Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 242
Offentligt
Hermed optrykt læserindlæg i fængselsfagbladet.
Som det i svaret fremgår, sker der kun få overfald og flugter fra de små huse på sjælland med de åbne
styrede fællesskaber, som påstået i mit læserbrev.
Jeg får desværre ikke svar på ret mange af de øvrige spørgsmål jeg stiller forbundet, jeg tænkte det
kunne være interessant for jer der er med til at lovgive, at få de svar, i bestræbelserne på bedst muligt
at lovgive på området, samt på bedst mulige vis udnytte ressourcerne, samt højne kvaliteten i øvrigt,
hvad enten det handler om tiilfredshed bredt set, eller resutater med de indsatte.
Mvh Kenneth Højhus Platz, Næstved arrest
indlæg
Ja,
undskyld mig !!!
Jeg kunne godt tænke mig, at vi diskuterer på et oplyst
grundlag. Der er godt gang i debatten om nedslidning, vold og
trusler, overfald på kollegaer, tilbagetrækningsalder og sikkerheden
generelt.
Jeg er stor tilhænger af, at der er fokus på disse forhold, og
endnu mere tilhænger af, at man så agerer på en måde, der
imødekommer løsninger på samme.
Vi har oplevet voldsomme flugter og grove overfald, senest af
en forvaringsdømt, som efter mine ”efterretninger” er flyttet
fra et mellemstort arresthus til et lille arresthus med to mand
i tjeneste. Hvor
sulan
er Kriminalforsorgens risikovurdering
henne i denne sag? En ting er, at vi stort set altid ser følgesedlen
udfyldt med: ”ikke farlig” eller ”undvigelsestruet” fra
politiets side, men kunne vi ikke optimere egne dispositioner
og vurderinger inden for etaten?
Jeg efterlyser en løbende kvalificeret sikkerhedsvurdering af
indsatte på afdelinger, der personalemæssigt er udfordret,
ligesom der tilvejebringes måder at handle på, når man
vurderer, at overførsel er nødvendig. Jeg skal hilse og sige,
at det er ret svært i dag.
På Sjælland har vi haft stor succes med at nedbringe antallet
af overfald og voldelige flugter gennem et intensiveret og
konsekvent brug af relationsarbejde i forhold til de indsatte.
Herunder brug af styret åbent fællesskab. Dette til trods for
at vi gennem de senere år har haft mange negativt stærke
indsatte siddende i vores institutioner.
Man kan, når der opstår situationer af voldsom karakter, høre
det sædvanlige kor, der brøler, at nu skal de små arresthuse
lukkes, og højere fokus på statisk sikkerhed. Jeg hører sjældent
nogen prædike dynamisk sikkerhed – ud over i fine hensigtserklæringer
og fornemme politikker. Det er min påstand, at
dynamisk sikkerhed er et vigtigt redskab til større tilfredshed
generelt i Kriminalforsorgen.
Jeg skal gøre opmæksom på, at mit udgangspunkt er et lille
arresthus på Sjælland med to mand i turnus, hvor man
opererer med styrede åbne fællesskaber, der muliggør løbende
vurderinger af de indsatte, ligesom observationer fra medindsatte
her bidrager til det samlede billede, som muliggør, at
der kan handles på ændret adfærd. Der sker INTET relationsarbejde
gennem lukkede døre, eller når der observeres på
gårdtur. Relationsarbejdet sker på stengangen. Jeg er bekendt
med, at man i en del små huse kører med mere lukkede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
regimer, hvor der nemt kan ske ophold på cellen i 23 timer
og en times gårdtur, hvis den indsatte da vælger at anvende
den. Derudover er der mulighed for cellefællesskab, som jeg
opfatter regimet.
Min påstand er, at der er stor berettigelse for at bevare de små
huse. Jeg har følgende antagelser, som jeg gerne ser Fængselsforbundet
fremskaffe tal på. Der er således i de sidste otte år
”kun” oplevet få voldsomme episoder i de små huse på Sjælland.
En voldsom befrielsesaktion i Frederikssund med pistol – også
her kan man stille spørgsmålstegn ved placeringen af indsatte
– derudover et meget voldeligt overfald i Hillerød, hvor personalet
blev ”hjulpet” af andre indsatte (styret åbent fællesskab). Derudover
voldsomme episoder i Køge og Helsingør, som præcis
er den vej, man vil gå, altså større arresthuse. For JA, vi må
forberede os på, at vores job KAN medføre, at vi kommer ud
for lidt af hvert – uanset hvor man gør tjeneste.
Men kunne jeg af Fængselsforbundet få svar på nogen af mine
spørgsmål – f.eks. nedenstående. Jeg er ikke så blåøjet, at jeg
ikke ser fordele ved mellemstore arresthuse, men jeg mener
ikke, at det udelukker de små.
Hvor er der størst personaletilfredshed
i den uniformerede gruppe: I de små arresthuse eller i de store arresthuse
og lukkede fængsler? Hvor sker der flest overfald på ansatte:
I regimer med styrede åbne fællesskaber eller med cellefællesskab?
Hvor sker der flest flugter med trusler om eller anvendelse af vold: I
regimer med styrede åbne fællesskaber eller hvor der kun er cellefællesskab?
Hvad er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra de
små huse kontra de store enheder?
Hvor er der størst sygefravær – gerne renset fra skiulykker og
faldulykker på cykel i fritiden, som mit arresthus f.eks. har
været voldsomt plaget af: I små huse eller i store enheder?
Hvor er der størst fangetilfredshed: I regimer med styrede
åbne fællesskaber eller regimer med cellefællesskab?
Jeg tænker ikke, at det er helt bandlyst fortsat at arbejde for
størst mulig tilfredshed i personalegruppen, ligesom trivselen
blandt indsatte naturligt ligger ligefor i forhold til at tilvejebringe
muligheden for dette. Det er i hvert fald min påstand,
at lukker man folk inde bag højere og højere hegn og i længere
og længere tid af deres vågne timer, så skaber man et miljø,
hvor trivsel for alle parter vanskeliggøres, idet ekstremt pressede
mennesker agerer på desperat vis.
Derfor er mit råd, at man arbejder for bevarelse af de små
huse i personaletilfredshedens tegn. Få sat en løbende professionel
sikkerhedsvurdering i stand og muliggør, at vi kan
handle på det. Tilvejebring en højere grad af normalisering,
således at relationsarbejdet kan virke, eksempelvis med øget
Kære Kenneth
Fængselsforbundet er enig med dig i, at vi skal have en bedre sikkerhedsvurdering.
De alvorlige overfald, der desværre skete på kollegaerne i arresthusene
i Tønder og Sønderborg, som har skabt fokus på og kritik af sikkerheden
i de små arresthuse, kan ske overalt. Men risikoen øges, når de kan
bruges i forbindelse med flugt.
Alle Kriminalforsorgens institutioner har styrker og svagheder. De små
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arresthuse har mange kvaliteter, men også en sikkerhedsmæssig sårbarhed
i og med, at der kun er to på vagt. Det må der gøres noget ved. Vi
kan ikke leve med, at kollegaer overfaldes på denne måde.
I de sidste 10 år er der sket 75 undvigelser ”over muren”. Heraf er 64
i arresthusene (14 fra små sjællandske arresthuse) og 11 i de lukkede
fængsler. Fem af undvigelserne omfattende 13 indsatte er sket med
vold mod fængselsbetjente i arresthuse. Fire af disse undvigelser er fra
små arresthuse (heraf et sjællandsk).
Løsningen er ikke at lukke alle små arresthuse, men situationen
kræver, at man hus for hus under inddragelse af ledelse og personale
kigger på bemanding, procedurer, udstyr, regimer og rutiner for at
forebygge fangeflugter og overfald. Forbundet har konkret foreslået
følgende tre initiativer:
1. En bedre visitering af alle indsatte. De farligste fanger
bør ikke placeres i små arresthuse.
2. En systematisk og grundig gennemgang af sikkerhedsprocedurerne
i alle arresthuse. Sikkerheden i arresthusene skal forbedres. Der bør
indføres en systematisk sikkerhedsvurdering af samtlige indsatte.
Procedurer og udstyr skal gennemgås hus for hus.
3. Inddragelse af det lokale niveau i denne gennemgang. Gennemgangen
af sikkerheden i husene skal inddrage den lokale ledelse og
personale. Det er dem, der har skoen på, der ved, hvor den trykker.
Disse initiativer er direktoratet nu ved at iværksætte. Samtidig er det
bestemt, at der i flerårsaftalen skal laves en analyse af arresthusene.
Og desuden er justitsministeren kaldt i åbent samråd om de små
arrester og fangeflugter og om, hvilke initiativer der vil blive taget for
at sikre personalet i de små arrester samt for at undgå fangeflugter.
Med venlig hilsen
René Larsen
Forbundssekretær for arresthusene