Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2014-10-29
Betænkning om politiets brug af nummerpladescannere (ANPG)
Jvf. Retsudvalgets svar på spørgsmål 1254 om indførelse af automatiske 
nummerpladescannere er der nogle ubesvarede spørgsmål om implementeringen.
Det drejer sig konkret om problemstillingen vedrørende overvågning af borgernes færdsel 
som opstår i det øjeblik bilers registreringsnumre gemmes i databaser sammen med 
oplysninger som tidspunkt for scanning og position samt evt. andre oplysninger (det være 
sig observeret adfærd e.l.)
I min egenskab af softwareudvikler og som generelt IT­politisk interesseret er det min klare 
overbevisning at der er stor risiko for at disse data vil blive opbevaret af politiet og senere 
bruges i forskellige sammenhænge hvor politiet finder det bekvemt. Dette vil i mine øjne 
være en klar overtrædelse af privatlivets fred og vil sandsynligvis også være en overtrædelse
af persondataloven.
Derfor vil jeg spørge Retsudvalget om følgende:
1.
Har man gjort sig overvejelser om denne problemstilling?
2.
Vil det være en del af udbuddet at lagring af disse informationer skal forhindres?
3.
Vil man sørge for at lave regler så opbevaring af disse data og uvedkommende brug 
af dem forhindres?
4.
Vil man sørge for at følge op på disse regler for at sikre at de bliver overholdt?
Derudover vil jeg henstille til udvalget om at være opmærksom på dette problem i det 
senere forløb samt evt. justere det nuværende udbud til så det reflekterer disse overvejelser.
Mvh. Troels Bang Jensen