REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 282
Offentligt

Folketingets

Ombudsmands

beretning

2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Publikationen kan købes hos:

Rosendahls-Schultz Distribution,

der har beretningen i kommission:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Tlf. 43 22 73 00

E-mail: [email protected]

Beretningen kan hentes på ombudsmandens hjemmeside:

ombudsmanden.dk

Oplag: 2.000 eksemplarer

Sat med Adobe Caslon Pro/Scene Std

Trykt hos Rosendahls, København

Printed in Denmark 2015

Grafisk design

Conduce

Fotograf

Jasper Carlberg

ISSN 1902-0120

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

2014 i ombudsmandsinstitutionen

Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen

Organisation

Ministerbetjeningsreglen – et år efter

Specialkonsulent Lise Puggaard, Område 1

Esbjerg-sagen – skarp kritik efter tilsynsbesøg

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen, Børnekontoret

Ombudsmandens usynlige hjælp

Områdechef Kirsten Talevski, Område 2

Tålt ophold – bag om sagen

Afdelingschef Morten Engberg, Tilsynsafdelingen

Fakta om tilsyn

ÅRET KORT

Året i tal

Regnskab 2014

Udvalgte ombudsmandsudtalelser

Nyheder offentliggjort i 2014

113

117

123

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TIL FOLKETINGET

I overensstemmelse med ombudsmandslovens § 11, stk. 1 og 2 (lovbekendt-

gørelse nr. 349 af 22. marts 2013), afgiver jeg hermed beretning for 2014.

København, marts 2015

JØRGEN STEEN SØRENSEN

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

2014 I OMBUDSM A N DS -

INSTITUTIONEN

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Jørgen Steen Sørensen

Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens beretning har hidtil været udgivet i begyndelsen af oktober i

året efter beretningsåret. Det er sent.

Det er med virkning for beretningsåret 2014 lykkedes at fremrykke processen,

så beretningen nu kan udkomme allerede i april det følgende år. Det er vi glade

for. Det vil forhåbentlig medvirke til at gøre beretningen yderligere aktuel og

nærværende.

HVAD HAR PRÆGET INSTITUTIONEN I 2014?

2014 i ombudsmandsinstitutionen var som alle andre år præget af en mangfol-

dighed af opgaver. De løbende klagesager, sager rejst på eget initiativ, tilsyns-

besøg, børneområdet, internationalt arbejde og optimering af institutionens

arbejdsmetoder er blot nogle af dem.

Men når vi selv ser tilbage på året, tænker vi nok især på to ting.

Den ene er den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1. januar 2014. Offentlig-

hedsloven er en hjørnesten i et åbent samfund, og ombudsmanden er i realiteten

sidste station på vejen med hensyn til uafhængig sikring af, at den bliver over-

holdt. Det har derfor været vigtigt for os at komme godt fra start, og gennem

sidste halvdel af 2013 forberedte vi os grundigt. Bl.a. ved fastlæggelse af et nyt

koncept for den måde, vi behandler sagerne på.

Der har været en lang række nye spørgsmål at tage stilling til både for myn-

dighederne og ombudsmanden. Men myndighederne har lagt kræfter i korrekt

anvendelse af loven og i at behandle begæringer om aktindsigt hurtigt. Det

sidste er jo et markant krav under den nye lov, især af hensyn til medierne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Kritikprocenten – altså andelen af undersøgte sager, der medfører kritik eller

henstilling – har ligget højt, nemlig på ca. 50. Det skal ses i forhold til en generel

kritikprocent på ca. 30 i 2014. Dette må først og fremmest tages som udtryk

for, at den nye lov er vanskelig, og at mange problemstillinger skal finde deres

leje. Det bliver en vigtig opgave for ombudsmandsinstitutionen at medvirke til

i de kommende år.

Da loven trådte i kraft, satte vi os for, at vi på linje med myndighederne vil være

hurtige. Vi opstillede som mål, at klagerne skal have svar, senest 20 arbejdsdage

efter at deres sag er klar til vurdering. I komplicerede sager er målet 40 dage.

Vores gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2014 var ca. 22 dage, og det er vi

meget tilfredse med.

Den utvivlsomt mest kontroversielle bestemmelse i den nye lov er den såkaldte

ministerbetjeningsregel i § 24. I en særlig artikel i beretningen beskriver special-

konsulent Lise Puggaard de vigtigste problemstillinger, som denne bestemmelse

indtil videre har givet anledning til.

Set indefra var det andet store tema i 2014 en omfattende omstrukturering af

ombudsmandsinstitutionen og indførelse af nye metoder til driftsstyring mv.

Principperne bag – ikke mindst hensynet til hurtig og effektiv behandling af

borgernes sager – har jeg beskrevet i beretningen for 2013, og vi er nu godt på

vej i den praktiske implementering. Det eneste større element i den nye drifts-

form, som vi ikke nåede i 2014, var etablering af et koncept for mål- og resul-

tatstyring. Det vil blive gennemført i løbet af 2015, og så er vi langt med den

samlede modernisering af ombudsmandsinstitutionen, som vi tog fat på for et

par år siden.

Vi har herudover arbejdet med metoder til at løse sager mere effektivt og form-

løst end ved tunge og ressourcekrævende undersøgelser – f.eks. ved at skubbe

øjensynligt velbegrundede klager videre til myndighederne og se, om de ikke

vil overveje sagen en gang mere. Spørgsmålet om ”smarte” måder at løse sager

på beskriver områdechef Kirsten Talevski i øvrigt i en særskilt artikel i beret-

ningen.

Vi forsøger også at være meget opmærksomme på, hvornår sager skal tages op

over for de umiddelbart ansvarlige myndigheder – f.eks. den pågældende kom-

mune – og hvornår de skal løftes op på højt niveau.

I årsberetningen for 2012 beskrev vi f.eks., hvordan Socialministeriets Magt-

anvendelsesudvalg kom til verden, fordi vi tog en række konkrete spørgsmål

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

om magtanvendelse over for børn og unge op, ikke over for de enkelte døgnin-

stitutioner mv., men over for det tværgående ansvarlige ministerium.

Et eksempel på det samme i 2014 var, da vi over for Finansministeriet (og Justits-

ministeriet) tog det meget væsentlige problem op, at offentlige IT-systemer ofte

ikke indrettes, så de tager højde for basale forvaltningsretlige krav. Det er ikke

bare i strid med lovgivningen, det er også et alvorligt retssikkerhedsproblem.

Det tog Finansministeriet meget alvorligt, og der er nu iværksat en række ini-

tiativer til forebyggelse af disse problemer (FOB 2014-34).

TRE HØJPROFILEREDE SAGER

Ét er, hvad der set fra vores egen institution har fyldt i beretningsåret. Noget

andet, hvad der har givet anledning til særlig offentlig opmærksomhed.

En sag, der fik betydelig omtale, er den såkaldte Adam Holm-sag (FOB 2014-12).

Den drejede sig om

ytringsfrihed for medarbejdere i DR.

Nyhedsvært i DR Adam Holm skrev som privatperson en kronik i Politiken,

hvor han med udgangspunkt i en ung bekendts tragiske død fremsatte stærkt

negative udtalelser om religion og religiøse mennesker.

DR kom helt galt fra start i denne sag. Adam Holm fik en tjenstlig påtale og

samtidig besked om, at han fremover skulle have DR’s tilladelse, hvis han som

privatperson ville ytre sig offentligt. Begge dispositioner var ulovlige, og den

sidste havde tilmed karakter af grundlovsstridig censur. Det udtalte vi skarp

kritik af, og DR havde allerede inden da ophævet begge reaktioner.

Tilbage stod imidlertid et mere grundlæggende problem. På den ene side har

ansatte i DR – som andre offentligt ansatte – vidtgående ytringsfrihed, så

længe de udtaler sig privat. På den anden side er DR underlagt en fundamen-

tal lovmæssig pligt til saglighed og upartiskhed i nyhedsformidlingen. Vil

offentligheden f.eks. kunne have tillid til DR, hvis Adam Holm den ene dag

som privatperson i en kronik fordømmer tro og religion og den næste dag som

nyhedsvært er DR’s ansigt udadtil i en saglig og upartisk belysning af samme

spørgsmål?

Det er et reelt dilemma. DR har faktisk allerede retningslinjer på området, som

tilsigter en balance mellem de modstridende hensyn, og som vi i sagen accepte-

rede på det principielle plan. Hvis blot DR havde fulgt sine egne regler, var det

næppe gået så galt. Men det gjorde det altså.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Udgangen på den konkrete sag blev, at DR frafaldt samtlige ledelsesreaktioner

over for Adam Holm, og samtidig forklarede DR ham – med sigte på fremtiden

– hvad det konkret var for dele af kronikken, der måtte anses for problematiske

for DR’s troværdighed som saglig og upartisk nyhedsformidler. Tavlen blev altså

visket ren, og DR iværksatte organisatoriske og proceduremæssige ændringer

for at undgå lignende fejl igen.

Man kan håbe, at Adam Holm-sagen har bidraget til mere klarhed og efter-

tanke, men der er næppe tvivl om, at vi står med en væsentlig problemstilling.

Ikke mindst i de sociale mediers tidsalder er der – også for journalister – kort

fra tanke til ord, og det er undertiden svære grænser, der skal trækkes. DR skal

kunne varetage berettigede hensyn til saglighed og upartiskhed i nyhedsfor-

midlingen, også selv om det indebærer visse begrænsninger i, hvad man som

fremtrædende nyhedsvært kan offentliggøre af personlige synspunkter. Men

det skal ske i lyset af et fundamentalt udgangspunkt om ytringsfrihed. Og med

væsentlig sikrere hånd end i Adam Holms sag.

I en helt anden boldgade havde vi den såkaldte MRSA-sag (FOB 2014-8). Den

drejede sig om, hvorvidt der er aktindsigt i,

hvilke svinebesætninger der er smittet

med penicillinresistente stafylokokker (MRSA).

Kunne man med offentlighedsloven og den særlige lov om aktindsigt i miljø-

oplysninger få adgang til disse oplysninger? De journalister, der ønskede akt-

indsigt, mente, at det er vigtigt for offentligheden at vide, hvor de smittede

besætninger er. Men heroverfor stod andre interesser – f.eks. hensynet til,

at landmændene og deres familier ikke unødigt udstilles og stigmatiseres i

lokalsamfundet.

Loven om aktindsigt i miljøoplysninger giver særlig vid adgang til myndighe-

dernes dokumenter, og selv om hensynet til ikke at udsætte landmændene og

deres familier for stigmatisering var sagligt og vigtigt, var det ikke tilstrække-

ligt dokumenteret, at det faktisk ville ske som følge af aktindsigt. Det spillede

også en rolle for vores juridiske vurdering, at det forhold, at en svinebesætning

er smittet, ikke betyder, at landmanden og dennes familie også er det.

Fødevaremyndighederne tog vores udtalelse til efterretning og besluttede at give

aktindsigt. Samtidig besluttede de imidlertid at suspendere selve udleveringen af

oplysningerne. Det gjorde de med den begrundelse, at Landbrug & Fødevarer

nu havde anlagt sag mod myndighederne ved domstolene, med påstand om at

oplysningerne ikke skulle udleveres, og samtidig begæret opsættende virkning

af søgsmålet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

Der forelå en helt usædvanlig situation, og myndighederne var så at sige kommet

i klemme mellem ombudsmanden og domstolene. Kan en myndighed suspen-

dere aktindsigt alene med den begrundelse, at der er anlagt sag ved domstolene

og begæret opsættende virkning? Ovenikøbet efter at ombudsmanden har været

inde i sagen? Men kan myndighederne omvendt ignorere et sagsanlæg og bare

udlevere dokumenterne? Skaden vil jo være uoprettelig, hvis domstolene nu kom-

mer frem til, at der faktisk ikke

ret til aktindsigt.

I den konkrete sag valgte vi at lade myndighedernes beslutning om suspension

ligge. Realiteten var, at vi ville komme til at foregribe den beslutning om opsæt-

tende virkning, som domstolene stod over for at skulle træffe, og der var i øvrigt

tale om en sag med meget komplicerede retlige spørgsmål og stærke interesser

involveret.

Kan myndigheder så fremover bare nægte aktindsigt, fordi nogen når at an-

lægge retssag, før dokumenterne er udleveret? Nej, det kan de ikke. Nu tvivler

jeg på, at det er en problemstilling, vi kommer til at se ret ofte – vi har vistnok

aldrig set den før – og i givet fald må den løses i lyset af de konkrete omstæn-

digheder. Men den illustrerer en usædvanlig vinkel af forholdet mellem ombuds-

manden og domstolene.

En tredje sag, der trak overskrifter, drejede sig om

besparelsesplaner på børneom-

rådet i Guldborgsund Kommune

(FOB 2014-9).

Vi modtog fra en anonym whistleblower i kommunen en intern spareplan, der

lagde op til markante reduktioner i de kommunale udgifter. Besparelserne skulle

bl.a. ske ved at hjemtage 30-40 pct. af de børn, der var anbragt i plejefamilier.

Det fremgik ikke, hvordan dette skulle kunne ske inden for rammerne af loven

(bl.a. Barnets Reform).

Det er helt forståeligt, at økonomisk trængte kommuner leder efter sparemu-

ligheder. Men her stod man med en sag, der måtte give reel bekymring for, at

prisen for besparelser ville være tilsidesættelse af udsatte børns grundlæggende

rettigheder. Vi måtte alvorligt advare, og kommunen meddelte, at spareplanen

ikke var blevet og ikke ville blive gennemført.

Sagen er givetvis udtryk for et generelt problem i kommuner, der har vanskeligt

ved at få økonomi og pligter til at hænge sammen, men det er ikke et problem,

som ombudsmanden kan løse. Så længe kommunerne holder sig inden for loven,

har de stor frihed til at regulere f.eks. serviceniveauer op og ned. Men intet

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

besparelsesbehov kan legitimere lovbrud – mindst af alt, når det er udsatte

børns forhold, der er i spil. Det vil være et opmærksomhedsområde for os

også fremover.

Børneområdet har i det hele taget høj prioritet hos os, også i kraft af vores

særlige Børnekontor. I en særskilt artikel i beretningen fortæller fuldmægtig

Mette Kildegaard Hansen om nogle meget omtalte børnesager fra Esbjerg

Kommune.

VIGTIGE SAGER, DER IKKE TRAK OVERSKRIFTER

Det kan være vanskeligt at forudse, hvilke sager der udløser stor omtale, og

hvilke der ikke fanger den offentlige opmærksomhed. Sager, som vi synes bør

have bred interesse, kan nogle gange gå hurtigt hen over scenen. Og sager, som

vi ikke selv ser de store principper i, kan det gå omvendt.

Jeg vil nævne et par sager fra beretningsåret i den første kategori. Altså sager,

som gav meget lidt opmærksomhed, men som faktisk rører ved vigtige spørgs-

mål.

Et følsomt udlændingepolitisk spørgsmål er, hvordan man skal stille sig til

udenlandske børn, som vil tilbage til Danmark efter f.eks. at have været på genopdra-

gelsesrejse i hjemlandet.

I disse tilfælde vil barnets opholdstilladelse i Danmark

være bortfaldet, men myndighederne kan dispensere eller give barnet en ny

opholdstilladelse.

I lyset af en højesteretskendelse fra november 2012 rejste vi på eget initiativ

spørgsmål om myndighedernes praksis i disse sager – navnlig for at sikre, at

myndighederne administrerer i fuld overensstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Det førte til, at myndighederne justerede deres

praksis, således at vurderingen nu er mindre firkantet og navnlig beror på en

konkret vurdering af, i hvilket omfang barnet allerede inden udlandsopholdet

er blevet formet af det danske samfund.

Det er spørgsmål af betydning for ikke helt få børns liv og skæbne. Nogen

særlig omtale fik sagen imidlertid ikke. Måske manglede der et konkret barn at

hæfte sagen op på. Måske forbandt man sagen for meget med tør administrativ

praksis og for lidt med menneskeskæbner. Men menneskeskæbner var præcis,

hvad den drejede sig om (nyhed af 1. september 2014).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

En anden sag handlede om forholdene for levendefødte, men uafvendeligt dø-

ende spædbørn, der er kommet til verden efter abort eller ekstremt tidlig fødsel

(FOB 2012-10). Det var en sag, som vi rejste tilbage i 2011 efter medieomtale

af, at disse børn i nogle tilfælde blev overladt til at dø alene i ”skyllerum” på

fødeafdelingerne.

Sagen gav anledning til langvarig dialog mellem ombudsmanden og sund-

hedsmyndighederne, og den resulterede i efteråret 2013 i, at alle landets føde-

afdelinger nu har præcise instrukser for, hvordan der skal ydes omsorg i den

tid, hvor barnet er i live. Intet kan ændre på det ulykkelige i disse tilfælde, og

det kan være grænseoverskridende bare at tænke på, at børn skal dø, få timer

efter at de er født. Men næppe nogen vil være uenig i, at de skal have al den

omsorg, varme og værdighed, som de kan få i deres korte liv. Det er nu sikret,

som nævnt efter dialog med de ansvarlige sundhedsmyndigheder (nyhed af

25. februar 2014).

Heller ikke denne sag fik meget omtale i medierne, og man kan spørge hvorfor.

Skyldtes det f.eks., at der nu var fundet den efter omstændighederne bedste

løsning, og at det var sket i fint samarbejde mellem ombudsmanden og myndig-

hederne? Er det helt enkelt sådan, at sager med konflikt og strid har lettere vej

til medierne end sager, hvor vanskelige spørgsmål finder gode løsninger? Eller

manglede der også her en helt konkret ”case”?

Mit sigte er selvsagt ikke at beklage mig over, at nogle ombudsmandssager ikke

får den omtale, som vi egentlig synes, at problemstillingerne kunne fortjene, og

vi må selvfølgelig altid overveje, om vores egen formidling har været god nok.

Men pointen er, at vi også bag avisoverskrifterne behandler mange sager med

vidtrækkende perspektiver for det enkelte menneske.

SAMARBEJDET MED KINA

Det har i mange år været en vigtig del af ombudsmandsinstitutionens arbejde

at støtte lande ude i verden, der gerne vil arbejde med ombudsmandsordninger

eller i det hele taget med retssikkerhed for borgerne.

I beretningen for 2013 beskrev vi, hvordan en ny aftale med Udenrigsministe-

riet giver os bedre rammer for dette arbejde. Vi beskrev også forskellige aktuelle

samarbejdsprojekter vedrørende bl.a. Kina.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

I 2014 investerede vi igen mange ressourcer i samarbejdet med Kina på grundlag

af de memoranda of understanding, som vi i 2013 underskrev med to centrale

kinesiske ministerier (Ministry of Supervision og State Bureau for Letters and

Calls). Et grundelement i aftalerne er, at kineserne gerne vil lære noget om den

danske ombudsmandsinstitution og dansk forvaltningskultur.

Det er en sag, der bliver prioriteret højt af de kinesiske myndigheder, og under

et nyt besøg i Beijing i juni 2014 havde jeg bl.a. lejlighed til at møde Wang

Qishan, medlem af Politbureauets Stående Komite og en af Kinas øverste ledere.

Han er særligt ansvarlig for korruptionsbekæmpelse og god forvaltning, og han

gav udtryk for, at Kina har meget at lære af Danmark.

I november var en kinesisk delegation under ledelse af minister Shu Xiaoquin

så på besøg i Danmark og havde – ud over ombudsmandsinstitutionen, Folke-

tingets formand og udenrigsministeren – lejlighed til at besøge både centrale og

lokale danske myndigheder. Det var bl.a. tankevækkende at se, hvor imponeret

en minister i et land med 1,3 mia. indbyggere kunne blive over et borgerservice-

center i Helsingør Kommune. Den danske forvaltning har sine problemer, men

i internationalt perspektiv er den et forbillede. Det skal vi ikke glemme.

Tiden må vise, hvad der helt konkret kommer ud af samarbejdet. Men hvis den

danske ombudsmandsinstitution kan spille bare en lille rolle i retning af at under-

støtte en god udvikling i Kina, er kræfterne godt anvendt.

EN BEMÆRKNING OM MENNESKER PÅ TÅLT OPHOLD

Vi beskæftigede os i 2014 med langt mere, end der er plads til at fortælle her.

Fra forholdene i grønlandske detentioner til gabestokordninger for sundheds-

personer. Fra magtanvendelse over for børn på psykiatriske afdelinger til rege-

ringens oplysningskampagne om den fælles patentdomstol.

Det er altid svært at sige, hvad der har gjort størst indtryk i et beretningsår –

det vil ofte være som at sammenligne pærer og bananer. Men meget højt på

min egen liste står vores sag om forholdene for personer på tålt ophold i Center

Sandholm (FOB 2014-42). Den beskriver afdelingschef Morten Engberg i en

særlig artikel her i beretningen.

Det er en sag om mennesker, som ikke har ret til at være i landet, men som

heller ikke kan sendes hjem. F.eks. fordi de risikerer dødsstraf eller tortur.

De er uønskede i Danmark, men vi har ansvaret for dem. De lever i Center

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

Sandholm på ubestemt tid og under forhold, der kun kan beskrives som meget

belastende og begrænsende for grundlæggende livsførelse.

De skal bo i Sandholm. De har meldepligt til politiet, som hovedregel dagligt.

Deres fysiske boligforhold er dårlige. De må ikke arbejde. De har meget få øko-

nomiske midler til rådighed. De er i vidt omfang afskåret fra at lave deres egen

mad og bestemme, hvad og hvornår de vil spise. De har meget svære rammer

for deres liv. Og i modsætning til indsatte i fængsler ved de ikke, hvornår det

slutter. Eller

det slutter.

Der er ingen lette løsninger, og der er utvivlsomt behov for forskellige former

for kontrol med disse mennesker.

Men der er grund til at tage en dyb indånding og gennemtænke ordningen ud

fra alle relevante hensyn – også almenmenneskelige og humanitære. Vi har et

rodfæstet princip om, at samfundet ikke skal byde mennesker hårdere lisvilkår,

end relevante hensyn nødvendiggør. Spørgsmålet er, om vi med god samvittighed

kan sige, at det også gælder her.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/02772

Kommunen gav afslag, da en borger på sin fars

vegne søgte om personlige tillæg til bl.a. øko-

logisk kost, vitaminpiller og varmtvandssvøm-

ning. Da borgeren – på klagefristens sidste dag

– gik op på kommunen for at klage over afslaget,

var der lang kø, og en vagt henviste hende til

at smide klagen i kommunens postkasse. Des-

værre viste det sig, at postkassen først blev

tømt efter klagefristens udløb. Det betød, at

Ankestyrelsen afviste klagen.

Borgeren klagede til ombudsmanden, som

sendte sagen til Ankestyrelsen for at få af-

klaret, om Ankestyrelsen kunne se bort fra, at

klagefristen ikke var overholdt. Ankestyrelsen

besluttede sig for alligevel at behandle klagen,

men var stort set enig med kommunen i, at bor-

gerens far ikke skulle have de personlige til-

læg. Ankestyrelsen bad dog kommunen se på

spørgsmålet om varmtvandssvømning igen.

Ombudsmanden kan først behandle en klage,

når de administrative klagemuligheder er ud-

nyttet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 13/00228

En kvinde i ﬂeksjob ønskede at ﬂytte til en

anden kommune. Hun henvendte sig i god tid

inden ﬂytningen til den nye kommune for at

få et ﬂeksjob der, men ﬁk ingen vejledning om

sine rettigheder. Herefter sagde hun sit ﬂeks-

job op og ﬂyttede.

I den nye kommune ﬁk kvinden hverken et nyt

ﬂeksjob eller den såkaldte ledighedsydelse,

fordi kommunen betragtede hende som selv-

forskyldt ledig. Kvinden klagede til ombuds-

manden, som bad beskæftigelsesankenævnet

tage stilling til, om kvinden havde fået tilstræk-

kelig vejledning af kommunen. Da beskæftigel-

sesankenævnene blev nedlagt, overgik sagen

til Ankestyrelsen, som nåede frem til, at kom-

munen burde have vejledt kvinden bedre.

Sagen endte derfor med, at Ankestyrelsen

ændrede kommunens afgørelse, så kvinden

ﬁk ret til ledighedsydelse.

45 pct. af de sager, ombudsmanden afsluttede

i 2014, handlede især om indholdet af afgørel-

ser fra myndigheder.

Sag nr. 13/04337

Ombudsmanden blev i 2010 opmærksom på,

at Fødevareministeriets Klagecenter mod-

tog et stærkt stigende antal klagesager om

landbrugsstøtte, og at de forventede sagsbe-

handlingstider var steget til op mod to år. Han

besluttede at gå ind i sagen på eget initiativ

og bad Fødevareministeriets departement om

at oplyse, hvilke initiativer der var taget eller

planlagt for at nedbringe sagsbehandlingsti-

den. Han bad også departementet om at holde

ham orienteret om udviklingen.

Herefter modtog ombudsmanden løbende un-

derretning fra departementet om udviklingen i

klagecentrets sagsbehandlingstid. I april 2014

kunne departementet oplyse, at den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid siden marts 2013

var faldet fra et år til cirka fem måneder. I lyset

af denne udvikling afsluttede ombudsmanden

sagen i forhold til Fødevareministeriets Klage-

center.

Ombudsmanden har selv opstillet mål for sine

sagsbehandlingstider. Det er bl.a. et mål, at 75

pct. af de klagesager, der realitetsbehandles,

afsluttes inden for seks måneder. Det var til-

fældet for 80 pct. af disse sager i 2014.

Sag nr. 14/02018

Tre ubemandede rastepladser ved danske mo-

torveje ﬁk besøg af et tilsynshold fra ombuds-

manden, der undersøgte, om handicaptoiletter

og andre faciliteter levede op til kravene om

handicaptilgængelighed.

I en rapport blev der peget på problemer med

tilgængeligheden af handicaptoiletterne for

f.eks. kørestolsbrugere og mennesker med

nedsat kraft i arme og hænder. Et andet pro -

blem var, at det var svært at ﬁnde en oversigt

over rastepladser med handicaptoiletter på

Vejdirektoratets hjemmeside.

Vejdirektoratet, som er ansvarligt for raste-

pladserne, tog initiativ til at rette op på mang-

lerne. Desuden besluttede direktoratet, at

det ville foretage en gennemgang af alle ube-

mandede rastepladser for at sikre bedre til-

gængelighed.

Ombudsmanden fører tilsyn med handicaptil-

gængelighed på offentlige steder – dels for at

følge med i udviklingen på området, dels for at

gøre opmærksom på konkrete fejl og mangler.

Sag nr. 14/02518

Det var ikke i orden at eksperimentere med

de godkendte behandlingsmetoder, erfarede

en handicaphjælper hos en respiratorpatient.

Først fratog hospitalets respiratorcenter

ham tilladelsen til at fungere som respira-

torhjælper. Derefter blev han afskediget og

bortvist af det vikarbureau, hvor han var

ansat.

Handicaphjælperen klagede til hospitalet, men

hospitalet afslog at ændre opfattelse. En ny

klage førte heller ikke til noget. Da handicap-

hjælperen henvendte sig til ombudsmanden,

var der gået mere end et år siden hospitalets

første svar. Fordi hospitalet i sit andet svar

blot henviste til, hvad det tidligere havde

skrevet, måtte ombudsmanden afvise klagen

som forældet.

Vil man klage til ombudsmanden over en afgø-

relse, skal det ske, inden der er gået et år – det

er et krav i ombudsmandsloven.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

ORGA NISATION

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

DIREK TION

AFDELINGER

Folketingets

Ombudsmand

Jørgen Steen

Sørensen

Ledelsessekretariat

International Sektion

Område 1

O entlighedssager mv.

og egen drift-projekter

Direktør

Jens Møller

Vicedirektør

Kaj Larsen

Juridisk Afd.

Område 2

Sociale sager mv. og o entlig personaleret

Tilsynsafdelingen

Børnekontoret

Område 5

Miljø-, sundheds- og udlændingeret mv.

Sprog- og Servicecenteret

HR-Udvikling

Information og Kommunikation

Administrationschef

Christian Ørslykke

Møller

Administrativ Afd.

Journal

Service

Økonomi og Personaleadministration

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

DIREKTION

Direktør

Jens Møller

Vicedirektør

Kaj Larsen

Folketingets Ombudsmand

Jørgen Steen Sørensen

Administrationschef

Christian Ørslykke Møller

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

LEDELSESSEKRETARIAT OG

INTERNATIONAL SEKTION

Ledelsessekretariat og

International Sektion

Konsulent Jens Olsen

Specialkonsulent Christian Ougaard

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kommitteret Jon Andersen

Kommunikationskonsulent Jacob Berner Moe

Studentermedhjælper Axel Crüger

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMRÅDE 1

– OFFENTLIGHEDSSAGER MV.

OG EGEN DRIFT-PROJEKTER

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Områdechef Karsten Loiborg

Kontorchef Lisbeth Adserballe

Souschef Christina Ladefoged

Specialkonsulent Lise Puggaard

Specialkonsulent Michael Gasbjerg Thuesen

Fuldmægtig Janne Lundin Vadmand

Fuldmægtig Karina Sanderhoff

Fuldmægtig Kirsten Broundal

Fuldmægtig Martin Reinseth

Fuldmægtig Pi Lundbøl Stick

Studentermedhjælper Christian Nikolaj Søberg

Studentermedhjælper Mikkel Lindberg Laursen

Ekstern konsulent, professor, dr.jur. Jan Pedersen,

Aarhus Universitet

Centrale arbejdsområder

- Offentlighedssager

- Skatter, afgifter, inddrivelse mv.

- Markeds- og forbrugerforhold,

selskaber mv.

- Valg, personregistrering, våben,

pas, procesbevillinger mv.

- Transport, kommunikation, veje,

færdsel mv.

- Uddannelse og forskning

- Kirke og kultur

- Egen drift-projekter

- Særlige faglige opgaver

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMRÅDE 2

– SOCIALE SAGER MV.

OG OFFENTLIG PERSONALERET

Områdechef Kirsten Talevski

Kontorchef Susanne Veiga

Souschef Marjanne Kalsbeek

Specialkonsulent Elizabeth Bøggild Nielsen

Fuldmægtig Ann Thagård Gregersen

Fuldmægtig Camilla Bang

Fuldmægtig Linette Granau Winther

Fuldmægtig Nina Melgaard Ringsted

Fuldmægtig Pernille Helsted

Fuldmægtig Peter Kersting

Studentermedhjælper Nina Mojaza

Studentermedhjælper Trine Louise Mågård Hansen

Centrale arbejdsområder

- Social- og arbejdsmarkedsret

- Offentlig personaleret

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYNSAFDELINGEN

Afdelingschef Morten Engberg

Souschef Erik Dorph Sørensen

Souschef Stine Marum

Specialkonsulent Rikke Ilona Ipsen

Fuldmægtig Camilla Schroll

Fuldmægtig Klavs Kinnerup Hede

Fuldmægtig Marta Warburg

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Fuldmægtig Soﬁe Hedegaard Larsen

Fuldmægtig Ulrik í Hjøllum

Handicapkonsulent Anders J. Andersen

Overassistent Jeanette Hansen

Studentermedhjælper Adam Fussing Clausen

Studentermedhjælper Rune Werner Christensen

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Tilsynsafdelingen leder embedets

tilsynsvirksomhed, der især omfatter:

- Fængsler

- Arresthuse

- Kriminalforsorgens pensioner

- Detentioner

- Psykiatriske afdelinger

- Sociale og socialpsykiatriske botilbud

- Ligebehandling af mennesker med handicap

- Tvangsmæssig udsendelse af udlændinge

Tilsynsafdelingen behandler især

konkrete sager om:

- Straffuldbyrdelse og varetægtsfængsling

- Politi og straffesager

- Psykiatri

- Sociale institutioner

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

BØRNEKONTORET

Kontorchef Bente Mundt

Souschef Mette Ravn Jacobsen

Børnesagkyndig Irene Rønn Lind

Fuldmægtig Hanne Nørgård

Fuldmægtig Mai Vestergaard

Fuldmægtig Mette Kildegaard Hansen

Fuldmægtig Morten Bech Lorentzen

Studentermedhjælper Christopher Gjerding

Børnekontoret afholder tilsynsbesøg i offentlige

og private børneinstitutioner, f.eks.:

- Sociale institutioner og private

opholdssteder for døgnanbragte børn

- Plejefamilier

- Skoler, herunder privatskoler

- Asylcentre

- Børneafdelinger på hospitaler og

børnepsykiatriske afdelinger

- Daginstitutioner

Børnekontoret behandler især konkrete

sager om:

- Hjælpeforanstaltninger for børn og unge

- Sociale serviceydelser til børn

- Familieret (samvær mv., bidrag og adoption)

- Folke-, efter- og friskoler

- Børneinstitutioner

- Andre sager, der særligt vedrører børns

rettigheder

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMRÅDE 5

– MILJØ-, SUNDHEDS- OG UDLÆNDINGERET MV.

– SPROG- OG SERVICECENTERET

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Kontorchef Johannes Martin Fenger

Souschef Jørgen Hejstvig-Larsen

Souschef Vibeke Lundmark

Fuldmægtig Cecilie Boel Winther

Fuldmægtig Christoffer Bruus

Fuldmægtig Kresten Gaub

Fuldmægtig Kristine Holst Hedegaard

Fuldmægtig Lykke Leth Nielsen

Fuldmægtig Tina Andersen

Studentermedhjælper Christian Degnboel

Østergaard

Centrale arbejdsområder

- Miljø og planlægning

- Byggeri og boliger

- Energi

- Fødevarer og landbrug

- Kommuner og regioner mv.

- Sundhedsvæsen ekskl. psykiatri

- Udlændinge

- Person- og navneret, fonde og arv

Sprog- og Servicecenteret

Souschef Vibeke Lundmark

Kontorfuldmægtig Lisbeth Nielsen

Overassistent Gurli Søndergaard

Overassistent Marianne Anora Kramath Jensen

Centrale arbejdsområder

- Oversættelse (engelsk og tysk)

- Korrekturlæsning

- Tolkeformidling

- Produktionsstatistik

- Klagebekræftelse

- Gæste- og mødekoordinering

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

ADMINISTRATIV AFDELING

Centrale arbejdsområder

- Den årlige beretning

- Økonomi og personale

- Kontrakter og indkøb

- HR-udvikling

- Organisationsudvikling

- Information og kommunikation

- IT

- Service og vedligehold

- Journal

Administrationschef Christian Ørslykke Møller

HR-Udvikling

Personalekonsulent Lisbeth Kongshaug

Information og Kommunikation

Informationskonsulent Karen Nedergaard

Referent Eva Jørgensen

Referent Julie Gjerrild Jensen

Overassistent Birgit Kehlet-Hansen

IT-driftsmedarbejder Seyit Ahmet Özkan

IT-driftsmedarbejder Uffe Larsen

IT-studentermedhjælper Sonny Manjit Singh

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Journal

Journalleder Carina Haar Hillbrandt

Kontorfuldmægtig Lisbet Pedersen

Overassistent Denise Schärfe

Overassistent Harriet Lindegaard Hansen

Overassistent Olga Bardenshtein

Service

Serviceleder Jeanette Schultz

Driftsmedarbejder Flemming Wind Lystrup

Driftsmedarbejder Niels Clemmensen

Husbetjent Annitta Lundahl

Husbetjent Charlotte Jørgensen

Husbetjent Kirsten Morell

Husbetjent Suphaporn Nielsen

Husbetjent Susanne Pedersen

Økonomi og Personaleadministration

Controller Torben Frimer-Larsen

Fuldmægtig Mette Vestentoft

Serviceleder Jeanette Schultz

Kontorfuldmægtig Jannie Svendsen

Kontorfuldmægtig Lone Gundersen

Overassistent Neel Bjellekjær

Pr. 31. december 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/03532

Sag nr. 14/02416

Der var intet objektivt i en underretning fra en

kommunal familierådgiver, mente en far, som

familierådgiveren havde beskrevet som kon-

trollerende, manipulerende og aggressiv. Fa-

milierådgiveren var bekymret for, at familiens

to små børn kom i klemme i forældrenes turbu-

lente forhold.

Ombudsmanden skrev til faren, at han ikke

kunne gøre noget ved, at familierådgiveren

havde givet underretning om børnene: En of-

fentligt ansat har pligt til at reagere, hvis hun

eller han skønner, at et barn har brug for hjælp.

Ombudsmanden skrev også, at faren kunne

klage til borgmesteren over underretningens

indhold og form.

Klager om børn og unge behandles normalt i

Ombudsmandens Børnekontor. I 2014 blev der

oprettet 765 klagesager til Børnekontoret. 37

af dem blev oprettet efter henvendelser fra

børn og unge under 18 år.

En 13-årig dreng klagede til ombudsmanden

over, at hans forældre krænkede hans privat-

liv ved at komme ind på hans værelse uden at

banke på, selv om han havde bedt dem om at

lade være.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager fra

børn over deres forældre. En medarbejder fra

Ombudsmandens Børnekontor ringede dren-

gen op på hans mobiltelefon og talte med ham

om, at Børnetelefonen kunne rådgive i sådan

en situation.

Langt det meste af ombudsmandens sagsbe-

handling foregår på skrift, men det sker, at kla-

ger fra blandt andre børn og unge afsluttes ved

en telefonsamtale.

Sag nr. 14/04034

439 e-mails havde en mand efter eget udsagn

sendt til forskellige medarbejdere og politikere

i kommunen – mange af dem med enslydende

indhold. Manden var utilfreds med de beslut-

ninger, kommunen traf om hans datter, som

var anbragt uden for hjemmet.

Kommunen brugte meget tid på at svare på

mandens e-mails og skrev derfor til ham, at

han det næste halve år kun måtte henvende

sig til en bestemt medarbejder i forvaltningen,

som en gang om måneden ville gennemgå

hans e-mails og besvare dem, hvis der stod

noget nyt.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kom-

munen valgte at prioritere sine ressourcer,

som den gjorde. Han henviste til en sag fra

ombudsmandens beretning for 2010 om en

lignende beslutning.

Hvert år udtager ombudsmanden en række

væsentlige, principielle sager som en del af sin

afrapportering til Folketinget om årets arbejde

i ombudsmandsinstitutionen. I 2014 blev der

udtaget 43 sager, som kan læses i anonymiseret

form på

ombudsmanden.dk.

Sag nr. 14/00217

En far kontaktede Lønmodtagernes Garanti-

fond (LG) for at få vejledning om, hvordan hans

datter kunne få den løn, hendes tidligere ar-

bejdsgiver skyldte hende. Svaret var, som han

forstod det, at datteren først skulle få arbejds-

giveren erklæret konkurs. Det viste sig dog

senere, at datteren alligevel ikke kunne få sine

penge fra LG, fordi hun ikke havde fremsat kra-

vet hurtigt nok.

Ombudsmanden sendte sagen til ATP’s kunde-

ambassadør som en klage over den vejledning,

faren havde fået. Kundeambassadø ren ﬁk LG

til at se på sagen igen – og da der var tvivl om,

hvilken vejledning LG egentlig havde givet i sa-

gen, ﬁk datteren sin løn udbetalt.

Myndighedernes sagsbehandling og sagsbe-

handlingstid var hovedemnet i cirka en tredje-

del af de klagesager, ombudsmanden afsluttede

i 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/00029

Et inkassokrav ﬁk en bilejer til at skrive en klage:

Han havde bestilt en bilvurdering på nettet, men

fortrudt og afbestilt inden for 14 dage, som han

mente, han havde ret til. Firmaet, som solgte bil-

vurderingen, fastholdt imidlertid, at manden

skulle betale, og skrev til ham, at de overvejede

at sende sagen i retten.

Forbrugerombudsmanden havde været om -

talt i medierne i forbindelse med internet-

baserede bilvurderingsﬁrmaer. Bilejeren var

ikke opmærksom på, at der ﬁndes to ombuds-

mænd, og derfor ﬁk Folketingets Ombudsmand

ved en fejl hans klage over bilvurderingen.

Folketingets Ombudsmand kunne ikke behandle

klagen, men sendte den videre til Forbrugerom-

budsmanden.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over

private virksomheder og personer.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

MINISTERBE TJENINGSREGLEN

– E T Å R EF TER

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Lise Puggaard

Specialkonsulent, Område 1

Den nye offentlighedslov blev vedtaget efter intens debat både i og uden for

folketingssalen. Bølgerne gik for alvor højt, når talen faldt på de bestemmelser,

som især journalister frygtede ville føre til mærkbare indskrænkninger i aktind-

sigten. Den mest kontroversielle bestemmelse var – og er vel fortsat – den såkaldte

ministerbetjeningsregel i § 24.

Erfaringerne med den nye lov er ret begrænsede. Der kan derfor heller ikke

drages håndfaste konklusioner på baggrund af de relativt få sager om lovens

§ 24, som ombudsmanden har behandlet. Det første år med den nye lov peger

dog i retning af, at bestemmelsen fører til reelle indskrænkninger i adgangen

til aktindsigt. Den foreløbige erfaring viser imidlertid også, at reglen

ikke

er det

trumfkort, som altid rydder bordet.

For at få et bedre overblik over centraladministrationens brug af bestemmelsen

har ombudsmanden i oktober 2014 igangsat en undersøgelse af, hvordan mini-

sterierne bruger den kontroversielle ministerbetjeningsregel.

DET LUKKEDE RUM UDVIDES

Formålet med ministerbetjeningsreglen er kort sagt at sikre fortrolighed omkring

den politiske beslutningsproces. Efter den tidligere offentlighedslov kunne doku-

menter, der var udvekslet inden for den samme myndighed – f.eks. inden for et

departement – undtages som interne. Det var af hensyn til den interne politiske

beslutningsproces. Sådanne dokumenter er fortsat undtaget fra aktindsigt efter

den nye offentlighedslov.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Men ministerbetjeningsreglen går videre. Den udvider rummet for beskyttelsen

af den politiske beslutningsproces ved at fastsætte, at retten til aktindsigt heller

ikke omfatter dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums

departement og dets underordnede myndigheder eller mellem ministerier ind-

byrdes, når der er konkret grund til at tro, at en minister har eller vil få behov

for embedsværkets rådgivning og bistand.

Der er undtagelser, men reglen beskytter grundlæggende ministeriernes politiske

virksomhed.

Som eksempler nævner forarbejderne situationer, hvor embedsmænd rådgiver

ministeren om mulige politiske problemer i en sag, udarbejder lovforslag og

besvarelser af folketingsspørgsmål eller hjælper en minister med at forberede

og iværksætte politiske initiativer.

MINISTERBETJENINGSREGLEN FØRER TIL INDSKRÆNKNINGER

Spørgsmålet er så, hvordan det rent faktisk er gået, efter at loven trådte i kraft

den 1. januar 2014. Fik kritikerne ret i, at ministerbetjeningsreglen blev et

voldsomt indgreb i åbenheden, eller fik støtterne ret i, at den ikke førte til det

skred, som mange frygtede, men derimod rimelige og forholdsvis begrænsede

indskrænkninger?

Ombudsmandsinstitutionen har i 2014 afsluttet 14 sager, der indeholdt en

§ 24-problemstilling. Nogle er blevet afvist, f.eks. fordi en klageadgang ikke

var udnyttet, eller fordi myndigheden genoptog sagen efter ombudsmandens

høring. I seks sager har ombudsmanden foretaget en egentlig undersøgelse og

afgivet en udtalelse. Fælles for de seks sager er, at vi ikke for alvor har været i

tvivl om, hvorvidt § 24 kunne anvendes på de undtagne dokumenter og oplys-

ninger.

For eksempel gav Statsministeriet afslag på aktindsigt i notater om ministres

brug af sociale medier (sag nr. 14/03694). Ombudsmanden var enig i, at nota-

terne

klart

fremtrådte som udarbejdet og udvekslet i forbindelse med minister-

betjening. Notaterne var udvekslet mellem ministerier indbyrdes og i øvrigt

udarbejdet, nogle år før den nye offentlighedslov trådte i kraft. Sagen illustrerer

derfor også, at selv om et dokument er udarbejdet før den nye offentlighedslovs

ikrafttræden den 1. januar 2014, kan det godt blive fanget af ministerbetjenings-

reglen og altså undtaget fra aktindsigt efter denne bestemmelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

MINISTERBETJENINGSREGLEN – ET ÅR EFTER

I en anden sag (sag nr. 14/03537) havde Forsvarets Efterretningstjeneste forud

for førstebehandlingen af et lovforslag om Forsvarets Efterretningstjeneste lavet

en oversigt over norsk og svensk ret. Oversigten var udarbejdet på anmodning

af Forsvarsministeriet, der forventede, at der under behandlingen af lovforslaget

ville blive bedt om oplysninger om forholdene i andre lande. Ombudsmanden

kunne ikke kritisere ministeriets opfattelse af, at der var konkret grund til at

antage, at forsvarsministeren havde eller ville få brug for embedsværkets rådgiv-

ning og bistand. Også dette dokument faldt altså ind under lovens definition af

ministerbetjening.

I sagen vedrørende SKAT (FOB 2014-14), som er omtalt nærmere nedenfor,

var ombudsmanden heller ikke i tvivl om, at der var tale om et ministerbetje-

ningsdokument.

Det kan jo være, at (nogle af) de omhandlede dokumenter tillige kunne være

undtaget efter den gamle offentlighedslov. For eksempel hvis det kunne fastslås,

at dokumentet var udarbejdet til brug for et ministermøde (den gamle lovs § 10,

nr. 1), eller hvis betingelserne for at bruge lovens såkaldte opsamlingsbestemmelse

(den gamle lovs § 13, stk. 1, nr. 6) var opfyldt.

Men der er ingen tvivl om, at de betingelser, der skulle være opfyldt efter den

gamle lov for at undtage de dokumenter og oplysninger, der i dag er omfattet

af § 24, var snævrere, og vurderingen efter opsamlingsbestemmelsen meget

skønsmæssig. Med den nye lovs § 24 skal myndighederne ikke foretage denne

vurdering.

På den baggrund kan de nævnte sager fremstå som eksempler på, at minister-

betjeningsreglen fører til reelle indskrænkninger i adgangen til aktindsigt.

MINISTERBETJENINGSREGLEN RYDDER IKKE ALTID BORDET

Der er imidlertid også grænser for bestemmelsens ”effektivitet”. Flere eksempler

viser således, at andre regler kan ”trumfe” ministerbetjeningsreglen. Reglen kan

f.eks. ikke bruges i sager om aktindsigt i miljøoplysninger. De skal nemlig afgøres

efter miljøoplysningsloven, som har den konsekvens, at det er den

gamle

offent-

lighedslov, der finder anvendelse.

Dette blev sat på spidsen i en sag (FOB 2014-27), hvor en journalist havde

klaget til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde afslået aktindsigt

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

i dokumenter om flytningen af Kystdirektoratet fra Transportministeriet til

Miljøministeriet. Afslaget var truffet med henvisning til netop ministerbetje-

ningsreglen.

Efter ombudsmandens opfattelse talte mest for, at oplysningerne om ressortover-

førslen af Kystdirektoratet faldt ind under det meget brede begreb ”miljøoplys-

ninger”. Og dermed kunne ministerbetjeningsreglen ikke bruges. Ombudsmanden

henstillede til Transportministeriet at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse

på grundlag af miljøoplysningsloven. Ministeriet traf herefter en ny afgørelse

og gav journalisten fuld aktindsigt.

I den sag kunne § 24 altså slet ikke anvendes.

En anden sag (FOB 2014-14) illustrerer, at selv om der er tale om ministerbe-

tjening, kan der alligevel være ret til (delvis) aktindsigt. Pligten til at udlevere

oplysninger om en sags faktiske grundlag mv. – den såkaldte ekstraheringspligt

– gælder nemlig også for ministerbetjeningsdokumenter:

SKAT havde givet en journalist afslag på aktindsigt i et notat, som SKAT havde

sendt til Skatteministeriet for at orientere ministeren. Skatteankestyrelsen var

enig i afslaget. Selv om notatet som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt

efter ministerbetjeningsreglen, mente ombudsmanden, at en meget væsentlig

del af notatet indeholdt oplysninger om sagens faktiske grundlag. Disse oplys-

ninger burde derfor være blevet udleveret til journalisten. Ombudsmanden

henstillede, at der blev truffet en ny afgørelse. I en ny afgørelse gav Skatteanke-

styrelsen journalisten aktindsigt i hele notatet bortset fra et enkelt afsnit.

GIVER MINISTERIERNE MEROFFENTLIGHED?

De klager, som ombudsmandsinstitutionen er blevet præsenteret for, giver af

gode grunde kun et begrænset billede af, hvordan centraladministrationen har

brugt den kontroversielle ministerbetjeningsregel i reglens første leveår.

For at få et bedre overblik besluttede ombudsmanden i oktober 2014 at indhente

oplysninger fra samtlige ministerier om antallet af afgørelser, hvor departe-

menterne havde brugt reglen. Oplysningerne skulle dække hele 2014, og om-

budsmanden bad derfor om at modtage oplysningerne senest den 1. februar 2015.

Ministerierne blev samtidig bedt om at oplyse, i hvor mange af disse afgørelser

departementerne alligevel har givet aktindsigt ud fra princippet om meroffent-

lighed.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

MINISTERBETJENINGSREGLEN – ET ÅR EFTER

Og netop spørgsmålet om meroffentlighed er vigtigt i denne sammenhæng.

Ministerbetjeningsreglen er indført for at beskytte hensyn til den interne og

politiske beslutningsproces. Men bestemmelsen beskytter jo ”ministerbetje-

ningsdokumenter”, uafhængigt af, hvilke oplysninger der i øvrigt måtte indgå

i dokumentet, og altså uafhængigt af, om der i det enkelte tilfælde faktisk er et

reelt behov for hemmeligholdelse. Derfor kan man sige, at det er meroffentlig-

hedsprincippet – som den nye offentlighedslov i § 14 understreger betydningen

af – der skal sikre et rimeligt resultat.

Hvis der ikke er tungtvejende hensyn til den interne politiske beslutningsproces,

er det derfor nærliggende at sige, at dokumentet/oplysningerne bør udleveres

som led i meroffentlighed. Eller sagt med andre ord: Ministerbetjeningsreglen

bør kun bruges, hvis det er nødvendigt.

Tallene fra ministerierne er i første omgang indhentet for at vurdere, om der er

en problemstilling at gå videre med. De samlede resultater af ombudsmandens

overvejelser forventes offentliggjort i løbet af 2015.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 13/02940

Da en borger nedlagde sin virksomhed, kræ -

vede kommunen førtidspension på næsten

30.000 kroner tilbagebetalt. Borgeren klagede

til ombudsmanden over kravet.

Der er to betingelser, som skal være opfyldt,

før en myndighed kan rejse krav om tilbage-

betaling af pension: For det første skal ydel-

serne være modtaget med urette. For det an-

det skal modtageren være i ond tro. Ombuds-

manden sendte sagen til Ankestyrelsen, så

borgeren kunne få en nærmere forklaring på,

hvorfor myndighederne mente, hun havde

modtaget pengene med urette og i ond tro.

Efter Ankestyrelsens opfattelse stod det ikke

helt klart, hvad kravet om tilbagebetaling byg-

gede på, så styrelsen bad Udbetaling Danmark

vurdere spørgsmålet igen. Udbetaling Danmark

mente ikke, at kvinden havde handlet mod bedre

vidende, og sagen endte derfor med, at hun ikke

skulle betale pensionen tilbage alligevel.

Mange gange kan ombudsmanden få sat en sag

på sporet blot ved at sende den til den relevante

myndighed.

Sag nr. 14/01037

Da en mor modtog sit nyfødte barns fødsels-

attest, studsede hun over, at hun selv stod

opført uden sit mellemnavn. Det viste sig, at

sådan var hun registreret i kirkens personre-

gister.

Kvinden havde taget sin mands efternavn,

men – troede hun – beholdt sit tidligere efter-

navn som mellemnavn. Hendes børn havde

fået begge navne, og tanken havde været, at

hun og børnene skulle hedde det samme. Hun

spurgte Ankestyrelsen, hvordan hun kunne få

sit mellemnavn registreret. Ankestyrelsen

svarede, at efter en ny navnelov kunne kvin-

den søge om at få sit tidligere efternavn som

rigtigt mellemnavn mod et gebyr.

Kvinden klagede til ombudsmanden over, at

hun skulle søge om at få det mellemnavn, hun

hele tiden havde troet, hun havde. Men om-

budsmanden havde tidligere undersøgt en

lignende klage og konstateret, at Ankesty-

relsens udlægning af navneloven var korrekt.

Svaret måtte blive det samme i denne sag, og

ombudsmanden afviste derfor at undersøge

klagen nærmere.

Ankestyrelsen er en af de myndigheder, som

ombudsmanden oftest er i kontakt med. I 2014

sendte ombudsmanden tæt ved 900 breve til

Ankestyrelsen.

Sag nr. 14/03799 og 14/03800

Under et tilsynsbesøg i et statsfængsel roste

ombudsmandens medarbejdere en manual om

vurdering af selvmordsfare og forebyggelse

af selvmordsadfærd, som fængslet havde ud-

arbejdet.

Da besøgsholdet næste dag besøgte et arrest-

hus i nærheden, foreslog de, at arresthuset

hentede inspiration fra den manual om selv-

mordsscreening, som var blevet udarbejdet i

statsfængslet. Arresthuset havde nemlig ikke

skriftlige retningslinjer om emnet.

Under sine tilsynsbesøg indsamler ombuds-

manden viden om ”bedste praksis” og deler den

med de relevante myndigheder, institutioner

og brugere. Videndeling kan foregå både ved

uformelle drøftelser og mere formelt i beret-

ninger og årsrapporter.

Sag nr. 14/01288

En borger spurgte ombudsmanden om myndig-

heders pligt til at svare borgerne i al alminde-

lighed.

Ombudsmanden svarede, at han ikke giver

generelle juridiske svar uden sammenhæng

med en konkret klage. Han tilføjede, at borge-

ren naturligvis var velkommen til at henvende

sig igen, hvis han ønskede at klage i en konkret

sag.

Rammerne for ombudsmandens arbejde er

fastsat i ombudsmandsloven. Kerneopgaven

er at behandle konkrete klager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/01211

Et taxinævn havde ikke begrundet sin afgø-

relse godt nok, mente en taxavognmand: Han

havde bl.a. klaget over en forhøjelse af plads-

lejen hos det bestillingskontor, han var tilknyt-

tet. Han var utilfreds med bestillingskontorets

forklaring om store ekstraudgifter og ville have

adgang til at gennemgå bogføringen bag regn-

skaberne, men bestillingskontoret afslog.

Ombudsmanden sendte vognmandens klage

til taxinævnet. I en uddybende begrundelse

skrev taxinævnet bl.a. til vognmanden, at en

revisionsundersøgelse var en alvorlig sag, som

krævede bestyrket mistanke om, at der var

foregået noget ulovligt. Det mente nævnet

ikke, der var mistanke om i denne sag.

I 2014 sendte ombudsmanden i 1.154 tilfælde

en klage videre til en myndighed, f.eks. for at

myndigheden kunne uddybe sin begrundelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

ESBJERG -SAGEN – SK ARP K RITIK

EF TER TILSY NSBESØG

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Mette Kildegaard Hansen

Fuldmægtig, Børnekontoret

En dag i april 2013 kørte en gruppe fra Ombudsmandens Børnekontor mod

Esbjerg for at tage på tilsynsbesøg på Børnecenter Døgn, som bl.a. er en døgn-

institution for anbragte børn og unge. Rejsen til Esbjerg skulle vise sig at blive

første skridt i børnekontorets hidtil mest omfangsrige sagskompleks. I to kri-

tiske redegørelser blev alvorlige problemer med behandlingen af udsatte børn

afdækket – både før og efter anbringelsen af børnene uden for hjemmet. Be-

søget fik også ombudsmanden til at komme med synspunkter om, hvor længe

akutanbragte børn skal vente på en afklaring af deres fremtid.

Besøgsholdet bestod af kontorchefen for Børnekontoret, kontorets børnepsy-

kolog og en fuldmægtig. Valget af Børnecenter Døgn i Esbjerg var tilfældigt.

Vi havde planlagt et tilsynsbesøg hos en plejefamilie i Tønder og ville aflægge

endnu et besøg inden for en rimelig afstand.

Valget af en institution i Esbjerg havde altså ingen sammenhæng med Anke-

styrelsens kritik i oktober 2012 af sagsbehandlingen på børneområdet i Esbjerg

Kommune.

GRUNDIGE FORBEREDELSER

Børnecenter Døgn varetager Esbjerg Kommunes tilbud til udsatte børn og

deres familier. Børnecentret består af både dag- og døgnafdelinger og er belig-

gende på forskellige adresser i Esbjerg Kommune. Vores besøg omfattede et

opvækstmiljø, det vil sige en særskilt afdeling i et parcelhus, hvor børn typisk

anbringes med henblik på at skulle bo der barndommen ud. Derudover omfat-

tede besøget Nordstjernen, der er Esbjerg Kommunes akut- og observationsin-

stitution. Nordstjernen var på tidspunktet for besøget normeret til at have otte

børn boende.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Forud for besøget havde vi skrevet til Børnecenter Døgn og Esbjerg Kommune

og varslet vores besøg. Vi bad i den forbindelse om en række dokumenter og op-

lysninger om institutionen generelt og om de børn, som boede på institutionen.

Vi bad bl.a. om oplysninger om den aktuelle beboersammensætning (køn, alder

og etnisk oprindelse), om det juridiske anbringelsesgrundlag, handleplaner og

udviklingsplaner for børnene, seneste kommunale tilsynsrapporter, retningslinjer

for og antal af magtanvendelser, vold og trusler, personalets uddannelse og an-

ciennitet samt om institutionens brug af vikarer.

Det er helt normalt, at vi beder om et så omfattende materiale. Det gør vi, fordi

vi mener, at det er vigtigt at møde op godt forberedte for at få mest muligt ud af

selve besøget. Vi kendte derfor allerede lidt til de børn, som vi eventuelt skulle

møde. Vi havde desuden forberedt os på, hvilke emner der var særligt vigtige at

spørge ind til under samtalerne med ledelsen og personalet. Derudover gav det

samlede materiale os et vist indblik i kommunens sagsbehandling i børnesagerne.

SVIGTET AF FORÆLDRE OG SYSTEM

Besøget gjorde stort indtryk på hele gruppen. Vi vidste ud fra det skriftlige

materiale, at flere af børnene havde voldsomme historier bag sig. Det blev også

bekræftet ved mødet med børnene og personalet på institutionen. Vi mødte

nogle børn, som i mange år havde været udsat for massivt omsorgssvigt fra

deres forældre. Børnene var blevet anbragt som følge af forældrenes misbrug,

psykiske lidelser mv.

Det viste sig desværre, at nogle af børnene derudover var blevet svigtet af kom-

munen. Materialet, som vi havde modtaget inden besøget, gav os således indsigt

i en kommunal sagsbehandling, som på flere punkter havde været mangelfuld.

Nogle af børnene var blevet svigtet af kommunen

forud

for anbringelsen, idet

kommunen, på trods af at den havde modtaget mange alvorlige underretninger

om forholdene i børnenes hjem, ikke havde grebet ind.

Nogle af børnene var blevet svigtet af kommunen

efter,

at de var blevet anbragt.

Disse børn havde således boet på akutinstitutionen i 1-2�½ år uden at få nogen

afklaring på, hvor de fremover skulle bo, gå i skole osv. Institutionen havde

tilmed været konstant overbelagt i en længere periode.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

ESBJERG-SAGEN – SKARP KRITIK EFTER TILSYNSBESØG

MÅLET VAR FOREBYGGELSE

På baggrund af de observationer, som vi gjorde før og under tilsynsbesøget,

besluttede vi at indlede en større undersøgelse. For det første bad vi Esbjerg

Kommune om at redegøre for, hvorfor nogle af børnene var blevet anbragt akut,

og vi bad kommunen om at redegøre for sagerne, fra kommunen første gang

modtog en underretning om børnene, til de blev anbragt. For det andet bad vi

kommunen om at redegøre for, hvorfor en række af børnene havde boet meget

længe på Nordstjernen. Vi bad i den forbindelse Esbjerg Kommune svare på,

hvor længe et barn højst bør opholde sig på en akutinstitution.

Vi bad også Esbjerg Kommune om at kommentere oplysningerne om, at der

i flere år havde været overbelægning på Nordstjernen, og at redegøre for, om

kommunen havde taget initiativer til fremover at undgå overbelægning.

Vi startede naturligvis undersøgelsen af hensyn til de enkelte børn. Vores af-

dækning kan være med til at give børnene vished om, at det, de har været udsat

for, ikke er i orden. Realiteten er dog, at de af børnenes problemer, som er nævnt

i ombudsmandens undersøgelse, enten var løst eller på vej til at blive løst, da

vi tog sagerne op. De børn, som kommunen først efter lang tid og mange

underretninger havde taget initiativ til at anbringe, var således blevet anbragt

uden for hjemmet. Og de børn, som havde boet på akutinstitutionen i en lang

periode, havde på tidspunktet for tilsynsbesøget fået lovning på at blive flyttet

til et varigt anbringelsessted inden for den nærmeste fremtid.

Derfor var den vægtigste grund til at rejse en større undersøgelse på eget initiativ

ønsket om at forebygge lignende fejl i fremtiden. Både i Esbjerg og i andre kom-

muner. Der er tale om fejl med store konsekvenser for de enkelte børn, som dog

potentielt også kan opstå i andre kommuner. Ved at tage sagerne op ønskede vi

at sætte fokus på vigtigheden af, at både Esbjerg og andre kommuner reagerer

hurtigt og korrekt, når de modtager underretninger, men også at de handler

hurtigt, når børn afventer afklaring på en akutinstitution.

I august 2013 modtog vi Esbjerg Kommunes svar på vores spørgsmål og de i alt

ca. 5.000 sider vedrørende de konkrete sager. Dermed kunne vi i børnekontoret

begynde arbejdet med at gennemgå materialet og lovgivningen og endelig udar-

bejde to større redegørelser.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

DET SVIGTEDE SØSKENDEPAR

Den 8. juli 2014 blev den første redegørelse offentliggjort med skarp kritik af,

at to socialt meget udsatte børn, et søskendepar, fik hjælp alt for sent. Ombuds-

manden kaldte i redegørelsen kommunens svigt ”fuldstændig uforsvarligt”.

På trods af 11 alvorlige underretninger fra blandt andre politi, skole og borgere,

som Esbjerg Kommune modtog i løbet af et år, tog kommunen ingen reelle

initiativer til at hjælpe søskendeparret. Børnene var på det tidspunkt, hvor kom-

munen modtog den første underretning, seks og otte år. Det fremgår af rede-

gørelsen, at kommunen bl.a. forsømte at lave en børnefaglig undersøgelse og

udarbejde en handleplan. Kommunen fik heller ikke iværksat frivillige hjælpe-

foranstaltninger eller anbragt børnene uden for hjemmet, som den burde. Først

da den ene af de to søskende, der i mellemtiden var blevet ni år gammel, blev

indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57, blev børnene akutanbragt

på Nordstjernen.

Ombudsmanden konkluderede, at kommunen havde tilsidesat de lovregler, der

skal beskytte børn og unge mod omsorgssvigt. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt

på, at Esbjerg Kommune skulle have været langt mere insisterende i forhold til

at få kontakt til børnenes mor, der på daværende tidspunkt havde forældremyn-

digheden over dem.

Den fulde redegørelse blev sendt til Esbjerg Kommunes borgmester. Ombuds-

manden orienterede desuden kommunalbestyrelsen, Folketingets Retsudvalg,

Folketingets Socialudvalg og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold om sagen.

En måned efter offentliggørelsen modtog ombudsmanden en redegørelse fra

Esbjerg Kommune. Kommunen redegjorde for de tiltag, som den med hjælp fra

Ankestyrelsens Task Force har iværksat for at sikre, at regler og retningslinjer

på børneområdet fremover overholdes. Ombudsmanden besluttede herefter at

afslutte sagen.

LANGE OPHOLD PÅ AKUTINSTITUTION

Den 2. februar 2015 blev den anden redegørelse efter tilsynsbesøget i Esbjerg

offentliggjort. Også i denne redegørelse udtalte ombudsmanden alvorlig kritik

af sagsbehandlingen i Esbjerg Kommune.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

ESBJERG-SAGEN – SKARP KRITIK EFTER TILSYNSBESØG

Ombudsmanden understregede vigtigheden af, at anbringelser på en akutinsti-

tution skal være så korte som muligt, selv om lovgivningen ikke indeholder

noget loft. Ombudsmanden skrev, at en akutinstitution bl.a. på grund af ophol-

dets midlertidige karakter ikke anses for at være det anbringelsessted, som på

sigt bedst kan imødekomme barnets behov. En kommune må derfor af hensyn

til barnets bedste hurtigst muligt træffe en afgørelse om eventuel videreanbrin-

gelse.

Der var samtidig skarp kritik af, at seks børn havde boet på Nordstjernen og

dermed afventet en afklaring af deres fremtid i 1-2�½ år. Ombudsmanden mente

endvidere, at det havde været ønskeligt, at Esbjerg Kommune på et tidligere

tidspunkt havde oprettet flere akutpladser, idet der i mindst halvandet år havde

været konstant overbelægning på Nordstjernen.

Da der var gået over halvandet år siden tilsynsbesøget i april 2013, blev Esbjerg

Kommune bedt om at oplyse, hvor længe de børn, der nu var på Nordstjernen,

havde boet der. Kommunen blev også spurgt, om der inden for det seneste år

havde været overbelægning på akutinstitutionen.

På grund af sagens alvor blev kommunalbestyrelsen, Folketingets Retsudvalg,

Folketingets Socialudvalg og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold også denne gang orienteret.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/04861

En medarbejder hos ombudsmanden fulgte

med fra sidelinjen, da en afghansk familie blev

tvangsudsendt af Danmark. Familien havde

fået afslag på opholdstilladelse og besked på

at forlade landet, og nu ventede far, mor og en

teenagesøn i et dansk asylcenter.

Tidligt en morgen mødte seks betjente op ved

asylcentret for i første omgang at køre fami-

lien til en institution for frihedsberøvede asyl-

ansøgere. Et par betjente gik ind for at hente

familien. Faren og sønnen accepterede uden

protest og begyndte at pakke. Men moren

nægtede, og selv om betjentene forsøgte at

berolige hende, blev hun gradvist mere opre-

vet. Enden på det blev, at hun måtte bæres

ned i den ventende politibil, hvor en kvinde-

lig betjent forsøgte at berolige hende. Betjen-

ten måtte ﬂere gange holde fast om moren, så

hun ikke kunne slå hovedet mod sæderne og

bilruden.

Små to uger senere blev familien udsendt til

Afghanistan, og igen var ombudsmandens

medarbejder med. Ombudsmanden havde

ingen bemærkninger til politiets håndtering

af udsendelsen.

Ombudsmanden fører tilsyn med politiets

tvangsmæssige udsendelser af udlændinge. Et

af formålene er at holde øje med, at det danske

politi ikke bruger mere magt end nødvendigt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/01605

Skolebiblioteket havde rykket mange gange

for, at en dreng i 2. klasse skulle aﬂevere nogle

bøger, han havde lånt. Nu var kommunen ble-

vet involveret og krævede erstatning for bø-

gerne, men drengens far mente ikke, at han

skulle holdes ansvarlig for de bøger, hans søn

lånte henne i skolen.

Faren bad ombudsmanden tage stilling til

erstatningsansvaret i sagen. Men ombuds-

manden tager normalt ikke stilling til erstat-

ningsspørgsmål og afviste også denne sag.

Det skyldes bl.a., at ombudsmanden ikke har

mulighed for at afhøre vidner og derfor har

svært ved at tage stilling til et eventuelt

erstatningsansvar.

Ombudsmandens sagsbehandling foregår

normalt på grundlag af skriftligt materiale

fra borgere og myndigheder.

Sag nr. 14/01839

En far var vred over, at hans ekshustru havde

taget børnene ud af deres friskole og nu ville

melde dem ind i en lokal folkeskole. Det oply-

ste han, da den lokale skole sendte ham en

høring om skoleskiftet. Af hensyn til børnene

foreslog skolelederen, at de blev ved med at

gå på friskolen, men det ønskede moren ikke.

Løsningen blev, at børnene blev optaget i den

lokale folkeskole.

Faren pegede på, at forældre skal være enige

om væsentlige beslutninger om deres børn,

når de har fælles forældremyndighed. Men

myndighederne skrev til ham, at da børnene

havde ret til undervisning, var der hjemmel i

folkeskoleloven til at optage dem i folkesko-

len i det skoledistrikt, hvor de havde bopæl,

hvis forældrene ikke var enige om en anden

løsning.

Ombudsmanden mente ikke, at han ville kunne

kritisere myndighedernes beslutning, og af-

sluttede derfor sagen uden at undersøge den

nærmere.

Hvis ombudsmanden ikke mener, der er udsigt

til, at han vil kunne komme med kritik eller hen-

stilling i en sag, kan han afslutte den uden at

bede myndighederne om en udtalelse.

Sag nr. 14/01717

En borger var utilfreds med, at kommunen hav-

de givet tilladelse til at udlede overﬂadevand

fra et regnvandsbassin i et vandløb nær hans

bolig. Han klagede til Natur- og Miljøklagenæv-

net over afgørelsen og over, at han ikke var

blevet partshørt. Det kostede 500 kroner i kla-

gegebyr, som han ville få retur, hvis han ﬁk ret

i sin klage.

Nævnet nåede frem til, at borgeren ikke hav-

de ret i sin klage over afgørelsen, men at det

var rigtigt, at han skulle have været partshørt.

Borgeren klagede nu til ombudsmanden og

bragte også klagegebyret op: ”Idet jeg har få-

et delvist medhold i, at jeg skulle have været

hørt, føler jeg nok, at jeg skulle have haft mine

500 kroner tilbage”, skrev han.

Ombudsmanden kunne ikke hjælpe borgeren

med klagen over selve afgørelsen, men bad

nævnet give borgeren en forklaring på spørgs-

målet om klagegebyret. Nævnet svarede, at

der var sket en fejl, og at pengene ville blive

betalt tilbage.

Det er gratis at klage til ombudsmanden, og

alle kan klage. I 2014 oprettede ombudsman-

den i alt 4.675 sager på baggrund af klager,

han havde modtaget.

Sag nr. 14/00564

Ankenævn for Dyrlæger dækkede over dyrlæ-

gens fejl, skrev en hundeejer til ombudsman-

den, da han ikke kunne få medhold i, at hans

hund var blevet fejlbehandlet. Det betød, at

hundeejeren ikke kunne få erstatning.

Hunden havde fået ætsningsskader i spiserø-

ret efter en operation, hvor den havde kastet

op under bedøvelsen. Hundeejeren mente, at

dyrlægen skulle have renset hundens hals og

svælg under operationen, men ankenævnet

var ikke enig i, at skaderne skyldtes en proce-

durefejl fra dyrlægens side.

Da Ankenævn for Dyrlæger er et privat nævn

og ikke en del af den offentlige forvaltning,

kunne ombudsmanden ikke behandle klagen.

Ombudsmanden behandler normalt kun klager

over den offentlige forvaltning.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMBUDSM A N DENS USY N LIG E H JÆLP

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Kirsten Talevski

Områdechef, Område 2

Siden 1955 har der hos ombudsmanden været opretholdt en forholdsvis skarp

sondring mellem på den ene side realitetsbehandlede sager og på den anden side

afviste sager.

Således fremgår det af denne beretning, at ombudsmanden i 2014 har afvist

mere end 85 pct. af sagerne. Det hører imidlertid med til billedet, at medarbej-

derne hos ombudsmanden også i disse sager faktisk ofte hjælper borgerne. Det

kan f.eks. være ved at sende klagen videre til klageinstansen på området eller

ved at sende den retur til den myndighed, der er klaget over, for at klageren kan

få en uddybende begrundelse for afgørelsen. Det kan også være, at vi hjælper

den, der har klaget, med at få myndigheden til at tage stilling til, om der kan

dispenseres fra en klagefrist, der ikke er overholdt. Eller vi kan hjælpe klageren

med at få fremhævet de vigtigste argumenter, så klagen fremstår mere tydeligt

for myndigheden.

Mange klagere, hvis sager bliver statistikført som afviste, får således reelt hjælp

hos ombudsmanden på forskellige måder. At betegne alle disse klagesager som

”afviste sager” kan således give et skævt billede af virkeligheden. Derfor har vi

besluttet at ændre denne lidt firkantede opdeling mellem ”realitetsbehandlede”

og ”afviste” sager fra og med årsberetningen for 2015.

REELT ENLIGE UNDER SAMME TAG

Et eksempel på en sag, hvor vi hjalp, men som figurerer under ”afviste sager”,

er en sag om et ældre ægtepar, der havde levet adskilt i mere end 20 år, idet

manden i 1989 var flyttet til Tyskland, hvor han endte med at bo hos og blive

plejet af ægteparrets datter. Begge ægtefæller fik pension beregnet som enlige

og dermed en højere pension, end de ville have fået som samboende.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Hustruen blev boende i Danmark, indtil hun i en meget høj alder blev dement.

På det tidspunkt besluttede hendes børn, at også hun skulle flytte til Tyskland

for at blive plejet af datteren. I marts 2010 flyttede hustruen derfor ind i det

samme hus, som hendes mand boede i. Begge ægtefæller var særdeles plejekræ-

vende og havde egne værelser i datterens hus.

Da de danske myndigheder opdagede, at ægteparret boede under samme tag,

blev deres pensioner sat ned, og myndighederne rejste et samlet krav om tilba-

gebetaling af mere end 165.000 kroner. Myndighederne mente, at ægtefællerne

nu ikke længere var enlige i pensionslovens forstand – for nu boede de jo igen

sammen og havde de fordele, som gifte og samlevende personer normalt har.

Da sagen kom til ombudsmanden, var situationen gået i hårdknude for familien,

idet ingen af sagerne var blevet behandlet af klageinstansen (Ankestyrelsen).

Børnene havde af forskellige grunde klaget for sent over afgørelsen om man-

dens pension, og i hustruens sag ville kommunen ikke anerkende, at børnene

kunne klage på hendes vegne.

Ombudsmanden kunne på dette tidspunkt af formelle grunde ikke tage stilling

til afgørelserne, men vi sørgede for at sætte sagerne på sporet. Ankestyrelsen

fik lejlighed til at tage stilling til, om styrelsen ville se bort fra klagefristen i

mandens sag. Hustruens sag blev sendt til Udbetaling Danmark som en klage,

og også den endte senere hos Ankestyrelsen.

I efteråret 2014 afgjorde Ankestyrelsen, at ægtefællerne fortsat var enlige i

pensionslovens forstand, også efter at hustruen var flyttet til Tyskland. Det

plejekrævende par havde heller ikke efter hustruens flytning de fordele, som

gifte og samlevende personer normalt har, og tilbagebetalingskravet blev

droppet.

KOMMUNEN SKULLE TRÆFFE AFGØRELSE

I en anden sag havde en bankuddannet mand ikke haft tilknytning til arbejds-

markedet siden 2007. I 2011 fik manden afslag på førtidspension, og et par år

senere gennemførte kommunen en fornyet vurdering af, om der var grundlag

for at indlede en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Kommunen forelagde sagen for sit tværfaglige rehabiliteringsteam, der kon-

kluderede, at der aktuelt ikke kunne peges på nogen arbejdsfunktioner, som

manden kunne udføre, men at det dog ikke kunne udelukkes, at manden på

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMBUDSMANDENS USYNLIGE HJÆLP

sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Om det var muligt, afhang dog

af, at manden ikke drak, og at han fulgte en misbrugsbehandling. Sagen blev

herefter sendt til kommunens jobcenter, hvor manden skulle møde op. Han fik

på forespørgsel at vide, at der alene forelå en

indstilling

fra kommunens rehabili-

teringsteam, og at kommunen ikke havde truffet en

afgørelse

i sagen, som kunne

påklages. Manden ønskede en afgørelse fra kommunen (et afslag), som han kunne

klage over. Men det var ikke så let at få.

Manden klagede så til ombudsmanden, som i første omgang henviste ham til at

skrive til borgmesteren. Svaret fra kommunen var, at manden ikke kunne klage

over teamets indstilling, og at han ikke ville modtage nærmere skriftlig doku-

mentation vedrørende dette.

Manden klagede igen til ombudsmanden, som overvejede, om kommunens

handlemåde måtte sidestilles med et formelt afslag på ressourceforløb, fleksjob

eller førtidspension. Ombudsmanden sendte herefter sagen til Ankestyrelsen,

der efterfølgende traf en principiel afgørelse i en lignende sag. Det er herefter

fastslået i principafgørelse 26-14, at kommunerne skal træffe afgørelse på bag-

grund af rehabiliteringsteamets indstilling – uanset om indstillingen er positiv

eller negativ i forhold til den pågældende.

Efterfølgende sørgede Ankestyrelsen for, at kommunen traf en afgørelse i mandens

sag.

VAR DER KLAGEADGANG ELLER EJ?

I et tredje eksempel på en ”afvist sag” modtog en kvinde kompensationsydelse,

da kommunen ikke kunne finde et seniorjob til hende. På et tidspunkt stoppede

kommunen kvindens ydelse, fordi hun ikke stod til rådighed for arbejdsmar-

kedet og af helbredsmæssige årsager ikke var i stand til at arbejde i normalt

omfang. Kommunen skrev til kvinden, at afgørelsen ikke kunne påklages til

Ankestyrelsen.

Hos ombudsmanden var vi ikke sikre på, om kommunen havde ret i sin afgø-

relse. Men vi kunne af formelle grunde ikke tage stilling hertil, for vi var heller

ikke sikre på, om det var rigtigt, at kommunens afgørelse ikke kunne påklages.

Vi sendte derfor kvindens klage videre til kommunen, som skulle revurdere sin

afgørelse. Hvis kommunen fastholdt afgørelsen, skulle kommunen sende klagen

videre til Ankestyrelsen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Kommunen fastholdt, at kvinden ikke kunne få kompensationsydelse, og at der

ikke var klageadgang, men sendte – som ombudsmanden havde bedt om – sagen

videre til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen kunne påkla-

ges, og slog ovenikøbet fast, at kvinden fortsat kunne få kompensationsydelse,

selv om hun af helbredsmæssige årsager ikke længere var i stand til at arbejde i

normalt omfang.

Hjælpemuligheder i ”afviste sager”

Ombudsmanden opretter hvert år omkring

5.000 sager. Selv om mange sager bliver

statistik ført som afviste sager, hjælper

ombudsmanden ofte også borgerne i disse

sager. Det kan ske på mange måder.

Hjælpen kan bestå i

- at sende klagen videre til den rigtige myn-

dighed

- at hjælpe borgeren med at få en uddybende

begrundelse for en afgørelse

- at få myndigheden til at tage stilling til, om

der kan dispenseres fra en klagefrist

- at få fremhævet de vigtigste argumenter

for klagen i forbindelse med en videresen-

delse af klagen

- at kontakte myndigheden for at ﬁnde

ud af, hvor borgerens sag er i ”systemet”,

hvad borgerens sag venter på, eller hvor-

når myndigheden forventer at træffe

afgørelse

- at vejlede borgeren om, hvorvidt der er

andre muligheder for hjælp i sagen

- at give borgeren mulighed for at drøfte

sagen telefonisk med en af ombuds-

mandens jurister.

NY STATISTIK I 2015

Alle tre sager er rubriceret i ombudsmandens statistik som afviste sager. Bag-

grunden er, at ombudsmanden på det tidspunkt af formelle grunde ikke kunne

tage stilling til de grundlæggende afgørelser i sagerne: om det ældre ægtepar

skulle have en lavere pension og tilbagebetale de mange penge, om kommunen

skulle give den tidligere bankmand en afgørelse, der kunne påklages, og om

kvinden (fortsat) kunne få sin kompensationsydelse. Før ombudsmanden kan

komme på banen i forhold til disse spørgsmål, kræver det, at den øverste admi-

nistrative myndighed på området, her Ankestyrelsen, har truffet afgørelse.

Det følger af ombudsmandslovens § 14.

Men da klagerne havnede på ombudsmandens bord, gav de anledning til en

vis juridisk undren, og vi kunne alligevel hjælpe de pågældende med at få pro-

blemerne frem i lyset og få sagerne det rigtige sted hen. Her blev problemerne

i alle tre tilfælde løst til gavn for borgerne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

OMBUDSMANDENS USYNLIGE HJÆLP

Som eksemplerne viser, harmonerer den skarpe sondring mellem realitetsbe-

handlede sager og afviste sager ikke altid særligt godt med virkeligheden, bl.a.

fordi ombudsmanden også intervenerer i såkaldte afviste sager.

Vi har derfor besluttet at ændre statistiksystemet fra og med årsberetningen

for 2015 og opsplitte sagerne i tre hovedgrupper i stedet for de velkendte to.

Den nye statistik vil herefter have følgende hovedgrupper:

- Undersøgelser

- Anden form for behandling og hjælp til borgerne

- Afvisninger af formelle grunde.

Sager som de tre ovennævnte, hvor ombudsmanden intervenerer, vil fremover

blive statistikført under hovedgruppen ”Anden form for behandling og hjælp

til borgerne”.

Under hovedgruppen ”Afvisninger af formelle grunde” falder bl.a. klager over

myndigheder, som ombudsmanden ikke er kompetent over for, og klager, som

er forældede.

Hovedgruppen ”Undersøgelser” vil bestå af sager, hvor ombudsmanden har

foretaget forskellige undersøgelser og vurderinger, herunder de sager, hvor

ombudsmanden har foretaget en tilbundsgående undersøgelse med forud-

gående høring af de involverede myndigheder.

Forhåbentlig vil de nye kategorier give et mere dækkende og tidssvarende billede

af ombudsmandens behandling af de omkring 5.000 årlige sager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/00559

En borger var med egne ord desperat, da en

myndighed efter mere end halvandet år stadig

ikke havde svaret på en klage fra hende.

Borgeren havde i juli 2012 klaget til den davæ-

rende Styrelse for Videregående Uddannelser

og Uddannelsesstøtte over et krav om tilba-

gebetaling af SU, og styrelsen havde fastholdt

kravet. Så bad borgeren styrelsen om, at An-

kenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-

ninger behandlede klagen. I november 2013

rykkede hun styrelsen for svar. I december kla-

gede hun til det daværende Ministerium for

Forskning, Innovation og Videregående Uddan-

nelser, som videresendte klagen til styrelsen.

I februar 2014 klagede borgeren til ombuds-

manden, som i marts ﬁk at vide af styrelsen,

at sagen endnu ikke var færdigbehandlet. Om-

budsmanden bad ministeriet tage sig af sagen.

Ministeriet fandt ud af, at borgerens klage fra

juli 2012 først var blevet sendt til ankenævnet

i marts 2014. Ministeriet skrev til borgeren, at

der var sket en klar sagsbehandlingsfejl, og at

behandlingen af hendes sag ikke stemte over-

ens med god forvaltningsskik.

Principperne for god forvaltningsskik er bl.a.

et resultat af ombudsmandens udtalelser. God

forvaltningsskik kan f.eks. være, at myndighe-

derne besvarer borgernes henvendelser inden

for en rimelig tid, har orden i deres sager og

behandler borgerne korrekt og høﬂigt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/02038

Sag nr. 14/02557

Pressen summede af rygter om, at statsmini-

steren var blandt kandidaterne til en af de tun-

geste poster i EU – men da en journalist bad

om aktindsigt i Statsministeriets eventuelle

dokumenter om emnet, ville ministeriet ikke

afsløre, om der fandtes sådanne dokumenter.

Ombudsmanden afviste at undersøge journa-

listens klage over afslaget: Statsministeriet

havde lov til at holde oplysninger hemmelige

for at beskytte Danmarks udenrigspolitiske

interesser. Desuden var det i helt særlige til-

fælde i orden at hemmeligholde, om der fand-

tes dokumenter om et bestemt emne: I denne

sag ville en bekræftelse af, at dokumenterne

fandtes, kunne opfattes som en reel bekræf-

telse af, at statsministeren søgte jobbet. Mens

en afkræftelse ville betyde, at hvis ministeriet

i senere sager

ikke

afkræftede – men i stedet

f.eks. afslog at be- eller afkræfte – sådanne

dokumenters eksistens, ville det blive opfat-

tet som en reel bekræftelse.

I 2014 åbnede Justitsministeriet Offentligheds-

portalen – en webportal, som bl.a. giver adgang

til nogle af ombudsmandens udtalelser om

offentlighedsloven i anonymiseret form. Her-

iblandt udtalelsen i denne sag.

Da medarbejdere fra ombudsmandens tilsyns-

afdeling var på rundgang i et lukket psykiatrisk

afsnit, overrakte en patient dem et brev og bad

om, at ombudsmanden behandlede det som en

klage. Klagen handlede bl.a. om, at patienten

var blevet indlagt mod sin vilje.

Efter tilsynsbesøget skrev ombudsmanden

til patienten, at hun først skulle klage til Det

Psykiatriske Patientklagenævn. Klagenævnets

afgørelse om tvangsindlæggelsen kunne hun

eventuelt gå i retten med.

Ombudsmanden skrev også, at han efter fast

praksis ikke behandler sager, når der – som her

– er særlig let adgang til at få sagen prøvet ved

en domstol.

Inden medarbejdere fra ombudsmandens til-

synsafdeling kommer på tilsynsbesøg i en in-

stitution, får brugerne af institutionen tilbud

om en planlagt samtale med ombudsmandens

medarbejdere under besøget. Der er dog ofte

også tid til en spontan snak med brugerne,

f.eks. under rundgangen.

Sag nr. 14/02937

Sag nr. 14/02544

Da Institut for Menneskerettigheder ﬁk besøg

af en gruppe kommissærer fra menneskeret-

tighedskommissionen i Zimbabwe, havde

kommissionen lige fået mandat som landets

ombudsmand. Instituttet foreslog derfor et

besøg hos den danske ombudsmand.

De 10 kommissærer blev modtaget af en af

ombudsmandens medarbejdere, som fortalte

om den danske ombudsmands arbejde og der-

efter gav bolden op til spørgsmål og diskus-

sion. Gæsterne ville bl.a. gerne diskutere,

hvordan en ombudsmand bevarer sin uafhæn-

gighed og undgår at blive politisk. Lidt drillende

spurgte de også, hvorfor der endnu ikke har

været en kvindelig ombudsmand i Danmark.

Hvert år åbner ombudsmandens kontor dørene

for mange gæster fra både Danmark og udlandet.

En lokal græsrodsbevægelse var utilfreds med

planerne for en ny motorvej. Transportministeren

havde aftalt med dele af Folketingets Trans-

portudvalg, at motorvejen skulle anlægges syd

om en landsby, ikke nord om. Ifølge græsrods-

bevægelsen var det ikke kun de lokale borge-

re, men også Vejdirektoratet, som anbefalede,

at motorvejen blev anlagt nord om byen. Græs-

rodsbevægelsen skrev til ombudsmanden for

at spørge, om politikerne havde ”ret til at træffe

så tåbelig en beslutning”.

Ombudsmanden svarede, at motorvejes geo-

graﬁske placering bliver fastlagt ved lov. Da

ombudsmanden ikke kan behandle lovgivnings-

politiske spørgsmål, måtte han afvise sagen.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over

Folketinget. Det gælder både enkelte folketings-

medlemmer, folketingsudvalg og love, som Folke-

tinget vedtager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TÅ LT OPHOLD – BAG OM SAGEN

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

Morten Engberg

Afdelingschef, Tilsynsafdelingen

Ombudsmanden foretager regelmæssigt tilsynsbesøg på institutioner, hvor

mennesker er frihedsberøvede, for at sikre, at de bor under ordentlige og

værdige forhold. Det gælder f.eks. indsatte i fængsler, patienter på lukkede

psykiatriske afdelinger og børn, der er anbragt uden for hjemmet.

I mange tilsynsbesøg er det ikke kun ombudsmanden og hans medarbejdere,

som deltager. Ombudsmanden har et nært samarbejde med DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder i forbindelse

med tilsynsbesøgene, og derfor deltager de to organisationer ofte i disse besøg.

Der var således ikke noget usædvanligt ved, at ombudsmanden sammen med

repræsentanter for de to organisationer i 2014 besøgte Center Sandholm for at

se på forholdene for personer på tålt ophold. Men sagen rørte ved meget føl-

somme og omdiskuterede spørgsmål, og det kom til at præge ombudsmandens

redegørelse.

Personer på tålt ophold i Center Sandholm er underlagt en række særlige

begrænsninger. De har pligt til at bo i centeret (en del af dem på to- eller

tremandsværelser), de har pligt til at melde sig hos politiet (typisk dagligt),

de må ikke tage lønnet arbejde, de modtager et meget lille beløb i lomme-

penge (højst ca. 31 kr. om dagen), og de har i realiteten ikke mulighed for

selv at lave mad, men får spisebilletter til kantinen i centeret.

Der er ikke nogen grænse for, hvor længe en person kan være på tålt ophold,

og opholdet kan i princippet være på ubegrænset tid. I modsætning til f.eks.

langt de fleste indsatte i fængsler har personer på tålt ophold således ikke mu-

lighed for at indrette sig på, at deres situation skal vare en bestemt tid, og på

den måde se frem imod en grundlæggende normalisering af deres tilværelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Statistikken bekræfter da også, at tålt ophold kan være meget langvarigt. I 2014

boede der f.eks. 3 personer i Center Sandholm, som havde været på tålt ophold

i mere end 10 år, og 12 personer, som havde været på tålt ophold i 5-10 år. Før i

tiden var der ganske få personer på tålt ophold i Danmark, men tallet er steget

de senere år. I 2002 var der således 17 personer på tålt ophold, mens det i 2014

var 67 personer.

Formålet med tilsynsbesøget var at få et indtryk af forholdene for personer på

tålt ophold og vurdere, om disse forhold strider mod f.eks. FN’s Torturkonven-

tion eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Formålet var også

at vurdere, om forholdene strider mod det, som ombudsmandsloven kalder

”almenmenneskelige og humanitære synspunkter”.

Hvem er på tålt ophold?

Personer på tålt ophold bor i Danmark, selv

om de ikke har ret til at opholde sig i landet.

Der er forskellige grunde til, at de ikke har

ret til at opholde sig i Danmark: Nogle er

udelukket fra at få asyl i Danmark, fordi

de er udvist og har fået et indrejseforbud

på grund af kriminalitet, der er begået i

Danmark. Der er også en gruppe, som er

udelukket fra at få asyl, f.eks. fordi der er

alvorlig grund til at antage, at de har begået

en alvorlig ikke-politisk forbrydelse i ud-

landet. Desuden er der nogle ganske få per-

soner, som er på tålt ophold, fordi de anses

for at være en fare for statens sikkerhed.

Grunden til, at disse personer bor i Danmark,

er, at det ville være ulovligt at sende dem

ud af landet. De er omfattet af en bestem-

melse i udlændingeloven, hvorefter det er

forbudt at sende mennesker til et andet

land, hvor de risikerer dødsstraf eller at

blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf.

Efter denne regel er det også forbudt at

sende mennesker til et land, hvor de ikke

er beskyttet mod at blive videresendt til

et andet land, hvor de kan risikere noget

sådant.

EN JURIDISK UDFORDRING

Undersøgelsen rejste flere juridiske problemstillinger. I første række måtte vi

vurdere, om forholdene for personer på tålt ophold i Center Sandholm er i strid

med FN’s Torturkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Det er fastsat i disse konventioner, at ingen må underkastes tortur og ej heller

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Efter at have holdt de generelle forhold i Sandholm op mod konventionerne

kom vi dog frem til, at konventionerne ikke bliver overtrådt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

TÅLT OPHOLD – BAG OM SAGEN

Vores opgave var imidlertid som nævnt også at vurdere forholdene ud fra

”almenmenneskelige og humanitære synspunkter”, som det hedder i ombuds-

mandsloven. Denne vurdering er i sagens natur bredere, end når ombudsman-

den til daglig forholder sig til, om f.eks. et ministerium har givet aktindsigt

efter reglerne.

Ombudsmanden har vurderet mange tidligere sager ud fra ”almenmenneskelige

og humanitære synspunkter”, men forholdene for personer på tålt ophold i

Center Sandholm adskiller sig på flere punkter væsentligt fra, hvad vi har set

tidligere.

Vi foretog derfor en gennemgang af alle enkeltelementerne i ordningen.

Vi vurderede, hvordan ordningen generelt påvirker personer på tålt ophold.

Og vi vurderede betydningen af, at ordningen er tidsubestemt. I den forbin-

delse noterede vi os, at Dansk Røde Kors – som driver Center Sandholm –

selv beskrev fællestræk hos personer på tålt ophold i form af bl.a. aftagende

ressourcer, misbrug og isolation. Og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur

talte på lægefagligt grundlag bl.a. om ”klare tegn på svær psykisk belastning”.

POLITISKE SPØRGSMÅL

En anden vigtig overvejelse var, at forholdene for personer på tålt ophold delvis

er fastlagt i selve udlændingeloven. Det er ikke ombudsmandens opgave at tage

stilling til f.eks. rimeligheden af lovgivning vedtaget af Folketinget, og det

gjorde vi naturligvis heller ikke i denne sag. Men vi kunne på den anden side

ikke – som det efter ombudsmandsloven er vores opgave – vurdere forholdene

for personer på tålt ophold uden at inddrage formålet med lovgivningen for

denne persongruppe.

Ombudsmanden pegede i sin redegørelse på, at gruppen af personer på tålt

ophold er sammensat. Derfor gør hensynene bag lovgivningen sig i realiteten

også gældende med meget forskellig styrke. Et af formålene med tålt ophold er

f.eks. at kunne finde en person hurtigt, hvis personen skal udsendes. Men hvis

der ikke er nogen udsigt til, at personen kan sendes ud af Danmark, må dette

hensyn veje mindre tungt, end hvis personen kommer fra et land, hvor der er

udsigt til hjemsendelse. Som et andet eksempel pegede ombudsmanden på, at

hensynet til national sikkerhed og offentlig orden synes at gøre sig forskelligt

gældende, afhængig af om den pågældende anses for en fare for statens sikkerhed

eller ”blot” har begået almindelig kriminalitet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Hvad udtalte ombudsmanden?

Det var ombudsmandens opfattelse, at de

samlede forhold for personer på tålt ophold

i Center Sandholm – sammenholdt med det

tidsubestemte aspekt – er meget belastende

og begrænsende for grundlæggende livsfø-

relse. De generelle forhold er dog ikke i strid

med forbuddet mod f.eks. nedværdigende

behandling i FN’s Torturkonvention og Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3. Ombudsmanden kunne imidlertid

ikke afvise, at den samlede virkning af de

begrænsninger, som personer på tålt ophold

i Center Sandholm er underlagt, med tiden i

konkrete tilfælde kan føre til, at forholdene

må anses for at krænke konventionerne.

Det var samtidig ombudsmandens opfat-

telse, at der er grund til, at de ansvarlige

myndigheder mere samlet gennemtænker, i

hvilket omfang det – bl.a. ud fra de hensyn,

som den relevante lovgivning bygger på – på

alle punkter er nødvendigt at opretholde

så samlet set belastende og begrænsende

livsvilkår, som der på nuværende tidspunkt

er tale om. Ombudsmandens opfattelse

var baseret på de ”almenmenneskelige og

humanitære synspunkter”, som han efter

ombudsmandsloven skal inddrage.

FOB 2014-42.

PARTER MED FORSKELLIGT MANDAT

Efter tilsynsbesøget i Center Sandholm blev der arbejdet på højtryk på at fore-

tage de nødvendige vurderinger, men i lige så høj grad på at formulere konklu-

sionerne så præcist som muligt, så de ikke gav anledning til misforståelser.

I dette arbejde var det en fordel for os, at vi kunne samarbejde med DIGNITY

– Dansk Institut Mod Tortur og Institut for Menneskerettigheder. DIGNITY

har en omfattende lægefaglig viden og et indgående kendskab til bekæmpelse af

tortur mv., og Institut for Menneskerettigheder har stor ekspertise inden for det

menneskeretlige felt.

Danmark har tiltrådt en tillægsprotokol til FN’s Torturkonvention, hvor det

er fastsat, at der i hvert land skal udpeges et organ til at føre tilsyn med, at

torturkonventionen ikke bliver overtrådt. I Danmark udføres denne opgave

af ombudsmanden i tæt samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

DIGNITY er en privat interesseorganisation, der fokuserer på bekæmpelse af

tortur, og Institut for Menneskerettigheder er en offentlig organisation, som har

til opgave at fremme menneskerettighederne. Det er vores vurdering, at samar-

bejdet har styrket ombudsmandens tilsynsarbejde, fordi det har givet mulighed

for at anvende den særlige ekspertise, som de to organisationer besidder.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

TÅLT OPHOLD – BAG OM SAGEN

OMBUDSMANDENS OPGAVE

Ombudsmanden skrev i sin redegørelse, at ”der er grund til mere samlet at gennem-

tænke, i hvilket omfang det – bl.a. ud fra de hensyn, som den relevante lovgiv-

ning bygger på – på alle punkter er nødvendigt at opretholde så samlet set bela-

stende og begrænsende livsvilkår, som der på nuværende tidspunkt er tale om”.

Det er forholdsvis sjældent, at ombudsmanden på denne måde opfordrer til, at

en ordning, som delvist er fastlagt ved lov, bliver overvejet igen. Hertil kom, at

sagen drejer sig om et emne, som er meget omdiskuteret politisk. Men ombuds-

manden udførte dybest set blot den opgave, som han er pålagt ved ombuds-

mandsloven: at føre tilsyn med forholdene for mennesker, der er frihedsberø-

vede, og fremsætte sin opfattelse af sagen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN I TAL

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

AFSLUTTEDE TILSYNSSAGER I 2014

9 sager

uden bemærkninger

11 sager

med kritik og/eller henstilling

I alt

95 sager*

*Hovedparten er sager om

tilsynsbesøg gennemført

i 2013 eller tidligere.

75 sager

med anbefalinger mv.

På voksenområdet afsluttede ombudsmanden desuden:

21 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på

eget initiativ. Ingen sager førte til kritik.

48 sager om selvmordsforsøg, dødsfald mv. i kriminalforsorgens institutioner.

Der blev givet kritik i 1 sag.

På børneområdet afsluttede ombudsmanden desuden:

10 sager med tilknytning til tilsynsområdet, som ombudsmanden havde rejst på

eget initiativ. 5 sager førte til kritik.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

NYE TILSYNSBESØG I 2014

Voksenområdet

Der blev aﬂagt tilsynsbesøg i 22 forskellige institutioner. I nogle tilfælde

besøgte ombudsmanden ﬂere selvstændige afdelinger i samme institution.

1 besøg var uvarslet (Lavendelvej, Viborg).

I 14 besøg deltog DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

I 4 besøg deltog Institut for Menneskerettigheder.

Der blev holdt 129 samtaler med brugere (indsatte, patienter, beboere mﬂ.).

Der blev holdt 5 møder med udenlandske ombudsmænd med dialog og

erfaringsudveksling om OPCAT-arbejdet.

Børneområdet

Der blev aﬂagt tilsynsbesøg i 11 forskellige institutioner. I en del tilfælde besøgte

ombudsmanden ﬂere selvstændige afdelinger i samme institution.

1 besøg var uvarslet (Kanonen, Hinnerup).

I 1 besøg deltog DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

Der blev holdt 46 samtaler med børn/unge.

Ombudsmanden holdt møder med repræsentanter for FN’s Underkomite til

Forebyggelse af Tortur og Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur

mv. om OPCAT-arbejdet både på børne- og voksenområdet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSY N

VOKSENOMR Å DE T

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG I 2014

Dato

17. februar

Institution

Børsholt, Sindal

Type og målgruppe

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykisk

lidelse

Botilbud for voksne med psykisk lidelse

Botilbud for udviklingshæmmede ældre og et

enkeltmandsprojekt med socialpædagogisk

behandling

Et specialcenter for asylansøgere med særlige

behov og en afdeling for kvinder med og uden børn

Institution under kriminalforsorgen, der huser

blandt andre beboere under udslusning eller i

alternativ afsoning

To sengeafsnit for psykiatriske og retspsykiatriske

patienter

Botilbud for voksne med en indgribende

sindslidelse

Særlig arrestafdeling for blandt andre negativt

stærke indsatte

To psykiatriske sengeafsnit til blandt andre akutte

og retspsykiatriske patienter

To retspsykiatriske sengeafsnit navnlig for

patienter med dom til anbringelse eller behandling

To sengeafsnit for psykiatriske og retspsykiatriske

patienter

18. februar

20. februar

Vendelbo, Vrå

Ebberød, Birkerød

26. februar

Kongelunden, Dragør

5. marts

Pensionen Avedøre, afdeling Kastanienborg,

Hvidovre

10. marts

Randers Psykiatriske Afdeling

11. marts

Lavendelvej, Viborg

27. marts

Politigårdens Fængsel, København

9. april

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien

10. april

Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien

8. maj

Psykiatrisk Center Frederiksberg

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Dato

7.-9. maj

Institution

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart

og Odense

Solvang, Kirke Hyllinge

Type og målgruppe

Fem retspsykiatriske sengeafsnit for patienter

med f.eks. dom til anbringelse eller behandling

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med f.eks.

psykiatrisk lidelse

Retspsykiatrisk sengeafdeling for patienter, hvor

den psykiske lidelse og den retlige foranstaltning

er komplekse og kræver særlig ekspertise

To sengeafsnit for psykiatriske og retspsykiatriske

patienter

To sengeafsnit for psykiatriske og retspsykiatriske

patienter

Navnlig for personer, som ikke kan tage vare på sig

selv, fordi de er berusede, og som politiet træffer i

en farlig situation

Socialpsykiatrisk botilbud for voksne med psykisk

lidelse

Personer, som i længere tid har været på tålt

ophold i Center Sandholm

Tre afsnit i et lukket fængsel, herunder en særlig

arrestafdeling for blandt andre negativt stærke

indsatte

Arresthus, især for indsatte, der er varetægts-

fængslede, mens deres sag behandles

Sikringsafdelingen for f.eks. psykiatriske patienter

anbragt efter dom eller farlighedsdekret og to

retspsykiatriske sengeafsnit

21. maj

26.-27. maj

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde

11. juni

Psykiatrisk Center Hvidovre, Brøndby

17. juni

Psykiatrisk Center Bornholm, Rønne

18. juni

Detentionen i Rønne

26. juni

Johannes Hages Hus, Nivå

30. september

Center Sandholm, Birkerød

4. november

Statsfængslet i Nyborg

5. november

Arresthuset i Svendborg

26.-27.

november

Psykiatrien Region Sjælland, Nykøbing Sj.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

VOKSENOMRÅDET

EKSEMPLER PÅ VIGTIGE REAKTIONER I 2014

Mundtlige anbefalinger givet til institutionens ledelse

Forebyggelse af selvmord:

Nogle institutioner er blevet anbefalet at udarbejde en

instruks om, hvordan selvmord og selvmordsforsøg forebygges.

Vold og trusler:

Der er givet anbefaling om mere systematisk at følge udviklingen i

antal tilfælde af vold og trusler om vold.

Beskæftigelse og fritid:

Det er blevet anbefalet at sikre, at brugerne tilbydes

mindst samme tid udendørs som foreskrevet i de europæiske fængselsregler.

Langvarig ﬁksering:

En institution er blevet anbefalet fremover at have mere fokus

på statistikken for tvangsﬁksering i mere end 48 timer.

Statistik:

Det er blevet anbefalet, at institutionen løbende udarbejder og aktivt

anvender statistik om anvendelsen af tvang på afsnitsniveau. Hensigten er at

give ledelsen information om mønstre i og årsager til udført tvang for at gøre det

muligt at nedbringe tvang.

Vejledning:

Nogle institutioner er blevet anbefalet at skærpe fokus på, at brugerne

får klagevejledning og får udleveret skriftlig vejledning. Hensigten er at sikre, at

brugerne bliver behørigt vejledt.

Rettigheder:

Der er givet anbefaling om at være opmærksom på muligheden for

instruktion af personale gennem brug af huske-/tjeklister. På den måde kan insti-

tutionen sikre, at brugernes rettigheder varetages.

Dokumentation:

Nogle institutioner er blevet anbefalet at skærpe fokus på udfyl-

delsen af detentionsrapporter og tvangsprotokoller.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Opfølgningsbesøg

Indgreb over for indsatte:

Efter et tilsynsbesøg i Politigårdens Fængsel spurgte

ombudsmanden, om der var behov for at formalisere beslutninger om forhøjet

sikkerhedsniveau for visse indsatte – beslutninger, som efter det oplyste umid-

delbart ﬁk konsekvenser for de indsattes muligheder for aktiviteter og/eller social

kontakt. Disse indsatte behandles nu som udelukket fra fællesskab, og ombuds-

manden fulgte op på dette gennem et nyt besøg.

Personer på tålt ophold:

Ombudsmanden havde brug for at følge op på et tilsyns-

besøg i Center Sandholm, personer på tålt ophold, gennem et nyt besøg samme

sted. Målgruppen for opfølgningsbesøget var personer, som i længere tid havde

været på tålt ophold i Center Sandholm. FOB 2014-42.

Drøftelser med centrale myndigheder

Utilsigtede hændelser:

På det årlige møde med Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse spurgte ombudsmanden, hvorfor sundhedspersonalet i f.eks. kriminalfor-

sorgen og asylcentre ikke skal indberette utilsigtede hændelser ligesom personale

i resten af sundhedssektoren. En utilsigtet hændelse kan f.eks. være fejl i forbin-

delse med medicinering. Ministeriet vil undersøge spørgsmålet.

Standardhusorden:

Gennem tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombuds-

manden opmærksom på, at der er stor forskel på indholdet af regler i afdelin-

gernes husordner, og at der kan være tvivl om hjemmelen til ﬂere af reglerne. På

det årlige møde spurgte ombudsmanden Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,

om det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde en vejledende standardhusorden.

Ministeriet vil overveje dette.

Feedback på tvangsprotokoller:

Brug af tvang på psykiatriske afdelinger skal

skrives ind i afdelingens tvangsprotokol, og tvangsprotokollens oplysninger skal

indberettes til Sundhedsstyrelsen. Under tilsynsbesøg ﬁk ombudsmanden oplyst,

at afdelingerne ikke ﬁk feedback fra Sundhedsstyrelsen på indberetningerne, og

han tog det op over for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministeriet vil tale

med styrelsen om det.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

VOKSENOMRÅDET

Sager rejst på eget initiativ og høringer

Dementes rettigheder:

Ombudsmanden rejste en sag om brug af særlige dør-

åbnere i forlængelse af et besøg i et botilbud for blandt andre demente. Botil-

buddet brugte de særlige døråbnere i en periode uden at have fået lov af kom-

munen. Da kommunen senere godkendte døråbnerne, meddelte kommunen ikke

afgørelsen til nogen. Sagen blev afsluttet med kritik. FOB 2014-2.

Psykisk syge indsatte:

Efter to tilsynsbesøg på Vestre Fængsels hospitalsafdeling,

Vestre Hospital, har myndighederne nu besluttet at tage forskellige initiativer for

at forbedre forholdene for psykisk syge indsatte – f.eks. at ansætte en områ-

deleder, som skal sikre, at de indsatte bliver aktiveret, at der bliver etableret et

multirum og eventuelt et terapirum, samt at personalet bliver efteruddannet.

Ombudsmanden har bedt om underretning for at følge processen.

Overførsel til psykiatrisk afdeling:

Ombudsmanden har rejst en sag over for Direk-

toratet for Kriminalforsorgen, Region Hovedstaden og anklagemyndigheden om en

indsat med alvorlig psykisk sygdom, som ventede længe på at blive overført til en

psykiatrisk afdeling. Sagen er uafsluttet.

Mindreårige og kvinder:

Tilsynsbesøg i ﬁre anstalter for domfældte i Grønland førte

til, at ombudsmanden spurgte Direktoratet for Kriminalforsorgen og Kriminalfor-

sorgen i Grønland om, hvordan personalet håndterer mindreårige og kvinder, som

opholder sig i anstalterne. Sagen er uafsluttet.

Rettigheder for detentionsanbragte:

Efter et tilsynsbesøg i en detention uden fast

bemanding i Grønland spurgte ombudsmanden Justitsministeriet, Rigspolitiet og

Politimesteren i Grønland, om forholdene levede op til reglerne i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Sagen er uafsluttet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

TILSY N

BØ RNEOMR Å DET

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

GENNEMFØRTE TILSYNSBESØG I 2014

Dato

30. januar

Institution

Den socialpædagogiske

døgninstitution Sønderbro,

København

Type og målgruppe

Sikret døgninstitution for børn og unge, typisk i alderen 15-17 år,

der f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat eller som led i ungdoms-

sanktion

Intern skole

11. marts

Familieinstitutionen

Skovvænge, Rønnede

Den sikrede døgninstitution

Koglen, Stakroge

Dag- og døgnophold til socialt sårbare og dysfunktionelle familier

27. marts

Sikret døgninstitution for børn og unge, typisk i alderen 15-17 år,

der f.eks. er anbragt i varetægtssurrogat eller som led i ungdoms-

sanktion

Intern skole

29. april

Fonden Ulvskov, Odder

Opholdssted for unge i alderen 12-18 år med følelsesmæssige

og sociale problemer, som evt. har været udsat for omsorgssvigt

og evt. har en psykiatrisk diagnose

Socialpædagogisk opholdssted for unge i alderen 12-18 år med

psykiske og sociale problemer

Intern skole

30. april

Fonden Bryggergården,

Samsø

27. maj

Fonden Kanonen, Hinnerup

Socialpædagogisk opholdssted for unge i alderen 12-23 år med følel-

sesmæssige og sociale vanskeligheder samt psykiatriske diagnoser

Intern skole

2. september

Plejefamilie, Bornholms

Regionskommune

Plejefamilie, Bornholms

Regionskommune

Opholdsstedet Clemens,

Vordingborg, og Clemens

Gaarden, Lundby

Himmelbjerggården, Ry

Plejefamilie

3. september

Plejefamilie

24. september

Socialpædagogisk behandlingssted for børn i alderen 6-17 år med

emotionelle, adfærdsmæssige og sociale problemer

28. oktober

Behandlingshjem for børn, der har behov for et længerevarende

behandlingstilbud

Intern skole

29. oktober

Småskolen Christianshede,

Bording

Socialpædagogisk opholdssted for børn med sociale problemer og

tilpasningsvanskeligheder

Intern skole

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

EKSEMPLER PÅ VIGTIGE REAKTIONER I 2014

Mundtlige anbefalinger givet til institutionens ledelse

Magtanvendelse:

En række institutioner er blevet anbefalet at sikre, at medarbej-

derne får udleveret magtanvendelsesbekendtgørelsen, og at anbragte børn og

unge samt forældremyndighedens indehaver bliver bekendt med reglerne i magt-

anvendelsesbekendtgørelsen inklusiv reglerne om klageadgang. Der er også givet

anbefalinger om at registrere og indberette til opholdskommunen og socialtilsynet,

hvis en institution undersøger børnenes/de unges værelser. Det er desuden blevet

anbefalet at sørge for, at der bliver udarbejdet lister over genstande, som bliver

inddraget og tilbageholdt fra børn/unge, og at børnene/de unge får en kopi af listen.

Opfølgningsbesøg

Efter et besøg på opholdsstedet Fonden Kanonen udtalte ombudsmanden sig i ok-

tober 2013 om opholdsstedets brug af såkaldt reﬂeksionstid. Opfølgningsbesøget

havde bl.a. fokus på, om opholdsstedet fortsat brugte reﬂeksionstid i forhold til de

unge. Sagen er ikke afsluttet.

Sager rejst på eget initiativ og høringer

Magtanvendelse mv.:

Efter et besøg i den sikrede institution Koglen rejste ombuds-

manden på eget initiativ en sag om visse af Koglens tiltag for at hindre indsmugling

af bl.a. euforiserende stoffer i institutionen – f.eks. at vaske de unges tøj og ind-

drage deres jakker og sko. Herudover bad ombudsmanden myndighederne om at

redegøre nærmere for hjemmelen til at låse de unge inde på deres værelser. Sagen

er ikke afsluttet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

BØRNEOMRÅDET

Handleplaner:

Efter to tilsynsbesøg i plejefamilier rejste ombudsmanden på eget

initiativ tre sager om manglende eller mangelfulde handleplaner. Sagerne er af-

sluttet med kritik af kommunen.

Vold i plejefamilie:

Efter et tilsynsbesøg i en plejefamilie videreformidlede ombuds-

manden til Socialtilsynet, at det ene af plejebørnene havde fortalt, at hun havde

været udsat for vold i sin tidligere plejefamilie.

Interne skoler:

Efter et tilsynsbesøg på et privat opholdssted med intern skole

iværksatte ombudsmanden en undersøgelse af, om den interne skole levede op

til reglerne om minimumsstørrelse (antal elever), om eleverne modtog den under-

visning, de havde krav på, og om kommunen førte tilstrækkeligt tilsyn med skolen.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

Efter besøg på et andet privat opholdssted rejste ombudsmanden på eget initiativ

en sag om kommunens tilsyn med stedets interne skole. Sagen blev afsluttet med

kritik af kommunen for tilsynets hidtidige form og indhold.

Akut anbringelse:

Efter et tilsynsbesøg på en døgninstitution iværksatte ombuds-

manden en undersøgelse af, hvorfor nogle af børnene var blevet anbragt akut. En

af sagerne blev afsluttet med kritik. FOB 2014-19.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSY N

H A N DICA POMR Å DE T

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

Folketingets Ombudsmand følger efter anmodning fra Folketinget udviklingen

i ligebehandling af mennesker med handicap og foretager i den forbindelse bl.a.

tilsyn med den fysiske tilgængelighed for mennesker med handicap.

På disse tilsynsbesøg undersøger ombudsmandens medarbejdere, om de regler,

der skal sikre, at offentlige bygninger er tilgængelige for alle, overholdes. Om-

budsmandens medarbejdere har måleudstyr med for at tjekke, om eksempelvis

ramper for kørestolsbrugere har en hældningsgrad, som stemmer overens med

byggereglerne. En medarbejder hos ombudsmanden, som er kørestolsbruger,

deltager i tilsynsbesøgene.

Folketingets Ombudsmand samarbejder desuden med Institut for Menneske-

rettigheder og Det Centrale Handicapråd om at fremme, beskytte og overvåge

gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention.

GENNEMFØRTE TILGÆNGELIGHEDSINSPEKTIONER I 2014

Dato

12. juni

Institution

Rasteplads Antvorskov Nord

Type

Ubemandet rasteplads

– handicapfaciliteter

Ubemandet rasteplads

– handicapfaciliteter

Ubemandet rasteplads

– handicapfaciliteter

Uddannelsesinstitution

12. juni

Rasteplads Rønninge Nord

12. juni

Rasteplads Nørremark

13. juni

Rosborg Gymnasium & HF

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

HVAD FØRTE BESØGENE TIL?

Tilgængelighedsinspektionerne af motorvejsrastepladserne Antvorskov Nord,

Rønninge Nord og Nørremark førte til en række anbefalinger til Vejdirektoratet om

bl.a. skiltnings-, parkerings-, spise- og toiletforhold på de tre rastepladser. Vejdi-

rektoratet oplyste efterfølgende over for ombudsmanden, at direktoratet på eget

initiativ ville besigtige de øvrige motorvejsrastepladser på baggrund af ombuds-

mandens anbefalinger.

Tilgængelighedsinspektionen af Rosborg Gymnasium og HF førte til en række

anbefalinger om bl.a. adgangs- og parkeringsforhold, ligesom den førte til anbe -

falinger om markering af døre og andre glasfacader, om adgang til skolens gård-

arealer og scene, om indretning af gymnasiets auditorium samt om skiltning med

information om teleslynge.

I 2013 foretog ombudsmanden tilgængelighedsinspektioner af ﬁre afstemnings-

steder i to kommuner i forbindelse med kommunalvalget. Inspektionerne, der blev

afsluttet i 2014, førte bl.a. til anbefalinger om skiltnings-, parkerings-, adgangs- og

toiletforhold, ligesom de førte til anbefalinger om valglokalernes og stemmerum-

menes indretning og faciliteterne for de tilforordnede vælgere.

Ombudsmandens besøg førte desuden til, at en af involverede kommuner fandt

anledning til at foretage en mere generel gennemgang af samtlige valgsteder i

kommunen med udgangspunkt i ombudsmandens anbefalinger.

I 2013 foretog ombudsmanden desuden en tilgængelighedsinspektion af Rigs-

hospitalet. Inspektionen, der blev afsluttet i 2014, førte til anbefalinger om bl.a.

adgangs-, skiltnings- og toiletforhold.

Flere oplysninger om ombudsmandens arbejde med ligebehandling af mennesker

med handicap og ombudsmandens rapporter om tilgængelighedsinspektioner kan

ﬁndes på

ombudsmanden.dk/handicap.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSY N

T VA N GSU DSEN DELSER

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

Folketingets Ombudsmand fører tilsyn med Rigspolitiets tvangsmæssige ud-

sendelser af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark.

Ombudsmanden skal særligt påse, at udsendelserne sker med respekt for indi-

videt og uden unødig brug af magt. Ombudsmanden bedømmer således, om

politiet følger gældende ret – herunder EU-retten og internationale menneske-

rettighedskonventioner – og god forvaltningsskik.

Ombudsmandens tilsyn er især koncentreret om en række opmærksomhedsom-

råder: magtanvendelse, familiens enhed, udsatte grupper, forudgående kontakt

og information, sikkerhedsvurderingen, afbrudte udsendelser og udsendelses-

rapporten.

Som det fremgår af skemaet på de næste sider, har ombudsmanden i 2014 ikke

udtalt kritik af politiets arbejde. Udsendelserne foregik med respekt for indivi-

det og uden unødig magtanvendelse.

Vi har i 2014 derudover gennemlæst 1.074 udsendelsessager fra 2013 med henblik

på bl.a. at identificere alle sager med magtanvendelse. Ud af de 1.074 sager blev

49 sager udvalgt til nærmere gennemgang, heriblandt 30 sager, hvor det fremgik,

at der havde været brugt magt. Vi har konstateret, at dokumentationen i et mindre

antal af sagerne ikke lever op til de anbefalinger, som findes i de internationale

og nationale retningslinjer for tvangsmæssige udsendelser, og at politiet i visse

henseender ikke har fulgt den ulovbestemte retsgrundsætning om notatpligt.

Selv om dette også var konklusionen i forhold til gennemgangen af sagerne fra

2011 og 2012, er der i 2013 sket en forbedring af Rigspolitiets dokumentation

i forhold til de fleste fokusområder. Til forskel fra 2011 og 2012 er det i 2013 et

flertal af sager, som lever op til standarderne for dokumentation, og dermed er

det kun et mindre antal sager, som ikke indeholder en tilstrækkelig dokumenta-

tion i forhold til flere af fokusområderne.

Læs mere om ombudsmandens tilsyn med tvangsmæssige udsendelser på

ombudsmanden.dk/udsendelser.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

TILSYN MED TVANGSUDSENDELSER I 2014

Dato

28. januar

Destination

Nigeria (ledsaget)

Antal personer

Brug af magt?

Nej

Udsendelse gennemført?

20. februar

Tunesien (ledsaget)

Nej

13. marts

Serbien (ledsaget)

17. marts

Afghanistan (ledsaget)

Delvist

14. april

Tunesien (ledsaget)

Nej

5. maj

Afghanistan (ledsaget)

Nej

10. maj

Kosovo (ledsaget)

29. september

Egypten (ledsaget)

Nej

1) Udsendelse af udlændinge, der ikke udrejser frivilligt, kan enten ske ved en

påset udrejse,

hvor politiet

overvåger udrejsen af landet, f.eks. ombordstigning i et ﬂy eller på et skib, eller ved

ledsaget udrejse,

hvor politiet ledsager udlændingen ud af landet til udlændingens hjemland eller et tredjeland, hvor

udlændingen har ret til at opholde sig.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

TVANGSUDSENDELSER

Kommentarer

Tvangsudsendelsen var del af en såkaldt FRONTEX-udsendelse, der udgik fra Madrid til Lagos. FRONTEX-udsendelsen

blev ledet af Storbritannien med bistand fra de spanske myndigheder. Flyvningen fra Danmark til Madrid var organiseret i

samarbejde med svensk politi og foregik i et ﬂy, som svensk politi havde hyret til lejligheden. På ﬂyvningen til Lagos deltog

der sundhedsfagligt personale fra Storbritannien af hensyn til udlændingenes helbred og sikkerhed. Der blev undervejs

ikke brug for det sundhedsfaglige personale.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med forløbet,

fra politiet afhentede udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af plastikstrips, ﬁkseringsbælte og blød hjelm. Anvendelsen af

magt var nødvendig på grund af udlændingens voldsomme og selvskadende adfærd. Magtanvendelsen var proportional

og varede kun så længe, den var påkrævet.

Tvangsudsendelsen var en såkaldt chartret ﬂyvning, hvor politiet havde hyret et ﬂy til lejligheden. Ud over en tolk deltog

der en læge af hensyn til udlændingenes helbred og sikkerhed. I forbindelse med udsendelsen tilså lægen to af udlændin-

gene. Politiet anvendte magt i forhold til seks udlændinge. I de seks tilfælde havde magtanvendelsen form af fastholdelse

og brug af ﬁkseringsbælte, mens politiet i et tilfælde derudover også anvendte plastikstrips og blød hjelm. Magtanvendel-

serne var nødvendige på grund af udlændingenes adfærd. En af udsendelserne blev afbrudt ved ankomsten til Kabul, fordi

de afghanske myndigheder nægtede at lade en af udlændingene indrejse i Afghanistan.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med forløbet,

fra politiet hentede udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

Tvangsudsendelsen blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med forløbet,

fra politiet hentede udlændingen til ombordstigningen i lufthavnen.

De tvangsudsendte var en familie bestående af en kvinde og en mand og deres ﬁre mindreårige børn. Ud over en tolk deltog

der en læge og en sygeplejerske af hensyn til udlændingenes helbred og sikkerhed. I forbindelse med udsendelsen blev

manden tilset af lægen. Politiet anvendte magt i forhold til kvinden, manden og deres 13-årige søn. Magtanvendelserne

havde form af fastholdelse og var nødvendige på grund af udlændingenes adfærd.

Den tvangsudsendte var en voksen mand. Tvangsudsendelsen var en grænsefremstilling, hvor de egyptiske myndigheder

lod udlændingen indrejse i Egypten, da de havde set hans dokumenter.

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Dato

9. november

Destination

Afghanistan (ledsaget)

Antal personer

Brug af magt?

Udsendelse gennemført?

24. november

Afghanistan (ledsaget)

Nej

7. december

Afghanistan (ledsaget)

Nej

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

TILSYN

TVANGSUDSENDELSER

Kommentarer

De tvangsudsendte var en familie bestående af en kvinde og en mand og deres 15-årige søn. Politiet anvendte magt i form

af fastholdelse og brug af plastikstrips og ﬁkseringsbælte. Anvendelsen af magt var nødvendig på grund af udlændingenes

voldsomme og selvskadende adfærd. Magtanvendelserne var proportionale og varede kun så længe, de var påkrævet.

Politiet anvendte magt i form af fastholdelse og brug af plastikstrips. Anvendelsen af magt var nødvendig på grund af

udlændingens voldsomme og selvskadende adfærd. Magtanvendelsen var proportional og varede kun så længe, den var

påkrævet. Udsendelsen blev afbrudt af ﬂykaptajnen på grund af udlændingens voldsomme og selvskadende adfærd.

De tvangsudsendte var en familie bestående af en kvinde og en mand og deres fem mindreårige børn. Tvangsudsendelsen

blev kun delvist fulgt af en medarbejder fra ombudsmanden, idet der blev ført tilsyn med forløbet, fra politiet hentede

udlændingene til ombordstigningen i lufthavnen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/03892

Sag nr. 14/03648

En journalist klagede til ombudsmanden over

et delvist afslag på aktindsigt fra Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse. Fonden afslog

aktindsigt i nogle mails, fordi de var et led i mi-

nisterbetjening mellem departement og un-

derordnet myndighed (fonden) og dermed

kunne undtages efter den såkaldte minister-

betjeningsregel i offentlighedsloven. Da jour-

nalisten bad om klagevejledning, skrev fonden

først til ham, at han kunne klage til Beskæfti-

gelsesministeriet, men trak det senere tilbage,

med den begrundelse at fonden var et uaf-

hængigt organ.

I en høring spurgte ombudsmanden, hvorfor

fonden havde givet afslag på aktindsigt efter

ministerbetjeningsreglen om korrespondance

med underordnet myndighed, når fonden sam-

tidig skrev, at den var et uafhængigt organ.

Fonden svarede telefonisk, at den havde be-

sluttet at genoptage sagen. Sagen endte med,

at journalisten ﬁk fuld aktindsigt.

Når ombudsmanden ønsker at undersøge en

klage nærmere, sender han en høring til myn-

digheden – typisk med konkrete spørgsmål. I

nogle tilfælde får ombudsmandens spørgsmål

myndigheden til at genoptage sagen. Det skete

30 gange i 2014.

En borger kunne ikke få et blåt sygesikrings-

bevis, fordi han afslog at oprette NemID. Kom-

munen vurderede, at han var i stand til at

bruge den digitale selvbetjeningsløsning og

derfor også forpligtet til det. At borgeren af

principielle grunde ikke ønskede at bruge

NemID, var ikke nogen grund til fritagelse.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at kom-

munen krævede, at borgeren søgte digitalt.

Kravet havde hjemmel i sundhedsloven: Kun

borgere, som kommunen vurderer ikke er i

stand til at bruge den digitale selvbetjenings-

løsning, kan blive fritaget for det.

Ombudsmanden behandler jævnligt sager, der

handler om forvaltningsretlige krav til digitale

løsninger i det offentlige. Erfaringerne på om-

rådet er sammenfattet i et notat, som løbende

opdateres, på

ombudsmanden.dk.

Sag nr. 14/00521

Ejeren af to små hunde blev vred, da en hunde-

træners store rottweiler skambed hendes

hunde, og det hjalp ikke, at politiet besluttede,

at rottweileren ikke skulle aﬂives. Hun klagede

til Rigspolitiet, men hendes klage blev afvist,

fordi hun ikke var part i sagen. Det forstod

hundeejeren ikke, og hun klagede nu til om-

budsmanden, som bad Rigspolitiet tage stil-

ling til klagen.

Rigspolitiet svarede hundeejeren, at selv om

hun naturligt var interesseret i, hvad der skete

med rottweileren, var hun ikke i juridisk forstand

part i sagen. Det ville kræve, at hun havde en

væsentlig og individuel interesse i sagens ud-

fald, og det mente Rigspolitiet ikke var tilfæl-

det: Hvad der videre skete med rottweileren,

havde ikke større betydning for hendes situa-

tion end for andre borgeres.

Selv om ombudsmanden ikke selv tager en sag

op til undersøgelse, kan han hjælpe borgeren

med at få en nærmere begrundelse for myndig-

hedernes afgørelser.

Sag nr. 14/02536

Risikoen for alvorlige ﬂyulykker på grund af

sammenstød med bramgæs og andre store

fugle ﬁk en bekymret borger til at henvende

sig til ombudsmanden. Borgeren mente, at

myndighederne forholdt sig uansvarligt til

problemet og vurderede risikoen helt forkert.

Borgeren havde tidligere været i dialog med

ﬂere myndigheder, blandt andre Traﬁkstyrelsen.

Ombudsmanden mente, at Traﬁkstyrelsen havde

bedre forudsætninger for at tage stilling til

spørgsmål om ﬂyvesikkerhed, og besluttede

derfor, at han ikke ville undersøge sagen.

Ombudsmanden afgør selv, om der er tilstrække-

lig grund til, at han undersøger en sag nærmere.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Sag nr. 14/00112

Da kommunen ville spare på ældreplejen, fór

en hjemmehjælper i blækhuset. Hun skrev to

læserbreve til en lokalavis, hvor hun kritise -

rede kommunens beslutning. Kommunen

sendte hende en såkaldt tilrettevisning, hvor

hendes loyalitetspligt blev indskærpet. Det

fortalte hjemmehjælperen sit fagforbund, og

forbundet klagede på hendes vegne til om-

budsmanden.

Ombudsmanden bad kommunen om en forkla-

ring. Herefter så kommunen på sagen igen og

trak tilrettevisningen tilbage.

Da problemet nu var løst, stoppede ombuds-

manden sin undersøgelse.

Det sker ikke sjældent, at en myndighed æn-

drer holdning, allerede når ombudsmanden

henvender sig om en sag.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Å R E T

K O R T

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

De følgende sider indeholder nogle hovedtal for ombudsmandens sagsbehand-

ling i 2014. På

ombudsmanden.dk

ﬁndes nærmere information om ombudsman-

dens arbejde og om de regler, der gælder for ombudsmandens virksomhed.

NYE SAGER

Sager oprettet i 2014

Klagesager

Sager rejst på eget initiativ

§ 18-tilsynssager

OPCAT-tilsynssager

Kombinerede OPCAT- og § 18-tilsynssager

Udsendelsessager

Total

4.675

121

4.878

1) Inkluderer ikke administrationssager, herunder sager om indsigt i ombudsmandens sager, sager i for-

bindelse med internationalt samarbejde, generelle sager om ombudsmandens arbejde og egen drift-

projekter. Der blev i 2014 indledt et egen drift-projekt vedrørende ministeriernes brug af ministerbetje-

ningsreglen i offentlighedslovens § 24.

2) Tilsynsbesøg efter FN-regler (den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur og anden grusom,

umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (OPCAT)).

3) Sager oprettet i forbindelse med ombudsmandens kontrol af tvangsmæssige udsendelser af udlæn-

dinge (se

ombudsmanden.dk/udsendelser).

Herudover blev der i 2014 gennemgået 1.074 konkrete

udsendelsessager i henhold til § 30 a, stk. 3, i udlændingeloven. Disse sager er ikke medregnet i tabel-

len. Se også side 88-93.

Udvikling i sagstal

5.000

4.994

4.909

4.542

4.990

4.878

4.000

3.000

2.000

1.000

4.266

4.110

3.976

4.229

4.379

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

100

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

AFSLUTTEDE SAGER

54,3 %

Afvist endeligt

11,3 %

Realitetsbehandlet

2014

I alt 4.994

sager

34,4 %

Afvist foreløbigt

49,0 %

Afvist endeligt

15,5 %

2013

I alt 5.236

sager

Realitetsbehandlet

35,5 %

Afvist foreløbigt

47,0 %

Afvist endeligt

16,0 %

2012

I alt 4.297

sager

Realitetsbehandlet

37,0 %

Afvist foreløbigt

1) Som udgangspunkt ﬁnder realitetsbehandling sted efter en høring, hvor myndighederne får lejlighed til at udtale

sig om sagen. Som realitetsbehandlede sager regnes også sager, som ombudsmanden rejser på eget initiativ, og

tilsynssager mv. Det samme gælder sager, som myndighederne har genoptaget, efter at ombudsmanden har bedt

om en udtalelse (30 sager i 2014). Hvis der ikke er udsigt til, at der vil blive udtalt kritik eller givet henstilling, kan

ombudsmanden vælge at tage stilling til en klage uden høring af myndighederne ved en såkaldt afkortet realitets-

behandling. Som afkortede realitetssager regnes også sager, som ombudsmanden rejser over for myndighederne

på eget initiativ, men som han afslutter uden at afgive en egentlig udtalelse, f.eks. på baggrund af myndighedernes

svar. Afkortede realitetssager (i alt 208 sager i 2014) er reguleret i ombudsmandslovens § 16, stk. 2, og § 17, stk. 1.

2) Ombudsmanden må ikke gå ind i en sag, før alle administrative klagemuligheder er udtømt (ombudsmandslovens § 14).

I sager, hvor der stadig er mulighed for at klage i det administrative system, sender ombudsmanden enten sagen

videre til myndighederne eller henviser den, der har klaget, til selv at gøre brug af mulighederne for at klage i det

administrative system. Ombudsmanden sender også sager videre til myndighederne af andre grunde. I 61 pct. af

de sager, der blev afvist foreløbigt i 2014, sendte ombudsmanden (af forskellige grunde) sagen videre til myndig-

hederne.

3) Tabellen på side 109 indeholder nærmere oplysninger om årsagerne til, at sager blev afvist i 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

101

Hvad handlede sagerne om i 2014?

Sager med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

9,1 %

4,2 %

25,3 %

I alt 166

sager

Realitetsbehandlede sager

4,1 %

2,7 %

4,1 %

61,9 %

61,4 %

I alt 562

sager

27,2 %

Alle afsluttede sager

13,9 %

45,1 %

16,9 %

I alt 4.994

sager

Afgørelser

Generelle forhold

Faktisk forvaltningsvirksomhed

Sagsbehandling

Sagsbehandlingstid

13,8 %

1,7 %

8,6 %

Diverse

1) I tilsynssager er hovedemnet normalt ”Generelle forhold”.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

102

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

A. Statslige myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)

a. Beskæftigelsesministeriet

Departementet

ATP’s Ankenævn

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

Center for Klager om

Arbejdsløshedsforsikring

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Lønmodtagernes Garantifond

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

I alt

107

b. Erhvervs- og Vækstministeriet

Departementet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Forbrugerombudsmanden

Patent- og Varemærkestyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Stormrådet

Søfartsstyrelsen

I alt

1) Tabellens del A er overordnet inddelt efter de ministerier, der eksisterede ved årets udgang. Afsluttede sager ved-

rørende myndigheder, som er nedlagt eller omlagt, er søgt placeret under det ministerområde, hvor kompetencen

i sagen lå ved årets udgang.

2) Se note 1 til ﬁguren på side 100.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

103

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

c. Finansministeriet

Departementet

Digitaliseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

I alt

d. Forsvarsministeriet

Departementet

Beredskabsstyrelsen

Forsvarsministeriets Personalestyrelse

I alt

e. Justitsministeriet

Departementet

Arresthuse

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Det Grønlandske Erstatningsnævn

for Voldsofre

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Erstatningsnævnet

Kriminalforsorgen i Grønland,

anstalter for domfældte

Kriminalforsorgens områdekontorer

Kriminalforsorgsinstitutioner

Kriminalforsorgspensioner

Politiet

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Politimesteren i Grønland

Retslægerådet

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Statsadvokater

Statsfængsler

Udlændingenævnet

Udlændingestyrelsen

I alt

150

106

557

133

144

757

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

104

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

f. Kirkeministeriet

Departementet

Menighedsråd

Stifter

I alt

g. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Departementet

Energinet.dk

Energistyrelsen

Energitilsynet

I alt

h. Kulturministeriet

Departementet

Danmarks Radio

Kulturstyrelsen

Medienævnet

Refusionsudvalget

I alt

i. Miljøministeriet

Departementet

Kystdirektoratet

Miljøstyrelsen

Natur- og Miljøklagenævnet

Naturstyrelsen

I alt

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

105

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

j. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Departementet

I alt

k. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Departementet

Adoptionsnævnet

Ankestyrelsen

Socialstyrelsen

Statsforvaltningen

I alt

625

771

716

868

Udbetaling Danmark

l. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Departementet

Fødevareministeriets Klagecenter

Fødevarestyrelsen

NaturErhvervstyrelsen

I alt

m. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Departementet

Det Psykiatriske Ankenævn

Det Psykiatriske Patientklagenævn

Patientombuddet

Statens Institut for Strålebeskyttelse

Statens Serum Institut

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

I alt

139

155

3) Opgørelsen omfatter sager med Statsforvaltningen som hovedansvarlig myndighed, som er registreret under

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold på grund af deres materielle indhold.

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

106

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

n. Skatteministeriet

Departementet

Køretøjsregisteret

Landsskatteretten

SKAT

Skatteankestyrelsen

Skattecentre

Vurderingsankenævn

I alt

103

162

105

181

o. Statsministeriet

Departementet

I alt

p. Transportministeriet

Departementet

DSB

Traﬁkstyrelsen

Vejdirektoratet

I alt

q. Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Ankenævnet for Statens Uddannelses-

støtteordninger

Styrelsen for Forskning og Innovation

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Uddannelsesinstitutioner

Udvalgene vedrørende Videnskabelig

Uredelighed (UVVU)

I alt

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

107

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

r. Udenrigsministeriet

Departementet

Danske repræsentationer i udlandet

I alt

s. Undervisningsministeriet

Departementet

Klagenævnet for Specialundervisning

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

I alt

t. Økonomi- og Indenrigsministeriet

Departementet

Statsforvaltningen

I alt

Statslige myndigheder i alt

343

126

137

2.297

134

148

2.739

B. Kommunale og regionale myndigheder (omfattet af ombudsmandens kompetence)

Kommuner

Regioner

Kommunale eller regionale fællesskaber

I alt

1.378

1.478

1.450

124

1.577

C. Andre myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence

I alt

4) Opgørelsen omfatter sager med Statsforvaltningen som hovedansvarlig myndighed, som er registreret under

Økonomi- og Indenrigsministeriet på grund af deres materielle indhold. Opgørelsen inkluderer bl.a. sager vedrørende

Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed.

5) Opgørelsen omfatter private institutioner, som er omfattet af ombudsmandens kompetence i forbindelse med

OPCAT (den valgfri protokol til FN-konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf) eller på børneområdet, og andre institutioner mv., som er inddraget under ombudsmandens

kompetence. I 2014 besluttede ombudsmanden efter ombudsmandslovens § 7, stk. 4, at KL og Danske Regioner skal

være omfattet af ombudsmandens virksomhed, i samme omfang som de er inddraget under offentlighedslovens

regler.

Fortsættes næste side

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

108

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Udfaldet af afsluttede sager i 2014 fordelt på myndigheder mv.

Hovedansvarlig myndighed mv.

Realitetsbehandlede sager

Med kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Uden kritik, henstilling,

anbefalinger mv.

Afviste

sager

Sager

i alt

D. Myndigheder mv. omfattet af ombudsmandens kompetence, i alt

Statslige myndigheder i alt (A)

Kommunale og regionale myndigheder

i alt (B)

Andre myndigheder mv. omfattet af

ombudsmandens kompetence, i alt (C)

I alt

166

343

396

2.297

1.478

3.822

2.739

1.577

4.384

E. Institutioner mv. uden for ombudsmandens kompetence

1. Domstole mv., jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2

2. Tvistnævn, jf. ombudsmandslovens

§ 7, stk. 3

3. Andre institutioner, selskaber,

virksomheder og personer uden for

ombudsmandens kompetence

I alt

266

370

266

370

F. Sager, som ikke angik bestemte institutioner mv.

Året i alt (A-F total)

166

396

240

4.432

240

4.994

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

109

Afvisningsårsager i 2014

Afviste sager i alt

Heraf kommunale

og regionale sager

1. Endelige afvisninger

1. Klagen var indgivet for sent (ombudsmandslovens § 13,

stk. 3, indeholder en forældelsesfrist på 1 år)

2. De administrative muligheder for behandling af sagen

var ikke udtømt og kunne ikke længere udnyttes

(ombudsmandslovens § 14)

3. Klagen angik en domstol, dommere eller forhold, som var

eller kunne forventes bedømt af domstolene, og faldt dermed

uden for ombudsmandens kompetence (ombudsmandslovens

§ 7, stk. 2)

4. Klagen angik forhold vedrørende Folketinget, herunder lovgiv-

ningsspørgsmål, og faldt dermed uden for ombudsmandens

kompetence (jf. særligt ombudsmandslovens § 7, stk. 1,

modsætningsvist)

5. Klagen vedrørte andre forhold uden for ombudsmandens

kompetence, herunder private retsforhold (jf. særligt ombuds-

mandslovens § 7, stk. 1, modsætningsvist)

6. Klagen blev ikke præciseret tilstrækkeligt til, at den kunne

behandles, eller klagen blev tilbagekaldt

7. Forespørgsler mv. uden egentlig klage

8. Anonyme henvendelser (ombudsmandslovens § 13, stk. 2)

9. Ombudsmanden valgte ikke at indlede en undersøgelse

(navnlig ombudsmandslovens § 16, stk. 1)

Endelige afvisninger i alt

129

236

242

443

1.455

2.715

123

440

729

2. Foreløbige afvisninger

De administrative muligheder for behandling af sagen

var ikke udtømt (ombudsmandslovens § 14)

Foreløbige afvisninger i alt

Total (1+2)

1) Se note 2 til ﬁguren på side 100.

1.717

4.432

749

1.478

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

110

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

SAGSBEHANDLINGSTID

Afviste klagesager

Afsluttet

inden

10 dage

100 %

Afsluttet

inden

60 dage

100 %

Realitetsbehandlede klagesager

Afsluttet

inden

6 måneder

100 %

Afsluttet

inden

12 måneder

100 %

Mål: 90 %

Mål: 75 %

Opnået

78,4 %

Opnået

80,0 %

Opnået

89,4 %

Opnået

33,4 %

Opnået 2013:

40,6 %

Opnået 2013:

77,3 %

Opnået 2013:

58,3 %

Opnået 2013:

82,7 %

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i afviste

klagesager i 2014: 39,6 dage

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i realitets-

behandlede klagesager i 2014: 5,1 måned

1) Se note 1, side 100, om, hvad der forstås ved

realitetsbehandlede sager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

2014 I OMBUDSMANDSINSTITUTIONEN

ÅRET I TAL

111

ØVRIGT

I 2014 erklærede ombudsmanden sig

inhabil

i en klagesag. Folketingets Retsudvalg

overdrog til landsdommer Henrik Bloch Andersen at behandle denne sag. Ombuds-

mandens kontor ydede sekretariatsbistand ved behandlingen af sagen.

Inatsisartut (det grønlandske parlament) overdrog i 2014 en sag til ombudsmanden

som

sætteombudsmand

for Ombudsmanden for Inatsisartut. Færøernes Lagting

overdrog ikke nogen sager til Folketingets Ombudsmand som sætteombudsmand for

Lagtingets Ombudsmand i 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

112

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

113

REGNSKAB 2014

Ombudsmandens almindelige virksomhed

Kroner

Indtægter

Tilskud fra Udenrigsministeriet

Øvrige indtægter

Indtægter i alt

808.000

Udgifter

Løn og pension

Husleje

Personale og organisation, herunder personalevelfærd

Efteruddannelse

Bøger og bibliotek

Faglige databaser (Karnov mv.)

Aviser og tidsskrifter

Formidling og kommunikation

IT-systemer – drift og udvikling

IT-udstyr

Telefoni og bredbånd

Reparation og vedligeholdelse af lokaler

Møbler og inventar

Rengøring, vask og renovation

El og varme

Øvrige lokaleudgifter

Rejser

Repræsentation og bespisning

AUB-bidrag

Kontorhold

Porto

Andre varer og tjenester

Udgifter i alt

Udgifter i alt, netto

Bevilling på ﬁnansloven

Årets resultat

51.017.000

3.958.000

463.000

434.000

163.000

902.000

244.000

448.000

2.181.000

395.000

576.000

398.000

340.000

212.000

514.000

230.000

484.000

148.000

281.000

160.000

123.000

475.000

64.146.000

63.338.000

65.100.000

1.762.000

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

114

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

Pensionsudgifter til tjenestemænd

Kroner

Pensioner til forhenværende tjenestemænd

Bidrag til tjenestemandspension

Pensionsudgifter til tjenestemænd i alt

1.315.000

-1.658.000

-343.000

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

115

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

116

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

117

UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER

Ombudsmanden offentliggør løbende visse udtalelser på

ombudsmanden.dk

og i ombudsmandens database i Retsinformation (retsinfo.dk). For 2014 drejede

det sig om følgende udtalelser:

a. Beskæftigelsesministeriet

Ingen udtalelser på Beskæftigelsesministeriets

sagsområde er offentliggjort i 2014.

d. Forsvarsministeriet

Ingen udtalelser på Forsvarsministeriets sagsom-

råde er offentliggjort i 2014.

b. Erhvervs- og Vækstministeriet

2014-13

Erhvervs- og Vækstministeriet havde anvendt em-

bedsværket til at udarbejde oplysningsmateriale

om folkeafstemning om patentdomstol. Ombuds-

manden afviste en klage over materialets indhold

og anvendelsen af embedsapparatet.

2014-32

En særlig tavshedspligtsbestemmelse var til hinder

for udtræk fra CVR-registret af det nøjagtige antal

ansatte i virksomheder. Udtræk i mindre intervaller

end dem, som allerede var fastlagt i registret, kunne

ikke foretages ved få og enkle kommandoer.

e. Justitsministeriet

2014-20

Identiteten på de såkaldt hemmelige advokater –

”tys-tys-advokater” – kan undtages fra aktindsigt,

også når advokaterne ikke længere har den funk-

tion. Myndigheder skal kunne forklare realiteterne

bag afslag på aktindsigt – også i sager om PET.

2014-23

Justitsministeriet gav delvist afslag på aktindsigt i

et internt dokument. Ombudsmanden fandt, at der

skulle ske ekstrahering af ﬂere oplysninger, end

Justitsministeriet havde lagt til grund.

2014-36

c. Finansministeriet

2014-17

På det foreliggende grundlag kunne Finansmini-

steriet ikke undtage oplysninger fra aktindsigt

om DONG Energy A/S’ vurdering af Goldman Sachs’

skattemæssige situation ved modtagelse af

udbytte fra DONG Energy A/S.

2014-34

Sag rejst på eget initiativ over for Finansministe-

riet om sikringen af, at nye offentlige IT-systemer

overholder de forvaltningsretlige krav.

Afslag på aktindsigt i mindst 600 sager under

henvisning til Udlændingestyrelsens ressource-

forbrug i forbindelse med anonymisering gav ikke

ombudsmanden anledning til bemærkninger.

2014-42

Ombudsmanden vurderede på baggrund af tilsyns-

besøg vedrørende personer på tålt ophold i Center

Sandholm, at der er grund til, at myndighederne

mere samlet gennemtænker, i hvilket omfang det

på alle punkter er nødvendigt at opretholde så

samlet set belastende og begrænsende livsvilkår

for disse personer.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

118

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

f. Kirkeministeriet

2014-33

En biskop, der tidligere som provst havde deltaget

i provstesyn af en præsts tjenestebolig, var inhabil

i en klagesag om provstiudvalgets svar angående

provstesynene. Stiftsøvrighedens ansatte var også

inhabile.

k. Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

2014-18

Ombudsmanden kritiserede, at Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

undtog oplysninger om navne og initialer på med-

arbejdere i ministeriet fra aktindsigt.

g. Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet

2014-41

Kritik af Energitilsynets sagsbehandlingstid på

5�½ år i en konkret sag. Derudover kritik af tilsy-

nets utilstrækkelige orientering af parterne om

årsagerne til, at sagen trak ud, og om, hvornår

sagen kunne forventes at være færdigbehandlet.

l. Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

2014-4

Afslag på aktindsigt i oplysninger om afstamning

og foreløbige prøveresultater for genmodiﬁcerede

planter. Spørgsmål om sammenstød mellem lov

om aktindsigt i miljøoplysninger og fortroligheds-

bestemmelse i EU-direktiv. Ikke kritik af afgørel-

serne.

h. Kulturministeriet

2014-8

2014-12

Skarp kritik af DR’s anvendelse af bl.a. grundlovs-

stridig censur mod studievært, der – som privat-

person – havde skrevet en religionskritisk kronik

til et dagblad.

2014-25

Ombudsmanden kunne ikke kritisere afslag på

aktindsigt i afvigelsesforklaring til produktions-

regnskab for en spilleﬁlm.

2014-1

Ikke tilstrækkelig dokumentation til, at oplysnin-

ger om, hvilke svinebesætninger der var smittet

med den multiresistente stafylokokbakterie MRSA,

kunne undtages fra aktindsigt med henvisning til

risiko for stigmatisering af besætningsejerne og

deres familier.

m. Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

i. Miljøministeriet

Ingen udtalelser på Miljøministeriets sagsområde

er offentliggjort i 2014.

Kritik af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn for

sen offentliggørelse af afgørelser vedrørende

lægekritik og kritik af dele af bekendtgørelsen

herom.

2014-7

Sundhedslovens § 157 regulerer efter ombudsman-

dens opfattelse ikke enhver form for videregivelse

af elektroniske medicinoplysninger. Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn vil derfor kunne anmode

om oplysninger til brug for klagesagsbehandling.

2014-40

Afslag på aktindsigt i internt dokument. Anvendelse

af bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 28 og

29 om ekstrahering. Dialog mellem myndighed og

borger.

j. Ministeriet for By, Bolig

og Landdistrikter

Ingen udtalelser på Ministeriet for By, Bolig og

Landdistrikters sagsområde er offentliggjort i

2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

UDVALGTE OMBUDSMANDSUDTALELSER

119

n. Skatteministeriet

2014-3

Skatteministeriet afslog aktindsigt i dokumenter

udarbejdet af en særlig rådgiver, da der var tale

om en opgave knyttet til ministerens funktion som

partipolitiker og ikke til hans funktion som minister.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere afslaget.

2014-6

Ombudsmanden kritiserede, at Landsskatteretten

undlod at tage stilling til, om reglerne om frister

for at kunne ændre en skatteansættelse (til ugunst

for borgeren) var opfyldt, selv om borgerens repræ-

sentant havde frafaldet at gøre gældende, at fri -

sterne ikke var overholdt.

2014-10

En anmodning efter skattekontrollovens § 8 D om

oplysninger var ikke en afgørelse. Efterfølgende

pålæg af dagbøder var en afgørelse og havde hjem-

mel i lovens § 9.

2014-14

Store dele af et ministerbetjeningsdokument var

underlagt aktindsigt efter reglerne om ekstra-

hering, da der var tale om oplysninger om sagens

faktiske grundlag.

2014-22

Skatteministeriet afslog at behandle en borgers

anmodning om aktindsigt, da det ville kræve et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Ombuds-

manden udtalte sig om ministeriets dialog med

borgeren inden afslaget på aktindsigt.

2014-24

Kritiske bemærkninger til myndighedernes proces

ved udviklingen af SKATs IT-system EFI og sikringen

af, at det overholder de forvaltningsretlige krav.

2014-37

Anmodning om aktindsigt i brevveksling til brug

for juridisk responsum måtte behandles i lyset

af, at selve responsummet var offentliggjort.

Oplysninger om genoptagelse af ejendomsvurde-

ring var undtaget fra aktindsigt (grundet særlig

tavshedspligt).

o. Statsministeriet

2014-28

Statsministeriet afslog efter offentlighedslovens

§ 33, nr. 5, aktindsigt i ”personalesagsoplysninger”,

der indgik i en ikke-personalesag, uden at foretage

en reelt konkret vurdering. Ombudsmanden fandt,

at det krævede en konkret vurdering.

p. Transportministeriet

2014-21

Transportministeriet afslog aktindsigt i sine arbejds-

pladsvurderinger, med henvisning til at de var

interne dokumenter. Ombudsmanden påpegede,

at mange oplysninger i APV’erne var omfattet af

ekstraheringspligt.

2014-27

En anmodning om aktindsigt i oplysninger om

ﬂytningen af Kystdirektoratet fra Transportmini-

steriet til Miljøministeriet skulle behandles efter

miljøoplysningsloven og den gamle offentligheds-

lov, da der var tale om miljøoplysninger.

2014-29

Transportministeriet gav afslag på aktindsigt i to

interne dokumenter. Ombudsmanden fandt, at der

var ekstraheringspligtige oplysninger, og at det var

vanskeligt at forstå ministeriets afslag på merakt-

indsigt.

2014-31

Inspektioner af handicaptilgængeligheden på tre

motorvejsrastepladser førte til anbefalinger ved -

rørende bl.a. skiltnings-, parkerings-, spise- og

toiletforhold.

q. Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Ingen udtalelser på Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets sagsområde er offentliggjort i 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

120

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

r. Udenrigsministeriet

Ingen udtalelser på Udenrigsministeriets sagsom-

råde er offentliggjort i 2014.

2014-11

Ikke inhabilitet i en sag, hvor en kommune anbragte

mor og barn i en plejefamilie, hvor plejefaren samti-

dig var leder af kommunens Familiehus og kommu-

nens familieplejekonsulenter. Bibeskæftigelse.

s. Undervisningsministeriet

2014-19

Ingen udtalelser på Undervisningsministeriets

sagsområde er offentliggjort i 2014.

En kommunes helt utilstrækkelige reaktion på

modtagelsen af en lang række underretninger

vedrørende to socialt meget udsatte børn førte

til alvorlig kritik fra ombudsmanden.

2014-38

Inspektion af handicaptilgængeligheden på afstem-

ningsstedet Kalbyrisskolen i Næstved Kommune

førte til anbefalinger vedrørende parkerings-, ad-

gangs- og toiletforhold og vedrørende valglokalets

og stemmerummenes indretning.

2014-39

Inspektion af handicaptilgængeligheden på afstem-

ningsstedet Herlufsholm Hallen i Næstved Kom-

mune førte til anbefalinger vedrørende skiltnings-,

parkerings- og toiletforhold.

2014-26

En forening, som var oprettet på privatretligt

grundlag af en række offentlige myndigheder, og

som skulle levere IT-ydelser til myndighederne, var

et selskab omfattet af offentlighedslovens § 4.

Foreningen var derfor omfattet af offentligheds-

loven.

2014-43

Under et tilsynsbesøg på et børne- og ungdoms-

psykiatrisk center overværede ombudsmanden,

at de ansatte uden hjemmel i psykiatriloven

anvendte tvang over for en dagpatient. Ombuds-

manden anså forholdet for meget kritisabelt.

t. Økonomi- og Indenrigsministeriet

2014-15

En kommune afslog aktindsigt i visse oplysninger

i en forpagtningsaftale, da kendskab hertil kunne

svække kommunens fremtidige forhandlingsposi-

tion. Ombudsmanden kritiserede afslaget, da det

blot byggede på en generel risiko.

2014-16

Offentlighedslovens § 11 om dataudtræk giver ud

fra en formålsfortolkning af bestemmelsen ikke

ret til udtræk fra CPR’s sikkerhedslog.

u. Kommunale og regionale

myndigheder

2014-2

Hjemmel for anvendelse af særlige døråbnere på

botilbud for demente samt spørgsmål om med-

delelse af afgørelse om særlige døråbnere.

2014-5

En kommune havde ikke det fornødne grundlag for

at forbyde en borger at møde personligt op hos

kommunen under henvisning til bl.a. medarbejdernes

tryghed (fremmødeforbud).

2014-9

En kommunes planlagte besparelser på anbringel-

sesområdet gav ombudsmanden anledning til

alvorlig bekymring for, om de allermest udsatte

børns retssikkerhed ville komme under pres.

v. Andre myndigheder mv. omfattet

af ombudsmandens kompetence

2014-30

En klage over Metroselskabet I/S faldt uden for

kerneområdet for ombudsmandens virksomhed,

og ombudsmanden henviste klager til at søge

tvisten løst ved domstolene.

w. Institutioner mv. uden for ombuds-

mandens kompetence

2014-35

En fond var ikke omfattet af offentlighedslovens

§ 3, stk. 1, nr. 2. Loven – herunder dens regler

om aktindsigt – fandt således ikke anvendelse

på fondens virksomhed, ligesom fonden ikke var

omfattet af ombudsmandens kompetence.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

121

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

122

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

123

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ

OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2014

Nyhederne kan læses i deres fulde længde på

ombudsmanden.dk.

10. januar

22. januar

Ikke kritik af afslag på humanitær

opholdstilladelse til HIV-smittet

Ombudsmanden kan ikke kritisere, at Justitsmini-

steriet gav en HIV-smittet kvinde afslag på huma -

nitær opholdstilladelse uden at undersøge, om hun

kan få behandling i sit hjemland. Det er resultatet

af en sag, som ombudsmanden for nylig har afsluttet.

16. januar

Ombudsmanden tilfreds med udsigt

til hurtigere behandling af førtids-

pensionssager

Københavnere, der har søgt om førtidspension i

slutningen af 2012, kan som hovedregel forvente

et svar inden udgangen af januar 2014. Og største-

delen af nye ansøgere kan forvente svar inden for

tre måneder. Det skriver Københavns Kommune i

en redegørelse til Folketingets Ombudsmand, som

er tilfreds med, at der er fundet en løsning på de

lange sagsbehandlingstider på førtidspensions-

området.

27. januar

Folketingets Ombudsmand

effektiviserer

Organisering og arbejdsgange har været under

kritisk lup hos Folketingets Ombudsmand. Resul-

tatet bliver bl.a. en helt ny struktur, der træder i

kraft 1. februar 2014. Den nye organisering skal

give de ca. 100 medarbejdere bedre mulighed for

at behandle klager hurtigt, men også plads til i

endnu højere grad at fokusere og gå i dybden,

når en sag er principiel eller vigtig.

21. januar

Ombudsmanden ind i sag om ﬁkseret

indsat

En mand, der er erklæret uegnet til fængselsstraf,

har i ﬂere måneder ventet i Vestre Fængsel på en

plads i en særligt sikret retspsykiatrisk afdeling.

Det fremgår af ﬂere artikler i pressen. Folketingets

Ombudsmand har netop bedt Kriminalforsorgen

redegøre for forløbet, herunder hvor ofte og hvor

længe manden har været ﬁkseret.

...

Forholdene for psykiatriske patienter er udpeget

som et tema for ombudsmandens tilsynsbesøg i

2014, hvor bl.a. tvang er i fokus.

Ombudsmanden: Vi skal også være

hurtige i aktindsigtssager

Journalister og andre skal have hurtigt svar fra

myndighederne, når de søger om aktindsigt. Det

følger af den nye offentlighedslov. Nu varsler om-

budsmanden også højere tempo, når han modtager

klager over myndighederne i aktindsigtssager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

124

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

30. januar

25. februar

Ny PET-chef skal redegøre for

medarbejdernes ytringsfrihed

Ombudsmanden har bedt den nye chef for Politiets

Efterretningstjeneste om at uddybe nogle udtalelser,

der fremkom under et interview, som blev offent-

liggjort på www.dr.dk/nyheder den 24. januar 2014.

I interviewet gav PET-chefen bl.a. udtryk for, at det

er uacceptabelt, hvis medarbejderne går til pressen

med forhold, der normalt skal løses internt i tjenesten.

Nye instrukser skal sikre døende

spædbørn efter tidlig fødsel eller

abort fornøden omsorg

Alle landets fødeafdelinger har nu lokale instrukser

for, hvordan sundhedspersonalet skal yde omsorg

for ”levendefødte, uafvendeligt døende spædbørn”

efter ekstremt tidlige fødsler eller aborter. Det har

Sundhedsstyrelsen oplyst over for ombudsmanden,

der rejste sagen i foråret 2011.

11. marts

3. februar

Ombudsmanden tilfreds med, at ATP

genoptager omkring 100 sager

ATP genoptager nu ca. 100 sager, hvor seniorer

mellem 60 og 65 år har gjort gældende, at de ikke

har modtaget ATP’s breve om deres beskæftigel-

sesgrad. Derfor stopper ombudsmanden sin

undersøgelse.

...

Folketingets Ombudsmand henvendte sig til ATP

og Ankenævnet for ATP m.m. efter at have mod-

taget adskillige klager fra borgere over 60 år, der

fortalte, at de ikke havde modtaget ATP’s breve

med opgørelse af beskæftigelsesgrader og derfor

ikke havde haft mulighed for at gøre rettidig

indsigelse.

4. februar

Ombudsmand: Alle regler skal følges,

når demente holdes inde

Når en dement plejehjemsbeboer ikke længere

forstår, at hun f.eks. skal have sko og overtøj på

om vinteren, må personalet beskytte hende. Det

kan bl.a. ske ved at opsætte en særlig døråbner, så

kvinden ikke kan gå ud. Den slags indgreb er udtryk

for omsorg, men samtidig også brug af magt, der

kræver, at både personale og kommune lever op til

en række regler. At det ikke altid sker, fremgår af

en sag, som ombudsmanden rejste efter et tilsyns-

besøg på et plejehjem i Esbjerg.

13. marts

Ikke aktindsigt i særlige rådgiveres

bistand til ministrenes partipolitiske

arbejde

En særlig rådgiver har mulighed for at bistå en

minister i partipolitisk arbejde, også selv om råd-

giveren er lønnet af ministeriet. I de tilfælde er der

ikke aktindsigt i den særlige rådgivers arbejde.

Det illustreres af en ny udtalelse fra ombudsman-

den om to sager, hvor journalister ikke ﬁk lov til

at se mails om øremærket barsel afsendt af skat-

teministerens særlige rådgiver.

Forsinket offentliggørelse af kritik

af sundhedspersoner var særdeles

beklagelig

Når en sundhedsperson får kritik af Sundhedsvæ-

senets Disciplinærnævn for alvorlige eller gentagne

forsømmelser, skal kritikken offentliggøres på

internettet med bl.a. sundhedspersonens navn.

Ombudsmanden kritiserer nu, at nogle afgørelser

først er offentliggjort, op til 1�½ år efter at afgørel-

sen er truffet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2014

125

21. marts

14. april

Ombudsmanden: Ingen undersøgelse

af Patientombuddet

Folketingets Ombudsmand vil ikke på nuværende

tidspunkt iværksætte en større undersøgelse af

Patientombuddet. Det har ombudsmanden svaret

Lægeforeningen, efter at foreningen i et brev til

ombudsmanden har peget på en række fejl hos

Patientombuddet og opfordret ombudsmanden til

at gennemføre en generel undersøgelse af sagsbe-

handlingen i Patientombuddet.

28. marts

Ombudsmand alvorligt bekymret for

kommunal spareplan for anbragte

børn

En intern spareplan på anbringelsesområdet i

Guldborgsund Kommune får nu ombudsmanden til

i alvorlige vendinger at advare om risikoen for, at

børnenes rettigheder ikke respekteres.

22. april

Ombudsmandens internationale

arbejde i 2013

Folketingets Ombudsmand offentliggør for første

gang en samlet rapport om det internationale

arbejde i året, der er gået.

Ombudsmanden kan fremover

behandle aktindsigtsklager over

KL og Danske Regioner

Ombudsmanden har besluttet at inddrage KL og

Danske Regioner under sin virksomhed på de områ-

der, hvor den nye offentlighedslov også dækker de

to foreninger.

24. april

7. april

Alvorlig kritik af psykiatrisk center for

at tvinge dreng i skole

En 9-årig psykisk syg dreng med autisme, der opholdt

sig i gården på Bispebjerg Børne- og Ungdomspsykia-

triske Center, nægtede at komme indenfor til under-

visningen på den interne skole. Derfor tog to ansatte

fat i drengen og trak ham ind, mens han satte sig

til modværge.

Situationen fremgår af en netop offentliggjort rede-

gørelse fra Folketingets Ombudsmand og kaldes

meget kritisabel.

11. april

Ombudsmanden ser på

privatskolebørns rettigheder

Har børn på private grundskoler ret til at blive hørt,

inden skolen træffer afgørelse om at bortvise og

udskrive dem? Det spørgsmål har Folketingets

Ombudsmand nu bedt Undervisningsministeriet

om at overveje.

29. april

Kommuner skal have god grund til at

forbyde borgere adgang

Hvis en kommune vil give en borger forbud mod at

møde op hos kommunen – et såkaldt fremmøde-

forbud – kræver det vægtige grunde. Det viser en

ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i en

sag, hvor en kommune ﬂere gange havde givet en

borger et sådant forbud, bl.a. med henvisning til

medarbejdernes tryghed.

Ombudsmanden undersøger forhold

for psykisk syge i Vestre Fængsel

Folketingets Ombudsmand har bedt Direktoratet

for Kriminalforsorgen og Københavns Fængsler om

at udtale sig nærmere om forholdene for indsatte

med psykisk sygdom på Vestre Fængsels hospitals-

afdeling, Vestre Hospital.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

126

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

2. maj

20. maj

Ombudsmand afslutter sag om

ytringsfrihed i PET

Det var ikke et forsøg på at begrænse de ansattes

ytringsfrihed, da den nye chef for Politiets Efter-

retningstjeneste (PET) i et DR-interview i januar

gav udtryk for, at det var uacceptabelt, hvis med-

arbejderne gik til pressen og fortalte om ting, der

normalt skal løses internt i tjenesten.

6. maj

Store dele af ministerbetjenings-

dokument var omfattet af retten

til aktindsigt

Skattemyndighederne gik for vidt, da de helt

undtog et notat fra SKAT fra aktindsigt efter den

såkaldte ministerbetjeningsregel. Det viser en

af de første ombudsmandssager om den mest

kontroversielle bestemmelse i den nye offentlig-

hedslov.

Ombudsmanden afviser klage

over oplysningskampagne om

folkeafstemning om patentdomstol

Ombudsmanden har besluttet ikke at indlede en

undersøgelse af Erhvervs- og Vækstministeriets

oplysningskampagne om folkeafstemningen den

25. maj 2014 om EU-patentdomstolen, herunder af

spørgsmålet om regeringens brug af embedsappa-

ratet. Det fremgår af et svar, som ombudsmanden

har sendt til klageren.

8. maj

2. juni

Ombudsmanden deltager i folkemødet

på Bornholm

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen diskuterer

kontrollen af den offentlige forvaltning med rigs-

revisor og Statsrevisorerne, når Hans Engell har

magtens kontrollanter i krydsild.

6. juni

Ombudsmand stopper

undersøgelse af forhold på

Regionshospitalet Holstebro

Folketingets Ombudsmand er tilfreds med de

oplysninger, han har fået fra Region Midtjylland om

forholdene for psykiatriske patienter på Regions-

hospitalet Holstebro. Han foretager sig derfor ikke

mere i sagen.

13. maj

Ombudsmanden: Ikke tilstrækkeligt

grundlag for at hemmeligholde MRSA-

oplysninger

Myndighederne havde ikke tilstrækkeligt grundlag

for at hemmeligholde, hvilke svinebesætninger

der er smittet med penicillin-resistente stafylo-

kokker (MRSA). Det fremgår af en ny udtalelse fra

ombudsmanden.

10. juni

Skarp kritik af censur mod

DR-studievært

Danmarks Radio kan i visse tilfælde have ret til at

omplacere f.eks. studieværter, hvis de offentligt

giver udtryk for markante personlige holdninger og

på den måde skader Danmarks Radios upartiskhed.

Men i en sag om studievært Adam Holm er Danmarks

Radio gået helt galt i byen og har bl.a. iværksat

censur i strid med grundloven. Det er de centrale

budskaber i en redegørelse fra ombudsmanden om

sagen.

Ombudsmanden glæder sig over, at

spareplan for anbragte børn ikke blev

gennemført

En omfattende spareplan på anbringelsesområdet

i Guldborgsund Kommune ﬁk for nylig ombuds-

manden til alvorligt at advare mod risikoen for, at

børnenes rettigheder ikke blev respekteret.

Nu har Guldborgsund Kommune underrettet om-

budsmanden om, at spareplanen – der bl.a. havde

som mål at hjemtage 30-40 procent af de børn, der

var anbragt i plejefamilier – ikke bliver gennemført.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2014

127

25. juni

9. juli

Markant kortere sagsbehandlingstider

i landbrugsstøttesager

Fødevareministeriets Klagecenters gennemsnitlige

sagsbehandlingstider i landbrugsstøttesager er

faldet markant i løbet af det seneste år. Det frem-

går af en redegørelse, som Folketingets Ombuds-

mand har modtaget fra Fødevareministeriet.

...

I forbindelse med nogle konkrete sager blev

ombudsmanden i løbet af 2010 opmærksom på,

at Fødevareministeriets Klagecenter modtog et

stærkt stigende antal klager i sager om landbrugs-

støtte. De mange klager medførte en forventet

sagsbehandlingstid på op mod 2 år. Ombudsman-

den bad derfor Fødevareministeriet om at redegøre

nærmere for udviklingen i sagsbehandlingstiderne

og for initiativer, som skulle nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

3. juli

Socialt udsat søskendepar blev

svigtet af kommune

Folketingets Ombudsmand kritiserer skarpt, at to

socialt meget udsatte børn alt for sent ﬁk hjælp

af deres kommune. Han kalder i sin udtalelse kom-

munens svigt ”fuldstændig uforsvarligt”.

23. august

Ombudsmand: Fokuser på de

klassiske forvaltningsværdier

I en kronik i Berlingske i dag kommenterer ombuds-

mand Jørgen Steen Sørensen den aktuelle debat

om ”normskred” i centraladministrationen i kølvan-

det på en række problematiske enkeltsager.

1. september

Ændret praksis for børn, der vil tilbage

til Danmark

Udlændingemyndighederne har justeret vurderin-

gen af, om udenlandske børn kan vende tilbage

til Danmark, hvis de f.eks. har været på såkaldt

genopdragelsesrejse i hjemlandet. Det sker, efter

at ombudsmanden på eget initiativ rejste en sag

om myndighedernes opfølgning på en højesterets-

kendelse fra november 2012.

2. september

Ministerium bør udlevere navne på

medarbejdere

Navne på offentligt ansatte kan som udgangs-

punkt ikke hemmeligholdes. Heller ikke selv om

de ansatte ikke har cheftitler. Det følger af of-

fentlighedsloven og illustreres af en ny udtalelse,

hvor Folketingets Ombudsmand skarpt kritiserer

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold.

4. juli

Ombudsmanden intensiverer fokus på

borgernes retssikkerhed i IT-systemer

Hvordan sikrer myndighederne, at det digitale

restanceinddrivelsessystem EFI bliver indrettet, så

sagerne behandles efter reglerne – f.eks. forvalt-

ningslovens bestemmelser om ret til aktindsigt,

partshøring og begrundelse? Det spørgsmål har

ombudsmanden fulgt, siden loven om EFI blev

vedtaget tilbage i 2005.

Ombudsmanden har nu – efter en meget lang pro-

ces, og efter at EFI delvist er sat i drift – modtaget

en beskrivelse fra SKAT og Skatteministeriet, der

er tilstrækkeligt dækkende. Samtidig med at om-

budsmanden derfor slutter sagen, fremsætter han

en række kritiske bemærkninger om myndigheder-

nes manglende opmærksomhed på problemstillin-

gen undervejs i systemudviklingen.

Tidligere hemmelige advokater kan

undtages fra aktindsigt

Identiteten på de såkaldt hemmelige advokater –

”tys-tys-advokater” – kan undtages fra aktindsigt,

også når advokaterne ikke længere har denne

funktion. Det har Folketingets Ombudsmand nu

godkendt. De hemmelige advokater beskikkes i

forbindelse med aﬂytninger og andre indgreb i

meddelelseshemmeligheden i bl.a. sager om PETs

efterforskning af terrorisme.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

128

FOLKETINGETS OMBUDSMANDS BERETNING 2014

12. september

17. september

Udsigt til bedre forhold for indsatte

med psykisk sygdom i Vestre Fængsel

Bedre faciliteter og bedre behandling af de indsat-

te med psykisk sygdom. Det har Vestre Fængsel

stillet i udsigt, efter at Folketingets Ombudsmand

to gange har været på tilsyn i fængslets hospitals-

afdeling, Vestre Hospital, og efterfølgende spurgt

ind til de indsattes forhold.

13. september

Ministerbetjeningsregel kunne ikke

bruges til at hemmeligholde oplys-

ninger om ﬂytning af Kystdirektoratet

Transportministeriet burde have brugt miljøoplys-

ningsloven og ikke den nye offentlighedslov, da

ministeriet behandlede en journalists anmodning

om aktindsigt i dokumenter om ﬂytning af Kyst-

direktoratet fra Transportministeriet til Miljømini-

steriet. Det er ombudsmandens konklusion i en ny

udtalelse.

Udtalelsen har væsentlige konsekvenser, fordi

betingelserne for at få aktindsigt er lempeligere i

miljøoplysningsloven end i offentlighedsloven.

7. oktober

Ny afgørelse i MRSA-sag

...

Fødevarestyrelsen har nu orienteret ombudsman-

den om, at der er truffet ny afgørelse i sagen,

og at styrelsen har besluttet at give aktindsigt i

MRSA-oplysningerne.

...

MRSA-oplysningerne er imidlertid ikke udleveret

endnu. Det hænger sammen med, at Landbrug og

Fødevarer efter afgivelsen af ombudsmandens ud-

talelse har anlagt sag mod Fødevarestyrelsen med

påstand om, at oplysningerne ikke kan udleveres.

15. september

Ombudsmanden ser nærmere på

ministeriernes brug af minister-

betjeningsreglen

Folketingets Ombudsmand har netop bedt samt-

lige ministerier om at opgøre antallet af aktind-

sigtssager, hvor de har brugt den såkaldte mini-

sterbetjeningsregel. Ombudsmanden har samtidig

bedt ministerierne om at oplyse, i hvor mange af

disse sager de som led i meroffentlighed alligevel

valgte at udlevere materialet.

7. oktober

DR frafalder ledelsesreaktioner over

for DR2-vært

En religionskritisk kronik af studievært Adam

Holm, DR2, får ingen ledelsesmæssige konsekven-

ser for ham. Det skriver DR’s ledelse i et brev til

Folketingets Ombudsmand.

16. september

Ombudsmanden har fået ﬂere

funktioner

Folketingets Ombudsmands beretning for 2013 er

netop offentliggjort, og den giver for første gang

et samlet overblik over det stigende antal opgaver,

som ombudsmanden varetager.

Forening oprettet af kommuner

omfattet af offentlighedsloven

Foreningen SBSYS, som er oprettet af en række

kommuner og andre offentlige myndigheder,

er omfattet af offentlighedsloven og dermed

reglerne om aktindsigt. Det slår Folketingets

Ombudsmand fast i en ny udtalelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

NYHEDER OFFENTLIGGJORT PÅ OMBUDSMANDENS HJEMMESIDE I 2014

129

27. oktober

16. december

Ombudsmanden undersøger ikke

beslutning om at suspendere

udlevering af MRSA-oplysninger

...

De tre journalister har efterfølgende klaget til om-

budsmanden over beslutningen om at suspendere

udleveringen af MRSA-oplysningerne.

Ombudsmanden har besluttet ikke at undersøge

dette spørgsmål.

3. november

Ombudsmanden rejser spørgsmål

om forholdene for personer på tålt

ophold i Center Sandholm

Der er grund til at gennemtænke, om det på alle

punkter er nødvendigt at opretholde så belastende

og begrænsende livsvilkår for personer på tålt

ophold i Center Sandholm.

Det skriver Folketingets Ombudsmand i en rede-

gørelse om tålt ophold, som han netop har offent-

liggjort og sendt til udlændingemyndighederne,

Dansk Røde Kors og Folketinget. Redegørelsen

bygger på ombudsmandens tilsynsbesøg i Center

Sandholm sammen med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.

17. december

Ombudsmandens kommentar til

Skattesagskommissionens beretning

I anledning af Skattesagskommissionens beret-

ning udtaler Folketingets Ombudsmand Jørgen

Steen Sørensen:

”Jeg konstaterer, at skattemyndighederne ifølge

Skattesagskommissionen har givet urigtige oplys-

ninger til den tidligere ombudsmand i forbindelse

med en sag om aktindsigt. (…)”

Status i Eritrea-sagen

Justitsministeriet har i dag sendt Udlændinge-

styrelsens udtalelse af 16. december 2014 til

ombudsmanden. (...)

Det fremgår af Justitsministeriets brev til ombuds-

9. december

manden, at Justitsministeriet ikke ”på nuværende

tidspunkt [vil] bede Udlændingestyrelsen om yder-

ligere redegørelser om forløbet”. Justitsministeren

har samtidig i en pressemeddelelse udtalt, at hun

nu ”vil afvente ombudsmandens overvejelser”.

...

Ombudsmanden har (...) i dag bedt Justitsministe-

riet om udtrykkeligt at oplyse, om ministeriets

brev betyder, at Justitsministeriet – som øverste

ansvarlige myndighed på området – ikke ﬁnder

grund til at foretage sig mere i forbindelse med

Udlændingestyrelsens udarbejdelse af fact ﬁnding-

rapporten om Eritrea.

Ombudsmanden afventer Justitsmini-

steriets undersøgelser i Eritrea-sagen

Folketingets Ombudsmand har besluttet ikke på

nuværende tidspunkt at gå ind i den såkaldte

Eritrea-sag. Det skyldes, at Justitsministeriet har

oplyst, at ministeriet selv har iværksat undersø-

gelser af sagen.

10. december

Myndigheder får bedre juridisk hjælp

til IT-systemer

En bred vejledningsindsats skal hjælpe offentlige

myndigheder med at overholde forvaltningsloven

og andre forvaltningsretlige krav, når de indretter

IT-systemer. Det er resultatet af en sag, som Folke-

tingets Ombudsmand har rejst.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

130

Sag nr. 14/00677

En 17-årig grønlænder var anklaget for en al-

vorlig forbrydelse og blev varetægtsfængslet

i en grønlandsk anstalt for voksne dømte. Al-

lerede ved første retsmøde bad politiet om, at

den anklagede blev anbragt uden for anstal-

ten. Det blev de sociale myndigheder bedt om

at sørge for. Men dagene gik, uden at der blev

fundet en plads til den unge grønlænder. Tre

uger efter varetægtsfængslingen begik den

unge selvmord.

Ombudsmanden blev orienteret om dødsfaldet

af Direktoratet for Kriminalforsorgen. Han var

usikker på, om de grønlandske sociale myndig-

heder havde gjort nok for at ﬁnde en egnet

plads til den unge. Ombudsmanden kunne dog

ikke tage spørgsmålet op, da de sociale myn-

digheder i Grønland hører under selvstyret. I

stedet sendte ombudsmanden sagens akter

til den grønlandske ombudsmand, som netop

havde sat særligt fokus på børn og unges for-

hold.

Ombudsmanden får besked om alle selvmord

og selvmordsforsøg i kriminalforsorgens insti-

tutioner. Det gælder også den grønlandske

kriminalforsorg, da den hører under rigsfælles-

skabet.

Sag nr. 14/02740

Samarbejdsproblemer med både leder og kol-

leger førte til, at en medarbejder i et direktorat

ﬁk en advarsel og senere blev fyret. Medar-

bejderen mente ikke, at han havde gjort noget

galt, og klagede til ombudsmanden over både

advarslen og fyringen.

Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at med-

arbejderen havde fået en advarsel. Og selve

afskedigelsen ville ombudsmanden ikke tage

stilling til, fordi medarbejderens fagforening

kunne have sendt sagen til behandling i det

fagretlige system.

Efter praksis behandler ombudsmanden nor-

malt ikke sager, som kan afgøres i det fagret-

lige system.

Sag nr. 13/00621

Det ﬁk ombudsmanden til at reagere, da et

dagblad beskrev, at patienter på en retspsy-

kiatrisk afdeling blev udsat for vold og ydmy-

gelser fra de ansatte. Regionen havde med det

samme reageret på artiklen ved at indlede en

undersøgelse af forholdene på afdelingen, og

ombudsmanden bad regionen underrette ham

om sagens gang.

Undersøgelsen viste, at et mindre antal med-

arbejdere havde udviklet en hård tone, ned-

sættende sprog og upassende adfærd over

for patienterne, og at der var stor forskel fra

afsnit til afsnit på, hvordan ledelsen reagerede

på klager over personalets adfærd fra patienter

eller kolleger. Psykiatri- og socialledelsen i re-

gionen iværksatte otte initiativer for at komme

problemerne til livs og orienterede ombuds-

manden om, hvordan arbejdet med initiativerne

forløb.

Da det stod klart, at der var blevet taget hånd

om problemerne på afdelingen, afsluttede om-

budsmanden sin sag.

Medieomtale er ofte anledning til, at ombuds-

manden går ind i en sag på eget initiativ.

Sag nr. 14/03263

Justitsministeriet bestemte, at en psykisk syg

iraner skulle udrejse, selv om hans psykiater

advarede mod det. Psykiateren var bekymret

for, om iraneren ville have råd til medicin og ad-

gang til anden nødvendig behandling i sit hjem-

land. Derfor søgte iraneren om humanitær

opholdstilladelse.

Ministeriet var opmærksom på, at sundhedstil-

buddet i Iran ikke svarede til det danske, men

mente ikke, at det kunne begrunde humanitær

opholdstilladelse.

Ombudsmanden afsluttede sagen, da han ikke

mente, at han ville kunne kritisere ministeriets

afgørelse, som byggede på vurderinger og af-

vejninger.

Ombudsmanden går normalt ikke ind i myndig-

hedernes skønsafvejning, medmindre der er

særlige omstændigheder – f.eks. hvis der mangler

oplysninger i sagen, eller hvis myndighederne

har forskelsbehandlet borgere uden god grund.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

131

Sag nr. 14/04682

Under et tilsynsbesøg på et opholdssted talte

medarbejdere fra Ombudsmandens Børnekontor

med moren til en dagelev på den interne skole.

Moren var utilfreds med, at hendes søn ikke ﬁk

tilbudt en ordblindetest.

Ombudsmanden skrev til kommunen om mo-

rens ønske. I kommunens svar til moren skrev

en læsekonsulent bl.a., at det var kommunens

vurdering, at drengen ikke kunne testes for ord-

blindhed, fordi han havde indlæringsvanskelig-

heder og et meget dårligt sprog.

Ombudsmandens Børnekontor tager på tilsyns-

besøg på både offentlige og private institutioner

for børn.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 282: Folketingets Ombudsmands beretning 2014

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

DK-1457 København K

Tlf. +45 33 13 25 12

Fax +45 33 13 07 17

www.ombudsmanden.dk

[email protected]