PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 243
Offentligt

ÅRSBERETNING 2014

VEDRØRENDE

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPULJE

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. BAGGRUND

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg blev nedsat i foråret 1998 med henblik på at styrke

forskningen på Justitsministeriets område, herunder bl.a. rådgive justitsministeren om forskningspo-

litiske spørgsmål, vurdere behovet for forskning, fremsætte forslag til forskningsprojekter og koor-

dinere forskningen dels inden for hele Justitsministeriets område dels med forskningen på andre

ministeriers områder. Endvidere skal udvalget medvirke til, at oplysninger om forskning er let til-

gængelige for myndigheder og forskere, og efter anmodning fra justitsministeren medvirke ved ud-

arbejdelsen af generelle retningslinjer for tildeling af offentlige midler til konkrete forskningspro-

jekter m.v.

I efteråret 1997 ansatte Justitsministeriet en forsknings- og dokumentationskonsulent til varetagelse

af konkrete forsknings-, statistik- og dokumentationsopgaver samt sekretariatsfunktioner i forhold

til Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg. Med ansættelse af yderligere personale blev

Forskningsenheden etableret i 2001. I 2008 blev Forskningsenheden opgraderet til Forskningskon-

tor.

Der er årligt afsat et beløb til finansiering af ekstern forskning.

Årsberetningen oplyser om den virksomhed, der har fundet sted på disse områder i 2014.

2. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG

2.1. Sammensætning

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg består af repræsentanter for Justitsministeriets depar-

tement, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-

ening, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Retspsykiatrisk Klinik og Danmarks Statistik. Endvidere er seks udvalgsmed-

lemmer fra universiteterne personligt udpegede.

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg havde i 2014 følgende sammensætning:

Medlem

Chefkonsulent Anne-Stina Sørensen

Fængselsinspektør Bodil Philip

Landsdommer Lis Frost

Ledende overlæge Dorte Sestoft

Indstillet af

Rigspolitiet

Foreningen af fængselsinspektører, vice-

fængselsinspektører og økonomichefer

Den danske Dommerforening

Retspsykiatrisk Klinik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vicestatsadvokat Ingeborg Gade

Kontorchef Henrik Bang

Sekretariatschef Anne Karina Nickelsen

Afdelingschef John Vestergaard

Faglig koordinator Hans Monrad Graunbøl

Personligt udpegede medlemmer:

Professor, dr. jur. Flemming Balvig

Professor, lic. jur. Gorm Toftegaard Nielsen

Professor, dr. jur. Ingrid Lund-Andersen

Professor, dr. phil. Jesper Ryberg

Professor, cand. jur. Lars Bo Langsted

Professor, ph.d. Thomas Elholm

Rigsadvokaten

Danmarks Statistik

Det Kriminalpræventive Råd

Justitsministeriets departement

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Københavns Universitet

Århus Universitet

Københavns Universitet

Roskilde Universitet

Aalborg universitet

Syddansk Universitet

Professor, dr. jur. Flemming Balvig er formand for udvalget.

2.2. Mødeaktiviteter

Der er i 2014 afholdt ordinært møde d. 8. december.

2.3. Udvalgets virksomhed

2.3.1. Status over forsknings-, statistik- og udredningsopgaver

Medlemmerne af Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg udarbejder årligt en liste over rele-

vante afsluttede og igangværende forskningsprojekter, udgivne publikationer m.v. for den myndig-

hed/arbejdsplads, de repræsenterer. Derved skabes et godt overblik over forskningen på Justitsmini-

steriets område.

Det blev i 2013 besluttet at bearbejde listen ved bl.a. at inddele efter emne, så listen også vil kunne

være til gavn for andre. Listen over udgivelser er derfor som noget nyt gjort tilgængelig på Justits-

ministeriets hjemmeside.

2.3.2. Prisopgave

Med henblik på at styrke de studerendes interesse for forskning inden for Justitsministeriets område

har Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg indstiftet en pris for bedste studenterafhandling

vedrørende et givet emne. Prisen er på 25.000 kr. Emnet for prisopgaven 2013, med prisuddeling

ved det ordinære udvalgsmøde i 2014, var ”Lighed for loven”. Prisen blev givet for et juridisk ba-

chelorprojekt med titlen ”En analyse af pengeinstitutternes ansvarsnorm ved rådgivning i grænse-

områder til andre professioner” skrevet af Alice Mølholm Andersen, Rasmus Thingholm og Johnni

Sørensen, Aalborg Universitet. Opgaven er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prisopgaven for 2015 med frist for indlevering den 1. oktober 2015 vil gå til den bedste besvarelse

af en opgave om ”Retssystemets behandling af særlige grupper”. Nærmere information om opga-

vens afgrænsning og om indlevering af besvarelse er annonceret i relevante tidsskrifter og på Ju-

stitsministeriets hjemmeside:

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Prisopgaver/PRISO

PGAVE-2015.pdf

Prisopgaven for 2016 vil vedrøre ”strafudmåling og recidiv”. Den nærmere formulering og specifi-

kation er under udarbejdelse. Opgaven vil blive annonceret i relevante tidsskrifter i løbet af foråret

2015, ligesom information herom lægges på Justitsministeriets hjemmeside.

3. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGPULJE

3.1. Prioritering af forskningsbevillinger

Justitsministeriets Forskningspolitiske Udvalg har besluttet, at følgende retningslinjer bør gælde for

bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje:

1) Den højeste prioritet gives til

forskning og evaluering i forbindelse med lovforberedende arbej-

de, lovændringer og forsøgsvirksomhed inden for Justitsministeriets område.

Ønsket om at styr-

ke forskningen inden for Justitsministeriets område udspringer i høj grad af behovet for at få en

forskningsbaseret viden på netop disse områder, herunder ikke mindst viden om betydningen af

lovændringer. Det er derfor naturligt, at det er denne form for forskning, der især søges fremmet

gennem bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje.

2) Anden prioritet gives

forskning i mere almene, aktuelle problemstillinger, som knytter sig til den

politiske debat, eller som er af grundlæggende betydning for det felt, Justitsministeriet dækker.

Udvalget og ministeriet må primært søge at stimulere universitetsforskere og andre til at påtage

sig disse opgaver og sekundært sikre, at forskningen gennemføres som rekvireret forskning.

Med henblik på at stimulere de studerendes interesse for forskning og for Justitsministeriets fagom-

råde er det endvidere besluttet, at

studenterprojekter kan støttes med mindre beløb.

Det forudsætter,

at projekterne vedrører emner, som er af interesse for Justitsministeriet, at projekterne i øvrigt er af

en karakter, som en mindre forskningstrænet kan forventes at få udbytte af, og at vedkommende

superviseres af en etableret forsker.

Der bevilges

ikke

midler til bogudgivelser, til rejser og studieophold og til afholdelse af konferencer

og lignende. Som hovedregel bevilges der endvidere ikke midler til frikøb og til honorering af kon-

sulenter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2 Retningslinjer for udbetaling af midler fra Justitsministeriets Forskningspulje

Der er udarbejdet en standardskrivelse med retningslinjer for, hvorledes midler udbetales og admi-

nistreres, med vilkår for oppebørsel af løn, for indlevering af regnskab og rapport m.v. Retningslin-

jerne følger i meget høj grad dem, det tidligere Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd har

udformet.

3.3. Bevillinger fra Justitsministeriets Forskningspulje i 2014

I 2014 er der bevilget midler til følgende projekter:

Der er bevilget 100.000 kr. til LOKK, Landsorganisation af kvindekrisecentre, til et projekt om

konfliktmægling ved vold i nære relationer.

Der er bevilget 324.146 kr. til ph.d. Esben Houborg, Center for Rusmiddelforskning, til en undersø-

gelse af sikkerhedsnetværk i nattelivet.

Der er bevilget 247.184 kr. til ph.d. Linda Kjær Minke og Sofie Birkmose, Syddansk Universitet, til

et studie af en nyopstartet lukket fængselsafdeling.

Der er bevilget 241.500 kr. til Per Walsøe til en undersøgelse af befolkningens retsbevidsthed i

Grønland.

3.4. Resumé af afsluttede forskningsprojekter

Når ikke andet er anført, er rapporterne i deres fulde længde tilgængelige på Justitsministeriets

hjemmeside, se under

Forskning

og videre under

Rapporter vedr. Forskningspuljen.

3.4.1. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 bevilget midler til en undersøgelse af

recidiv blandt unge, der har været anbragt på Sølager. Undersøgelsen

Udviklingen i kriminalitet for

børn og unge anbragt på den sikrede institution Sølager i perioden 1986-2006

er udarbejdet af Le-

ne Mosegaard Søbjerg og Søren Lund Jensen, CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region

Midtjylland.

Resumé:

Med udgangspunkt i data fra ca. 1000 unge anbragt på den sikrede institution Sølager 1986-2006

undersøges det i denne rapport, hvordan de tidligere anbragtes recidiv og kriminelle karriereforløb

har udviklet sig efter anbringelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undersøgelsesgruppen er repræsentativ i forhold til den samlede population af anbragte på sikrede

institutioner i Danmark med hensyn til køn, alder og anbringelsesårsag. En sammenligning med alle

unge anbragt på sikrede institutioner i Danmark 2001-2005 viser desuden, at recidiv for den samle-

de gruppe af tidligere anbragte på Sølager ikke afviger fra recidivet for alle unge på sikrede institu-

tioner.

For alle unge tidligere anbragte i hele perioden 1986-2006 recidiverede 68 % i løbet af de første to

år efter anbringelsen. Den kriminalitet, de tidligere anbragte begik i den første toårige periode efter

anbringelsen, var en forholdsvis god indikator for, hvilken type kriminalitet de tidligere anbragte

begik på længere sigt. Blandt de unge, der begik personfarlig eller alvorlig kriminalitet i løbet af de

første to år efter anbringelsen, fortsatte mere end 70 % med at begå samme type kriminalitet de før-

ste 10 år anbringelsen. For unge, der afholdt sig fra at begå kriminalitet i de første to år efter an-

bringelsen, fortsatte 50 % i samme spor og begik ikke ny kriminalitet i den undersøgte periode, som

strakte sig op til 20 år efter anbringelsen.

Samlet set viser analysen, at en anbringelse på en sikret institution ofte er indledningen af en krimi-

nel karriere, som kan være vanskelig at bremse. Undersøgelsen kan derfor indikere, at forebyggelse

og tæt opfølgning på unge efter en anbringelse kan være afgørende for muligheden at bryde en ond

cirkel, der indledes med en anbringelse på en sikret institution.

3.4.2. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2012 bevilget midler til et projekt vedrøren-

de demokratisk kontrol med efterretningstjenester. Projektet

Kontrol med efterretningstjenester –

problemer, udfordringer og løsninger

er udarbejdet af Pernille Boye Koch, Institut for Samfund og

Globalisering, Roskilde Universitet. Et notat om projektet er tilgængeligt på Justitsministeriets

hjemmeside.

Resumé:

A) Forskningsartikel:

Fra Wamberg til PET-tilsyn: En analyse af den nye danske kontrol med efter-

retningstjenesterne,

Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab vol. 100, nr. 1, marts 2013, s. 131-

157.

Hovedformålet med artiklen er at udrede og analysere dele af den danske reform med efterretnings-

tjenesterne, som blev gennemført i foråret 2013, idet der blev udarbejdet egentlige lovgrundlag for

både Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, ligesom det blev oprettet et

helt nyt tilsynsorgan. Reformen var et resultat af årtiers bestræbelser på at tilvejebringe klarere ret-

lige rammer om efterretningstjenesterne og baserede sig på Betænkning 1529 om PET og FE fra

Wendler Pedersen-udvalget, der blev nedsat i 1998, men først var klar med en afrapportering i

2009. Ved betænkningens offentliggørelse blev oprettelsen af et uafhængigt tilsyn præsenteret som

et af de afgørende nybrud, der skulle sikre en styrket kontrol med efterretningstjenesterne. Artiklens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensigt er at analysere forslaget om at erstatte Wamberg-udvalget med det nye PET-tilsyn med hen-

blik på at afgøre, hvorvidt og på hvilken måde der er tale om skærpet kontrol. Samtidigt har artiklen

til formål at præsentere nordiske læsere for centrale elementer af den nye danske kontrolform.

Efter en grundig analyse af elementer som fx kontrollens forudgående kontra efterfølgende karak-

ter, retsgrundlagets nærmere beskaffenhed og dermed egnethed til efterfølgende kontrol og en ræk-

ke særlige beføjelser i forhold til fx støttedatabaser og medvirken til udarbejdelse af administrative

forskrifter, konkluderes det, at det næppe generelt er retvisende at karakterisere kontrollen som

skærpet. Det er særligt det vage og skønsmæssigt formulerede retsgrundlag, en lempelse af en ræk-

ke materielle krav til PET’s virke samt overgangen fra forudgående godkendelse til efterfølgende

stikprøvekontrol, der danner grundlaget for denne konklusion.

B) Forskningsartikel:

Ministeransvaret og tilsyn med PET – et uløseligt dilemma?,

Ugeskrift for

Retsvæsen 2012, afdeling B, s. 377-385.

Denne artikel tager fat på et andet centralt aspekt, når der skal etableres en kontrolform i forhold til

efterretningstjenester, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt kontrolorganet tildeles kompetence til at

træffe bindende afgørelser over for efterretningstjenesterne, og hvilke konsekvenser dette i givet

fald har for ministeransvaret og de grundlæggende magtforhold mellem de øverste statsorganer.

Artiklen udspringer blandt andet af diskussionen i Betænkning 1529 om PET og FE, hvor et snæ-

vert flertal af kommissionens medlemmer fraråder tildeling af kompetence til at træffe bindende

afgørelser netop med henvisning til ministeransvars-argumentet. Argumentationen udsættes for en

nærmere granskning, idet det blandt andet afdækkes, hvilke praktiske situationer der kan være tale

om i forhold til efterretningstjenesternes virke og kontrollen hermed, ligesom der perspektiveres til

andre forvaltningsområder, hvor kontrolopgaver er henlagt til organer uden for den normale statsli-

ge forvaltning. Afslutningsvist reflekteres der over den reelle betydning af sondringen mellem det

retlige og det politiske ministeransvar, og det konkluderes, at der ikke forekommer at være vægtige

hensyn, der taler for, at kontrol med efterretningstjenester har en sådan særlig karakter, at det prin-

cipielt er problematisk at udstyre kontrol- og tilsynsorganer med beføjelser til at træffe bindende

afgørelser.

C) Forskningsartikel (sammen med Felix Fröhlich):

Menneskeretlige krav til kontrol med efterret-

ningstjenesterne

i Gammeltoft-Hansen, Koch, Kristiansen og Schaumburg-Müller (Eds.): ”Protec-

ting the Rights of Others”, DJØF 2013, s. 173-196.

Fokus for denne artikel er et forsøg på at udrede, hvilke nærmere menneskeretlige krav til kontrol

med efterretningstjenester, der kan udledes af forpligtelserne i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention. Den udspringer af en række domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol, der opstiller en række krav til hjemmelsgrundlagets klarhed og til kontrolsystemets udform-

ning. Disse mere formelle og/eller processuelle fordringer opstiller domstolen som kompensation

for, at den typisk ikke går ind i en intensiv prøvelse af berettigelsen eller proportionaliteten af efter-

retningstjenesternes konkrete indgreb. På baggrund af analyse af de mest centrale europæiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

domme rettes nu blikket mod det nye danske kontrolsystem med henblik på at identificere potentiel-

le menneskeretlige brudflader.

D) Danmarks bidrag til

National Questionnaire from the European Consultation on National Secu-

rity and the Right to Information

og efterfølgende ekspertkonsultation ved konference i København

oktober 2012 om

Transparency and National Security

arrangeret af bl.a. Centre for European

Constitutionalization and Security (CAST) ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet.

Bidraget handlede blandt andet om danske regler og praksis vedrørende efterretningstjenesterne

arbejde, adgang til information, opbevaring af oplysninger, kontrolsystemer og parlamentariske

styringsredskaber. De efterfølgende drøftelser og konsultationer bidrog blandt andet til at få et

overblik og opnå en mere overordnet forståelse af de problemer og udfordringer, der opstår, når der

skal udarbejdes regler og principper for forhold vedrørende statens sikkerhed.

En afrapportering af resultaterne fra Questionnaires og ekspertdrøftelser kan ses via dette link:

http://www.right2info.org/resources/publications/national-security-page/national-security-expert-

papers/jacobsen_nat-sec-and-rti-in-europe

3.4.3. Af Justitsministeriets Forskningspulje blev der i 2013 bevilget midler til en undersøgelse cy-

bercrime. Undersøgelsen

Legal aspects of cybersecurity

er udarbejdet af Artur Appazov, Det Juridi-

ske Fakultet, Københavns Universitet.

Resumé:

With the development of information and network technologies and the growing interconnectedness

of the world, the risks connected to online communication have become increasingly pressing. Due

to the global nature of such communication unhindered by physical boundaries, network technolo-

gies challenge the existing international legal structure based on such notions as jurisdiction and

sovereignty, where each sovereign jurisdiction regulates communication that takes place in its terri-

tory. Online communication, that bypasses geographical and jurisdictional restraints, is a serious

concern for the national and international legal orders in their current form.

It is a serious concern in part due to such attributes of online communication as anonymity of the

participants of the communication as well as asymmetry of their efforts and the effects that they can

achieve. Communication with these attributes operating in the boundless environment of the inter-

net open doors to a wealth of deviation, misuse and crime. Just like the network technology has

penetrated virtually every sphere of life on the planet, so did the risks associate with this technolo-

gy. The crime, facilitated by the network and computer technologies, has become cybercrime; the

war, in turn – has turned cyber. Cybercrime, cyberwar and cyberterrorism are among the emerging

phenomena that law needs to accommodate. Risks of cyber manifest on various levels – national

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

and transnational (e.g. cybercrime and cyberterrorism) and international (e.g. cyberwar). Collective-

ly, these concerns are describes by the umbrella concept of cybersecurity.

On the national and transnational levels, the matters of cybersecurity primarily concern criminal

matters. The main issues are highlighted by the fragmentation of national criminal laws (substantive

and procedural) and the need for their harmonization. Diversity of national laws is one of the main

reasons of the global cybercrime vulnerabilities, as such diversity does not allow for the develop-

ment of a single legislative response to the global phenomenon. Many countries, especially devel-

oping countries, do not have criminal laws that specifically address cybercrime. Neither do they

have adequate capacity to enforce the laws.

On the international level, cybersecurity is concerned with the application of international law to the

realities of network and computer technologies, including the possibility of their use in modern war-

fare. The attribution of the conduct – distinguishing the offender between state or non-state actors –

and identification of the offender jurisdiction are significant challenges.

With all these challenges in hand, the effective legal regulation of the internet presumes creation of

the viable policy that can adequately address the substance of the problem and its technical com-

plexity on various levels, including legislative interventions in the form of criminalization and har-

monization; international cooperation; collaboration with the private sector; professional education-

al and capacity building in terms of technical support and assistance, especially in the developing

countries.

4. JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR

4.1. Personale

Mag. art. et dr. jur. Britta Kyvsgaard er chef for Forskningskontoret og sekretær for Justitsministeri-

ets Forskningspolitiske Udvalg. Kontorets medarbejdere bestod i 2014 desuden af konsulent,

cand.scient.soc. Anne-Julie Boesen Pedersen, fuldmægtig, cand.scient.soc. Christian Klement,

fuldmægtig, cand.scient.soc. Tanja Tambour Houlind Jørgensen og fuldmægtig, cand.scient.soc.

Maria Libak Pedersen.

Christian Klement er desuden ph.d.-studerende på deltid ved Københavns Universitet som et samfi-

nansieringsprojekt mellem Justitsministeriet og Københavns Universitet.

Studentermedhjælpere i 2014: stud.scient.soc. Sarah Steinitz Andersen, stud.scient.soc. Malthe

Øland Ribe, stud.scient.soc. Stine Liengaard Jensen, stud.scient.soc. Jens Holten Poulsen og

stud.scient.soc Mikkel Møller Okholm.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2. Forsknings-, statistik- og udredningsopgaver

Der er i årets løb gennemført en række opgaver enten efter anmodning eller på eget initiativ. Rap-

porter fra Forskningskontoret er tilgængelige på Justitsministeriets hjemmeside under

Forskning:

Rapporter fra Forskningskontoret.

Rapporterne omtales endvidere i Justitsministeriets ugentlige

nyhedsbrev, der kan abonneres på via Justitsministeriets hjemmeside.

4.2.1. Der er gennemført en undersøgelse af den kriminalpræventive effekt af en indsats i nattelivet

i Syd- og Sønderjyllands Politi. Se

’I byen – helt sikkert’. En effektevaluering af en indsats i natteli-

vet i Syd- og Sønderjyllands Politi.

4.2.2. Baseret på oplysninger om strafferetlige afgørelser er der gennemført en undersøgelse af ud-

viklingen i kvinders kriminalitet fra 1983 til 2012. Se

Udviklingen i kvinders kriminalitet de seneste

30 år.

4.2.3. På baggrund af anmeldelsesdata er der udarbejdet en statistik over drab begået fra 2008 til

2011. Se

Drab i Danmark 2008-2011.

4.2.4. Til brug for Rigsadvokaten er der svarende til tidligere år udarbejdet en statistik over antallet

af varetægtsfængslinger i isolation i 2012. Se

Statistik om isolationsfængsling 2012.

4.2.5. Der er udarbejdet en rapport om udviklingen i kriminalitet blandt børn under 18 år fra 2001 til

2013. Undersøgelsen viser udviklingen på såvel landsplan som på kommune- og politikredsniveau.

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2013.

4.2.6. Til brug for Rådet for Socialt Udsatte er der udarbejdet en rapport vedrørende udviklingen i

foranstaltningsdomme fra 1981 til 2012 med særlig henblik på afgørelser vedr. § 119 og kriminali-

tet under indlæggelser. Se

Udviklingen i domme til foranstaltning.

4.2.7. Der er udarbejdet en kortlægning af kriminalforsorgens og politiets exit-indsatser for rockere

og bandemedlemmer. Se

Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer – en kortlægning af tiltag

under rammemodellen.

4.2.8. Der er gennemført en opdatering af effektevalueringen vedrørende den kriminalpræventive

effekt af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste frem for ubetinget fængselsstraf.

Samfundstjeneste. En udvidet effektevaluering.

4.2.9. Der er udarbejdet en rapport

vedrører gennemstrømningen af personer i rocker- og bandemiljø-

erne. Se

Flowet i rocker/bandemiljøerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.2.10. Der er gennemført en interviewundersøgelse vedrørende rocker/bandemedlemskab, som

belyser det

at blive medlem, at være medlem og medlemskabets ophør

. Se

Veje ind i og veje ud af

rocker- og bandemiljøer.

4.2.11. Til brug for Retsudvalget og Sundheds- og forebyggelsesudvalget er der svarende til tidlige-

re år udarbejdet en statistik vedrørende de foranstaltninger efter §§ 68-69, der er idømt i 2013, samt

en analyse af forløbet af foranstaltningsdomme afsagt i 2008. Se

Nye foranstaltningsdomme i 2013

samt forløbet af domme afsagt i 2008.

4.2.12. På baggrund af data fra komparative spørgeskemaundersøgelser i europæiske lande (Euro-

pean Social Survey) er der foretaget en sammenligning af Danmarks placering i forhold til de andre

landes med hensyn til befolkningens tryghed og tillid til politi og retssystem. Se

Tryghed og hold-

ning til politi og retssystem. En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande.

4.2.13. Til brug for Retsudvalget er der svarende til tidligere år gennemført en undersøgelse vedrø-

rende ungdomssanktioner og ubetingede domme til unge lovovertrædere, denne gang vedrørende

2013. Se

Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertræde-

re.

4.2.14. Sammen med Flemming Balvig, Københavns Universitet, er der udarbejdet en rapport om

resultaterne fra offerundersøgelserne. Se

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-

undersøgelserne 2005-13 med særligt afsnit om køn og vold.

4.2.15. På baggrund af regeringsudspillet fra 2009 om indsats mod ungdomskriminalitet er der gen-

nemført en evaluering af ungesamråd, som kortlægger ungesamrådenes organisering, behandling af

sager og belyser erfaringer med arbejdet i samrådene. Se

Evaluering af ungesamråd.

4.2.16. I årets løb er der desuden udarbejdet nogle mindre undersøgelse og notater til brug for Straf-

felovrådets arbejde samt almene notater om udviklingen antallet af samfundstjenestedomme, i an-

meldelser og sanktioner for vold, i danskernes bekymring for vold og kriminalitet og i kriminali-

tetsudviklingen i forskellige aldersgrupper.

4.3 Udvalgsarbejde m.v.

Britta Kyvsgaard har i 2014 været:

Formand for Dansk Kriminalistforening

Medlem af juryen for The Stockholm Prize in Criminology

Medlem af Advisory Board for Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime Preven-

tion

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Medlem af bestyrelsen i International Society of Criminology

Medlem af Danmarks Statistiks brugerudvalg for befolkningsstatistik

Medlem af Socialstyrelsens ekspertpanel vedrørende dokumentationsprojekt

Medlem af Det Kriminalpræventive Råds tænketank

Medlem af aftagerpanel under Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Medlem af aftagerpanel for Kandidatuddannelsen i Kriminologi, Aalborg Universitet

National korrespondent vedrørende bidrag til den europæiske kriminalstatistik, European Source-

book.

Anne-Julie Boesen Pedersen har i 2014 været:

Rådsmedlem i Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi

Medlem af EU-expert group on the policy needs for data on crime and criminal justice

Medlem af Campbells styregruppe: C2 Knowledge Translation and Implementation Coordinating

Group

Deltager i TrygFondens ”Forum for anvendt forskning i børn og unges trivsel”

Medlem af følgegruppe for ph.d.-projekt vedrørende lokalråd under Roskilde Universitet

Medlem af COWIs følgegruppe vedrørende kortlægning af hadforbrydelser.

Medlem af SFI’s følgegruppe vedrørende projekt om børn af fængslede

Medlem af SFI’s følgegruppe vedrørende projektet ”Ungdomskriminalitet: Risiko- og beskyttelses-

faktorer – et forløbsperspektiv”.