 126,
stk. 1, nr. 7, om ubetinget frakendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 9, 10 og 11 (forslag til ændring
af færdselslovens § 86 a, stk. 4, § 118, stk. 8, 3. pkt., § 124 f, § 125, stk. 1,
nr. 7 og § 126, stk. 1, nr. 4), og bemærkningerne hertil.
5.2.4.
Prisen for udstedelse af fartskriverkort til den digitale fartskriver re-
guleres i færdselslovens § 124 f, jf. ovenfor under pkt. 5.1. Det foreslås, at
beløbet ændres fra 525 kr. til XX kr. [beløbet vil blive kvalificeret, inden
lovforslaget fremsættes]. Herved sikres det, at beløbet tilpasses de ændrin-
ger, som takografforordningen indeholder i forhold til kontrolapparatfor-
ordningen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslag til færdselslovens § 124 f,
stk. 1), og bemærkningerne hertil.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.5.
Den nye takografforordning udvider med artikel 24, stk. 1, den eksi-
sterende autorisationsordning til udover installatører og værksteder at om-
fatte køretøjsfabrikanter. På den baggrund foreslås en ændring af færdsels-
lovens § 86 a, stk. 4, således at køretøjsfabrikanter på lige fod med instal-
latører og værksteder skal autoriseres. Desuden præciseres det, at autorisa-
tionen ligeledes angår adgangen til at kontrollere takografen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag til færdselslovens § 86 a,
stk. 4), og bemærkningerne hertil.
5.2.6.
Justitsministeriet foreslår endelig, at det i færdselslovens § 134, stk.
5, 1. pkt., om dansk straffemyndighed over overtrædelser af køre- og hvi-
letidsforordningen præciseres, at også senere ændringer af køre- og hvile-
tidsforordningen er omfattet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12 (færdselslovens § 134, stk. 5, 1.
pkt.), og bemærkningerne hertil.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort kan udstedes
med almindelig gyldighedsperiode, og den deraf følgende ændring af al-
dersgrænsen for, hvornår der skal fremvises lægeattest i forbindelse med
kørekortfornyelse, forventes på længere sigt at indebære et vist fald i antal-
let af ansøgninger om kørekortfornyelse til kommunerne og sager, som
sendes videre til politiet og derfra videre til Sundhedsstyrelsen, idet der går
længere tid, før ansøgeren skal indlevere en lægeattest i forbindelse med
ansøgningen om fornyelse. Samtidig må det forventes, at de initiativer med
hensyn til at øge læger og øvrige fagpersoners opmærksomhed på begrebet
”lægeligt kørselsforbud” samt indberetningspligten efter autorisationslo-
vens § 44, jf. lovforslagets pkt. 3.4.3 og 3.5.6, som foreslås gennemført,
hvis lovforslaget vedtages, vil indebære en stigning i antallet af sager, der
på denne baggrund forelægges politiet og Sundhedsstyrelsen med henblik
på en vurdering af, om de helbredsmæssige betingelser for at føre motor-
køretøj fortsat er opfyldt. Det må antages, at lovforslaget samlet set vil in-
debære mindre administrative lettelser og en reduktion i udgifter for de in-
volverede myndigheder af mindre betydning.
Endvidere forventes forslaget om at ændre betalingsbestemmelserne i
færdselslovens § 124, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og § 124 c, stk. 4, at
medføre en mindre indtægtsstigning for det offentlige.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover forventes lovforslaget ikke at have økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for det offentlige.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser af be-
tydning for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort kan udstedes
med almindelig gyldighedsperiode, og den deraf følgende ændring af al-
dersgrænsen for, hvornår der skal fremvises lægeattest i forbindelse med
kørekortfornyelse, vil indebære, at de berørte borgere først skal ansøge om
fornyelse af kørekort samt indhente lægeattest på et senere tidspunkt end i
dag.
Herudover forventes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede ændring af færdselslovens § 86 a, stk. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 2, gennemfører artikel 24 i forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. febru-
ar 2014 om takografer inden for vejtransport (takografforordningen), der
pålægger medlemsstaterne at fastlægge en klar national procedure, der skal
sikre, at installatører, værksteder og køretøjsfabrikanter er kompetente og
pålidelige. Desuden foretages der konsekvensændringer i færdselsloven
som følge af vedtagelsen af takografforordningen.
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. oktober 2014 til den 7. no-
vember 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Arbejdsgiver-
foreningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen for Transport og
Logistik, Camping Branchen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Dan-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407374_0030.png
mark, Chaufførernes Fagforening, Cyklistforbundet, Danmarks Motor
Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk In-
dustri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Side-
vogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik, Danske Advo-
kater, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske
Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Regio-
ner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handi-
capråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Trans-
port, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere,
Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension, Frie Danske
Lastbilvognmænd, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, In-
ternational Transport Danmark, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, MC-Touring Club Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikker-
hedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Trafik-
forskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Turistvognmændenes Ar-
bejdsgiverforening og Ældre Sagen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative konsekvenser/
ser/
merudgifter
mindreudgifter
Økonomiske konse- Mindreudgifter
af Ingen
kvenser
for
stat, mindre betydning for
kommuner og regio- kommunerne og sta-
ner
ten i forbindelse med
færre ansøgninger om
fornyelse af kørekort
Administrative konse- Administrative lettel- Ingen
kvenser
for
stat, ser af mindre betyd-
kommuner og regio- ning for kommunerne
ner
og staten i forbindelse
med færre ansøgnin-
ger om fornyelse af
kørekort
Økonomiske konse- Ingen
kvenser for erhvervs-
livet
Administrative konse- Ingen af betydning
kvenser for erhvervs-
livet
Ingen af betydning
Ingen af betydning
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407374_0031.png
Miljømæssige konse- Ingen
kvenser
Ingen
Administrative konse- Der vil gå længere tid Ingen
kvenser for borgerne
inden borgerne skal
ansøge om fornyelse
af kørekort
Forholdet
retten
til
EU- Lovforslagets § 1, nr. 2, gennemfører artikel 24 i
forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014
om takografer inden for vejtransport (takograf-
forordningen)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås ved en ændring af § 59,
stk. 1,
at hæve aldersgrænsen for,
hvornår kørekort kan udstedes med en almindelig gyldighedsperiode på 15
år, og fra hvilken alder kørekort kun kan udstedes med en forkortet gyl-
dighedsperiode, fra 70 til 75 år.
Hvis lovforslaget vedtages, vil aldersgrænsen for, hvornår kørekortindeha-
vere skal gennemgå et obligatorisk lægetjek i forbindelse med ansøgning
om fornyelse af kørekortet, blive hævet, således at lægeattest skal indleve-
res, hvis kørekortet udløber efter, at den pågældende er fyldt 75 år. Der
henvises om en overgangsordning for personer, der er fyldt 73 år på tids-
punktet for fornyelse af kørekortet, til bemærkningerne til § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.5 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås af lovtekniske årsager, at den gældende bestemmelse i § 59,
stk. 1, 3. pkt., om, at justitsministeren kan fastsætte en kortere gyldigheds-
tid for kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2, flyttes til
§ 59,
stk. 2, 1. pkt.
Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer i
bestemmelsen.
Det foreslås med bestemmelsen i § 59,
stk. 2, 2. pkt.,
at justitsministeren
kan fastsætte bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, der udstedes
til personer, der er fyldt 73 år.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede ændring af færdselslovens § 59, stk. 2, 2. pkt., skal ses i ly-
set af den foreslåede ændring af færdselslovens § 59, stk. 1, som er nævnt
ovenfor.
Hvis lovforslaget vedtages, vil grænsen for, hvornår der skal ske lægelig
kontrol i forbindelse med fornyelse af kørekort, administrativt blive æn-
dret, således at kontrol skal ske, hvis kørekortet udløber efter, at den på-
gældende er fyldt 75 år.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet samtidig i kørekortbe-
kendtgørelsen administrativt fastsætte, at kørekort kan udstedes med 3 års
gyldighedstid, hvis ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes,
er fyldt 73 år, men ikke 74 år, og med 2 års gyldighedstid, hvis ansøgeren
på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 74 år, men ikke 75 år.
Personer, hvis kørekort udløber få år forinden, de bliver 75, vil således
kunne vælge at få fornyet kørekortet for en længere periode, end indtil de
fylder 75 år, mod at de allerede på det tidspunkt indleverer en lægeattest.
Alternativt kan de – uden lægeattest – få udstedt et kørekort med gyldig-
hed, indtil de fylder 75 år.
For så vidt angår udstedelse af kørekort efter ansøgeren er fyldt 75 år, vil
det – hvis lovforslaget vedtages – blive administrativt fastsat, at kørekort
kan udstedes med 2 års gyldighed fra det 74. år til det 80. år. Herefter ud-
stedes kørekort (som i dag) med 1 års gyldighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Det foreslås, at i de tilfælde, hvor førerretten har været frakendt ubetinget,
vil retten til at føre motorkøretøj efter frakendelsestidens udløb, ud over
det nuværende krav om generhvervelse ved beståelse af en kontrollerende
køreprøve, tillige kunne erhverves på ny, hvis politiet beslutter, at erhver-
velse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for kravet om aflæggelse af
en kontrollerende køreprøve. Denne mulighed for at lade erhvervelse af
kørekort efter § 56 træde i stedet for en kontrollerende køreprøve forud-
sættes alene anvendt under ganske særlige omstændigheder, f.eks. i tilfæl-
de af, at en person, der kun har kørekort til motorcykel, og som får fra-
kendt førerretten ubetinget, efterfølgende på grund af forandringer i ved-
kommendes helbred ikke længere er i stand til at føre motorcykel.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1-4.2.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås at indsætte en henvisning til Den Europæiske Unions relevan-
te retsakter, idet takografforordningen er vedtaget under henvisning til
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og den er derfor
ikke omfattet af en henvisning til Det Europæiske Fællesskabs forordnin-
ger.
Der henvises til pkt. 5.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Med nyaffattelsen foreslås bestemmelsen i færdselslovens § 86 a, stk. 4,
tilpasset i lyset af terminologien i takografforordningen, og autorisations-
ordningen udvides. Således ændres ”kontrolapparatet” og ”den digitale
fartskriver” til ”takografen”, og ”fartskriverkort” ændres til ”takografkort”.
Samtidig justeres bestemmelsen, således at også køretøjfabrikanter kan
opnå autorisation.
Det fremgår af takografforordningens artikel 22, at installering og repara-
tioner af takografer kun må foretages af installatører, værksteder eller kø-
retøjsfabrikanter, som er autoriseret hertil af medlemsstaternes kompetente
myndigheder i overensstemmelse med artikel 24. Det fremgår endvidere af
artikel 23, stk. 1, at takografer underkastes regelmæssig kontrol af autori-
serede værksteder. Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt til
administrativt at fastsætte nærmere regler om autorisation til at installere,
kontrollere og reparere takografer i overensstemmelse med takograf-
forordningens artikel 22-24.
Der henvises til pkt. 5.2.3 og 5.2.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5, 10
og
11
Det foreslås, at færdselslovens § 118, stk. 8, § 125, stk. 1, nr. 7, og § 126,
stk. 1, nr. 7, i lyset af terminologien i takografforordningen ændres, således
at ”kontrolapparat” og ”digital fartskriver” ændres til ”takograf”, og ”fart-
skriverkort” ændres til ”takografkort”. Uanset at takografforordningen
først finder anvendelse til fulde fra 2. marts 2016, indføres den ændrede
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terminologi allerede nu, idet der ikke med den ændrede terminologi i for-
ordningen er tilsigtet en indholdsmæssig ændring.
Der henvises til pkt. 5.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 6, 7, 13
og
14
I lyset af den gradvise overgang fra anvendelse af bestemmelser i kontrol-
apparatforordningen til anvendelse af bestemmelser i takografforordnin-
gen, jf. under pkt. 5.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås
det, at færdselslovens § 120, stk. 1, nr. 5, og § 134, stk. 5, 2. pkt., der inde-
holder en udtrykkelig henvisning til kontrolapparatforordningen ændres to
gange, således at bestemmelse i perioden 2. marts 2015 til 2. marts 2016
indeholder en henvisning til begge forordninger, mens den fra den 2. marts
2016 alene vil indeholde en henvisning til takografforordningen, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 7, 8, 14 og 15, og ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 3,
stk. 2 og 4, samt bemærkningerne hertil.
Til nr. 8
De foreslåede ændringer af betalingsbestemmelserne i færdselslovens §
124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3 og § 124 c, stk. 4, er en konsekvens af
den foreslåede ændring af færdselslovens § 59, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1.
De foreslåede ændringer indebærer nærmere, at aldersgrænsen for, hvornår
ansøgeren skal betale et reduceret beløb for udstedelse af kørekort, hæves
fra 70 år til 75 år, ligesom aldersgrænsen for, hvornår ansøgeren skal beta-
le et reduceret beløb for fornyelse af kørekort med reduceret gyldighedstid
som følge af helbredsmæssige forhold, hæves tilsvarende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 9
Der foreslås med ændringerne i færdselslovens § 124 f en tilpasning til
terminologien i takografforordningen, således at ”den digitale fartskriver”
ændres til ”takografen”, og ”fartskriverkort” ændres til ”takografkort”.
Samtidig foreslås prisen for udstedelse af fartskriverkort til den digitale
fartskriver ændret fra 525 kr. til [XX] kr. [beløbet vil blive kvalificeret in-
den lovforslagets fremsættelse].
Der henvises til pkt. 5.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 12
Det foreslås, at færdselslovens § 134, stk. 5, 1. pkt., ændres, således at det
for en god ordens skyld præciseres, at også senere ændringer af køre- og
hviletidsforordningen er omfattet af bestemmelsen om dansk straffemyn-
dighed over handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hvi-
letidsforordningen, uanset om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er op-
fyldt.
På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er køre- og hviletidsforord-
ningen ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1073/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 (takografforordningen).
Der henvises til pkt. 5.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der i færdselslovens § 60 a, som affattet ved lov nr. 457 af
14. maj 2014 om ændring af færdselsloven, indsættes et nyt stk. 10, såle-
des at i de tilfælde, hvor førerretten har været frakendt ubetinget, vil fører-
retten efter frakendelsestidens udløb, ud over det nuværende krav om kon-
trollerende køreprøve, tillige kunne generhverves, hvis politiet beslutter, at
erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for kravet om kontrol-
lerende køreprøve. Der er tale om en ændring, som er identisk med den
ændring, som foretages af den gældende bestemmelse i færdselslovens §
60, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1, nr. 11, i lov nr. 457 af
14. maj 2014, hvor bl.a. den nugældende færdselslovs § 60 ændres og ny-
affattes som færdselslovens § 60 a, endnu ikke er trådt i kraft.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
lovtidende. Baggrunden herfor er, at de uhensigtsmæssigheder, der følger
af den nuværende administrative praksis for generhvervelse af førerretten i
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbindelse med ubetinget frakendelse efter Justitsministeriets opfattelse
bør ændres hurtigst muligt.
Det foreslåede
stk. 2,
indebærer, at § 1, nr. 3-6 og 9-13 (forslag til færd-
selslovens § 86 a, stk. 1, 4 og 5, § 118, stk. 8, 3. pkt., § 120 a, stk. 1, nr. 5,
§ 124 f, stk. 1, § 125, stk. 1, nr. 7, § 126, stk. 1, nr. 4, og § 134, stk. 5, 2.
pkt.), træder i kraft den 2. marts 2015, hvor de bestemmelser i takograf-
forordningen, som ændringerne skal ses i lyset af, træder i kraft.
Det foreslås i
stk. 3,
at § 1, nr. 1 og 8, træder i kraft den 1. juni 2015. Her-
ved sikres den fornødne tid til at foretage de relevante ændringer i admini-
strative forskrifter, som er nødvendige som følge af de foreslåede ændrin-
ger af færdselslovens bestemmelser om kørekorts gyldighed mv.
Det foreslåede
stk. 4,
indebærer, at § 1, nr. 7 og 14 (forslag til færdselslo-
vens § 120 a, stk. 1, nr. 5 og § 134, stk. 5, 2. pkt.), træder i kraft den 2.
marts 2016. Det skyldes, at det følger af takografforordningens artikel 48,
jf. artikel 47, at kontrolapparatforordningen helt ophæves med virkning fra
den 2. marts 2016, og at takografforordningen fuldt ud finder anvendelse
fra denne dato, jf. dog artikel 46 om overgangsforanstaltninger.
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I færdselsloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1386 af 11. december
2013, som ændret bl.a. ved lov nr.
373 af 14. april 2014, lov nr. 457
af 14. maj 2014 og senest ved §
12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 59.
Kørekortet udstedes med en
gyldighedstid på 15 år, dog højst
indtil den pågældende er fyldt 70
år. Er den pågældende på det tids-
punkt, hvor kørekortet udstedes,
fyldt 65 år, men ikke 70 år, udste-
des kørekortet med en gyldigheds-
tid på 5 år. For kørekort til de mo-
torkøretøjer, der er nævnt i § 57,
stk. 2, kan justitsministeren fastsæt-
te en kortere gyldighedstid.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter
bestemmelser om gyldighedstiden
for kørekort, der udstedes til perso-
ner, der er fyldt 70 år. Justitsmini-
steren kan endvidere bestemme, at
et kørekort, når forholdene taler
derfor, skal gælde i kortere tidsrum
end fastsat i stk. 1.
1.
I
§ 59, stk. 1 og 2
affattes såle-
des:
»Kørekort udstedes med en gyl-
dighedstid på 15 år, dog højst ind-
til den pågældende er fyldt 75 år.
Stk. 2.
Justitsministeren kan
fastsætte en kortere gyldighedstid
for kørekort til de motorkøretøjer,
der er nævnt i § 57, stk. 2. Ju-
stitsministeren kan fastsætte reg-
ler om gyldighedstiden for køre-
kort, der udstedes til personer, der
er fyldt 73 år. Justitsministeren
kan endvidere bestemme, at et kø-
rekort, når forholdene taler derfor,
skal gælde i kortere tidsrum end
fastsat i stk. 1. «
§ 60.
[…]
Stk. 2.
Har førerretten været fra-
kendt ubetinget, kan retten efter
frakendelsestidens udløb kun gen-
erhverves, såfremt en kontrolleren-
de køreprøve bestås. Har førerret-
ten været frakendt ubetinget som
følge af spirituskørsel, kan retten
kun generhverves, såfremt ansøge-
ren forinden har gennemført kursus
i alkohol og trafik (A/T-kursus) og
har bestået en kontrollerende køre-
2.
I
§ 60, stk. 2,
indsættes efter 5.
pkt.:
»Politiet kan beslutte, at erhver-
velse af kørekort efter § 56 kan
træde i stedet for aflæggelse af en
kontrollerende køreprøve.«
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
prøve. Køreprøven kan aflægges
før frakendelsestidens udløb. Den
praktiske prøve kan dog tidligst af-
lægges 1 måned før frakendelsesti-
dens udløb. Har domfældte bestået
en køreprøve efter det forhold, der
gav anledning til tiltalen, skal kon-
trollerende prøve ikke aflægges, så-
fremt prøven er bestået inden for
det sidste år før frakendelsestidens
udløb og inden for det sidste år før
ansøgningen om generhvervelse af
kørekort. Beståelse af en køreprøve
fritager ikke for gennemførelse af
A/T-kursus.
§ 86 a.
Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om gen-
nemførelsen, anvendelsen og kon-
trol med overholdelsen af Det Eu-
ropæiske Fællesskabs forordninger
og direktiver samt internationale
aftaler, overenskomster eller lig-
nende om køre- og hviletid inden
for vejtransport.
[…]
Stk. 4.
Justitsministeren kan i for-
bindelse med fastsættelsen af nær-
mere regler om værksteders og in-
stallatørers adgang til at blive auto-
riseret til at installere og reparere
kontrolapparatet, der er omfattet af
de forordninger eller direktiver, der
er nævnt i stk. 1, eller af forskrifter,
der er udstedt i medfør af stk. 1,
fastsætte vilkår om, at værkstedet
eller installatøren underkaster sig
tilsyn af en godkendt myndighed,
privat organisation el. lign., jf. stk.
3.
Stk. 5.
Politiet har til enhver tid
uden retskendelse mod behørig le-
gitimation adgang til en virksom-
heds forretningslokaler, forret-
ningsbøger og papirer m.v., herun-
der materiale, der opbevares i elek-
tronisk form, med henblik på at fø-
re kontrol med bestemmelser fast-
sat i det Europæiske Fællesskabs
forordninger om køre- og hviletid
3.
I
§ 86 a, stk. 1
og
5,
indsættes
efter »Det Europæiske Fælles-
skabs«: »og Den Europæiske
Unions«.
4.
§ 86 a, stk. 4,
affattes således:
»Stk.
4.
Justitsministeren kan i
forbindelse med fastsættelsen af
nærmere regler om installatørers,
værksteders og køretøjsfabrikan-
ters adgang til at opnå autorisation
til at installere, kontrollere og re-
parere takografen, der er omfattet
af de forordninger eller direktiver,
der er nævnt i stk. 1, eller af for-
skrifter, der er udstedt i medfør af
stk. 1, fastsætte vilkår om, at in-
stallatøren, værkstedet eller køre-
tøjsfabrikanten underkaster sig til-
syn af en godkendt myndighed,
privat organisation el.lign., jf. stk.
3. «
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inden for vejtransport og bestem-
melser fastsat i medfør af stk. 1 og
2.
§ 118.
[…]
Stk. 8.
I forskrifter, der udstedes i
medfør af loven, kan der fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne. Der
kan endvidere fastsættes straf af
bøde eller fængsel indtil 4 måneder
for overtrædelse af bestemmelser i
de forordninger, der er nævnt i § 86
a, stk. 1, og for overtrædelse af be-
stemmelser i forskrifter, der er ud-
stedt i medfør af § 86 a, stk. 1. Ved
fastsættelsen af bøder for overtræ-
delse af bestemmelserne om brugen
af kontrolapparatet, diagramark og
fartskriverkort som omfattet af 2.
pkt. skal det indgå som en skær-
pende omstændighed, i hvilket om-
fang overtrædelsen er egnet til at
forhindre effektiv kontrol med
overholdelsen af bestemmelserne
som nævnt i 2. pkt.
5.
I
§ 118, stk. 8, 3. pkt.,
ændres
»kontrolapparatet« til: »takogra-
fen«, og »fartskriverkort« ændres
til: »takografkort«.
§ 120 a.
Politiet kan tilbageholde
køretøjer i tilfælde af overtrædelse
af […]
5) Det Europæiske Fællesskabs
forordning om kontrolapparatet
inden for vejtransport eller
6.
§ 120 a, stk. 1, nr. 5,
affattes
således:
»5) Det Europæiske Fællesskabs
forordning om kontrolapparatet
inden for vejtransport og Den Eu-
ropæiske Unions forordning om
takografer inden for vejtransport
eller«.
7.
§ 120 a, stk. 1, nr. 5,
affattes
således:
»5) Den Europæiske Unions for-
ordning om takografer inden for
vejtransport eller«.
§ 124 c.
Der betales:
[…]
4) 155 kr. for fornyelse af køre-
kort til lille lastbil, lastbil, lille
8.
I
§ 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c,
stk. 3,
og
§ 124 c, stk. 4,
ændres
»70 år« til: »75 år«.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bus, bus samt henholdsvis lille
lastbil, lastbil, lille bus og bus
med stort påhængskøretøj for
ansøgere, der ikke er fyldt 70 år,
[…]
Stk. 3.
For fornyelse af kørekort
for ansøgere, der er fyldt 70 år, be-
tales 50 kr.
Stk. 4.
Fornyelse af kørekort, der
er tidsbegrænset som følge af hel-
bredsmæssige forhold, sker uden
betaling for ansøgere, der ikke er
fyldt 70 år.
§ 124 f.
For udstedelse af fart-
skriverkort til brug for den digitale
fartskriver betales 525 kr.
9.
I
§ 124 f, stk. 1,
ændres ”fart-
skriverkort” til: ”takografkort”,
”den digitale fartskriver” ændres
til: ”takografen” og ændres »525
kr.« til: »[XX] kr.«
§ 125.
Føreren af et motordrevet
køretøj, hvortil der kræves køre-
kort, bortset fra lille knallert, skal
betinget frakendes retten til at føre
et sådant køretøj, hvis føreren
[…]
7) føreren inden for en periode
af 3 år har gjort sig skyldig i
seks forhold vedrørende kon-
trolapparatet, der er omfattet af
de forordninger, der er nævnt i
§ 86 a, stk. 1, eller af forskrifter,
der er udstedt i medfør af § 86 a,
stk. 1,
10.
I
§ 125, stk. 1, nr. 7,
ændres
»kontrolapparatet« til: »takogra-
fen«.
§ 126.
Føreren af et motordrevet
køretøj, hvortil der kræves køre-
kort, bortset fra lille knallert, skal
ubetinget frakendes retten til at føre
et sådant køretøj, hvis føreren
[…]
4) har ført køretøjet, selv om
denne vidste eller burde vide, at
11.
I
§ 126, stk. 1, nr. 4,
ændres
»kontrolapparat« til: »takograf«.
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der var foretaget et uautoriseret,
konstruktivt indgreb i køretøjets
kontrolapparat eller dets forbin-
delser,
§ 134.
[…]
Stk. 5.
Handlinger omfattet af ar-
tikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 561/2006 af 15. marts
2006 om harmonisering af visse
sociale bestemmelser inden for vej-
transport m.v. (køre- og hviletids-
forordningen) hører under dansk
straffemyndighed, uanset om be-
tingelserne i straffelovens §§ 6-9 er
opfyldt. Det samme gælder over-
trædelser af Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 af 20. december
1985 om kontrolapparatet inden for
vejtransport med senere ændringer
(kontrolapparatforordningen) og
Europæisk overenskomst om arbej-
det for besætninger på køretøjer i
international vejtransport (AETR)
under de omstændigheder, der er
nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i
køre- og hviletidsforordningen.
12.
I
§ 134, stk. 5, 1. pkt.,
indsæt-
tes efter »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr.
561/2006 af 15. marts 2006 om
harmonisering af visse sociale be-
stemmelser inden for vejtransport
m.v. «: »med senere ændringer«.
13.
I
§ 134, stk. 5, 2. pkt.,
indsæt-
tes efter »Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 af 20. decem-
ber 1985 om kontrolapparatet in-
den for vejtransport med senere
ændringer (kontrolapparatforord-
ningen)«: », Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 af 4. februar 2014 om
takografer inden for vejtransport
m.v. (takografforordningen) «.
14.
§ 134, stk. 5, 2. pkt.,
affattes
således: »Det samme gælder over-
trædelser af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 af 4. februar 2014 om
takografer inden for vejtransport
m.v. (takografforordningen) og
Europæisk overenskomst om ar-
bejdet for besætninger på køretø-
jer i international vejtransport
(AETR) under de omstændighe-
der, der er nævnt i artikel 19, stk.
2, 1. pkt., i køre- og hviletidsfor-
ordningen«.
§1
11.
§§ 60
og
60 a
ophæves, og i
stedet indsættes:
Ȥ 60.
Politiet kan inddrage fø-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rerretten, hvis den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne for
at få kørekort. Hvis en person næg-
ter at medvirke til de undersøgelser
eller prøver, der er nødvendige til
en afgørelse heraf, kan politiet
straks inddrage førerretten.
Spørgsmålet om, hvorvidt den på-
gældende er afhængig af brug af
euforiserende stoffer eller andre
bevidsthedspåvirkende stoffer eller
ikke er ædruelig, kan forlanges
indbragt for domstolene. Indbrin-
gelsen sker efter reglerne i straffe-
lovens § 78, stk. 3.
§ 60 a.
Har førerretten været fra-
kendt ubetinget, kan retten efter
frakendelsestidens udløb kun gen-
erhverves, hvis en kontrollerende
køreprøve bestås.
Stk. 2.
Har førerretten været fra-
kendt ubetinget som følge af spiri-
tuskørsel eller overtrædelse af § 54,
stk. 1 eller 2, kan retten kun gener-
hverves, hvis domfældte har gen-
nemført et kursus i alkohol, narko
og trafik (ANT-kursus) og har be-
stået en kontrollerende køreprøve.
Ved ubetinget frakendelse af fører-
retten som følge af spirituskørsel
omfattes ansøgeren endvidere af
reglerne om alkolåse, jf. stk. 3 og §
132 a, stk. 1.
Stk. 3.
Generhvervelse i de første
2 år efter frakendelsestidens udløb
er endvidere betinget af, at ansøge-
ren indtil udløbet af de 2 år deltager
i en alkolåsordning, hvis førerretten
har været frakendt ubetinget som
følge af
1) spirituskørsel med en promil-
le på over 2,00 eller en alkohol-
koncentration i udåndingsluften
på over 1,00 mg pr. liter luft el-
ler
2) gentagelsestilfælde af spiri-
tuskørsel bortset fra anden-
gangstilfælde med en promille
på højst 1,20 eller en alkohol-
koncentration i udåndingsluften
på højst 0,60 mg pr. liter luft ef-
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ter et førstegangstilfælde med en
promille på højst 2,00 eller en
alkoholkoncentration i udån-
dingsluften på højst 1,00 mg pr.
liter luft.
Stk. 4.
Generhvervelse af fører-
retten i den i stk. 3 nævnte periode
(alkolåsperioden) giver alene ret til
at føre et eller flere køretøjer, hvori
der er installeret en alkolås, og som
er omfattet af alkolåsordningen.
Stk. 5.
Frakendes førerretten ube-
tinget i alkolåsperioden for forhold,
der ikke omfatter spirituskørsel, su-
spenderes alkolåsperioden. Efter
frakendelsestidens udløb er gener-
hvervelse i en periode svarende til
den del af alkolåsperioden, der re-
sterede på tidspunktet for fraken-
delsen, betinget af, at ansøgeren i
den nævnte periode deltager i en
alkolåsordning efter stk. 3. Har fø-
rerretten været inddraget i medfør
af § 130, stk. 1, udgør den i 2. pkt.
nævnte periode den del af alko-
låsperioden, der resterede på tids-
punktet for inddragelsen.
Stk. 6.
Ved overtrædelse af de
vilkår for alkolåsordningen, som
fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2,
kan politiet inddrage førerretten
med virkning for resten af alko-
låsperioden. Spørgsmålet om ind-
dragelse af førerretten efter 1. pkt.
kan forlanges indbragt for domsto-
lene efter reglerne i straffelovens
§ 78, stk. 3.
Stk. 7.
Kørsel i alkolåsperioden i
et motordrevet køretøj, hvortil der
kræves kørekort, og som ikke er
omfattet af stk. 4, straffes efter
§ 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.
Stk. 8.
Kontrollerende køreprøve
kan aflægges før frakendelsestidens
udløb. Den praktiske prøve kan dog
tidligst aflægges 1 måned før fra-
kendelsestidens udløb. I sager om-
fattet af stk. 3, hvor ansøgeren ikke
deltager i en alkolåsordning, kan
den praktiske prøve tidligst aflæg-
ges 1 måned før alkolåsperiodens
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udløb.
Stk. 9.
Har domfældte bestået en
køreprøve efter det forhold, der gav
anledning til tiltalen, skal kontrolle-
rende prøve ikke aflægges, hvis
prøven er bestået inden for det sid-
ste år før frakendelsestidens udløb
og inden for det sidste år før an-
søgningen om generhvervelse af
førerretten. Beståelse af køreprøve
fritager ikke for gennemførelse af
ANT-kursus.
§2
I lov nr. 457 af 14. maj 2014 om
ændring af færdselsloven (Skær-
pet indsats mod kørsel i påvirket
tilstand m.v.), foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 11,
indsættes, efter
»beståelse af køreprøve fritager
ikke for gennemførelse af ANT-
kursus. «:
»Stk.
10.
Politiet kan beslutte, at
erhvervelse af kørekort efter § 56
kan træde i stedet for aflæggelse
af en kontrollerende køreprøve. «
§ 60 b.
Er førerretten blevet fra-
kendt betinget, skal føreren inden
for en frist, der fastsættes af politi-
et, aflægge en kontrollerende køre-
prøve. Er førerretten frakendt be-
tinget som følge af spirituskørsel
eller overtrædelse af § 54, stk. 1 el-
ler 2, skal føreren forinden have
gennemført et kursus i alkohol,
narko og trafik (ANT-kursus). Fø-
rerretten inddrages, hvis den kon-
trollerende køreprøve ikke bestås
eller vedkommende nægter at med-
virke til den. Kontrollerende køre-
prøve skal dog ikke aflægges, hvis
domfældte har bestået en køreprøve
efter det forhold, der gav anledning
til frakendelsen. Beståelse af en kø-
reprøve fritager ikke for gennemfø-
relse af ANT-kursus.
§ 60 c.
Er kørselsforbud pålagt i
medfør af § 127 for forhold omfat-
tet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller
11, eller stk. 3, kan førerretten kun
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gengives, hvis føreren forinden har
gennemført fornyet, særlig køreun-
dervisning og har bestået en kon-
trollerende køreprøve.
Stk. 2.
Er kørselsforbud pålagt i
medfør af § 127 for forhold omfat-
tet af § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9, el-
ler § 126, stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr.
1 eller 2, kan førerretten kun gen-
gives, hvis føreren forinden har
gennemført et kursus i alkohol,
narko og trafik (ANT-kursus) og
har bestået en kontrollerende køre-
prøve.
Stk. 3.
For at generhverve fører-
retten skal fornyet, særlig køreun-
dervisning være gennemført og
kontrollerende køreprøve bestået,
hvis føreren inden for de første 3 år
efter førstegangserhvervelse af fø-
rerret har begået en forseelse, for
hvilken førerretten er frakendt ube-
tinget
1) i medfør af § 126, stk. 1, nr.
5,
2) som følge af, at føreren har
gjort sig skyldig i flere forhold,
der hver for sig er omfattet af
§ 125, stk. 1-3, hvoraf et af for-
holdene er omfattet af stk. 1, nr.
1-4, eller stk. 3, og dette forhold
er begået inden for de første 3 år
efter førstegangserhvervelse af
førerret, eller
3) som følge af, at føreren har
gjort sig skyldig i forhold, der er
omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4,
eller stk. 3, der medfører en ube-
tinget frakendelse af førerretten i
medfør af § 126, stk. 1, nr. 8 el-
ler 10.
Stk. 4.
Særlig køreundervisning
eller ANT-kursus skal gennemfø-
res, og kontrollerende køreprøve
skal aflægges, uanset om domfæld-
te har bestået en køreprøve efter det
forhold, der gav anledning til kør-
selsforbuddet eller den ubetingede
frakendelse.
§ 60 d.
Den, hvis førerret midler-
tidigt eller endeligt er inddraget el-
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ler frakendt, skal aflevere sit køre-
kort til politiet.
§ 60 e.
Justitsministeren kan
fastsætte regler om indholdet og
gennemførelsen af den kontrolle-
rende køreprøve, kurset i alkohol,
narko og trafik (ANT-kurset) og
den særlige køreundervisning, jf.
§§ 60 a-60 c.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fast-
sætte regler om indholdet og gen-
nemførelsen af alkolåsordningen,
jf. § 60 a, stk. 3. Justitsministeren
kan efter forhandling med ved-
kommende minister henlægge sine
beføjelser efter 1. pkt. til anden
statslig myndighed. Justitsministe-
ren kan endvidere henlægge admi-
nistrationen af de efter 1. og 2. pkt.
fastsatte regler til anden offentlig
myndighed efter forhandling med
vedkommende minister eller til
privat virksomhed og i forbindelse
hermed fastsætte regler for de på-
gældendes virksomhed i forbindel-
se med administrationen af ordnin-
gen. Justitsministeren kan i øvrigt
fastsætte regler om godkendelse af
private virksomheder, til hvem op-
gaver er henlagt efter 3. pkt.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fast-
sætte regler om, at private virk-
somheder, til hvem opgaver er hen-
lagt efter stk. 2, kan foretage be-
handling af oplysninger om enkelt-
personers rent private forhold, her-
under videregive sådanne oplys-
ninger til en offentlig myndighed,
hvis det må anses for nødvendigt af
hensyn til at gennemføre alkolå-
sordningen, jf. § 60 a, stk. 3.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fast-
sætte regler om inddragelse af fø-
rerretten i medfør af § 60, § 60 a,
stk. 6, og § 60 b.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr
for deltagelse i alkolåsordningen,
jf. § 60 a, stk. 3.«
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen
efter bekendtgørelsen i Lovtiden-
de, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3-6 og 9-13, træder
i kraft den 2. marts 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 8, træder i
kraft den 1. juni 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 7 og 14, træder i
kraft den 2. marts 2016.
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
48