Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 58
Offentligt
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
12. november 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh.: Lasse Boje
Sagsnr.: 2014-750-0170
Dok.:
1339507
KOMMISSORIUM
for
Udvalg om indsatsen over for rockerborge
1.
Der er i de seneste år iværksat en lang række initiativer med det formål
at forebygge og bekæmpe rocker- og bandekriminalitet, dels gennem lov-
givningsmæssige og administrative tiltag, dels via tilførsel af økonomiske
ressourcer til myndighedsindsatsen på området.
Senest er der med lov nr. 733 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, lov om våben og eksplosivstoffer, lov om politiets virk-
somhed og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. gennemført initiativer til styr-
kelse af indsatsen mod rocker- og bandekriminalitet bl.a. gennem bedre
redskaber for de involverede myndigheder, skærpede straffe og skærpede
regler om fuldbyrdelse af straffe.
2.
Den massive indsats mod rocker- og bandekriminalitet omfatter også, at
myndighederne har stor opmærksomhed rettet mod landets rockerborge,
hvis negative påvirkning af lokalmiljøerne søges imødegået dels ved
tryghedsskabende foranstaltninger i nærområdet, dels gennem mere direkte
tiltag over for rockerborgene.
I det lovforslag (L 112 af 15. januar 2014), som ligger til grund for den se-
neste lovændring, er der medtaget administrative tiltag, der skal styrke ind-
satsen over for rockerborge yderligere. Det drejer sig for det første om, at
Miljøministeriet og Justitsministeriet i fællesskab vil udarbejde en ny vej-
ledning til landets kommuner, der mere målrettet belyser og tydeliggør de
muligheder, som planloven indeholder i forhold til indsatsen mod rocker-
borge, og som dermed bl.a. vil kunne give kommunerne mulighed for at
være på forkant i forhold til uønsket opførelse og anvendelse af bygninger
mv. For det andet skal der ske en revision af vejledning nr. 9858 af 12. no-
vember 2003 om offentlige myndigheders udveksling af personoplysnin-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk