Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1422891_0001.png
Digital Marketing Support ApS
___________________________________________________________________________________
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Frederiksberg, den 14. november 2014
Folketinget og offentligheden vildledt med opdigtede og falske rettigheder fra USA og ført
bag lyset i et forsøg på at dække over en velorganiseret finansiel- og cyberkriminalitet i
forbindelse med dommerbijobberi. Domæneloven vedtaget på falsk grundlag
Erhvervs- og Vækstministeriet skabte opbakning til domæneloven på grundlag af urigtige og
falske oplysninger. Med usandheder og fortielser forsøger ministeriet at dække over en
velorganiseret finansiel- og cyberkriminalitet, hvor et netværk af bagmænd og bijobsdommere i
årevis har beriget sig ved salg af licens for opdigtede og falske rettigheder fra USA.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i lang tid siddet med såvel viden som dokumentation for, at
Folketinget gennemgående blev vildledt til at vedtage domæneloven på grundlag af opdigtede
rettigheder fra USA og på grundlag af foreningen DIFO's fiktive overtagelse af internet-
leverandørernes (ISP'ernes) domænekundeporteføljer og rettigheder via brancheforeningen FIL.
Ministeriet valgte ikke at orientere Folketinget og offentligheden om problemerne, som det
daværende Videnskabsministerium forsøgte at løse i stilhed, bl.a. med det mislykkede valg af
Afilias og DotDK som administratorer for ».dk« og skift til administrationsmodellen »Shared
Registry System«,
noget der var uventet og overraskende for mange medlemmer af Folketinget,
idet Folketinget og offentligheden gennemgående blev ført bag lyset.
I den reviderede domænelov åbner Erhvervs- og Vækstministeriet døren på klem for en mulig
administration af ».dk« ved »Shared
Registry System«,
men holder fortsat Folketinget og
offentligheden bag lyset omkring den reelle baggrund og problemerne med det »Sole
registry
System«,
som foreningen DIFO har indført i Danmark, problemer som endnu ikke er løst.
Foreningen DIFO's »Sole
Registry System«,
hvor registranter af ».dk«-domænenavne påstås kun at
have fået deres domænenavne »til
låns«
efter en påstået »masseaftale
med foreningen DIFO«,
og
hvor ISP'ernes påstås kun at være »forhandlere/mellemhandlere« af DIFO's - og efter
domæneloven, den danske stats - rettigheder til ».dk«, er bygget på DIFO's opdigtede og falske
rettigheder fra USA og på DIFO's fiktive overtagelse af ISP'ernes kundeporteføljer og rettigheder.
Dette har Erhvervs- og Vækstministeriet været klar over i lang tid. Ministeriet har øjensynligt
vurderet det vigtigere for regeringen at stikke Folketinget og offentligheden en "nødløgn" og
dække over den velorganiseret finansiel og cyberkriminalitet, med højtplaceret embedsmænd og
bijobsdommere som gerningsmænd, end at komme frem med sandheden og leve op til sine
forpligtelser og værne om retssamfundets grundlæggende værdier.
Flere hundredetusinder borgere og virksomheder er i årevis blevet franarret penge, rettigheder og
formuegoder mens bagmændene til bedraget uretmæssigt har skaffet sig millioner af kroner på
deres opdigtede og falske rettigheder fra USA og fået vedtaget love på falsk grundlag.
______________________________________________________________________________
Digital Marketing Support ApS Bernhard Bangs Alle 39
2000 Frederiksberg
Telefon 33 11 28 28 E-mail [email protected] CVR-nr. 18 68 98 98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0002.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Det er rystende og stærkt anfægteligt, at en regering kan acceptere, at der forgår noget så illegalt
og uacceptabelt, og i årevis med vildledning har holdt hånd over den organiserede økonomiske
kriminalitet mens Folketinget og offentligheden holdes for nar. Hele sandheden skal frem i lyset.
Systematisk svigt
I det følgende skal vi kort dokumentere og redegøre for,
1) at Folketinget og offentligheden groft er blevet vildledt og ført bag lyset i forhold til
domænenavne og ».dk«, og at dette er sket i forbindelse med dommeres bijobberi;
2) at Folketinget selvsagt kan vedtage love om domænenavne og om ».dk« uafhængigt af
foreningen DIFO's opdigtede og falske rettigheder fra organisationen ICANN;
3) at internetleverandørerne (ISP'erne) og domæneregistranter i årevis er blevet snydt og
bedraget med foreningen DIFO's opdigtede rettigheder fra USA og Folketinget vildledt med
en fiktiv overdragelse af disse falske rettigheder fra USA til den danske stat;
4) at hverken foreningen DIFO eller den danske stat har fået rettighederne til ».dk« fra den
amerikanske organisation ICANN og USA's regering, eller har overtaget hverken ISP'ernes
kundeporteføljer og rettigheder eller registranternes rettigheder til deres domænenavne;
5) at registranter af .dk-domænenavne ikke har fået deres domænenavne »til
låns«,
hverken
fra foreningen DIFO, organisationen ICANN, USA's regering eller den danske stat;
6) at foreningen DIFO ingen reel opbakning har for sit virke, som hverken er forankret i
internetsamfundet eller i et demokratisk fundament, men alene er forankret i foreningens
opdigtede og falske rettigheder fra USA. I modsætning til andre private foreninger har
foreningen DIFO's medlemmer ikke ønsket at bakke op om deres forening DIFO, ved at
betale kontingenter til DIFO og indgå medlemsoverenskomster og implementere DIFO's
politik og regelsæt via medlemmernes egne respektive vedtægter og forretningsbetingelser;
7) at foreningen DIFO's krav om betaling af licensafgift på ca. 5 mio. kroner årligt for
foreningens opdigtede rettigheder fra USA, jf.
bilag 1,
er direkte svindel og bedrageri.
Licensbetalingerne er gået videre til bagmændene, herunder bijobsdommere fra højesteret,
også efter vedtagelsen af domæneloven, hvor DIFO overdrog de opdigtede rettigheder til den
danske stat, og hvor licenskravet derefter burde tilfalde statskassen og ikke foreningen DIFO;
8) at Erhvervs- og Vækstministeriet har svigtet sin oplysningspligt og sandhedspligt og
tilsynspligt i forhold til internettet og domænenavne;
9) at der er behov for at genetablere retssikkerheden omkring internettet og domænenavne i
Danmark. Domænenavne udgør en helt central del af den identitet, som brugere og
virksomheder anvender formuer og omfattende ressourcer til at skabe på internettet. Hverken
identiteten eller de underliggende domænenavne er »til
låns«
fra DIFO eller den danske stat;
10) at domæneloven ikke opfylder de retsstatsprincipper, der gælder inden for EU og i
Danmark, idet loven bygger på foreningen DIFO's opdigtede og falske rettigheder fra USA og
på foreningens fiktive og falske overtagelse af ISP'ernes kundeporteføljer og rettigheder.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Skeletterne fra Helge Sanders tid som Videnskabsminister
Domæneloven blev i sin tid fremsat af den daværende videnskabsminister Helge Sander som en
håndsrækning til foreningen DIFO i kølvandet på omfattende retssager mellem DIFO og Digital
Marketing Support (DMS), hvor DMS anfægtede foreningens rettigheder fra USA til ».dk«.
Ikke alene blev Folketinget vildledt til at vedtage domæneloven på grundlag af falske og opdigtede
rettigheder fra USA og på grundlag af foreningen DIFO's fiktive overtagelse af ISP'ernes
rettigheder, men også ministrenes tilsyn med lovens anvendelse er fuldstændigt svigtet.
Siden lovens vedtagelse har der fra ministrenes side ikke været nogen kontrol med hverken lovens
anvendelse eller bagmændene til DIFO og dets nævns agerende med loven.
Såvel den daværende videnskabsminister Helge Sander som den nuværende ansvarlige minister,
Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen, har accepteret hvad som helst fra foreningen
DIFO og Klagenævnet for Domænenavne, uden at spørge hvad det er, til hvem eller hvorfor.
Dokumenteret oplysninger om organiserede svindel i DIFO og klagenævnet, og om borgere, der på
åbenlys retsstridig vis er blevet frataget rettigheder til domænenavne, som de i årevis har ejet, har
ministrene valgt at overhøre, selvom DIFO og klagenævnet agerede med ministrenes mandat.
Heller ikke vedvarende oplysninger om manglende konkurrence og innovation på ».dk«, som bl.a.
resulterede i DK Hostmaster A/S' salg af uvirksomme æøå-domænenavne til mange borgere og
virksomheder, fik ministrene til at reagere på DK Hostmaster A/S' manglende indsigt, teknisk
inkompetence og langsommelighed. Tilsvarende æøå-domænenavne virkede nemlig upåklageligt,
blot de blev registreret med endelsen .co.dk. Men det måtte registranterne ikke for DIFO, for det
skaber konkurrence til DIFO og DK Hostmaster A/S og giver valgfrihed til registranterne.
Registranterne fik heller ikke nogen hjælp i deres forgæves forsøg på at få DIFO og DK
Hostmaster A/S til at refundere de ca. 30 mio. kroner, som DK Hostmaster A/S - grundet
retsstridig monopol - havde opkrævet for de uvirksomme æøå-domænenavne.
Virksomheder med konkurrerende aktivitet til DIFO og DK Hostmaster A/S fik frataget - eller
forsøgt frataget - deres domænenavne retsstridigt, jf. bl.a. retssagerne om co.dk, som kulminerede
med Helge Sanders fremsættelse af domæneloven bygget på opdigtede rettigheder fra USA.
Foreningen DIFO's illegale greb om rettigheder til ».dk« er flere gange blevet brugt til at krænke
og undertrykke den demokratiske ytringsfrihed og til at udøve retsstridig censur på internettet.
Kritiske synspunkter kan på nuværende tidspunkt ikke fremføres på internettet på et .dk-
domænenavn, da registranten risikerer at miste retten til sit domænenavn, blot foreningen DIFO
eller dets klagenævn ikke er enige i de synspunkter, der bliver fremført på adressen.
Erhvervs- og vækstministeriet har i mange sammenhænge fungeret som en forlænget arm for
DIFO's bagmænd og ukritisk videreekspederet bestillinger. Domæneloven er nu indrettet således,
at ingen andre end DIFO kan opfylde lovens betingelser for at være "administrator" for ».dk«.
Bagmændenes ønske om, helt at droppe det i forvejen farcelignende udbud af ».dk«, er nu indført i
den reviderede domænelov. Fremover kan ministeren droppe farceudbuddet af ».dk« for direkte -
og i strid med reglerne om fri konkurrence og markedsvilkår indenfor EU - at forlænge foreningen
DIFO's "tilladelse
til at være administrator".
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Organiseret økonomisk- og cyberkriminalitet og svindel i forbindelse med dommerbijobberi
Foreningen DIFO's bagmænd - navnlig Mads Bryde Andersen og hans daværende underbo på
privatadressen i København, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, og hendes kollega fra
Dommerudnævnelsesrådet, landsdommer Kaspar Linkis - har fra starten gjort det klart, at deres
mål var den enorme værdi, der ligger i rettighederne på internettet og domænenavne.
Med opdigtede rettigheder fra USA og en fiktiv overtagelse af ISP'ernes kundeporteføljer fik de
den daværende videnskabsminister Helge Sander til at fremsætte domæneloven på et svigagtigt
grundlag og frarøve mange borgere og virksomheder rettigheder, formuegoder og penge.
Som eksempler på domænenavne, som en borger eller en mindre virksomhed har ejet i årevis, men
som DIFO og dets nævn - ved åbenlys svigagtige, tvivlsomme eller kontroversielle afgørelser - har
fravristet ejeren til fordel for bijobsleverandører og venner, kan nævnes orango.dk, nets.dk,
laerkevang.dk, arkitekten.dk, advokat.dk, advokater.dk, eof.dk, energi.dk og klonk.dk.
DIFO og Klagenævnet for Domænenavne v/ højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og
landsdommer Kaspar Linkis blev taget på fersk gerning mens de svindlede og misbrugte en falsk
klage til at træffe en afgørelse om, at co.dk, som foreningen DIFO i årevis forgæves har forsøgt at
tvangsovertage, skulle inddrages til fordel for DIFO, jf. klagenævnets jr. nr. 2009-0128.
Selv med klare bevisførelser, der tvang klageren til at trække den falske klage tilbage, forsøgte
højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen ihærdigt at få den svigagtige afgørelse fuldbyrdet.
På klagerens regning anmodede højesteretsdommeren DK Hostmaster A/S om at fuldbyrde den
svigagtige inddragelse til fordel for DIFO, og erklærede sagen for endeligt afsluttet.
Både klageren og den indklagede, Digital Marketing Support ApS (DMS), blev tvunget til unødige
at bruge yderligere ressourcer på sagen, med skriverier til bl.a. IT- og Telestyrelsen og trussel mod
DK-Hostmaster A/S, for at blokere fuldbyrdelsen af højesteretsdommerens svigagtige afgørelse.
Selvom højesteretsdommeren erklærede sagen for endeligt afsluttet den 16. november 2011,
fortsatte dommeren at vildlede offentligheden med, at sagen fortsat var verserende i 2014.
Efter at DMS var begyndt at dementere højesteretsdommerens og kollegaers urigtige oplysninger,
skiftede de deres forklaringer, og forsøger nu at forsvare sig med, at de fra deres advokat ikke har
fået status på sagen, idet de var blevet stævnet for det fusk og den svindel, der var sket i sagen.
Dommerne Lene Pagter Kristensen og Kaspar Linkis har til d.d., november 2014, endnu ikke
offentliggjort en redegørelse for det passerede i sagen. Grunden den store divergens mellem deres
oplysninger og det faktum, at deres afgørelse ikke blev fuldbyrdet - fordi den beviseligt var
svigagtig og blev blokeret - er der fortsat forvirring i offentligheden omkring afgørelsen.
Foreningen DIFO og Klagenævnet for Domænenavne er hverken åben, gennemsigtig eller ikke-
diskriminerende. Her bliver borgere og virksomheder snydt og bedraget til fordel for venner og
bijobsleverandører, alt sammen dækket ind bag domæneloven bygget på opdigtede rettigheder.
Og ansvaret for den vildledning af Folketinget og offentligheden, der er sket i forbindelse med
fremsættelse af domæneloven på grundlag af falske og opdigtede rettigheder fra USA og på
grundlag af foreningen DIFO's fiktive overtagelse af ISP'ernes kundeporteføljer og rettigheder,
ligger hos den daværende videnskabsminister Helge Sander og hans embedsmænd.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Hele sandheden skal frem i lyset
Både det daværende Videnskabsministerium, med Helge Sander i spidsen, og det nuværende
Erhvervs- og Vækstministeriet, med Henrik Sass Larsen i spidsen, har i årevis haft kendskab til
den organiserede kriminalitet med domænenavne og svindlen med opdigtede rettigheder fra USA.
Hverken USA's regering eller organisationen ICANN har tildelt foreningen DIFO de rettigheder til
».dk«, som foreningen har opdigtet at have fået fra USA, og som foreningen ved domæneloven
fiktivt overdrog til den danske stat og ved domæneloven eksklusivt fået retur til administration.
At det er gået så vidt, at Folketinget bliver ført bag lyset og vildledt til at vedtage love på grundlag
af falske rettigheder fra USA for at dække over omfattende organiseret økonomisk kriminalitet,
kan henføres til det omfattende bijobberi og afhængighedsforhold til bijobs, der eksisterer hos
mange af landets højtplacerede embedsmænd, særligt højesteretsdommerne og "eksperterne".
I det konkrete tilfælde med domæneloven kan den vildledning af Folketinget og offentligheden der
har fundet sted, direkte henføres til følgende bagmænd og deres omfattende bijobberi og
afhængighedsforhold til bijobs: højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, landsdommer Kaspar
Linkis, højesteretsdommer Jon Stokholm og prof. dr. jur. Mads Bryde Andersen.
Den anvendte fremgangsmåde med at dække over vennernes finansielle kriminalitet udstiller en
kultur hos mange centraltplacerede embedsmænd, som er uacceptabel. Det udstiller et embedsværk
og ministrer, som fejler ved at se imellem fingre i forhold til noget, der er ulovligt og umoralsk.
Så snart en minister får sådan en viden, skal denne agere ved at undersøge sagen og bringe alt,
hvad der sker af ulovligheder til ophør. Erhvervs- og Vækstministeriets forsøg på at dække over
den organiserede økonomiske kriminalitet i forbindelse med bijobberi er ikke tillidsvækkende.
Ansvaret for det svigt, der er sket i forbindelse med de falske og urigtige oplysninger, som på ny er
lagt til grund for den reviderede domænelov, og svigt med tilsynspligten over for DIFO og
Klagenævnet for Domænenavne, ligger hos Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen.
Det er også Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen, der politisk kan drages til ansvar for
den vildledning af Folketinget i forbindelse med den reviderede domænelov og den omfattende
svindel med rettigheder til domænenavne, der har fundet sted efter regeringsskiftet.
Folketinget og offentligheden skal da ikke holdes for nar. Og det er Erhvervs- og Vækstminister
Henrik Sass Larsens opgave og pligt at bringe fuld åbenhed omkring domænesagen og pålægge
sine embedsmænd at lægge de retsstridige metoder på hylden og komme frem med sandheden.
Erhvervs- og Vækstministeren og Klagenævnet for Domænenavne mangler stadig at orientere
offentligheden om, at den af klagenævnet - med ministerens mandat og på vegne af ministeren -
trufne afgørelse, jf. klagenævnets jr. nr. 2009-0128, er svigagtig og derfor blev blokeret for
fuldbyrdelse. Offentlighedsorienteringen er påkrævet, da nævnet selv har offentliggjort afgørelsen
uden de fornødne oplysninger om, at den var svigagtig og blev blokeret for fuldbyrdelse.
Erhvervs- og Vækstministeren mangler stadig at tage afstand fra den af klagenævnet, med
ministerens mandat og på vegne af ministeren, anvendte fremgangsmåde i bl.a. sag nr. 2009-0128,
som beviselig er svigagtigt. Ministeren har heller ikke taget klart afstand til den omfattende
organiserede svindel med domænenavne, som ministeriet udmærket har vidst, er stået på i årevis.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0006.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden ført bag lyset i forbindelse med den reviderede domænelov
Ved lovforslag L 66 vildledte Erhvervs- og Vækstminister Henrik Sass Larsen på ny Folketinget
og offentligheden om ».dk« og om et eventuelt ».jylland«, og vildledte med flere urigtige
oplysninger, bl.a. "at
rettighederne til ».dk« er blevet særligt tildelt den danske stat",
mens
rettighederne til et eventuelt ».jylland« bliver tildelt andre.
Faktum er imidlertid det stik modsat af hvad, ministeren har oplyst Folketinget og offentligheden.
Topdomænenavne, som den danske stat har fundet frem til og fået oprettet i domænenavne-
systemet, f.eks. ».danmark«, tilhører den danske stat. Dette gælder naturligvis også et eventuelt
».jylland«, som vil tilhøre initiativtageren, f.eks. den danske stat eller regionen, akkurat som f.eks.
».eu«, som Europa har fundet frem til og fået oprettet, tilhører Europa.
Topdomænenavnet ».dk« derimod er noget det internationale ISO-agentur og organisationen
IANA har fundet frem til, som standard internetbetegnelse for landområdet, og er oprettet af
ISP'erne i samarbejde med organisationen IANA, til ISP'ernes brug ved udbud af domænenavne i
landområdet, og har aldrig været særligt tildelt den danske stat eller overdraget til den danske stat.
Ejerskab af rettighederne til ».dk« - med licensbetalinger til DIFO - er noget DIFO's bagmænd og
deres tidligere advokat, højesteretsdommer Jon Stokholm, har fundet på, og ved domæneloven
fiktivt har overdraget til den danske stat. Ingen andre end domæneudvalget under Jon Stokholm
har deltaget i den fiktive overdragelse af de opdigtede rettigheder fra USA til den danske stat.
Ved lovforslag L 66 vildledte desuden Erhvervs- og Vækstministeren på ny med DIFO's urigtige
oplysninger om, at DIFO er administrator (registry) for ».dk« efter en overtagelse af ».dk« og en
kundeportefølje fra foreningen FIL, selvom ministeriet udmærket vidste, at dette ikke er rigtigt.
Foreningen FIL har aldrig været administrator (registry) for ».dk« og har aldrig haft, endsige
overdraget, rettigheder til ».dk« eller en kundeportefølje til DIFO, som på intet tidspunkt har været
administrator (registry) for ».dk« eller fået rettigheder til ».dk« fra brancheforeningen FIL.
Brancheforening FIL administrerede medlemskabet af brancheforeningen FIL ved at fastsætte et
regelsæt for medlemskredsen, indgå en hostmasteraftale på vegne af medlemskredsen, håndhæve
brancheforeningens regelsæt via medlemmernes respektive forretningsbetingelser, opkræve
kontingenter og ekskludere de medlemmer, der ikke overholdte brancheforeningens regelsæt.
Foreningen DIFO administrerer sine opdigtede rettigheder fra USA i forhold til ».dk«, og har solgt
rettighederne i licens til DK Hostmaster A/S, jf. bl.a.
bilag 1.
Ved domæneloven overdrog DIFO
de opdigtede rettigheder til den danske stat og derefter fik disse retur til administration.
Ingen af organisationerne oplistet som medlemmer af foreningen DIFO (Dansk Industri, Dansk
Erhverv, Advokatsamfundet, Danske Advokater, Finansrådet, Horesta, FDIH mfl.) har givet DIFO
deres opbakning ved at betale kontingenter til DIFO og indføre i deres egne vedtægter et
medlemskrav, der forpligter medlemmerne at implementere og håndhæve foreningen DIFO's
beslutninger og regelsæt via medlemmernes respektive vedtægter og forretningsbetingelser.
Det er denne manglende reelle opbakning til DIFO, der har ført til foreningens bedrageri i forhold
til ».dk«, med opdigtede rettigheder fra USA. Foreningen DIFO's virke er udelukkende holdt
kunstigt i live, gennem en domænelov bygget på falske og opdigtede oplysninger.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0007.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Intet behov for den danske stats ejerskab af rettighederne til ».dk« eller ».jylland«
I kraft af sin territorialhøjhed og suverænitet kan den danske stat principielt vedtage love om hvad
som helst, og selvsagt kan vedtage love om internettet og domænenavne, herunder især om
domænenavne med geografisk tilknytning til Danmark, f.eks. ».dk«, ».jylland« og ».danmark«.
Den danske stat er således ikke nødtvunget til at eje rettigheder til hverken ».dk« eller ».jylland«
for at kunne vedtage den generelle erhvervsregulerende lov, som domæneloven siges at være.
At den danske stat principielt kan vedtage love om hvad som helst betyder imidlertid ikke, at den
daværende regering, ved en domænelov tilvejebragt på grundlag af falske rettigheder fra USA, kan
overtage ISP'ernes rettigheder og videregive dem til foreningen DIFO, og forvandle ISP'erne til
»forhandlere/mellemhandlere« af ISP'ernes egne services og ydelser, og reducere registranter af
.dk-domænenavnes rettigheder, således at registranterne kun får deres domænenavne »til
låns«.
Ifølge foreningen DIFO og deres tidligere advokat, højesteretsdommer Jon Stokholm, som var
formand for domæneudvalget, udgør domæneloven den lovmæssige kodifikation af foreningen
DIFO's rettigheder til ».dk«. Disse rettigheder har vist sig at være opdigtede og falske.
Hverken ISP'erne eller registranterne har afgivet eller overdraget deres rettigheder til hverken
foreningen DIFO eller den danske stat. Rettighederne til internettet og domænenavne er ikke »til
låns«,
hverken fra foreningen DIFO, ICANN, USA's regering eller den danske stat.
Landets love skal være tilvejebragt på legal vis og på grundlag af sandfærdige oplysninger, hvilket
ikke er tilfældet med domæneloven affattet af højesteretsdommer Jon Stokholm og hans venner.
Regeringen er derfor nød til at finde et andet grundlag at lovgive om ».dk« på, end at overtage
opdigtede og falske rettigheder fra USA og erklære internetrettigheder som værende »til
låns«.
Det daværende Forskningsministeriums oprindelige plan om omorganisering af hostmaster-
funktionen, jf.
bilag 3,
er en mulighed. Den baserer sig på såvel ISP'ernes rettigheder til at
administrere ».dk« som på registranternes ejerskab af rettigheder til deres .dk-domænenavne.
Det er denne plan om omorganisering af dk-hostmasterfunktionen, som foreningen DIFO og
højesteretsdommer Jon Stokholm har forplumret med DIFO's opdigtede rettigheder fra USA.
Domæneloven skal bringes i overensstemmelse med retsstatsprincipperne inden for EU.
Det er regeringens ansvar at løse problemet, og helst uden "nødløgne" og vildledning.
Modsat foreningen DIFO, som har opdigtet rettigheder til ».dk« for at kunne opkræve ca. 5 mio.
kr. årligt i »licens«, kan den danske stat - indenfor skattereglerne i EU - ved lov opkræve skatter
og afgifter på domænenavne til indbetaling til statskassen - og ikke til DIFO, som det er sket.
Foreningen DIFO's krav om licens på ».dk« er ren svindel og bedrag. Dette skal stoppes.
Det er ganske uacceptabelt, at nogle myndigheder tilsyneladende tager borgerne for nar og
forsøger at dække over den organiserede svindel. Sagen skal belyses, svindlen skal bringes til
ophør og bagmændene holdes til ansvar for deres gerninger. Alt andet er utilfredsstillende.
Med den på illegal vis tilvejebragte domænelov har man politisk skruet den dynamiske udvikling
på området tilbage i tiden, fra et moderne internetsamfund til Sovjetunions tid, med statsstyret
monopoler, tilladelser, kammerateri og vennetjenester. Dette er ganske uacceptabelt.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0008.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Foreningen DIFO's opdigtede rettigheder fra USA og domæneloven
Ved stiftelse af foreningen DIFO påstod bagmændene falskeligt, jf. bl.a.
bilag 1 og 2,
at
foreningen havde fået rettighederne til ».dk« fra USA's regering via organisationen ICANN.
På denne baggrund indførte DIFO et »Sole
Registry System«
og bestemte, at registranter af ».dk«-
domænenavne fremover kun har deres domænenavne »til
låns«
og at ISP'erne fremover kun er
»forhandlere/mellemhandlere« af DIFO's rettigheder fra ICANN i forhold til ».dk«.
Med de opdigtede rettigheder fra USA som retsgrundlag besluttede DIFO at inddrage flere
værdifulde generiske domænenavne fra registranter, og påbegyndte inddragelserne med
domænenavnet co.dk. Dette blev straks anfægtet af Digital Marketing Support ApS (DMS).
Sagen endte ved domstolene og Østre Landsret nedlagde et forbud mod DIFO's beslutning, da det
blev påvist, at DIFO ikke som påstået havde fået rettighederne til ».dk« fra USA.
Inden retssagerne var endeligt afsluttet og forholdet tilstrækkeligt belyst, intervenerede den
daværende videnskabsminister Helge Sander. Han nedsatte et lovforberedende udvalgt, ledet af
DIFO og deres tidligere advokat, højesteretsdommer Jon Stokholm. Ved domæneloven overdrog
DIFO sine opdigtede rettigheder til den danske stat og sikrede sig at få dem retur til administration.
Det blev efterfølgende indgående dokumenteret ved retssagerne - og tilstået af DIFO - at
foreningen slet ikke havde fået de rettigheder til ».dk«, som foreningens bagmænd falskelig havde
påstået at foreningen havde fået fra USA, og ved domæneloven overdraget til den danske stat.
De grundlæggende oplysninger, som den daværende videnskabsminister Helge Sander har brugt
som fundament for domæneloven, har viste sig at være opdigtet, falske og urigtige.
Foreningen DIFO's rettigheder til ».dk« var ganske enkelt fiktive, og overdragelsen til den danske
stat ligeledes fiktivt. Foreningen har slet ikke været berettiget til at indføre et »Sole
Registry
System«
eller bestemme, at registranter af ».dk«-domænenavne kun har deres domænenavne »til
låns«
eller at ISP'erne kun er »forhandlere/mellemhandlere« af foreningens rettigheder til ».dk«.
Derfor forsøgte det daværende Videnskabsministerium at vende tilbage til de oprindelige
domænenavnerettigheder før stiftelsen af DIFO, jf. den oprindelige aftale mellem det daværende
Forskningsministeriet og brancheforeningen FIL, om omorganisering af dk-hostmasterfunktionen,
bygget på en robust konkurrence og på et system, hvor registranterne »ejer« rettighederne til deres
domænenavne, som de kan »tage
med sig ved skift af leverandør«,
jf.
bilag 3.
Videnskabsministeriet udpegede Afilias og DotDK som administrator af ».dk« med henblik på et
skift fra DIFO's »Sole
Registry System«
til den globale standard »Shared
Registry System«.
Imidlertid stod Videnskabsministeriets manglende ærlighed omkring problemet med DIFO's falske
rettigheder fra USA i vejen for ændringen væk fra DIFO's »Sole
Registry System«.
Udpegningen af Afilias og DotDK som administratorer blev forkastet, da loven var skræddersyet
til foreningen DIFO og deres »Sole
Registry System«.
En lovændring var påkrævet.
Den kontinuerlige manglende ærlighed og åbenhed hos nogle politikere er et stort demokratisk
problem. Domæneloven hviler på falske rettigheder fra USA og på et stort bedrag, og på denne
måde slet ikke opfylder de retsstatsprincipper, der gælder inden for EU og i Danmark.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0009.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Videnskabsminister Helge Sander og licensmillioner til vennerne
Med henblik på at skaffe sig adgang til indtægter fra ISP’ernes salg af domænenavne i Danmark,
ca. 50. mio. kr. årligt, opdigtede prof. dr. jur. Mads Bryde Andersen og højesteretsdommer Lene
Pagter Kristensen rettigheder til ».dk« fra USA's regering og ICANN til deres forening DIFO.
Ved aftalen vedlagt som
bilag 1,
som Mads Bryde Andersen og hans DIFO-kollega Martin von
Haller Grønbæk ved en retsstridig selvkontrahering har underskrevet på vegne af både DIFO og
det skuffeselskab, som de købte til formålet og omdøbte DK Hostmaster A/S, gjorde de krav på 10
kr. om året pr. domænenavn i »licens« for foreningen DIFO's opdigtede rettigheder til ».dk«.
Licensbeløbet skulle ifølge aftalen opkræves hos registranter og viderebetales til DIFO.
På baggrund af Østre Landsrets underkendelse af DIFO's opdigtede rettigheder fra USA, og på
DIFO's begæring, nedsatte den daværende videnskabsminister Helge Sander et lovforberedende
udvalg, hovedsagligt bestående af DIFO's medlemmer, ledelse og repræsentanter.
Højesteretsdommer Jon Stokholm, der tidligere var DIFO's advokat i retssagerne om de opdigtede
rettigheder fra USA, blev udpeget som formand for domæneudvalget. Foreningens stifter og
formand, Mads Bryde Andersen, blev udpeget som næstformand for domæneudvalget.
Domæneloven blev derefter bygget på de samme opdigtede og falske rettigheder fra USA, som
Østre Landsret allerede havde underkendt, og på foreningen DIFO's fiktive overtagelse af
ISP'ernes kundeporteføljer og rettigheder via brancheforeningen FIL.
For deres medvirken til at føre Folketinget og offentligheden bag lyset fik medlemmerne af
domæneudvalget vennetjenester og en andel af de ca. 5 mio. kroner, som foreningen DIFO årligt
opkræver i licens for de opdigtede rettigheder fra USA. Beløbet er løbende udbetalt til de
medvirkende via bijobs, bl.a. hos foreningen DIFO og datterselskabet DK Hostmaster A/S.
Domæneloven blev sat i værk af bagmændene Mads Bryde Andersen, Lene Pagter Kristensen,
Kaspar Linkis og Jon Stokholm for at dække over deres bijobsnetværkets omfattende organiserede
økonomiske kriminalitet. Med loven førte de Folketinget og offentligheden bag lyset mens de
franarrede ISP'ere og registranter rettigheder og adskillige millioner af kroner.
Domæneloven er daværende videnskabsminister Helge Sanders skalkeskjul for vennernes
organiserede finansiel- og cyberkriminalitet. ISP'ernes rettigheder før og efter stiftelse af
foreningen DIFO er de samme. ISP'erne er de retmæssige leverandører af domænenavne, og er
ikke »forhandlere/mellemhandlere« af foreningen DIFO's rettigheder til ».dk«.
Registranter af .dk-domænenavne ejer rettighederne til deres domænenavne, og var ikke forpligtet
til at underkaste sig forening DIFO's bestemmelser og regler eller til at betale licens til foreningen.
Allerede ved afgørelsen af 30. august 2002 i sag B-2966-00 fik nogle dommere i Østre Landsret
styr på foreningen DIFO's opdigtede rettigheder i forhold til ».dk« og domænenavne i Danmark.
Østre Landsret blev dog trynet ned politisk, af den daværende videnskabsminister Helger Sander
og vennerne Mads Bryde Andersen, Lene Pagter Kristensen, Kaspar Linkis og Jon Stokholm, som
på tidspunktet havde akut problemer med at skaffe et juridisk fundament for bl.a. licensbetalinger,
som forening DIFO allerede havde opkrævet for sine opdigtede og falske rettigheder til ».dk«.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Folketinget misbrugt til at dække over organiseret økonomisk- og cyberkriminalitet i
forbindelse med dommerbijobberi
Foreningen DIFO's påståede rettigheder fra ICANN dannede grundlag for bl.a.: (1) DIFO's krav
om ca. 5 mio. kr. om året i
licens
på ».dk«; (2) DIFO's »Sole
Registry System«
og DIFO's eneret
som leverandør af .dk-domænenavne; (3) forvandlingen af ISP'erne om til »forhandlere
og
mellemhandlere«
af DIFO's rettigheder til ».dk«; (4) DIFO's ændring af rettigheder så registranter
kun får deres domænenavne »til
låns«,
(5) DIFO's regler om inddragelse af .dk-domænenavne.
Derfor var det centralt for DIFO's bagmænd, der var overrepræsenteret i domæneudvalget, at
påstanden om ICANN's tildeling af ».dk« til foreningen DIFO blev videreført i domæneloven.
I deres betænkning og lovgrundlaget overdrog domæneudvalget DIFO's opdigtede rettigheder fra
USA til den danske stat, mod DIFO's erklæring om, ikke at ville gøre et erstatningskrav vedr.
»ekspropriationen« af de opdigtede rettigheder fra USA gældende. Herefter skete der ikke
yderligere i forhold til overdragelsen af de fiktive rettigheder fra USA til den danske stat.
Faktum er, at såvel DIFO's rettigheder til ».dk« som overdragelsen til den danske stat var et
fupnummer. ICANN 's kontrakt vedr. landekodedomænenavne som ».dk«, den såkaldte »IANA-
kontrakt«,
giver ganske enkelt ikke ICANN en kompetence til at kunne overdrage et
landekodedomænenavn som ».dk« til en stat - uanset om det er den danske stat eller en bananstat.
ICANN's kontrakter sågar forbyder ICANN at ændre på den etablerede politik vedrørende
landekodedomænenavne og deres administratorer. ICANN’s chefjurist, Louis Touton - manden
der indgik aftalerne med USA's regering - har flere gange påpeget, at ingen regering ejer sit
landekodedomænenavn. Og det er foreningen DIFO og domæneudvalget udmærket klar over.
Regeringerne har indflydelse på flere af de mange faktorer, der skal tages stilling til, når en
administrator skal udskiftes. I ICANN's dokumenter har chefjuristen flere gange fremhævet såvel
regeringernes manglende ejerskab af deres landekodedomænenavne som regeringernes indflydelse
på de faktorer, der skal tages stilling til, når en administrator skal udskiftes. Her fremgår bl.a.:
»… Selvom disse faktorer er ønsker fra regeringen i det pågældende land, "ejer" ingen regering
sit ccTLD [landekodedomæne] og kan ikke beordre ICANN eller [USA's] handelsministeriet til at
tage skridt med hensyn til et ccTLD. I henhold til den gældende politik "ejes" ccTLD'erne faktisk
slet ikke på nogen måde; de stilles til rådighed til gavn for hele internetsamfundet.«
Derfor var det heller ikke ICANN's kontrakt vedr. landekodedomænenavne som f.eks. ».dk«,
IANA-kontrakten,
som DIFO og domæneudvalget lagde til grund for ICANN's påståede
kompetencer til at overdrage ».dk« og domænekundeporteføljer til DIFO og til den danske stat.
I stedet for
IANA-kontrakten,
der omhandler landekodedomænenavne - men ikke giver ICANN de
fornødne kompetencer - henviste DIFO og domæneudvalget fejlagtigt til en helt anden aftale
mellem USA's regering og ICANN, nemlig aftalememorandum af 25. november 1998,
omhandlende bl.a. private topdomænenavne, som f.eks. ».jylland« og ».danmark«, som såvel
DIFO som den danske stat kan få oprettet og eje rettighederne til.
Rettighederne til det allerede etablerede landekodedomæne ».dk« og kundeporteføljerne derimod
kunne ICANN hverken overdrage til DIFO eller den danske stat. Domæneudvalget og DIFO har
hele tiden vist, at de tog Folketinget og danskerne ved næsen, da de overdrog DIFO's opdigtede
rettigheder til den danske stat og fik dem leveret hvidvaskede tilbage til DIFO til administration.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0011.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Foreningen DIFO’s fiktiv overtagelse af ISP'ernes domænekundeporteføljer via
brancheforeningen FIL og DIFO's fiktiv overtagelse af rettighederne til ».dk« fra ICANN
Som det tydeligt fremgår af udskrifterne af 16. november 1996 og af 26. august 1999 fra databasen
over administratorer af landekodedomænenavne,
bilag 4 og 5,
var det selskabet DKnet A/S, CVR
nr. 18 01 37 46 (navnforandring til DK Hostmaster A/S i 1998, se udskrift på
bilag 6),
der frem til
år 2000 var administrator (registry) for ».dk« og var registreret i IANA's administratordatabase.
Foreningen FIL derimod har hverken været administrator for ».dk« eller været registreret i IANA's
administratordatabase. FIL har aldrig haft nogen domænekundeportefølje eller ejet rettighederne til
hverken ».dk« eller ISP'ernes kundeporteføljer. FIL var en brancheforening - punktum.
Registreringen af administratorer i IANA's database i USA har den praktisk funktion, at den guider
ISP'ere verden over til at finde frem til administratorer af topdomænenavne. Registreringen af
DKnet A/S i IANA's administratordatabase i USA indebar ikke, at DKnet A/S havde fået
rettighederne til ».dk«, som
i henhold til den gældende politik faktisk slet ikke kan ejes på nogen
måde, men alene er stillet til rådighed til gavn for hele internetsamfundet.
DKnet A/S og dets ejer, Tele Danmark A/S, var derfor nødt til, via brancheforeningen FIL, at
indgå en hostmasteraftale med ISP'erne i Danmark, ejerne af domænekundeporteføljerne under
.dk-topdomæne, for at få DKnet A/S' juridiske rettigheder og kompetencer fastsat.
Brancheforeningen FIL har på intet tidspunkt indgået aftaler med registranter af .dk-domænenavne
eller overdraget nogen kundeportefølje eller aftaler til foreningen DIFO, således som det fejlagtigt
er blevet lagt til grund for flere domstolsafgørelser og domæneloven. Hverken foreningen FIL eller
DIFO har været administrator (registry) for ».dk« eller haft kundeporteføljer under ».dk«.
Administratorerne (registry) for ».dk« var DKnet A/S og den nuværende DK Hostmaster A/S, som
begge har til opgave at udføre en hostmasterfunktion for ISP'erne, dvs. at varetage en DNS- og
databasepasningsopgave for ISP'erne på betingelser og vilkår, som ISP'erne har fastsat i
samarbejde med de relevante myndigheder, jf. den hostmasteraftale, som DKnet A/S havde
indgået med ISP'erne via brancheforeningen FIL.
Foreningen DIFO’s oplysninger om, at have overtaget rettighederne til ».dk« og en
kundeportefølje med aftaler hos foreningen FIL, oplysninger som er lagt til grund for bl.a.
domæneloven, er opdigtede, hvilket DIFO efterfølgende har anerkendt og tilstået ved domstolene.
Da det ikke er foreningen DIFO - men derimod ISP'erne - der leverer domænenavne til
registranterne, er foreningen DIFO ikke den legitime part til at fastsætte vilkårene for ISP'ernes
levering af domænenavne til ISP'ernes respektive kunder.
Foreningen DIFO kan - på lige fod med andre interesseorganisationer - varetage sine medlemmers
interesser, ligesom f.eks. foreningen FIL gjorde, og opkræve kontingenter og fastsætte vilkår for
medlemskab af foreningen og ekskludere medlemmer, der ikke overholder de fastsatte vilkår.
Foreningen DIFO’s påståede overtagelse af ISP'ernes kundeporteføljer og overtagelse af
rettigheder til ».dk« er ganske enkelt fiktivt og opdigtede. Registranternes aftaler med deres
respektive ISP'ere er ikke blevet overtaget af hverken foreningen FIL eller DIFO, og registranterne
ejer rettighederne til deres domænenavne, som de hverken har fået »til
låns«
fra foreningerne FIL
eller DIFO, eller fra den danske stat.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0012.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
DK Hostmaster A/S’ direkte overtagelse af administrationen af ».dk« fra DKnet A/S
Med lånte 500.000 kr. i Unibank købte foreningen DIFO's bagmænd den 2. december 1999
skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 af 1. juli 1999 af advokatfirmaet Stakemann i København, jf.
bilag 8 side 1.
Selskabets udskrift er vedlagt som
bilag 7,
jf. CVR nr. 24 21 03 75.
Skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 af 1. juli 1999 købte derefter de 2 UNIX-maskiner og de
arbejdspladser, som DKnet A/S anvendte til at varetage dk-hostmasterfunktionen og være
administrator (registry) for ».dk«. Skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 af 1. juli 1999 overtog ved
samme lejlighed selskabsnavnet »DK Hostmaster A/S« fra DKnet A/S.
Her er det vigtigt at bide mærke i, at den faktiske delegering af domænenavne i
domænenavnesystemet, herunder delegering af topdomænenavne som ».dk«., sker fra
navneservercomputere til navneservercomputere.
Den faktiske delegering af ».dk«-topdomænet fra domænenavnesystemets rodservere var sket til
de 2 UNIX-maskiner, som DKnet A/S var »System
administrator«
for, hvilket vil sige at DKnet
A/S var administrator (registry) eller hostmaster for ».dk« topdomænet i domænenavnesystemet.
Ved fra DKnet A/S at overtage de 2 UNIX-maskiner med delegeringen af ».dk«-topdomænet har
Skuffeselskabet af 1. juli 1999 overtaget delegeringen af ».dk«-topdomænet fra DKnet A/S.
Foreningen DIFO derimod har intet overtaget i forhold til ».dk«-topdomænet. DIFO har fra
advokatfirmaet Stakemann i København købt aktierne i skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516.
Skuffeselskabet A/S af 1. juli 1999 – nu DK Hostmaster A/S – fortsatte derefter varetagelsen af
administratoropgaven for ».dk«, blot med nye ejere, DIFO i stedet for Tele Danmark A/S.
Skuffeselskabet af 1. juli 1999, DK Hostmaster A/S, har således overtaget delegeringen af ».dk«
direkte fra DKnet A/S - og ikke fra foreningen DIFO, som intet har leveret i forhold til ».dk«.
Idet hostmasteraftalen mellem ISP’erne og DKnet A/S var udløbet i januar 1999, kunne DKnet
A/S ikke i december 1999 overdrage hostmasteraftalen til skuffeselskabet af 1. juli 1999 (DK
Hostmaster A/S), som derfor blev henvist til selv at afklare de juridiske forhold med ISP’erne, som
jo er ejerne af kundeporteføljerne med .dk-domænenavne.
Registranterne havde ikke indgået deres aftaler med DKnet A/S, som ingen juridiske muligheder
havde for at overdrage ISP’ernes kundeporteføljer til skuffeselskabet af 1. juli 1999. Som det bl.a.
fremgår af
bilag 8 side 2,
kendte DKnet A/S heller ikke helt til identiteten af ejerne af de
registrerede domænenavne eller til aftalerne mellem registranterne og deres respektive ISP'ere.
Aftalen mellem DKnet A/S og skuffeselskabet af 1. juli 1999 var begrænset til skuffeselskabets
overtagelse af selskabsnavnet »DK Hostmaster A/S« og de 2 UNIX-maskiner og arbejdspladserne.
Skuffeselskabet af 1. juli 1999 (DK Hostmaster A/S) var derfor nødt til at indgå en selvstændig
hostmasteraftale med ejerne af kundeporteføljerne under ».dk«, ISP’erne, for at få de nødvendige
juridiske rettigheder og mandat til at varetage administratoropgaven (registry) for ».dk«.
I stedet for at gå i dialog med ISP'erne med henblik på forhandling af indholdet af en evt.
hostmasteraftale med skuffeselskabet, valgte DIFO’s bagmænd at opdigte rettigheder til ».dk« fra
USA og bedrage med en fiktiv overtagelse af kundeporteføljer via brancheforeningen FIL og
sælge licens for opdigtede rettigheder til registranterne via DK Hostmaster A/S.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Domæneudvalgets omfattende brug af DIFO's opdigtede rettigheder fra ICANN og DIFO's
fiktive overtagelse af opdigtede aftaler mellem foreningen FIL og domæneregistranter
I grundlaget for domæneloven - betænkning nr. 1450 om domænenavne - lagde domæneudvalget
fejlagtigt til grund, at brancheforeningen FIL var administrator (registry) for ».dk« og var ejer af
rettighederne til ».dk« efter en påstået tildeling fra IANA i USA, og at brancheforeningen FIL var
leverandøren af ».dk« og havde indgået aftaler med registranter af .dk-domænenavne.
Domæneudvalget lagde derefter fejlagtigt til grund, at foreningen DIFO fra ICANN havde fået
rettighederne til ».dk« overdraget fra brancheforeningen FIL og at DIFO havde overtaget
brancheforeningen FILs påståede aftaler med registranter af .dk-domænenavne.
Med højesteretsdommer Jon Stokholm som formand gentog domæneudvalget formandens tidligere
anbringender som advokat for DIFO i retssagerne mod DMS, og fejlagtigt lagde følgende til grund
for domæneloven: (1) at det var ICANN, der havde tildelt foreningen DIFO opgaven med at
administrere ».dk«; (2) at DIFO fra ICANN havde fået vide kompetencer og at DIFO ikke var
underlagt retlige forpligtelser i forhold til hverken ICANN eller den danske regering, der retligt
kunne forpligte DIFO til at forvalte ».dk« på en bestemt måde; (3) at DIFO’s aftalegrundlag med
ICANN ikke kunne påberåbes af danske registranter, og at konsekvensen af, at DIFO ikke iagttog
ICANN’s retningslinjer eller ikke opfyldte ICANN’s forudsætninger alene kunne være, at DIFO af
ICANN blev frataget retten til ».dk«; (4) at det er USA's regering via ICANN og foreningen DIFO
- og ikke ISP'erne - der er leverandøren af domænenavne til registranterne.
Jon Stokholm og domæneudvalget konkluderede dertil fejlagtigt, at DIFO fra ICANN havde fået
eneret
til ».dk« og var blevet administrator for ».dk« og havde samme retlige råderum som det, der
tilkommer en leverandør af abonnementstjenester i henhold til et løbende aftaleforhold.
På denne baggrund lagde Jon Stokholm og domæneudvalget fejlagtigt til grund for domæneloven,
at DIFO var berettiget til at vedtage et regelsæt om ».dk«; at DIFO’s regelsæt må anskues som
DIFO’s selvpålagte begrænsninger i eget virke i forhold til registranter og registratorer; at
registranternes rettigheder til deres .dk-domænenavne udgøres alene af en ret til at modtage en
tjenesteydelse fra DIFO mod betaling, på de vilkår DIFO til enhver tid har henvist til.
I forhold til domænenavne registreret før DIFO's påståede overtagelse af ».dk« lagde Jon
Stokholm og domæneudvalget fejlagtigt til grund, at registranterne havde indgået deres
registreringsaftaler med brancheforeningen FIL, og at DIFO's regelsæt alene udgør en ensidig
ændring af de aftaler, som registranterne påstås at have indgået med brancheforeningen FIL.
Domæneudvalget lagde derefter som mål, at registranter efter DIFO's vilkår ikke længere ejer
rettighederne til deres domænenavne, og at registreringer foretaget før DIFO ikke måtte få en
bedre ret end registreringer, der er foretaget efter DIFO eller efter domænelovens ikrafttræden.
Er registranten utilfreds med DIFO's vilkår, kan registranten undlade at kontrahere med DIFO og
må være foruden en tilstedeværelse under ».dk« lød det fra Jon Stokholm og domæneudvalget.
DIFO’s regelsæt kan til enhver tid ændres, og såfremt en registrant eller en registratorer ikke kan
acceptere sådanne ændringer, kan registranten eller registratoren opsige aftalen med DIFO.
For egen vindings skyld har medlemmerne af domæneudvalget således bygget og skræddersyet
domæneloven på opdigtede og falske oplysninger og taget danskerne og Folketinget for nar.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Domænerettigheder før og efter foreningen DIFO's køb af skuffeselskabet af 1. juli 1999.
I deres betænkning og domæneloven brugte domæneudvalget betydelige kræfter på at definere
registranternes retsstilling før og efter 1. juli 1999, hvor foreningen DIFO ifølge udvalget fik
rettighederne til ».dk« fra ICANN og overtog brancheforeningen FILs påståede kundeportefølje og
aftaler med domæneregistranter.
Domæneudvalget skrev bl.a. følgende i lovgrundlaget:
»Som
udgangspunkt er det nødvendigt at opdele administrationen af .dk i to perioder: Tiden før
DIFO blev oprettet, hvor organisationen FIL stod for administrationen af .dk (årene indtil 1. juli
1999), og tiden efter DIFO’s stiftelse (fra 1. juli 1999).
På den baggrund kan der sondres mellem registreringer før og efter 1. juli 1999.(…)
Imidlertid er der registranter, som har registreret deres domænenavn før 1. juli 1999, der ikke vil
anerkende DIFO’s kompetence.(…).
Dette spørgsmål har imidlertid været behandlet i en retssag om domænenavnet co.dk, jf. afsnittet
nedenfor om behandling ved domstolene.(…)
Udvalget finder imidlertid, at der i disse tilfælde må faldes tilbage på det retlige udgangspunkt for
DIFO’s ydelser.(…)
Selv om det måtte lægges til grund, at DIFO i et eller andet omfang er indtrådt i den tidligere
hostmasters aftaleforhold med registranterne, må det antages, at dette omfang nødvendigvis må
være ganske begrænset.
For det første ligger det klart, at der intet formelt aftaleforhold var mellem de tidligere
registranter og det daværende hostmaster-selskab.
Det, der kommer nærmest en sådan aftaleretlig regulering, er de vilkår for registrering af
domænenavne, som fandtes før etableringen af DIFO. (…)
En registrants rettighed til et domænenavn skal bedømmes på baggrund af det aftalemæssige
forhold, hvormed retten er etableret.(…)
Udvalget finder det vigtigt, at alle registranter, det vil sige både registranter, der har registreret
domænenavne under ».dk« før og efter 1. juli 1999, sidestilles, således de sikres samme
retsstilling.(…)
En rammelov kan sidestille registreringer før og efter 1. juli 1999. (…)
Hermed ligestilles registreringer før og efter 1. juli 1999, og det sikres, at registreringer før 1. juli
1999 ikke får en bedre ret end registreringer, der er foretaget under DIFO eller efter lovens
ikrafttræden. Dette opfylder et grundlæggende princip i et retssamfund om lighed for loven.«
Domæneudvalget har øjensynligt overset, at foreningen DIFO's køb af skuffeselskabet af 1. juli
1999 fra advokatfirmaet Stakemann i København intet har ændret ved såvel ISP'ernes rettigheder
til deres kundeporteføljer som registranternes ejerskab af rettigheder til deres domænenavne.
Både før og efter den 1. juli 1999 ejer registranterne rettighederne til deres domænenavne.
Registranterne er blot - på illegalt vis og svigagtigt - blevet nægtet deres rettigheder.
Både før og efter den 1. juli 1999 ejer ISP'erne rettighederne til deres kundeporteføljer.
ISP'erne er blot - på illegalt vis og svigagtigt - blevet nægtet deres rettigheder.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Foreningen DIFO har ingen reel opbakning til sit virke
Modsat brancheforeningen FIL, der på demokratisk vis var forankret i internetsamfundet,
er DIFO's virke hverken forankret i internetsamfundet eller i et demokratisk fundament.
DIFO's virke er forankret i rettigheder til ».dk« og i foreningens opfattelse af at være en leverandør
af abonnementstjenester i henhold til et løbende aftaleforhold omkring ».dk«, hvor DIFO dikterer
og ensidigt ændrer vilkårene for ISP'ere og registranters adgang til ».dk«, og bl.a. har bestemt, at
ISP'ere og registranters rettigheder til deres domænenavne alene udgøres af en ret til at modtage en
tjenesteydelse fra DIFO mod betaling, på de vilkår DIFO til enhver tid har henvist til.
I modsætning til andre interesseorganisationer - f.eks. brancheforeningen FIL, som havde en reel
opbakning hos ISP'erne, der betalte kontingenter til FIL og implementerede FIL's regelsæt via
deres respektive forretningsbetingelser - har foreningen DIFO ingen reel opbakning.
En reel opbakning fra den på papir flotte liste af DIFO- medlemmer ville øjeblikkeligt indebære en
landsdækkende indførelse af foreningens regler, uden at Folketinget skulle vedtage en lov.
Ikke alene ville medlemmernes reelle opbakning til DIFO give DIFO adgang til at kunne vedtage
regler om ISP'ernes levering af domænenavne, men en reel opbakning fra medlemmerne ville give
DIFO adgang til at kunne regulere flere forhold, f.eks. forholdet mellem advokater og deres
klienter (via Advokatsamfundet); forholdet mellem banker og deres kunder (via Finansrådet);
forholdet mellem hotel - og restauranter og deres gæster (via Horesta); forholdet mellem
industrivirksomheder og deres kunder (via Dansk Industri og Dansk Erhverv) mv.
Ingen af de store organisationer oplistede som medlem af foreningen DIFO har givet DIFO en reel
opbakning. Foreningen DIFO har primært fungeret på grundlag af vennetjenester, og har ingen reel
opbakning fra de oplistede medlemsorganisationer.
Mod passende vennetjenester og betalinger har personkredsen fra et bijobsnetværk tilmeldt deres
arbejdsgivere som medlemmer af foreningen DIFO, uden at organisationerne reelt yder nogen
opbakning til DIFO. Personkredsen derimod har via foreningen DIFO skaffet sig adgang til såvel
ekstra indtægter - en andel af de ca. 5 mio. kroner, som DIFO årligt opkræver i licens for
foreningens opdigtede rettigheder til .dk - som til værdifulde domænenavne og vennetjenester.
Uden de opdigtede rettigheder til ».dk« og licenspengene har foreningen DIFO hverken
medlemmer eller opbakning til sit virke.
Havde foreningen DIFO haft en reel opbakning hos de oplistede medlemmer - eller blot hos f.eks.
ISP'erne, således som brancheforeningen FIL havde - ville det ikke have været nødvendigt med
opdigtede rettigheder til ».dk« og en domænelov bygget på falske oplysninger, for at kunne
indføre foreningen DIFO's bestemmelser og regelsæt og kræve kontingenter af medlemmerne.
Foreningen DIFO's virke bygger på svindel og bedrageri og er udelukkende holdt i live kunstigt i
kraft af en domænelov bygget på opdigtede og falske oplysninger. Domæneloven udgør et kynisk
slør til en kriminel pengemaskine bygget af bagmændene til en velorganiseret økonomisk og
cyberkriminalitet, og er udtryk for den halvoffentlige hemmelighed, at der bliver fusket og svindlet
i forbindelse med dommernes bijobberi, særligt højesteretsdommernes omfattende bijobberi.
Dette skal selvfølgeligt bringes til ophør.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Skadevirkning af dommernes omfattende bijobberi: Vildledning af Folketinget og samfundet
Hvad dommerne laver i egen fritid er principielt deres privatsag, hvis ikke de i fritiden skaffede sig
bijobs og ekstraindtægter ved at sælge fusk og svindel i hovedstillingen, eller i nævn og råd og
udvalg, således som det er sket, jf. f.eks. sagerne om rettigheder til domænenavne i Danmark.
Nogle netværk af dommere har i årevis ikke passet deres arbejde ordentligt, men har i stedet
bijobbet sig til millioner og fusket og svindlet til fordel for bijobsleverandører. Nogle af dem er
gået så vidt i deres jagt på bijobs, at de i årevis gennem arbejde i nævn og udvalg systematisk har
vildledt politikerne for unødigt at skabe et behov for flere dommere i nævn, råd og udvalg.
Et konkret eksempel herpå er højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar
Linkis netværk, der bl.a. skabte sig bijobs ved unødigt at kræve et nævn med dommere for at
kunne løse konflikter om domænenavne på internettet, selvom netop denne type opgaver på
internettet på glimrende vis allerede er varetaget på global plan uden brug af dommere.
Internettet og domænenavne er globale fænomener, der kræver global koordinering, således at
internetbrugerne – ud fra globale regler og principper - på forhånd har en rimelig vished om deres
rettigheder på internettet. Konflikter om f.eks. domænenavne kan derfor løses på grundlag af
globale standard regler bygget på ekspertise og erfaringer fra hele kloden.
Som koordinator af internettets anliggender på globalplan har organisationen ICANN udarbejdet,
gennemprøvet og universelt fået anerkendt procedurer og regler for løsning af konflikter om
domænenavne på internettet: »Uniform
Domain Name Dispute Resolution Policy«
eller »UDRP«.
UDRP
har hele tiden kunne bruges til at løse domænenavnekonflikter i Danmark, og
UDRP
stiller
ingen krav om, at man skal være dommer, endsige landsrets- eller højesteretsdommer, for at agere
konfliktløser på internettet. Det er i øvrigt det samme
UDRP,
der nu er vedtaget i domæneloven til
at løse konflikter, når det gælder nye topdomæne som f.eks. ».danmark« og ».jylland«.
Formålet med den eksklusive forening DIFO har imidlertid været, at skabe ekstraindtægter til
bagmændene, juraprofessor Mads Bryde Andersen, højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen,
landsdommer Kaspar Linkis og deres netværk. Derfor passede ICANN's globale procedurer og
regler om domænenavne ikke i netværkets plan.
I deres evige jagt på ekstra indtægter, og med henblik på at sikre højesteretsdommer Lene Pagter
Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis bijobs, vildledte netværket - der fik advokat Jon
Stokholm udnævnt højesteretsdommer - Folketinget med opdigtede rettigheder til ».dk« fra USA.
I modstrøm til den globale udvikling og den globale koordinering på internettet oprettede
bijobsnetværket lokale procedurer og regler bygget på opdigtede og falske rettigheder fra ICANN
og skabte unødigt et behov for et nævn med dommere som højesteretsdommer Lene Pagter
Kristensen og landsdommer Kaspar Linkis for at kunne løse domænenavnetvister på internettet.
Herefter vildledte netværket Folketinget - gennem deres udvalgsarbejde, jf. betænkning nr. 1450
om domænenavne - til at lovfæste deres påfund, således at dommeres unødige bijobs hos den
private foreningen DIFO siges at være udført "efter
ønske fra politikerne",
som bliver beskyldt for
at være dobbeltmoralske, når de kritiserer dommere for deres omfattende bijobberi, idet dommerne
blot mener at gøre det, som politikerne selv har vedtaget.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0017.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Dommerstandens synspunkter
Den danske dommerstand har via dommerforeningen - formanden Mikael Sjöberg - over for
Folketinget og offentligheden gjort gældende, at dommernes bijobberi absolut ikke går ud over
hverken produktiviteten eller kvaliteten ved domstolene, at der - med henvisning til tidligere
professor Eva Smiths synspunkter - ikke er fremlagt eksempler, hvor kvaliteten af arbejdet ved
domstolene er påvirket af dommernes bijobberi eller hvor dommere skulle have gjort sig inhabile
gennem deres bijobs, at dommeres bijobberi slet ikke gør dommere inhabile, at en part nok skal
påberåbe sig inhabilitet, hvis der er den mindste mistanke om noget sådant, at dommerne gennem
deres arbejde i blandt andet nævn og råd udfører en vigtig samfundsmæssig opgave på en meget
smidig og billig måde.
Baseret på beviseligt fakta fremstår ovenstående forsøg på at forsvare dommernes omfattende
bijobberi og det fusk og svindel, der følger med, ganske tomt og uunderbygget.
Alene højesteretsdommer Lene Pagter Kristensens og landsdommer Kaspar Linkis bijobberi hos
foreningen DIFO har beviseligt genereret over 50 svigagtige dommerafgørelser i nævn, byret,
landsret, Sø- og Handelsret og Højesteret, og har medført fusk i lovforberedende udvalg og
vildledning af Folketinget. Ingen uvildige undersøgelser vil - efter en gennemgang af de faktiske
hændelser og dokumentation - kunne bakke op om dommernes nuværende metoder bygget på
opdigtede historier og løgne.
Dommerstandens påstand om, at der ikke er fremlagt eksempler på fusk og svindel i forbindelse
med dommeres bijobberi, lyder hult, og er endnu et vidne om dommernes ekstraordinære evner til
at benægte beviseligt fakta, for i stedet at fuske sig frem til noget andet, og dække over hinanden.
Mange borgere og virksomheder, herunder undertegnede, har talrige gange over for såvel
Domstolsstyrelsen som for domstolene påpeget adskillige fusk og svindel i forbindelse med
dommeres bijobberi, men er samtlige gange blevet afvist. Flere stævninger med dokumenteret
påstande om fusk og svindel i forbindelse med dommeres bijobberi er ligeledes blevet afvist.
På internettet og på hjemmesiden
www.folkedomstolen.org
er flere eksempler på dommeres fusk
og svindel i forbindelse med bijobberi fremlagt. Udefra uvildig dokumentation - Googles statistik -
kan det konstateres, at hjemmesiden flittigt har haft besøg af mange med IP-nr. fra domstolene.
Dommernes hidtil reaktion har været at flygte som en flok skræmte kyllinger og gemme sig.
De store dommere, som i årevis har fusket sig til millioner og intimideret mange til tavshed, har
alligevel ikke "nosserne" til at stå frem i samfundet og blive konfronteret med sandheden.
Mange borgere og virksomheder, herunder undertegnede, har talrige gange påberåbt sig dommeres
- herunder højesteretsdommeres - inhabilitet, men er pure blevet afvist af de selvsamme dommere,
der nu henviser til en parts påberåbelse af inhabilitet som værende en garanti mod inhabilitet.
Faktum er imidlertid, at en parts påstand om inhabilitet er ganske værdiløs, og er kun til skade for
parten selv, som bl.a. kan se frem til at tabe sin sag og blive idømt større sagsomkostninger.
Det er nemlig dommerne selv, der afgør, om de er inhabile eller ej. Og som dommerforeningen
selv har påpeget, har dommerne aldrig anset sig for at være inhabile på grund af bijobberi.
Dokumenterede erfaringer har vist, at dommerne - især højesteretsdommerne - til enhver tid har
kunnet fuske og svindle sig frem til et ønskede resultat, uanset fakta og bevismateriale.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Opgør med dommernes omfattende bijobberi og den skade, det påfører samfundet
Skadevirkningen af dommernes omfattende bijobberi og afhængighedsforhold til
bijobsleverandører - fusk og svindel ved domstolene og i nævn og råd, vildledning af Folketinget
gennem udvalgsarbejde og "nødløgn"- kan nu påvises at smitte af på såvel Folketingets som på
regeringens beslutningsgrundlag. Love og beslutninger er blevet taget på grundlag af opdigtede og
falske oplysninger. Dette skal stoppes hurtigst muligt.
Som den eneste gruppe i dette samfund har dommerne - især højesteretsdommerne - kunnet fuske
og svindle og derefter frikende sig selv og hinanden, også når det beviseligt står klart for
samfundet, at de har fusket og svindlet.
Derfor kræver det særlige foranstaltninger at dæmme op for den slags samfundsskadelige
aktiviteter, hvor dommere får deres andel af udbyttet fra økonomiske kriminalitet udbetalt,
maskeret som bijobs.
Der er brug for en gennemgribende politisk oprydning i forhold til dommernes bijobberi og
reglerne om deres habilitet. Et forbud mod højesteretsdommernes bijobberi og en revision af
proceduren for udnævnelse af højesteretsdommere vil være en god start.
Dommerstandens opfordringer om at fremlægge eksempler til støtte for tidligere professor Eva
Smiths synspunkter kan hermed blive imødekommet.
Domstolene har truffet ca. 50 afgørelser omkring rettigheder til domænenavne i Danmark.
Bortset fra 3 af disse afgørelser, hvor kvaliteten kan siges at være nogenlunde acceptabelt, udgør
samtlige af landets domstolsafgørelser i forhold til domænenavne en del af en lang liste af
eksempler, hvor dommeres bijobberi har ført til fejl, fusk eller svindel ved domstolene.
Altså gennemgående en dårligere kvalitet ved domstolene når én eller flere dommere har bijobs i
et fagområde. Og kvalitet betyder ikke, at sagsøgerne får medhold. Faktisk fik sagsøgerne kun
medhold ved den ene af de tre nævnte afgørelser, hvor kvaliteten kan siges at være acceptabel.
Der er således frit valg på alle hylder blandt domstolenes afgørelser omkring domænenavne og
omkring foreningen DIFO's påståede rettigheder i forhold til ».dk«, bortset fra følgende:
1) Østre Landsrets afgørelse, hvor dommerforeningens formand Mikael Sjöberg og kolleger sår
tvivl om foreningen DIFO's påståede rettigheder fra USA og nedlagde et forbud mod foreningens
beslutning om at inddrage domænenavnet co.dk;
2) Østre Landsrets afgørelse, hvor tidligere landsdommer Holger Kallehauge og kolleger kraftigt
satte spørgsmålstegn ved foreningen DIFO's metoder, men undlod at give sagsøgerne medhold;
3) Sø- og Handelsrets afgørelse, hvor dommer Claus Forum Petersen og kolleger satte
spørgsmålstegn ved højesterets afgørelse omkring DIFO's rettigheder, men undlod at give
sagsøgerne medhold.
De resterende domstolsafgørelser omkring rettigheder til domænenavne illustrerer den sjusk og
fusk og svindel, der foregår ved landets domstole i forbindelse med dommeres bijobberi, særligt
ved højesteret, landets højborg for dommerbijobberi. Her er dommernes dumpeprocent 100.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0019.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Skønt højesteret menes at huse landets skarpeste jurister, er det tilsyneladende ikke lykkedes disse
skarpe jurister at sætte sig ind i de ganske almindelige foreningsretlige regler eller læse og forstå to
aftaler på henholdsvis tre og fire sider, indgået mellem organisationen ICANN og USA's regering.
Det omfattende bijobberi og afhængighedsforhold til bijobsleverandører stod øjensynlig i vejen.
At dømme fra kvaliteten af deres arbejde ser det ikke ud til, at det er højesteretsdommernes
dygtighed og flid, som bijobsleverandørerne årligt betalte millioner af koner for at få adgang til.
Højesteretsdommerne solgte og leverede fusk og svindel ved domstolene til deres leverandører, jf.
f.eks. sagerne om rettigheder til domænenavne i Danmark. Og det var det, køberne flokkedes om.
Den form for trafik, hvor dommere får incitament til at fuske og svindle i deres embede, bør ikke
kunne finde sted i et retssamfund som det danske. Det kræver, at de folkevalgte politikere
håndhæver deres autoritet og foretager en grundig oprydning i bl.a. Justitsministeriet og
justitsvæsenet, hvor "nødløgne" og vildledning hidtil har været en del af de standardmetoder.
Mange af de opgaver, som dommerne udfører i nævn og råd, kan sagtens blive udført af advokater
og professorer og sagkyndige, endda på en mere smidig, gennemsigtigt og billig måde.
Domstolenes neutralitet og uafhængighed er for vigtig for retssamfundet til at blive sat til salg på
bijobsmarkedet, særligt når salget kun er til gavn for et meget snævert netværk af dommere.
På bedst demokratisk vis antager vi, at Folketinget vil give justitsministeren - og dermed
dommerstanden - en mulighed for at kommentere de anviste eksempler på fusk og svindel ved
domstolene og vildledning af Folketinget i forbindelse med dommeres bijobberi.
Hvis og når sådanne kommentarer foreligger, vil vi anmode om en mulighed for at supplere dem,
således at medlemmerne af Folketinget træffer deres politisk beslutninger på et grundlag, der er
ordentligt og rimeligt oplyst. Hele sandheden skulle gerne komme frem i lyset.
Vi antager, at Folketinget selvfølgeligt ikke vil acceptere, at landets love bygges på opdigtede og
falske oplysninger, og at love som f.eks. domæneloven, som er kommet til på uærlig vis, ikke kan
stå ved magt.
---ooo---
Dokumenter vedhæftet som bilag:
Bilag 1:
Foreningen DIFO's driftsoverenskomst med skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 af 1. juli 1999 - nu
DK Hostmaster A/S - hvor DIFO »efter
delegering fra ICANN/IANA … uddelegerer sine
kompetencer til at delegere domænenavne under .dk«
til DK Hostmaster A/S.
Ti gengæld for sine »ydelser«
- uddelegering af kompetencer til DK Hostmaster A/S -
kræver
foreningen DIFO betaling af »en
licensafgift, der på aftaletidspunktet udgør kr. 10,- ekskl. moms
pr. år pr. registreret domæne«.
Dokumentet er ved en selvkontrahering underskrevet af de samme personer på begge sider af
bordet, Mads Bryde Andersen og Martin von Haller Grønbæk, der som formand og næstformand
for både foreningen DIFO's og DK Hostmaster A/S' bestyrelse har indgået aftalen med sig selv.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0020.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Bilag 2:
DK Hostmaster A/S' svar på ofte stillede spørgsmål, med bl.a. følgende spørgsmål og svar:
»Hvordan
har DK Hostmaster A/S fået retten til .dk – og hvor kommer denne ret fra?
Svaret på dette spørgsmål må hentes i USA, hvor ICANN (s.d.) har sin oprindelse.
Som man kan læse nærmere om på ICANN’s hjemmeside (www.icann.org), blev der i 1999 indgået
en aftale mellem US Department of Commerce og ICANN, hvorved reglerne om Internet-
adressering blev lagt fast. I konsekvens af denne aftale er det ICANN, der træffer afgørelse om,
hvilke nye landedomæner (ccTLD), der skal oprettes, og hvem, som skal være registrant
(indehaver).
I februar 2000 traf ICANN afgørelse om at DIFO, skulle indtræde som registrant for .dk.
Afgørelsen blev truffet efter høring hos Forskningsministeriet.
DIFO har derefter indsat DK Hostmaster A/S som administrator af DIFO’s rettigheder.«
Bilag 3:
Forskningsministeriets brev af 8. juli 1998 til ISP'ernes brancheforening, Foreningen af Internet
Leverandører (FIL), vedr. »omorganisering
af den danske hostmaster-funktion«
og »Rammeaftale
/MoU om hostmaster-funktionen og om ISP’ernes administration af adresser/domænenavne«
Forskningsministeriet havde hverken de fornødne juridiske rettigheder til ».dk« eller hjemmel til at
kunne bestemme over ISP'ernes produkter og ydelser som f.eks. domænenavne, og opfordrede
derfor ISP'erne om at regulere sig selv via en overenskomst, en rammeaftale kaldet »Memorandum
of Understanding (MoU)«,
mellem alle relevante aktører.
Den oprindelige plan fra Forskningsministeriet og foreningen FIL bygger på ISP'ernes
administration af deres egne services og ydelser, fri konkurrence mellem ISP'erne, registranternes
ejerskab af rettighederne til deres domænenavne og registranternes mulighed for at medtage deres
domænenavne ved skift af ISP'er.
Bilag 4:
Udskrift fra IANA's administratordatabase for ».dk« topdomænet, udtaget den 16. november 1996.
Dokumentet viser, at det pr. den 16. november 1996 var selskabet DKnet, Fruebjergvej 3, 2100
København Ø, der var administrator for ».dk« og var registreret i administratordatabasen hos
IANA i USA. Det var således ikke ISP'ernes brancheforening, Foreningen af Internet
Leverandører (FIL), der var administrator for ».dk« eller var registreret i administratordatabasen.
IANA's registrering af DKnet A/S i administratordatabasen indebar ikke, at DKnet A/S havde fået
rettighederne til ».dk« eller havde indgået aftaler med ISP'ernes domænekunder.
DKnet A/S var nødt til at indgå en hostmasteraftale med ISP'erne for at få fastlagt sine rettigheder
og kompetencer, og aftalen blev indgået med ISP'erne via deres brancheforening, Foreningen af
Internet Leverandører (FIL).
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0021.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Bilag 5:
Udskrift fra IANA's administratordatabase for flere landekodedomænenavne, udtaget i 1999.
Dokumentet viser, jf. side 6, at det pr. 26. august 1999 var selskabet DK Hostmaster A/S,
Fruebjergvej 3, 2100 København Ø, der var administrator for ».dk« og var registreret i
administratordatabasen hos IANA i USA.
Af bilag 6 side 4 fremgår det, at DKnet A/S pr. 29. maj 1998 foretog navnforandring til DK
Hostmaster A/S. Af bilag 9 side 6 fremgår det, at skuffeselskabet A/S PSE NR. 5516 af 1. juli
1999 først foretog navnforandring til DK Hostmaster A/S den 13. januar 2000.
Bilag 5 viser, at pr. den 26. august 1999 var det stadig DKnet A/S - under navnet DK Hostmaster
A/S - og ikke brancheforeningen FIL, der var administrator for ».dk« og var registreret i
administratordatabasen.
Brancheforeningen FIL har på intet tidspunkt været administrator for ».dk« eller indgået aftaler
med domæneregistranter eller haft domænekundeportefølje at overdrage til foreningen DIFO.
Bilag 6:
Selskabsudskrift for DKnet A/S, CVR nr. 18 01 37 46. Den 29. maj 1998 ændrede selskabet sit
navn til DK Hostmaster A/S. Den 19. januar 2000 ændrede selskabet sit navn til Aktieselskabet af
7. december 1999.
Bilag 7:
Selskabsudskrift for DK Hostmaster A/S, CVR nr. 24 21 03 75, skuffeselskabet A/S PSE nr. 5516
af 1. juli 1999. Her fremgår det, at skuffeselskabet blev stiftet den 1. juli 1999 af ApS108426 VX
10.312 ApS, c/o Advokatfirmaet Stakemann, og at selskabet den 13. januar 2000 ændrede sit navn
til DK Hostmaster A/S.
Bilag 8:
Årsregnskab for DK Hostmaster A/S, CVR nr. 24 21 03 75, (skuffeselskabet A/S PSE nr. 5516 af
1. juli 1999), med ledelsens årsberetning for perioden 1. juli 1999 - 31. december 2000.
Her fremgår bl.a., at skuffeselskabet blev købt af foreningen DIFO, med lånte 500.000 kr. i
Unibank, og at skuffeselskabet købte de 2 UNIX-maskiner som DKnet A/S anvendte til at være
administrator for ».dk« og overtog aktiviteterne fra DKnet A/S i efteråret 1999.
Det fremgår, at den database for .dk domæner, som skuffeselskabet overtog fra DKnet A/S, ikke
var ajourført med hensyn til registranternes identitet og adresseoplysninger.
Det fremgår, at foreningen DIFO ultimo 1999 indledte forhandlinger med ICANN om ændring af
oplysningerne for .dk i IANAs administratordatabase, at foreningen DIFO er aktionær i selskabet,
og at selskabet betalte 2.518.380,- kr. i »licens« til aktionæren.
Bilag 9:
Årsregnskab for foreningen DIFO, med ledelsens årsberetning for perioden 1. juli 1999 - 31.
december 2000. Her fremgår bl.a., at Foreningen af Internet Leverandører – efter opfordring af
Forskningsministeren – indkaldte i efteråret 1998 en kreds af organisationer mv. med tilknytning
til den danske del af Internettet til et samarbejde, og at dette samarbejde resulterede i stiftelse af
foreningen DIFO.
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422891_0022.png
Digital Marketing Support ApS
__________________________________________________________________________________
Det fremgår, at en stor del af DIFO’s arbejde i beretningsåret har drejet sig om udformningen af de
regler, der skulle gælde for .dk-navnerummet, at det regelsæt DIFO overtog (fra ???) havde en
række mangler, som DIFOs bestyrelse mente burde rettes, at DIFO den 21. februar 2000 vedtog et
regelsæt for registrering, administration og konfliktløsning vedrørende domænenavne under top
level domænet .dk.
Det fremgår, at DIFO som nydannelse etablerede et Klagenævn for Domænenavne, at
højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen og landsdommer Kasper Linkis blev udpeget som
nævnets formand og næstformand, at nævnets første møde bar præg af, at nævnet skulle tage
stilling til sin egen kompetence, som var blevet anfægtet, at der opstod en uklarhed om nævnets
kompetence i henhold til DIFO's regelsæt, at nævnet vurderede, at det alene havde kompetence i
forhold til de domæner, der var registreret efter den 21. februar 2000 samt for de domæner, hvor
den indklagede accepterede nævnets kompetence til at behandle klagen, at DIFO' s bestyrelse anså
sig kompetent til at træffe afgørelse i sager, hvor nævnet ikke havde en accept fra registranter.
Det fremgår, at DIFO over for Konkurrencestyrelsen har redegjort for sin beslutning om at
inddrage co.dk, og har gjort gældende, at muligheden for at inddrage domænenavne i henhold til
pkt. 4.1 i foreningen DIFO's regelsæt har hjemmel i foreningens vedtægter, at reglen alene er
beregnet til at sikre det danske Internetnavnerums gennemskuelighed og integritet, at der ikke er
tale om en regel, der skal eller kan begrænse produktion, afsætning eller teknisk udvikling til skade
for forbrugerne ligesom det heller ikke har haft en sådan konkurrencebegrænsende effekt til følge.
Det fremgår, at foreningen DIFO ikke opkræver kontingenter af sine medlemmer, og at
foreningens indtægter alene består af salg af licens for registrerede domænenavne under ».dk«.
---ooo---
Tak for det store arbejde i Folketinget.
Eventuelle spørgsmål og henvendelser bedes venligst sendt elektronisk til
[email protected].
Med venlig hilsen
Digital Marketing Support ApS
Anani Voulé
______________________________________________________________________________
Folketinget og offentligheden systematisk ført bag lyset. RedegorelseOmSvindelIfmDommerbijobberi.docx | side 22