Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 315
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. maj 2015
Strafferetskontoret
Rasmus Nexø Jensen
2015-730-0669
1546836
STRAFFELOVRÅDETS KOMMISSORIUM
om betingede domme og udløsning af straffe fastsat ved betingede
domme og reststraffe efter prøveløsladelse
1.
Der er behov for at se nærmere på reglerne og praksis for brugen af
betingede domme. Betingede domme skal ikke bruges til forhærdede
kriminelle. Og begås der ny kriminalitet efter en betinget dom, skal denne i
tilstrækkelig omfang indgå ved fastsættelse af straffen for ny kriminalitet.
Der er endvidere behov for at se nærmere på reglerne og praksis for
udløsning af reststraf. Det bør herunder overvejes, om gældende regler og
praksis indebærer, at reststraffen ikke udløses i alle de tilfælde, hvor det
bør være tilfældet.
2.
Straffeloven indeholder i kapitel 7 bestemmelser om betingede domme.
Det følger af hovedbestemmelsen i straffelovens § 56, stk. 1, at såfremt
retten finder det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse,
bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved
udløbet af prøvetiden. Det følger af § 56, stk. 2, at udsættelse betinges af,
at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den dømte
overholder de vilkår, som måtte være fastsat i medfør af straffelovens § 57.
Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år.
Under særlige omstændigheder kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil
5 år.
Straffelovens § 56 er senest ændret ved lov nr. 152 af 18. februar 2015,
som træder i kraft den 1. maj 2015. Lovforslaget (L 50 fremsat den 5.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk