PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

7. november 2014

Asyl- og Visumkontoret

THH

2014-949-0477

1231230

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne mv.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014,

foretages følgende ændringer:

§ 38, stk. 6,

affattes således:

”Stk.

Politiet kan på grundlag af oplysninger og erfaringer vedrørende

ulovligt ophold eller faktiske omstændigheder, som skaber en begrundet

formodning for ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt

ophold standse og kontrollere personer efter indrejse i landet for at fastslå

deres identitet, nationalitet eller opholdsret. Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets adgang til flyselska-

bernes bookingsystemer vedrørende flyankomster fra andre Schengenlande

og om de pligter, der påhviler luftfartøjschefer og skibsførere.”

§ 59

affattes således:

§ 59.

Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding,

som:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et

andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets åbningstid. Be-

stemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schen-

genland, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i

medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 23, jf. § 38, stk. 2. Ved straf-

fens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

2) Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig

adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer sig visum, pas eller

anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet.

Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændig-

hed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding,

som opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. Ved straffens ud-

måling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædel-

sen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den udlænding, der ar-

bejder her i landet uden fornøden tilladelse.

Stk. 4. Ved straffens udmåling efter stk. 3 skal det betragtes som en

skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig

her i landet, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.

Stk. 5. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger

en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en ar-

bejdstilladelse fastsatte betingelser.

Stk. 6. Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en

skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt, at der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågæl-

dende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig

her i landet.

Stk. 7. Er der ved en overtrædelse af stk. 5 opnået en økonomisk fordel,

kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ik-

ke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde,

tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk

fordel.

Stk. 8. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse

gennem landet,

2) forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet,

3) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med hen-

blik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,

4) forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse

ulovligt gennem et andet land,

5) for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et

andet land eller

6) ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding

forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i landet uden fornøden

tilladelse.

Stk. 9. Ved straffens udmåling efter stk. 8, nr. 2, skal det betragtes som

en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld

eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere

forhold af forsætlig bistand til ulovligt ophold her i landet.

Stk. 10. Ved straffens udmåling efter stk. 8, nr. 6, skal det betragtes som

en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for vindings skyld

eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere

forhold af forsætlig bistand til en udlændings ulovlige arbejde her i lan-

det.”

§ 60, stk. 2,

indsættes efter ”38, stk. 4”: ” og 6”.

§2

Loven træder i kraft den [1. marts 2015].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Politimæssig kontrol af udlændinge i grænseområder og lufthavne

3. Skærpede sanktioner for udlændinges ulovlige ophold og arbejde og

ulovlig beskæftigelse af udlændinge

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder mv.

10. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning og baggrund

Ulovlig indvandring og kriminalitet begået af udenlandske kriminelle ud-

gør en væsentlig samfundsudfordring for Danmark såvel som vores nabo-

lande. Voksende flygtninge- og migrationsstrømme ind i Europa skaber

samtidig nye udfordringer i forhold til bekæmpelsen af menneskesmug-

ling.

Det er regeringens opfattelse, at fremtidens bekæmpelse af ulovlig indvan-

dring og dertil knyttet kriminalitet skal baseres på intelligent kontrol, an-

vendelse af moderne teknologi og styrket internationalt samarbejde.

Der er i de senere år gennemført en styrkelse af politiets kontrolindsats på

udlændingeområdet. Bl.a. har flere politikredse etableret særlige udlæn-

dingekontrolgrupper, der arbejder målrettet i forhold til de miljøer, hvor

der kan være mistanke om, at der opholder sig udlændinge uden lovligt

ophold. Politiet har desuden arbejdet på at udvikle en mere effektiv og

målrettet kontrol af udlændinge i de indre grænseområder inden for ram-

merne af Schengen-samarbejdet, og der udøves i dag et betydeligt kontrol-

tryk, som er baseret på politimæssige efterretninger og erfaringer samt i

nogen grad på risikovurderinger og analyser

Regeringen ønsker, at indsatsen mod ulovlig indvandring, menneskesmug-

ling og tilrejsende kriminelle styrkes yderligere ved at forbedre politiets

kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre

grænser. På den måde sikres det, at udlændinge, der ikke har et lovligt

ærinde i Danmark, kan pågribes hurtigst muligt efter indrejse i landet og

udsendes.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at kontrolindsatsen bør indrettes, så

det sikres, at kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med Schen-

gen-reglerne.

Justitsministeren nedsatte i juni 2014 en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe

bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Syd- og

Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Udlæn-

dingestyrelsen, der bl.a. fik til opgave at se på politiets kontrolmuligheder i

grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre grænser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgruppen afgav den 7. oktober 2014 rapporten

”Arbejdsgrupperap-

port om den politimæssige kontrol i grænseområder og lufthavne mv. med

henblik på bekæmpelse af illegal indvandring og tilrejsende kriminelle”.

Regeringen kan tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger, og lovforslaget

skal gennemføre de anbefalinger i rapporten, der forudsætter lovændring.

Det drejer sig bl.a. om tilvejebringelsen af en ny retlig ramme for politiets

udførelse af kontrol med udlændinge i grænseområder og lufthavne samt

justering af bødeniveau for udlændinges ulovlige ophold mv.

2. Politimæssig kontrol af udlændinge i grænseområder og

lufthavne

2.1. Gældende ret

De nationale regler om ind- og udrejsekontrol ved de ydre grænser og kon-

trol af udlændinges ophold i Danmark er fastlagt i udlændingelovens kapi-

tel 7.

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 1, at ind- og udrejsekontrol ved

grænsen til et land uden for Schengenområdet skal finde sted i medfør af

artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for per-

soners grænsepassage (Schengengrænsekodeks).

Af Schengengrænsekodeksen følger det bl.a., at alle personer ved passage

af de

ydre Schengengrænser

skal underkastes en minimumsind- og udrej-

sekontrol, der gør det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af fore-

lagte eller foreviste rejsedokumenter, jf. artikel 7, stk. 2.

Af Schengengrænsekodeksens artikel 20 fremgår det, at de

indre Schen-

gengrænser

kan passeres overalt, uden at der gennemføres personkontrol,

uanset personernes nationalitet, jf. det tilsvarende forbud mod grænsekon-

trol i udlændingelovens § 38, stk. 2. Ophævelsen af grænsekontrollen be-

rører imidlertid ikke medlemsstaternes kompetente myndigheders udøvelse

af politimæssige beføjelser i henhold til national ret, så længe udøvelsen af

disse beføjelser ikke har tilsvarende virkning som grænsekontrol, jf. artikel

21, stk. 1, litra a, jf. artikel 20. Dette gælder også i grænseområder.

Efter udlændingelovens § 38, stk. 6, kan politiet standse et køretøj inde i

landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer en eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet. Der findes herudover in-

gen særskilt lovregulering af politiets kontrolmuligheder i forhold til ud-

lændinge i grænseområder og lufthavne, herunder af kontrol efter indrejse

over de indre grænser. Den kontrol, som udføres i dag, sker således pri-

mært på grundlag af politiets almindelige beføjelser, der retter sig mod be-

kæmpelse af kriminalitet.

Schengen-reglerne indeholder ikke en detaljeret og udtømmende regule-

ring af politiets kontrol i de indre grænseområder, men opstiller alene en

række kriterier, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, om udøvelsen

af de politimæssige beføjelser adskiller sig fra ind- og udrejsekontrol og

dermed ikke har virkning som grænsekontrol. Efter Schengengrænseko-

deksens artikel 21, stk. 1, litra a, nr. i-iv, kan der ved denne vurdering

navnlig lægges vægt på, om de politimæssige foranstaltninger:

ii.

ikke har grænsekontrol som formål;

bygger på generelle politioplysninger og -erfaringer med hensyn til

eventuelle trusler mod den offentlige sikkerhed og navnlig tager

sigte på at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet;

er udformet og udføres på en måde, der klart adskiller sig fra sy-

stematisk ind- og udrejsekontrol af personer ved de ydre grænser;

udføres som stikprøvekontrol.

iii.

iv.

Uanset om et eller flere kriterier er opfyldt, skal der altid foretages en sam-

let konkret vurdering af, om udøvelsen af en beføjelse har tilsvarende

virkning som grænsekontrol.

2.1.1. Udlændingelovens § 38, stk. 6

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 6, at politiet kan standse et køre-

tøj inde i landet med henblik på at kontrollere, om køretøjet transporterer

en eller flere udlændinge, der er indrejst ulovligt i landet.

Bestemmelsen, som blev indført ved lov om ændring af udlændingeloven

af 31. maj 2000 (L 425), har baggrund i Danmarks indtræden i Schengen-

samarbejdet, hvorved grænsekontrollen ved de indre grænser blev ophæ-

vet. Det var i den forbindelse Rigspolitiets vurdering, at der fortsat ville

være et væsentligt behov for som en kompenserende foranstaltning at kun-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ne foretage udlændingekontrol inde i landet, herunder ved stikprøvevis

kontrol af køretøjer.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen (lovforslag nr. 264 af 30.

marts 2000), at bestemmelsen blev indsat med henblik på at sikre en fort-

sat effektiv indsats over for ulovlig indvandring og menneskesmugling ef-

ter ophævelsen af grænsekontrollen ved de indre grænser. Således kan po-

litiet efter bestemmelsen standse et køretøj inde i landet, uanset om der er

en konkret mistanke om ulovlig indrejse og menneskesmugling. Dette kan

ske såvel på konkret foranledning som ved stikprøvevise kontroller, her-

under i sammenhæng med andre stikprøvekontroller, som foretages af po-

litiet, f.eks. efter færdselsloven.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at politiet ved en kontrol efter be-

stemmelsen kan besigtige køretøjet og dets kabine samt udspørge føreren

og eventuelle andre personer i køretøjet. Den udspurgte har dog ikke pligt

til at udtale sig, jf. principperne i retsplejelovens § 750, 1. pkt. Politiet kan

endvidere forlange, at en udlænding, der befinder sig i køretøjet, skal

fremvise pas eller anden godkendt rejselegitimation.

Kontrollen må ifølge forarbejderne alene foretages med det formål at sikre,

at der ikke i køretøjet transporteres udlændinge, der er indrejst ulovligt i

landet, og må ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for at sikre dette

formål. Kontroller må ikke antage et sådant omfang, at der kan være tale

om en omgåelse af det almindelige princip i Schengen-reglerne om ophæ-

velse af grænsekontrollen ved de indre grænser.

2.2. EU-Domstolens praksis

EU-Domstolen har i 2010 og 2012 afsagt to afgørelser, der omhandler

medlemslandenes mulighed for inden for rammerne af Schengen-reglerne

at udføre en skærpet kontrol af udlændinge i grænseområder, jf. de forene-

de sager C-188/10 og C-189/10,

Melki,

og sagen C-278/12,

Adil.

Afgørelserne omhandler spørgsmålet om, hvorvidt kontroller gennemført

på baggrund af national lovgivning i henholdsvis Frankrig og Nederlande-

ne, som tillægger myndighederne udvidede kontrolbeføjelser i forhold til

at standse udlændinge og undersøge deres identitet og opholdsret i områ-

der tæt ved de indre grænser, er forenelige med Schengen-reglerne. I afgø-

relserne har EU-Domstolen fastslået, at det under visse forudsætninger er i

overensstemmelse med Schengen-reglerne at udføre særlige kontroller af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udlændinge i indre grænseområder alene med det formål at undersøge den

standsedes identitet og opholdsret med henblik på at bekæmpe ulovligt op-

hold og kriminalitet knyttet hertil, uanset om der foreligger et konkret mis-

tankegrundlag i forhold til de pågældende.

Sagen

Melki

omhandlede en bestemmelse i fransk lovgivning, hvorefter

politiet i en zone på 20 km fra grænsen havde tilladelse til at foretage kon-

trol af enhver persons identitet med henblik på at sikre overholdelse af

pligten til at være indehaver af visse dokumenter.

EU-Domstolen fastslog i sagen, at den omstændighed, at det territoriale

anvendelsesområde for en politimæssig beføjelse er begrænset til et græn-

seområde, ikke i sig selv er tilstrækkelig til, at denne beføjelse kan siges at

have tilsvarende virkning som grænsekontrol. Dog fandt EU-Domstolen, at

lovgivning, der giver politiet beføjelser til at gennemføre identitetskontrol-

ler i grænseområder – uafhængigt af den kontrollerede persons adfærd og

særlige omstændigheder, som indebærer en risiko for krænkelse af den of-

fentlige orden – skal indeholde den nødvendige afgrænsning af beføjelser-

ne. Afgrænsningen skal tjene som vejledning for politiets skønsbeføjelse

og sikre, at den praktiske anvendelse af beføjelserne ikke har tilsvarende

virkning som grænsekontrol. Eftersom den franske lovgivning ikke inde-

holdt en sådan afgrænsning, fandtes den at være i strid med Schengen-

grænsekodeksens artikel 21.

I sagen

Adil

vurderede EU-Domstolen en bestemmelse i nederlandsk lov-

givning, der bl.a. gør det muligt at udføre kontroller i et geografisk område

på 20 km fra grænsen med det formål at efterprøve, om de standsede per-

soner opfylder betingelserne for lovligt ophold. Særligt blev der taget stil-

ling til, om en sådan kontrol er forenelig med Schengengrænsekodeksens

artikel 21 i det omfang, at kontrollen bygger på generelle oplysninger og

erfaringer vedrørende personers ulovlige ophold, at kontrollen også i be-

grænset omfang må udføres med henblik på at indsamle sådanne generelle

oplysninger og erfaringer, og at udførelsen af kontrollen er undergivet vis-

se begrænsninger vedrørende bl.a. intensitet og hyppighed.

EU-Domstolen fandt indledningsvist, at den i sagen omhandlede kontrol

ikke kunne siges at blive gennemført ved grænserne eller på tidspunktet

for grænsepassagen. Der var altså ikke tale om en sådan kontrol, der er

omfattet af Schengengrænsekodeksens artikel 20, men derimod om kontrol

inden for en medlemsstats område som omhandlet i artikel 21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forlængelse heraf fandt EU-Domstolen, at den i sagen omhandlede kon-

trol – i modsætning til ind- og udrejsekontrol – havde til formål at kontrol-

lere den standsedes identitet, nationalitet og opholdsret hovedsageligt med

henblik på at bekæmpe ulovligt ophold. Der var tale om selektive kontrol-

ler, som havde til formål at afsløre personer, hvis ophold er ulovligt, og at

afskrække fra ulovlig indvandring. EU-Domstolen konstaterede i den for-

bindelse, at formålet med disse kontroller blev forfulgt på hele det neder-

landske område, selvom der i grænseområderne var fastsat særlige be-

stemmelser vedrørende udførelsen af dem.

EU-Domstolen fastslog, at den omstændighed, at identitetskontroller ho-

vedsageligt har til formål at bekæmpe ulovligt ophold efter grænsepassage,

og at dette formål ikke udtrykkeligt er omhandlet i Schengengrænsekodek-

sens artikel 21, ikke indebærer, at der foreligger et formål om grænsekon-

trol, som er i strid med artikel 21.

EU-Domstolen understregede under henvisning til sagen

Melki,

at over-

holdelsen af Schengengrænsekodeksens artikel 21 skal sikres ved at indfø-

re og efterleve en retlig afgrænsning, som sikrer, at den praktiske udøvelse

af beføjelsen til at udføre identitetskontroller i forbindelse med bekæmpel-

sen af ulovligt ophold og i øvrigt af grænseoverskridende kriminalitet

knyttet til ulovlig indvandring ikke har en tilsvarende virkning som græn-

sekontrol. Jo flere indicier, der er til stede, og som tyder på en mulig til-

svarende virkning som grænsekontrol, desto vigtigere er det, at præcise-

ringerne af og begrænsningerne i de politimæssige beføjelser i et grænse-

område er strenge og overholdes strengt. Sådanne indicier kan efter EU-

Domstolens opfattelse udledes af formålet med kontrollen i et grænseom-

råde, af det territoriale anvendelsesområde for kontrollen og af, om grund-

laget for kontrollen adskiller sig fra grundlaget for den øvrige kontrol på

medlemsstatens område. Eftersom den nederlandske lovgivning indeholder

den nødvendige retlige afgrænsning, blev den fundet at være i overens-

stemmelse med Schengen-reglerne.

I forlængelse af EU-Domstolens afgørelser i

Melki

Adil

har EU-

Kommissionen opfordret medlemslandene til at sikre, at en eventuel natio-

nal lovgivning om kontrol i grænseområder indrettes i overensstemmelse

med de nævnte afgørelser, jf. KOM (2012) 686.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3. Politiets udførelse af grænsekontrol ved de ydre grænser

Ved passage af de ydre Schengengrænser skal alle indrejsende underkastes

en minimumskontrol i overensstemmelse med Schengen-reglerne, der gør

det muligt at fastslå deres identitet på grundlag af forelagte eller foreviste

rejsedokumenter.

Kontrollen af EU-statsborgere og tredjelandsstatsborgere, der har ret til fri

bevægelighed i henhold til EU-retten, omfatter en identitetskontrol på bag-

grund af rejsedokumentationen, en kontrol af rejsedokumentets gyldighed

og en kontrol af, om der foreligger tegn på falsk eller forfalskning. Det

kontrolleres i den forbindelse, om den person, der foreviser dokumentet, er

identisk med den person, som dokumentet er udstedt til.

Politiet kan herudover stikprøvevis foretage opslag i relevante nationale og

internationale registre via politiets særlige system POLKON med henblik

på at sikre, at personen ikke udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig al-

vorlig trussel for Schengenlandenes indre sikkerhed, offentlige orden eller

internationale forbindelser eller en trussel mod den offentlige sundhed, og

at der ikke er noget til hinder for, at personen kan indrejse i Schengenom-

rådet.

Øvrige tredjelandsstatsborgere skal alle igennem en systematisk indgående

kontrol, der omfatter en kontrol af, om tredjelandsstatsborgeren opfylder

alle betingelser for at indrejse på Schengenlandenes område. Denne kon-

trol omfatter foruden den beskrevne minimumskontrol tillige opslag i

POLKON, kontrol af formålet med opholdet i Schengenområdet, kontrol

af visumforhold og kontrol af en eventuel opholds- og/eller arbejdstilladel-

se.

2.4. Politiets kontrolindsats i indre grænseområder

Politiets kontrolindsats i indre grænseområder og lufthavne har generelt to

overordnede formål. Der foretages dels kontrol med henblik på at sikre, at

indrejsende har lovligt opholdsgrundlag, og dels kontrol, der har et krimi-

nalitetsbekæmpende sigte og retter sig mod tilrejsende kriminelle, uanset

om de måtte have et lovligt opholdsgrundlag.

Der udøves allerede i dag en kontrol, der er baseret på politimæssige efter-

retninger og erfaringer samt i nogen grad på risikovurderinger og analyser.

Kontrolarbejdet tilrettelægges under hensyntagen til Schengen-reglerne,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således at der ikke bliver tale om en egentlig indrejsekontrol, og inden for

de muligheder, som Schengen-reglerne giver, har arbejdet både til formål

at kontrollere indrejsegrundlag og hindre kriminalitet.

Politiet tilpasser intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af kontrollen

efter det aktuelle trusselsbillede for omfanget af udlændinge med ulovligt

ophold eller tilfælde af ulovlig indrejse i Danmark baseret på politiets ana-

lyser og konkret viden, der bl.a. tilvejebringes ved anvendelse af ny tekno-

logi. Endvidere vil der til enhver tid skulle ske en afvejning i forhold til

brugen af politiets operative ressourcer generelt med henblik på en hen-

sigtsmæssig samlet ressourceanvendelse i forhold til politiets øvrige ind-

satsområder.

Den faktiske kontrol, der udføres af henholdsvis Syd- og Sønderjyllands

Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, er nærmere beskrevet i

arbejdsgrupperapportens punkt 3.4.2 og 3.4.3.

2.5. Politiets kontrol af flyankomster fra Schengenlande

Som følge af Schengen-samarbejdet udføres der ikke indrejsekontrol, når

et fly ankommer til en dansk lufthavn fra et andet Schengenland. Derimod

foretages der i overensstemmelse med Schengengrænsekodeksens artikel

21 kontroller på stikprøvebasis eller på grundlag af generelle politioplys-

ninger og -erfaringer.

Kontrolindsatsen sker som udgangspunkt ud fra en risikovurdering og mål-

rettes ved at indhente oplysninger om bl.a. mistænkelige billetkøb og rejse-

ruter. Der indhentes ligeledes efterretninger og erfaringer fra samarbejds-

partnere, herunder også det europæiske grænseagentur (Frontex). Ud fra en

samlet datamængde og viden udarbejdes der en trusselsvurdering og profi-

lering, så kontrollerne udføres på netop de flyankomster og i forhold til de

passagerer, hvor det vurderes at være mest relevant.

Der skelnes i den forbindelse mellem høj- og lavrisikoankomster. Højrisi-

koankomster er ruter, hvor der efter politiets mistanke eller generelle erfa-

ring er en forhøjet risiko for ulovlig indrejse i Danmark, herunder for tiden

flyankomster fra Italien, Grækenland og Spanien.

Ankomster, hvor der ikke ses at være en sådan generel forhøjet risiko, be-

tegnes lavrisikoankomster. På disse ankomster kan kontrol foretages, hvis

der i øvrigt er grund til at antage, at ulovlig indrejse eller anden form for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriminalitet eller trussel herom vil finde sted. Da problemet med ulovlig

indvandring kan ændre sig, og risikovurderingen af de enkelte flyan-

komster derfor hele tiden ændres, tjener kontrollen af lavrisikoankomster

også det formål at give politiet overblik over, hvilke flyankomster der ak-

tuelt må betegnes som de mest problematiske.

2.6. Fremmed ret

Justitsministeriet har i lyset af EU-domstolens afgørelser omtalt under

punkt 2.2 ovenfor indhentet oplysninger om lovgivningen i Nederlandene

og Frankrig.

2.6.1. Nederlandene

Udlændingekontrollen i Nederlandene udføres af det kongelige nederland-

ske politi (Koninklijke Marechaussee), der er en militær politiorganisation

og bl.a. fungerer som grænsepoliti med ansvar for grænseovervågning.

I henhold til nederlandsk lovgivning er Koninklijke Marechaussee udstyret

med beføjelser til at udføre en særlig kontrol på flyankomster fra Schen-

genlande, i tog og på veje og vandveje efter indrejse fra Schengenlande.

Kontrollerne udføres på baggrund af oplysninger og erfaringer vedrørende

ulovligt ophold efter grænsepassage, men kan også i begrænset omfang

udføres med henblik på at indsamle oplysninger om ulovligt ophold.

De nederlandske myndigheder har oplyst, at der kontrolleres mere end

200.000 personer om året i landets indre grænseområder. I første halvår af

2014 er der kontrolleret 104.320 personer, og heraf er 580 personer afslø-

ret i at opholde sig ulovligt i landet. Henset til Nederlandenes geografiske

placering – og den omfattende grænsetrafik, der foregår over grænsen mel-

lem Nederlandene, Tyskland og Belgien – bruges landets kontrolressour-

cer fortrinsvist på kontrol af vejstrækninger. Således blev 70 pct. af kon-

trollerne i 2014 er udført på veje, hvorimod 20 pct. af kontrollerne er fore-

gået i tog og 10 pct. i lufthavne.

De nærmere regler for udførelsen af kontrollen er fastlagt i landets udlæn-

dingebekendtgørelses (Vreemdelingenbesluit 2000) artikel 4.17a. Be-

stemmelsen er udstedt med hjemmel i artikel 6 i den nederlandske politilov

(Politwet 1993), som fastslår, at Koninklijke Marechaussee udfører udlæn-

dingekontrol, og artikel 50, stk. 1, i den nederlandske udlændingelov

(Vreemdelingenwet 2000), som fastslår, at politiet med henblik på at for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hindre ulovligt ophold efter grænsepassage er beføjet til at standse perso-

ner for at fastslå deres identitet, nationalitet eller opholdsretlige stilling.

Artikel 4.17a har følgende ordlyd:

”Beføjelsen til at standse personer for at fastslå deres identitet,

nationalitet eller opholdsretlige stilling med henblik på at for-

hindre ulovligt ophold efter grænsepassage som omhandlet i ar-

tikel 50, stk. 1, udføres kun i forbindelse med kontrol af udlæn-

dinge:

a. i lufthavne, ved flyankomster fra Schengenområdet,

b. i tog, inden for maksimalt 30 minutter efter passage af

den fælles grænse med Belgien eller Tyskland eller indtil

anden station efter grænsepassagen, såfremt denne stati-

on ikke er nået inden for dette tidsrum,

c. på veje og vandveje i et område på 20 kilometer fra

den fælles grænse med Belgien eller Tyskland.

Stk. 2.

Den i stk. 1 omhandlede kontrol udføres på grundlag af

oplysninger eller erfaringer vedrørende ulovligt ophold efter

grænsepassage. Kontrollen kan ligeledes i begrænset omfang

udføres med henblik på at samle oplysninger om denne type

ulovligt ophold.

Stk. 3.

Den i stk. 1, litra a), omhandlede kontrol udføres maksi-

malt 7 gange om ugen på flyafgange fra samme flyselskab, på

maksimalt en tredjedel af dette flyselskabs samlede antal plan-

lagte flyafgange pr. måned. Inden for rammerne af denne kon-

trol standses kun en del af en flyafgangs passagerer.

Stk. 4.

Den i stk. 1, litra b), omhandlede kontrol udføres maksi-

malt i 3 tog dagligt pr. strækning og maksimalt i 20 tog, således

at forstå at kontrollen kun må udføres i en del af toget og mak-

simalt i 4 vogne pr. tog.

Stk. 5.

Den i stk. 1, litra c), omhandlede kontrol udføres maksi-

malt 90 timer om måneden og 6 timer om dagen på samme vej

eller vandvej. Inden for rammerne af denne kontrol standses kun

en del af de transportmidler, der passerer.”

Der er sket en mindre revision af artikel 4.17a, stk. 4, siden EU-

Domstolens afgørelse i sagen C-278/12,

Adil,

hvor den nederlandske lov-

givning fandtes at være i overensstemmelse med Schengen-reglerne, idet

den daværende bestemmelse alene gav adgang til at kontrollere 2 tog dag-

ligt pr. strækning, maksimalt i 8 tog og maksimalt i 2 vogne pr. tog. End-

videre er der efterfølgende indsat en hjemmel til at fravige artikel 4.17a,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 3-5, i særlige tilfælde, jf. den nederlandske udlændingebekendtgørel-

ses artikel 4.17b der har følgende ordlyd:

”Hvis der er konkrete indicier for, at der foreligger en betydelig

stigning af tilfælde af ulovligt ophold efter grænsepassage, eller

hvis der er konkrete indicier for, at der inden for kort tid kan

forventes en sådan stigning, kan ministeren beslutte midlertidigt

at fravige artikel 4.17a, stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2.

Gyldighedsperioden for den i stk. 1 omhandlede beslut-

ning udløber senest 4 uger efter, at den er truffet. Ministeren

trækker omgående beslutningen tilbage, hvis den ikke længere

er nødvendig.

Stk. 3.

Hvis der er truffet en beslutning som omhandlet i stk. 1,

udføres kontrollen i henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra a), på

en bestemt flyrute højst på halvdelen af antallet af flyvninger pr.

dag. Som led i kontrollen standses kun en del af passagererne på

en flyvning.

Stk. 4.

Hvis der er truffet en beslutning som omhandlet i stk. 1,

udføres kontrollen i henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra b), pr.

dag i højst 6 tog pr. strækning og i højst 40 tog i alt, således at

forstå at kontrollen kun må udføres i en del af toget og højst i 4

vogne pr. tog.

Stk. 5.

Hvis der er truffet en beslutning som omhandlet i stk. 1,

udføres kontrollen i henhold til artikel 4.17a, stk. 1, litra c), på

en bestemt vej eller vandvej i højst 180 timer pr. måned og i

højst 12 timer om dagen. Som led i kontrollen standses kun en

del af de passerende transportmidler.

Den nederlandske lovgivning adskiller sig væsentligt fra den nuværende

danske lovgivning på området, der i udlændingelovens § 38, stk. 6, alene

giver politiet beføjelse til at standse et køretøj inde i landet med henblik på

at kontrollere passagerernes opholdsgrundlag. Den nederlandske lovgiv-

ning berører således både kontrol af flyankomster fra Schengenlande, i tog

og på veje og vandveje og fastsætter en detaljeret retlig afgrænsning af

myndighedernes beføjelser til at udføre kontrollen, som sikrer, at kontrol-

len ikke får karakter af systematisk grænsekontrol i strid med Schengen-

reglerne.

2.6.2. Frankrig

Efter EU-Domstolens afgørelse i de forenede sager C-188/10 og C-189/10,

Melki,

har Frankrig ændret lovgivningen vedrørende politiets adgang til i

en zone på 20 km fra grænsen at foretage kontrol af enhver persons identi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tet med henblik på at sikre overholdelse af pligten til at være indehaver af

visse dokumenter. Det er bl.a. præciseret, at formålet med identitetskon-

trollerne er at forhindre og afdække grænseoverskridende kriminalitet.

Endvidere er der indsat en generel begrænsning, der indebærer, at kontrol-

len ikke kan udføres i mere end 6 timer på det samme sted og ikke må be-

stå af en systematisk kontrol af alle personer i området.

For så vidt angår kontrol i tog fremgår det, at kontrollen alene kan finde

sted på strækningen fra grænsepassagen og frem til den første station be-

liggende mere end 20 km fra grænsen. På særlige strækninger vil kontrol-

len dog kunne udføres i op til 50 km fra grænsen. Hvad angår kontrol på

motorveje fremgår det, at kontrollen, i det omfang det første betalingsan-

læg er beliggende mere end 20 km fra grænsen, også kan finde sted ved

dette betalingsanlæg og ved parkeringspladser frem til dette betalingsan-

læg.

Den reviderede franske lovgivning giver desuden politiet beføjelse til at

anmode enhver person om at identificere sig, såfremt der foreligger mis-

tanke om, at personen har begået eller har forsøgt at begå kriminalitet, at

personen planlægger at begå kriminalitet, eller at personen må formodes at

kunne bidrage med information til brug for efterforskning.

2.7. Arbejdsgruppens overvejelser

Som omtalt nedsatte regeringen i juni 2014 en arbejdsgruppe bestående af

Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Syd- og Sønderjyllands

Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Udlændingestyrelsen.

Arbejdsgruppen afgav den 7. oktober 2014 rapporten ”Arbejdsgrupperap-

port om den politimæssige kontrol i grænseområder og lufthavne mv. med

henblik på bekæmpelse af illegal indvandring og tilrejsende kriminelle”.

I rapporten anbefaler arbejdsgruppen bl.a., at der indføres en ny retlig

ramme for udførelse af den politimæssige kontrol af udlændinge i de indre

grænseområder og af flyankomster fra Schengenlande mv. Arbejdsgruppen

bemærker i den forbindelse, at kontrolbestemmelsen i udlændingelovens §

38, stk. 6, alene vedrører politiets adgang til at kontrollere køretøjer, mens

adgangen til at kontrollere fly, tog og skibe ikke er nærmere reguleret.

Hertil kommer, at den nuværende lovgivning ikke nærmere afgrænser kon-

trolniveauet og grundlaget for udførelsen af kontrollen. Dette indebærer, at

kontrol i vidt omfang alene kan gennemføres med kriminalitetsbekæmpel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se for øje, og at det er overladt til politiet selv at vurdere, om der er tale om

en kontrol, der kan gennemføres inden for rammerne af Schengen-

reglerne.

Arbejdsgruppen anbefaler i den forbindelse, at det overvejes at søge inspi-

ration i den lovgivning, som er gennemført i Nederlandene og Frankrig

bl.a. i lyset af EU-Domstolens praksis i de forenede sager C-188/10 og C-

189/10,

Melki,

og sagen C-278/12,

Adil.

Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at automatisk nummerpladegenken-

delse (ANPG) – som tidligere har været anvendt på forsøgsbasis til politi-

brug – fremover også anvendes som et permanent operativt arbejdsredskab

for dansk politi ved kontrol i grænseområder, og at der således opstilles

stationære ANPG-kameraer i nær tilknytning til udvalgte steder med græn-

sepassage suppleret af mobile kameraer i grænseområderne.

Arbejdsgruppen anbefaler i forlængelse heraf, at politiet gives mulighed

for at behandle oplysninger indsamlet via ANPG-teknologi til brug for ud-

førelse af kontrol af udlændinge i grænseområder.

For nærmere oplysning om ny kontrolteknologi og politiets analyseredska-

ber henvises til arbejdsgrupperapportens punkt 5-6 og punkt 2.8.2 neden-

for.

2.8. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan i det hele tilslutte sig arbejdsgruppens anbefalinger

om politimæssig kontrol af udlændinge i grænseområder og lufthavne.

2.8.1. Indførelse af ny retlig ramme

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte udlændingelovens § 38, stk. 6,

således at politiet gives en generel beføjelse til at standse og kontrollere

personer efter indrejse for at fastslå deres identitet, nationalitet eller op-

holdsret.

Den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens § 38, stk. 6, udvider poli-

tiets eksisterende beføjelser efter bestemmelsen. Den nuværende bestem-

melse blev formuleret i forbindelse med Danmarks indtræden i Schengen-

samarbejdet, hvorved grænsekontrollen ved de indre grænser blev ophæ-

vet. Bestemmelsen skulle i den forbindelse dække behovet for som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompenserende foranstaltning at kunne foretage udlændingekontrol inde i

landet, men den nuværende formulering tager ikke i tilstrækkeligt omfang

højde for de tiltagende udfordringer med udlændinges ulovlige ophold i

Danmark eller det forhold, at ulovlig indvandring også sker via fly, tog og

skibe. Endvidere er formuleringen udformet før EU-Domstolens afgørelser

i de forenede sager C-188/10 og C-189/10,

Melki,

og sagen C-278/12,

Adil,

hvorfor der er behov for at tilpasse reglerne om kontrol i grænseom-

råder i overensstemmelse med EU-Domstolens nyere praksis på området.

Det foreslås endvidere at indsætte en bemyndigelse til justitsministeren i

udlændingelovens § 38, stk. 6, til at fastsætte nærmere regler om kontrol-

len svarende til reglerne i Nederlandene, jf. punkt 2.6.1, herunder om poli-

tiets adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse. I den forbin-

delse vil der også blive fastsat regler om intensiteten, hyppigheden og se-

lektiviteten af kontrollen med henblik på at sikre, at kontroller sker i over-

ensstemmelse med Schengen-reglerne.

Reglerne vil bl.a. fastsætte begrænsninger i kontroladgangen, herunder i

forhold til dens tidsmæssige og geografiske udstrækning. Begrænsningerne

vil som i nederlandsk ret kunne fraviges i tilfælde, hvor der foreligger en

væsentlig stigning i antallet af tilfælde af ulovligt ophold, eller der inden

for kort tid kan forventes en sådan stigning.

Reglerne vil desuden indeholde en forpligtelse for personer, der udtages til

kontrol, til at meddele politiet de oplysninger, der er nødvendige til brug

for kontrollens udførelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det foreslås desuden, at udlændingelovens § 60, stk. 2, ændres, således at

der i de forskrifter, der udstedes i medfør af § 38, stk. 6, kan fastsættes

straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse

af bestemmelser i forskrifterne. Dette er ligeledes hjemlet i forhold til for-

skrifter udstedt i medfør af den parallelle bestemmelse i udlændingelovens

§ 38, stk. 4, hvor justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og

udrejsekontrol.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.8.2. ANPG-teknologi

Lovforslaget bygger på den forudsætning, at politiet i overensstemmelse

med arbejdsgruppens anbefalinger vil opstille stationære kameraer med au-

tomatisk nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPG) i nær tilknytning til

udvalgte steder med grænsepassage suppleret af mobile kameraer i græn-

seområderne.

Ud over almindelig politimæssig anvendelse vil ANPG-kameraer, der op-

stilles udvalgte steder med grænsepassage og i grænseområderne, kunne

anvendes til særlige udlændingekontrolmæssige formål. Det drejer sig

dels

om indsamling af anonymiseret trafikdata og

dels

om bidrag til konkrete

kontrolaktioner (razziaer).

Indsamlingen af trafikdata til udlændingekontrolmæssige formål forudsæt-

ter således, at ANPG-kameraerne hele døgnet indsamler anonymiseret tra-

fikdata, dvs. oplysninger om antallet af udenlandske køretøjer, som kører

ind og ud af landet, samt tidspunktet for denne trafik. Informationen vil

herefter kunne indgå i politiets tilrettelæggelse af kontrolarbejdet, således

at kontrollen planlægges på det tidspunkt og sted, hvor det må forventes at

være mest effektivt.

ANPG-kameraerne vil i relation til udlændingekontrol herudover kunne

bruges ved konkrete kontrolaktioner (razziaer), således at kameraerne i en

afgrænset periode registrer alle passerende køretøjer og sammenholder kø-

retøjets oplysninger med politiets relevante registre, herunder oplysninger

fra Europol. Herefter vil informationen kunne videregives til det politiper-

sonalet, der deltager ved kontrolaktionen, med henblik på, at relevante kø-

retøjer stoppes og undersøges nærmere.

Det forudsættes, at implementeringen af ANPG vil ske inden for rammer-

ne af persondatalovgivningen og med inddragelse af Datatilsynet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Skærpede sanktioner for udlændinges ulovlige ophold og

arbejde og ulovlig beskæftigelse af udlændinge

3.1. Gældende ret

3.1.1. Sanktionsniveau for ulovlig indrejse og ophold mv.

Efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1, straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder den udlænding, som indrejser eller udrejser uden om pas-

kontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænse-

overgangsstedets åbningstid, medmindre indrejse sker fra eller udrejse sker

til et andet Schengenland. Efter nr. 2 straffes med bøde eller fængsel indtil

6 måneder endvidere den udlænding, som opholder sig her landet uden

fornøden tilladelse. Endelig straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måne-

der efter nr. 3 den udlænding, som ved bevidst urigtige oplysninger eller

svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen el-

ler skaffer sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til

ophold eller arbejde her i landet.

Af Rigsadvokatens meddelelse nr. 7/2006 (rettet i 2010) fremgår det, at

bødetaksten i sager vedrørende § 59, stk. 1, nr. 1, som udgangspunkt er en

bøde på 800 kr., i sager vedrørende nr. 2 en bøde på 600 kr. stigende med

200 kr. for hver måned ud over den første måned og i sager vedrørende nr.

3 samme bødepåstand som i nr. 1 og 2, medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning (f.eks. straffelovens § 163 (urigtig erklæring) eller

§ 171 (dokumentfalsk)).

3.1.2. Sanktionsniveau for ulovligt arbejde

Efter udlændingelovens § 59, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil

1 år den udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse. Ef-

ter lovens § 59, stk. 3, skal det ved straffens udmåling efter stk. 2 betragtes

som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at ophol-

de sig her i landet.

Ved lov om ændring af udlændingeloven af 18. maj 2005 (L 324) blev den

daværende udlændingelovs § 59, stk. 1, nr. 3, der før lovændringen om-

handlede både ulovligt ophold og arbejde uden fornøden tilladelse, opdelt i

to bestemmelser med henblik på at skærpe straffen for arbejde uden fornø-

den tilladelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 18.

maj 2005 (L 324) (lovforslag nr. 78 af 23. februar 2005), at det daværende

strafniveau for arbejde uden fornøden tilladelse blev anset for utilstrække-

ligt, hvorfor bødetaksten blev forhøjet fra 400 kr. stigende med 150 kr. for

hver måned ud over den første måned til 1.000. kr. stigende med 500 kr.

for hver måned ud over den første måned. Strafskærpelsen blev indført

som led i den generelle bekæmpelse af illegal arbejdskraft, jf. herved lov

om ændring af udlændingeloven af 9. juni 2004 (L 428), hvor strafferam-

men for ulovlig beskæftigelse af udlændinge blev fordoblet fra 1 til 2 års

fængsel. I forarbejderne er det endvidere forudsat, at udlændingen i sager,

hvor vedkommende ikke har ret til at opholde sig her, og hvor der samtidig

er tale om grove overtrædelser af enten længerevarende karakter (som ud-

gangspunkt over 1 år), tilbagevendende karakter eller organiseret karakter,

idømmes frihedsstraf.

3.2. Arbejdsgruppens overvejelser

Som anført i Justitsministeriets arbejdsgrupperapport om den politimæssi-

ge kontrol i grænseområder og lufthavne mv. med henblik på bekæmpelse

af ulovlig indvandring og tilrejsende kriminelle af 7. oktober 2014, har

sanktionsniveauet for ulovligt ophold været uændret gennem en årrække.

Efter arbejdsgruppens opfattelse fremstår bødetaksten uforholdsmæssig lav

sammenlignet med bødetaksten på andre områder, og som sådan afspejler

det nuværende sanktionsniveau ikke de tiltagende udfordringer med ud-

lændinges ulovlige ophold i Danmark.

Arbejdsgruppen har derfor anbefalet, at bødeniveauet vedrørende overtræ-

delse af § 59, stk. 1, nr. 1-3, skærpes, idet den nuværende forskel mellem

bødeniveauerne for overtrædelse af henholdsvis § 59, stk. 1, og § 59, stk.

2, fastholdes.

3.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet foreslår som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalin-

ger, at det fastslås, at det ved straffens udmåling for overtrædelse af de

gældende bestemmelser i udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 1-3, og 2, skal

betragtes som en skærpende omstændighed, at der er tale om gentagelses-

tilfælde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes, at udlændingelovens § 59 er ændret ved lov om ændring af

udlændingeloven af 26. maj 2014 (L 516) med virkning fra 1. januar 2015,

og således vil denne ændring af § 59 ikke være trådt i kraft på tidspunktet

for fremsættelse af denne lov. Samtidig forventes denne lov først at blive

endeligt vedtaget efter ikrafttrædelsen af ændringen af § 59 ved loven af

26. maj 2014. Af lovtekniske grunde foreslås det derfor, at udlændingelo-

vens § 59 nyaffattes.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

I lyset af ændringsforslagene og arbejdsgruppens anbefalinger foreslås det

endvidere, at bødeniveauet i sager om overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 1,

skal hæves fra 800 kr. til 2.000 kr. I sager om overtrædelse af § 59, stk. 1,

nr. 2 (bliver til § 59, stk. 2), skal bødeniveauet hæves fra 600 kr. stigende

med 200 kr. for hver måned ud over den første måned til 1.500 kr. stigende

med 500 kr. for hver måned ud over den første måned, og i sager om over-

trædelse af § 59, stk. 1, nr. 3 (bliver til § 59, stk. 1, nr. 2), skal bødeniveau-

et – på samme måde som hidtil – følge bødeniveauet efter nr. 1 og 2,

medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Endvidere foreslås det, at bødeniveauet for overtrædelse af udlændingelo-

vens § 59, stk. 2 (bliver til § 59, stk. 3), skal hæves fra de nuværende 1.000

kr. for den første måned, udlændingen arbejder ulovligt her i landet, og

derefter stigende med 500 kr. pr. måned til 3.000 kr. for den første måned,

udlændingen arbejder ulovligt her i landet, og derefter stigende med 1.500

kr. pr. måned.

Det skal bemærkes, at de foreslåede bødeniveauer alene er af vejledende

karakter og bl.a. vil skulle fraviges i skærpende retning, hvis der er tale om

gentagelsestilfælde, jf. den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens §

59.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslaget omhandler fastsættelsen af en klar retlig ramme for politiets

udførelse af kontrol med udlændinge i de indre grænseområder og i luft-

havne i forhold til flyankomster fra Schengenområdet mv. Der lægges i

den forbindelse op til i lovgivningen at fastsætte nærmere regler for udfø-

relsen af kontrollen, herunder om intensiteten, hyppigheden og selektivite-

ten af kontrollen og om politiets adgang til oplysninger til brug for kontrol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lens udførelse. Inden for denne fastsatte maksimale kontrolramme skal po-

litiet til enhver tid tilpasse intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af

kontrollen efter et politifagligt skøn. På det grundlag indebærer lovforsla-

get ikke i sig selv et øget kontroltryk, og derfor medfører anbefalingerne

ikke merudgifter for politiet.

For så vidt angår anbefalingen om anvendelse af ny kontrolteknologi, så er

det igangværende arbejde med at indføre ANPG under implementering

som et permanent operativt arbejdsredskab for politiet bl.a. med henblik på

anvendelse i de grænsenære områder, og derfor indebærer dette initiativ

heller ikke hverken mer- eller mindreudgifter for politiet.

De øvrige ændringer om forhøjelse af bødeniveauet for ulovlig indrejse,

ophold og arbejde og ulovlig beskæftigelse af udlændinge har heller ikke

økonomiske konsekvenser.

Eventuelt forøgede bødeindtægter som følge af de foreslåede bødeskærpel-

ser forventes ikke at indebære statsfinansielle merindtægter af betydning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre ændringer i udlændinge-

loven med henblik på at skabe en klar retlig ramme for politimæssig kon-

trol af udlændinge i grænseområder og lufthavne i overensstemmelse med

Schengengrænsekodeksen og EU-Domstolens seneste praksis i de forene-

de sager C-188/10 og C-189/10,

Melki,

og sagen C-278/12,

Adil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I afgørelserne fastslog EU-Domstolen bl.a., at overholdelsen af Schengen-

grænsekodeksens artikel 21 skal sikres ved at indføre og efterleve en retlig

afgrænsning, som sikrer, at den praktiske udøvelse af beføjelsen til at ud-

føre identitetskontroller i forbindelse med bekæmpelsen af ulovligt ophold

og i øvrigt af grænseoverskridende kriminalitet knyttet til ulovlig indvan-

dring ikke har en tilsvarende virkning som grænsekontrol. Lovforslaget in-

deholder derfor en bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte nær-

mere regler om kontrollen, idet der i den forbindelse vil blive fastsat regler

om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af kontrollen i overens-

stemmelse hermed.

9. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [dato] til den [dato] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,

Asylret, BARD – Board of Airline Representatives in Denmark, Bedste-

forældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk So-

cialrådgiverforening, Dansk Tog, Danske Advokater, Danske Havne, Da-

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse,

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kir-

ke i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og

Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforenin-

gen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,

Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrer-

rådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstje-

neste, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Politiforbundet, Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter,

Red Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgrup-

pen om Børnekonventionen, SAS Head Office, SOS mod Racisme, Sø- og

Handelsretten, Udlændingestyrelsen, UNHCR og Ægteskab Uden Græn-

ser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konse-

kvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige kon-

sekvenser

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen

Lovforslaget har bl.a. til formål at gennem-

føre ændringer i udlændingeloven med hen-

blik på at skabe en klar retlig ramme for po-

litimæssig kontrol af udlændinge i grænse-

områder og lufthavne i overensstemmelse

med Schengengrænsekodeksen og EU-

Domstolens seneste praksis i de forenede sa-

ger C-188/10 og C-189/10,

Melki,

og sagen

C-278/12,

Adil.

I afgørelserne fastslog EU-Domstolen bl.a.,

at overholdelsen af Schengengrænsekodek-

sens artikel 21 skal sikres ved at indføre og

efterleve en retlig afgrænsning, som sikrer,

at den praktiske udøvelse af beføjelsen til at

udføre identitetskontroller i forbindelse med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bekæmpelsen af ulovligt ophold og i øvrigt

af grænseoverskridende kriminalitet knyttet

til ulovlig indvandring ikke har en tilsvaren-

de virkning som grænsekontrol. Lovforslaget

indeholder derfor en bemyndigelse til ju-

stitsministeren til at fastsætte nærmere regler

om kontrollen, idet der i den forbindelse vil

blive fastsat regler om intensiteten, hyppig-

heden og selektiviteten af kontrollen i over-

ensstemmelse hermed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens

§ 38, stk. 6, 1. pkt.,

giver

politiet beføjelse til at kontrollere personer efter indrejse i landet, uanset på

hvilken måde de pågældende er indrejst. Beføjelsen gælder også i forhold

til personer, der er indrejst fra et andet Schengenland. Kontrollen forudsæt-

ter, at der foreligger det fornødne grundlag for kontrollens udførelse.

Efter den foreslåede nyaffattelse kan kontrollen ske på grundlag af oplys-

ninger og erfaringer vedrørende ulovligt ophold. Således vil kontrollen

bl.a. kunne ske på grundlag af oplysninger fra andre myndigheder eller

lande, oplysninger indhentet ved brug af kontrolteknologi som f.eks. au-

tomatisk nummerpladegenkendelse, politiets erfaringer fra gennemførte

kontroller og politiets analyser af oplysninger og erfaring vedrørende kon-

trollen.

Desuden kan kontrollen ske på grundlag af faktiske omstændigheder, som

skaber en begrundet formodning for ulovligt ophold. Således vil kontrollen

bl.a. kunne ske på grundlag af et konkret mistankegrundlag. Det er dog ik-

ke et krav for at udføre kontrol, at der foreligger en konkret mistanke om

f.eks. ulovlig indrejse eller menneskesmugling.

Endvidere kan kontrollen ske med henblik på at forhindre ulovligt ophold.

Således vil kontrollen bl.a. kunne ske stikprøvevis, uden at der foreliggen-

de en konkret foranledning, f.eks. for at samle oplysninger om ulovligt op-

hold.

Kontrollen må efter den foreslåede nyaffattelse af § 38, stk. 6, 1. pkt., ale-

ne foretages for at fastslå de kontrollerede personers identitet, nationalitet

eller opholdsret og må som udgangspunkt ikke gå videre end, hvad der er

nødvendigt for at sikre dette formål. Dette udelukker dog ikke, at politiet

griber ind over for enhver form for kriminalitet, som udførelsen af en kon-

trol måtte give anledning til.

Det foreslås endvidere i udlændingelovens

§ 38, stk. 6, 2. pkt.,

at justitsmi-

nisteren fastsætter nærmere regler om kontrollen, herunder om politiets

adgang til oplysninger til brug for kontrollens udførelse. De nærmere reg-

ler om kontrollen, herunder om politiets adgang til oplysninger til brug for

kontrollens udførelse, vil således blive fastsat af justitsministeren. Politiet

kan dog i forbindelse med kontrollen som minimum forlange, at de kon-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trollerede person meddeler politiet de oplysninger, der er nødvendige til

brug for kontrollens udførelse. På samme måde som efter den nuværende

udlændingelovs § 38, stk. 6, vil politiet endvidere kunne besigtige et even-

tuelt køretøj, som de kontrollerede personer måtte være indrejst i.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til nr. 2

Efter den foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens

§ 59

fastslås det, at

det ved udmålingen af straf for overtrædelse af de gældende bestemmelser

i § 59, stk. 1, nr. 1-3, og 2, skal betragtes som en skærpende omstændig-

hed, at der er tale om gentagelsestilfælde.

Det tilkommer domstolene konkret at fastsætte bødeniveauet, der af præ-

ventive hensyn som udgangspunkt bør være som anført i de almindelige

bemærkninger, afsnit 3.3. Det anførte bødeniveau er ikke til hinder for, at

domstolene i konkrete tilfælde med konkret begrundelse fraviger dette i

skærpende eller formildende retning, jf. herved de almindelige principper

for straffens udmåling i straffelovens kapitel 10. Det vejledende bødeni-

veau begrænser ikke domstolenes frihed i forbindelse med strafudmålin-

gen. F.eks. vil der som følge af den forslåede nyaffattelse af § 59 være

grund til at fravige udgangspunktet i gentagelsestilfælde. Lovforslaget be-

grænser således ikke domstolenes mulighed for at tillægge andre omstæn-

digheder skærpende betydning ved strafudmålingen efter de almindelige

regler i straffelovens kapitel 10. Ligeledes begrænser lovforslaget ikke

domstolenes mulighed for at tillægge formildende omstændigheder vægt

ved strafudmålingen og i den forbindelse idømme en mindre bøde.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer af den praktiske anvendelse af ud-

lændingelovens § 59.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.

Udlændingelovens § 59 er imidlertid også ændret ved § 1, nr. 18-23, i lov

nr. 516 af 26. maj 2014, hvorved § 59, stk. 1, nr. 2, blev ophævet, og der

blev indsat et nyt stk. 2.

Af tillægsbetænkning nr. 131 af 13. maj 2014 fremgår det, at lovændringen

har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer som følge af EU-

Domstolens dom af 6. december 2011 i sag nr. C-329/11,

Achughbabian.

Dommen fastslår således, at udsendelsesdirektivet er til hinder for, at en

medlemsstats lovgivning indeholder regler, hvorefter tredjelandsstatsbor-

gere kan straffes med fængsel alene på grund af ulovligt ophold, hvis ved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommende ikke tidligere har været undergivet tvangsforanstaltninger om-

fattet af udsendelsesdirektivets artikel 8, eller hvis vedkommende har væ-

ret frihedsberøvet med henblik på udsendelse, men ikke har været friheds-

berøvet i den maksimale periode i henhold til udsendelsesdirektivet. Efter

dommen kan der først pålægges frihedsstraf, når tilbagesendelsesprocedu-

ren i udsendelsesdirektivet har været anvendt og udlændingen fortsat op-

holder sig i landet uden gyldig begrundelse for den manglende tilbageven-

den. I praksis straffes ulovligt ophold efter udlændingelovens § 59, stk. 1,

nr. 2, med bøde, og praksis er således allerede i overensstemmelse med

udsendelsesdirektivet. Kommissionen har dog i forbindelse med vurderin-

gen af Danmarks gennemførelse af udsendelsesdirektivet bemærket, at det-

te ikke er tilstrækkeligt. Det forudsættes på den baggrund, at fængselsstraf

efter den foreslåede bestemmelse, medmindre der er tale om en udlænding,

som er udvist på grund af kriminalitet, først kan anvendes, når politiet efter

§ 30, stk. 2, har forsøgt at drage omsorg for udrejsen, og udlændingen fort-

sat opholder sig ulovligt her i landet. Der tilsigtes således ikke med æn-

dringsforslaget nogen ændring i forhold til gældende strafniveau for ulov-

ligt ophold.

Idet ændringen af § 59 ved loven af 26. maj 2014 (L 516) træder i kraft

den 1. januar 2015, vil ændringen ikke være trådt i kraft på tidspunktet for

fremsættelse af denne lov. Samtidig forventes denne lov først at blive en-

deligt vedtaget efter ikrafttrædelsen af ændringen af § 59 ved loven af 26.

maj 2014. Af lovtekniske grunde foreslås det derfor, at udlændingelovens

§ 59 nyaffattes.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring af udlændingelovens

§ 60, stk. 2, 2. pkt.,

indebæ-

rer, at der i de forskrifter, der udstedes i medfør af den nyaffattede § 38,

stk. 6, kan fastsættes straf af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 må-

neder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.8.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. marts 2015].

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

I udlændingeloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1021 af 19. september

2014, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 38

---

Stk. 2-5.

---

Stk. 6.

Politiet kan standse et køre-

tøj inde i landet med henblik på at

kontrollere, om køretøjet transpor-

terer en eller flere udlændinge, der

er indrejst ulovligt i landet.

Stk. 7. ---

§1

§ 38, stk. 6,

affattes således:

”Stk.

Politiet kan på grundlag

af oplysninger og erfaringer vedrø-

rende ulovligt ophold eller faktiske

omstændigheder, som skaber en

begrundet formodning for ulovligt

ophold, eller med henblik på at

forhindre ulovligt ophold standse

og kontrollere personer efter ind-

rejse i landet for at fastslå deres

identitet, nationalitet eller opholds-

ret. Justitsministeren fastsætter

nærmere regler om kontrollen,

herunder om politiets adgang til

flyselskabernes bookingsystemer

vedrørende flyankomster fra andre

Schengenlande og om de pligter,

der påhviler luftfartøjschefer og

skibsførere.”

§ 59.

Med bøde eller fængsel

§ 59

affattes således:

indtil 6 måneder straffes den ud-

§ 59.

Med bøde eller fængsel

lænding, som:

indtil 6 måneder straffes den ud-

1) Indrejser eller udrejser uden lænding, som:

om paskontrollen her i landet eller

1) Indrejser eller udrejser uden

i et andet nordisk land eller uden

for grænseovergangsstedets åb- om paskontrollen her i landet eller

ningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. i et andet nordisk land eller uden

for grænseovergangsstedets åb-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gælder ikke ved indrejse fra eller

udrejse til et Schengenland, med-

mindre der undtagelsesvis sker

kontrol ved en sådan grænse i

medfør af Schengengrænsekodek-

sens artikel 23, jf. § 38, stk. 2.

ningstid. Bestemmelsen i 1. pkt.

gælder ikke ved indrejse fra eller

udrejse til et Schengenland, med-

mindre der undtagelsesvis sker

kontrol ved en sådan grænse i

medfør af Schengengrænsekodek-

sens artikel 23, jf. § 38, stk. 2. Ved

2) Opholder sig her i landet straffens udmåling skal det betrag-

uden fornøden tilladelse.

tes som en skærpende omstændig-

hed, at overtrædelsen er begået i

3) Ved bevidst urigtige oplys-

gentagelsestilfælde.

ninger eller svigagtige fortielser

skaffer sig adgang til landet gen-

2) Ved bevidst urigtige oplys-

nem paskontrollen eller skaffer sig ninger eller svigagtige fortielser

visum, pas eller anden rejselegiti- skaffer sig adgang til landet gen-

mation eller tilladelse til ophold el- nem paskontrollen eller skaffer sig

ler arbejde her i landet.

visum, pas eller anden rejselegiti-

mation eller tilladelse til ophold el-

Stk. 2. Med bøde eller fængsel

ler arbejde her i landet. Ved straf-

indtil 1 år straffes den udlænding,

fens udmåling skal det betragtes

der arbejder her i landet uden for-

som en skærpende omstændighed,

nøden tilladelse.

at overtrædelsen er begået i genta-

Stk. 3. Ved straffens udmåling gelsestilfælde.

efter stk. 2 skal det betragtes som

Stk. 2. Med bøde eller fængsel

en skærpende omstændighed, at

indtil 6 måneder straffes den ud-

udlændingen ikke har ret til at op-

lænding, som opholder sig her i

holde sig her i landet.

landet uden fornøden tilladelse.

Stk. 4. Med bøde eller fængsel Ved straffens udmåling skal det

indtil 2 år straffes den, som be- betragtes som en skærpende om-

skæftiger en udlænding uden for- stændighed, at overtrædelsen er

nøden arbejdstilladelse eller i strid begået i gentagelsestilfælde.

med de for en arbejdstilladelse

fastsatte betingelser.

Stk. 3. Med bøde eller fængsel

indtil 1 år straffes den udlænding,

Stk. 5. Ved straffens udmåling der arbejder her i landet uden for-

efter stk. 4 skal det betragtes som nøden tilladelse.

en skærpende omstændighed, at

Stk. 4. Ved straffens udmåling

overtrædelsen er begået forsætligt,

efter stk. 3 skal det betragtes som

at der ved overtrædelsen er opnået

en skærpende omstændighed, at

eller tilsigtet en økonomisk fordel

udlændingen ikke har ret til at op-

for den pågældende selv eller an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dre, eller at udlændingen ikke har holde sig her i landet, eller at over-

ret til at opholde sig her i landet.

trædelsen er begået i gentagelses-

tilfælde.

Stk. 6. Er der ved en overtrædel-

se af stk. 4 opnået en økonomisk

Stk. 5. Med bøde eller fængsel

fordel, kan denne konfiskeres efter indtil 2 år straffes den, som be-

reglerne i straffelovens 9. kapitel. skæftiger en udlænding uden for-

Kan der ikke ske konfiskation, skal nøden arbejdstilladelse eller i strid

der ved udmåling af bøde, herun- med de for en arbejdstilladelse

der tillægsbøde, tages særligt hen- fastsatte betingelser.

syn til størrelsen af en opnået eller

Stk. 6. Ved straffens udmåling

tilsigtet økonomisk fordel.

efter stk. 5 skal det betragtes som

Stk. 7. Med bøde eller fængsel en skærpende omstændighed, at

indtil 2 år straffes den, der

overtrædelsen er begået forsætligt,

at der ved overtrædelsen er opnået

1) forsætligt bistår en udlænding eller tilsigtet en økonomisk fordel

med ulovligt at indrejse i eller rej- for den pågældende selv eller an-

se gennem landet,

dre, eller at udlændingen ikke har

ret til at opholde sig her i landet.

2) forsætligt bistår en udlænding

med ulovligt at opholde sig her i

Stk. 7. Er der ved en overtrædel-

landet,

se af stk. 5 opnået en økonomisk

fordel, kan denne konfiskeres efter

3) forsætligt bistår en udlænding

reglerne i straffelovens 9. kapitel.

med at indrejse her i landet med

Kan der ikke ske konfiskation, skal

henblik på herfra at indrejse ulov-

der ved udmåling af bøde, herun-

ligt i et andet land,

der tillægsbøde, tages særligt hen-

4) forsætligt bistår en udlænding syn til størrelsen af en opnået eller

med at indrejse ulovligt i eller rej- tilsigtet økonomisk fordel.

se ulovligt gennem et andet land

Stk. 8. Med bøde eller fængsel

5) for vindings skyld bistår en indtil 2 år straffes den, der

udlænding med at opholde sig

1) forsætligt bistår en udlænding

ulovligt i et andet land eller

med ulovligt at indrejse i eller rej-

6) ved at stille husrum eller se gennem landet,

transportmidler til rådighed for en

2) forsætligt bistår en udlænding

udlænding forsætligt bistår den

med ulovligt at opholde sig her i

pågældende med at arbejde her i

landet,

landet uden fornøden tilladelse.

Stk. 8. Ved straffens udmåling

3) forsætligt bistår en udlænding

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter stk. 7, nr. 2, skal det betragtes

som en særlig skærpende omstæn-

dighed, at bistanden er ydet for

vindings skyld eller i gentagelses-

tilfælde, eller at der ved samme

dom dømmes for flere forhold af

forsætlig bistand til ulovligt op-

hold her i landet.

med at indrejse her i landet med

henblik på herfra at indrejse ulov-

ligt i et andet land,

4) forsætligt bistår en udlænding

med at indrejse ulovligt i eller rej-

se ulovligt gennem et andet land,

5) for vindings skyld bistår en

Stk. 9. Ved straffens udmåling udlænding med at opholde sig

efter stk. 7, nr. 6, skal det betragtes ulovligt i et andet land eller

som en særlig skærpende omstæn-

6) ved at stille husrum eller

dighed, at bistanden er ydet for

transportmidler til rådighed for en

vindings skyld eller i gentagelses-

udlænding forsætligt bistår den

tilfælde, eller at der ved samme

pågældende med at arbejde her i

dom dømmes for flere forhold af

landet uden fornøden tilladelse.

forsætlig bistand til en udlændings

ulovlige arbejde her i landet.

Stk. 9. Ved straffens udmåling

efter stk. 8, nr. 2, skal det betragtes

som en særlig skærpende omstæn-

dighed, at bistanden er ydet for

vindings skyld eller i gentagelses-

tilfælde, eller at der ved samme

dom dømmes for flere forhold af

forsætlig bistand til ulovligt op-

hold her i landet.

Stk. 10. Ved straffens udmåling

efter stk. 8, nr. 6, skal det betragtes

som en særlig skærpende omstæn-

dighed, at bistanden er ydet for

vindings skyld eller i gentagelses-

tilfælde, eller at der ved samme

dom dømmes for flere forhold af

forsætlig bistand til en udlændings

ulovlige arbejde her i landet.”

§ 60

---

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i

medfør af loven, kan der fastsættes

straf af bøde for overtrædelse af

§ 60, stk. 2,

indsættes efter

”38, stk. 4”: ” og 6”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bestemmelser i forskrifterne. I for-

skrifter, der udstedes i medfør af

§§ 2, stk. 4 og 5, 12, 15, stk. 2, 16,

stk. 1, og 38, stk. 4, kan der fast-

sættes straf af bøde eller af bøde

eller fængsel indtil 4 måneder for

overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

§2

Loven træder i kraft den [1. marts

2015].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne

og Grønland, men kan ved konge-

lig anordning helt eller delvist sæt-

tes i kraft for Færøerne og Grøn-

land med de ændringer, som de fæ-

røske eller grønlandske forhold til-

siger.