Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1417837_0001.png
J
USTITSMINISTERIETS
F
ORSKNINGSKONTOR
SEPTEMBER
2014
Tryghed og holdning til politi og retssystem
En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande
1. UNDERSØGELSENS MATERIALE
I 2001 etableredes European Social Survey (ESS), der på baggrund af midler fra Europa-
kommissionen, fra European Science Foundation og fra en række nationale forskningsråd gennem-
fører ensartede spørgeskemaundersøgelser i europæiske lande med henblik på at kortlægge ændrin-
ger i det sociale, politiske og moralske klima i Europa.
Den første komparative undersøgelse blev gennemført blandt repræsentative udsnit af befolkninger-
ne i europæiske lande i 2002 og er siden foretaget hvert andet år. Undersøgelsen anses for at være
meget solid og af høj standard, og muligheden for at sammenligne de deltagende lande er derfor
god. Alle respondenter stilles naturligvis ensartede spørgsmål, men kulturelle forskelle, forskellige
betydninger af de sproglige begreber m.v. kan dog indebære, at forståelsen af de enkelte spørgsmål
kan variere.
Mere end 30 lande har deltaget i de i alt seks spørgerunder, der er gennemført på nuværende tids-
punkt, men dog ikke i alle tilfælde i samtlige runder.
I undersøgelsen fra 2012, som er den seneste, deltog 44.243 personer fordelt på 23 europæiske lan-
de, herunder 1.650 danskere. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) står for at udføre
undersøgelsen i Danmark blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i aldersgruppen 15 år og
ældre. I alt 2.917 danskere var blevet udtrukket til at deltage i undersøgelsen, hvilket betyder, at
svarprocenten er på 57 pct. Der gennemføres en vægtning at datamaterialet, således at den skævhed,
bortfaldet måtte have indebåret, vejes op. I de følgende analyser er vægtene i alle tilfælde anvendt.
Der indgår faste grundmoduler af spørgsmål i undersøgelsen samt nogle skiftende temaer. Blandt de
faste spørgsmål hører blandt andet spørgsmål om tryghed og om tillid til henholdsvis politi, retsvæ-
sen og andre mennesker samt spørgsmål om sociale forhold, såsom arbejde og familieliv.
Justitsministeriets Forskningskontor har tidligere udarbejdet en rapport på baggrund af disse spør-
geskemabesvarelser.
1
Den pågældende rapport var baseret på 2010-undersøgelsen, som indeholdt et
supplerende modul med 45 ekstra spørgsmål om kriminalitet, politi og domstole. Rapporten her er
1
Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen (2012):
Danskernes holdning til kriminalitet, straf, politi og domstole
m.v. En sammenligning med andre europæere.
Rapporten er tilgængelig på
www.justitsministeriet.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0002.png
noget mindre i omfang, da 2012-undersøgelsen alene indeholder de faste spørgsmål om tryghed og
tillid til politi og retsvæsen. Der fokuseres på Danmarks placering i forhold til de andre landes med
hensyn til disse spørgsmål, og i det omfang, det er muligt, belyses desuden udviklingen i de danske
besvarelser sammenlignet med de øvrige nordiske lande i perioden 2002 til 2012.
Det bemærkes, at den lille mørke streg, der er angivet øverst på søjlerne i mange af de figurer, der
vises i det følgende, tilkendegiver, hvor stor den statistiske usikkerhed er – sikkerhedsintervallet –
og dermed også en indikation for, i hvilket omfang resultaterne fra de forskellige lande adskiller sig
statistisk signifikant fra hinanden. De tal, der nævnes i teksten, angår den faktisk målte værdi.
2. TRYGHED
Alle de undersøgelsesrunder, der er gennemført med European Social Survey, inkluderer et generelt
spørgsmål om tryghed. Spørgsmålet lyder: ’Hvor tryg føler du dig ved at gå alene her i området
efter mørkets frembrud?’ Hertil kan der svares ‘meget tryg’, ‘tryg’, ‘utryg’ eller ‘meget utryg’.
Figur 2.1. Procentandel i de forskellige lande, der angiver, at de er ’meget trygge’, når de færdes
alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2012.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Portugal
GENNEMSNIT
Cypern
Holland
Norge
Finland
Sverige
Bulgarien
Storbritannien
Det ses af figur 2.1, at de nordiske lande placerer sig blandt de europæiske lande med den største
andel, der er meget trygge ved færden alene i mørke i deres lokalområde. Danmark ligger på anden-
pladsen, men afviger dog ikke signifikant fra Island,
2
der placerer sig på førstepladsen. Ved den
forrige undersøgelse i 2010 lå Danmark ligeledes på en andenplads, mens Norge på det tidspunkt
havde den største andel personer, der var meget trygge ved at færdes alene i lokalområdet efter
mørkets frembrud. Blandt alle de deltagende lande er det i gennemsnit 28 pct., der føler sig meget
2
Island har alene deltaget i undersøgelserne foretaget i 2004 og 2012.
2
Slovenien
Danmark
Slovakiet
Rusland
Estland
Spanien
Belgien
Kosovo
Tyskland
Schweiz
Tjekkiet
Island
Irland
Polen
Israel
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0003.png
trygge, mens det for Danmarks vedkommende drejer sig om en knap dobbelt så stor andel, nemlig
54 pct.
Et tilsvarende billede ses i en tryghedsmåling foretaget af Rigspolitiet.
3
Resultaterne fra denne un-
dersøgelse viser således, at hovedparten (89 pct.) af borgerne oplever at være trygge i deres nabo-
lag.
4
Rapporten viser desuden, at andelen af trygge borgere varierer politikredsene imellem og er
lavere i de særligt udsatte boligområder end på landsplan.
Når der alene ses på andelen af kvinder, der oplever at være meget trygge ved at færdes i lokalom-
rådet om aftenen, ændres billedet ikke markant. Andelene er generelt mindre, men landendes ræk-
kefølge er nogenlunde den samme. Således har Island den største andel kvinder, der oplever at være
meget trygge, hvorefter Danmark følger på en andenplads og Israel på en tredjeplads. Andelene for
de tre lande ligger på 40-41 pct. og adskiller sig ikke signifikant fra hinanden. I den modsatte ende
af skalaen findes Tjekkiet, Portugal og Bulgarien med de mindste andele af kvinder (6-10 pct.), der
finder det meget trygt at færdes i lokalområdet efter mørkest frembrud.
I alle de seks runder, der er gennemført, er de største andele af borgere, der færdes trygt i lokalom-
rådet, at finde i Danmark, Norge og Sverige,
5
mens de lande, hvor det modsatte gør sig gældende,
typisk hører til blandt de østeuropæiske lande.
Figur 2.2. Procentandel i de nordiske lande, der er meget trygge ved at færdes alene i mørke i deres
lokalområde, ESS 2002-2012.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
Sverige
Finland
2010
2012
3
Rigspolitiet (2013):
Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største
byer og i 34 særligt udsatte boligområder.
4
Omfatter den andel, der har svaret fra 5 til 7 til spørgsmålet: ”På en skala fra 1-7, hvor 7 er ”jeg føler mig grundlæg-
gende tryg i mit nabolag” og 1 er ”jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag”, hvor tryg eller utryg føler du dig
så?”
5
Alene lande, der har deltaget i alle seks runder, omtales her, hvilket som nævnt fx ikke gælder Island.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0004.png
Det ses af figur 2.2, at Danmark i den første undersøgelse i 2002 havde den signifikant største an-
del, der følte sig meget trygge, mens Norge i de efterfølgende undersøgelser har indtaget pladsen
med den største andel, der oplever at være meget trygge. I 2012 er Danmark tilbage på førsteplad-
sen med 54 pct., der dog ikke er signifikant forskel til Norges andel på 52 pct. Det bemærkes, at
andelen af meget trygge danskere i 2012 oversteg de niveauer, der er målt siden 2004. Igennem hele
perioden er andelen af danskere, der føler sig meget trygge, endvidere signifikant højere end disse
andele i både Sverige og Finland.
Figur 2.3. Procentandel i de forskellige lande, der angiver, at de er ’utrygge’ eller ’meget utrygge’,
når de færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2012.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Norge
Irland
Polen
GENNEMSNIT
Storbritannien
Tyskland
Portugal
Schweiz
Tjekkiet
Finland
Island
Israel
Holland
Sverige
Estland
Cypern
Slovenien
Danmark
Spanien
Slovakiet
Rusland
For så vidt angår oplevelsen af at være egentlig utryg i lokalområdet, ligger Danmark markant un-
der gennemsnittet med en andel på ni pct. mod et gennemsnit på 21 pct., jf. figur 2.3. Slovenien har
en har signifikant lavere andel utrygge end Danmark, mens niveauet i Finland og Norge svarer til
det danske. En beregning, hvor alene kvinder er inkluderet, viser en helt tilsvarende placering af
Slovenien, Finland, Danmark og Norge.
Et tilsvarende billede genfindes i de tidligere undersøgelser, hvor Finland, Norge og Danmark har
nogle af de laveste andele, som er meget utrygge. Gennem alle årene er det dog i Slovenien, den
mindste andel af befolkningen oplever at være utryg i deres lokalområde. Modsat har særligt Bulga-
rien og Rusland store andele, der oplever at være utrygge.
6
6
Tilsvarende gælder for Ukraine og Grækenland, der har deltaget i fire af de tidligere undersøgelser, men ikke indgår i
undersøgelsen fra 2012.
4
Bulgarien
Belgien
Kosovo
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0005.png
Figur 2.4. Procentandel i de nordiske lande, der angiver, at de er utrygge eller meget utrygge, når
de færdes alene i deres lokalområde efter mørkets frembrud, ESS 2002-2012.
30%
20%
10%
0%
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
Sverige
Finland
2010
2012
Udviklingen i de nordiske landes placering viser, jf. figur 2.4, at Sverige ved alle målinger har den
største andel, der angiver at føle sig utrygge i deres lokalområde. I forhold til Danmark er der – med
undtagelse af 2008 – tale om en statistisk signifikant større andel utrygge. I forhold til Norge var der
i målingerne fra 2006 til 2008 signifikant flere utrygge i Danmark, og i forhold til Finland var der
det i 2004, 2008 og 2010. I 2012 er der derimod ikke signifikant forskel mellem Danmark, Norge
og Finland.
I Danmark er det særligt de helt unge (under 20 år) og de ældre (70 år og ældre), som føler sig
utrygge ved at færdes alene ude i mørke i deres lokalområde. Endvidere er der flere blandt kvinder
end blandt mænd, som er meget utrygge.
I 2012-undersøgelsen er der desuden stillet et spørgsmål vedrørende vigtigheden af at bo i trygge
omgivelser og undgå fare.
7
7
Spørgsmålet er stillet ved, at intervieweren beskriver forskellige personer, herunder en person for hvem det er vigtigt
at bo i trygge omgivelser, og som undgår alt, hvad der kan bringe ham/hende i fare – hvorefter respondenten kan svare
om denne personbeskrivelse ”ligner mig meget”, ”ligner mig”, ”ligner mig i nogen grad”, ”ligner mig lidt”, ”ligner mig
ikke” eller ”ligner mig slet ikke.”
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0006.png
Figur 2.5. Procentandel i de forskellige lande, der angiver, at de finder det vigtigt at bo i trygge
omgivelser og undgå fare, ESS 2012.
8
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
GENNEMSNIT
Portugal
Norge
Island
Holland
Finland
Sverige
Israel
Estland
Rusland
Danmark
Spanien
Slovakiet
Cypern
Irland
Bulgarien
Belgien
Tyskland
Storbritannien
Tjekkiet
Schweiz
De lande, hvor færrest personer finder dette vigtigt, er Sverige, Danmark og Norge, mens de største
andele ses i Kosovo, Cypern og Slovenien.
Sammenholdt med besvarelserne vedrørende oplevelsen af tryghed i lokalområdet viser dette et
ganske logisk mønster, nemlig at befolkninger, der oplever relativ stor tryghed i deres lokalområde,
er mindre optaget af spørgsmålet om at bo i trygge omgivelser end nogen, der er mindre trygge i
deres område. Slovenien adskiller sig dog fra dette mønster.
3. TILLID TIL POLITI OG RETSSYSTEM
Tilliden til politi og retsvæsen belyses via en vurdering på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder, at
man ingen tillid har overhovedet, mens 10 betyder, at man har fuld tillid.
8
Omfatter de personer, der har svaret ”ligner mig meget” eller ”ligner mig” til spørgsmålet, der er angivet i forrige
fodnote.
6
Slovenien
Kosovo
Polen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0007.png
Figur 3.1. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’ingen tillid overhovedet’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de
forskellige lande på spørgsmål om tillid til politiet, ESS 2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
GENNEMSNIT
Portugal
Norge
Israel
Holland
Rusland
Spanien
Bulgarien
Storbritannien
Slovenien
Danmark
Slovakiet
Belgien
Tyskland
Tjekkiet
Schweiz
Finland
Estland
Sverige
Cypern
Kosovo
Island
Irland
Polen
Graden af tillid til politiet varierer ganske meget mellem de europæiske lande, jf. figur 3.1. Fire af
de fem lande med den højeste score på dette spørgsmål er nordiske, og som det ses, ligger Danmark
på andenpladsen med et signifikant lavere gennemsnit end Finland, men ikke signifikant højere end
Islands. Gennemsnittet for de europæiske lande i 2012 ligger væsentligt under det danske, idet det
for alle landene er 5,9, mens det danske er 8,0. I den modsatte ende af skalaen findes en række øst-
europæiske lande med Bulgarien og Rusland som landene med de laveste gennemsnit for målet ved-
rørende tillid til politiet; gennemsnitsscore på henholdsvis 3,6 og 3,5.
Hvad undersøgelsesdeltagerne baserer deres vurderinger på, vides ikke. Andre undersøgelser af
danskernes tillid til politiet viser, at denne vurdering relaterer sig til flere forhold, såsom kontakt til
politiet (både borger- og politiinitieret kontakt) samt graden af tilfredshed med politiets arbejde,
særligt i lokalområdet.
9
9
F. Balvig, L. Holmberg & M.P.H. Nielsen (2011):
Verdens bedste politi. Politireformen i Danmark 2007-2011.
Jurist-
og Økonomforbundets Forlag.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0008.png
Figur 3.2. Den gennemsnitlige tillid til politiet på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
Sverige
Finland
2010
2012
Udviklingen i tilliden til politiet i de nordiske lande viser, jf. figur 3.2, at Danmark i 2002 og 2004
lå på niveau med Finland, og at der i de to lande var den højeste tillid til politiet. Gennemsnittet for
danskernes tillid til politiet er fra målingerne i 2002 til 2008 mindsket lidt, hvorefter der er sket en
mindre stigning frem til 2010 og igen frem til 2012. Finland har dog i 2012 fortsat det højeste gen-
nemsnit, mens Danmark placerer sig på andenpladsen. Sverige er igennem hele perioden landet med
den laveste tillid til politiet.
Udviklingen med et fald i danskernes tillid til politiet i perioden efter 2004-undersøgelsen ses ikke i
de øvrige nordiske lande, der i samme periode har haft et nogenlunde stabilt niveau eller en svag
stigning i tillidsniveauet. Faldet i danskernes tillid sker særligt i årene omkring politireformen, og
mulige forklaringer på dette er, at danskerne i denne periode har en oplevelse af, at politiets indsats
i lokalområdet mindskes, og at tilfredsheden med denne indsats også mindskes.
10
ESS-undersøgel-
sen viser dog en efterfølgende stigning, således at den gennemsnitlige tillid i 2012 er på højde med
niveauet i 2002. Dette resultat står i modsætning til det, der er fundet i en nyere dansk undersøgelse,
som viser, at andelen af borgere, der udtrykker stor eller meget stor tillid til politiet, var 60 pct. i
2013, hvilket er den laveste andel siden 1998.
11
Den danske del af ESS-undersøgelsen viser en større tillid til politiet blandt mænd og end blandt
kvinder samt forskelle aldersgrupperne imellem. Unge i 20’erne har den relativt set mindste tillid til
politiet, mens personer over 70 år har den største.
10
11
Flemming Balvig et al., 2011, op.cit.
Flemming Balvig & Lars Holmberg, 2013, ”Politiet - og befolkningens trivsel der hvor de bor,”
Dansk Politi,
nr. 2, s.
38-41.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0009.png
Figur 3.3. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’ingen tillid overhovedet’ – til 10 – ’fuld tillid’) i de
forskellige lande på spørgsmål om en tillid til retssystem, ESS 2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
GENNEMSNIT
Portugal
Holland
Rusland
Spanien
Finland
Estland
Sverige
Cypern
Norge
Israel
Island
Bulgarien
Storbritannien
Slovenien
Danmark
Slovakiet
Kosovo
Belgien
Irland
Polen
Tyskland
Tjekkiet
Schweiz
Med hensyn til befolkningens tillid til retssystemet, jf. figur 3.3, er Danmark, Norge, Finland og
Sverige sammen med Schweiz de lande, hvor tilliden er størst, mens Island har et noget lavere gen-
nemsnit på dette område. Danmark ligger på en klar førsteplads med et gennemsnit på 7,7, hvilket
er signifikant højere end det for Norge, der er på andenpladsen, og væsentligt højere end det samle-
de europæiske gennemsnit på 5,0. Bulgarien er modpolen med en gennemsnitlig score i tillid på 2,3,
og landet efterfølges af andre østeuropæiske lande. De europæiske landes placering i 2012 med
hensyn til tillid til retssystemet svarer til det, der er set de tidligere år.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0010.png
Figur 3.4. Den gennemsnitlige tillid til retssystemet på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-
2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
Sverige
Finland
2010
2012
Som det ses af figur 3.4, har Danmark også i alle de tidligere ESS-undersøgelser ligget på en første-
plads blandt de nordiske lande med hensyn til tillid til retssystemet. I de tidligere målinger har Fin-
land ligget på andenpladsen og Norge på tredjepladsen, mens disse placeringer er ombyttet i under-
søgelsen fra 2012. Tilliden til retssystemet er steget for flere af de nordiske lande i perioden. For
Danmark er der en signifikant stigning fra 2002 til 2012 med 7,1 i snit i 2002 mod 7,7 i 2012.
Med hensyn til forskelle mellem forskellige persongrupper peger undersøgelsen på en forskel mel-
lem mænd og kvinder, idet mænd har en noget større tillid til retssystemet, end kvinder har. Tilliden
varierer ikke signifikant mellem forskellige aldersgrupper.
Undersøgelsen indeholder desuden et holdningsspørgsmål om, hvor vigtigt det er for et demokrati,
at domstolene behandler alle ens, samt et spørgsmål om respondenternes opfattelse af, hvorvidt
domstolene i respondentens hjemland behandler alle ens. På en skala fra 1 til 10 er der ikke stor
variation i vurderingen af, hvor vigtigt det er for demokratiet, at domstolene behandler alle ens;
landenes gennemsnit spænder fra 8,6 til 9,7. For Danmark er dette gennemsnit 9,7. Opfattelsen af,
hvorvidt domstolene i respondenternes lande behandler alle ens, varierer derimod i noget større ud-
strækning, jf. figur 3.5. Hvad respondenterne baserer deres vurderinger på, vides ikke.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0011.png
Figur 3.5. Den gennemsnitlige score (fra 0 – ’passer slet ikke’ – til 10 – ’passer fuldstændigt’) i de
forskellige lande på spørgsmål om, i hvilken grad udsagnet ’i dit land behandler domstolene alle
ens’ passer, ESS 2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
Portugal
GENNEMSNIT
Storbritannien
Tyskland
Schweiz
Tjekkiet
Holland
Cypern
Norge
Irland
Polen
Island
Israel
Slovenien
Bulgarien
Også ved dette spørgsmål placerer Danmark og de øvrige nordiske lande sig med høje gennemsnit,
jf. figur 3.5. De lande, hvor befolkningen i mindre udstrækning har en opfattelse af, at domstolene
behandler alle lige, er i høj grad de samme lande, som viser en lav gennemsnitlig tillid til retsvæse-
net, jf. ovenfor. Denne sammenhæng er næppe overraskende, idet tillid til retssystemet må antages
blandt andet at være baseret på en forestilling om, at domstolene behandler alle ens.
4. OM GENEREL TILLID
Som påvist, har danskerne en meget stor tillid til politi og retssystem. Det har de imidlertid også til
mennesker i almindelighed. I spørgeskemaundersøgelsen indgår således et spørgsmål om, hvorvidt
man mener, at de fleste mennesker i det store og hele er til at stole på, eller om man ikke kan være
for forsigtig, når man har med andre mennesker at gøre. Svaret angives på en skala fra 0 til 10, hvor
0 betyder, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med andre at gøre, mens værdien 10 ud-
trykker en holdning om, at de fleste mennesker er til at stole på.
Også på dette felt har befolkningerne i de nordiske lande den højeste grad af tillid. Danmark place-
res højest med en gennemsnitlig værdi på 7,0, mens den for Norge på andenpladser er signifikant
lavere. På tredje- til femtepladsen er henholdsvis Finland, Sverige og Island. Gennemsnittet for alle
landene på 5,0. De lande, hvor befolkningen har den laveste grad af tillid til andre mennesker, er
fortrinsvist øst- og sydeuropæiske.
11
Danmark
Finland
Rusland
Slovakiet
Spanien
Estland
Belgien
Sverige
Kosovo
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1417837_0012.png
Figur 4.1. Den gennemsnitlige tillid til andre på en skala fra 0 til 10, nordiske lande 2002-2012.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2002
2004
Danmark
2006
Norge
2008
Sverige
Finland
2010
2012
De nordiske lande har ligget i toppen i samtlige seks ESS-undersøgelser.
12
Den gennemsnitlige
værdi for de enkelte nordiske lande har varieret en smule, men rækkefølgen af landene er uændret.
Der er ikke forskel på mænd og kvinder med hensyn til tillid til andre mennesker, mens de yngre
aldersgrupper giver udtryk for lidt mindre tillid end de ældre.
SAMMENFATNING
Denne rapport er baseret på en bearbejdning af data fra en spørgeskemaundersøgelse, der er gen-
nemført i 23 europæiske lande i 2012,
European Social Survey
(ESS). Undersøgelsen omfatter
44.243 personer, hvoraf 1.650 er danskere. ESS er gennemført seks gange, nemlig hvert andet år
siden 2002.
Undersøgelsen fra 2012 viser, at:
at Danmark sammen med Island og Norge ligger i top med hensyn til tryghed ved at færdes
alene i mørke i lokalområdet
at danskernes tryghed er vokset gennem de senere år
at Danmark ligger næsten i top med hensyn til tillid til politiet
at danskernes tillid til politiet er vokset gennem de senere år
at Danmark nu som tidligere ligger i top med hensyn til tillid til retssystemet
at danskernes tillid til retssystemet er vokset gennem de senere år
at Danmark ligger i top med hensyn til vurdering af, at domstolene behandler alle ens
at Danmark nu som tidligere ligger i top med hensyn til tillid til andre mennesker.
12
Også her er alene lande, der indgår i alle seks undersøgelser, inkluderet.
12