PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 6
Offentligt

Folketingets

Ombudsmands

beretning

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Rosendahls-Schultz Distribution,

der har beretningen i kommission:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:

ombudsmanden.dk

Oplag: 2.000 eksemplarer

Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std

Trykt hos Rosendahls, København

Printed in Denmark 2014

Gra sk design

Conduce

Fotograf

omas Fryd

ISSN 1902-0120

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

INDHOLDSFORTEGNELSE

2013 i ombudsmandsinstitutionen

Organisation

Børn og unge klager nu selv til ombudsmanden

Kontorchef Bente Mundt, Børnekontoret

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen

Kontorchef Lisbeth Adserballe, Område 1

Orden i sagerne

Kontorchef Jens Olsen og specialkonsulent

Christian Ougaard, International Sektion

Flere muligheder i samarbejdet med Udenrigsministeriet

101

121

125

Tilsynsbesøg i nye rammer

Året i tal

Afdelingschef Morten Engberg, Tilsynsafdelingen

Udvalgte ombudsmandsudtalelser

Nyheder o entliggjort i 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TIL FOLKETINGET

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse

nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2013.

København, september 2014

JØRGEN STEEN SØRENSEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets ombudsmands beretning 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jørgen Steen Sørensen

Folketingets Ombudsmand

I årsberetningen for 2012 – mit første år som ombudsmand – beskrev jeg en

række ideer til modernisering af ombudsmandsinstitutionen. Mange af disse

ideer blev konkretiseret og ført ud i livet i 2013, ikke mindst med hensyn til

struktur-, ressource- og e ektivitetsspørgsmål. Det forklarer jeg nærmere i

afsnittet

Hurtigere behandling af borgernes sager.

2013 var også præget af den nye o entlighedslov. Vores overvejelser og initiati-

ver i den forbindelse beskriver jeg i afsnittet

Den nye o entlighedslov.

Som i andre år var der i 2013 sager, der skilte sig ud og gav anledning til særlig

opmærksomhed. En håndfuld af dem beskriver jeg i afsnittet

Særlige sager i

2013,

og til sidst re ekterer jeg i afsnittet

Diskussionen om ”normskred” i central-

administrationen

over den debat, som – med start i 2013 – er opstået i kølvandet

på nogle omdiskuterede sager i centrale ministerier.

Der skete meget andet i ombudsmandsinstitutionen i 2013, end jeg kan komme

ind på i denne artikel. Bl.a. var det det første hele år af det nye Børnekontors

levetid, et nyt koncept for gennemførelse af vores tilsynsvirksomhed skulle

implementeres, og vi tog en række vigtige skridt på det internationale område,

ikke mindst i form af samarbejdsaftaler med centrale kinesiske myndigheder.

Det beskriver vi andre steder i årsberetningen.

HURTIGERE BEHANDLING AF BORGERNES SAGER

Lang sagsbehandlingstid i forvaltningen er et generelt og væsentligt problem –

og et problem, som ombudsmanden ofte påtaler over for myndighederne.

Men det er også et problem, som vi selv har. Vi behandler ganske vist langt de

este sager inden for rimelig tid, men vi må erkende, at vi har problemer især i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

store sager, hvor sagsbehandlingstiden let kan komme op på mange måneder.

Derfor har det været vigtigt for os at fokusere på optimering af sagsgange og

mere generelt på hurtighed, e ektivitet og god ressourceudnyttelse. Naturligvis

uden i nogen forstand at give køb på den juridiske faglighed.

Her tog vi en række vigtige skridt i 2013. I første halvår gennemførte vi en

omfattende konsulentanalyse af institutionens samlede struktur og sagsgange

og i det hele taget vores praktiske måde at arbejde på. Det førte til en lang

række forslag om bl.a. ny organisering, ny økonomi- og ressourcestyring og nye

principper for driftsstyring, sagsfordeling og sagsgange.

Efter konsulentanalysen arbejdede vi selv videre, og hen på året traf vi en sam-

let beslutning om væsentlige ændringer i den praktiske måde, vi arbejder på.

Vi besluttede bl.a. at dele institutionen op i en juridisk og administrativ søjle,

at reducere antallet af enheder, at indføre nye principper for driftsstyring og

at indføre et samlet koncept for mål- og resultatstyring. Sigtet er ikke kun at

forkorte sagsbehandlingstiderne, men også at frigøre ressourcer til bl.a. at rejse

ere sager på eget initiativ – og i det hele taget at fremstå som et godt eksempel

for forvaltningen også på det praktisk-administrative område.

Den praktiske implementering af beslutningerne er sket gradvist siden 1. februar

2014. Der er tale om omfattende ændringer, og det vil tage tid at nkalibrere

alle hjørner af vores nye arbejdsform. Men jeg er ikke i tvivl om, at ændringerne

på sigt vil indebære reelle forbedringer i ombudsmandsinstitutionens resultater.

DEN NYE OFFENTLIGHEDSLOV

Et af de store retspolitiske spørgsmål i beretningsåret var den nye o entligheds-

lov, som blev vedtaget i juni 2013.

I månederne op til vedtagelsen var der en o entlig debat af en intensitet, som

man sjældent ser på det retspolitiske område. Debatten koncentrerede sig navn-

lig om bestemmelserne i lovens § 24 (den såkaldte ministerbetjeningsregel) og

§ 27, nr. 2 (den såkaldte folketingspolitikerregel). Var det fornuftige tilpasnin-

ger af o entlighedsloven til ændrede strukturer og processer i centraladmini-

strationen, eller var det umotiverede indskrænkninger i et grundlæggende

princip om o entlighed i forvaltningen? Meningerne var mange, men lovfor-

slaget blev vedtaget uden ændringer.

Det tilkommer selvsagt ikke en ombudsmandsinstitution at have holdninger til

sådanne grundlæggende politiske spørgsmål. Men vi har brugt store ressourcer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

på at forberede os til lovens ikrafttræden. Meget få sager om aktindsigt ind-

bringes nemlig for domstolene, og derfor er ombudsmanden – og har altid været

– den centrale kontrolinstans på området.

Bl.a. brugte vi meget tid på forventningsafstemning med de relevante aktører,

herunder medierne: Hvor er der spørgsmål i loven, som det giver mening at få

testet hos ombudsmanden, og hvor er spørgsmålene mere eller mindre afgjort

ved Folketingets vedtagelse af loven? Det drøftede vi bl.a. med Dansk Journa-

listforbund og Danske Medier.

Her havde vi også lejlighed til at forklare, at vi vil prioritere sager om den nye

o entlighedslov meget højt, men at det samtidig ligger i loven, at ombudsman-

den ikke skal anlægge en specielt ”o entlighedsvenlig” fortolkning i enkeltsa-

ger. Vi skal simpelthen nå frem til de resultater, som vi efter almindelig metode

må gå ud fra, at Folketinget har ønsket. Heri ligger imidlertid også, at der er

områder, hvor man i særlig grad kan forvente, at vi vil ”trykke myndighederne

på maven”. Det gælder f.eks. i spørgsmål om anvendelse af mero entligheds-

princippet og i spørgsmål om hurtig sagsbehandling.

Vi havde tilsvarende drøftelser med centrale ministerier og KL, og ikke mindst

havde vi omfattende undervisnings- og seminarvirksomhed over for et bredt

udsnit af medarbejdere i myndighederne. Vi ydede også generel bistand til

myndighederne i forbindelse med deres udarbejdelse af vejledninger mv. om

den nye lov.

En vigtig del af vores forberedelse til den nye lov drejede sig om optimering

af vores egne sagsgange på o entlighedsområdet. Det er et centralt budskab i

den nye lov, at myndighederne skal være meget hurtige til at afgøre sager om

aktindsigt, og selv om loven – og dens sagsbehandlingsfrister – ikke gælder for

ombudsmanden, har vi lagt vægt på i videst muligt omfang at kunne matche

de samme krav. Det betyder bl.a., at vores målsætning er at afgøre vores sager,

senest 20 arbejdsdage efter at de er klar til vurdering (i komplicerede sager er

målsætningen 40 arbejdsdage).

Under de politiske forhandlinger om den nye lov blev det aftalt, at Folketingets

Retsudvalg tre år efter lovens ikrafttræden vil anmode ombudsmanden om at

redegøre for myndighedernes praksis efter de nævnte bestemmelser i lovens

§§ 24 og 27, nr. 2. I den forbindelse opstod der i medierne tvivl om, hvad der

egentlig var ombudsmandens opgave, og vi understregede, at vi alene skal

redegøre for, om myndighedernes praksis er i overensstemmelse med loven, og

ikke for, om bestemmelserne er hensigtsmæssige. Det sidste er et rent politisk

spørgsmål, som skal afgøres af Folketinget, og ikke af ombudsmanden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

SÆRLIGE SAGER I 2013

I de korte sagsresuméer, som er indsat rundt omkring i denne beretning, giver

vi et billede af den mangfoldighed af problemstillinger, som vi beskæftiger os

med i dagligdagen. Her skal jeg nævne nogle af de sager fra 2013, som på den

ene eller anden måde skilte sig ud

Vi behandler mange sager på

udlændingeområdet.

Det er sager, der giver indblik

i udsatte menneskers forhold.

I en sag stod

en hiv-smittet kvinde fra Vestafrika

til udsendelse af Danmark, men

hun påberåbte sig, at hun var i vellykket behandling, som hun frygtede ikke at

få i sit hjemland (2013-25). Justitsministeriet gav imidlertid afslag på humani-

tær opholdstilladelse uden at undersøge, om der faktisk var behandlingsmulig-

heder i hjemlandet. Det var selvsagt en meget alvorlig sag – man kunne have

sine tvivl om kvindens fremtidsudsigter – men myndighederne havde fulgt en

detaljeret praksis om, hvornår behandlingsmuligheder i hjemlandet skal under-

søges, og denne praksis måtte vi anse for tiltrådt af Folketinget. Hertil kom,

at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området er meget

restriktiv, og vi havde derfor ikke grundlag for at underkende myndighedernes

praksis. Vi kunne altså ikke hjælpe.

Det kunne vi derimod i en anden sag (2013-18), hvor problemet var, at et kun

11 måneder gammelt barn havde fået såkaldt

visumkarens,

dvs. udelukkelse

fra visum til Danmark i en vis periode. Barnets mor kom fra Kosovo og havde

født under et visumophold i Danmark, men hun var så udrejst for sent. Hun

skulle derfor have visumkarens, men barnet k det også, således at barnet i de

næste fem år bl.a. var afskåret fra at besøge sin far her i landet. Det var en fejl

fra myndighedernes side, og sagen resulterede i, at myndighederne fremover

udtrykkeligt vil oplyse, at visumkarens til forældre ikke gælder for mindreårige

børn. Sagen viser, at børn har selvstændige rettigheder, også på visumområdet.

Et andet område præget af mennesker med svære vilkår er

det sociale område.

Det er derfor et sagsområde, der altid fylder meget hos ombudsmanden, og vi

kan heldigvis hjælpe i en række tilfælde. Det gjaldt bl.a. i en sag, hvor en ældre

gymnasielærer havde fået

afslag på efterløn,

fordi myndighederne ikke mente, at

han stod til rådighed for arbejdsmarkedet (2013-11). Det viste sig imidlertid, at

1) For en nærmere juridisk gennemgang af udvalgte ombudsmandsudtalelser o entliggjort i 2013 kan

jeg henvise til artiklen ”Udtalelser om almindelige forvaltningsretlige spørgsmål” under ”Ombudsman-

dens beretning 2013” på

ombudsmanden.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

lærerens forhold ikke havde været tilstrækkeligt undersøgt, og vi henstillede, at

sagen blev genoptaget. Det skete, og myndighederne anerkendte herefter hans

ret til efterløn.

På det mere generelle plan beskrev vi i årsberetningen for 2012 problemerne

med kommunernes

bekæmpelse af socialbedrageri.

Der er ikke tvivl om, at det i

kommunerne volder problemer at gå e ektivt efter snyd og uretmæssige udbe-

talinger og samtidig overholde grundlæggende retsprincipper.

Dette område havde også vores opmærksomhed i 2013. Bl.a. behandlede vi en

meget omtalt sag om en kvinde, som blev pålagt at betale sociale ydelser tilba-

ge, fordi hun ifølge myndighederne ikke var ”reelt enlig” og derfor ”uberettiget

og mod bedre vidende” havde modtaget for høje ydelser (2013-4). Afgørelsen

støttede sig bl.a. på en anonym anmeldelse af kvinden, og vi understregede,

at denne form for anmeldelser godt kan give myndighederne grundlag for at

igangsætte en undersøgelse, men ikke i sig selv indgå som bevis i sagen. Sagen

gav os også lejlighed til at sammenfatte nogle grundprincipper, som myndig-

hederne skal være meget opmærksomme på, bl.a. om objektiv sagsoplysning,

selvinkriminering og vejledningspligt.

Kommunerne synes i øvrigt selv at være klar over, at sagsområdet volder van-

skeligheder, og vi havde løbende gennem beretningsåret lejlighed til at drøfte

problemerne med en række kommuner.

En anden udsat socialgruppe er de

børn og unge, der er placeret i f.eks. døgntilbud,

opholdssteder og plejefamilier.

En række tilsynsbesøg i sådanne institutioner af-

dækkede, at der uden klar hjemmel bliver anvendt forskellige magtmidler over

for de unge – f.eks. at de skal a ægge urinprøver ved mistanke om indtagelse af

sto er, og at de får begrænset deres adgang til mobiltelefon, computer og inter-

net. Vi rejste spørgsmålet generelt over for socialministeren, og det resulterede i

nedsættelse af et udvalg, der skal afdække problemerne og komme med forslag

til ny lovgivning. Det er tiltrængt at få en afklaring på dette vanskelige område,

og det er også principielt rigtigt, at Folketinget får lejlighed til at tage stilling til

spørgsmålet.

Sager om

aktindsigt

fyldte også i 2013 forholdsvis meget i vores virksomhed.

En meget omtalt sag drejede sig om Danmarks Lærerforenings ret til aktindsigt

i dokumenter hos den arbejdsgruppe, som for de o entlige arbejdsgivere skulle

forberede

overenskomstforhandlingerne på lærerområdet

(2013-10). Lærerforenin-

gen k afslag, bl.a. med den begrundelse at arbejdsgruppens dokumenter ikke

var indgået i forberedelsen af selve overenskomstforhandlingerne. Det forekom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

os overraskende og gav os bl.a. anledning til at sige, at sagen efterlod indtryk

af, at der kunne have været planlagt og disponeret netop med sigte på at undgå

aktindsigt. Vi pegede på, at en sådan ”o entlighedstænkning” ikke i alminde-

lighed kan anses for ulovlig, men at det er meget uheldigt, hvis den fører til

uhensigtsmæssige ”krumspring”. F.eks. ved at der ikke gøres tilstrækkelig brug

af relevante dokumenter.

En anden sag på området medførte alvorlig kritik af Skatteministeriet (2013-

15). En journalist ville have

aktindsigt i SKATs produktionsplan for 2013

skrev bl.a. til Skatteministeriet, at ministeriet kunne forvente at ”få en om-

budsmandssag på halsen”, hvis han ikke k hele planen hurtigst muligt. Det

k Skatteministeriets særlige rådgiver til at ringe journalisten op og bl.a.

(mens journalisten optog samtalen) sige, at journalisten havde ”provokeret ham

stærkt”, og at han opfattede det som ”meget aggressivt” at blive ”truet” med en

ombudsmandssag. Den særlige rådgiver efterlod i det hele taget indtryk af, at

journalistens henvendelse kunne få betydning for det fremtidige samarbejde

mellem journalisten og Skatteministeriet. Journalisten k i øvrigt aldrig svar på

sin anmodning om aktindsigt.

Vi betegnede dette som ”fuldstændig uacceptabel adfærd” over for en journalist,

der brugte sin ret til at søge aktindsigt og varslede brug af sin ret til at klage

til ombudsmanden. Vi understregede, at en særlig rådgiver i et ministerium

grundlæggende er en embedsmand, der skal følge reglerne for den o entlige

forvaltning. Skatteministeriet meddelte, at man ville træ e forskellige foran-

staltninger til sikring af særlige rådgiveres forståelse af deres rolle.

En særlig gruppe af sager vedrører de såkaldte

hjemmelsproblemer.

Har myndig-

hederne juridisk grundlag for det, de gør, og hvor stærk skal hjemmelen egent-

lig være i forskellige situationer? To meget forskellige sager fra 2013 illustrerer

disse spørgsmål.

I den ene sag havde Miljøklagenævnet

købt privat advokatbistand

(hos Kammer-

advokaten) til at behandle en ophobet bunke af klagesager om husdyrbrug

(2013-9). Kammeradvokaten traf ikke på noget tidspunkt endelig afgørelse i

sagerne – det gjorde nævnet – men gennemførte bl.a. høringer og udarbejdede

udkast til afgørelser.

Det er – eller var i hvert fald indtil vores udtalelse – et uafklaret spørgsmål, om

en myndighed på denne måde uden lovhjemmel kan overlade sagsforberedelse

til f.eks. private advokat rmaer. Vi anlagde en forholdsvis pragmatisk tilgang

og lagde bl.a. vægt på,

Kammeradvokaten ikke kunne træ e endelig afgørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

i sagerne (det ville utvivlsomt kræve udtrykkelig lovhjemmel), og

inddragelse

af private aktører i myndighedernes sagsforberedelse kunne tjene væsentlige

hensyn til borgerne, f.eks. hurtigere behandling af sagerne. Men vi opstillede

samtidig en række vigtige forudsætninger for sådanne ordninger, ud fra det

grundprincip at ordningen aldrig må forringe borgernes retsstilling.

I en anden sag havde et

kostgymnasium bortvist en hf-elev,

fordi han havde røget

hash under en bytur i en weekend (2013-24). Vi så nærmere på, hvor langt en

skole kan gå alene på grundlag af såkaldte anstaltsbetragtninger. Altså princip-

pet om, at o entlige institutioner til en vis grad kan opstille ”lokale regler”, hvis

de er nødvendige for, at institutionen kan fungere.

Elevens indtagelse af hash var foregået i fritiden og uden for skolens område.

Der var heller ikke dokumentation for, at eleven efterfølgende havde været

påvirket på skolens område. På den baggrund mente vi ikke, at skolen kunne

bortvise eleven – det var ikke nødvendigt for, at skolen kunne fungere. Vi hen-

stillede til Undervisningsministeriet at tilvejebringe særlig lovhjemmel, hvis

man på denne måde ville gribe ind over for elevernes adfærd i fritiden.

DISKUSSIONEN OM ”NORMSKRED” I CENTRALADMINISTRATIONEN

Centraladministrationen kom i 2013 i modvind i medier og o entlighed. Det

hang sammen med en række omdiskuterede sager i centrale ministerier, der gav

anledning til en mere generel debat: Er der problemer med forvaltningskultu-

ren? Er der gået ”spin” i ministeriernes daglige arbejde? Er politisk tæft blevet

vigtigere end faglighed og saglighed?

Diskussionen om værdier i centraladministrationen er vigtig. Det er her, noget

af den tungeste magt i samfundet er koncentreret, og der kan trækkes en lige

linje fra beslutninger på Slotsholmen til dagligdagen i de yderste afkroge af

landet. Centraladministrationen er en krumtap i vores demokrati.

Derfor skal centraladministrationen holdes i snor og under kontrol af bl.a. Fol-

ketinget, Rigsrevisionen og ombudsmanden. Det bliver den også, og i ombuds-

mandsinstitutionen bruger vi mange ressourcer på ministerierne.

Men det er vigtigt, at diskussionen om normskred foregår på et nøgternt og

afbalanceret grundlag. Det er et spørgsmål om fairness, men det er også et

spørgsmål om ikke at tale institutioner i sænk uden belæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Vores samfund bygger nemlig i vidt omfang på tillid til de bærende institutio-

ner. Den tillid skal naturligvis ikke holdes i live, hvis der ikke er grundlag for

den. Men den skal heller ikke undermineres uden grund. Så erner man fun-

damentet for den følelse af stolthed og mission hos medarbejderne, som langt

hen ad vejen netop bærer og stimulerer efterlevelsen af embedsværkets værdier i

det daglige. Det fører til ansvarsfor ygtigelse, frygt for at træ e beslutninger og

mangel på e ektivitet og kvalitet.

I ombudsmandsinstitutionen behandler vi mange og store sager fra centralad-

ministrationen, og ganske mange af dem giver anledning til kritik, undertiden

også skarp (se bl.a. eksempler ovenfor). Men i hvert fald set fra vores post er

der ikke belæg for at tale om normskred i nogen meningsfuld forstand. Vi har

grundlæggende en god centraladministration.

Når dette er sagt, er der nogle udviklingstendenser, som – hvis man ikke er

opmærksom – kan rumme risiko for skred:

Centraladministrationens opgaver hører til de mest komplekse i samfundet,

og vilkårene synes på ere punkter at blive stadigt vanskeligere. 24/7-sam-

fundet indebærer, at sager skal håndteres og løses, nærmest før de er opstået.

Spændvidden i det almindelige embedsværks opgaver synes at være større end

nogensinde. Mediepresset bliver stadigt voldsommere. Og indførelsen af særlige

rådgivere tager en formidlingskultur med sig, som kan være nyttig og nødven-

dig, men som også risikerer at farve det faglige arbejde.

Frem for enkeltsager uden indlysende indbyrdes sammenhæng er dette nok et

bedre udgangspunkt for en aktuel diskussion om normer og værdier i centralad-

ministrationen. Og måske er italesættelsen af grundlæggende forvaltningsvær-

dier i de senere år druknet lidt i mediestrategier, strukturreformer, e ektivise-

ringsprojekter og efterspørgsel på hurtige svar på svære spørgsmål. Måske har

det været mere moderne at tale om, hvad der skal reformeres, end om, hvad der

skal bevares.

Grundværdierne er heldigvis enkle og velkendte: lovlighed, faglighed, sand-

hedspligt og partipolitisk neutralitet. Deres indhold er rimelig klart. Og red-

skaberne til at sikre deres overholdelse ligger nogenlunde lige for: Giv værdi-

erne klar ledelsesmæssig fokus og daglig opmærksomhed, især i de svære sager.

Hav de kompetencer til rådighed, der skal sikre deres overholdelse. Skrid hårdt

ind over for dem, der ikke måtte spille efter reglerne. Og erkend og ret fejl, når

de bliver begået, i stedet for at satse på, at de ikke bliver opdaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

En tydelig kurs i disse spørgsmål er vigtig, hvis vi også på sigt skal opretholde

en centraladministration på højt niveau, og derved fastholde tilliden til syste-

met. Og under alle omstændigheder skal centraladministrationen holdes under

e ektiv kontrol i dagligdagen. Det er en af vores vigtigste opgaver i ombuds-

mandsinstitutionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/04834

Sag nr. 12/05051

Ombudsmanden havde i 2013 udvalgt mis-

brugsbehandling og forebyggelse af vold og

trusler mellem brugerne som temaer for sine

tilsynsbesøg. Som led i temaet besøgte to

medarbejdere en privat behandlingsinstitution

for misbrugere sammen med en læge fra

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Behandlingsinstitutionen havde kun få pro-

blemer med vold og trusler mellem beboerne.

En enkelt episode havde medført, at en beboer

var blevet sendt til et andet behandlingssted.

Under tilsynsbesøget blev der også drøftet

andre emner; f.eks. viste det sig, at institu-

tionen ikke havde en instruks om magtan-

vendelse, da der som udgangspunkt ikke blev

brugt magt over for beboerne. Da besøget

sluttede, anbefalede tilsynsholdet, at insti-

tutionen alligevel udarbejdede en instruks

om magtanvendelse for at sikre, at medar-

bejderne vidste, hvad de skulle gøre, hvis der

opstod en situation, hvor magtanvendelse var

nødvendig. Det gjorde institutionen.

Ombudsmanden samarbejder med DIGNITY og

Institut for Menneskerettigheder om OPCAT-til-

synsbesøg, som skal sikre, at FN-reglerne mod

tortur bliver overholdt. Besøgene kan både

foregå på o entlige og private institutioner.

En færøsk borger klagede over, at han ikke

havde fået svar fra Landfogeden på Færøerne

på nogle anmodninger om aktindsigt i bl.a.

politirapporter og politianmeldelser. Landfo-

geden har samme kompetence som de danske

politidirektører.

På vegne af borgeren bad ombudsmanden

Landfogeden om at prioritere borgerens klage,

men et par måneder senere vendte borgeren

tilbage, fordi han fortsat ikke havde fået svar.

Nu ringede en medarbejder fra ombudsmanden

til Landfogeden og ﬁk at vide, at Landfogeden

forventede at svare borgeren i løbet af en

måned. Det skrev ombudsmanden til borgeren

og vejledte ham samtidig om, at han eventuelt

– hvis sagen fortsat trak ud – kunne bede

Rigsadvokaten om hjælp med sin klage over

Landfogedens sagsbehandlingstid.

Borgeren modtog senere en afgørelse om

delvis aktindsigt fra Landfogeden, som også

beklagede den lange sagsbehandlingstid.

Ombudsmandens kompetence omfatter

færøske forhold, der hører under statslige

myndigheder, det vil sige rigsmyndigheder.

Myndigheder under det færøske hjemmestyre

er undergivet Lagtingets Ombudsmand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/03239

Der måtte være noget i vejen med politiets

måleudstyr, mente en mand, som var blevet

taget i at køre for stærkt. Sagen kom for

byretten, hvor manden blev dømt skyldig. Han

søgte derefter Procesbevillingsnævnet om til-

ladelse til at få sagen behandlet i landsretten,

men ﬁk afslag.

Manden klagede til ombudsmanden over

politiets bødeforlæg, byrettens behandling af

hans sag og Procesbevillingsnævnets afslag,

men ombudsmanden måtte afvise sagen.

Det følger nemlig af ombudsmandsloven, at

ombudsmanden hverken kan behandle klager

over spørgsmål, som en domstol har taget

stilling til, eller over domstole og domstolslig-

nende organer som Procesbevillingsnævnet.

I 2013 afviste ombudsmanden i alt mere end

400 klager, som faldt uden for hans kompe-

tence – f.eks. fordi de handlede om dom-

stolene.

Sag nr. 13/00989

En journalist på en ugeavis havde igennem

længere tid interesseret sig for en rapport,

som et ministerium arbejdede på. Da han en

dag kunne læse alt om den nu afsluttede

rapport i et dagblad, klagede han til ombuds-

manden over, at ministeriet havde forskels-

behandlet ham og dagbladet, som havde fået

indsigt i rapporten. Han skrev i sin klage, at

han havde ringet til ministeriets pressechef og

bedt om rapporten, så sent som dagen inden

den blev omtalt i dagbladet. Pressechefen

havde blot givet ham et henholdende svar,

selv om rapporten på det tidspunkt måtte

have været færdig.

Ombudsmanden var enig i, at ministeriet

havde pligt til at behandle journalisterne ens.

Men da journalisten fra ugeavisen ikke kunne

bevise, at han havde bedt om aktindsigt, og

ministeriet ikke kunne huske hans opringning,

måtte ombudsmanden opgive at undersøge

sagen nærmere.

I 2013 modtog ombudsmanden 107 klager fra

journalister, som ønskede aktindsigt i oplys-

ninger til brug for deres arbejde.

Sag nr. 13/05268

”Hun virker sjældent glad og er ofte mut og

indelukket”. Sådan stod der bl.a. i den under-

retning om en elev, som en skole sendte til

kommunen.

Pigens far mente, at skolens bekymring var

ubegrundet, og at underretningen ikke var til-

strækkeligt underbygget. Han klagede derfor

til ombudsmanden. Men ombudsmanden af-

viste sagen, da han ikke mente, at han ville

kunne kritisere skolen. Ombudsmanden skrev

bl.a. til faren, at o entligt ansatte har en

skærpet pligt til at underrette kommunen om

f.eks. børn, som har brug for særlig støtte. Om

indholdet af underretningen skrev ombuds-

manden, at han ikke kunne kontrollere, om

skolens observationer var rigtige, og heller

ikke vurdere skolens fagkyndige vurdering.

Ombudsmanden er udpeget af Folketinget til

at tage stilling til juridiske spørgsmål. Han kan

derimod ikke tage stilling til spørgsmål, som

kræver anden faglig viden – f.eks. faglighed til

at kunne vurdere, om et barn trives og fungerer

i skolen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORGANISATION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direk tion

AfDelinger

Folketingets

ombudsmand

Jørgen Steen

Sørensen

ledelsessekretariat

international sektion

direktør

Jens Møller

vicedirektør

Kaj Larsen

område 1

offentlighedssager mv.

og egen drift-projekter

Juridisk Afd.

område 2

sociale sager

tilsynsafdelingen

børnekontoret

område 5

Person- og erhvervsret mv.

sprog- og servicecenteret

Hr-udvikling

information og kommunikation

administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ Afd.

Journal

service

Økonomi og Personaleadministration

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DIREKTION

Administrationschef

Christian Ørslykke Møller

Folketingets Ombudsmand

Jørgen Steen Sørensen

Vicedirektør

Kaj Larsen

Direktør

Jens Møller

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LEDELSESSEKRETARIAT OG

INTERNATIONAL SEKTION

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ledelsessekretariat og

International Sektion

Kommitteret Jon Andersen

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe

Specialkonsulent Christian Ougaard

Kontorchef Jens Olsen

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områDe 1

– offentligheDssAger mV.

og egen Drift-proJekter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Områdechef Karsten Loiborg

Kontorchef Lisbeth Adserballe

Specialkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Fuldmægtig Dennis Toft Sørensen

Fuldmægtig Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Fuldmægtig Pi Lundbøl Stick

Fuldmægtig Stine Marum

Studentermedhjælper Christian Nikolaj Søberg

Studentermedhjælper Mikkel Lindberg Laursen

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,

Aarhus Universitet

Centrale arbejdsområder

- O entlighedssager

- Skatter, afgifter, inddrivelse mv.

- Markeds- og forbrugerforhold,

selskaber mv.

- Valg, personregistrering, våben, pas,

procesbevillinger mv.

- Transport, kommunikation, veje,

færdsel mv.

- Uddannelse og forskning

- Kirke og kultur

- Egen drift-projekter

- Særlige faglige opgaver

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMRÅDE 2

– SOCIALE SAGER

Områdechef Kirsten Talevski

Kontorchef Susanne Veiga

Souschef Pernille Helsted

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Nielsen

Fuldmægtig Ann Thagård Gregersen

Fuldmægtig Camilla Bang

Fuldmægtig Karina Sanderho

Fuldmægtig Linette Granau Winther

Fuldmægtig Marjanne Kalsbeek

Fuldmægtig Nina Melgaard Ringsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Studentermedhjælper Nina Mojaza

Studentermedhjælper Trine Louise Mågård Hansen

Centrale arbejdsområder

- Social- og arbejdsmarkedsret

- O entlig personaleret

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYNSAFDELINGEN

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Christina Ladefoged

Souschef Erik Dorph Sørensen

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Fuldmægtig Camilla Schroll

Fuldmægtig Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Marta Warburg

Fuldmægtig Soﬁe Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Ulrik í Hjøllum

Handicapkonsulent Anders J. Andersen

Overassistent Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Adam Fussing Clausen

Studentermedhjælper Rune Werner Christensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilsynsafdelingen leder embedets

tilsynsvirksomhed, der især omfatter:

- Fængsler

- Arresthuse

- Kriminalforsorgens pensioner

- Detentioner

- Psykiatriske afdelinger

- Sociale og socialpsykiatriske botilbud

- Ligebehandling af mennesker med handicap

- Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

Tilsynsafdelingen behandler især

konkrete sager om:

- Stra uldbyrdelse og varetægtsfængsling

- Politi og stra esager

- Psykiatri

- Sociale institutioner

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRNEKONTORET

Kontorchef Bente Mundt

Souschef Mette Ravn Jacobsen

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Studentermedhjælper Anna Noushin Thestrup

Børnekontoret a older tilsynsbesøg i o ent-

lige og private børneinstitutioner, f.eks.:

- Sociale institutioner og private

opholdssteder for døgnanbragte børn

- Plejefamilier

- Skoler, herunder privatskoler

- Asylcentre

- Børneafdelinger på hospitaler og

børnepsykiatriske afdelinger

- Daginstitutioner

Børnekontoret behandler især konkrete

sager om:

- Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

- Sociale serviceydelser til børn

- Familieret (samvær mv., bidrag og adoption)

- Folke-, efter- og friskoler

- Børneinstitutioner

- Andre sager, der særligt vedrører børns

rettigheder

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OMRÅDE 5

– PERSON- OG ERHVERVSRET MV.

– SPROG- OG SERVICECENTERET

Kontorchef Johannes Martin Fenger

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Souschef Vibeke Lundmark

Fuldmægtig Christo er Bruus

Fuldmægtig Kresten Gaub

Fuldmægtig Kristine Holst Hedegaard

Fuldmægtig Lykke Leth Nielsen

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Christian Degnboel

Østergaard

Centrale arbejdsområder

- Miljø og planlægning

- Erhverv

- Kommuner

- Udlændinge

- Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

- Person- og navneret, fonde og arv

- Domstole, private retsforhold mv.

Sprog- og Servicecenteret

Souschef Vibeke Lundmark

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Overassistent Dorte Buttenschøn

Overassistent Gurli Søndergaard

Overassistent Marianne Anora Kramath Jensen

Centrale arbejdsområder

- Oversættelse (engelsk og tysk)

- Korrekturlæsning

- Tolkeformidling

- Produktionsstatistik

- Klagebekræftelse

- Gæste- og mødekoordinering

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ADMINISTRATIV AFDELING

Centrale arbejdsområder

- Den årlige beretning

- Økonomi og personale

- Kontrakter og indkøb

- HR-udvikling

- Organisationsudvikling

- Information og kommunikation

- IT

- Service og vedligehold

- Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

Personalekonsulent Lisbeth Kongshaug

Information og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Referent Eva Jørgensen

Referent Julie Gjerrild Jensen

Overassistent Birgit Kehlet-Hansen

IT-driftsmedarbejder Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder U e Larsen

IT-studentermedhjælper Sonny Manjit Singh

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Journal

Journalleder Carina Haar Hillbrandt

Kontorfuldmægtig Lisbet Pedersen

Overassistent Denise Schärfe

Overassistent Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Olga Bardenshtein

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jørgensen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

Husbetjent Susanne Pedersen

Økonomi og Personaleadministration

Controller Torben Frimer-Larsen

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Serviceleder Jeanette Schultz

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Overassistent Neel Bjellekjær

Pr. 1. maj 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/04866

En kvinde blev frikendt for socialbedrageri i en

stra esag, da retten ikke var enig med kom-

munen i, at hun og hendes tidligere ægtefælle

havde haft ”egentlig fælles økonomi”. Alligevel

afslog kommunen og det sociale nævn at gen-

optage spørgsmålet om, hvorvidt hun skulle

tilbagebetale en række sociale ydelser – sam-

menlagt over 150.000 kroner.

Da ombudsmanden modtog kvindens klage

over myndighedernes afgørelse, undrede han

sig. Efter almindelige forvaltningsretlige regler

har en borger nemlig krav på at få sin sag

genoptaget, hvis f.eks. en domstol træ er en

afgørelse, som har betydning for sagen. I en

høring til Ankestyrelsen, som nu var klagemyn-

dighed i sager som denne, bad ombudsmanden

myndighederne om at forholde sig til dette.

Ankestyrelsen skrev tilbage, at den havde be-

sluttet at genoptage sagen. Ombudsmanden

afsluttede herefter sin behandling af sagen.

Ankestyrelsen ændrede siden afgørelsen, så

kvinden ikke skulle tilbagebetale de sociale

ydelser.

I sin høring stiller ombudsmanden typisk nogle

spørgsmål til myndighederne for at få sagen

nærmere belyst. Det hænder, at myndighe-

derne vælger at genoptage sagen, allerede når

de modtager høringen med ombudsmandens

kritiske spørgsmål.

Sag nr. 13/02045

Under et tilsynsbesøg i et arresthus konsta-

terede ombudsmandens medarbejdere, at

besøgsrummet ikke var særlig hyggeligt.

Arresthuset ville gerne støtte de indsattes

relationer til deres børn, og også derfor var det

en god idé, at besøgsrummet blev gjort mere

hjemligt, mente ombudsmanden.

Arresthusets ledelse oplyste, at der allerede

var søgt om og bevilget penge til nye møbler til

besøgsrummet. Ledelsen var enig i ombuds-

mandens forslag om, at besøgsrummet kunne

indrettes bedre. Nogle måneder senere kunne

ombudsmanden læse i en lokalavis, at væg-

gene i arresthusets besøgsrum var blevet ﬂot

udsmykket af en kunstner.

Ombudsmandens tilsynsbesøg handler ikke

kun om at konstatere, om reglerne bliver fulgt.

Ombudsmanden forsøger også at vurdere, om

forholdene er acceptable for de mennesker,

som tilbringer hele eller dele af deres liv i

institutionen.

Sag nr. 12/04364

Der blev ikke givet nogen begrundelse, da en

leder af en ungdomsklub blev fyret efter én

dags arbejde. Lederen klagede til ombuds-

manden. Ombudsmanden forsøgte bl.a. at få

klarlagt, hvilke oplysninger der lå til grund for

fyringen.

Efter en længere korrespondance med kom-

munen blev det klart, at baggrunden for

fyringen var en lidt ældre konﬂikt mellem

lederen og noget personale på en skole. Om-

budsmanden sendte herefter sagen til kom-

munen, for at kommunen skulle tage stilling til,

om fyringen var i orden. Lederen var imidlertid

tilfreds med bl.a. at have fået at vide, hvorfor

han var blevet fyret, og han ønskede ikke, at

kommunen skulle gøre mere i sagen. Sagen

sluttede derfor uden en ny afgørelse fra kom-

munen.

I 2013 modtog ombudsmanden omkring 100

klager om personalesager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 12/04705

Myndighederne havde afvist at forlænge en

mands sygedagpenge, bl.a. fordi han ikke

havde en tilstrækkelig sikker og konkret

lægelig prognose for, hvornår han ville kunne

genoptage arbejdet. For at manden var beret-

tiget til at få sine sygedagpenge forlænget,

skulle lægen vurdere, at manden ville kunne

genoptage arbejdet inden for to år.

Efter afslaget ska ede borgeren en supple-

rende lægeerklæring. Det fremgik, at lægen

ikke tidligere var blevet spurgt om, hvornår

borgeren ville være rask nok til at arbejde.

Lægen vurderede, at det ville ske inden for

fristen på to år.

Borgeren klagede til ombudsmanden, som

sendte klagen og lægeerklæringen til beskæf-

tigelsesankenævnet. Nævnet fastholdt dog

beslutningen om at stoppe for sygedagpenge.

Det skete, efter at en lægekonsulent havde

set på alle lægelige oplysninger i sagen.

Dukker der noget nyt af betydning op i en sag,

hvor myndighederne har tru et afgørelse,

overvejer ombudsmanden, om myndighederne

bør have lejlighed til at tage stilling til sagen

igen.

Sag nr. 13/03713

Klokken 20 en sommeraften i 2013 mødtes

41 politifolk i Center Sandholm for at deltage

i tvangsudsendelsen af 18 afghanske mænd.

Med på turen var også en læge, en tolk og en

af ombudsmandens medarbejdere.

Gruppen blev transporteret til lufthavnen i

bus og biler og med politieskorte. Flyet lettede

klokken 23. Turen til Kabul varede godt 8 timer.

Undervejs blev der serveret vand og sandwich.

Klokken 7.45 begyndte de tvangsudsendte

mænd at forlade ﬂyet i Kabul. De blev mod-

taget af de afghanske myndigheder. Da alle

mændene var indrejst i Afghanistan, vendte

ﬂyet tilbage til Danmark.

Ombudsmandens medarbejder beskrev bag-

efter turen som velforberedt og for det meste

præget af en god stemning. Politiet brugte

dog ﬁkseringsbælte 3 gange på turen, og det

var nødvendigt og rimeligt under omstændig-

hederne, vurderede medarbejderen.

Ombudsmanden fører tilsyn med, at politiets

tvangsmæssige udsendelser af udlændinge

sker med respekt for individet og uden unødig

magtanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV

TIL OMBUDSMANDEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bente Mundt

Kontorchef, Børnekontoret

”Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre”, skrev en 17-årig pige til Ombudsmandens

Børnekontor. Pigen havde i halvanden måned prøvet at få fat i sin sagsbehand-

ler. Hun havde ringet mange gange og sendt adskillige e-mails, og også pigens

kontaktperson havde forsøgt. Men alt sammen uden held. Grunden til pigens

bekymring var let at forstå: Hun havde tidligere været anbragt uden for hjem-

met og boede nu på et værelse og havde en kontaktperson som støtte. Hun

fyldte snart 18 år, og hvad skulle der så ske? Kunne hun fortsat få hjælp? Var

såkaldt efterværn en mulighed? Det var det, hun ville tale med sin sagsbehand-

ler om. Og det hastede naturligvis. Hun ville gerne selv tage en beslutning, men

hun havde brug for vejledning.

En anden pige klagede, umiddelbart efter at hun var yttet fra et opholdssted,

hvor hun havde været anbragt i halvandet år. ”Jeg ønsker ikke, at andre skal

udsættes for det, jeg har oplevet”, skrev hun. Hun oplyste, at hun havde været

udsat for mange magtanvendelser, og at hun i forbindelse med ytningen til et

nyt opholdssted havde fået at vide, at kun fem af episoderne var blevet indberet-

tet. Det var hun chokeret over. Hun mente, at hun havde været udsat for mange

ere.

Det er to eksempler på klager fra børn og unge, som Ombudsmandens Børne-

kontor har modtaget. Siden Børnekontoret åbnede den 1. november 2012 og til

udgangen af 2013, har vi oprettet 62 sager efter klager direkte fra børn og unge,

hvilket er cirka 10 procent af det samlede antal klager, som Børnekontoret har

modtaget i denne periode. Vi må konstatere, at vi har fået betydeligt ere klager

fra piger end fra drenge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Inden Børnekontorets start havde vi en naturlig forventning om, at klagerne

om børn og unge primært ville komme fra voksne – men at 62 børn og unge det

første år og to måneder har fundet frem til Børnekontoret, er vi glade for. Ikke

mindst når man ser på indholdet af klagerne. Som i de to nævnte sager indehol-

der klagerne fra børn og unge nemlig generelt substantielt vigtige spørgsmål.

Både for børnene selv, men, som eksemplerne viser, også spørgsmål, der rækker

ud over den enkelte sag.

TYPISKE TEMAER FOR KLAGERNE

Et helt afgørende spørgsmål for et barn eller en ung er:

”Hvor skal jeg bo?”.

det er det spørgsmål, som vi har modtaget est henvendelser fra børn og unge

om.

Det drejer sig typisk om anbragte børn og unge, der ikke er tilfredse med det

sted, hvor de er anbragt, og ønsker at blive yttet. Eller situationer, hvor myn-

dighederne har afgjort, at et barn eller en ung skal ytte fra en institution eller

plejefamilie, imod barnets/den unges vilje.

Eksempelvis har vi fået en henvendelse fra en 16-årig pige, som boede på et

opholdssted og gerne ville ytte til et andet sted, f.eks. en ungdomspension.

Hun havde behov for et møde med sin sagsbehandler. Og hun ville gerne have

sine forældre og sin primærpædagog med til mødet. Hun oplyste, at hun havde

sendt ere e-mails til sin sagsbehandler i kommunen, men ikke havde fået svar.

Vi har også modtaget en klage fra en pige, der i 3�½ år havde boet på et opholds-

sted, som hun var glad for, men nu havde kommunen afgjort, at hun, efter at

hun var blevet 18 år, skulle ytte til et værelse i et bofællesskab i en anden by.

Det havde hun ikke lyst til. Hun følte sig ikke klar til at ytte i egen bolig, selv

om hun samtidig k tilbud om støtte. I bofællesskabet ville der være mange

fremmede mennesker, og hun ville være langt væk fra sin skole og de menne-

sker, som hun var tryg ved.

Et andet spørgsmål, som vi er stødt på ere gange, drejer sig om ønsket om at

få yderligere

samvær

med forældre, mens barnet eller den unge er anbragt på en

institution.

Sagsbehandlingstiden i kommunerne

problemer med at få fat i sagsbehandleren

også gengangere i klagerne fra børn og unge.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN

familieretlige sager,

der typisk vedrører kon ikter mellem forældre, kan børn og

unge rette henvendelse og give udtryk for, hvem af forældrene de gerne vil bo

hos, eller hvor meget samvær de ønsker med henholdsvis mor og far.

Vi har også fået en henvendelse, der drejede sig om en piges

forsørgelsesgrundlag.

Hendes forældre var yttet til udlandet, og hun havde ikke penge til at leve for.

Kommunen havde afgjort, at hun ikke kunne få kontanthjælp, fordi hun var

under 18 år og derfor skulle forsørges af sine forældre.

VI STRÆKKER OS LANGT FOR AT HJÆLPE

Børn og unge – ikke mindst dem, som er i en vanskelig livssituation – har be-

hov for at blive mødt med forståelse og på en måde, som gør, at de oplever, at

deres ønsker og klager bliver tillagt vægt og behandlet seriøst. Enhver hen-

vendelse til Børnekontoret bliver derfor behandlet som en vigtig sag, der er af

betydning for barnet eller den unge.

Det er ikke altid, vi kan hjælpe. Ombudsmandens Børnekontor er først og

fremmest til for at løse juridiske problemstillinger, f.eks. brud på regler. Men

uanset om vi kan hjælpe direkte eller ej, lægger vi stor vægt på at møde børnene

og de unge med eksibilitet og dialog i sagsbehandlingen.

Fleksibilitet forstået på den måde, at vi – så vidt muligt – vil kommunikere med

dem på den måde, de foretrækker. Kun hvis det strider mod gældende regler,

kan vi ikke imødekomme ønsket. F.eks. kan ombudsmanden ikke kommunike-

re via usikker mail, hvis det drejer sig om fortrolige forhold. I vores klageskema

opfordrer vi børn og unge til at opgive et telefonnummer og angive tidsrum,

hvor vi kan kontakte dem. Vi har meget ofte behov for at kontakte børnene og

de unge, fordi deres henvendelse ikke indeholder alle de oplysninger, som vi

skal bruge for at komme videre med sagen. Og da sikker mail normalt ikke kan

bruges i forhold til børn og unge, har vi behov for at tale med dem i telefonen.

Samtidig giver en telefonsamtale mulighed for, at vi kan fortælle dem om vores

måde at behandle sagen på, og hvad de kan forvente, at ombudsmanden kan

hjælpe dem med.

Overordnet set består vores hjælp ofte i, at vi kan sætte klagen ind i en retlig

ramme ved at formulere barnets eller den unges ønsker, så de passer til lovgiv-

ningens rammer. Vi kan på den måde videreformidle ønsker eller klager, og vi

kan holde øje med, at barnet/den unge også får et svar. Det sidste gør vi ofte

ved at bede om at få en kopi af myndighedens svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

VI KAN IKKE LOVE FORTROLIGHED

Selv om vi gør os umage for at møde børn og unge med forståelse og lydhørhed,

kan Ombudsmandens Børnekontor ikke tilbyde børn og unge et fortroligheds-

rum. Det skyldes, at ombudsmanden er forpligtet til at involvere de myndighe-

der eller private institutioner, som klagerne angår. Hvis vi taler med børnene og

de unge, er det noget, som vi gør dem opmærksomme på, ligesom vi har skrevet

det på Børnekontorets hjemmeside.

Endvidere er børn og unge undergivet forældremyndighed, så hvis vi går videre

med en klage fra et barn eller en ung, f.eks. ved at kontakte myndighederne, er

udgangspunktet, at vi er forpligtet af lovgivningen til at underrette forældre-

myndighedsindehaveren om sagen. I forbindelse med kon ikter mellem for-

ældrene, typisk samværssager og sager om forældremyndighed, oplever vi ofte,

at børnene kommer til at stå midt i kon ikten mellem mor og far. I disse sager

kan det være svært at undgå, at børnenes henvendelse til Børnekontoret medvir-

ker til, at børnene bliver inddraget yderligere i kon ikten.

Der er imidlertid børn og unge, der benytter sig af muligheden for at kontakte

Børnekontoret anonymt, enten telefonisk eller via vores chatfunktion på Bør-

nekontorets hjemmeside, for at få en uformel snak om deres situation, og hvad

der vil ske, hvis de klager. Men vi kan først hjælpe dem med deres klage, hvis vi

kender deres identitet.

Det er vores erfaring, at Børnekontoret bedst kan hjælpe børn og unge, der selv

retter henvendelse, når sagen vedrører f.eks. myndigheder eller institutioner,

og ikke deres forældre. Myndighedspersoner kan alt andet lige bedre håndtere,

at barnet eller den unge kritiserer dem eller har selvstændige synspunkter eller

ønsker, som ikke harmonerer med deres egne.

HJÆLP TIL TO PIGER

Inden åbningen af Børnekontoret overvejede vi, om der ville komme mange

henvendelser fra børn i krise – henvendelser, der ville kræve psykologiske eller

sociale fagkundskaber, og som vi måtte sende videre. Men de henvendelser, som

vi har modtaget fra børn og unge, har i stort set alle tilfælde handlet om pro-

blemer, der ligger i kerneområdet for ombudsmandens virksomhed. Det vil sige

retlige spørgsmål, som f.eks. tvister om anbringelsessted eller samvær. Også

klager om sagsbehandlingstid er et klassisk tema for ombudsmandens jurister,

hvor vi kan hjælpe på samme måde, som hvis det var voksne, der klagede. Men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN

vores service og eksibilitet i sagsbehandlingen er større over for børn og unge

end i forhold til voksne, som i højere grad selv må præsentere deres sag med alle

relevante oplysninger.

Ombudsmandens Børnekontor er stadig i sin tidlige barndom, og vi kan derfor

kun være tilfredse med, at der allerede er mange børn, der har fundet vej til os,

og ikke mindst at vi har kunnet gøre en forskel for en hel del af dem.

Den 17-årige pige, der ikke kunne få fat i sin sagsbehandler, hjalp vi ved at

sende klagen videre til kommunen som en anmodning fra pigen om, at hendes

sagsbehandler hurtigst muligt tog kontakt til pigen. Desuden sendte vi kla-

gen videre til borgmesteren som en klage over kommunens sagsbehandling.

Vi gjorde borgmesteren opmærksom på, at det følger af serviceloven, at der,

6 måneder før pigen fyldte 18 år, skulle være tru et afgørelse om, hvilken hjælp

hun eventuelt skulle have, efter hun fyldte 18 år. Vi bad om blive underrettet

om, hvad der skete i sagen, og om at få en kopi af borgmesterens svar til hende.

I svaret fra borgmesteren beklagede han, at den afgørelse, som kommunen var

forpligtet til at træ e, var blevet forsinket. Vi k også at vide, at pigen var blevet

bevilget efterværn, efter hun fyldte 18 år.

Klagen fra den anden pige, der klagede over brugen af magt på sit tidligere

opholdssted, sendte vi videre til hendes opholdskommune (den kommune, der

anbragte hende). Opholdskommunen skal tage stilling til klager over overtræ-

delse af magtanvendelsesreglerne. Vi bad samtidig kommunen om at orientere

os om det videre forløb. Det viste sig, at over halvdelen af de magtanvendelser,

som pigen havde været udsat for, ikke var blevet indberettet, som de skulle efter

reglerne, og at den tilsynsførende kommune efter vores henvendelse havde på-

talt dette over for opholdsstedet. Opholdsstedet var også blevet bedt om at ud-

arbejde en procedure, så det blev sikret, at alle magtanvendelser blev registreret

og indberettet både til tilsynsmyndigheden og til den anbringende kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/03344

En borger boede til leje i en ejendom, hvor der

tidligere havde været klubværelser. Klubvæ-

relserne var nu ombygget til lejligheder, og

borgeren boede i en af disse lejligheder, nemlig

st. 3. Hun havde problemer med at få sin

post leveret, fordi posten blev lagt i forkerte

postkasser. Hun bad derfor – med ejerens

samtykke – kommunen om at få registreret

lejligheden som st. th.

Kommunen gjorde dog ikke noget ved det, og

borgeren klagede til ombudsmanden. Ombuds-

manden kontaktede kommunen telefonisk og

sendte herefter sagen til kommunen, som kort

tid efter ændrede adressen på lejligheden.

Ombudsmanden kan hjælpe klagere på mange

måder. I nogle sager er den bedste løsning en

telefonopringning til myndigheden.

Sag nr. 13/02368

Da en borger frabad sig at modtage det lokale

kirkeblad, ﬁk han svar fra kordegnen om, at

kirkeblade efter aftale med ombudsmanden

regnes som folkeoplysning og derfor uddeles

til alle. Borgeren skrev nu til ombudsmanden,

at han gerne ville se noget dokumentation for

denne aftale.

Ombudsmanden svarede bl.a., at han ikke kan

indgå aftaler med myndighederne om deres

virksomhed – heller ikke med det indhold, som

borgeren beskrev.

Ombudsmanden kan udtrykke sin opfattelse

i udtalelser, som ikke er retligt bindende –

eventuelt med kritik til myndigheden eller

henstilling om, at et spørgsmål tages op igen.

Sag nr. 13/05082

Sag nr. 12/04974

19 gange havde Politiets Efterretningstjene-

ste udskudt sit svar på en borgers ønske om

aktindsigt uden at give nogen konkret grund

til den lange sagsbehandlingstid. Hver gang

skrev efterretningstjenesten til borgeren, at

den forventede at kunne behandle sagen

inden for yderligere 30 dage.

Efter at ombudsmanden læste om sagen i

et dagblad, bad han om efterretningstjene-

stens og Justitsministeriets bemærkninger til

forløbet. På baggrund af myndighedernes svar

udtalte ombudsmanden, at efterretningstje-

nestens behandling af borgerens ønske om

aktindsigt var i strid med o entlighedsloven

og derfor beklagelig.

Halvanden måned efter at ombudsmanden

havde bedt om myndighedernes bemærk-

ninger, traf Politiets Efterretningstjeneste

afgørelse om, at borgeren ikke kunne få

aktindsigt.

Det er ikke usædvanligt, at ombudsmanden på

eget initiativ går ind i en sag, som han er blevet

opmærksom på, fordi den har været omtalt i

medierne.

En 16-årig pige havde udviklet sig både fagligt

og socialt på de 2�½ år, hun havde gået på en

lille specialskole for udviklingshæmmede –

derfor ønskede både hun og forældrene, at

hun kunne fortsætte på skolen i endnu et år.

Men kommunen sagde nej og henviste i stedet

pigen til en særligt tilrettelagt ungdomsud-

dannelse på et center for specialundervisning.

Forældrene klagede, men Klagenævnet for

Specialundervisning var enig med kommunen i,

at kommunens tilbud passede til pigens behov,

og nævnet var dermed også enig i kommunens

afgørelse.

Forældrene klagede til ombudsmanden.

Ombudsmanden vurderede dokumenterne i

sagen, men mente ikke, at der var udsigt til, at

han ville kunne kritisere resultatet af klage-

nævnets afgørelse. Han afviste derfor sagen.

Hvis ombudsmanden efter at have gen-

nemgået dokumenterne i en sag vurderer, at

der ikke er udsigt til, at han vil kunne kritisere

myndighederne, kan han afslutte sagen uden

at sende en høring til myndighederne. Det

følger af § 16, stk. 2, i ombudsmandsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/04882

Efter en voldsdom ﬁk en borger afslag på

jagttegn. I sin afgørelse skrev Rigspolitiet, at

man bl.a. havde lagt vægt på, at borgeren var

blevet idømt seks måneders betinget fængsel.

Ombudsmanden gennemgik borgerens klage

over afslaget og bemærkede, at der stod

30 dages betinget fængsel – ikke seks måne-

der – i domsudskriften. Ombudsmanden bad

derefter Rigspolitiet om at tage stilling til, om

fejlen ﬁk Rigspolitiet til at se anderledes på

borgerens ansøgning om jagttegn.

Rigspolitiet genoptog nu sagen, men borgeren

ﬁk igen afslag på jagttegn. Også i den nye af-

gørelse lagde Rigspolitiet vægt på borgerens

voldsdom.

Ombudsmanden undersøger klagesager ud fra

de breve og andre dokumenter, han får fra bor-

geren. Mangler der noget, beder han borgeren

eller myndighederne om det.

Sag nr. 13/00006

Hjemmesiden fristede med to hudplejepro-

dukter på tilbud, men på køberens konto blev

der trukket fuld pris. Nogen fysisk adresse på

ﬁrmaet kunne køberen ikke ﬁnde.

Køberen henvendte sig til ombudsmanden,

som dog ikke kunne hjælpe med hendes klage

over det private ﬁrma.

Ombudsmandens opgave er især at behandle

klager over den o entlige forvaltning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

ORDEN I SAGERNE

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lisbeth Adserballe

Kontorchef, Område 1

Sagen i Udenrigsministeriet i efteråret 2013 om rejseregler i organisationen

Global Green Growth Institute (GGGI) viser noget om den store betydning,

det kan have, hvis en myndighed ikke sørger for at have orden i sine sager. Den

manglende journalisering af referater fra bestyrelsesmøder i GGGI bevirkede,

at der blev givet forkerte oplysninger til Folketinget om, hvorvidt udviklingsmi-

nisteren havde godkendt rejseregler for organisationen, og udviklingsministeren

måtte gå af som minister. Udenrigsministeriet foretog på baggrund af sagen

en grundig undersøgelse af sagsforløbet, der bl.a. mundede ud i, at ministeriet

besluttede at fremskynde implementeringen af et nyt elektronisk sags- og doku-

menthåndteringssystem (ESDH-system), som skulle gøre det lettere at identi -

cere akter og fremme bedre og mere automatisk arkivering.

Indtil den 1. januar 2014 var der ikke almindelige regler i lovgivningen om,

at forvaltningsmyndigheder havde pligt til at foretage journalisering af deres

dokumenter. Det fulgte dog af udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, at

en myndighed som følge af god forvaltningsskik burde journalisere ind- og

udgående post umiddelbart efter henholdsvis modtagelsen og afsendelsen. I den

nye o entlighedslov, som trådte i kraft den 1. januar 2014, er det nu fastsat, at

forvaltningsmyndigheder har pligt til at journalisere visse dokumenter. Formå-

let er primært at understøtte lovens o entlighedsprincip, men journalisering

kan også tjene en række andre formål, f.eks. kontrol, dokumentation, bevaring

og hensynet til at have overblik over egen praksis.

GGGI-sagen er et eksempel på, at relevante dokumenter ikke har kunnet iden-

ti ceres på grund af manglende journalisering. Hos Folketingets Ombudsmand

ser vi også ofte sager, hvor manglende, utilstrækkelig eller forkert journalise-

ring eller anden form for ”rod” i sagerne hos myndighederne giver problemer i

forhold til at overholde de forvaltningsretlige regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

De este myndigheder er i dag overgået til elektronisk sags- og dokumenthånd-

tering, og papirer kan derfor ikke blive væk på samme måde som før. De senere

års praksis viser dog, at mange af de forhold, som tidligere gav anledning til

problemer, også kan være aktuelle i den elektroniske verden.

ORDEN SOM FORUDSÆTNING FOR OFFENTLIGHED

I en ældre sag havde en journalist søgt aktindsigt hos DSB i dokumenter vedrø-

rende DSB’s leje af færgerne Ask og Urd (FOB 1993.294). DSB gav aktindsigt

i dokumenterne gradvist ad re gange. Efter hver gang erklærede en rederichef

i DSB, at ”ham bekendt” havde journalisten nu set alle papirer i sagen. Kun

på grund af journalistens insisteren på, at der måtte være ere dokumenter,

blev ere fundet frem. Ombudsmanden udtalte, at DSB fra starten burde have

foretaget en gennemgang i samtlige kontorer, der kunne tænkes at opbevare

dokumenter i sagen, da der ikke fandtes noget centralt arkiv.

I en lidt nyere sag blev ombudsmanden opmærksom på, at en kommune mu-

ligvis havde fortiet eller benægtet eksistensen af dokumenter, som en borger

havde søgt indsigt i (FOB 2001.598). Under sin undersøgelse k ombudsman-

den bekræftet mistanken, og sagen gav anledning til skarp kritik. Kommunens

manglende omtale af dokumenter i svar på anmodninger om aktindsigt anså

ombudsmanden for ”overordentlig kritisabel”, og et (andet) svar om, at der ikke

fandtes yderligere dokumenter i sagen, anså ombudsmanden for en ”klart util-

stedelig fortielse og benægtelse” af et dokuments eksistens.

Selv om retten til aktindsigt er uafhængig af, om dokumenter er journaliseret

eller ej, illustrerer sagerne, at journalisering kan forebygge, at dokumenter bliver

glemt eller overset, når der skal træ es afgørelse om aktindsigt. Herudover

medvirker journalisering til at sikre, at den, der søger om aktindsigt, ved hjælp

af aktlisten kan kontrollere, at ingen dokumenter er blevet undertrykt eller

glemt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nye regel i o entligheds-

loven om, at en anmodning om aktindsigt kan afslås, hvis ”behandlingen af

anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug”, ikke

kan anvendes, hvis ressourceforbruget skyldes, at forvaltningsmyndigheden har

undladt at foretage fornøden journalisering.

JOURNALISERING GIVER MULIGHED FOR DOKUMENTATION

Ordentlig journalisering kan også tjene til at give myndigheden et overblik over

sagens hidtidige forløb, ligesom journaliseringen i tvivlstilfælde kan dokumen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDEN I SAGERNE

tere, om ind- og udgående post er henholdsvis modtaget og afsendt. I denne

henseende tjener rigtig journalisering samme hensyn som f.eks. pligten til at

tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke fremgår af sagens

dokumenter.

En boligstøttemodtager klagede til ombudsmanden over, at han skulle tilbage-

betale boligstøtte (FOB 2001.539). Han forklarede, at han havde orienteret

socialkontoret skriftligt om den indkomststigning, der senere førte til kravet

om tilbagebetaling. Socialcentret hævdede, at det ikke havde modtaget brevet.

Ombudsmanden udtalte, at det var kritisabelt, at socialcentret ikke konsekvent

havde journaliseret den indkomne post, herunder noteret samtlige breve på

sagens oplysningsark. Selve spørgsmålet om, hvorvidt boligstøttemodtageren

havde orienteret socialcentret om indkomststigningen, var et bevisspørgsmål,

som ikke kunne afklares af ombudsmanden.

ORDEN SOM FORUDSÆTNING FOR KONTROL

I en anden sag havde en journalist bedt Udenrigsministeriet om aktindsigt i mi-

nisteriets dokumenter om involvering i danske erhvervsfremstød i Irak i perio-

den 2000-2003 (FOB 2006.556). De relevante dokumenter lå ikke i en samlet

sag, men i forskellige sager hos ministeriet, og ministeriet gav kun aktindsigt

i nogle af dokumenterne. Journalisten bad derefter om at få en liste over alle

de dokumenter, der var omfattet af hans anmodning. Det afslog Udenrigsmi-

nisteriet, med henvisning til at ministeriet ikke havde sådan en oversigt, og at

ministeriet ikke umiddelbart havde mulighed for at trække en oversigt via jour-

nalsystemet. Ombudsmanden udtalte, at ministeriet dels måtte kunne fremvise

en oversigt over alle dokumenter, der var omfattet af anmodningen, og dels give

en forklaring i de tilfælde, hvor der var givet afslag.

Sagen viser, at det kan være svært for bl.a. ombudsmanden at føre kontrol med

myndighedernes afgørelser, hvis deres systemer ikke understøtter, at der kan

trækkes såkaldte aktlister på tværs af sager.

En beslægtet problemstilling var i spil i en sag fra 2010, hvor en journalist bad

om aktindsigt i materiale fra regeringens såkaldte Vækstforum om folkesko-

len (j.nr. 2010-2605-7010). Både Statsministeriet og Undervisningsministeriet

havde medarbejdere, der var knyttet til sekretariatet for Vækstforum, og journa-

listen søgte om aktindsigt hos begge ministerier. Det blev i sagen lagt til grund,

at Vækstforum var en selvstændig myndighed, og sekretariatet for Vækstforum

traf derfor afgørelse om aktindsigt i de dokumenter, der var i Vækstforums

besiddelse. Efterfølgende traf også Undervisningsministeriet afgørelse. Ud fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

formuleringen af ministeriets afgørelse fremstod det, som om ministeriet ikke

alene havde forholdt sig til sine egne akter, men også til de akter, som var i

Vækstforums besiddelse, og som der allerede var tru et afgørelse om. I det hele

taget tydede forløbet i sagen på, at der ikke var trukket klare grænser mellem

Undervisningsministeriets medarbejderes arbejde i sekretariatet og det øvrige

arbejde i ministeriet, og at der heller ikke var styr på, hvor sagens akter hørte

hjemme. Ombudsmanden måtte på den baggrund opgive at prøve sagen.

NÅR DOKUMENTER IKKE GEMMES

I en usædvanlig sag glippede det med at få journaliseret et centralt dokument:

To journalister bad om at få lov til at se den drejebog, som daværende stats-

minister Anders Fogh Rasmussen ifølge en portrætbog havde medbragt på sin

første dag efter regeringsdannelsen i 2001 (FOB 2005.474). Statsministeriet

bekræftede, at statsministeren havde a everet en stor bunke papirer til depar-

tementschefen, men materialet var aldrig ”indgået” i ministeriet. Ministeriet

O entlighedslovens § 15

”§ 15.

Dokumenter, der er modtaget eller af-

sendt af en forvaltningsmyndighed som led

i administrativ sagsbehandling i forbindelse

med dens virksomhed, skal journaliseres, i

det omfang dokumentet har betydning for

en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det

samme gælder interne dokumenter, der

foreligger i endelig form.

Stk. 2.

Et dokument omfattet af stk. 1, som

forvaltningsmyndigheden har modtaget

eller afsendt, skal journaliseres snarest

muligt efter dokumentets modtagelse eller

afsendelse.

Stk. 3.

Journalsystemet skal være indrettet

således, at det indeholder følgende oplys-

ninger om de dokumenter, der journaliseres:

1) Dato for dokumentets modtagelse eller

afsendelse.

2) Kort tematisk angivelse af dokumentets

indhold.

Stk. 4.

Pligten til at journalisere efter stk.

1-3 gælder for statslige forvaltningsmyndig-

heder omfattet af § 2 og kommunale og

regionale enheder, der kan henregnes til den

kommunale og regionale centralforvaltning.

Stk. 5.

Vedkommende minister kan efter

forhandling med justitsministeren fast-

sætte regler om helt eller delvis at undtage

forvaltningsmyndigheder m.v., der er om-

fattet af stk. 4, fra pligten til at journalisere.

Stk. 6.

Vedkommende minister kan efter for-

handling med justitsministeren fastsætte

regler om, at pligten til at journalisere efter

stk. 1 og 2 også skal gælde for kommunale

og regionale enheder samt selskaber m.v.,

der ikke er omfattet af stk. 4.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDEN I SAGERNE

afslog aktindsigtsanmodningen, med henvisning til at papirerne ikke kunne

lokaliseres i ministeriet. Ombudsmanden spurgte Statens Arkiver, der mente,

at ministeriet burde have bevaret de omhandlede dokumenter. På den baggrund

udtalte ombudsmanden, at ministeriet havde pligt til at bevare dokumenterne,

og at hvis et dokument i henhold til arkivlovgivningen ikke må kasseres, har en

myndighed pligt til så vidt muligt at rekonstruere dokumentet, når det konsta-

teres, at det er væk.

Det må antages, at det i 2001 ville have været god forvaltningsskik at journa-

lisere drejebogen, og i dag ville journaliseringspligten følge direkte af reglen i

o entlighedslovens § 15. At der nu er egentlige lovregler om journaliserings-

pligt, vil formodentlig skærpe myndighedernes opmærksomhed på, hvad der

skal journaliseres og dermed bevares på sagerne.

En anden sag (FOB 2008.399), som ombudsmanden tog op på eget initiativ,

kan også illustrere dette: I forbindelse med strukturreformen, hvor landets 14

statsamter blev sammenlagt til fem statsforvaltninger, blev der udarbejdet nye

vejledende retningslinjer for kassation. Det fremgik, at sociale sager skulle kas-

seres, et år efter at de var oprettet. Ombudsmanden udtalte, at det var en fejl,

når statsforvaltningerne kasserede sociale sager, hvis alder var beregnet efter

oprettelsesåret. Ombudsmanden støttede sig til en udtalelse fra Statens Arkiver,

som skrev, at en sags alder skal regnes fra det år, hvor den er afsluttet. Desuden

udtalte ombudsmanden, at det som udgangspunkt ikke var tilstrækkeligt at

bevare sagsakter i et år, da originale sagsakter først kan kasseres, når der ikke

længere er et retligt eller administrativt behov for dem.

KRAV TIL JOURNALSYSTEMER

I o entlighedslovens § 15 er det fastsat, at journalsystemer skal indrettes, så de

indeholder oplysninger om dato for dokumenternes modtagelse eller afsendelse

samt en kort tematisk angivelse af det enkelte dokuments indhold. Herudover

er der ikke fastsat nærmere krav til journalsystemers indretning eller regler om,

hvordan journaliseringen nærmere skal foregå.

Ombudsmanden har dog tidligere udtalt, at et journalsystem skal medvirke til

at sikre, at sagerne bliver ekspederet, og at dette sker inden for rimelige tids-

mæssige rammer. Det var ikke tilfældet, da Arbejdsskadestyrelsen journalise-

rede en klage på en forkert sag (FOB 2012-4). Som følge af fejlen blev klagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

ikke behandlet på den rigtige sag i næsten et år. Derimod blev klagen behandlet

som en genoptagelsesanmodning i en anden borgers sag.

Indretningen af journalsystemet var også et problem i en anden sag, hvor et

universitet kun havde mulighed for at søge efter sager med angivelse af ansø-

gerens personnummer og bl.a. ikke kunne søge efter sager om et bestemt emne

eller en konkret bestemmelse i SU-lovgivningen (FOB 2006.390). Da univer-

sitetet således ikke umiddelbart havde mulighed for at nde sammenlignelige

sager, mente ombudsmanden, at det kunne være vanskeligt at overholde den

forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

DA TAMILSAGEN FORSVANDT

Som det er fremgået, er manglende orden hos myndighederne ikke bare en

dårlig vane, men også et problem, der kan gøre det svært at leve op til regler og

god forvaltningsskik. Der kunne nævnes mange ere eksempler, og derudover

er der med stor sikkerhed mange ere, som aldrig kommer til ombudsmandens

kendskab. Men hvad med ombudsmanden selv? Er der altid styr på sagerne her?

Det nytter naturligvis ikke at svare ja på dette spørgsmål, for også hos ombuds-

manden sker det jævnligt, at ældre papirsager efterlyses, for så – som regel – at

dukke op på ny.

Et prominent eksempel på en sådan sag er tamilsagen, hvor ombudsmanden af-

sluttede sin undersøgelse i 1989. Da rigsretssagen var afsluttet i 1995, var alle de

væsentligste dokumenter imidlertid væk. De blev efterlyst i huset, og der blev

ledt, indtil sagen en dag ere år efter pludselig dukkede op. I 2012 overgik om-

budsmandsinstitutionen til et fuldt digitaliseret sags- og dokumenthåndterings-

system, så lige den slags fejl sker nok ikke igen. Som ere af de nævnte sager

viser, er det dog ikke nok at have et ESDH-system. At holde orden i systemet

kræver også en høj grad af datadisciplin blandt medarbejderne. Systemer er ikke

bedre end det, man fodrer dem med!

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ORDEN I SAGERNE

Ombudsmandens IT-notat

Ombudsmanden har i de senere år behandlet

en del sager, hvor IT har spillet en central

rolle, og hvor vi desværre har måttet kon-

statere, at IT-løsninger ikke har levet op

til de forvaltningsretlige krav. På ombuds-

mandens hjemmeside ﬁndes et notat, der

giver overblik over problemerne på dette

område, som ombudsmandens praksis har

afdækket.

Hovedbudskabet er, at de forvaltnings-

retlige krav gælder, uanset hvorledes en

forvaltningsmyndighed rent administra-

tionsteknisk løser en opgave. De almindelige

regler, som myndigheden skal overholde,

gælder således stadig, når computer aﬂøser

papir. En anden væsentlig pointe er, at det

er den enkelte myndigheds ansvar, at dens

løsninger lever op til de forvaltningsretlige

krav – og myndigheden har dette ansvar,

selv om den har valgt en standardløsning,

som viser sig at være utilstrækkelig. Dette

gælder også, hvis leverandørerne af IT-

løsninger slet ikke udbyder en løsning, som

kan opfylde kravene.

Notatet ﬁndes på

www.ombudsmanden.dk/

om/formidling_og_viden/publikationer/

notater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/00835

Svært bevægelseshæmmede har mulighed for

at få bevilget individuel handicapkørsel efter

§ 11 i lov om traﬁkselskaber. En interesseorga-

nisation gjorde ombudsmanden opmærksom

på, at borgere i en kommune havde fået fra-

taget retten til individuel handicapkørsel, fordi

de havde invalidebil.

Transportministeriet havde tidligere udsendt

en vejledende udtalelse om, hvem der er om-

fattet af ordningen, og ombudsmanden bad

derfor ministeriet se på sagen. Ministeriet

skrev i en ny vejledende udtalelse, at kommu-

nerne ikke må lægge vægt på, om borgerne

har invalidebil eller ej, når de vurderer, om

der kan bevilges individuel handicapkørsel.

Ministeriet henviste til, at forslaget til lov om

traﬁkselskaber på dette punkt var blevet

væsentligt ændret under Folketingets be-

handling.

Ombudsmanden modtog i 2013 4.769 henven-

delser fra borgere, ﬁrmaer, organisationer mv.,

som mente, at myndighederne havde begået

fejl.

Sag nr. 13/01215

En avisartikel om en borgers skattesag ﬁk en

af avisens læsere til at reagere: Han skrev en

e-mail til journalisten bag artiklen og sendte

den c.c. til en række folketingsmedlemmer og

til ombudsmanden.

Ombudsmanden skrev tilbage, at han forstod,

at e-mailen var sendt til orientering, og at han

derfor ikke ville foretage sig mere i sagen.

Ombudsmanden bad også avislæseren om at

oplyse sin postadresse eller sende en såkaldt

sikker e-mail, f.eks. fra den digitale postkasse

på borger.dk, hvis han skrev til ombudsmanden

en anden gang.

Ombudsmandens svar til borgere er normalt

fortrolige og sendes derfor enten med posten

eller som sikker, krypteret e-mail.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/01558

Da medarbejdere fra Ombudsmandens Børne-

kontor besøgte en døgninstitution i Vest-

jylland, spurgte en 12-årig pige, om hun kunne

få mere samvær med sin mor. Samværet med

moren var kort forinden blevet indskrænket,

fordi pigen havde fortalt om bekymrende epi-

soder under det seneste samvær med moren.

Pigen ønskede også mere samvær med sin far,

og helst samvær uden opsyn.

Ombudsmanden bad i et brev kommunen om

at tage stilling til pigens ønsker. Kommunen

foretog derfor en ny vurdering af samværsord-

ningerne med pigens mor og far, bl.a. baseret

på samtaler med pigen. Kommunen nåede

dog frem til, at der ikke var grund til at ændre

samværsordningerne.

Når ombudsmandens medarbejdere kommer på

tilsynsbesøg på en døgninstitution, afsætter

de tid i programmet til, at beboere kan få en

samtale med dem. Samtalerne kan handle om

institutionen, men de kan også handle om en

myndigheds sagsbehandling.

Sag nr. 13/05369

En fraskilt far mente, at hans søns sagsbe-

handler i kommunen havde taget morens parti

i en e-mailkorrespondance. Han klagede derfor

til ombudsmanden.

De e-mails, der var omtalt i klagen, handlede

om, at sønnen havde fortalt i skolen, at han ﬁk

tæsk af sin mor. Moren havde derfor skrevet til

kommunen, at hun gerne ville sikre sig, at det

var noteret i sagen, at sønnen senere havde

trukket sin påstand tilbage. Det havde sags-

behandleren bekræftet, men moren havde

også fået at vide, at en underretning ikke kan

trækkes tilbage.

Ombudsmanden skrev til faren, at han ikke

ville undersøge sagen nærmere, da sagsbe-

handlerens oplysninger i de omtalte e-mails

”alene har karakter af oplysning og vejledning”.

Der var i øvrigt ikke oplysninger i sagen, som

gav ombudsmanden grund til at indlede en

undersøgelse af sagsbehandlerens habilitet

eller overtrædelse af tavshedspligt.

Ombudsmanden behandlede i 2013 34 sager

om inhabilitet. Kun en enkelt af dem gav an-

ledning til en nærmere undersøgelse.

Sag nr. 13/04560

Da en udenlandsk indsat, som skulle have

været prøveløsladt i maj, stadig sad fængslet

i oktober, gav han talsmanden i fængslet

fuldmagt til at klage til ombudsmanden. Om-

budsmanden sendte klagen til Direktoratet for

Kriminalforsorgen og bad om at modtage en

kopi af svaret til den indsatte. Direktoratet af-

gjorde, at den indsatte kunne søge erstatning,

fordi han ikke var blevet prøveløsladt til tiden.

Afgørelsen blev sendt til talsmanden, som

havde klaget for den indsatte udlænding.

Den indsatte selv var nu udvist af Danmark,

og direktoratet vidste ikke, om han havde

kontakt med talsmanden. På ombudsmandens

opfordring oversatte direktoratet afgørelsen

og sendte den til den tidligere indsatte, så han

havde mulighed for at ophæve fuldmagten og

selv søge erstatning.

En del borgere giver fuldmagt til, at en anden

kan klage til ombudsmanden på deres vegne.

Fuldmagten gælder normalt, indtil sagen er

afsluttet hos ombudsmanden, medmindre fuld-

magtsgiveren vælger at ophæve den inden da.

Sag nr. 13/00052

En fredag i januar blev en af ombudsmandens

medarbejdere kaldt ned i ombudsmandskon-

torets reception, hvor en mand ventede med

en håndskrevet klage og en stor taske med

diverse mapper og papirer. Manden forklarede,

at han ønskede at ﬂytte fra den institution,

som han boede på, men at kommunen ikke ville

hjælpe ham med det. Ombudsmandens med-

arbejder forstod på den baggrund, at manden

ønskede at klage over kommunens behandling

af ham.

Under samtalen og i et efterfølgende brev ﬁk

manden bl.a. vejledning om, at han skulle klage

til kommunen, inden ombudsmanden kunne

tage stilling til hans sag.

Borgere kan henvende sig på ombudsmandens

kontor på Gammeltorv i København og få en

personlig samtale med en jurist. Der er åbent

alle arbejdsdage klokken 10-14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FlERE MUlIGHEDER I SAMARBEJDET

MED UDENRIGSMINISTERIET

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jens Olsen

Kontorchef,

International Sektion

Christian Ougaard

Specialkonsulent,

International Sektion

Siden den danske ombudsmandsinstitution blev oprettet, har de danske om-

budsmænd og deres medarbejdere arbejdet for at udbrede kendskabet til institu-

tionen og dens formål og idégrundlag internationalt. En del af dette arbejde er

formaliseret i en aftale mellem Udenrigsministeriet og Folketingets Ombuds-

mand. Samarbejdet om internationale opgaver blev første gang formaliseret i en

generel aftale i 2000. Aftalen var treårig, og den er siden løbende blevet forlæn-

get og justeret.

I marts 2013 blev en nyformuleret samarbejdsaftale underskrevet. Aftalen rum-

mer betydeligt mere eksibilitet end de tidligere udgaver, idet ombudsmands-

institutionen nu selv har mulighed for at opsøge lande, hvor der kan være behov

for at fremme aftalens målsætning om at sikre menneskerettigheder og demo-

krati og etablere eller styrke eksisterende demokratiske institutioner.

Med aftalen kan Udenrigsministeriet trække på ombudsmandens ekspertise i

forbindelse med udviklingsbistand til etablering og fastholdelse af demokratiske

institutioner, god regeringsførelse og god forvaltningspraksis, især i verdens

fattigste lande. Ombudsmanden skal på sin side forholde sig aktivt opsøgende i

forhold til muligheder for involvering i Udenrigsministeriets arbejde.

På denne måde sætter aftalen en bred ramme for aktiviteter, der erfaringsmæs-

sigt spænder vidt, fra dialog med beslutningstagere om institutioners uafhæn-

gighed til helt praktisk assistance med oprettelse og drift af et kontor (udarbej-

delse af manualer, arbejdsmetoder mv.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Udenrigsministeriet nansierer en del af denne virksomhed med i underkanten

af en million kroner. Finansieringen er især tiltænkt projekter, hvor der ikke al-

lerede er indgået aftale om et selvstændigt støtteprojekt nansieret af Udenrigs-

ministeriet til den eller de pågældende institutioner. Det forventes, at ombuds-

mandsinstitutionen selv, i kraft af sin viden og erfaring fra det internationale

arbejde, opsøger og retter henvendelse til Udenrigsministeriet om eventuelle

indsatser.

FRA DIALOG MED BESLUTNINGSTAGERE TIL PRAKTISK ASSISTANCE

I 2013 udnyttede vi samarbejdsaftalens nye, eksible muligheder fuldt ud.

Efter at have haft kontakt til især to kinesiske statsinstitutioner – State Bureau

for Letters and Calls og Ministry of Supervision – takkede vi ja til en invita-

tion til at besøge Beijing. Vi underskrev i den forbindelse to

memoranda of

understanding

om det fortsatte samarbejde. I oktober 2013 havde vi besøg af en

delegation fra State Bureau for Letters and Calls, hvor temaet var tillidsvæk-

kende forvaltning.

Der blev også skabt kontakt til Irans Government Inspection Organization, og

vi har aftalt et besøg her i København i august 2014. Desuden skal nævnes, at

vi har afholdt fælles arbejdsseminarer med CHRAGG i Tanzania (Commis-

sion for Human Rights and Good Governance) og har dialog om et udbygget

samarbejde med Inspectorate of Government i Uganda.

Disse opsøgende aktiviteter dækker hele spektret fra dialog med beslutningsta-

gere til praktisk assistance i forbindelse med konsolidering af klageinstitutioner:

fra samtaler med kinesiske ministre og andre højtstående beslutningstagere

om strategi og om tilrettelæggelse af et videre samarbejde om især troværdige

institutioner og antikorruptionsarbejdet – til Tanzania, hvor udvikling af en

generel forvaltningsproces, arbejde gennem egen drift-projekter og brug af IT

var blandt temaerne for to to-dages arbejdsseminarer.

SEMINARER MED UDGANGSPUNKT I CASES

Som en del af samarbejdsaftalen modtager vi også et stort antal besøg på Gam-

meltorv. Disse besøg falder i to hovedkategorier: de kortvarige besøg, typisk

på to til tre timer med foredrag efterfulgt af spørgsmål og kommentarer, og

så egentlige arbejdsbesøg, hvor en delegation er i København for at indgå i et

praktisk fokuseret forløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FLERE MULIGHEDER I SAMARBEJDET MED UDENRIGSMINISTERIET

Et arbejdsbesøg strækker sig typisk over tre til fem arbejdsdage. Gæsterne er

som regel fra ombudsmandsinstitutioner, der allerede er oprettet og måske oven

i købet har fungeret i ere år. Det er den samme form for arbejdsbesøg, vi ofte

benytter, når vi besøger samarbejdsinstitutioner rundt om i verden.

Vi lægger stor vægt på disse arbejdsforløb – hvad enten de foregår på Gam-

meltorv eller i de lande, vi samarbejder med, som f.eks. Tanzania, Uganda

eller Burkina Faso. Arbejdsformen giver mulighed for at tage udgangspunkt i

konkrete cases, hvilket kan medvirke til at give en fælles referenceramme mel-

lem vores institutioner, som ellers kan have meget forskellige arbejdsformer og

arbejdsbetingelser.

Formålet er typisk at komme tættere på, hvordan ombudsmænd kan arbejde

målrettet i praksis, og temaerne spænder derfor meget bredt. Vi har i 2013

f.eks. haft besøg af repræsentanter for det albanske ombudsmandskontor, hvor

en nystartet enhed skal stå for det internationale arbejde, og vi havde besøg af

en delegation fra den nystartede ombudsmandsinstitution i Serbien, som gerne

Ombudsmandens internationale arbejde

Siden den danske ombudsmandsinstitution

blev oprettet i 1955, har de danske ombuds-

mænd og deres medarbejdere også arbejdet

internationalt, herunder for at udbrede kend-

skabet til institutionen og dens formål og

idégrundlag. Fra 2000 har ombudsmanden

haft en samarbejdsaftale med Udenrigs-

ministeriet, der har tilført ekstra midler til

arbejdet.

Det internationale arbejde foregår på ﬂere

niveauer og i forskellige fora:

Vi yder bistand i andre lande

Ombudsmanden og hans medarbejdere rejser

rundt i verden for at fortælle om den danske

ombudsmandsidé. En række af disse rejser

relaterer sig til egentlige samarbejder med

f.eks. andre ombudsmandsinstitutioner eller

ministerier i udlandet.

Vi modtager gæster

Hvert år modtager ombudsmanden delega-

tioner og andre gæster fra udlandet. Der

kan være tale om egentlige studiebesøg,

som vi planlægger her i København, og hvor

vi meget ofte inddrager danske statslige

og kommunale myndigheder. Der kan også

være tale om kortere besøg, hvor institu-

tioner eller andre grupper af besøgende

ønsker et oplæg til diskussion om ombuds-

manden og hans arbejde.

EU-landenes ombudsmænd og andre re-

præsentanter for deres kontorer mødes

jævnligt i et netværk, der ledes af den

europæiske ombudsmand.

International Ombudsman Institute (IOI)

Folketingets Ombudsmand er medlem af

International Ombudsman Institute (IOI) –

en sammenslutning af ombudsmænd fra

over 140 ombudsmandsinstitutioner, der

arbejder på lokalt, regionalt og nationalt

plan. IOI er et kendt forum for samarbejde

og udveksling af erfaringer blandt verdens

ombudsmænd.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

ville se nærmere på kommunikationsstrategi og udnyttelsen af IT hos den dan-

ske ombudsmand.

Disse seminarer er et forum, hvor et samarbejde for alvor kan føre til forandrin-

ger/forbedringer. Det siger sig selv, at læringen er tænkt at skulle gå begge veje.

Vi bruger praktiske eksempler som indgangsvinkel til debat og erfaringsudveks-

ling – altså sagerne, som ombudsmandsinstitutioner får og behandler: hvad vi

gør ved dem, og hvordan vi kan bidrage til udviklingen af retssikkerhedsgaran-

tier og forvaltningskulturen.

Når vi opsøger institutioner i udlandet – som i 2013 Tanzania og Uganda – er

denne model også vores foretrukne, for det er gennem arbejdet med konkrete

sager, der opnås størst udbytte og indsigt for begge parter.

Endelig skal det nævnes, at samarbejdsaftalen med Udenrigsministeriet også

indebærer, at vi kan bistå de danske ambassader rundt om i verden. I maj k vi

således en henvendelse fra den danske ambassade i Mexico City om at holde et

oplæg på en konference om antikorruption, som ambassaden havde været med

til at planlægge. Det takkede vi naturligvis ja til, ligesom vi altid forsøger at

indgå i et tæt samarbejde med de danske ambassader i de lande, vi samarbejder

med – senest ambassaden i Beijing. Det skal i denne sammenhæng understre-

ges, at de danske ambassader altid har givet os uvurderlig hjælp og rådgivning,

som er helt nødvendig for vores arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 12/00509

Kan en skole bortvise elever på grund af deres

adfærd i fritiden og uden for skolens område?

Det spørgsmål tog ombudsmanden stilling til,

da en hf-elev klagede over, at han var blevet

bortvist fra sin skole og skolens kostafdeling.

Hf-eleven havde røget hash under en bytur i en

weekend, og det stred mod skolens interne or-

densregler. Men der var ingen oplysninger om,

at eleven havde været synligt påvirket, da han

kom tilbage til skolen, eller at hans adfærd på

anden måde havde været til gene for skolen.

Bl.a. derfor var der ikke hjemmel til at bortvise

ham, udtalte ombudsmanden.

Udtalelsen, som også indeholder en stilling-

tagen til forskellige andre principielle spørgs-

mål, er i sit fulde omfang o entlig gjort på

ombudsmanden.dk

som sag nr. 2013-24.

Ombudsmanden har o entliggjort 28 udvalgte

udtalelser og redegørelser, der skal betragtes

som en del af ombudsmandens beretning for

2013, fordi han mener, at de har væsentlig,

principiel betydning. Inden en udtalelse eller

redegørelse o entliggøres, tager ombuds-

manden stilling til, hvilke personlige oplys-

ninger der skal ernes fra teksten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/02929

DR var ikke enig i en borgers kritik af de fysiske

rammer om DR’s tv-nyheder, og borgeren

klagede derfor til ombudsmanden: Han mente,

at lys og graﬁk i studiet kunne gøre det van-

skeligt at koncentrere sig om indholdet af

udsendelserne og dermed stod i vejen for DR’s

public service-forpligtelse.

Ombudsmanden svarede, at han ikke ville be-

handle klagen, da han ikke som ombudsmand

havde forstand på formidling af nyhedsud-

sendelser. Det samme havde ombudsmanden

svaret på borgerens to tidligere henvendelser

om DR’s nyhedsudsendelser. Ombudsmanden

tilføjede derfor denne gang, at hvis borgeren

sendte ﬂere klager til ham om lys og graﬁk i

DR’s nyhedsudsendelser, ville de blive læst,

men ikke besvaret, medmindre de indeholdt

nye og væsentlige oplysninger.

Ombudsmanden svarer normalt pr. brev eller

e-mail på alle de henvendelser, han modtager.

Som led i sin prioritering af arbejdsopgaverne

kan ombudsmanden dog vælge at begrænse

sine svar til borgere, som henvender sig ﬂere

gange om det samme emne.

Sag nr. 13/03165 og 13/03938

I en meget omtalt sag havde Politiets Efterret-

ningstjeneste givet Justitsministeriet en orien-

tering om et folketingsmedlem. En journalist

bad ministeriet om aktindsigt i orienteringen.

Journalisten ville også gerne have indsigt i,

hvornår orienteringen blev givet – f.eks. i form

af kalendernotater.

Justitsministeriet svarede, at oplysningerne

var givet mundtligt, og at der derfor ikke var

noget dokument at give indsigt i. Ministeriet

skrev også til journalisten, at der ikke fandtes

nedskrevne oplysninger om, hvornår oriente-

ringen blev givet.

Det undrede journalisten, og han klagede til

ombudsmanden over afslaget på aktindsigt.

Ombudsmanden afviste sagen, fordi mini-

steriet havde oplyst, at der ikke fandtes

noget, som journalisten kunne få aktindsigt i.

Ombudsmanden har normalt ikke mulighed

for at a øre vidner, men behandler sager på

grundlag af de oplysninger, han modtager fra

klagere og myndigheder. Er parterne uenige

om, hvorvidt oplysningerne er rigtige, må om-

budsmanden ofte opgive at komme til bunds

i sagen.

Sag nr. 13/05368

Bandemedlemmer i danske fængsler placeres

på særlige afdelinger, hvor de har mere

restriktive forhold end andre indsatte. En

ung mand var registreret som medlem af en

københavnsk bande og var derfor havnet på

en særlig afdeling. Han skrev i få ord en klage

til ombudsmanden, som bad Direktoratet for

Kriminalforsorgen om at låne akterne i sagen.

Direktoratet ringede nogle uger senere og

sagde, at de nu havde foretaget en ny sik-

kerhedsvurdering af den indsatte, som viste,

at han ikke længere havde banderelationer og

derfor kunne ﬂyttes til en almindelig afdeling i

fængslet. Ombudsmanden foretog sig i det lys

ikke mere i sagen.

Ombudsmanden stiller ingen særlige krav til en

klages form, omfang eller sprog.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TIlSyNSBESØG I NyE RAMMER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

Morten Engberg

Afdelingschef, Tilsynsafdelingen

Ombudsmandens tilsynsvirksomhed har ligget i faste rammer i mange år, men i

slutningen af 2012 blev den ændret på ere måder.

Grundlæggende besluttede ombudsmanden, at vi under tilsynsbesøg i højere

grad skulle bruge kræfterne på væsentlige og alvorlige forhold, og at der især

skulle være fokus på generelle problemstillinger. Vi gik i den forbindelse over til

at bruge betegnelsen ”tilsynsbesøg” i stedet for ”inspektioner”.

Samtidig åbnede det nye Børnekontor hos ombudsmanden. Da en af Børne-

kontorets hovedopgaver er at foretage tilsynsbesøg på institutioner for børn og

unge, k det også stor ind ydelse på ombudsmandens tilsynsvirksomhed.

Men hvad er det, ombudsmanden efter det nye tilsynskoncept helt konkret

interesserer sig for under tilsynsbesøgene? I begyndelsen af 2013 besluttede

ombudsmanden, at tilsynsbesøgene skulle koncentrere sig om bestemte fokus-

områder:

1. Magtanvendelse og andre indgreb, herunder isolation, samt disciplinære

foranstaltninger og uformelle tiltag

2. Relationer, herunder relationer mellem personale og frihedsberøvede og

andre brugere og relationer mellem brugerne indbyrdes

3. Beskæftigelse og fritid

4. Sundhedsmæssige forhold

5. Sikkerheden for brugerne

6. Undervisning

7. Overgange mellem forskellige sektorer, f.eks. mellem kriminalforsorgen

og det psykiatriske behandlingssystem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Hvor stor betydning de enkelte fokusområder har, er forskelligt for forskellige

typer af institutioner. Undervisning har f.eks. særlig stor betydning på insti-

tutioner for børn og unge. Fokusområderne blev valgt, fordi de tilsammen

giver et godt billede af, om beboerne på en institution bliver behandlet vær-

digt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. Men ere af

fokusområderne har også betydning, når det skal vurderes, om myndigheder

og institutioner overholder FN-konventionen mod tortur og anden grusom,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det blev der lagt vægt

på, fordi ombudsmanden er udpeget til at forebygge, at denne konvention bliver

overtrådt i Danmark.

Årets tilsynsbesøg i tal

Ombudsmanden afsluttede 85 sager om

tilsynsbesøg i 2013.

- 5 sager blev afsluttet med kritik og hen-

stilling.

- 49 sager blev afsluttet med anbefalinger mv.

- 28 sager blev afsluttet uden bemærk-

ninger.

- 3 sager blev afsluttet på anden måde.

I 1 sag indstillede ombudsmanden

sin undersøgelse, fordi der blev rejst

stra esager mod ansatte på institu-

tionen, mens 2 sager angik uvarslede

besøg, som af praktiske grunde ikke

kunne gennemføres.

Voksenområdet

Ombudsmanden gennemførte i 2013

tilsynsbesøg i 60 forskellige institutioner.

I en del tilfælde besøgte ombudsmanden

ﬂere selvstændige afdelinger i samme

institution. Alle besøg var varslede.

Besøgsholdene havde samtaler med 264

brugere (indsatte, patienter, beboere etc.).

Ombudsmanden afsluttede 9 sager med

tilknytning til tilsynsområdet, som ombuds-

manden havde rejst på eget initiativ. Ingen

sager førte til kritik.

Derudover afsluttede ombudsmanden 39

sager om selvmordsforsøg og dødsfald i

kriminalforsorgens institutioner. Der var

kritik i 2 sager.

5 gange orienterede ansatte hos om-

budsmanden forskellige udenlandske

ombudsmænd og/eller nationale forebyg-

gende mekanismer om OPCAT-arbejdet og

udvekslede i den forbindelse erfaringer.

Børneområdet

Ombudsmanden gennemførte i 2013

tilsynsbesøg i 12 forskellige institutioner

mv. for børn og unge. I en del tilfælde be-

søgte ombudsmanden ﬂere selvstændige

afdelinger i samme institution. Alle besøg

var varslede.

Besøgsholdene havde samtaler med 45

børn og unge.

Ombudsmanden afsluttede 3 sager med

tilknytning til tilsynsområdet, som ombuds-

manden havde rejst på eget initiativ. 1 af

sagerne gav anledning til kritik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TILSYNSBESØG I NYE RAMMER

Hvert år vælger ombudsmanden et eller ere temaer, som ud over de faste

fokusområder skal have særlig vægt under årets tilsynsbesøg på institutioner

for voksne. Derved kan vi sørge for, at aktuelle emner og problemstillinger kan

blive undersøgt under tilsynsbesøgene. I 2013 blev der valgt to temaer: mis-

brugsbehandling og forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes.

Ved tilsynsbesøg på institutioner for børn og unge har ombudsmanden ikke

haft egentlige gennemgående temaer, men har valgt at koncentrere hovedpar-

ten af sine besøg i 2013 om børn og unge anbragt på sociale institutioner, på

opholdssteder eller i plejefamilier. Ved valg af institutioner og opholdssteder har

vi særligt haft fokus på institutioner og opholdssteder med intern skole.

EKSPERTER MED PÅ TILSYNSBESØG

Tilsynsbesøgene forløber efter et fast koncept. I enkelte tilfælde møder vi op på

institutionen uden at have varslet det, men som regel får institutionens ledelse

i god tid besked om, at ombudsmanden kommer på besøg. Det har den fordel,

at vi kan være sikre på, at de mennesker, som vi ønsker at tale med, er til stede,

og at vi på forhånd kan få de mange forskellige oplysninger, som vi har brug for

til at forberede besøget. På den måde kan vi også bede ledelsen om at orientere

beboerne om, at de har mulighed for at tale med besøgsholdet fra ombudsman-

den under besøget. Ulempen ved at varsle et besøg er selvfølgelig, at det bliver

nemmere for ledelsen at skjule ting, som de ikke ønsker, at besøgsholdet fra om-

budsmanden skal få nys om. Vi tror dog ikke, at dette er noget stort problem.

Vores indtryk er, at ledelsen på de este institutioner ikke har noget ønske om

at skjule forhold på stedet, men gerne vil vise deres institution frem for ombuds-

mandens besøgshold.

Ombudsmanden deltager selv i nogle af tilsynsbesøgene, men i de este tilfælde

består besøgsholdet af to jurister fra ombudsmandsinstitutionen. Ved tilsynsbe-

søg på børneinstitutioner deltager også en børnesagkyndig. Derudover deltager

repræsentanter for DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur og Institut for

Menneskerettigheder i en del af tilsynsbesøgene. DIGNITY – Dansk Institut

Mod Tortur er en privat organisation, der, som navnet siger, har til formål at

bekæmpe tortur. Det er en lægeligt baseret organisation, der har oparbejdet en

betydelig viden om bl.a. fængselsforhold, som vi jurister hos ombudsmanden

kan drage stor nytte af. Institut for Menneskerettigheder har en omfattende

viden om menneskeretlige forhold. Begge organisationer kan derfor komme

med værdifulde input, både om generelle problemstillinger og under de enkelte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

tilsynsbesøg. Ombudsmanden indledte samarbejdet med DIGNITY og Institut

for Menneskerettigheder i 2009, da ombudsmanden blev udpeget til at fore-

bygge, at FN’s torturkonvention bliver overtrådt i Danmark.

Samarbejdet med DIGNITY og Institut for Menneskerettigheder drejer sig

som nævnt ikke kun om de konkrete tilsynsbesøg. Beslutningen om de fokus-

områder, som er nævnt ovenfor, blev f.eks. tru et i samråd med DIGNITY og

Institut for Menneskerettigheder, og de årlige temaer bliver også valgt sammen

med disse to samarbejdspartnere.

MUNDTLIGE ANBEFALINGER

Et tilsynsbesøg starter altid med et møde med institutionens ledelse, hvor vi

både drøfter fokusområder og årets temaer i relation til institutionen. Efter

mødet, som ofte varer ere timer, går besøgsholdet rundt på institutionen for at

se nærmere på stedet og tale med beboere. Herefter taler vi med ansatte enkelt-

vis for at høre deres opfattelse af, hvordan institutionen fungerer. Hvis det kan

lade sig gøre (og hvis det er relevant), taler vi også med pårørende til beboere på

institutionen. Desuden taler besøgsholdet naturligvis med de beboere, som har

ønsket at tale med besøgsholdet.

Tilsynsbesøget slutter med et nyt møde med institutionens ledelse. Her samler

vi op på de mange oplysninger, vi har fået i løbet af dagen. I mange tilfælde

anbefaler besøgsholdet under mødet, at der foretages bestemte ændringer, eller

at ledelsen overvejer, om der er behov for visse ændringer.

Som det fremgår, er ombudsmandens tilsynsbesøg baseret på mundtlige drøf-

telser. Det giver bedre mulighed for at få en ægte dialog mellem besøgsholdet

og institutionens ledelse, og det kræver færre ressourcer end en skriftlig dialog.

Det er også det mest e ektive, fordi problemstillingerne bliver diskuteret på

et tidspunkt, hvor de stadig står i frisk erindring. Det sker ikke sjældent, at

ledelsen med det samme iværksætter ændringer på baggrund af besøgsholdets

bemærkninger, herunder om oplysninger, som vi har fået fra beboere.

De anbefalinger, som ombudsmandens besøgshold fremsætter, kan angå vidt

forskellige forhold. Nogle gange er det mere generelle forhold. Andre gange an-

går anbefalingerne meget konkrete forhold. På et opholdssted for unge spurgte

vi f.eks., hvorfor nogle af de unges beboelsesrum var placeret i kælderen, hvilket

resulterede i, at opholdsstedet på eget initiativ i stedet k indrettet beboelses-

rum på første sal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TILSYNSBESØG I NYE RAMMER

I visse tilfælde vurderer vi, at sagen ikke kan færdigbehandles alene ved en

mundtlig dialog. Så vil vi efter besøget bede institutionen om en skriftlig ud-

talelse, og derefter vil ombudsmanden skriftligt tilkendegive sin opfattelse af

sagen. F.eks. bad ombudsmanden om en skriftlig udtalelse i en sag om magt-

anvendelse over for en niårig dreng. Han opholdt sig i gården på Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg og nægtede at komme indenfor til

undervisningen på den interne skole. Derfor tog to ansatte fat i drengen og trak

ham ind, selv om han satte sig til modværge. Ombudsmanden afsluttede sagen

med en redegørelse, hvor han udtalte, at det var meget kritisabelt, at der var

blevet anvendt tvang over for drengen.

Grundlaget for ombudsmandens tilsynsbesøg

Ombudsmanden gennemfører tilsynsbesøg

efter ombudsmandsloven:

- I o entlige institutioner for at bedømme,

om institutionerne følger gældende ret og

god forvaltningsskik. Ombudsmanden kan

inddrage almenmenneskelige og humani-

tære synspunkter i tilsynsvirksomheden.

- I o entlige og private institutioner, hvor

mennesker er eller kan blive frihedsberø-

vet, for at forebygge tortur og anden gru-

som, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf (ombudsmanden er

udpeget til ”national forebyggende me-

kanisme” i henhold til OPCAT-protokollen

– The Optional Protocol to the Convention

against Torture and other Cruel, Inhuman

or Degrading Treatment or Punishment).

- I o entlige og private institutioner, hvor

børn opholder sig, for bl.a. at sikre børns

rettigheder.

Disse besøgstyper kan kombineres.

På OPCAT-området udfører ombudsmanden

sin opgave som national forebyggende me-

kanisme i samarbejde med DIGNITY – Dansk

Institut Mod Tortur og Institut for Menne-

skerettigheder. DIGNITY og Institut for Men-

neskerettigheder bidrager i samarbejdet

med særlig lægelig og menneskeretlig

ekspertise. Det betyder bl.a., at personale

med disse ekspertiser på vegne af de to

institutioner deltager i planlægning, gen-

nemførelse og opfølgning af tilsynsbesøg.

Ledelsen for ombudsmanden, DIGNITY og

Institut for Menneskerettigheder mødes

mindst en gang om året for at drøfte og

tilrettelægge de overordnede rammer for

arbejdet. Det samarbejde kaldes

OPCAT-

rådet.

Hver af de tre institutioner har udpeget

faste medarbejdere, der deltager i det

løbende arbejde med selve besøgsvirksom-

heden, udfærdigelsen af rapporter mv.

Ansatte hos ombudsmanden fungerer som

sekretariat og har det overordnede ansvar

for tilrettelæggelsen af arbejdet. Denne

del af samarbejdet kaldes

OPCAT-arbejds-

gruppen.

I 2013 deltog DIGNITY i 27 tilsynsbesøg,

mens Institut for Menneskerettigheder

deltog i 15 tilsynsbesøg.

Ombudsmandens børnesagkyndige deltager

i børnetilsynsbesøg.

Læs mere på

ombudsmanden.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

UKLARE AFTALER PÅ MISBRUGSINSTITUTIONER

Som nævnt ovenfor var misbrugsbehandling et gennemgående tema i 2013, og

derfor besøgte vi 13 institutioner for misbrugsbehandling. En tilbagevendende

problemstilling var, at institutionerne havde indført forskellige restriktioner

over for beboerne af behandlingsmæssige grunde. De este steder var der f.eks.

regler om, at personalet kunne ransage beboernes værelser, og at personalet

kunne forlange, at beboerne skulle a ægge urinprøver eller en alkoholtest.

Mange steder var der indført begrænsninger i beboernes muligheder for at

bruge mobiltelefon eller computer, og et enkelt sted var beboernes mulighed for

at se tv betydeligt indskrænket. En del steder var der også indført restriktioner

på den personlige frihed, f.eks. således at beboerne først kunne komme uden for

institutionen, når de havde været sto rie i 30 dage, og i begyndelsen kun når de

var sammen med en ansat. Restriktionerne hvilede ikke på regler i lovgivnin-

gen. I stedet forklarede mange af misbrugsinstitutionerne, at de havde indgået

en frivillig aftale med beboerne om, at de kunne bruge disse restriktioner.

Beboerne, som vi talte med, vidste gennemgående godt, hvilke restriktioner

de kunne blive udsat for. Men i en del tilfælde var beboerne usikre på, om de

selv havde indgået en aftale om, at misbrugsinstitutionen kunne anvende disse

restriktioner. De steder, hvor det var relevant, anbefalede besøgsholdet derfor,

at institutionerne sørgede for at indgå klare, skriftlige aftaler med hver enkelt

beboer, inden beboeren yttede ind på institutionen, om, hvilke restriktioner

der kunne anvendes over for ham eller hende. Det burde samtidig fremgå af

aftalen, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis beboeren brød aftalen, f.eks. at

behandlingen eventuelt ville blive stoppet.

Som følge af at vi på voksenområdet havde valgt misbrugsbehandling som tema

i 2013, a agde vi også to tilsynsbesøg på opholdssteder for børn og unge med

misbrugsproblemer. Nogle af de retlige problemstillinger, der knytter sig til

misbrugsbehandling af børn og unge, f.eks. a æggelse af urinprøver, er ander-

ledes end på voksenområdet, fordi institutionerne ikke som på voksenområdet

kan indgå aftaler med børnene/de unge. Denne problemstilling har ombuds-

manden påpeget over for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-

ciale Forhold, og der er som følge heraf nedsat et udvalg, der skal se på anbragte

børn og unges rettigheder. Udvalget og baggrunden for, at det blev nedsat, er

nærmere omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 2012, side 67-69.

Et andet problem, vi stødte på, angik misbrugsbehandlingen af varetægtsarre-

stanter. Efter lovgivningen skal varetægtsarrestanter have mulighed for gratis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TILSYNSBESØG I NYE RAMMER

behandling mod stofmisbrug. Men i praksis var der ingen af de arresthuse, som

vi besøgte, der tilbød anden form for behandling end motivationsbehandling,

som går ud på at motivere misbrugeren til at indgå i et behandlingsforløb.

Grunden til, at arresthusene ikke tilbød anden behandling, var praktiske pro-

blemer, bl.a. at man ikke vidste, hvor længe varetægtsarrestanterne skulle sidde

i arresthuset, hvilket gjorde det svært at tilrettelægge et egentligt behandlings-

forløb. Denne problemstilling vil vi snart drøfte nærmere med kriminalforsorgen.

INSTITUTIONER MANGLEDE VOLDSPOLITIK

Det andet tema for tilsynsbesøg på institutioner for voksne var som nævnt fore-

byggelse af vold og trusler mellem beboere eller indsatte. Vi tog dette tema op,

fordi det naturligvis er meget voldsomt at blive udsat for f.eks. et overfald, mens

man er frihedsberøvet, og desværre har kriminalforsorgen i de senere år oplevet

en stigning i omfanget af vold og trusler mellem indsatte. Under tilsynsbesø-

gene viste det sig, at man mange steder var meget opmærksom på at forebygge

vold og trusler mellem beboere eller indsatte, men det var til gengæld ikke alle

steder, der var udarbejdet en egentlig voldspolitik, som fastlægger, hvad man

konkret gør på den enkelte institution for at forebygge vold og trusler mellem

beboere eller indsatte. De steder, hvor det blev anset for relevant, anbefalede vi

derfor, at der blev udarbejdet en voldspolitik. Det var i øvrigt ikke kun under

tilsynsbesøg, vi var opmærksomme på spørgsmål om vold og trusler mellem be-

boere eller indsatte. I 2013 rejste ombudsmanden således på baggrund af pres-

seomtale en sag om et voldsomt overfald på en indsat i Statsfængslet i Ringe.

OPLYSNINGER OM HELBREDSFORHOLD

Under et tilsynsbesøg kan besøgsholdet godt interessere sig for emner, som

hverken har noget med fokusområderne eller de årlige temaer at gøre, hvis der

er en konkret grund til det. F.eks. begyndte vi i 2013 at indsamle oplysninger

om de blanketter, som bruges i arresthusene, når de indsatte giver samtykke

til, at oplysninger om deres helbredsforhold gives videre til andre institutioner.

Besøgsholdene var blevet opmærksomme på, at blanketterne var meget forskel-

lige; og der var tvivl om, hvorvidt de levede op til lovgivningens krav. Efter at

have indsamlet forskellige blanketter tog ombudsmanden spørgsmålet op i 2014

på et af de faste møder med Direktoratet for Kriminalforsorgen. Direktoratet

vil udarbejde en standardblanket, der opfylder lovens krav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Nogle gange er det nødvendigt at søge lovgivningen ændret for at løse de

problemer, som kommer frem under tilsynsbesøgene. F.eks. afdækkede om-

budsmanden under besøg på psykiatriske afdelinger et problem for mindreårige

patienter, som vi har drøftet med Sundhedsministeriet. Psykiatriske patienter,

der er mindreårige, er ikke beskyttet af retssikkerhedsgarantierne i lov om

anvendelse af tvang i psykiatrien, hvis deres forældre har givet samtykke til, at

der kan bruges tvang i forbindelse med behandlingen af deres sygdom. De kan

f.eks. ikke klage over, at de er blevet udsat for tvangsbehandling. Sundheds-

ministeriet har givet tilsagn om, at der vil blive fremsat et lovforslag, så disse

patienter bliver bedre sikret.

Omlægningen af ombudsmandens tilsynsvirksomhed er nærmere beskrevet i

”Rapport om Folketingets Ombudsmands tilsynsbesøg”,

der fungerer som et dag-

ligt arbejdsredskab for vores tilsynsbesøg. Rapporten ligger på

ombudsmanden.dk.

Hvad førte tilsynsbesøgene til?

Ombudsmanden har forskellige reaktionsmuligheder, når ombudsmandens

besøgshold støder på et problem eller et muligt problem under et tilsyns-

besøg.

Eksempler på vigtige reaktioner i 2013:

Mundtlige anbefalinger givet til institutionens ledelse

Medicinhåndtering:

En del institutioner er blevet anbefalet at udarbejde

retningslinjer for, hvordan personalet håndterer og udleverer medicin. Flere

institutioner er også blevet anbefalet, at medarbejderne tager et kursus i

medicinhåndtering. Desuden er der givet mere speciﬁkke anbefalinger ved-

rørende medicinhåndtering, f.eks. at det registreres, når en ansat udleverer

hovedpinepiller.

Magtanvendelse:

En række institutioner er blevet anbefalet at udarbejde

retningslinjer for brug af magt. Der er også givet anbefalinger om at sørge for,

at anbragte børn og unge og forældremyndighedens indehaver bliver gjort

bekendt med reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen, herunder om

adgangen til at klage. Desuden er det blevet anbefalet at overveje et kursus i

magtanvendelse.

Hensyn:

I nogle institutioner er det blevet anbefalet, at ledelsen minder de

ansatte om at banke på, før de går ind i indsattes celler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TILSYNSBESØG I NYE RAMMER

Dokumentation:

Nogle institutioner er blevet anbefalet at give de indsatte

kopi af de sedler, hvor de indsatte anmoder om f.eks. en samtale med social-

rådgiveren.

Opfølgningsbesøg

Relationer og sundhed:

Efter et besøg i Pensionen Lyng under kriminalfor-

sorgen vurderede ombudsmanden, at der var grundlag for et opfølgnings-

besøg. Opfølgningsbesøget, som DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur også

deltog i, havde fokus på relationer og sundhedsmæssige forhold. Sagen er

afsluttet med anbefalinger.

Psykisk syge indsatte:

Et besøg på Vestre Fængsels hospitalsafdeling, Vestre

Hospital, rejste spørgsmål om forholdene for indsatte med psykisk sygdom.

Derfor besøgte ombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

fængslet igen. Ombudsmanden bad derefter Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen og Københavns Fængsler om at udtale sig om forholdene for psykisk

syge indsatte. Sagen er ikke afsluttet.

Drøftelser med centrale myndigheder

Samtykkeerklæringer:

Arresthusene bruger forskellige samtykkeerklæringer

til indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger for varetægtsar-

restanter og andre indsatte. Spørgsmålet er taget op med Direktoratet for

Kriminalforsorgen på det faste årlige møde, hvor direktoratet gav tilsagn om

at udarbejde en standarderklæring.

Medicinhåndtering:

På det årlige møde med Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen spurgte ombudsmanden, om det ville være hensigtsmæssigt at

indføre retningslinjer for medicinhåndtering i kriminalforsorgens pensioner.

Direktoratet vil følge op på spørgsmålet og underrette os om resultatet på

næste møde.

Sager rejst på eget initiativ og høringer

Misbrugsbehandling:

Efter besøg i en række arresthuse rejste ombuds-

manden på eget initiativ en sag om indsattes ret til behandling mod stof-

misbrug i arresthuse. Sagen er ikke afsluttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Restriktioner:

Besøgene i institutioner, der behandler misbrug hos voksne, har

givet anledning til, at ombudsmanden generelt ser på institutionernes mu-

lighed for at iværksætte restriktioner over for beboerne. Der kan f.eks. være

tale om, at beboerne i en periode ikke må forlade institutionen på egen hånd,

ligesom der kan være tale om ransagning af beboernes værelser for ind-

smuglede sto er, og at de skal aﬂevere deres mobiltelefoner ved ankomst.

Sagen er ikke afsluttet.

Handleplaner:

I forbindelse med et tilsynsbesøg hos en plejefamilie blev om-

budsmanden opmærksom på, at der var yderst mangelfulde handleplaner for

to af de fem anbragte børn. Ombudsmanden rejste en sag på eget initiativ,

som blev afsluttet med kritik af kommunen.

Håndjern:

Ombudsmanden bad Pensionen Lyng og Direktoratet for Kriminal-

forsorgen om en udtalelse om en rapport om anvendelse af håndjern i institu-

tionen. Sagen er ikke afsluttet.

Undervisning:

Efter ﬂere tilsynsbesøg på børneinstitutioner med interne

skoler har ombudsmanden bedt om oplysninger om minimumstimetal, og

hvilke fag der udbydes på de interne skoler. Sagerne er ikke afsluttet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TIlSyNSBESØG PÅ VOKSENOMRÅDET I 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

Dato

8. januar

Institution

Arresthuset i Slagelse

Type og målgruppe

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Plejehjem for bl.a. personer med demenslidelser

Åbent almenpsykiatrisk sengeafsnit for voksne

sindslidende

Botilbud for voksne med psykisk lidelse

Botilbud for udviklingshæmmede voksne med dom

til anbringelse i institution

Botilbud, der behandler voksne med stof- og

alkoholmisbrug og særligt med dobbeltdiagnose

(psykisk lidelse og misbrug)

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på sig

selv, fordi de er berusede, og som politiet træ er i

en farlig situation

Lukket fængsel, navnlig for indsatte, der afsoner

lange fængselsstra e

Ambulant psykiatrisk behandling for voksne

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykia-

triske lidelser

4 voksenpsykiatriske sengeafsnit og psykiatrisk

skadestue

15. januar

Arresthuset i Ringsted

22. januar

23. januar

Abildparken, Frederikshavn

Psykiatrisk sengeafsnit N7, Frederikshavn

24. januar

20. februar

Hedebo, Brønderslev

Kysten, Nysted

22. februar

Sønderbjerggaard, Stenlille

27. februar

Arresthuset i Odense

27. februar

Detentionen i Odense

27.-28. februar

Statsfængslet i Vridsløselille, Albertslund

11. marts

12. marts

Lokalpsykiatri Fredericia

Marielund, Kolding

13. marts

Psykiatrisk afdeling i Kolding

Fortsættes næste side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Dato

14.-15. marts

Institution

Kofoedsminde, Rødby

Type og målgruppe

Specialinstitution for udviklingshæmmede voksne,

som er idømt en foranstaltning på åbne eller

sikrede afsnit

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Institution under kriminalforsorgen, der huser bl.a.

beboere under udslusning, i alternativ afsoning

eller med dom til behandling

Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede med dom og

voksne med psykiatriske problemstillinger

Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede voksne med

dom og voksne med psykiske problemstillinger

Lukket afsnit V1 for patienter over 18 år, psykia-

trisk akutmodtagelse og ambulant behandling af

psykiatriske lidelser i distriktspsykiatrien

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psyki-

ske udfordringer

Botilbud for bl.a. voksne sindslidende og demente

Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne

Arrestafdeling især for psykisk syge indsatte,

der er varetægtsfængslede, mens deres sag

behandles

Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede unge og

voksne

Botilbud for bl.a. voksne med nedsat funktions-

evne og dom

20. marts

Fonden Klippen, Slagelse

20. marts

Arresthuset i Herning

21. marts og

3. oktober

Pensionen Lyng, Stakroge

3. april

Damkjærgaard/Sida, Børkop

4.-5. april

Nørholm, Herning

8. april

Psykiatrien Vest, Slagelse

9. april

Østergården, Rude

11. april

16. maj

Bo- og Støttecenter Saxenhøj, Sakskøbing

Kongens Ø Munkerup, Dronningmølle

Vestre Fængsels hospitalsafdeling, Vestre

Hospital, afdeling VH2, København

22. maj

Hedegaard, Skjern

23. maj

Sødisbakke, Mariager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

VOKSENOMRÅDET

Dato

24. maj

Institution

Ørum Bo- og aktivitetscenter, Ørum Djurs

Type og målgruppe

Botilbud for bl.a. voksne med psykiatriske lidelser

og udviklingshæmmede med dom

Arrestafdeling især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Botilbud for voksne og opholdssted for børn og

unge i alderen 15-18 år – behandler alkohol- og

stofmisbrug

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på sig

selv, fordi de er berusede, og som politiet træ er i

en farlig situation

Åbent fængsel for indsatte med dom

Ambulant behandling af voksne med psykisk

lidelse

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykia-

triske problemstillinger

I anstalter i Grønland indsættes personer, som

har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,

mens deres sag behandles

I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,

tilbageholdte og afsonere anbringes

Detention uden fast politibetjening

I detentioner i Grønland kan f.eks. berusere og

anholdte anbringes

27. maj

Arrestafdelingen i Statsfængslet i Jyderup

30. maj

Alfa-Fredensborg, Fredensborg

18. juni

Arresthuset i Silkeborg

19. juni

Midtgården, Bramming

20. juni

Detentionen i Esbjerg

1.-2. juli

27. august

Statsfængslet Renbæk, Skærbæk

Regionspsykiatrien, herunder akut døgntilbud,

Silkeborg

Hinge, Kjellerup

28. august

29. august

Anstalten for domfældte i Tasiilaq, Grønland

30. august

Detentionen i Tasiilaq, Grønland

31. august

Detentionen i Kulusuk, Grønland

Fortsættes næste side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Dato

31. august

Institution

Detentionen i Nuuk, Grønland

Type og målgruppe

I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,

tilbageholdte og afsonere anbringes

I anstalter i Grønland indsættes personer, som

har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,

mens deres sag behandles

I anstalter i Grønland indsættes personer, som

har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,

mens deres sag behandles

I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,

tilbageholdte og afsonere anbringes

I anstalter i Grønland indsættes personer, som

har dom til anbringelse, eller som er tilbageholdt,

mens deres sag behandles

I detentioner i Grønland kan berusere, anholdte,

tilbageholdte og afsonere anbringes

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Botilbud for voksne med psykisk funktionsned-

sættelse, herunder med dom

Åbent alment voksenpsykiatrisk afsnit

Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på

sig selv, fordi de er berusede, og som træ es i en

farlig situation

Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne

1. september

Anstalten for domfældte i Nuuk, Grønland

2.-3. september

Anstalten for domfældte i Aasiaat, Grønland

3. september

Detentionen i Aasiaat, Grønland

3. september

Anstalten for domfældte i Kangerlussuaq,

Grønland

3. september

Detentionen i Kangerlussuaq, Grønland

3. september

Arresthuset i Nykøbing Falster

12. september

Arresthuset i Viborg

13. september

Arresthuset i Randers

17. september

Behandlingscentret Hammer Bakker, Vodskov

18. september

19. september

Psykiatrisk sengeafsnit N8, Thisted

Detentionen i Aalborg

28. oktober

Springbrættet, Janderup Vest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

VOKSENOMRÅDET

Dato

28. oktober

Institution

Stenild Omsorgshjem, Hobro

Type og målgruppe

Botilbud for voksne med bl.a. dobbeltdiagnose

(psykisk lidelse og misbrug)

Botilbud, der behandler stofmisbrug hos voksne

Botilbud for bl.a. udviklingshæmmede voksne med

dom

Åbent fængsel for indsatte med dom

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne kvinder

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

Botilbud, der behandler alkohol- og stofmisbrug

hos voksne

29. oktober

Slusen, Oksbøl

Chiligruppen, Lystrup

30.-31. oktober

12. november

Statsfængslet ved Sdr. Omme

Vesterled, Horsens

13. november

Højløkke Q, Horsens

9. december

Toftehuset, Ribe

10. december

Stien, Vojens

11. december

Sydgården, Haderslev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TIlSyNSBESØG PÅ BØRNEOMRÅDET I 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

Dato

15. januar

Institution

Tippen, herunder den interne

skole, Ansager

Type og målgruppe

Døgninstitution for børn og unge indtil 18 år, som f.eks. har brug

for særlig pædagogisk støtte, behandling og omsorg

Intern skole, 0.-10. klasse

6. februar

Nødebogård, herunder den

interne skole, Fredensborg

Behandlings- og uddannelsesinstitution, dag- og døgntilbud for

børn og unge med kontaktvanskeligheder, angsttilstande og

sindslidelser

Intern skole, 0.-10. klasse og mulighed for 11. skoleår

7. marts

Norddjurs Børnecenter,

døgnafdelingerne og

aﬂastningsafdelingen,

Grenå

Plejefamilie, Lolland Kommune

Plejefamilie, Tønder Kommune

Børnecenter Døgn, Esbjerg

Bagsværd Observationshjem,

Bagsværd

Døgncentret for børn

og familier, Aarhus

Brovst Asylcenter, Brovst

Den Sikrede Institution

Kompasset, Brønderslev

Døgntilbud for børn i alderen 0-12 år, der f.eks. er omsorgssvig-

tede eller har lettere psykiatriske handicap

Aﬂastningstilbud for børn og unge i alderen 0-18 år

Plejefamilie

Døgntilbud, herunder akutafdeling, for børn i alderen 0-13 år

Dag- og døgntilbud samt aﬂastningstilbud for børn indtil 8 år,

familieplejetilbud

Døgntilbud for børn og unge indtil 17 år og familier med spædbørn

13. marts

3. april

4. april

7. maj

15. maj

1. oktober

2. oktober

Opholdscenter for asylansøgere, herunder børn

Sikret døgninstitution med intern skole for børn og unge, typisk

i alderen 15-17 år, der f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat eller

som led i ungdomssanktion

Døgntilbud for unge drenge (14-23 år) med misbrugsproblemer

eller misbrugsadfærd

Intern skole

Døgntilbud for unge piger (14-23 år) med misbrugsproblematikker

eller adfærdsmæssige problemstillinger

Intern skole

22. oktober

Fonden Tagkærgaard,

herunder den interne skole,

Christiansfeld

Behandlingsstedet Bjerget,

herunder den interne skole,

Vissenbjerg

23. oktober

1) Besøget havde fokus på børn og unges forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TIlSyNSBESØG PÅ

HANDICAPOMRÅDET I 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

Folketingets Ombudsmand følger efter anmodning fra Folketinget udviklingen

i ligebehandlingen af mennesker med handicap og foretager i den forbindelse

bl.a. tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker med handicap.

På disse tilsynsbesøg undersøger ombudsmandens medarbejdere, om de regler,

der skal sikre, at offentlige bygninger er tilgængelige for alle, overholdes. Om-

budsmandens medarbejdere har måleudstyr med for at tjekke, om eksempelvis

ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad, som stemmer overens med

byggereglerne. En medarbejder hos ombudsmanden, som er kørestolsbruger,

deltager i tilsynsbesøgene.

Folketingets Ombudsmand samarbejder desuden med Institut for Menneske-

rettigheder og Det Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge

gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.

Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af menne-

sker med handicap kan findes på

ombudsmanden.dk/handicap.

Dato

22. maj

19. november

Institution

Rigshospitalet, Region Hovedstaden

Lindeskovskolen,

Guldborgsund Kommune

Nordfalster Idræts- og Kulturcenter,

Guldborgsund Kommune

Kalbyrisskolen, Næstved Kommune

Herlufsholm Hallen,

Næstved Kommune

Type

Hospital

Skole – benyttet som valgsted på dagen

19. november

Idrætshal – benyttet som valgsted på

dagen

Skole – benyttet som valgsted på dagen

Idrætshal – benyttet som valgsted på

dagen

19. november

Oversigten vil blive opdateret, i takt med at sagerne afsluttes, i den digitale

version af denne beretning på

ombudsmanden.dk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER

AF UDLÆNDINGE I 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

Folketingets Ombudsmand har siden april 2011 ført tilsyn med Rigspolitiets

tvangsmæssige udsendelser af statsborgere fra tredjelande (ikke-EU-lande), som

ikke har lovligt ophold i Danmark.

Ombudsmanden skal særligt påse, at udsendelserne sker med respekt for indi-

videt og uden unødig brug af magt. Ombudsmanden bedømmer således, om

politiet følger gældende ret, herunder EU-retten og internationale menneske-

rettighedskonventioner, og god forvaltningsskik.

Ombudsmandens tilsyn er især koncentreret om en række fokusområder:

magtanvendelse, familiens enhed, udsatte grupper, forudgående kontakt og

information, sikkerhedsvurderingen, afbrudte udsendelser og udsendelses-

rapporten.

Som det fremgår af skemaet på de næste sider, har ombudsmanden i 2013 ikke

udtalt kritik af politiets arbejde. Udsendelserne foregik med respekt for indi-

videt og uden unødig magtanvendelse.

Vi har i 2013 derudover gennemlæst 741 udsendelsessager fra 2012 med hen-

blik på bl.a. at identi cere alle sager med magtanvendelse. Ud af de 741 sager

blev 76 sager udvalgt til nærmere gennemgang, heriblandt 9 sager, hvoraf det

fremgik, at der havde været brugt magt. Vi har konstateret, at dokumentationen

i ere af sagerne ikke opfylder de anbefalinger, som ndes i de internationale

og nationale retningslinjer for tvangsmæssige udsendelser, og politiet har i ere

henseender ikke opfyldt den ulovbestemte grundsætning om notatpligt. På den

baggrund har Rigspolitiet i 2013 iværksat en række tiltag for at forbedre doku-

mentationen af de forskellige sagsbehandlingsskridt i udsendelsessagerne.

Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser på

ombudsmanden.dk/udsendelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Dato

4. februar

Destination

Afghanistan (ledsaget)

Antal personer

Brug af

magt?

Udsendelse

gennemført?

12. marts

19. marts

Serbien (påset)

Serbien (ledsaget)

55 (heraf ﬂere familier med børn)

Nej

1. maj

Iran (ledsaget)

Nej

14. maj

Serbien (ledsaget)

106 (heraf ﬂere familier med børn)

Nej

27. maj

Iran (ledsaget)

Nej

24. juni

Iran (ledsaget)

Nej

26. august

Afghanistan (ledsaget)

13. november

Hviderusland (ledsaget)

Nej

20. november

Cameroun (ledsaget)

Nej

1) Udsendelse af udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en

påset udrejse,

hvor

politiet overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et ﬂy eller på et skib, eller ved

ledsaget

udrejse,

hvor politiet ledsager udlændingen ud af landet til udlændingens hjemland eller et tredje-

land, hvor udlændingen har ret til at tage ophold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TVANGSUDSENDELSER

Kommentarer

Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af ﬁkseringsbælte. Anvendelsen af magt var nødvendig på grund af

udlændingens voldelige adfærd. Magtanvendelsen var proportional og varede kun så lang tid, den var påkrævet.

De tvangsudsendte personer var to ægtepar og det ene pars voksne søn.

Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret ﬂyvning, hvor politiet havde hyret et ﬂy til lejligheden. Ud over en tolk deltog

der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Stemningen var rolig og afslappet, og foræl-

drene tog hånd om de tilstedeværende børn.

Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af ﬁkseringsbælte og plastikstrips. Anvendelsen af magt var nød-

vendig på grund af udlændingens voldsomme adfærd. Udsendelsen blev a rudt af ﬂykaptajnen på grund af udlændin-

gens voldsomme adfærd.

Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret ﬂyvning, hvor politiet havde hyret et ﬂy til lejligheden. Ud over en tolk deltog

der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Stemningen var rolig og afslappet, og foræl-

drene tog hånd om de tilstedeværende børn.

Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af ﬁkseringsbælte, plastikstrips og blød hjelm. Anvendelsen af magt

var nødvendig på grund af udlændingens voldsomme og voldelige adfærd. Politiet a rød udsendelsen inden ombord-

stigningen efter at have modtaget en anmodning herom fra FN's Menneskerettighedskomité.

Den tvangsudsendte var en voksen mand. Tvangsudsendelsen var en grænsefremstilling, hvor de iranske myndigheder

ved forevisningen af udlændingens dokumenter lod ham indrejse i Iran. Udlændingen blev modtaget af sin mor i lufthav-

nen.

Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret ﬂyvning, hvor politiet havde hyret et ﬂy til lejligheden. Ud over en tolk deltog

der en læge af hensyn til udlændingenes sikkerhed. Lægen var ikke i aktion. Politiet anvendte magt i forhold til tre ud-

lændinge i form af fastholdelse, plastikstrips og ﬁkseringsbælte. Magtanvendelserne var alle nødvendige på grund af

udlændingenes adfærd.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet

fra politiets a entning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet

fra politiets a entning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Fortsættes næste side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Dato

2. december

Destination

Afghanistan (ledsaget)

Antal personer

Brug af

magt?

Nej

Udsendelse

gennemført?

17. december

18. december

Italien (påset)

Afghanistan (ledsaget)

Nej

19. december

Serbien (påset)

Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TILSYN

TVANGSUDSENDELSER

Kommentarer

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet

fra politiets a entning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Den tvangsudsendte var en nigeriansk statsborger, der havde opholdstilladelse i Italien, og som ønskede at udrejse dertil.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der kun blev ført tilsyn med forløbet

fra politiets a entning af udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Den tvangsudsendte var en ældre kvinde. Tvangsudsendelsen var planlagt som en ledsaget udsendelse, men den blev

kort før afrejse ændret til en påset udsendelse, idet politiet med samtykke fra kvinden lod hendes søn følge hende tilbage

til Serbien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 13/00255

En udenlandsk borger kunne ikke dansk og

klagede derfor til ombudsmanden på engelsk:

Han havde været indsat i et dansk fængsel og

havde forgæves bedt om en engelsk oversæt-

telse af reglerne for prøveløsladelse, både hos

fængslet og hos Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen.

Ombudsmanden skrev til direktoratet, som

straks vendte tilbage. Direktoratet mente ikke

at have modtaget henvendelser fra manden

om reglerne for prøveløsladelse, men ville nu

sende en engelsk version til ham. Da ombuds-

manden havde modtaget en kopi af direkto-

ratets brev med oversættelsen, skrev han til

manden – på engelsk – at han nu ikke ville gøre

mere ved sagen.

Ombudsmanden modtog i 2013 cirka 13.000

breve og e-mails – langt de ﬂeste på dansk.

Sag nr. 13/02938

En lille græsplet ved en ordbred var i årevis

blevet brugt af medlemmerne af et bådlaug

til parkering og til oplægning af både. Men i

forbindelse med en ejendomsberigtigelse blev

størstedelen af arealet tillagt nabogrunden,

som var ejet af en privatperson. Bådlauget

mente imidlertid, at medlemmerne af lauget

havde vundet hævd ved at benytte arealet

gennem mange år, og at bådlauget derfor

fortsat burde have adgang til det.

Ejendomsberigtigelsen blev godkendt af

Geodatastyrelsen i 2009, og bådlauget havde

senest fået afslag på genoptagelse af sagen i

2011. Da ombudsmanden modtog bådlaugets

klage i 2013, måtte han derfor afvise den, fordi

den var forældet.

Borgere, som ønsker at klage til ombuds-

manden, skal gøre det inden et år efter den

afgørelse eller begivenhed, de vil klage over.

I 2013 måtte ombudsmanden afvise 162 klager,

fordi de blev indgivet for sent.

Sag nr. 13/02812

Må skorstensfejeren uden varsel rense bor-

gernes skorstene, når de ikke er hjemme? En

borger mente, at han efter retssikkerhedslo-

ven skulle have mindst 14 dages varsel, og han

klagede til ombudsmanden over, at skorstens-

fejeren kom uanmeldt.

Ombudsmanden sendte klagen til Energi-

styrelsen. Mens Energistyrelsen arbejdede på

sit svar til borgeren, blev styrelsen opmærk-

som på, at skorstensfejerbekendt gørelsen

indeholdt bestemmelser, som kunne give

indtryk af, at skorstensfejere varetog myn-

dighedsopgaver. Energistyrelsen ville derfor

nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se på

skorstensfejerordningen.

Borgerens henvendelse til ombudsmanden

satte på den måde lup på de regler, som gjaldt

for skorstensfejning.

Nogle gange kan en borgers henvendelse til

ombudsmanden give anledning til, at en myn-

dighed bliver opmærksom på grundlæggende

problemer i sin praksis eller sit regelgrundlag.

Sag nr. 13/01800

En advokat ﬁk afslag fra tre ministerier på

aktindsigt i nogle dokumenter i en sag om

grov vold med døden til følge. Han klagede

til ombudsmanden og skrev bl.a. i sin klage,

at han ikke, inden afgørelserne blev tru et,

havde fået lejlighed til at gøre ministerierne

opmærksomme på de hensyn, som talte for,

at han ﬁk aktindsigt.

Ombudsmanden svarede, at han ikke ville be-

handle sagen, før myndighederne havde taget

stilling til advokatens synspunkter.

Ombudsmanden kan ikke behandle en klage,

hvis de administrative klagemuligheder ikke

er udnyttet. Det er derfor ombudsmandens

praksis først at behandle en sag, når myndig-

hederne har haft lejlighed til at tage stilling til

det, som borgeren beder ombudsmanden om

at udtale sig om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sag nr. 12/04693

En kvinde havde i årevis fået for lidt i bolig-

støtte, fordi kommunen havde begået fejl, da

den indtastede hendes indkomstoplysninger.

Da fejlen endelig blev opdaget, mente kvinden,

at kommunen måtte skylde hende de penge,

som hun havde fået for lidt. Men kommunen

svarede, at kvinden havde pligt til selv at

kontrollere de oplysninger, kommunen lagde

til grund for sin beregning – det fremgik af

boligstøtteloven.

Kvinden klagede til det sociale nævn over

kommunens svar, men nævnet var enig

med kommunen. Det sociale nævn skrev, at

boligstøtten var beregnet på grundlag af de

oprindelige oplysninger, og at kvinden selv

skulle have gjort kommunen opmærksom på,

at oplysningerne skulle ændres.

Nu klagede kvinden til ombudsmanden. Hun

syntes, at kommunen og nævnet burde for-

holde sig til, at det var kommunens tastefejl,

som var skyld i den forkerte beregning.

Efter at have vurderet sagen bad ombuds-

manden på kvindens vegne det sociale nævn

om at forholde sig til kvindens synspunkter.

Nævnet genoptog på den baggrund sagen.

Det sker, at en myndighed genoptager sagen

og træ er en ny afgørelse, efter at ombuds-

manden har videresendt en klage over den

oprindelige afgørelse til myndigheden. At myn-

digheden genoptager sagen, betyder dog ikke

nødvendigvis, at den når til et nyt resultat.

Sag nr. 13/05402

Et forældrepar henvendte sig til ombudsman-

den, i frustration over at kommunen endnu

ikke havde tru et afgørelse om, hvorvidt den

ville anbringe deres søn på en behandlings-

institution. Forældrene levede ikke sammen,

men mente begge, at det var for stor en op-

gave for dem at have sønnen boende hjemme.

Der var store problemer med drengen, som

havde ﬂere psykiatriske diagnoser.

Ombudsmanden sendte forældrenes henven-

delse videre til kommunen som en anmodning

fra dem om, at der snart kom skub i sagen.

Samtidig orienterede ombudsmanden Anke-

styrelsen om sagen, og Ankestyrelsen spurgte

til den hos kommunen.

Efter halvanden måned gav kommunen foræl-

drene afslag på deres ønske om at få sønnen

anbragt i en institution. Kommunen mente,

at drengens mor var god til at give ham den

støtte, han havde brug for, og at han derfor

skulle bo hos hende.

Ombudsmanden kan nogle gange hjælpe

en borger ved at sende en såkaldt frem-

skyndelsesanmodning til myndigheden

på borgerens vegne, hvis en sag er gået i

stå. Ombudsmanden kan også henlede en

overordnet myndigheds opmærksomhed på

situationen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BØRN OG UNGE KLAGER NU SELV TIL OMBUDSMANDEN

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

101

ÅRET I TAL

De følgende sider indeholder nogle hovedtal for ombudsmandens sagsbehand-

ling i 2013. På

ombudsmanden.dk

ndes nærmere information om ombuds-

mandens arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

NYE SAGER

Sager oprettet i 2013

Klagesager

Sager rejst på eget initiativ

§ 18-tilsynssager

OPCAT-sager

Kombinerede OPCAT- og § 18-tilsynssager

Udsendelsessager

Total

4.769

109

4.990

1) Inkluderer ikke administrationssager, herunder f.eks. sager om indsigt i ombudsmandens sager og

sager i forbindelse med internationalt samarbejde.

2) Sager oprettet i forbindelse med OPCAT (The Optional Protocol to the Convention against Torture and

other Cruel, Inhuman or Degrading Treatment or Punishment), dvs. tilsynsbesøg efter FN-regler (se

ombudsmanden.dk).

3) Sager oprettet i forbindelse med ombudsmandens kontrol af tvangsmæssige udsendelser af udlæn-

dinge (se

ombudsmanden.dk/udsendelser).

Herudover blev der i 2013 modtaget 742 konkrete udsen-

delsessager til gennemgang i henhold til § 30 a, stk. 3, i udlændingeloven. Disse sager er ikke talt med i

det samlede sagstal.

Udvikling i sagstal

5.000

4.994

4.909

4.542

4.990

4.000

3.000

2.000

1.000

4.093

4.266

4.110

3.976

4.229

4.379

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

102

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

AFSLUTTEDE SAGER

15,5 %

Realitetsbehandlet

Afvist endeligt

49,0 %

2013

I alt 5.236

sager

35,5 %

Afvist foreløbigt

16,0 %

Realitetsbehandlet

Afvist endeligt

47,0 %

2012

I alt 4.297

sager

37,0 %

Afvist foreløbigt

20,3 %

Afvist endeligt

41,1 %

Realitetsbehandlet

2011

I alt 4.922

sager

38,6 %

Afvist foreløbigt

1) Når ombudsmanden modtager en klage, kan han undersøge sagen nærmere ved en fuld eller a ortet reali-

tetsbehandling (se yderligere oplysninger i note 2, side 110). Til realitetsbehandlede sager regnes også sa-

ger, som ombudsmanden rejser på eget initiativ, og tilsynssager mv. Eller han kan afvise sagen foreløbigt

eller permanent, fordi han ikke må gå ind i den eller vælger ikke at gøre det (se nærmere side 112-113).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

103

Hvad handlede sagerne om i 2013?

Sager med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

10,5 %

0,8 %

I alt 124

sager

28,2 %

Realitetsbehandlede sager

4,7 %

8,4 %

0,7 %

66,0 %

50,0 %

4,2 %

16,0 %

I alt 812

sager

Alle sager

12,5 %

17,3 %

45,0 %

I alt 5.236

sager

Afgørelser

Generelle forhold

Faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

Diverse

15,1 %

2,5 %

7,6 %

1) Tilsynssager kategoriseres typisk

under ”Generelle forhold”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

104

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

A. Statslige myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)

a. Beskæftigelsesministeriet

Departementet

Ankenævnet for ATP m.m.

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

Det danske OECD-kontaktpunkt

Ligebehandlingsnævnet

Lønmodtagernes Garantifond

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

I alt

124

141

b. Erhvervs- og Vækstministeriet

Departementet

Danmarks Nationalbank

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerombudsmanden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Revisorkommissionen

Sikkerhedsstyrelsen

Stormrådet

Søfartsstyrelsen

Vækstfonden

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

105

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

c. Finansministeriet

Departementet

Arbejdsgruppen om analyse af arbejdstid

i folkeskolen og det almene gymnasium

Digitaliseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

Statens Administration

I alt

d. Forsvarsministeriet

Departementet

Beredskabsstyrelsen

Forsvarets Bygnings- og

Etablissementstjeneste

Forsvarets Personeltjeneste

Forsvarskommandoen

Hjemmeværnskommandoen

Hærhjemmeværnsdistrikter

Værnepligtsnævnet

I alt

e. Justitsministeriet

Departementet

Arresthuse

Arrestinspektører

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Den Ua ængige Politiklagemyndighed

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Erstatningsnævnet

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgsinstitutioner

Politiet

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Retslægerådet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Statsadvokater

Statsfængsler

Udlændingenævnet

Udlændingestyrelsen

I alt

180

156

556

204

118

764

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

106

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

f. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Departementet

Energiklagenævnet

Energinet.dk

Energistyrelsen

Energitilsynet

I alt

g. Kulturministeriet

Departementet

Anti Doping Danmark

Danmarks Radio

Det Kongelige Teater

Frilandsmuseet

Kulturstyrelsen

Statens Arkiver

I alt

h. Miljøministeriet

Departementet

Geodatastyrelsen

Miljøstyrelsen

Natur- og Miljøklagenævnet

Naturstyrelsen

I alt

107

i. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Departementet

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

107

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

j. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Departementet

Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteordninger

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Udvalgene vedrørende Videnskabelig

Uredelighed (UVVU)

Universiteter mv.

I alt

k. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Departementet

Fødevareministeriets Klagecenter

Fødevarestyrelsen

NaturErhvervstyrelsen

I alt

l. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Departementet

Menighedsråd

Sogne

Stifter

I alt

m. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Departementet

Det Psykiatriske Ankenævn

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Patientombuddet

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

I alt

117

160

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

108

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

n. Skatteministeriet

Departementet

Skatteministeriets borgerambassadør

Landsskatteretten

SKAT

Skatteankenævn

Vurderingsankenævn

I alt

124

185

129

205

o. Social-, Børne- og Integrationsministeriet

Departementet

Adoptionsnævnet

Ankestyrelsen

179

190

470

578

659

780

Psykolognævnet

SFI - Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd

Statsforvaltningen

Udbetaling Danmark

I alt

p. Statsministeriet

Departementet

I alt

q. Transportministeriet

Departementet

Banedanmark

DSB

Kommissarier

Kystdirektoratet

Traﬁkstyrelsen

Vejdirektoratet

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

109

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

r. Udenrigsministeriet

Departementet

International Press Centre

I alt

s. Undervisningsministeriet

Departementet

Gymnasier mv.

Klagenævnet for Specialundervisning

Voksenuddannelsescentre

I alt

t. Økonomi- og Indenrigsministeriet

Departementet

Statsforvaltningen

I alt

Statslige myndigheder i alt

561

165

178

2.160

189

206

2.793

B. Kommunale og regionale myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)

Kommuner

Regioner

Særlige kommunale

eller regionale enheder

Kommunale eller regionale fællesskaber

Kommunale og regionale myndigheder

i alt

118

1.431

1.536

1.551

128

1.688

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet

af ombudsmandens kompetence

I alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

110

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

Udfaldet af sager i 2013 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

124

561

118

688

2.160

1.536

3.713

2.793

1.688

4.525

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

1. Domstole mv.

2. Tvistnævn

3. Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

272

380

272

380

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

124

688

331

4.424

331

5.236

1) Tabellens afsnit A er overordnet inddelt efter de ministerier, der bestod ved årets udgang. Afsluttede sager ved-

rørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt i årets løb, er på samme måde som hovedregel søgt placeret

under det ministerområde, hvor kompetencen i sagen lå ved årets udgang.

2) Sager, hvor ombudsmanden har forholdt sig til det eller de rejste problemer i sagen. Som udgangspunkt ﬁnder reali-

tetsbehandling sted efter en høring, hvor myndighederne får lejlighed til at udtale sig om sagen. Hvis der ikke er

udsigt til, at der vil blive udtalt kritik eller givet henstilling, kan ombudsmanden vælge at tage stilling til klagen uden

høring ved en såkaldt a ortet realitetsbehandling. Som a ortede realitetssager regnes også sager, som ombuds-

manden rejser på eget initiativ, men hvor han efter myndighedernes svar vælger ikke at foretage sig mere. A ortede

realitetssager (i alt 476 sager i 2013) er reguleret i ombudsmandslovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1. Også sager, som

myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt om en udtalelse (14 sager i 2013), er medregnet

som realitetsbehandlede: Virkningen er i praksis den samme, som hvis der var givet en henstilling til myndighederne

om at genoverveje sagen.

3) Med virkning fra den 1. januar 2013 registrerer ombudsmanden som noget nyt, når der i forbindelse med tilsynsbe-

søg gives anbefalinger mv. i mere uformel form end en egentlig kritik eller henstilling. Sager med sådanne anbefa-

linger er medtaget i kolonnen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

111

4) Opgørelsen inkluderer sager vedrørende de nedlagte sociale nævn og beskæftigelsesankenævn. Det er ikke

muligt at udspeciﬁcere registreringerne for Ankestyrelsen på fagområder eller afdelinger.

5) Opgørelsen omfatter sager, hvor sagsbehandlerne ved sagernes afslutning har registreret, at de hører under

Social-, Børne- og Integrationsministeriets område på grund af deres materielle indhold. Med de registreringer,

der foretages i ombudsmandens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, er det ikke muligt at

udspeciﬁcere tallene yderligere.

6) Opgørelsen omfatter sager, hvor sagsbehandlerne ved sagernes afslutning har registreret, at de hører under

Økonomi- og Indenrigsministeriets område på grund af deres materielle indhold. Opgørelsen inkluderer bl.a.

sager vedrørende Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed. Med de registreringer, der foretages i ombuds-

mandens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, er det ikke muligt at udspeciﬁcere tallene

yderligere.

7) Opgørelsen omfatter bl.a. opholdssteder, selvejende institutioner og traﬁkselskaber samt eventuelle andre

institutioner omfattet af ombudsmandens kompetence i medfør af f.eks. OPCAT eller på børneområdet.

8) Ombudsmanden traf i 2013 ingen beslutninger efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, om, at et selskab, en

institution, en forening mv., som administrativt var inddraget under forvaltningsloven, lov om o entlighed

i forvaltningen eller lov om o entlige myndigheders registre, skulle være omfattet af ombudsmandens

virksomhed.

9) Jf. ombudsmandslovens § 7, stk. 2.

10) Organer omfattet af ombudsmandslovens § 7, stk. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

112

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

Afvisningsårsager i 2013

Afviste sager i alt

Heraf kommunale

og regionale sager

1. Endelige afvisninger

1. Klagen var indgivet for sent (ombudsmandslovens § 13,

stk. 3, indeholder en forældelsesfrist på 1 år)

2. De administrative muligheder for behandling af sagen

var ikke udtømt og kunne ikke længere udnyttes

(ombudsmandslovens § 14)

3. Klagen angik en domstol, dommere eller forhold, som var

eller kunne forventes bedømt af domstolene, og faldt

dermed uden for ombudsmandens kompetence (ombuds-

mandslovens § 7, stk. 2)

4. Klagen angik forhold vedrørende Folketinget, herunder

lovgivningsspørgsmål, og faldt dermed uden for ombuds-

mandens kompetence (jf. særligt ombudsmandslovens § 7,

stk. 1, modsætningsvist)

5. Klagen vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens

kompetence, herunder private retsforhold e.l. (jf. særligt

ombudsmandslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist)

6. Klagen blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at den kunne

behandles, eller klagen blev tilbagekaldt

7. Forespørgsler mv. uden egentlig klage

8. Anonyme henvendelser (ombudsmandslovens § 13, stk. 2)

9. Ombudsmanden valgte ikke at indlede en undersøgelse

(ombudsmandslovens § 16, stk. 1)

Endelige afvisninger i alt

162

138

252

420

221

1.233

2.564

424

699

2. Foreløbige afvisninger

De administrative muligheder for behandling af sagen var ikke

udtømt (ombudsmandslovens § 14)

Foreløbige afvisninger i alt

Total (1+2)

1.860

4.424

785

1.484

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

113

1) Ombudsmanden må ikke gå ind i en sag, før alle administrative klagemuligheder er udtømt (ombudsmandslovens

§ 14). I sager, hvor der stadig er mulighed for at klage i det administrative system, oversender ombudsmanden

enten sagen til myndighederne eller henviser den, der har klaget, til selv at gøre brug af mulighederne for at

klage i det administrative system. Ombudsmanden oversender også sager til myndighederne af andre grunde –

f.eks. med henblik på at en myndighed får lejlighed til at forholde sig konkret til det, som borgeren har skrevet til

ombudsmanden, eller får lejlighed til at uddybe begrundelsen for sin afgørelse. I 1.185 (63,7 pct.) af de sager, der

blev afvist foreløbigt, oversendte ombudsmanden (af forskellige grunde) henvendelsen til myndighederne. I de

tilfælde, hvor ombudsmanden afviste en sag foreløbigt, havde de personer, der havde klaget, i langt de ﬂeste

tilfælde mulighed for at vende tilbage til ombudsmanden, hvis de fortsat var utilfredse med myndighedernes

afgørelse og/eller behandling af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

114

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS

BERETNING

2013

SAGSBEHANDLINGSTID

Afviste klagesager

Afsluttet

inden

10 dage

100 %

Afsluttet

inden

60 dage

100 %

Realitetsbehandlede klagesager

Afsluttet

inden

6 måneder

100 %

Afsluttet

inden

12 måneder

100 %

Opnået

77,3 %

Opnået

58,3 %

Opnået

40,6 %

Opnået

82,7 %

2012:

Opnået

81,2 %

2012:

Opnået

69,0 %

2012:

Opnået

87,7 %

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2013:

49 dage.

Mål: 90 % af de klagesager, som afvises,

skal være afsluttet inden 2 måneder.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2013:

6,6 måneder.

Mål: 75 % af de klagesager, der realitetsbehandles,

skal være afsluttet inden 6 måneder. Efter 12 måneder

skal 90 % af sagerne være afsluttet.

1) Se eventuelt note 2, side 110, om, hvad der forstås

ved realitetsbehandlede sager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2013 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

115

ØVRIGT

I 2013 erklærede ombudsmanden sig

inhabil

i 7 klagesager. Folketingets Rets-

udvalg overdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle disse

sager. Ombudsmandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af

sagerne.

Færøernes Lagting overdrog i 2013 en sag til Folketingets Ombudsmand som

sætteombudsmand

for Lagtingets Ombudsmand. Ligeledes overdrog Inatsi-

sartut (det grønlandske parlament) ombudsmanden en sag som sætteombuds-

mand for Ombudsmanden for Inatsisartut.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

117

REGNSKAB 2013

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Tilskud fra Udenrigsministeriet

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

765.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser (Karnov mv.)

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT, centralt udstyr, netværk og klientudstyr

IT, systemer og programmer

IT, konsulentbistand

Telefoni og bredbånd

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

Frokostordning

AUB-bidrag

Kontorhold

Porto

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på ﬁnansloven

Årets resultat

51.304.000

3.854.000

176.000

284.000

140.000

907.000

216.000

489.000

816.000

874.000

252.000

558.000

366.000

517.000

251.000

529.000

173.000

626.000

150.000

234.000

402.000

181.000

151.000

816.000

64.266.000

63.501.000

63.800.000

299.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

118

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

Pensionsudgifter til tjenestemænd

Kroner

Pensioner til forhenværende tjenestemænd

Bidrag til tjenestemandspension

Pensionsudgifter til tjenestemænd i alt

1.248.000

-5.060.000

-3.812.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

121

UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER

Ombudsmanden o entliggør løbende visse udtalelser på

ombudsmanden.dk

i ombudsmandens database i Retsinformation (retsinfo.dk). For 2013 drejede

det sig om følgende udtalelser:

a. Beskæftigelsesministeriet

Ingen sager fra Beskæftigelsesministeriets sags-

område er optaget i beretningen for 2013.

d. Forsvarsministeriet

2013-22

Skarp kritik af ministeriets samlede sagsbehand-

lingstid og manglende underretning i en sag om

aktindsigt i Irak-dokumenter. Ikke grundlag for at

fastslå, at der forelå bevidst trænering, men meget

uheldigt, at spørgsmålet om bevidst trænering

overhovedet kunne opstå.

b. Erhvervs- og Vækstministeriet

2013-14

Nationalbanken havde givet en journalist afslag

på aktindsigt i en række dokumenter. Afslaget var

begrundet i hensyn til et særligt fortroligheds-

forhold mellem Nationalbanken og bankerne.

Ombudsmanden var ikke enig i Nationalbankens

retsopfattelse.

e. Justitsministeriet

2013-18

Et under et år gammelt barn ﬁk ved en fejl visum-

karens i fem år på grund af morens overskridelse

af et tidligere visums gyldighedsperiode.

2013-19

En indsat kunne kræve aktindsigt i en afgørelse

om tilbagekaldelse af udgangstilladelse, men

ikke i grundlaget for to afgørelser om udelukkelse

fra fælleskab og overførsel fra åbent til lukket

fængsel.

2013-23

En familiesammenføringssag efter udlændinge-

lovens § 9 med krav om økonomisk sikkerheds-

stillelse blev genoptaget efter spørgsmål fra

ombudsmanden til den herboende mands samvær

med særbørn.

2013-25

Ombudsmanden fandt ikke, at der var udsigt til,

at han kunne kritisere, at Justitsministeriet havde

givet afslag på humanitær opholdstilladelse til

en hiv-smittet kvinde uden at have iværksat en

nærmere undersøgelse af hendes behandlings-

muligheder i hjemlandet.

c. Finansministeriet

2013-6

En journalist havde fået afslag på aktindsigt i

dokumenter om Kreditpakken. Ombudsmanden

mente, at der bl.a. var aktindsigt i et kommissorium,

der fastlagde retningslinjer for en myndigheds

behandling af bestemte sagstyper, jf. o entlig-

hedslovens § 8, nr. 4.

2013-10

Afslag på aktindsigt i en arbejdsgruppes interne

dokumenter om forberedelsen af overenskomst-

forhandlingerne med Danmarks Lærerforening.

2013-13

Tre journalister ﬁk afslag på mero entlighed i en

database, med begrundelsen at det ikke var muligt

at indestå for oplysningernes validitet. Sagerne

rejste et principielt og ua laret spørgsmål. Om-

budsmanden orienterede Justitsministeriet og

Folketingets Retsudvalg.

2013-17

Ombudsmanden stillede sig uforstående over

for, at konkrete oplysninger om NemID var blevet

undtaget fra aktindsigt med henvisning til statens

sikkerhed, og efterlyste en nærmere forklaring.

f. Klima-, Energi- og Bygnings-

ministeriet

Ingen sager fra Klima-, Energi- og Bygningsmini-

steriets sagsområde er optaget i beretningen for

2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

122

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

g. Kulturministeriet

Ingen sager fra Kulturministeriets sagsområde er

optaget i beretningen for 2013.

n. Skatteministeriet

2013-15

En særlig rådgiver ringede til en journalist, som

havde sendt en aktindsigtsanmodning til mini-

steriet. Ombudsmanden udtalte, at ministeriets

(ved den særlige rådgiver) telefoniske reaktion på

anmodningen var fuldstændig uacceptabel.

2013-16

Landsskatteretten kunne undtage udgifter til

udarbejdelse af skatteregnskab fra omkostnings-

godtgørelse.

h. Miljøministeriet

2013-9

Miljøklagenævnets overladelse af dele af sagsfor-

beredelsen til et advokatﬁrma i et antal sager om

husdyrbrug var i overensstemmelse med de almin-

delige forvaltningsretlige principper om delegation

af myndighedsudøvelse til private.

i. Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikter

Ingen sager fra Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikters sagsområde er optaget i beretningen

for 2013.

o. Social-, Børne- og Integrations-

ministeriet

2013-1

Arbejdsskademyndighederne tog ikke stilling til,

om der var grundlag for at træ e midlertidig afgø-

relse om erstatning for tab af erhvervsevne over

for en kvinde, der var sygemeldt og i arbejdsprøv-

ning på grund af følgerne af en arbejdsskade.

2013-4

Betydningen af henholdsvis ”enlig” og ”fast ophold”,

undersøgelsesprincippet, tvangsindgrebslovens

§ 10, myndighedernes vejledningspligt, brugen

af anonyme anmeldelser og forståelsen af ”mod

bedre vidende” i en sag om tilbagebetaling af

sociale ydelser.

2013-5

Vurderingen af, om det personlige arbejde må anses

for ophørt mere end midlertidigt – og personen

dermed kan overgå til efterløn – skal træ es på

baggrund af en konkret vurdering af omstændig-

hederne i sagen.

2013-7

Arbejdsskademyndighederne skal vejlede korrekt

om mulighederne for genoptagelse efter såvel de

lovbestemte som ulovbestemte regler, og vejled-

ningen skal tilpasses den enkelte sag.

2013-11

Afslag på efterløn på grund af manglende rådighed

var givet på et utilstrækkeligt grundlag. Række-

vidden af oplysningspligten, når oplysninger om

gennemførte aktiveringstiltag mv. ikke kan indgå i

sagen, fordi ansøgeren fortsat er i arbejde.

j. Ministeriet for Forskning, Innovation

og Videregående Uddannelser

2013-8

At tre medlemmer af Udvalgene vedrørende Viden-

skabelig Uredelighed var ansat ved et universitet,

gjorde dem ikke inhabile i sager om en forsker ved

samme universitet. Der forelå heller ikke inhabili-

tet på grund af nære venskaber eller personlige

modsætningsforhold.

k. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Ingen sager fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeris sagsområde er optaget i beretningen

for 2013.

l. Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Ingen sager fra Ministeriet for Ligestilling og Kirkes

sagsområde er optaget i beretningen for 2013.

m. Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse

Ingen sager fra Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelses sagsområde er optaget i beretningen

for 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER

123

2013-27

To sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, for-

di borgerne mentes at være i ”et ægteskabslignen-

de forhold”. Efter ombudsmandens oversendelse

ændrede Ankestyrelsen afgørelserne, fordi sager-

nes oplysninger ikke var tilstrækkelige til at sand-

synliggøre et sådant forhold.

u. Kommunale og regionale

myndigheder

2013-2

En skoles beslutning om, at en elev skulle modtage

midlertidig enkeltmandsundervisning, indtil der

blev fundet et andet skoletilbud til eleven, var en

afgørelse. Den midlertidige enkeltmandsundervis-

ning blev iværksat med for kort varsel.

2013-3

Tilbagesøgningskrav efter obligationsrettens

almindelige uskrevne grundsætning om condictio

indebiti ikke anset for en afgørelse i henhold til

forvaltningsloven. Myndighederne har dog pligt til

i overensstemmelse med undersøgelsesprincippet

at oplyse sagen.

2013-12

En meddelt dispensation fra deltagelse i en kommunal

dagrenovationsordning var ugyldig. Ombudsmanden

var derfor enig i, at dispensationen ikke kunne opret-

holdes.

2013-21

Tvangsindgreb i form af anvendelse af personlige

alarm- og pejlesystemer må ikke bruges, uden at

der foretages en konkret vurdering af, om det er

nødvendigt.

p. Statsministeriet

Ingen sager fra Statsministeriets sagsområde er

optaget i beretningen for 2013.

q. Transportministeriet

Ingen sager fra Transportministeriets sagsområde

er optaget i beretningen for 2013.

r. Udenrigsministeriet

2013-20

International Press Centre (IPC) havde afslået ak-

kreditering af en journalist forud for et statsbesøg.

IPC havde blot lagt en anbefaling fra PET om ikke

at akkreditere journalisten til grund. Herved havde

IPC forsømt at tage konkret stilling i sagen.

s. Undervisningsministeriet

2013-24

En hf-elev kunne ikke bortvises som følge af ad-

færd i fritiden.

v. Andre myndigheder mv. omfattet

af ombudsmandens kompetence

2013-28

Et privat socialpædagogisk opholdssted for børn

og unge måtte ikke bruge magt for at tvinge

beboerne til at modtage et pædagogisk behand-

lingstilbud.

t. Økonomi- og Indenrigsministeriet

2013-26

En kommune havde på det foreliggende grundlag

ikke sandsynliggjort, at indrømmelse af aktindsigt

i et teleselskabs prisoplæg ville være af væsentlig

økonomisk betydning for selskabet. Kommunens

afslag på aktindsigt var derfor uberettiget.

TILSYNSSAGER

Rapporter over tilsyn foretaget indtil den 1. november 2012 blev lagt på

ombudsmandens hjemmeside. Efter omstrukturering af tilsynsaktiviteterne

pr. 1. november 2012 o entliggøres tilsynssagerne ikke længere. Opfølgninger

på tidligere tilsynsbesøg vil dog stadig løbende blive lagt på hjemmesiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

125

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ

OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013

Nyhederne kan læses i deres fulde længde på

ombudsmanden.dk.

11. januar

19. februar

Ombudsmanden har rejst spørgsmål

om børns og unges rettigheder

Er det lovligt, at et opholdssted begrænser de

unges brug af og adgang til mobiltelefoner eller

computere? Må et opholdssted kræve, at en ung

aﬂægger en urinprøve? Og hvordan skal prøven

aﬂægges?

Det er nogle af de generelle spørgsmål, som om-

budsmanden i øjeblikket drøfter med Social- og

Integrationsministeriet.

Ombudsmanden går ind i sag om

usund mad på sikret afdeling

Flere medier har beskrevet, at der på Sikringsafde-

lingen i Nykøbing Sjælland, som hører under Region

Sjælland, er indført begrænsninger i patienternes

frie valg af mad, slik og sodavand.

Folketingets Ombudsmand har på baggrund af

omtalen besluttet at tage sagen op til behandling

på eget initiativ.

25. februar

22. januar

Ombudsmanden tager på

ere tilsynsbesøg

Folketingets Ombudsmand tager ikke kun imod

klager, men er i stigende grad ude i landet på til-

synsbesøg. Med en ny specialiseret tilsynsafdeling

har ombudsmanden netop samlet størstedelen af

sine tilsynsaktiviteter.

2. februar

Ekstraordinære forhold gav lang ventetid

i Udlændingestyrelsens ekspedition

Det var ekstraordinære forhold, der var skyld i

ventetider på op til ti timer i Udlændingestyrelsens

Servicecenter i sommeren 2012. Det fremgår af en

udtalelse, som ombudsmanden har modtaget fra

Udlændingestyrelsen.

26. februar

Travl start for ombudsmandens

børnekontor

Siden den 1. november 2012, hvor ombudsman-

dens børnekontor åbnede, har kontoret oprettet

mere end 100 sager på baggrund af klager fra både

voksne og børn.

For kort tid til afsked

med klassekammerater

At blive taget ud af sin klasse for at modtage

enkeltmandsundervisning er en stor ændring i et

barns dagligdag. Derfor skal barnet have mulig-

hed for at tage ordentlig afsked med sin klasse

og tid til at indstille sig på den nye situation. Det

er essensen af en ny udtalelse fra Folketingets

Ombudsmand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

126

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

14. marts

Ny kritik fra ombudsmanden

i sag om socialbedrageri

I forlængelse af en meget omtalt sag fra Sorø

fra foråret 2012 kritiserer Ombudsmanden på ny

den måde, som en kommune og et socialt nævn

har behandlet en sag om socialbedrageri på. I sin

udtalelse redegør ombudsmanden for en række

væsentlige regler og principper, der skal sikre

borgerne en fair behandling.

18. april

24. april

I orden at hemmeligholde forberedelse

af overenskomstforhandlinger

– men ombudsmanden rejser spørgsmål

om ”o entlighedstænkning”

Danmarks Lærerforening ﬁk afslag på aktindsigt

i hovedparten af dokumenterne fra den arbejds-

gruppe, der skulle forberede overenskomst-

forhandlingerne for de o entlige arbejdsgivere.

Og afgørelsen er i overensstemmelse med o ent-

lighedsloven, konkluderer Folketingets Ombuds-

mand i en udtalelse.

30. april

Politiet retter op på dokumentations-

mangler i udsendelsessager

Når politiet tvangsudsender en udlænding, der

opholder sig ulovligt i Danmark, skal oplysninger

om udsendelsen dokumenteres. Dette centrale

forvaltningsprincip vil Rigspolitiet nu tage en ræk-

ke initiativer for at leve op til. Det sker, efter at

ombudsmanden har gennemgået 42 udsendelses-

sager fra 2011 og fundet en række dokumenta-

tionsmangler.

23. april

Ombudsmandens rolle i evaluering

af ny o entlighedslov

I anledning af det supplement til politisk aftale af

3. oktober 2012 mellem regeringen, Venstre og

Konservative om en ny o entlighedslov, som i dag

er o entliggjort, udtaler Folketingets Ombuds-

mand, Jørgen Steen Sørensen:

”(...) Efter aftalen skal ombudsmanden imidlertid

alene redegøre for, om myndighedernes praksis

er i overensstemmelse med visse bestemmelser i

den nye lov (den såkaldte ministerbetjeningsregel

og den såkaldte folketingspolitikerregel). Redegø-

relsen skal afgives på baggrund af de sager, som

ombudsmanden har behandlet i de første tre år

efter den nye lovs ikrafttræden. (...)”.

13. maj

Ombudsmanden ind i sag om

o entliggørelse af lægefejl

Hvor længe efter at en læge eller en anden sund-

hedsperson har fået kritik, skal sundhedspersonen

tåle, at kritikken er o entlig? Det er essensen af

spørgsmål, som Folketingets Ombudsmand netop

har stillet myndighederne.

24. april

Ombudsmanden kan ikke behandle

balletdanseres klage

Der blev i januar 2012 afskediget en række dansere

på Den Kongelige Ballet. Ledelsen begrundede

opsigelserne med krav om nedskæringer i budget-

tet. Balletforeningen har på vegne af nogle af de

opsagte dansere klaget til ombudsmanden over

forskellige omstændigheder ved afskedigelses-

runden. Ombudsmanden kan dog ikke behandle

klagen, da den er aﬂeveret for sent.

PET afviser tavshedspålæg

til journalister

Politiken bragte i efteråret 2012 en kronik med

titlen ”Medierne dækker over PET’s nye lukkethed”.

Det fremgik bl.a. af kronikken, at PET giver hemme-

lige brieﬁnger til journalisterne, som de ikke må skrive

om. Men det afviser PET nu over for Folketingets

Ombudsmand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013

127

4. juni

Alvorlig kritik af Skatteministeriet i

anledning af særlig rådgivers adfærd

I en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand kalder

ombudsmanden Skatteministeriets håndtering af

en henvendelse fra en journalist for ”fuldstændig

uacceptabel”. Henvendelsen blev behandlet af en

særlig rådgiver i Skatteministeriet.

6. juni

4. juli

Ombudsmandsbesøg resulterer i udvalg

om magtanvendelse over for børn og

unge

Et nyt regeringsudvalg skal beskrive udfordringerne

ved brug af magt over for børn og unge i døgntilbud,

opholdssteder og plejefamilier. Desuden skal udvalget

komme med forslag til nye regler, hvis det er relevant.

30. juli

Ombudsmanden deltager i

Folkemødet på Bornholm

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen diskuterer

kontrollen af den o entlige forvaltning med Stats-

revisorerne og rigsrevisor, når Hans Engell har

mag tens kontrollanter i krydsild.

11. juni

Børn strandet på overbelagt

akutinstitution

Over to år på akutinstitution uden nogen a laring.

Det har været virkeligheden for nogle af de mest

udsatte børn i Esbjerg Kommune, hvor kommunens

akutinstitution har været overbelagt i en længere

periode. Oplysningerne kom frem for nylig, da

Folketingets Ombudsmand var på tilsynsbesøg på

akutinstitutionen.

6. august

Ombudsmanden: Myndighederne

skal holdes fast på åbenhed

Når den nye o entlighedslov træder i kraft, vil Folke-

tingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen,

sikre, at medierne får deres ret efter loven. Og ikke

mindst at de får den hurtigt. Det skriver han i en

kronik, som i dag er o entliggjort i Politiken.

17. juni

Ombudsmanden tilfreds med klarere

retsstilling for adoptivbørn

Adoptivbørn, der har haft et egentligt familieliv

med deres biologiske forældre, før de kom til Dan-

mark, kan nu glæde sig over, at deres rettigheder

er blevet klarere. Det mener Folketingets Ombuds-

mand, der erklærer sig enig i konklusionerne i en

udtalelse fra Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen.

14. august

Slut med kommunes anbringelse

af børn og unge på hotel

Slagelse Kommune har tidligere haft en praksis,

hvor kommunen i visse tilfælde har anvendt et

hotel i byen som akut overnatningssted for unge

mellem 15 og 18 år. Kommunen har nu meddelt

ombudsmanden, at denne praksis vil blive ændret.

26. juni

I orden, at nævn købte hjælp

hos advokat rma

Et advokatﬁrma hjalp i en periode Miljøklage-

nævnet med at behandle klagesager om husdyr-

brug. Advokatﬁrmaet gennemførte bl.a. høringer

og udarbejdede udkast til afgørelser, men ﬁrmaet

traf ikke på noget tidspunkt afgørelser. Og det er

en af de væsentligste årsager til, at Folketingets

Ombudsmand nu godkender ordningen, efter at

han på eget initiativ har undersøgt den.

Folketingets Ombudsmand indgår aftale

med kinesiske myndigheder

Folketingets Ombudsmand har netop indgået en

aftale om at samarbejde med to kinesiske ministe-

rier om, hvordan forvaltningskulturen kan udvikles.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

128

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2013

23. august

Ombudsmanden undersøger ventetid

i sager om førtidspension

Københavns Kommune har skrevet til 216 borgere,

at de først kan forvente at modtage en afgørelse i

deres sager om førtidspension i december 2013 el-

ler januar 2014. Ifølge pressen skulle det betyde,

at nogle sager får en sagsbehandlingstid på op til

14 måneder.

10. september

9. oktober

Unge kan ikke tvinges til ”re eksion”

Anbragte unge kan ikke med magt tvinges til at

modtage socialpædagogiske tilbud. F.eks. såkaldt

reﬂeksionstid. Det fremgår af en netop o entlig-

gjort rapport fra Folketingets Ombudsmand efter

et tilsynsbesøg på opholdsstedet Fonden Kano-

nen.

10. oktober

Skarp kritik af Forsvarsministeriet i sag

om aktindsigt i Irak-dokumenter

”Helt uacceptabelt”. Sådan karakteriserer ombuds-

manden, at Forsvarsministeriet var 1 år og 7 må-

neder om at tage stilling til en anmodning om akt-

indsigt fra en journalist i dokumenter vedrørende

tilbageholdte personer i Irak.

11. september

Ombudsmanden beder om forklaring

på gratis billetter til embedsmænd

Danmarks Radio fejrede for nylig radiokanalen P3’s

jubilæum med en fest på Søfortet Trekroner. Ifølge

Ekstra Bladet forærede Danmarks Radio et antal

billetter til jubilæumsfesten til embedsmænd i Sty-

relsen for Slotte og Kulturejendomme. Det fremgår

af avisen, at billetterne blev foræret, inden aftalen

med styrelsen om at leje fortet var faldet på plads.

14. oktober

Ombudsmanden sender beboeres

metroklage videre til Natur- og

Miljøklagenævnet

Beboerne omkring Marmorkirken i København har

bedt ombudsmanden undersøge, hvorfor Natur- og

Miljøklagenævnet afviste at behandle deres klage

over manglende miljøvurdering i forbindelse med

udvidelsen af arbejdstiden på metrobyggeriet.

17. september

Kritik af afslag på efterløn

til gymnasielærer

Efter mere end 30 år som gymnasielærer ﬁk en

mand afslag på efterløn, fordi myndighederne ikke

mente, at han stod til rådighed for arbejdsmarkedet.

Folketingets Ombudsmand har gennemgået sagen

og peger i sin udtalelse på ﬂere problemer i gymna-

sielærerens sag.

5. november

Ny handicapredegørelse fra

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand har netop o entliggjort

sin årlige redegørelse på handicapområdet.

1. oktober

Både høj og lav skal behandles

efter reglerne

Som borger i Danmark skal man behandles efter

reglerne, uanset om man er landskendt minister-

kandidat eller enlig modtager af sociale ydelser.

Det viser to centrale sager i Folketingets Ombuds-

mands beretning for 2012, der netop er o entliggjort.

Fejlagtig vejledning afholdt familie

med handicappet barn fra at søge

kommunen om hjælp til at nde

en handicapegnet bolig

”Det er meget vigtigt, at kommuner vejleder borgere

korrekt. Ellers er der reel risiko for, at borgere går

glip af den hjælp, som de er berettigede til”. Det

siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter

at have afsluttet behandlingen af en sag, hvor en

familie med en stærkt handicappet pige boede i en

lejlighed, der ikke var handicapegnet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2013

129

6. november

4. december

Ombudsmanden rejser sag om

forholdene for psykiatriske patienter

på sygehus i Holstebro

Folketingets Ombudsmand har netop stillet Region

Midtjylland en række spørgsmål om forholdene

for de psykiatriske patienter på Regionshospitalet

Holstebro. Det sker på baggrund af en artikel i

Dagbladet Holstebro-Struer, hvoraf det fremgår, at

sygehuset med kort varsel skulle rumme retspsy-

kiatriske patienter.

20. november

Ombudsmanden tilfreds med tiltag

for anbragte børn og unge

På foranledning af Folketingets Ombudsmand

ser et udvalg netop nu på, om anbragte børns og

unges rettigheder er beskyttet godt nok. Men på

tre områder skal der handles hurtigere. Efter hen-

vendelse fra ombudsmanden tager Social-, Børne-

og Integrationsministeriet derfor nu initiativ til tre

lovændringer.

12. december

Bedre information i børnevisumsager

Udlændingemyndighederne vil fremover udtrykke-

ligt oplyse, at en afgørelse om såkaldt visumkarens

ikke gælder for medfølgende mindreårige børn. Det

er resultatet af en sag, hvor et 11 måneder gam-

melt barn ved en fejl ﬁk visumkarens.

29. november

Ombudsmanden konstaterer

kortere ventetid i Udlændingestyrelsens

ekspedition

Den gennemsnitlige ventetid i Udlændingestyrel-

sens Borgerservice var markant kortere i sommeren

2013 end i sommeren 2012. Det viser en under-

søgelse, som ombudsmanden netop har afsluttet.

21. december

Overvågning af psykisk handicappede

må ikke overdrives

En far klagede over, at et kommunalt bo- og

opholdssted ikke konsekvent ville bruge en GPS i

forhold til hans psykisk handicappede søn. Faderen

ønskede, at sønnen hurtigt kunne ﬁndes, hvis han

forlod opholdsstedet, og henviste til, at hans søn

ikke havde nogen fornemmelse for at færdes i

traﬁkken.

Men ombudsmand Jørgen Steen Sørensen fastslår,

at brugen af GPS skal begrænses mest muligt.

Fordobling i klager om børn

i børnekontorets første år

520 klager har ombudsmandens børnekontor mod-

taget i kontorets første år. Det svarer til en fordob-

ling i forhold til året før, hvis man ser på tilsvarende

typer af sagsområder hos ombudsmanden.

27. december

Forkert at bortvise hf-elev

efter hashrygning

En hf-elev, der gik på et kostgymnasium, blev bort-

vist fra skolen og kostafdelingen, fordi han havde

røget hash under en bytur i en weekend. Men det

havde skolen ikke ret til, fastslår Folketingets

Ombudsmand i en ny udtalelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

Fax +45 33 13 07 17

www.ombudsmanden.dk

[email protected]