REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201 Bilag 1, REU Alm.del Bilag 293
Offentligt

Maj 2015

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

forslag til lov om net- og informationssikkerhed

(Lovforslag L 201)

Et udkast til lovforslag har i perioden 21. april 2015 til 4. maj 2015 været sendt i høring

hos:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), DANSK IT, Danske Advokater, Danske Regi-

oner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI ITEK, Domstolsstyrelsen, Forenede

Danske Antenneanlæg, Global Connect A/S, Hi3G Denmark ApS, HORESTA, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Kommunernes Landsforening

(KL), Nianet A/S, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Digital Sikkerhed,

Stofa A/S, TDC A/S, Teleindustrien (TI), Telenor A/S, TeliaSonera Danmark A/S, Tera-

com A/S, TT-Netværket P/S og Waoo! A/S.

Heraf har Forsvarsministeriet modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Dansk Energi, Danske Regioner, Datatilsynet, DI ITEK, Domstolsstyrelsen,

Hi3G Denmark ApS, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Nianet A/S, Præsidenten for Ve-

stre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsrevisionen, Rådet for Digital Sikker-

hed, Stofa A/S og Teleindustrien (TI).

Forsvarsministeriet har endvidere modtaget en udtalelse fra Justitia.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

HOLMENS KANAL 42

1060 KØBENHAVN K

TELEFON: 33 92 33 20

TELEFAX: 33 32 06 55

MAIL: [email protected]

WEB: www.FMN.DK

CVR: 25-77-56-35

EAN: 5798000201200

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i lovforslaget

gennemgås og kommenteres nedenfor. Forsvarsministeriets bemærkninger til hørings-

svarene er anført med kursiv.

Derudover indeholder enkelte høringssvar bemærkninger og opfordringer til initiativer,

som ikke vedrører nærværende lovforslag. Disse omtales ikke nærmere.

Høringssvarene

Domstolsstyrelsen, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret

Rigsrevisionen

har ikke fremsat bemærkninger til lovforslaget.

1. Generelle bemærkninger

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S bifalder, at lovforslaget skaber en mere sam-

menhængende og overskuelig regulering af informationssikkerhed og beredskab på te-

leområdet.

IT-Politisk Forening bemærker, at informationssikkerheden i telesektoren er vigtig for

hele samfundet, og påpeger, at televirksomheder kan have særlig interesse for hackere,

fordi et angreb kan give adgang til telekundernes kommunikation, herunder oplysninger

om borgeres private forhold og virksomheders forretningshemmeligheder.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S konstaterer, at en del af de kritik-

punkter, som det første lovudkast fra november 2014 gav anledning til, er imødekom-

met og forbedret i det reviderede lovudkast. Ikke desto mindre er det fortsat Teleindu-

striens, IT-Branchens, DI ITEKs og Stofa A/S’ opfattelse, at lovudkastet medfører en høj

grad af uforudsigelighed om, hvilke forpligtelser som udbyderne kan blive pålagt, uklar-

hed om, hvilke retssikkerhedsmæssige garantier udbyderne har, samt risiko for, at dan-

ske udbydere skal afholde væsentlige omkostninger og pålægges store administrative

byrder.

Rådet for Digital Sikkerhed finder det som udgangspunkt positivt, at der med lovforsla-

get tages skridt til at øge informationssikkerhedsniveauet og skabe en robust informati-

ons- og kommunikationsteknologisk infrastruktur (ikt-infrastruktur) i Danmark.

2. Lovforslagets struktur

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S påpeger, at lovforslagets karakter af bemyndigel-

seslovgivning bevirker, at Center for Cybersikkerhed får vidtstrakte beføjelser. Dansk

Energi, Nianet A/S og Stofa A/S er endvidere bekymret for, om kravene i lovforslaget vil

afspejle det aktuelle trusselsbillede, og så gerne en mekanisme i lovforslaget, som sikrer

bortfald af krav, der på grund af udviklingen i trusselsbilledet bliver uaktuelle.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S bemærker, at Center for Cybersik-

kerhed flere steder i lovforslaget tillægges vidtgående beføjelser, og at lovforslaget

mangler grundlæggende proportionalitetsbetragtninger og kriterier for skønsudøvelse.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder endvidere, at lovforslaget in-

deholder vidtgående beføjelser, der alene fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

hvilket de finder retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Teleindustrien, IT-Branchen, DI

ITEK og Stofa A/S fremhæver i den forbindelse bl.a., at det ikke er nærmere angivet,

hvilke kriterier der skal opfyldes for, at det kan udløse påbud efter bestemmelsen i § 5,

stk. 4.

Hi3G Denmark ApS vurderer, at lovteksten er alt for bred i sine formuleringer, hvilket vil

gøre det vanskeligt og byrdefuldt at drive forretning i Danmark. Virksomheden anfører

konkret, at det i påbudsbestemmelsen i § 5, stk. 4, bør beskrives nærmere, hvad ”an-

givne sikkerhedsforanstaltninger” kan være.

Som det er tilfældet i gældende ret på området, giver forslaget til lov om net- og infor-

mationssikkerhed på en række områder Center for Cybersikkerhed bemyndigelse til at

udstede detaljerede regler på området.

Denne model skal ses i lyset af, at der er tale om et område, hvor den teknologiske ud-

vikling går særdeles stærkt, samtidig med at trusselsbilledet løbende ændrer sig. Det

skaber behov for en smidig regulering, der f.eks. kan sikre, at bebyrdende krav til tele-

udbyderne, som ikke længere er relevante, hurtigt kan ophæves. Endvidere gør områ-

dets tekniske kompleksitet, at det ikke vurderes som hensigtsmæssigt, at de meget de-

taljerede og tekniske regler fastsættes ved lov.

Med henblik på at sikre, at den fremtidige regulering af området er forudsigelig for tele-

udbyderne, er de enkelte bemyndigelser beskrevet detaljeret i lovforslagets bemærknin-

ger. I forbindelse med hver enkel bemyndigelse er rammerne for bemyndigelsens ud-

møntning således beskrevet, herunder rammerne for myndighedernes udøvelse af skøn,

ligesom der i bemærkningerne anføres en lang række illustrative eksempler på, hvad de

bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør af loven, vil indeholde. Det bemærkes i

den forbindelse, at bekendtgørelserne vil blive udarbejdet i tæt dialog med telebran-

chen, og at bekendtgørelserne vil blive sendt i offentlig høring.

Den valgte model er i overensstemmelse med den almindelige lovgivningstradition, som

indebærer, at der i et lovforslags specielle bemærkninger gives en detaljeret anvisning

på de enkelte spørgsmål, som lovforslagets bestemmelser kan rejse. I det omfang det –

som i det aktuelle tilfælde – er nødvendigt at anvende relativt brede bemyndigelser,

følger det ligeledes af principperne for udarbejdelse af lovforslag, at disse bemyndigelser

afgrænses og præciseres i bemærkningerne, således som det er sket i forslaget til lov

om net- og informationssikkerhed.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S vurderer i forhold til lovforslagets § 3, at ram-

merne for Center for Cybersikkerheds regeludstedelse er upræcise, og at bestemmel-

sens anvendelsesområde bør afgrænses nærmere i bemærkningerne til bestemmelsen.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder, at flere af hjemmelsbestem-

melserne i lovforslaget er for bredt formuleret. Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og

Stofa A/S fremhæver i den forbindelse, at det ikke er nærmere angivet, hvilke kriterier

der skal opfyldes for, at der kan påbydes konkrete foranstaltninger efter lovforslagets §

3, stk. 3.

Særligt for så vidt angår den foreslåede § 3, kan der henvises til, at der i bemærknin-

gerne til denne bestemmelse er en beskrivelse på tre sider, som detaljeret redegør for,

hvilke krav og foranstaltninger som vil kunne indgå i udmøntningen af bestemmelsen. I

denne beskrivelse indgår endvidere en række eksempler, der illustrerer rammerne for

udmøntningen.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S opfordrer til, at kompetencen til at

udstede bekendtgørelser i medfør af lovforslaget lægges hos Forsvarsministeriet, mens

tilsynsopgaven lægges hos Center for Cybersikkerhed.

Lovforslaget indebærer, at bekendtgørelser, der udstedes i medfør af net- og informati-

onssikkerhedsloven, fremover udstedes af Center for Cybersikkerhed. Dette svarer til

den ordning, der var gældende frem til ressortomlægningen i 2011, hvor den daværen-

de IT- og Telestyrelse udstedte bekendtgørelserne på området. I lyset af bekendtgørel-

sernes forventede tekniske kompleksitet, der forudsætter en særlig grad af teleteknisk

ekspertise, anser Forsvarsministeriet fortsat denne ordning for hensigtsmæssig.

Det bemærkes, at bekendtgørelserne under alle omstændigheder udstedes under for-

svarsministerens ansvar.

3. Forholdet til EU-regulering

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S henviser til det af kommissionen

fremsatte forslag til et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau

for net- og informationssikkerhed i EU (det såkaldte NIS-direktiv). Teleindustrien, IT-

Branchen, DI ITEK og Stofa A/S henviser til grund- og nærhedsnotatet om direktivet til

Folketingets Europaudvalg, hvor det anføres, at det er regeringens holdning, at der på

direktivets område er behov for regler på EU-niveau, der sikrer et ensartet og højt ni-

veau af net- og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne. Teleindustrien, IT-

Branchen, DI ITEK og Stofa A/S opfordrer på den baggrund til, at området ikke gøres til

genstand for dansk enegang, men afventer en harmoniseret europæisk tilgang.

Det anførte bygger på en misforståelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Kommissionens direktivforslag om net- og informationssikkerhed (NIS-direktiv) af 7. fe-

bruar 2013 vil således ikke omfatte teleudbydere, da disse allerede er omfattet af direk-

tivet om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(direktiv 2002/21/EF – rammedirektivet). Dette fremgår klart af artikel 1(3) i forslaget til

NIS-direktiv.

Det skal dog nævnes, at det under forhandlingerne i Rådet har været diskuteret, om

”internet exchange points”, i det omfang de ikke allerede er omfattet af rammedirekti-

vet, skal være omfattet af de sikkerheds- og rapporteringskrav, som direktivet ventes at

indføre. Der arbejdes derfor i EU-regi på at finde en formulering, der sikrer, at de to di-

rektiver ikke kommer til at overlappe hinanden.

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S vurderer, at der er behov for at få afklaret, om –

og i givet fald hvordan – kravene og foranstaltningerne i det foreslåede NIS-direktiv af-

viger fra lovforslaget. Dette skal sikre en koordineret europæisk net- og informations-

indsats på teleområdet.

Hi3G Denmark ApS anfører, at lovforslaget er meget indgribende over for teleselskaber i

Danmark, og at lovforslaget ikke er proportionalt for teleselskaberne i Danmark i forhold

til de krav, der stilles i andre EU-lande. På den baggrund mener Hi3G Denmark ApS, at

Danmark bør afvente det arbejde, der pågår i EU, således at der i Danmark er samme

krav som i andre EU-lande.

Der henvises til det ovenfor anførte om NIS-direktivet. Det bemærkes i øvrigt, at det er

regeringens holdning, at der – også på teleområdet – er behov for et stærkt europæisk

samarbejde inden for informationssikkerhed. Forsvarsministeriet deltager aktivt i det

eksisterende europæiske samarbejde på informationssikkerhedsområdet.

4. Definitioner af begreber m.v.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at der mangler definitioner

og klarhed om væsentlige elementer i lovforslaget og henviser særligt til definition af

begreberne ”informationssikkerhed” og ”brud på informationssikkerheden”, idet Telein-

dustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S dog bemærker, at begrebet ”informations-

sikkerhed” ikke er nyt, men er videreført fra gældende ret.

Rådet for Digital Sikkerhed anfører, at lovforslagets bestemmelser indeholder en række

begreber, der ikke er nærmere defineret i lovteksten og bemærkningerne. Rådet for

Digital Sikkerhed henviser til begreberne ”informationssikkerhed”, ”risiko”, ”drift”,

”driftsopgaver”, ”beredskabssituationer” og ”ekstraordinære situationer”. Rådet opfor-

drer til, at begreberne defineres i lovteksten og forklares yderligere i bemærkningerne.

De centrale begreber i lovforslaget er defineret i forslagets § 2, mens en række andre

udtryk, som anvendes i lovforslaget, defineres og beskrives i lovforslagets bemærknin-

ger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

I forhold til begrebet informationssikkerhed er der ikke med lovforslaget tilsigtet en æn-

dring af forståelsen af begrebet i forhold til gældende ret.

Det fremgår af afsnit 3.1.1 i bemærkningerne til lovforslaget, at informationssikkerhed

på teleområdet som begreb omfatter myndighedernes og virksomhedernes samlede ind-

sats for at forebygge nedbrud i informationssystemer samt beskytte data, som behand-

les i systemerne, mod manipulation, tab eller tyveri. Endvidere er begrebets nærmere

anvendelsesområde detaljeret beskrevet i bemærkningerne til den foreslåede § 3, der

omhandler informationssikkerhed i net og tjenester.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 4, at brud på informationssikkerhe-

den omfatter tab af både tilgængelighed, integritet og fortrolighed i net og tjenester. I

samme afsnit eksemplificeres de forskellige former for brud på informationssikkerheden,

som er omfattet af bestemmelsen.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at det er uklart, hvordan

informationspligt efter lovforslagets § 4, nr. 3, hænger sammen med den underret-

ningspligt, der er over for Erhvervsstyrelsen ved brud på persondatasikkerheden.

IT-Politisk Forening opfordrer til, at ansvarsfordelingen mellem Erhvervsstyrelsen og

Center for Cybersikkerhed beskrives mere præcist i lovforslagets bemærkninger.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at der med lovforslaget sker en tydeliggørelse af

ansvarsdelingen mellem Center for Cybersikkerheds opgaver på net- og informationssik-

kerhedsområdet og Erhvervsstyrelsens opgaver på persondatasikkerhedsområdet, da

førstnævnte fremover reguleres i net- og informationssikkerhedsloven, mens sidstnævn-

te reguleres i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven).

5. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet forudsætter generelt, at eventuelle behandlinger af personoplysninger, som

vil ske som følge af lovforslagets bestemmelser, vil ske inden for rammerne af personda-

taloven. Tilsynet henleder endvidere opmærksomheden på persondatalovens § 57,

hvorefter der skal indhentes udtalelse fra tilsynet ved udarbejdelse af bekendtgørelser,

cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af oplysninger.

Det fremgår af § 8 i lov om Center for Cybersikkerhed, at Center for Cybersikkerheds

virksomhed er undtaget fra persondataloven. En række af de centrale principper i per-

sondataloven finder dog også anvendelse på Center for Cybersikkerheds virksomhed, jf.

kapitel 6 i lov om Center for Cybersikkerhed. Behandling af personoplysninger efter net-

og informationssikkerhedsloven vil derfor ske i overensstemmelse med de centrale prin-

cipper i persondataloven.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Det bemærkes i øvrigt, at de bekendtgørelser, der vil blive udstedt i medfør af net- og

informationssikkerhedsloven, vil blive sendt i høring hos Datatilsynet.

Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler, at det i lovforslaget fastslås, at krav, der stilles til

udbydere i medfør af lovforslaget, opfylder persondatalovens krav til beskyttelse af per-

sonoplysninger og sikkerhedsbekendtgørelsens krav til sikkerhed, således at udbyderne

ikke udsættes for modstridende lovkrav.

Det bemærkes, at spørgsmålet om persondatabeskyttelse i forhold til teleområdet er

reguleret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven) og henhører

under Erhvervsstyrelsen.

Center for Cybersikkerheds interne behandling af personoplysninger, f.eks. i forbindelse

med korrespondance med teleudbydere, i medfør af lovforslaget vil skulle ske i overens-

stemmelse med kapitel 6 i lov om Center for Cybersikkerhed. Teleudbydernes behand-

ling af personoplysninger er fuldt ud underlagt persondataloven.

6. Forholdet til forvaltningsloven, klageadgang m.v.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S opfordrer til, at de forvaltningsretlige

aspekter af Center for Cybersikkerheds beslutninger samt klageadgangen i forhold til

centerets afgørelser og påbud mv. eksplicit fremhæves i lovforslaget, således at centeret

– eventuelt med undtagelse af handlinger i akutte nødstilfælde – omfattes af forvalt-

ningsloven i sin helhed.

Hi3G Denmark ApS påpeger, at lovforslaget ikke indeholder en ankemulighed for teleud-

byderne svarende til den nuværende regulering, hvor der kan klages til Forsvarsministe-

ren.

Som det fremgår af afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, indebærer Center

for Cybersikkerheds organisatoriske tilhørsforhold, at centerets afgørelser kan påklages

til Forsvarsministeriet i medfør af den almindelige, ulovbestemte rekursadgang. Dette vil

også gælde centerets afgørelser i forbindelse med udstedelse af påbud.

Det bemærkes i den forbindelse, at Center for Cybersikkerheds virksomhed er undtaget

fra forvaltningslovens kapitel 4-6, jf. § 8 i lov om Center for Cybersikkerhed. Det frem-

går imidlertid af bemærkninger til forslaget til lov om Center for Cybersikkerhed, at det

forudsættes, at Center for Cybersikkerhed i videst muligt omfang efterlever principperne

i forvaltningslovens kapitel 4-6. I praksis indebærer det, at Center for Cybersikkerhed i

virket som myndighed på informationssikkerhedsområdet agerer som om, at forvalt-

ningsloven var fuldt ud gældende for centeret.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at de ikke finder det til-

strækkeligt, at Forsvarsministeriet udgør klageinstans for afgørelser mv. truffet af Cen-

ter for Cybersikkerhed i medfør af lovforslaget. Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Stofa A/S foreslår, at der oprettes et klagenævn med henblik på at sikre den fornødne

uvildighed og ekspertise.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at den ovenfor beskrevne klageadgang – samt

muligheden for at indbringe afgørelser for domstolene – sikrer en tilstrækkelig (og uvil-

dig) behandling af klager på området.

7. Indførelse af en standstill-periode

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S anfører, at lovforslagets § 4, nr. 2, om

underretningspligt ved indgåelse af aftaler om leverancer, der vedrører væsentlige dele

af udbyderens net eller tjenester eller driften heraf, er særdeles indgribende i

kommerciel aftaleforhandling og -indgåelse på dette område. Dansk Energi, Nianet A/S

og Stofa A/S vurderer, at de standstill-perioder, som der efter bestemmelsen kan

fastsættes regler om, burde kunne afkortes eller helt undgås, hvis indsatsen fokuserer

på en dialog om sikkerhed, inden aftaleforhandling indledes.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S bemærker, at den foreslåede ordning

er vidtgående og meget bebyrdende i praksis for udbyderne. Ordningen beskrives som

særligt uproportional, når der henses til de reaktionsmuligheder, som Center for

Cybersikkerhed har. Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S mener i stedet,

at en løbende drøftelse med Center for Cybersikkerhed om et givent aftaleudkast

gennem aftaleprocessen vil være mest hensigtsmæssig. Teleindustrien, IT-Branchen, DI

ITEK og Stofa A/S anfører, at hvis Center for Cybersikkerhed herefter ikke mener, at

aftalen medfører et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau, kan centeret bruge de øvrige

muligheder, som lovforslaget vil give, til at gribe ind og få rettet op på dette.

Hi3G Denmark ApS betegner bestemmelsen som alt for vidtgående og anfører, at

selskabet er meget bekymret for effekten af bestemmelsen, særligt om den kan få en

negativ betydning for det kommercielle forhold mellem teleselskab og leverandører.

Formålet med underretningspligten er at sikre, at Center for Cybersikkerhed så tidligt

som muligt kan indgå i en dialog med den enkelte udbyder om det risikobillede,

herunder trusler og sårbarheder i forhold til informationssikkerheden, som tele-

udbyderens påtænkte aftale med en leverandør vurderes at indebære.

Udgangspunktet for standstill-perioden er, at der inden aftaleindgåelsen har været en

løbende dialog mellem Center for Cybersikkerhed og teleudbyderen, hvor centeret kan

rådgive om imødegåelse af trusler mod informationssikkerheden. Såfremt teleudbyderen

indgår i denne dialog og følger de anbefalinger, som Center for Cybersikkerhed

fremkommer med som et resultat af den forudgående dialog, vil standstill-perioden –

som det er anført i lovforslagets bemærkninger – normalt blive af meget kort varighed.

Det skyldes, at Center for Cybersikkerhed så blot har behov for at konstatere, at de

informationssikkerhedsmæssigt relevante dele af aftaleudkastet er i overensstemmelse

med centerets anbefalinger som et resultat af den forudgående dialog.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Standstill-perioden vil alene omfatte de relativt få aftaler, som vedrører væsentlige dele

af udbyderens net eller tjenester eller driften heraf. Terminologien ”væsentlige dele af

udbyderens net eller tjenester” anvendes ligeledes i den foreslåede § 4, nr. 1, hvor

terminologien beskrives nærmere.

Periodens varighed på op til 10 arbejdsdage er efter Forsvarsministeriets opfattelse

proportional, og perioden er væsentligt kortere end tilsvarende perioder på andre

retsområder. Som anført i bemærkninger til lovforslaget vil det endvidere blive tilstræbt,

at standstill-perioden kan afsluttes inden for fem arbejdsdage.

8. Specifikke sikkerhedskrav

IT-Politisk Forening anfører, at de er skeptiske over for beføjelserne til Center for

Cybersikkerhed i den foreslåede § 3, stk. 3, samt at det ikke fremgår klart af

lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, om beføjelserne til centeret

alene vedrører påbud om at foretage visse undersøgelser ved mistanke om sårbarheder

i teleselskabernes infrastruktur, eller om det også kan være forbud mod at anvende

bestemte tekniske løsninger (udstyr) i infrastrukturen.

Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 3, stk. 3, at der ikke med hjemmel i

bestemmelsen kan ske regulering af ejerforhold, fastsættes forbud mod at indgå aftale

med bestemte leverandører eller forbud mod ejerskab af bestemte netværk eller

produkter.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder, at Center for Cybersikkerheds

beføjelse til at stille krav om indstationering af medarbejdere hos underleverandører ved

outsourcing er vidtgående. Derudover har Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa

A/S vanskeligt ved at se, at kravet om indstationering kan gennemføres i praksis overfor

globale leverandører af udstyr og driftsydelser.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at det ved outsourcing af større driftsopgaver er

naturligt, at teleudbyderen fører et drifts- og sikkerhedsmæssigt tilsyn med

leverandøren. Et krav om, at der skal ske indstationering af medarbejdere fra

teleudbyderen, anses derfor ikke for at være vidtgående, men der vil ved udmøntningen

og den efterfølgende administration af bestemmelsen blive taget højde for, at en

indstationering i visse særlige situationer ikke vil kunne være mulig.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at informationsforpligtelsen

efter den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 2, er vidtgående, herunder at der kan

være tale om, at udbyderne bliver forpligtet til at fremskaffe eksempelvis kildekode eller

andre forretningshemmeligheder, hvilket kan vise sig at være umuligt, idet

udstyrsleverandøren ikke vil udlevere sådanne oplysninger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

I bemærkningerne til den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 1, er bestemmelsens anvendelses-

område detaljeret beskrevet. Der vil ikke med hjemmel i bestemmelsen kunne stilles

krav om udlevering af kildekode. Der vil i øvrigt ved udmøntningen og den efterfølgende

administration af bestemmelsen i størst muligt omfang blive taget hensyn til

teleudbydernes eventuelle juridiske forpligtelser overfor leverandører m.v.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder, at den nuværende ordning

med frivillige aftaler i forhold til prioriteringsordninger har vist sig at være konstruktiv og

afbalanceret og opfordrer derfor til, at det præciseres i lovbemærkningerne til den

foreslåede § 5, stk. 3, at Center for Cybersikkerhed vil være tilbageholdende med at

udstede påbud på området, og at indgåelse af frivillige aftaler med branchen fortsat er

den foretrukne løsningsmodel.

Hi3G Denmark ApS finder det yderst bekymrende, at myndighederne fremadrettet uden

videre kan forlange yderligere investeringer i nye mobilprioriteringsløsninger, efter at

Hi3G Denmark ApS igennem en årrække har deltaget aktivt i arbejdet omkring

mobilprioritering og løbende har vedligeholdt og implementeret økonomisk meget

bydefylde løsninger, uden at have set effekten af investeringer i den nuværende

løsning.

Den foreslåede § 5, stk. 3, omhandler koordinering og prioritering af de forskellige

beredskabsaktørers behov for elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og i

andre ekstraordinære situationer. En sådan koordinering og prioritering vil ofte være

nødvendig i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære situationer, hvor der kan

opstå kapacitetsproblemer eller beskadigelse af teleinfrastrukturen.

Det fremgår af afsnit 2 i bemærkningerne til lovforslaget, at der også med de nye regler

vil være fokus på at sikre, at den løbende indsats for at fremme net- og

informationssikkerheden i samfundet sker i et konstruktivt samarbejde mellem

myndighederne og teleudbyderne. Det gælder også i forhold til de særlige

prioriteringsordninger, som i størst muligt omfang vil blive fastsat efter aftale med

teleudbyderne.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S noterer sig med tilfredshed, at det er

præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke kan kræves

sikkerhedsgodkendelse, blot fordi en medarbejder har adgang til udbyderens kritiske

infrastruktur, og at kravet om sikkerhedsgodkendelse skal ske ud fra en konkret

vurdering. Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører endvidere, at det

er uklart, om den foreslåede § 6 indebærer, at teleoperatørerne skal have

sikkerhedsgodkendt flere medarbejdere end i dag, da organisationerne efter dialog med

Center for Cybersikkerhed har erfaret, at centeret gerne ser, at langt flere er

sikkerhedsgodkendte.

Center for Cybersikkerhed kan ikke genkende bemærkningen om, at centeret gerne ser,

at langt flere af teleudbydernes medarbejdere er sikkerhedsgodkendte efter den

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

procedure, der følger af den foreslåede § 6. Det er således hverken Center for

Cybersikkerheds eller Forsvarsministeriets forventning, at den foreslåede § 6 vil

indebære, at der skal ske sikkerhedsgodkendelse af flere af teleudbydernes

medarbejdere, end det er tilfældet efter gældende ret.

Tværtimod fremgår det af bemærkningerne til § 6, at der i modsætning til den hidtil

gældende ordning ikke skal ske sikkerhedsgodkendelse af personer, alene fordi de har

adgang til andre udbyderes kritiske infrastruktur. Der skal således ved afgørelsen af, om

der skal ske sikkerhedsgodkendelse, foretages en konkret vurdering, hvor der vil blive

lagt vægt på, om hensynet til beskyttelsen af teleinfrastrukturen og varetagelsen af

beredskabsmæssige opgaver med en vis vægt taler for, at der er behov for en

sikkerhedsgodkendelse.

9. Adgang uden retskendelse

Advokatrådet finder, at bestemmelser som lovforslagets § 9, stk. 6 og 7, bør have und-

tagelsens karakter, da bestemmelserne udgør en undtagelse til grundlovens udgangs-

punkt om boligens ukrænkelighed. Advokatrådet har noteret, at tilsynsbesøg ikke sker

uvarslet og alene vil blive anvendt, såfremt et tilsvarende resultat ikke kan opnås ved

anvendelsen af andre og mindre indgribende tilsynsmuligheder. Det er imidlertid Advo-

katrådets erfaring, at de mest vidtgående tilsynsbeføjelser ofte ender med at blive ud-

gangspunktet i stedet for undtagelsen, hvorfor Advokatrådet finder, at man bør være

yderst tilbageholdende med at indføre ordninger som den foreslåede.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at lovforslagets § 9, stk. 6

og 7, hvorefter Center for Cybersikkerhed får adgang uden retskendelse til forretnings-

lokaler hos udbyderne og deres samarbejdspartnere, er en væsentligt indgribende for-

anstaltning, som bør anvendes med forsigtighed.

Hi3G Denmark ApS anfører, at Center for Cybersikkerhed ikke skal have adgang til ud-

bydernes lokaler uden retskendelse, idet det er et grundlæggende krav i retsplejeloven,

som ikke bør tilsidesættes med lovforslaget. Hi3G Denmark ApS bemærker endvidere, at

Center for Cybersikkerhed vil få adgang til oplysninger, der ikke må udleveres efter rets-

plejelovens bestemmelser.

IT-Politisk Forening noterer med tilfredshed, at det af lovforslagets § 9, stk. 6 og 7, nu

fremgår, at Center for Cybersikkerhed i forbindelse med adgang til forretningslokalerne

ikke kan tilgå kommunikation til, fra og mellem udbydernes kunder. Foreningen antager

endvidere, at begrebet kommunikation omfatter såvel indholdet af kommunikationen

som såkaldt metadata eller trafikdata og opfordrer til, at begrebet bliver præciseret i

lovforslagets bemærkninger.

Justitia anser det for positivt, at det eksplicit fremgår af lovforslaget, at Center for Cy-

bersikkerhed ikke kan indhente oplysninger om udbydernes kunder i forbindelse med

centerets adgang til udbyders forretningslokaler. Justitia finder det imidlertid betænke-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

ligt, at der ikke stilles krav om retskendelse. Justitia anser dog notifikationskravet i lov-

forslaget som en forbedring i forhold til andre lignende hjemmelsbestemmelser og anbe-

faler, at tilsvarende krav stilles på andre områder, hvor myndighederne har adgang til

borgeres eller virksomheders bolig eller forretningslokaler uden retskendelse.

Rådet for Digital Sikkerhed vurderer, at nødvendighedskravet i forhold til lovforslagets §

9, stk. 6 og 7, om adgang uden retskendelse bør kvalificeres i lovteksten, således at det

klart fremgår, hvilke kriterier der skal være opfyldt, førend kontrolbesøg kan gennemfø-

res.

For at kunne konstatere, om teleudbyderne i praksis har gennemført de nødvendige for-

anstaltninger til at sikre teleinfrastrukturen, anser Forsvarsministeriet det for nødven-

digt, at Center for Cybersikkerhed som led i et rutinemæssigt tilsyn har adgang uden

retskendelse til forretningslokaler hos teleudbydere og deres eventuelle samarbejdspart-

nere, leverandører og underleverandører.

Det følger imidlertid af lovforslaget, at en sådan adgang kun vil ske efter et varsel på

mindst syv arbejdsdage. Adgang uden retskendelse vil desuden kun kunne ske, hvis det

er nødvendigt af hensyn til informationssikkerheden. Det fremgår endvidere af lovforsla-

gets afsnit 3.4.3, at det forudsættes, at muligheden kun anvendes, såfremt et tilsvaren-

de resultat ikke kan opnås ved anvendelse af andre og mindre indgribende tilsynsmulig-

heder.

Som det udtrykkeligt fremgår af lovforslagets § 9, stk. 6 og 7, kan Center for Cybersik-

kerhed ikke i forbindelse med adgang til forretningslokaler tilgå kommunikation til, fra

eller mellem udbyderens kunder. Dette omfatter såvel indholdet af kommunikationen

som såkaldt metadata eller trafikdata (f.eks. telefonnumre og IP-adresser).

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at de danske udbydere ikke

kan indestå for, at Center for Cybersikkerhed kan få adgang til forretningslokaler hos

udbydernes samarbejdspartnere, leverandører eller underleverandører efter lovforsla-

gets § 9, stk. 7.

Forsvarsministeriet kan bekræfte, at den foreslåede § 9, stk. 7, om adgang til forret-

ningslokaler hos udbyderes samarbejdspartnere, leverandører eller underleverandører er

rettet mod de pågældende parter, og således ikke indebærer en forpligtelse for teleud-

byderne selv.

10. Offentliggørelse af afgørelser m.v.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder det ikke proportionalt, at der

indføres en bestemmelse i § 10, hvorefter Center for Cybersikkerhed kan offentliggøre

centerets afgørelser, påbud, resultater af tilsyn mv. Teleindustrien, IT-Branchen, DI

ITEK og Stofa A/S fremhæver i den forbindelse, at sikkerhedstruslerne er i konstant for-

andring, og at sikkerhedsforanstaltninger, der er gældende i dag, ikke altid vil være til-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

strækkelige på et senere tidspunkt, hvorfor det altid vil være forbundet med en betyde-

lig grad af usikkerhed, om en given sikkerhedsforanstaltning har været tilstrækkelig.

Offentliggørelse af kontrolresultater efter den foreslåede § 10 vil altid ske efter en kon-

kret vurdering hos Center for Cybersikkerhed. I vurderingen vil bl.a. indgå proportionali-

tetshensyn og hensyn til, om teleudbyderen uopfordret har oplyst om f.eks. et brud på

informationssikkerheden.

Som anført i afsnit 2 i bemærkningerne til lovforslaget er der fokus på at sikre, at den

løbende indsats for at fremme net- og informationssikkerheden i samfundet sker i et

konstruktivt samarbejde mellem myndighederne og teleudbyderne. I overensstemmelse

hermed forudsættes det, at ændringer i trusselsbilledet i første omgang fører til en dia-

log mellem Center for Cybersikkerhed og den enkelte teleudbyder frem for, at der træf-

fes afgørelse om manglende overholdelse af bestemmelserne om informationssikkerhed.

Hi3G Denmark ApS anfører, at der bør indsættes et krav om, at udbyderne skal godken-

de materiale, der påtænkes offentliggjort, og at forretningshemmeligheder skal kunne

undtages fra offentliggørelse.

Det er Forsvarsministeriets opfattelse, at en model, hvor den enkelte teleudbyder skal

godkende offentliggørelse af tilsynsresultater m.v., vil medføre, at udbyderne ikke som

ellers forudsat får et øget incitament til overholdelse af kravene til informationssikkerhed

og beredskab, ligesom bestemmelsen i så fald ikke vil give telekunder mulighed for at

vurdere, i hvilket omfang de enkelte udbydere har levet op til lovgivningens krav.

Som det fremgår af den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1, må offentliggørelse ikke indeholde

oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forret-

ningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den

udbyder, som oplysningerne angår.

11. Informationsdeling

IT-Politisk Forening anfører, at der bør være vandtætte skotter mellem Center for

Cybersikkerhed og den øvrige del af Forsvarets Efterretningstjeneste for så vidt angår

viden om konkrete sårbarheder i teleinfrastrukturen, som centeret erfarer i forbindelse

med dets tilsynsopgaver over for danske teleudbydere.

Rådet for Digital Sikkerhed bemærker, at forpligtelsen til at videregive oplysninger til

Center for Cybersikkerhed om outsourcet drift, herunder driftens tilrettelæggelse,

styring og risikohåndtering, kan få betydning for udbydernes konkurrencemæssige

stilling på markedet. Rådet finder, at problematikken understreges af, at centeret er

placeret under Forsvarets Efterretningstjeneste. Rådet antager i den forbindelse, at

centeret ikke vil kunne orientere udbyderne om, hvad deres oplysninger bliver anvendt

til, herunder hvem de videregives til som led i samarbejde med andre

efterretningstjenester.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

Formålet med lovforslaget er at fremme net- og informationssikkerheden i samfundet.

Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste varetager myndigheds-

opgaverne inden for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet.

De oplysninger – herunder oplysninger om sårbarheder i teleinfrastrukturen – som Cen-

ter for Cybersikkerhed kommer i besiddelse af som led i centerets virke som myndighed

for informationssikkerhed og beredskab på teleområdet, vil alene kunne anvendes af

centeret som led i dette virke.

Oplysninger, som Center for Cybersikkerhed modtager fra teleudbyderne, vil skulle

behandles i overensstemmelse med dels lovforslagets bestemmelser, dels lov om Center

for Cybersikkerhed. Centeret er i øvrigt underlagt restriktive sikkerhedsbestemmelser om

fysisk sikkerhed, personelsikkerhed og it-sikkerhed. Alle medarbejdere i Center for

Cybersikkerhed er sikkerhedsgodkendt til klassifikationsgraden HEMMELIGT eller

derover, og alle medarbejdere har tavshedspligt i henhold til straffeloven.

12. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S finder, at lovforslagets vurdering af

de økonomiske byrder for erhvervslivet mv. ses at være nedtonet til et urealistisk ni-

veau.

Som anført i lovforslagets afsnit 5 vil de økonomiske og administrative konsekvenser

afhænge af udbydernes eksisterende sikkerhedsniveau og udviklingen i trusselsbilledet i

samfundet, hvilket gør, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt yderligere at kvan-

tificere de økonomiske og administrative konsekvenser for udbyderne.

Teleindustrien, IT-Branchen, DI ITEK og Stofa A/S anfører, at branchen deler Forsvars-

ministeriets interesse i at optimere sikkerheden i selskabernes netværk, ligesom det på-

peges, at udbyderne ikke har en kommerciel interesse i at gå på kompromis med sik-

kerheden. På den baggrund må det antages, at en stor del af de krav til informations-

sikkerhed og beredskab, som følger af lovforslaget, enten allerede er gennemført hos

hovedparten af udbyderne eller under alle omstændigheder ville blive gennemført af

disse udbydere på eget initiativ.

Det bemærkes i øvrigt, at de bekendtgørelser, der skal udmønte bemyndigelserne i lov-

forslaget, vil blive udarbejdet under inddragelse af telebranchen og med fokus på at sik-

re en hensigtsmæssig balance mellem på den ene side de økonomiske og administrative

byrder, som reguleringen kan medføre, og på den anden side hensynet til informations-

sikkerheden.

Dansk Energi, Nianet A/S og Stofa A/S anfører, at der skal tages hensyn til forholds-

mæssighed og proportionalitet i forbindelse med Center for Cybersikkerheds udmønt-

ning af bestemmelserne i lovforslaget samt tilrettelæggelsen af centerets tilsynsvirk-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 293: Høringssvar og høringsnotat fra forsvarsministeren

somhed, da det vil blive langt mere byrdefuldt for mindre teleudbydere at efterleve lov-

forslaget, hvis alle udbydere pålægges samme krav og foranstaltninger.

Ved udmøntningen af de overordnede krav til informationssikkerhed, der foreslås indført

med net- og informationssikkerhedsloven, vil der være betydelig fokus på at sikre, at de

mere detaljerede regler, der fastsættes i bekendtgørelser, bliver proportionale, samt at

der tages hensyn til, at såvel trusselsbillede som risikoen på informationssikkerhedsom-

rådet er forskellige alt efter teleudbydernes størrelse. Ligeledes vil Center for Cybersik-

kerhed ved den løbende administration af reglerne have fokus på en differentieret til-

gang, hvor f.eks. tilsynsvirksomheden er risikobaseret og baseret på en vurdering af den

samlede samfundsmæssige effekt af tilsynsaktiviteterne.

Danske Regioner anfører, at den foreliggende konsekvensberegning af lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner er util-

strækkelig, idet der eksempelvis på hospitaler er offentligt tilgængelige net for pårøren-

de og patienter, og at udbyderne af disse net derfor vil være omfattet af lovforslaget.

Forsvarsministeriet kan bekræfte, at

det omfang regioner udbyder net og tjenester, vil

de krav, der efter lovforslaget stilles til udbydere, også omfatte regionerne. Det vil kun-

ne medføre økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne i samme omfang

som for private udbydere.

Dette er afspejlet i lovforslagets afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner.

13. Høringsfrist

Advokatrådet bemærker, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 13 dage,

hvorfor det må påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har haft

mulighed for at udfylde den rolle som høringspart, som forudsættes i en almindelig de-

mokratisk proces.

Lovforslaget har været sendt i høring med en frist på 13 dage. Denne frist, der er korte-

re end det normale udgangspunkt på fire uger, skal imidlertid ses i lyset af, at der i for-

bindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har været en dialog med store dele af tele-

branchen, som lovforslaget retter sig mod. Under den dialog har telebranchen fremsat

en række bemærkninger, som det i stort omfang har været muligt at imødekomme.