PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. oktober 2014

Formueretskontoret

Helene Bendtsen

2014-7720-0009

1327501

UDKAST

Forslag

til

Lov om fremtidsfuldmagter

Kapitel 1

Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

§ 1.

Den, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt,

kan oprette en fremtidsfuldmagt til at træde i kraft, hvis den pågældende

på et senere tidspunkt som følge af sygdom, svækket mental funktion eller

helbred eller lignende ikke længere evner at varetage sine forhold inden

for de områder, som er omfattet af fuldmagten.

§ 2.

En fremtidsfuldmagt kan gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige

med henblik på at varetage fuldmagtsgivers økonomiske og personlige

forhold. Fuldmagten kan begrænses til at angå et eller flere bestemte for-

hold.

Stk. 2.

Der kan i fremtidsfuldmagten indsættes en eller flere subsidiære

fremtidsfuldmægtige, som skal træde i funktion, hvis fremtidsfuldmægti-

gene, jf. stk. 1, er forhindret i at varetage hvervet, jf. § 7, stk. 2 og 3, og §§

13, 25 og 26.

Stk. 3.

Det kan i fremtidsfuldmagten bestemmes, at en tredjepart skal have

indseende med den, der har fremtidsfuldmagt.

§ 3.

En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes skriftligt i Frem-

tidsfuldmagtsregistret ved anvendelse af den digitale løsning, som stilles til

rådighed herfor, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 2.

For hver fuldmagtsgiver kan der alene være oprettet én fremtids-

fuldmagt i Fremtidsfuldmagtsregistret.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Fremtidsfuldmagts-

registreret, herunder om hvem der har adgang til registreret og om opret-

telse og registrering af fremtidsfuldmagter, herunder hvordan oprettelsen

nærmere foretages. Justitsministeren fastsætter endvidere regler om, i hvil-

ke tilfælde oprettelse af fremtidsfuldmagter kan ske uden anvendelse af

den digitale løsning, som stilles til rådighed, og om, hvordan oprettelsen i

disse tilfælde foretages.

Kapitel 2

Fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse

§ 4.

En anmodning om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft indgives af

fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigene til Statsforvaltningen.

Stk. 2.

Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal an-

modningens indgivelse drøftes med fuldmagtsgiver, medmindre denne ik-

ke er i stand til at forstå betydningen heraf. Hvis fuldmagtsgiver i tilknyt-

ning til drøftelsen udtaler sig imod anmodningen, kan denne ikke indgives.

Stk. 3.

Forinden anmodning indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal fuld-

magtsgiverens nærmeste pårørende underrettes om anmodningens indgi-

velse og om deres adgang til at gøre indsigelse imod fremtidsfuldmagtens

ikraftsættelse over for Statsforvaltningen.

Stk. 4.

En anmodning afvises, hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt op-

rettet i Fremtidsfuldmagtsregistret, jf. § 3, eller hvis anmodningen ikke op-

fylder de i §§ 5 og 8 fastsatte krav, og kravene ikke kan forventes opfyldt

inden for en af Statsforvaltningen fastsat kortere frist.

§ 5.

En anmodning efter § 4, stk. 1, skal vedlægges en lægeerklæring om,

at fuldmagtsgiveren er kommet i den tilstand, jf. § 1, som fremtidsfuld-

magtens ikrafttræden er betinget af, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Statsforvaltningen kan se bort fra kravet om lægeerklæring, jf. stk.

1, hvis det på anden måde er godtgjort, at fuldmagtsgiveren befinder sig i

den i stk. 1 nævnte tilstand. Statsforvaltningen kan endvidere se bort fra

kravet om lægeerklæring, hvis anmodningen indgives af fuldmagtsgiveren,

og fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf.

Stk. 3.

En anmodning, der indgives af fremtidsfuldmægtigene, skal inde-

holde en erklæring på tro og love om, at de i § 4, stk. 2 og 3, nævnte foran-

staltninger er foretaget. Er drøftelsen med fuldmagtsgiver undladt, skal

anmodningen indeholde en redegørelse herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 6.

Statsforvaltningen kan undtagelsesvis og uden samtykke indhente

yderligere oplysninger om fuldmagtsgivers forhold, i det omfang dette er

nødvendigt for sagens behandling.

Stk. 2.

Forvaltningsmyndigheder inden for social- og sundhedsområdet og

private udbydere af social service og sundhedsydelser meddeler på an-

modning fra Statsforvaltningen, jf. stk. 1, oplysninger om fuldmagtsgivers

forhold.

Stk. 3.

Statsforvaltningen kan afkræve personer, der har kendskab til fuld-

magtsgiveren, de oplysninger, som anses nødvendige for sagens behand-

ling, jf. stk. 1.

§ 7.

Statsforvaltningen træffer afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i

kraft, hvis fuldmagtsgiver må anses for at være i en tilstand som omhand-

let i § 1, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft i forhold til fremtids-

fuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige, som ikke er fyldt 18 år,

er under værgemål eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er trådt i

kraft.

Stk. 3.

Fremtidsfuldmagten kan ikke sættes i kraft, hvis det på grundlag af

de foreliggende oplysninger findes betænkeligt. Knytter betænkeligheden

sig alene til en bestemt del af fremtidsfuldmagten eller til en bestemt frem-

tidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, kan Statsforvaltningen

sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft.

§ 8.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anmodninger om

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, herunder om udformningen af an-

modningen og de oplysninger, der skal fremgå af anmodningen, udform-

ningen af lægeerklæringen, fremtidsfuldmægtigenes adgang til at indhente

lægeerklæringen, udformningen af tro og love-erklæringen og krav om an-

vendelse af digital kommunikation. Justitsministeren kan endvidere fast-

sætte nærmere regler om Statsforvaltningens underretning af berørte per-

soner om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse.

Kapitel 3

Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

§ 9.

Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold,

bliver umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidsfuldmægtigens handlinger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuld-

magtens område.

Stk. 2.

§ 11, stk. 1, § 20, § 23, 1. pkt., § 25, § 26 og § 27, stk. 1, i lov om

aftaler og andre retshandler på formuerettens område finder tilsvarende

anvendelse for en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold.

§ 10.

Den, som har givet en anden fremtidsfuldmagt i personlige forhold,

repræsenteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i

forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for

det offentlige.

§ 11.

Er der flere fremtidsfuldmægtige, har disse hver for sig de i §§ 9 og

10 nævnte beføjelser, medmindre andet er bestemt i fremtidsfuldmagten.

Stk. 2.

Subsidiære fremtidsfuldmægtige har alene de i §§ 9 og 10 nævnte

beføjelser, hvis fremtidsfuldmægtigene er forhindret i at varetage hvervet,

jf. § 7, stk. 2 og 3, §§ 13, 25 og 26.

Kapitel 4

Fremtidsfuldmægtigenes pligter m.v.

§ 12.

Den, der har fremtidsfuldmagt, skal følge fremtidsfuldmagtens an-

visninger og inden for fuldmagtens område varetage fuldmagtsgiverens in-

teresser, herunder så vidt muligt inddrage fuldmagtsgiveren og dennes æg-

tefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere forhold.

Stk. 2.

Fremtidsfuldmægtigen skal opbevare fornøden dokumentation for

de dispositioner, som er foretaget på fuldmagtsgiverens vegne.

§ 13.

Den, der har fremtidsfuldmagt, kan ikke på fuldmagtsgivers vegne

indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende fremtidsfuldmagten i

forhold, hvor der kan foreligge modstridende interesser.

§ 14.

Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, skal holde

fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne. Det gælder dog ikke, hvis

fremtidsfuldmægtigen er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever.

§ 15.

Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke på

fuldmagtsgivers vegne yde gaver. Det gælder dog ikke sædvanlige gaver,

hvis værdi ikke står i misforhold til fuldmagtsgiverens kår, eller gaver, der

er bestemt i fremtidsfuldmagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 16.

Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan ikke for-

pligte fuldmagtsgiveren ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for

tredjemands gæld.

§ 17.

Hvis ikke andet er bestemt, kan den, der har fremtidsfuldmagt, af

fuldmagtsgivers midler få dækket nødvendige omkostninger til varetagelse

af det i fremtidsfuldmagten bestemte hverv.

§ 18.

Tilsidesætter den, der har fremtidsfuldmagt, sine pligter, er denne er-

statningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes ved

forsætlig eller uagtsomt forhold.

§ 19.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremtidsfuldmæg-

tige og subsidiære fremtidsfuldmægtiges pligter og vederlag, herunder om

pligt til regnskabsførelse og en øvre beløbsgrænse for vederlag.

Kapitel 5

Forholdet til andre fuldmagter

§ 20.

Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan tilbagekal-

de andre fuldmagter inden for fremtidsfuldmagtens område, som er med-

delt af fuldmagtsgiveren.

Stk. 2.

Den, der har fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, kan meddele

andre fuldmagt til på fuldmagtsgiverens vegne at varetage et nærmere af-

grænset økonomisk forhold inden for fremtidsfuldmagtens område. En så-

dan fuldmagt kan ikke omfatte dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen,

jf. kapitel 4, er afskåret fra selv at foretage på fuldmagtsgivers vegne.

Kapitel 6

Tilsyn

§ 21.

Statsforvaltningen fører tilsyn med den, der har fremtidsfuldmagt.

Stk. 2.

Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde

opmærksom på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgiverens

interesser, kan Statsforvaltningen iværksætte en undersøgelse af forholdet.

Stk. 3.

Den, der har fremtidsfuldmagt, skal efter anmodning give de oplys-

ninger, der er nødvendige for tilsynet, og efterkomme Statsforvaltningens

påbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stk. 4.

Statsforvaltningen kan i øvrigt indhente oplysninger i det omfang,

det er nødvendigt for at varetage tilsynet. § 6, stk. 2 og 3, finder i den for-

bindelse tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Tilbagekaldelse, ændring og ophør af en fremtidsfuldmagt

§ 22.

Den, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, jf. § 1, kan tilbagekalde

eller ændre fuldmagten, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

En fremtidsfuldmagt, der ikke er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller

ændres i overensstemmelse med reglerne om oprettelse af fremtidsfuld-

magt, jf. § 3.

Stk. 3.

En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft, kan tilbagekaldes eller æn-

dres, hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen heraf. Stats-

forvaltningen træffer efter anmodning fra fuldmagtsgiveren afgørelse her-

om. § 21, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 23.

Hvis det er bestemt i fuldmagten, kan den, der har indseende med

fremtidsfuldmægtigene, jf. § 2, stk. 3, over for Statsforvaltningen helt eller

delvist tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft.

§ 24.

En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren kommer under

værgemål. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold,

der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har frem-

tidsfuldmagt, er afskåret fra at foretage, jf. §§ 12, 13 og 15.

Stk. 2.

En fremtidsfuldmagt ophører ved fuldmagtsgiverens død.

Stk. 3.

Ved ophør efter stk. 1 og 2 finder aftalelovens § 24 tilsvarende an-

vendelse.

§ 25.

En fremtidsfuldmagt ophører, hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig

hvervet, kommer under værgemål eller har oprettet en fremtidsfuldmagt,

der sættes i kraft.

Stk. 2.

Er der andre fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuld-

mægtige, som fortsat kan varetage hvervet, vedbliver fremtidsfuldmagten

med at være i kraft med de pågældende fuldmægtige.

§ 26.

Statsforvaltningen kan uden for de tilfælde, der er omfattet af §§ 24

og 25, træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ophør, herunder delvise

ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse, jf. § 7, ikke længere er til

stede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§ 27.

Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, æn-

dring eller ophør af en fremtidsfuldmagt har virkning fra det tidspunkt,

hvor afgørelsen tinglyses i Personbogen.

Stk. 2.

En tilbagekaldelse af en fremtidsfuldmagt omfattet af § 23 har virk-

ning fra tidspunktet for Statsforvaltningens tinglysning af en meddelelse

herom i Personbogen.

Stk. 3.

Bliver Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde

opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af andre grunde end

nævnt i stk. 1 og 2, eller at en fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fuld-

mægtig er ophørt med at varetage hvervet, foranstalter Statsforvaltningen

tinglysning af en meddelelse herom i Personbogen.

§ 28.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om pligt til at under-

rette Statsforvaltningen om en fremtidsfuldmagts ophør, herunder krav om

anvendelse af digital kommunikation, og om Statsforvaltningens underret-

ning af berørte personer om fremtidsfuldmagtens tilbagekaldelse og ophør.

Kapitel 8

Påklage og gebyr

§ 29.

Statsforvaltningens afgørelser efter denne lov kan påklages til Civil-

styrelsen af fuldmagtsgiveren, fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever,

fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige.

Stk. 2.

For afgørelser omfattet af § 27, stk. 1, er fristen for klage 4 uger ef-

ter, at afgørelsen er tinglyst i Personbogen. For øvrige afgørelser er fristen

for klage 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 30.

Justitsministeren kan efter forhandling med økonomi- og indenrigs-

ministeren fastsætte regler om betaling af gebyr for anmodninger om

ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter, jf. § 4.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

§ 31.

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 32.

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20. august 2007,

som ændret ved § 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 221 af 21.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

marts 2011 og § 8 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-

dringer:

§ 16, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nye numre:

”4) den pågældendes fremtidsfuldmægtig,

5) den, der har indseende med den pågældendes fremtidsfuldmægtig, og

som har tilbagekaldt fremtidsfuldmagten,”.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8.

§ 16, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

”Statsforvaltningen kan uden anmodning indlede en sag om værgemål i til-

fælde, hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning her-

om, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf. kapitel 2

og 7 i lov om fremtidsfuldmagter.”

§ 47

indsættes efter ”værgen”: ”eller en fremtidsfuldmægtig” og efter

”værgemål”: ”eller har oprettet en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft”.

§ 33.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 32 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Nærmere om baggrunden for lovforslaget og evaluering

2.1. Europarådets rekommandationer

2.2. Lovgivning i de øvrige nordiske lande

2.3. Behovet for lovregulering

2.4. Formål og hovedhensyn bag fremtidsfuldmagtsordningens udformning

2.5. Lovevaluering

3. Gældende ret

3.1. De aftaleretlige fuldmagtsregler

3.2. De forvaltningsretlige regler om repræsentation

3.3. Værgemål

4. Lovforslagets udformning

4.1. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

4.2. Fuldmagtens ikrafttræden og offentliggørelse

4.3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

4.4. Fremtidsfuldmægtigens pligter mv.

4.5. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen

4.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten

5. Ligestillingsvurdering af lovforslaget

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

12. Sammenfattende skema

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

1.1.

I dansk ret findes der ingen særskilt lovgivning om fuldmagter, der gi-

ves til at repræsentere fuldmagtsgiver i økonomiske og personlige forhold,

hvis fuldmagtsgiveren på et senere tidspunkt som følge af sygdom eller

svækkelse ikke længere evner at varetage sine forhold (såkaldte fremtids-

fuldmagter).

I det omfang fremtidsfuldmagter gyldigt kan meddeles efter gældende ret,

er de primært reguleret af de almindelige aftaleretlige regler om fuldmag-

ter. Efter Justitsministeriets opfattelse tager aftalelovens fuldmagtsregler

ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige forhold, som knytter sig

til fremtidsfuldmagter, bl.a. idet aftaleloven alene gælder for fuldmagter i

økonomiske forhold. Anvendelsen af de almindelige aftaleretlige regler

om fuldmagt kan således i mange tilfælde skabe en falsk tryghed hos

fuldmagtsgiveren om, at det fremtidige repræsentationsforhold både i øko-

nomiske og personlige forhold er fastlagt.

Alternativet hertil er i dag det offentligt fastsatte værgemål, der først bliver

aktuelt på et tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til at

varetage sine forhold, og derfor i mange tilfælde ikke kan få indflydelse på

værgemålssagen. Hertil kommer, at det for mange kan opleves som meget

indgribende, når det er det offentlige, der skal bestemme, hvad der er bedst

for den pågældende.

1.2.

Formålet med lovforslaget er på denne baggrund at styrke retten til

selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke

eget liv og fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental

kapacitet.

Der lægges med lovforslaget op til – som et enkelt og privatretligt alterna-

tiv til værgemål – at etablere et nyt retsinstitut om fremtidsfuldmagter, der

indebærer, at borgerne kan få større indflydelse på, hvordan deres forhold

skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere evner at varetage disse

selv.

Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning indebærer nærmere, at personer,

der f.eks. diagnosticeres med en demenssygdom, under betryggende for-

mer, og mens de pågældende er i stand til det, selv kan udpege den eller de

personer, der på et senere tidspunkt eventuelt skal varetage de pågælden-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

des interesser. Ordningen har dog et bredt sigte, og personer, der ikke ak-

tuelt er syge, men som ønsker at sikre sig i tilfælde af senere sygdom eller

f.eks. en ulykke, som medfører, at de pågældende midlertidigt eller varigt

ikke kan varetage deres interesser, kan således også benytte ordningen.

Den, der får fremtidsfuldmagt, vil over for omverdenen opnå en lovbe-

stemt legitimation til at repræsentere fuldmagtsgiveren og derved også få

en reel mulighed for at varetage fuldmagtsgiverens interesser. Aftaleparter

mv. vil ligeledes opnå en betryggende retsstilling.

1.3.

Den foreslåede ordning med fremtidsfuldmagter følger i det væsentli-

ge Europarådets rekommandationer på området og den lovgivning, der al-

lerede er indført eller overvejes indført i de fleste øvrige nordiske lande, jf.

nærmere herom under pkt. 2.1. nedenfor.

Hovedpunkterne i den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning er således føl-

gende:

Der foreslås en lovregulering af

oprettelse, registrering

indhold

fremtidsfuldmagter. Reguleringen indebærer, at en fremtidsfuldmagt kan

oprettes af enhver, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at handle for-

nuftsmæssigt. Fremtidsfuldmagten kan omfatte såvel økonomiske som

personlige forhold, og der kan udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige

og subsidiære fuldmægtige. De subsidiære fuldmægtige kan træde i funk-

tion, hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig bliver forhindret.

Fremtidsfuldmagter skal oprettes i et elektronisk register, så der opnås be-

vismæssig sikkerhed for indholdet. Oprettelsen skal som hovedregel ske

ved hjælp af en digital løsning, som stilles til rådighed for borgerne. Ad-

gangen til at oprette og registrere fremtidsfuldmagter bliver således enkel

og let tilgængelig, herunder også for personer, der måtte have en travl

hverdag, og som dermed ikke behøver at afsætte tid i f.eks. arbejdstiden til

at oprette eller registrere fuldmagten ved en offentlig myndighed.

Der foreslås endvidere en regulering af fremtidsfuldmagters

ikrafttræden.

Der lægges op til, at en fremtidsfuldmagt sættes i kraft på fuldmagtsgive-

rens eller fremtidsfuldmægtigens initiativ, når fuldmagtsgiveren som følge

af sygdom, svækket mental funktion eller helbred eller lignende ikke læn-

gere evner at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfattet

af fuldmagten. Fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigen anmoder

Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft og fremlægger i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den forbindelse bl.a. lægelige oplysninger om fuldmagtsgivers helbredstil-

stand. Ved Statsforvaltningens sagsbehandling og afgørelse om ikraftsæt-

telse opnås en sikkerhed i fuldmagtsforholdet til gavn for fuldmagtsgive-

ren, fuldmægtigen og tredjemænd. Afgørelser om ikraftsættelse tinglyses i

Personbogen, hvormed fuldmagten bliver umiddelbart tilgængelig for afta-

leparter og offentlige myndigheder, og fuldmægtigen bliver legitimeret til

at råde.

Det foreslås desuden en regulering af fremtidsfuldmægtigens

pligter.

Fremtidsfuldmægtigen skal således varetage fuldmagtsgivers interesser,

herunder følge fuldmagtens anvisninger og så vidt muligt inddrage fuld-

magtsgiver, dennes ægtefælle mv., før fuldmagten anvendes i vigtigere

forhold.

Der foreslås endeligt regler om

tilsyn, tilbagekaldelse

ophør

af frem-

tidsfuldmagter. Før fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse kan fuldmagten frit

tilbagekaldes og ændres på samme måde, som den er oprettet. Herved op-

nås en smidig adgang til at ændre fuldmagten, hvis forholdene ændrer sig.

Efter ikraftsættelsestidspunktet kan fuldmagten tilbagekaldes og ændres,

hvis fuldmagtsgiver forstår betydningen heraf. Herudover lægges der op

til, at Statsforvaltningen af hensyn til fuldmagtsgiveren får et ”hvilende”

tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at Statsforvaltningen først indle-

der en tilsynssag, når Statsforvaltningen gennem henvendelse eller på an-

den måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod

fuldmagtsgivers interesser. Der lægges således ikke op til, at Statsforvalt-

ningen – som det er tilfældet ved værgemål – skal godkende dispositioner,

der påtænkes foretaget.

Nærmere om baggrunden for lovforslaget og evaluering

2.1. Europarådets rekommandationer

2.1.1.

I 1999 vedtog Europarådet en rekommandation om legal beskyttelse

af personer, der ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt (Recommen-

dation no. R (99) 4 on principles concerning the legal protection of incap-

able adults).

Det blev bl.a. anbefalet i rekommandationens princip 2(7), at medlemssta-

terne overvejede behovet for en nærmere regulering af ordninger, hvorefter

en person, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, kan træffe beslut-

ning om, hvad der skal ske ved efterfølgende svækkelse eller tab af evne til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at handle fornuftsmæssigt. Endvidere blev det anbefalet i princip 5(2), at

medlemsstaterne ved fastlæggelse af graden af beskyttelse af sårbare per-

soner tog mindre formelle ordninger end f.eks. værgemål i betragtning.

Den europæiske komité for juridisk samarbejde anmodede i forlængelse

heraf i 2007 komitéen for eksperter på det familieretlige område om at ud-

arbejde en rekommandation om fremtidsfuldmagter. Dette arbejde er ud-

møntet i Europarådets rekommandation om fremtidsfuldmagter fra 2009

(CM/Rec. (2009) 11 on principles concerning continuing powers of attor-

ney and advance directives for incapacity).

Rekommandationen fra 2009 indeholder en række anbefalinger og over-

ordnede principper om myndige personers adgang til at beslutte, hvem der

i tilfælde af eventuel fremtidig svækkelse eller tab af evnen til at handle

fornuftsmæssigt skal repræsentere de pågældende og handle på deres veg-

ne i økonomiske og personlige forhold.

Det overordnede hensyn bag rekommandationen er, at personer, der pga.

sygdom, alder eller svækkelse helt eller delvist mister evnen til at handle

fornuftsmæssigt, i videst muligt omfang bevarer deres uafhængighed, ret-

tigheder og personlige integritet. Endvidere bør personer – mens den fulde

evne til at handle fornuftsmæssigt er i behold – kunne udnytte selvbe-

stemmelsesretten over eget liv til at vælge en specifik fremtidig repræsen-

tant.

Efter rekommandationen bør fremtidsfuldmagter anvendes frem for iværk-

sættelse af et egentligt værgemål, i det omfang dette er muligt.

Rekommandationen indeholder en række overordnede principper om frem-

tidsfuldmagter, herunder om formkrav, indhold og omfang, registrering og

certificering, ikrafttræden, tilsyn og ophør. Principperne søger bl.a. at af-

stemme balancen mellem ordningens enkelthed og private karakter over

for behovet for en offentlig kontrol af hensyn til fuldmagtsgiverens rets-

sikkerhed, når den pågældende ikke er i stand til at varetage sine anliggen-

der.

2.2. Lovgivning i de øvrige nordiske lande

2.2.1.

I forlængelse af de nævnte rekommandationer er der i de fleste øvri-

ge nordiske lande indført lovgivning om fremtidsfuldmagter eller overve-

jelser herom i gang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I Finland blev der i 2007 indført lovgivning om fremtidsfuldmagter (Lag

om intressebevakningsfullmakt 25.5.2007/648). I Norge trådte regler her-

om i kraft i sommeren 2013 (kapitel 10. Fremtidsfullmakter mv. i lov om

vergemål, LOV-2010-03-26-9).

I maj 2014 blev der i Sverige offentliggjort en udredning med tilhørende

lovudkast om fremtidsfuldmagter (DS2014:16 Framtidsfullmakter) med

sigte på ikrafttræden den 1. januar 2016.

2.3. Behovet for lovregulering

2.3.1.

I dag kan der for personer, der på grund af sygdom eller svækkelse

ikke er i stand til at varetage deres økonomiske eller personlige forhold,

iværksættes værgemål efter værgemålslovens regler herom.

Værgemål er en offentligretlig foranstaltning, der kan besluttes uden sam-

tykke og efter omstændighederne også uden inddragelse af den, som vær-

gemålet angår. Det skyldes, at den pågældendes på det tidspunkt, hvor et

værgemål bliver aktuelt, i mange tilfælde vil være i en tilstand, hvor ved-

kommende ikke med mening vil kunne inddrages i sagsbehandlingen.

De gældende værgemålsregler giver ikke mulighed for, at en person på det

tidspunkt, hvor vedkommende stadig selv kan varetage sine forhold, kan få

indflydelse på, hvordan den pågældendes forhold skal varetages, når ved-

kommende ikke længere er stand til det selv. Hvis en person ønsker at få

en sådan indflydelse på eget liv og fremtidige forhold, kan den pågældende

oprette en fuldmagt i overensstemmelse aftalelovens fuldmagtsregler.

2.3.2.

Patientforeninger og interesseorganisationer, herunder Alzheimers-

foreningen og Ældresagen, og nogle hospitaler vejleder og tilråder i dag

relevante patientsgrupper at meddele fuldmagt til en eller flere nære pårø-

rende, før en tilstand eller sygdom forværres, og den pågældende dermed

bliver ud af stand til at varetage sine forhold.

Standardblanketter til udformning af generelle fuldmagter – både til vare-

tagelse af økonomiske og personlige forhold – kan findes på bl.a. en række

foreningers og organisationers hjemmesider.

Det må således antages, at fuldmagter i dag bliver anvendt i vidt omfang,

særligt af ældre mennesker og fysisk eller mentalt svækkede personer, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

føler behov for bistand til at varetage deres økonomiske og personlige an-

liggender i mere eller mindre (u)begrænset omfang, og der er ikke forhold,

der tyder på, at behovet bliver mindre i fremtiden.

Antallet af personer, der diagnostiseres med en demenssygdom, f.eks.

Alzheimers sygdom, er stigende. Ifølge nøgletal fra Danmarks Statistik

(januar 2014) menes 90.000 mennesker at have en demenssygdom, heraf

menes 50.000 at have Alzheimers sygdom. Der konstateres omtrent 15.000

nye tilfælde af demens hvert år. Kendetegnet ved sygdomme af denne type

er, at personen på diagnosetidspunktet normalt er i stand til at varetage si-

ne forhold, men kan forudse og er bevidst om, at vedkommende inden for

en længere eller kortere årrække ikke længere vil være i stand til det. Det

kan i sådanne tilfælde indebære en stor tryghed for den pågældende person

på forhånd at kunne tilrettelægge fremtiden, herunder bl.a. bestemme, at en

person, som vedkommende nærer tillid til og har en relation til, skal tage

over, når den pågældende ikke længere er i stand til det selv. Også andre

sygdomme eller lidelser end demenssygdomme kan afstedkomme et behov

for, at andre varetager en persons forhold. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis en person kommer ud for en trafikulykke, og som følge deraf ligger i

koma i en periode efterfølgende.

2.3.3.

Anvendelsen af de almindelige aftaleretlige regler om fuldmagt i de

anførte situationer kan imidlertid skabe en falsk tryghed og uberettiget for-

ventning hos fuldmagtsgiveren om, at det fremtidige repræsentationsfor-

hold både i økonomiske og personlige forhold er fastlagt.

Aftalelovens fuldmagtsregler giver alene adgang til repræsentation i for-

hold til aftaler og retshandler på formuerettens område (såkaldte økonomi-

ske forhold). Fuldmagtsreglerne i aftaleloven giver omvendt ikke rets-

grundlag for repræsentation i personlige forhold, og retsvirkningerne af

mange af de generelle fuldmagter, der oprettes i dag, er således usikre.

Aftalelovens fuldmagtsregler bygger endvidere grundlæggende på, at

fuldmagtsgiver er habil og i stand til at instruere og føre tilsyn med fuld-

mægtigen og om nødvendigt tilbagekalde fuldmagten. Denne forudsætning

svigter, når fuldmagtsgiver ikke længere evner at varetage egne forhold, og

medmindre fuldmagtsgiveren kommer under værgemål, er der ikke nogen

til at overtage denne rolle.

Desuden vil aftaleparter, herunder professionelle aftaleparter så som ban-

ker, der får kendskab til, at fuldmagtsgiver ikke evner at varetage sine for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold, i mange tilfælde være meget tilbageholdende med at acceptere en

fuldmagt af frygt for, at aftalen vil være ugyldig som følge af fuldmagtsgi-

vers tilstand, eller at den konkrete aftale ikke er omfattet af fuldmagten. De

pågældende afviser således at indgå aftale med fuldmægtigen, og det med-

fører, at fuldmægtigen – i modsætning til fuldmagtsgiverens forventning,

da fuldmagten blev meddelt – ikke er i stand til at varetage fuldmagtsgive-

rens interesser. Det anførte opleves som meget stort problem hos de fleste

af de interesseorganisationer mv., som Justitsministeriet har været i kon-

takt med i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovforslag.

2.4. Formål og hovedhensyn bag fremtidsfuldmagtsordningens udformning

2.4.1.

I lyset af det ovenfor under pkt. 2.3 anførte er der efter Justitsmini-

steriets opfattelse behov for, at der – som et enkelt og privatretligt alterna-

tiv til det offentligt fastsatte værgemål – etableres en fremtidsfuldmagts-

ordning, som indebærer, at personer, der f.eks. diagnosticeres med en de-

menssygdom, under betryggende former selv kan udpege den eller de per-

soner, der sidenhen skal varetage de pågældendes interesser, og at disse

personer over for omverdenen vil opnå en lovbestemt legitimation til at re-

præsentere fuldmagtsgiveren og derved også få en reel mulighed for at va-

retage fuldmagtsgiverens interesser. Også aftaleparter mv. vil opnå en me-

re betryggende retsstilling.

Det overordnede formål med lovforslaget er således at styrke retten til

selvbestemmelse og gøre det muligt under betryggende former at påvirke

eget liv og fremtidige forhold for derved at tilgodese behovene hos perso-

ner, der f.eks. får en diagnose, som indebærer, at de kan forudse, at de på

et tidspunkt ikke længere vil evne at varetage deres forhold. Ligeledes kan

ordningen være en sikkerhed for personer, der ikke aktuelt er syge, men

som ønsker at sikre sig i tilfælde af, at de pågældende på et tidspunkt – va-

rigt eller forbigående – bliver ude af stand til at varetage deres interesser,

f.eks. som følge af en ulykke.

Lovforslaget tilsigter på den baggrund at skabe klarhed om rammerne for

fremtidsfuldmagter. Dette skaber tryghed og sikkerhed for den enkelte

fuldmagtsgiver og fuldmægtig, men også for den tredjemand, som en

fuldmægtig indgår aftaler med på fuldmagtsgiverens vegne, og for offent-

lige myndigheder mv., som fuldmagtsgiveren lader sig repræsentere over

for. En sådan tryghed og sikkerhed ved ordningen er afgørende for, at

fuldmagtsgiveren reelt opnår selvbestemmelse og indflydelse på sit eget

liv og fremtidige forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.4.2.

Den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygger endvidere på prin-

cippet om aftalefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom efter de al-

mindelige fuldmagtsregler, der anvendes i dag – selv kunne bestemme,

hvad der skal stå i fuldmagten. Justitsministeriet er opmærksomt på, at det

efter omstændighederne kan være vanskeligt for den enkelte borger at

overskue de muligheder og faldgrupper, der ligger heri. Justitsministeriet

vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte

interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om ud-

formning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte en indføring i rets-

virkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som almindeligvis bør

tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen vil

endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet

med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.

Fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et tilbud, som borgerne kan

vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person derimod er mest tryg ved,

at værgemålssystemet i givet fald bringes i anvendelse, vil der fortsat være

samme muligheder for at komme under værgemål som i dag. Hvis den be-

rørte person foretrækker en fuldmagt efter de almindelige aftaleretlige

fuldmagtsregler, vil der også fortsat være de samme muligheder for at

meddele en sådan fuldmagt med samme retsvirkninger, som tilfældet er i

dag.

2.4.3.

Den foreslåede ordning tilsigter desuden at være et enkelt og privat-

retligt alternativ til de offentligt fastsatte værgemål.

I lyset heraf tager ordningen navnlig sigte på den persongruppe, der opfyl-

der helbreds- og evnemangelskriterierne for at komme under værgemål, jf.

herved værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, jf. nærmere herom under pkt.

3.3.1.

Ligesom det er tilfældet for personer under værgemål efter de nævnte be-

stemmelser og ved andre fuldmagtsforhold, vil fuldmagtsgiver fortsat være

myndig og kunne handle på egen hånd, i det omfang den pågældende ev-

ner det.

Det er ikke hensigten, at ordningen skal have karakter af (mini)værgemål.

Når det offentlige går ind og fastsætter et værgemål for en person uden

samtykke fra den pågældende, må der nødvendigvis være en række retsga-

rantier, et tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, der beskytter den, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

værgemålet angår. Med fremtidsfuldmagtordningen vil den berørte person

selv have besluttet, hvordan den pågældendes forhold skal varetages, når

vedkommende ikke længere er i stand til det selv, herunder vil den pågæl-

dende have valgt den eller de personer, der skal varetage opgaven. Derfor

afstedkommer en fremtidsfuldmagtsordning ikke det samme behov for

retsgarantier, tilsyn og kontrolforanstaltninger som værgemål.

I lyset heraf lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal

have et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at Statsfor-

valtningen først indleder en tilsynssag, hvis Statsforvaltningen gennem

henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold, som må

antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Der lægges således ikke

op til, at Statsforvaltningen – som det er tilfældet ved værgemål – skal

godkende dispositioner, som fremtidsfuldmægtigen påtænker at foretage.

Tanken bag dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuld-

mægtigen kan varetage opgaven, så bør samfundet også have tillid til

fuldmægtigen, indtil der kommer forhold for dagen, som giver grundlag

for andet.

I de fleste familier må det forventes, at ægtefællen og børnene tager over,

når fuldmagtsgiver ikke længere evner det selv, sådan som det i mange til-

fælde allerede forekommer i dag. I velfungerende familier må det således

forventes, at ordningen kan fungere uden behov for, at det offentlige følger

aktivt med.

Opstår der imidlertid i det konkrete fuldmagtsforhold behov for, at det of-

fentlige træder til med tilsyn og kontrolforanstaltninger for at beskytte

fuldmagtsgiver, indebærer den foreslåede ordning, at Statsforvaltningen vil

have mulighed herfor. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte frem-

tidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et værgemål i stedet, hvis der er be-

hov for de væsentligt mere udbyggede retsgarantier, tilsyns- og kontrolfor-

anstaltninger, som er indeholdt i værgemålsordningen.

2.5. Lovevaluering

2.5.1.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en

rapport om erfaringerne med den nye lovgivning. Justitsministeriet vil der-

for, hvis lovforslaget vedtages, udarbejde en sådan rapport til Folketinget.

En sådan rapport kan f.eks. indeholde oplysninger om antallet af oprettede

og ikraftsatte fremtidsfuldmagter, om antallet af tilsynssager og afgørelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om ophør af fremtidsfuldmagt, og om udviklingen i sager på værgemål-

sområdet siden ordningens ikrafttræden mv.

Justitsministeriet vil til brug for rapporten indhente oplysninger fra Stats-

forvaltningen og Civilstyrelsen, som vil kunne bidrage med de almindelige

erfaringer med hensyn til den nye lovgivning. Justitsministeriet vil endvi-

dere indhente bidrag fra interesseorganisationer, advokater mv., der har be-

røring med ordning. Erfaringerne fra de berørte myndigheder og organisa-

tioner kan danne baggrund for overvejelser om et eventuelt behov for at

præcisere eller ændre reglerne.

Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketinget fem år efter

lovforslagets ikrafttræden.

3. Gældende ret

3.1. De aftaleretlige fuldmagtsregler

3.1.1.

De gældende regler om fuldmagt fremgår af kapitel II i aftaleloven

(lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område).

Aftaleloven finder anvendelse i forhold til formueretlige (økonomiske) af-

taleforhold. Dette indebærer, at fuldmagtsreglerne kun angår repræsentati-

on i økonomiske forhold, mens repræsentation i forhold til personlige for-

hold ikke er omfattet.

3.1.2.

En fuldmagt stiftes ved fuldmagtsgivers erklæring. Efter omstæn-

dighederne kan selv fuldmagtsgivers adfærd eller handlinger i øvrigt anses

for en erklæring med den retsvirkning, at der er etableret et fuldmagtsfor-

hold.

Det er ikke i aftaleloven nærmere reguleret, hvordan en fuldmagt kan op-

rettes. Dette følger imidlertid indirekte af ophørsreglerne i aftalelovens §§

12-18. En fuldmagt kan således oprettes ved en særlig erklæring – mundt-

lig eller skriftlig – fra fuldmagtsgiveren til tredjemand, jf. aftalelovens §

13. Fuldmagtsgiveren kan endvidere offentligt bekendtgøre fuldmagten,

f.eks. i medierne eller ved meddelelse til en kreds af forretningsforbindel-

ser eller lignende, jf. aftalelovens § 14. En fuldmagt kan derudover opret-

tes skriftligt og gives til fuldmægtigen med henblik på, at den pågældende

kan have den i sin besiddelse og vise den til tredjemand, når vedkommen-

de handler på fuldmagtsgivers vegne, jf. aftalelovens § 16. En fuldmagt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kan endvidere oprettes alene ved fuldmagtsgiverens mundtlige (eller skrift-

lige) erklæring til fuldmægtigen om at foretage en bestemt handling, jf. af-

talelovens § 18.

3.1.3.

Efter de gældende regler i aftaleloven træder en fuldmagt i kraft på

tidspunktet for fuldmagtsgiverens erklæring, dvs. typisk på oprettelsestids-

punktet. Det betyder, at fuldmægtigen fra og med dette tidspunkt, og indtil

fuldmagten ophører, kan forpligte fuldmagtsgiveren.

Fuldmagtsgiveren kan dog begrænse fuldmagten – f.eks. tidsmæssigt eller

til en bestemt begivenhed – således at fuldmagten først får virkning senere.

3.1.4.

Det følger af aftalelovens § 10, stk. 1, at fuldmagtsgiver bliver

umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemand ved den retshan-

del, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og inden for

fuldmagtens grænser.

Efter de gældende regler beror omfanget og rækkevidden af en fuldmagt

(fuldmagtens grænser) på fuldmagtsgivers erklæring, enten til tredjemand

eller fuldmægtigen. Således kan der gives fuldmagt til at foretage en nær-

mere afgrænset disposition, f.eks. at indløse en bestemt check i banken,

såvel som til generelt at foretage en flerhed af dispositioner på fuldmagts-

givers vegne på et eller flere områder, f.eks. at foretage fuldmagtsgivers

bankforretninger. Med en såkaldt generalfuldmagt får fuldmægtigen vide

beføjelser til at handle på fuldmagtsgivers vegne. Det beror på fuldmagts-

givers bestemmelse, om fuldmagt gives til en eller flere fuldmægtige, der

enten kan råde hver for sig eller i forening.

Endvidere følger det af aftalelovens § 11, stk. 1, at fuldmagtsgiver ikke

bindes ved en retshandel, der ligger inden for fuldmagtens grænser, hvis

tredjemand indså eller burde have indset, at fuldmægtigen overskred sin

beføjelse (fuldmagtsgiverens anvisninger til fuldmægtigen).

Efter de gældende regler i aftaleloven bliver fuldmagtsgivers juridiske

handleevne ikke begrænset af udstedelse eller oprettelse af en fuldmagt.

Det indebærer, at fuldmagtsgiveren kan handle med bindende virkning

sideløbende med fuldmægtigen.

Efter aftalelovens § 25, stk. 1, 1. pkt., har den, der handler som fuldmæg-

tig, ansvaret for at have fornøden fuldmagt til at handle på fuldmagtsgive-

rens vegne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.5.

Aftaleloven regulerer ikke det interne forhold mellem fuldmagtsgi-

ver og fuldmægtigen. Tilsyn og konsekvenser af interessekonflikter mel-

lem fuldmægtig og fuldmagtsgiver er således ikke reguleret i aftaleloven.

Fuldmagtsreglerne synes dog at bygge på en forudsætning om, at fuld-

magtsgiver er habil og således løbende har indsigt i og kan drøfte fuld-

magtsforholdet med fuldmægtigen. Hvis fuldmagtsgiver ikke er tilfreds

med fuldmægtigen, eller hvis fuldmægtigen overtræder sine beføjelser, kan

fuldmagtsgiver tilbagekalde fuldmagten.

I selve fuldmagtskonstruktionen ligger også en pligt for fuldmægtigen til at

varetage fuldmagtsgivers interesser, herunder at følge fuldmagtsgivers an-

visninger. I modsat fald kan fuldmægtigen efter omstændighederne blive

erstatningsansvarlig.

3.1.6.

En fuldmagt bevarer sin gyldighed, indtil fuldmagtsforholdet er

bragt til ophør. Det indebærer, at fuldmagtsforholdet som udgangspunkt

består, indtil fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med aftalelovens §§

12-18 har tilbagekaldt fuldmagten. Dette gælder, medmindre fuldmagten

er begrænset til en specifik handling, i tid eller er gjort uigenkaldelig.

Uigenkaldelighed forudsætter, at dette er i tredjemands interesse, eller –

hvis uigenkaldeligheden er i fuldmægtigens interesse – at fuldmagtsfor-

holdet ikke er særlig omfattende. Såkaldte generalfuldmagter kan i over-

ensstemmelse hermed ikke gøres uigenkaldelige.

Ophør af fuldmagt, herunder ved tilbagekaldelse, er indgående reguleret i

aftalelovens §§ 12-18. Bestemmelserne foreskriver, hvilke skridt over for

fuldmægtigen og tredjemand, som fuldmagtsgiver skal foretage for at til-

bagekalde fuldmagten. En fuldmagt skal tilbagekaldes på samme måde,

som den er stiftet.

3.1.7.

Der stilles ikke i aftaleloven habilitetskrav til fuldmagtsgiveren.

Fuldmagtsreglerne synes dog at hvile på en forudsætning om, at fuld-

magtsgiver er habil, men spørgsmålet om f.eks. tilbagekaldelse af fuld-

magten efter et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiver er mentalt svækket eller har

mistet evnen til at handle fornuftsmæssigt, er ikke nærmere reguleret.

Det følger dog af bl.a. aftalelovens § 22, at hvis fuldmagtsgiveren kommer

under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værge-

målslovens § 6, får tredjemand ikke bedre ret ved en retshandel indgået

ved fuldmægtig, end hvis retshandlen var indgået direkte med fuldmagts-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

giveren. Efter værgemålslovens § 6, stk. 2, er den, der er frataget handle-

evnen, umyndig og kan som udgangspunkt ikke forpligte sig ved retshand-

ler eller råde over sin formue. Et fuldmagtsforhold ”ophører” således i

praksis, hvis fuldmagtsgiveren kommer under værgemål med fratagelse af

den retlige handleevne.

Efter retspraksis er en fuldmagt fortsat gyldig, selv om en fuldmagtsgiver

på grund af mental svækkelse ikke kan antages at være i stand til at tilba-

gekalde den. Således fandt Vestre landsret i dommen gengivet i Ugeskrift

for Retsvæsen 1979, side 627, at en generalfuldmagt til at bestyre en per-

sons formue og foretage alle dispositioner mv., herunder bl.a. at give møde

i ethvert dødsbo, hvori personen var arving, var fyldestgørende grundlag

for, at fuldmægtigen kunne begære boet udleveret til privat skifte, selv om

fuldmagtsgiver på daværende tidspunkt på grund af sin helbredstilstand

ikke var i stand til at tilbagekalde fuldmagten.

Ved fuldmagtsgiverens død fortsætter fuldmagtsforholdet og har virkning i

forhold til dødsboet, medmindre det følger af særlige omstændigheder, at

det skal bortfalde, jf. aftalelovens § 21, stk. 1, 1. pkt. Fuldmagtsgiverens

dødsbo kan bringe fuldmagten til ophør ved at indrykke proklama i Stats-

tidende, jf. aftalelovens § 21, stk. 2.

3.2. De forvaltningsretlige regler om repræsentation

3.2.1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at den, der er

part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræ-

sentere eller bistå af andre. Det betyder, at enhver som udgangspunkt har

ret til at benytte sig af en partsrepræsentant.

Bestemmelsen suppleres af en almindelig retsgrundsætning om partsre-

præsentation, hvorefter det princip, der har fundet udtryk i § 8 vedrørende

afgørelsessager, gælder i videre omfang på ulovbestemt grundlag, bl.a. i

forhold til faktisk forvaltningsvirksomhed.

3.2.2.

Der er ikke i forvaltningsloven fastsat regler om, hvem der kan re-

præsentere eller bistå en part. Parten kan derfor lade sig repræsentere eller

bistå af såvel sagkyndige – f.eks. af en advokat eller af en revisor – som af

andre. Da den, der repræsenterer andre, i visse tilfælde kan pådrage sig

straf- og erstatningsansvar, vil det normalt kunne kræves, at den, der re-

præsenterer en part, er myndig. Parten vil i almindelighed også kunne lade

sig repræsentere af en interesseorganisation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omkostningerne ved eventuel sagkyndig bistand er myndigheden uved-

kommende, medmindre myndigheden har særlig hjemmel eller pligt til at

dække udgifterne.

Den myndighed, der behandler sagen, afgør, om den, der optræder som

partsrepræsentant, skal fremlægge en skriftlig fuldmagt eller på anden må-

de godtgøre, at den pågældende kan optræde som repræsentant for parten.

Er den, der optræder på partens vegne, advokat, revisor, landinspektør eller

socialrådgiver, eller optræder den pågældende i øvrigt typisk som partsre-

præsentant inden for det pågældende forvaltningsområde, vil der i almin-

delighed ikke være grund til at forlange dokumentation for fuldmagtsfor-

holdet, medmindre det er særligt begrundet i sagens karakter eller om-

stændighederne i øvrigt. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor sagsbehandlin-

gen vil kunne påføre den pågældende part økonomiske omkostninger eller

i øvrigt få afgørende betydning for den pågældende parts personlige for-

hold. Navnlig vil der kunne være grund til at forlange dokumentation for

fuldmagtsforholdet i de tilfælde, hvor myndigheden ikke i forvejen er eller

i løbet af sagsbehandlingen kommer i kontakt med parten selv eller på an-

den måde kan konstatere, at parten er indforstået med, at sagen er under

behandling.

Parten kan lade sig repræsentere i forbindelse med hele sagens behandling,

men kan også vælge kun at lade sig repræsentere under en del af sagens

behandling eller alene at lade sig bistå under møder med forvaltningens

personale.

3.2.3.

Virkningen af partsrepræsentation er, at partsrepræsentanten træder i

partens sted.

Har en person således ladet sig repræsentere af en anden, bør henvendelser

fra myndigheden om sagens behandling og om sagens afgørelse normalt

gives til den pågældende repræsentant. Når det findes hensigtsmæssigt,

kan der også gives underretning til parten selv. Fremsætter en part anmod-

ning om, at henvendelser fra myndigheden også eller i stedet rettes til par-

ten selv, bør myndigheden efterkomme anmodningen. Har parten kun væ-

ret repræsenteret eller bistået under en tidligere del af sagen, skal underret-

ning gives til parten selv.

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., kan en myndighed dog kræve,

at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørel-

se. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

part skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller hvor partens

personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning,

som f.eks. ved udstedelse af pas eller hvis en undersøgelse af partens per-

son er et nødvendigt led i sagens oplysning, f.eks. en lægeundersøgelse i

en arbejdsskade- eller førtidspensionssag.

3.2.4.

Efter forvaltningslovens § 8, stk. 2, gælder bestemmelsen i stk. 1, 1.

pkt., ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå

findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private inte-

resser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der kun i ganske særli-

ge tilfælde bør nægtes en part adgang til at lade sig repræsentere eller bistå

af andre under sagens behandling.

Undtagelsesbestemmelsen indebærer, at myndigheden må foretage en

konkret afvejning af på den ene side partens interesse i at få den pågæl-

dende bistand og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære par-

tens adgang til at lade sig repræsentere eller bistå.

Undtagelsesbestemmelsen vil f.eks. kunne tænkes anvendt i tilfælde, hvor

parten under et møde med myndigheden ønsker sig bistået af flere perso-

ner og myndigheden af hensyn til sagsbehandlingen, ro og orden eller af

hensyn til andre parter, finder at burde begrænse antallet af bisiddere eller

helt at udelukke andre end parterne selv fra at deltage i mødet.

Hvis den pågældende repræsentant eller ønskede bisidder er ganske uegnet

til at varetage partens interesser eller måske direkte vil kunne skade parten,

kan undtagelsesbestemmelsen i særlige tilfælde også tænkes anvendt af

hensyn til parten selv.

3.3. Værgemål

3.3.1.

Efter værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der iværksættes værgemål for

en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller

hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred

er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Værgemålet kan efter bestemmelsens stk. 3 begrænses til at angå økono-

miske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender, hvis der kun er

grund til at have en værge på dette område. Værgemålet kan tilsvarende

begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

liggender, f.eks. beslutning om at den pågældende skal flytte i en plejebo-

lig.

I modsætning til fuldmagtsreglerne i aftaleloven kan et værgemål således

også omfatte repræsentation i personlige forhold.

Efter værgemålslovens § 5, stk. 2, kan der endvidere iværksættes værge-

mål for en person efter vedkommendes egen anmodning herom, hvis den

pågældende har behov herfor, fordi den pågældende på grund af sygdom

eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske an-

liggender. Dette værgemål kan alene omfatte økonomiske forhold.

Efter værgemålslovens § 7 kan der iværksættes samværgemål for en per-

son, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende til-

stand har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage an-

dre økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom. Samværgemå-

let kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender, og sam-

værgen og den pågældende handler i forening i anliggender, der er omfat-

tet af værgemålet.

Personer, der er under værgemål, er fortsat myndige, medmindre de også

er frataget den retlige handleevne. Efter værgemålslovens § 46 er en aftale

dog ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der

på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvik-

ling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen

til at handle fornuftmæssigt. Var den anden part i god tro, kan der, uanset

om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes ri-

meligt, tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har medført, jf.

§ 46, stk. 3.

I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold,

kan den retlige handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre,

at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske

interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk

udnyttelse, jf. § 6, stk. 1, 1. pkt.

Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og kan ikke selv forpligte sig

ved retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt, jf.

§ 6, stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter værgemålsreglerne kan en person ikke fratages den retlige handleev-

ne i personlige forhold. Uanset om en person er under værgemål, herunder

frataget den retlige handleevne, vil vedkommende således fortsat være

”myndig” i personlige forhold.

Et værgemål skal afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være

mere omfattende end nødvendigt. Der kan ikke ske en fratagelse af hand-

leevnen efter § 6, hvis den pågældendes interesser i tilstrækkeligt omfang

kan tilgodeses ved værgemål efter § 5, jf. værgemålslovens § 8, stk. 1.

3.3.2.

Retspraksis viser, at tilstedeværelsen af en (general)fuldmagt kan

betyde, at værgemål, f.eks. for demente personer, kan undlades. Således

fandt Østre Landsret i dommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1994,

side 581, at der som følge af en gyldig generalfuldmagt ikke var behov for

at umyndiggøre en 86-årig dement person, selv om betingelserne for

umyndiggørelse i formueretlig henseende var opfyldt. Mens fuldmagtsgi-

ver var hospitalsindlagt med en dobbeltsidig hjerneblødning, var der opret-

tet generalfuldmagt under medvirken af henholdsvis overlæge og afde-

lingssygeplejerske som vitterlighedsvidner. Fuldmagten var givet til den

pågældendes ene søn og en mangeårig bekendt til at råde i forening. Østre

Landsret fandt, at den med fuldmagten iværksatte ordning var hensigts-

mæssig og tilstrækkelig.

Endvidere fandt Østre Landsret i dommen gengivet i Tidsskrift for Fami-

lie- og Arveret 2013, side 95, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag

for at fastslå, at en plejehjemsanbragt dement person havde behov for vær-

gemål, fordi der ikke var grund til at antage, at hans ægtefælle – som hånd-

terede hans pengesager på baggrund af en fuldmagt – ikke ville eller kunne

varetage hans behov i fornødent samarbejde med plejehjemmet.

3.3.3.

Et værgemål træder i kraft ved Statsforvaltningens henholdsvis ret-

tens afgørelse.

Retsvirkningerne af et værgemål er, at værgen handler på den pågældendes

vegne i de anliggender, der er omfattet af værgemålet, jf. værgemålslovens

§ 5, stk. 4.

Ved behandlingen af sager om værgemål skal Statsforvaltningen eller ret-

ten oplyse sagen, jf. værgemålslovens § 18, stk. 1. I den forbindelse skal

der indhentes en lægeerklæring om den pågældendes helbred, jf. lovens §

18, stk. 2, fra en læge, der har et godt kendskab til den pågældende. Erklæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringen skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvorvidt den pågældende er i

en tilstand omfattet af lovens § 5, stk. 1 eller 2, eller § 7, stk. 1, om tilstan-

den er varig eller forbigående, og om tilstandens betydning for den pågæl-

dendes evne til at varetage sine anliggender. Efter værgemålslovens § 19,

stk. 1, skal den person, som sagen angår, have ret til at gøre sig bekendt

med grundlaget for den påtænkte afgørelse og afgive en skriftlig eller

mundtlig udtalelse til sagen, medmindre den pågældende ikke med nytte

kan udtale sig om spørgsmålet.

En afgørelse om, at en person under økonomisk værgemål fratages sin ret-

lige handleevne, bliver tinglyst (i Personbogen), jf. værgemålslovens § 6,

stk. 3. Personbogen føres elektronisk af Tinglysningsretten.

I forhold til værgemål generelt underretter Statsforvaltningen eller retten

ægtefællen og værgen om bl.a. en anmodning om fastsættelse af værge-

mål, om ophævelse eller ændring af værgemål, og om afgørelsen i sagen,

jf. værgemålslovens § 20. Hvis den pågældende ikke er gift eller er separe-

ret, skal der i rimeligt omfang ske underretning af forældre, voksne børn

eller andre blandt de nærmeste, jf. værgemålslovens § 20, stk. 2.

3.3.4.

Værgens beføjelser og pligter er fastsat i værgemålslovens kapitel 4.

Efter værgemålslovens § 24 skal værgen inden for hvervets omfang vare-

tage interesserne for den, der er under værgemål.

Efter lovens § 25 skal værgen sørge for, at den pågældendes formue beva-

res og giver rimeligt udbytte, og at indtægterne anvendes til gavn for den,

der er under værgemål.

I værgemålslovens § 26 er der fastsat et princip om medindflydelse. Såle-

des skal værgen spørge den, der er under værgemål, før der træffes beslut-

ning i vigtigere anliggender, dog bl.a. ikke hvis den pågældende ikke for-

står sagens betydning.

Efter værgemålslovens § 33, stk. 1, bestyrer værgen til en gift person i for-

ening med den pågældendes ægtefælle den del af fællesboet, der er omfat-

tet af værgemålet. Efter værgemålslovens § 33, stk. 3, er værgemålet i så-

danne tilfælde, hvis en anden end ægtefællen er beskikket som værge, ikke

omfattet af det sædvanlige tilsyn.

En værge kan efter værgemålslovens § 31 blive erstatningsansvarlig over

for den, der er under værgemål, hvis værgen med forsæt eller ved uagt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

somhed tilsidesætter sine forpligtelser. Efter værgemålslovens § 12, stk. 1,

kan beskikkelsen fratages en værge, bl.a. hvis den pågældende misbruger

sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet.

3.3.5.

Efter værgemålsloven og værgemålsbekendtgørelsen er der fastsat et

meget udbygget tilsyns- og kontrolsystem i forhold til værgemål.

Værger står således under tilsyn af Statsforvaltningen. Hvis der bestyres

midler i en forvaltningsafdeling (en særlig afdeling i en bank eller spare-

kasse) står værgen tillige under forvaltningsafdelingens tilsyn. Hovedreg-

len er i den forbindelse, at kontante midler, aktier, obligationer, pantebreve

og andre værdipapirer, der er omfattet af værgemålet, skal bestyres i en

godkendt forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut.

Statsforvaltningen skal herudover bl.a. godkende en række dispositioner,

inden de foretages.

Forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål, kræver altid statsfor-

valtningens godkendelse, jf. værgemålslovens § 39.

Køb og salg af fast ejendom for den, der er under værgemål, samt pantsæt-

ning kræver godkendelse fra Statsforvaltningen, jf. værgemålsbekendtgø-

relsen § 6. Godkendelse kræves til al erhvervelse af fast ejendom, også

selv om ejendommen helt eller delvist er en gave, eller den arves.

Gældsstiftelse ud over, hvad der sædvanligt kræves til fyldestgørelse af

den pågældendes fornødenheder, kan kun ske med Statsforvaltningens

godkendelse, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 7.

Værgen skal have Statsforvaltningens godkendelse til at yde gaver af ind-

tægten, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 8. Godkendelse kræves dog ikke,

hvis gaven har en ubetydelig værdi.

Generelt gælder, at værgen skal have statsforvaltningens godkendelse af

enhver usædvanlig disposition, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Det er ikke muligt udtømmende at opregne, hvad der er så usædvanligt, at

det kræver statsforvaltningensgodkendelse. Værgen kan dog f.eks. ikke

indgå forlig med et forsikringsselskab på den pågældendes vegne uden

Statsforvaltningens godkendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3.6.

Hvis forholdene ændrer sig, skal en afgørelse om værgemål ændres

til et mindre eller mere indgribende værgemål, jf. værgemålslovens § 9. Et

værgemål skal ophæves, hvis betingelserne for det ikke længere er opfyldt,

jf. værgemålslovens § 10.

Efter værgemålslovens § 16, stk. 1, kan anmodning om værgemål eller om

ændring eller ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, fremsættes af den, der er

under værgemål, eller af dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller

andre blandt de nærmeste, af værgen, en skifteværge eller en særlig værge,

af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller politidirektøren. Statsforvalt-

ningen kan efter værgemålslovens § 16, stk. 2, uden anmodning behandle

spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemålet samt om værgebe-

skikkelse og ændring heraf.

4. Lovforslagets udformning

4.1. Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

4.1.1.

Som anført i pkt. 1.2, lægges der med lovforslaget op til – som et

enkelt og privatretligt alternativ til værgemål – at etablere et nyt retsinstitut

om fremtidsfuldmagter, der indebærer, at borgerne kan få indflydelse på,

hvordan deres forhold skal varetages, hvis de på et tidspunkt ikke længere

evner at varetage disse selv.

I lyset heraf bør enhver person, der er fyldt 18 år, og som er i stand til at

handle fornuftsmæssigt, efter Justitsministeriets opfattelse have adgang til

at oprette en fremtidsfuldmagt, og lovforslaget er udformet i overens-

stemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkningerne hertil.

4.1.2.

De gældende aftaleretlige regler om fuldmagter indebærer aftalefri-

hed i forhold til fuldmagtens indhold.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør den foreslåede fremtidsfuldmagts-

ordning på den baggrund også bygge på princippet om aftalefrihed. Fuld-

magtsgiver vil således – ligesom ved de fuldmagter, der anvendes i dag –

selv kunne bestemme, hvad der skal stå i fuldmagten, og derved kunne

”skræddersy” fuldmagten, så den passer til netop den pågældendes behov

og ønsker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet er opmærksomt på, at det efter omstændighederne kan

være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og fald-

grupper, der ligger i aftalefriheden. Snarere end at begrænse aftalefriheden

finder Justitsministeriet, at disse spørgsmål bedst adresseres ved oplysning

og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i

samarbejde med bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder

udarbejde en vejledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a.

vil omfatte retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som al-

mindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter.

Vejledningen vil endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter,

der er udformet med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være

behov for.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse de anførte betragtninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

4.1.3.

Efter princip 3 i europarådsrekommandationen fra 2009 skal med-

lemsstaterne overveje, om en fremtidsfuldmagt bør kunne gives i forhold

til såvel økonomiske som helbredsmæssige og andre personlige forhold.

Det er allerede muligt i dag at give fuldmagt til varetagelse af økonomiske

forhold, jf. nærmere herom pkt. 3.1 ovenfor om aftalelovens fuldmagtsreg-

ler, men det er usikkert, i hvilket omfang der gyldigt kan meddeles fuld-

magt i personlige forhold.

Justitsministeriet finder, at en fremtidsfuldmagtsordning af hensyn til

fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret bør være så indholdsmæssigt bred

som muligt. Hvis ordningen skal kunne fungere som et enkelt og privatret-

ligt alternativ til værgemål, må fremtidsfuldmagtsordningen også i det væ-

sentlige kunne omfatte de forhold, som der kan fastsættes værgemål for –

dvs. både økonomiske og personlige forhold.

Hertil kommer, at det ofte for den relevante persongruppe kan være van-

skeligt at adskille økonomiske og personlige forhold fra hinanden. Hvis

f.eks. en person ønsker at flytte på et plejehjem, vil ansøgningen herom til

kommunen være et personligt forhold. Når der efterfølgende skal indgås

en lejekontrakt til boligen på plejehjemmet, vil det være et økonomisk for-

hold. Hvis en fremtidsfuldmægtig skal kunne varetage fuldmagtsgivers in-

teresser i et sådant tilfælde, må fremtidsfuldmagten nødvendigvis kunne

omfatte både personlige og økonomiske forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At der er behov for, at fremtidsfuldmagtsordningen kan omfatte personlige

forhold, illustreres også af, at der i dag – til trods for de usikre retsvirknin-

ger – i mange tilfælde meddeles fuldmagter, som angiver at gælde person-

lige forhold, jf. pkt. 2.3.2 ovenfor.

På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at den foreslåede ordning

bør omfatte fuldmagt i både personlige forhold og økonomiske forhold, og

lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der kan om Justitsministeriets overvejelser i forhold af rækkevidden af re-

præsentationsadgangen i personlige og økonomiske forhold henvises til

pkt. 4.3 nedenfor.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

4.1.4.

Efter de aftaleretlige regler om fuldmagt kan der meddeles fuldmagt

til en eller flere fuldmægtige. Efter værgemålsreglerne udpeges kun én

værge.

Justitsministeriet har i lyset heraf overvejet, om der bør kunne udpeges fle-

re fremtidsfuldmægtige.

Imod flere fremtidsfuldmægtige taler bl.a., at der kan være risiko for, at

flere fremtidsfuldmægtiges dispositioner eller påtænkte dispositioner vil

være forskellige, hvilket efter omstændighederne kan være uheldigt i for-

hold til at varetage fuldmagtsgiver interesser.

For en adgang til at indsætte flere fremtidsfuldmægtige taler fuldmagtsgi-

vers selvbestemmelsesret og aftalefriheden.

Det kan efter Justitsministeriets opfattelse af flere grunde være uhensigts-

mæssigt at begrænse ordningen til én fremtidsfuldmægtig. F.eks. har per-

soner forskellige evner, der kan gøre det hensigtsmæssigt, at fuldmagtsgi-

ver har mulighed for at vælge en fremtidsfuldmægtig til at varetage nogle

forhold og en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage andre forhold. Fle-

re fuldmægtige vil endvidere kunne aflaste hinanden, hvilket vil gøre det

mindre byrdefuldt at påtage sig hvervet. Derudover vil fuldmagtsgiver ef-

ter omstændighederne blive sat i en meget vanskelig situation, hvis den

pågældende f.eks. har flere børn og er nødsaget til at vælge det ene barn

frem for det andet barn til at varetage opgaven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forlængelse heraf skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved at tillade

flere fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde, vil Stats-

forvaltningens som tilsynsmyndighed kunne reagere, jf. pkt. 4.5 nedenfor.

I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere

fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at

udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige

fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning. Der lægges

således med lovforslaget op til, at der kan udpeges flere fremtidsfuldmæg-

tige, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.

Justitsministeriet finder det endvidere hensigtsmæssigt, at der bliver ad-

gang til at udpege subsidiære fremtidsfuldmægtige, der kan træde i funkti-

on, hvis den eller de (primære) fremtidsfuldmægtige måtte blive forhindret

i at varetage hvervet. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at en

fremtidsfuldmagt efter omstændighederne kan være gældende i mange år,

hvorunder også fremtidsfuldmægtigens forhold kan ændre sig – f.eks. hvis

fremtidsfuldmægtigen selv mister evnen til at varetage sine forhold.

Ordningen er på denne baggrund udformet således, at der også kan udpe-

ges subsidiære fremtidsfuldmægtige, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

4.1.5.

Efter princip 5 i europarådsrekommandationen fra 2009 bør fuld-

magten udformes skriftligt og indeholde en udtrykkelig ikrafttrædelsesbe-

stemmelse. Medlemsstaterne bør også overveje, hvilke betingelser og me-

kanismer der kan sikre dokumentets gyldighed.

Endvidere bør der efter Europarådsrekommandationens princip 8 indføres

et offentligt certifikations- og registreringssystem for meddelelse, tilbage-

kaldelse og ikrafttræden af fremtidsfuldmagter.

Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for en velfungerende

fremtidsfuldmagtsordning, at fremtidsfuldmagtens indhold kan fastlægges

med tilstrækkelig sikkerhed, og at det kan fastlægges, at det er fuldmagts-

giver – og ikke en anden person – der opretter fuldmagten.

På den baggrund bør fremtidsfuldmagter efter Justitsministeriets opfattelse

oprettes skriftligt i et register.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet flere modeller for en så-

dan oprettelses- og registreringsordning (notaroprettelse, oprettelse for

vidner og digital oprettelse).

Justitsministeriet har i første række overvejet at indføre en ordning, der

svarer til de gældende regler vedrørende oprettelse af testamenter. Testa-

menter kan oprettes for notar eller under medvirken af vidner.

Fordelen ved notaroprettelse er, at notaren – der i øvrigt er en uvildig of-

fentlig myndighed – har erfaring med at vurdere, hvorvidt personer for-

nuftsmæssigt er i stand til at foretage en given disposition. Endvidere kan

det anføres, at et personligt fremmøde for det offentlige kan minimere risi-

koen for, at en person under pres meddeler fuldmagt. Ved notaroprettelse

opnås også sikkerhed for dokumentets indhold. Omvendt er notaroprettelse

en mere formel og tung ordning end oprettelse under medvirken af vidner.

Dertil kommer, at det for den enkelte kan være omstændeligt at skulle be-

stille tid til en notarforretning og i visse tilfælde lade sig transportere over

en længere geografisk afstand for at underskrive fuldmagten for notaren.

Dette kan risikere at afholde personer fra at benytte ordningen.

Oprettelse under medvirken af vidner er en uformel og let tilgængelig pri-

vat ordning. Omvendt er der mindre kontrol med, om fuldmagtsgiver

handler under tvang eller er i stand til at handle fornuftsmæssigt, ligesom

der ikke opnås sikker fastlæggelse af fuldmagtens indhold. Oprettelse for

vidner indebærer endvidere, at fuldmagtsgiver nødvendigvis må inddrage

personer, der er ikke nærstående, idet nærstående ikke kan virke som vid-

ner. Det kan afholde nogle personer fra at oprette en fremtidsfuldmagt,

fordi forholdet opfattes som et meget privat anliggende, som man ikke øn-

sker at inddrage perifert bekendt direkte i. Der kan i den forbindelse i øv-

rigt henvises til, at de overvejelser, der ved indførelsen af den nye arvelov

i 2007 var om at afskaffe adgangen til at oprette vidnetestamenter, jf. kapi-

tel, 12, afsnit 3.2.2, i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelovgiv-

ningen mv. Vidneoprettelse af fremtidsfuldmagter er valgt i Norge, Fin-

land og peges på i Sverige. Det bemærkes, at notarialfunktionen ikke ken-

des i Finland, Norge og Sverige i forhold til testamentsoprettelse.

Justitsministeriet har endeligt overvejet en ordning, der svarer til

livstestamentsordningen. Ved et livstestamente kan det bl.a. bestemmes, at

der ikke ønskes livsforlængende behandling, hvis døden er uafvendelig, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedslovens § 26, stk. 2, nr. 1. Livstestamenter oprettes fortrinsvis

elektronisk og underskrives med digital signatur.

En sådan ordning har den fordel, at den er enkel og bredt tilgængelig for

alle borgere, herunder også for borgere, der har en travl hverdag. Samtidig

indebærer underskrift med digital signatur en kontrol af, om det er fuld-

magtsgiver, der opretter fuldmagten. Denne kontrol svarer til den kontrol

foretages i en lang andre tilfælde f.eks. ved oplysninger og indberetninger

til SKAT eller afgivelse af erklæringer ved modtagelse af visse offentlige

ydelser, ved bankforretninger og meget andet. En digital oprettelsesord-

ning vil endvidere have den fordel, at der opnås sikkerhed for dokumentets

indhold, fordi fuldmagtsgiveren selv kan lagre fremtidsfuldmagten digitalt.

Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være en passende balance mel-

lem på den ene side beskyttelse af fuldmagtsgiveren mod misbrug og på

den anden side, at ordningen skal være et enkelt og privatretligt alternativ

til værgemål.

En digital oprettelses- og registreringsordning er efter Justitsministeriets

vurdering mest hensigtsmæssig og tidssvarende og stemmer overens med

strategien om fuld digital kommunikation mellem borgere og det offentlige

frem mod 2015. Oprettelse for vidner, som er valgt i Norge, Finland og

peges på i Sverige, giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke den sam-

me sikkerhed for dokumentets indhold som en digitalmodel og indebærer i

øvrigt, at dokumentet skal forelægge i fysisk form.

Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at der ikke er samme

sikkerhed forbundet med ordningen, som f.eks. ved at indføre krav om no-

taroprettelse. Justitsministeriet finder imidlertid, at den mere begrænsede

sikkerhed i en digitaloprettelsesordning i vist omfang opvejes af Statsfor-

valtningens prøvelse på ikraftsættelsestidspunktet, jf. nærmere herom un-

der pkt. 4.2 nedenfor. Derudover vil aftalelovens ugyldighedsregler finde

anvendelse. En fremtidsfuldmagt, der er falsk eller er fremkaldt ved tvang,

vil således som altovervejende hovedregel ikke være bindende for fuld-

magtsgiveren, uanset at den er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregisteret. Det

samme vil være tilfældet, hvis fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt

stærke ugyldighedsgrunde.

En digital oprettelsesordning bør dog i lyset af den relevante persongruppe

suppleres af en mere traditionel ordning, hvorefter fremtidsfuldmagter

undtagelsesvist kan oprettes og underskrives fysisk med efterfølgende ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

levering og registrering i Fremtidsfuldmagtsregistet. Dermed vil personer,

der af forskellige årsager, f.eks. handicap eller manglende it-kompetencer,

ikke er i stand til at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt, ikke i praksis bli-

ve afskåret fra at benytte sig af ordningen.

Den nærmere udformning af oprettelses- og registreringsordningen findes

mest hensigtsmæssigt gennemført i administrativt fastsatte regler, idet der

herved løbende vil kunne sikres en tidssvarende løsning, og lovforslaget er

udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.

4.2. Fuldmagtens ikrafttræden og offentliggørelse

4.2.1.

Efter princip 7 i europarådsrekommandationens fra 2009 skal med-

lemsstaterne fastlægge, hvordan det skal bedømmes, om fuldmagtsgiveren

har oplevet sådan svækkelse eller tab af evne til at handle fornuftsmæssigt,

at fuldmagten dermed træder i kraft.

Af retssikkerhedsmæssige grunde finder Justitsministeriet, at fremtids-

fuldmagten bør sættes i kraft af en offentlig instans svarende til den model,

der er valgt i Finland, og som der peges på i Sverige. Når der med lovfors-

laget lægges op til denne ordning, er det navnlig begrundet i, at retsvirk-

ningerne af en fremtidsfuldmagt indtræder på det tidspunkt, hvor fuld-

magtsgiver ikke længere evner at varetage sine forhold. Af hensyn til

fuldmagtsgiver bør der derfor på dette tidspunkt være en kontrol af, om der

er forhold, der gør det betænkeligt at sætte fuldmagten i kraft. En model,

som den, der er valgt Norge, hvorefter det er fremtidsfuldmægtigen, der

beslutter, at fuldmagten træder i kraft, er på denne baggrund fravalgt. Efter

den norske ordning er det frivilligt, om fremtidsfuldmægtigen ønsker at få

fuldmagtens ikrafttræden stadfæstet af det offentlige.

Justitsministeriet skal i den forbindelse også bemærke, at det, der bl.a. har

vist sig at være et stort problem ved den hidtidige anvendelse af fuldmag-

ter, har været, at aftaleparter ikke har tillid til, at der kan indgås en gyldig

og for fuldmagtsgiveren forpligtende aftale med fuldmægtigen, enten pga.

tvivl om gyldigheden af fuldmagtsforholdet, eller om hvorvidt et konkret

aftaleforhold er omfattet af fuldmagten. Det er således nødvendigt, at

fremtidsfuldmægtigene over for omverdenen klart fremstår som legitime-

rede til at repræsentere fuldmagtsgiveren for derved at opnå en reel mulig-

hed for at varetage fuldmagtsgiverens forhold og interesser. Dette opnås

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. ved, at det er en offentlig myndighed, der beslutter at sætte fremtids-

fuldmagten i kraft og dermed legitimerer dens gyldighed.

4.2.2.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil Statsforvaltningen være rette

myndighed til at træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse.

Statsforvaltningen har erfaring med værgemålsager, der har mange fælles-

træk med de påtænkte myndighedsopgaver i fremtidsfuldmagtsordningen.

Det drejer sig navnlig om at vurdere, hvornår en persons helbredstilstand

er af en sådan karakter, at personen ikke evner at varetage sine økonomi-

ske og personlige forhold. Statsforvaltningen har dermed gode forudsæt-

ninger for at behandle sager vedrørende fremtidsfuldmagter.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at Statsforvaltningen skal

varetage de myndighedsopgaver, som der lægges op til med fremtidsfuld-

magtsordningen.

4.2.3.

Initiativet til at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft bør efter Justitsmi-

nisteriets opfattelse som udgangspunkt være hos fremtidsfuldmægtigen,

idet fuldmagtsgiveren i mange tilfælde ikke selv vil være i stand til at ind-

give en anmodning. Dette svarer til den ordning, der valgt i Norge og Fin-

land, og som der peges på i Sverige.

Det bemærkes i den forbindelse, at fremtidsfuldmagtsforholdet må forven-

tes at bygge på en nær relation og tillid mellem fuldmagtsgiveren og frem-

tidsfuldmægtigen. Dermed må det forventes, at fremtidsfuldmægtigen er

bekendt med og har indvilget i at påtage sig hvervet. Det må også forven-

tes, at fremtidsfuldmægtigen har løbende kontakt med fuldmagtsgiveren

og dermed indsigt i den pågældendes tilstand.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør det dog ikke alene være fremtids-

fuldmægtigene, der kan anmode om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt.

I nogle tilfælde vil fuldmagtsgiveren – uanset sin tilstand – være i stand til

selv at anmode Statsforvaltningen om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

Det må forventes, at fuldmagtsgivere – selvom de på grund af sygdom,

svækket mental funktion eller helbred ikke evner at varetage deres forhold

– i nogle tilfælde er bevidste om konsekvensen af deres tilstand og kan ud-

trykke ønske om, at fremtidsfuldmagtens sættes i kraft, og at de ligeledes

forstår betydningen heraf. Der henvises i den forbindelse til, at der også ef-

ter værgemålsloven, jf. § 5, stk. 2, og § 7, er adgang til, at den berørte per-

son selv kan anmode om værgemål eller samværgemål.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet finder således, at der også bør være mulighed for, at

fuldmagtsgiveren kan anmode om ikraftsættelse af fuldmagten.

Sammenfattende foreslås det med lovforslaget, at en sag om en fremtids-

fuldmagts ikraftsættelse indledes ved, at fremtidsfuldmægtigene eller

fuldmagtsgiveren indgiver en anmodning herom til Statsforvaltningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

4.2.4.

Justitsministeriet har dernæst overvejet, på hvilket grundlag Stats-

forvaltningen skal træffe afgørelse, og hvordan dette grundlag skal tilveje-

bringes.

I lyset af, at fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et enkelt og pri-

vatretligt alternativ til værgemål, finder Justitsministeriet, at det som ud-

gangspunkt bør være den, der anmoder om ikraftsættelsen – navnlig frem-

tidsfuldmægtigen – som skal tilvejebringe grundlaget for afgørelsen.

Da ikraftsættelse er betinget af fuldmagtsgiverens helbredsforhold, foreslås

det, at anmodningen skal vedlægges en lægeerklæring fra fuldmagtsgivers

privatpraktiserende læge, speciallæge eller læge på hospital eller andet be-

handlingssted vedrørende fuldmagtsgiverens aktuelle helbredstilstand. Til-

svarende lægeerklæringer anvendes i værgemålssager.

Det tilsigtes, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag

heraf skal kunne tage stilling til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse. Der

lægges med lovforslaget op til, at justitsministeren bemyndiges til at fast-

sætte regler om udformningen af lægeerklæringen, således at det sikres, at

Statsforvaltningen deri kan finde det fornødne grundlag for afgørelsen, jf.

lovforslagets § 8.

Da anmodning om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse normalt vil blive

indgivet af fremtidsfuldmægtigen, er det således den pågældende, der på

forhånd skal sørge for at indhente lægeerklæringen. Der lægges med lov-

forslaget derfor op til, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om fremtidsfuldmægtigens adgang til at indhente en lægeerklæring om

fuldmagtsgiverens forhold, jf. lovforslagets § 8. Det vil endvidere være

fremtidsfuldmægtigen, der i første omgang skal afholde de udgifter, der er

forbundet med udarbejdelsen af lægeerklæringen. Henset til, at der er tale

om en nødvendig udgift, der har sammenhæng med varetagelsen af hver-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vet som fremtidsfuldmægtig, vil fremtidsfuldmægtigen efterfølgende kun-

ne få dækket udgifterne af fuldmagtsgiverens midler, jf. lovforslagets § 17.

Efter den foreslåede ordning vil kravet om lægeerklæring efter Statsfor-

valtningens skøn dog kunne undlades. Dette drejer sig bl.a. om tilfælde,

hvor det på anden måde er godtgjort, at den relevante tilstand er indtrådt,

eller hvor det ikke er muligt at fremlægge en lægeerklæring, f.eks. fordi

fuldmagtsgiveren ikke er endeligt udredt eller ikke egentligt diagnostice-

ret. Det drejer sig endvidere, om det tilfælde, hvor fuldmagtsgiver indgiver

anmodningen, og denne vurderes i stand til at forstå betydningen heraf.

Det forudsættes dog, at Statsforvaltningen er tilbageholdene med at se bort

fra kravet om lægeerklæring – også i tilfælde, hvor det fuldmagtsgiveren,

der indgiver anmodningen – fordi formålet med og retsvirkningerne af en

fremtidsfuldmagt er knyttet uløseligt sammen med helbreds- og evneman-

gelskriteriet, jf. lovforslagets § 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Der kan også være andre tilfælde, hvor lovforslagets udgangspunkt om, at

den, der anmoder om ikraftsættelse, er forpligtet til at oplyse sagen, og om

at grundlaget for Statsforvaltningens prøvelse udgøres af den fremlagte

lægeerklæring, bør fraviges. Der lægges således op til, at Statsforvaltnin-

gen – i lighed med sine beføjelser i værgemålssager – vil kunne indhente

yderligere oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold, hvis Statsforvalt-

ningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggen-

de grundlag, jf. lovforslagets § 6. Er det f.eks. tvivlsomt, om betingelserne

for fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er indtrådt, kan Statsforvaltningen

på eget initiativ oplyse sagen yderligere. Dette stemmer overens med for-

valtningsmyndigheders almindelige forpligtelse til at oplyse en sag i for-

nødent omfang, førend der træffes afgørelse, selvom den, der anmoder om

en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, efter lovforslaget som udgangspunkt

er pålagt at oplyse sagen.

Statsforvaltningens indhentelse af yderligere oplysninger vil ske i overens-

stemmelse med reglerne i persondataloven om, hvornår en myndighed må

behandle – herunder indhente og videregive – personoplysninger.

Efter persondatalovens § 6 kan almindelige personoplysninger behandles,

hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen,

jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til en

række nærmere angivne interesser opregnet i bestemmelsens stk. 1, nr. 2-7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, kan følsomme personoplysninger, her-

under oplysninger om helbredsmæssige forhold, som udgangspunkt ikke

behandles. Behandling kan dog bl.a. ske, hvis den registrerede har givet sit

udtrykkelige samtykke til behandlingen, jf. § 7, stk. 2, nr. 1, eller hvis be-

handlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende

eller forsvares, jf. § 7, stk. 2, nr. 4.

Efter persondatalovens § 8, stk. 1, kan oplysninger om strafbare forhold,

væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7,

stk. 1, nævnte bl.a. videregives i tilfælde, hvor den registrerede har givet

sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, jf. § 8, stk. 2, nr. 1, videregi-

velsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, som begrunder hemmeligholdelsen, jf.

§ 8, stk. 2, nr. 2, eller hvis videregivelsen er nødvendig for, at en offentlig

myndighed kan udføre sine opgaver, eller er påkrævet for en afgørelse,

som myndigheden skal træffe, jf. § 8, stk. 2, nr. 3.

Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfø-

rer opgaver inden for det sociale område, kun videregive de i stk. 1, nævn-

te oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingel-

serne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nød-

vendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan

gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.

Efter persondatalovens § 8, stk. 4, må private behandle oplysninger om

strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private for-

hold end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtryk-

kelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødven-

digt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart over-

stiger hensynet til den registrerede.

De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes

udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det

sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet

til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse.

Persondatalovens regler om behandling – herunder indhentelse og videre-

givelse – af personoplysninger forudsætter, at der foretages en konkret

vurdering af hver enkelt oplysning for sig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslagets § 6 fraviges de nævnte regler ved, at der uden samtykke og

uden, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for

sig, kan indhentes oplysninger fra f.eks. forvaltningsmyndigheder inden

for social- og sundhedsområdet og private udbydere af social service og

sundhedsydelser.

Bestemmelsen indebærer, at Statsforvaltningen kan pålægge offentlige

myndigheder og private udbydere af socialservice og sundhedsydelser at

videregive oplysninger til Statsforvaltningen, når de anses for nødvendige

for sagens behandling.

Det bemærkes, at persondatalovens §§ 6-8 alene angår spørgsmålet om,

hvornår vedkommende forvaltningsmyndighed som dataansvarlig er

beret-

tiget

til at videregive personoplysninger. Spørgsmålet om, i hvilket omfang

myndigheden er

forpligtet

til at videregive sådanne oplysninger til andre

forvaltningsmyndigheder, reguleres blandt andet af den generelle bestem-

melse om pligtmæssig videregivelse til en anden forvaltningsmyndighed i

forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen omfatter dog kun offentlige myn-

digheder. Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, har således selvstændig

betydning i forhold til private udbydere af socialservice og sundhedsydel-

ser.

Det bemærkes, at det følger af § 43, stk. 1, i sundhedsloven, at sundheds-

personer med patientens samtykke kan videregive oplysninger om patien-

tens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplys-

ninger til myndigheder, organisationer og private personer m.fl. til andre

formål end behandling.

Det følger af § 43, stk. 2, nr. 1, i sundhedsloven, at videregivelse af de i

stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når det følger

af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal vide-

regives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den

modtagende myndigheds sagsbehandling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

4.2.5.

I lyset af, at initiativet til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse som

udgangspunkt påtænkes at være hos fremtidsfuldmægtigen, har Justitsmi-

nisteriet overvejet, hvordan fuldmagtsgiveren mest hensigtsmæssigt bør

inddrages i ikraftsættelsesprocessen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har i første række overvejet den ordning, der gælder i

værgemålssager, hvorefter Statsforvaltningen foretager en høring af den

berørte person, medmindre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig

om spørgsmålet, jf. værgemålslovens § 19, stk. 1. I nogle værgemålssager

vil høringen foregå skriftligt, mens den i andre sager vil foregå ved, at den

pågældende indkaldes til et møde hos Statsforvaltningen. Det vil typisk

være tilfældet, hvis anmodning om værgemål fremsættes af den pågælden-

de person selv, jf. værgemålslovens § 5, stk. 2, eller hvis der er tale om en

anmodning om samværgemål, jf. værgemålslovens § 7. Den beskrevne

ordning svarer til den ordning, der følges i Finland.

Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet til, at fremtidsfuldmagt-

ordningen skal være et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål – og

at det er fuldmagtsgiverens eget valg at benytte ordningen – imod, at Stats-

forvaltningen skal høre fuldmagtsgiveren som i værgemålssager.

Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det formentlig vil

være det naturligste i mange familier, at det er de nære pårørende – og ikke

en offentlig myndighed som Statsforvaltningen – der tager den måske svæ-

re samtale med fuldmagtsgiver om, at denne ikke længere evner at vareta-

ge sine forhold, hvis den pågældende ikke selv har forståelse herfor. I

modsætning til mange værgemål, har den berørte person i fremtidsfuld-

magtsordningen selv valgt, at sagen vil kunne indledes, herunder selv

valgt, hvem der skal varetage vedkommendes forhold, og fastsat rammerne

for, hvordan det skal ske.

Med inspiration fra den model, der peges på i Sverige, lægges der på den

baggrund op til en ordning, hvorefter fremtidsfuldmægtigen får pligt til at

drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiveren. Drøftelsen kan

dog undlades, hvis fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen

heraf. Hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af sagen

og udtaler sig imod fuldmagtens ikraftsættelse, kan anmodningen ikke

indgives.

Tilsvarende den ordning, der peges på i Sverige – og for at understrege

vigtigheden af spørgsmålet over for fremtidsfuldmægtigen – lægges der op

til, at fremtidsfuldmægtigen på tro og love skal erklære over for Statsfor-

valtningen, at en sådan drøftelse med fuldmagtsgiveren har fundet sted. Er

drøftelsen undladt, skal fremtidsfuldmægtigen redegøre herfor over for

Statsforvaltningen. Dermed vil der blive foretaget en prøvelse af, hvorvidt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den manglende drøftelse var berettiget. Statsforvaltningen vil i den forbin-

delse kunne støtte sig til de lægeoplysninger, som er fremlagt. Hvis Stats-

forvaltningen finder, at drøftelsen burde være foretaget, kan Statsforvalt-

ningen iværksætte høring af fuldmagtsgiveren på samme måde som ved

værgemål.

Herudover bør fremtidsfuldmægtigene have pligt til at underrette fuld-

magtsgiverens nærmeste pårørende om indgivelsen af anmodningen, såle-

des at de pågældende over for Statsforvaltningen får mulighed at gøre ind-

sigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse. Det foreslås, at fremtids-

fuldmægtigen tilsvarende skal afgive en erklæring på tro og love om, at

denne underretning er foretaget. En eventuel indsigelse vil herefter kunne

indgå i Statsforvaltningens samlede afgørelsesgrundlag.

Det forhold, at erklæringen afgives på tro og love, indebærer, at fremtids-

fuldmægtigene vil kunne straffes, hvis de forsætligt afgiver en falsk erklæ-

ring, jf. straffelovens § 161.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 4 og 5 og bemærkningerne hertil.

4.2.6.

Justitsministeriet har endvidere overvejet omfanget af den prøvelse,

som Statsforvaltningen skal foretage i forbindelse med en afgørelse om at

sætte en fremtidsfuldmagt i kraft.

I lyset af, at ordningen tilsigtes at være et enkelt og privatretligt alternativ

til værgemål, som den berørte person selv har valgt, lægges der med lov-

forslaget op til en væsentligt mindre intensiv prøvelse, end den Statsfor-

valtningen foretager ved værgemål.

Selv om de helbreds- og evnekriterier, der er betingelse for fremtidsfuld-

magtens ikraftsættelse, svarer til kriterierne i værgemålslovens § 5, stk. 1

og 2, lægges der således op til, at Statsforvaltningen i langt højere grad end

i værgemålssager tager anmodningens indgivelse som udtryk for, at ikraft-

sættelsesbetingelserne er opfyldt. Når en fuldmagtsgiver har valgt, at en

person skal agere som fremtidsfuldmægtig, må det også i almindelighed

kunne tages som udtryk for, at fuldmagtsgiver har tillid til, at den pågæl-

dende kan vurdere, hvornår tiden er inde til, at fremtidsfuldmagten skal

træde i kraft.

Følgende udgangspunkt bør efter Justitsministeriets opfattelse gælde for

Statsforvaltningens prøvelse: Hvis de lægelige oplysninger dokumenterer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en sygdomstilstand eller svækkelse, der i almindelighed fører til, at perso-

ner ikke evner at varetage deres forhold, kan Statsforvaltningen i alminde-

lighed også lægge til grund, at anmodningens indgivelse er udtryk for, at

tilstanden er indtrådt.

Der vil derfor som det klare udgangspunkt ikke være anledning til at ind-

hente yderligere oplysninger.

Giver lægeerklæringen derimod anledning til usikkerhed om, hvorvidt til-

standen er indtrådt, eller foreligger der andre oplysninger, f.eks. indsigel-

ser, som gør det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft – og denne

betænkelighed ikke umiddelbart afkræftes ved at foretage de undersøgel-

sesskridt, som Statsforvaltningen tillægges mulighed for at foretage – vil

Statsforvaltningen skulle afslå anmodningen om at sætte fremtidsfuldmag-

ten i kraft.

Ud over tvivl om fuldmagtsgiverens helbredsmæssige tilstand vil oplys-

ninger, der indikerer, at fuldmagtsgiveren har været under pres eller tvang

til at meddele fuldmagten eller i øvrigt på oprettelsestidspunktet må anta-

ges ikke have været i stand til at handle fornuftsmæssigt, kunne danne

grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte fremtidsfuldmagten i

kraft. I overensstemmelse med aftalerettens almindelige regler vil grundla-

get for fremtidsfuldmagten i disse tilfælde ikke være til stede, og fuldmag-

ten kan derfor ikke sættes i kraft.

Endvidere vil fremtidsfuldmagtens indhold efter omstændighederne også

kunne danne grundlag for afslag – f.eks. hvis fuldmagten indeholder in-

struktioner til fremtidsfuldmægtigen om ulovlige handlinger. Desuden vil

tvivl om fremtidsfuldmægtigenes evner til at varetage hvervet eller andre

forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt fremtids-

fuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis, kunne danne

grundlag for afslag.

Knytter betænkeligheden sig alene til en bestemt del af fremtidsfuldmag-

ten eller til en bestemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuld-

mægtig, lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen kan sætte

fremtidsfuldmagten delvist i kraft.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at fremtidsfuldmagtsordningen er

tænkt som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål, og ordningen

vil som følge heraf ikke være egnet til at håndtere komplicerede tvister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mv. I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens prøvelse kom-

mer forhold for dagen, som gør det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmag-

ten i kraft, er det således ikke hensigten, at Statsforvaltningen gennem om-

fattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe det fornødne grundlag for

at afgøre komplicerede tvister. Hvis det betænkelige forhold ikke umiddel-

bart kan afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen

umiddelbart kan foretage inden for rammen af ordningen, skal anmodnin-

gen om ikraftsættelse således afslås.

Hvis Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, vil

Statsforvaltningen i stedet kunne indlede en værgemålssag, hvis der vurde-

res at være behov herfor. Værgemålssystemmet vil med de langt mere ud-

byggede retsgarantier for de berørte, herunder direkte adgang til domstols-

prøvelse, være mere egnet til at løse komplicerede tilfælde.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med det anførte betragtnin-

ger.

Der henvises nærmere til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

4.2.7.

Som følge af de retsvirkninger, der er forbundet med en fremtids-

fuldmagts ikraftsættelse, bør Statsforvaltningens afgørelser herom efter Ju-

stitsministeriets opfattelse kunne påklages til Civilstyrelsen. Justitsministe-

riet finder, at de personer, der direkte berøres af afgørelsen, bør være kla-

geberettigede, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigene og eventuel-

le subsidiære fuldmægtige.

Afgørelsen om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt kan imidlertid ligele-

des have stor betydning for fuldmagtsgiverens ægtefælle eller samlever. På

den baggrund foreslås det, at de pågældende ligeledes bliver klageberetti-

gede.

En fortløbende klageadgang og deraf følgende usikkerhed om fuldmagts-

forholdet kan risikere at svække ordningens effektivitet og funktionsdyg-

tighed til skade for fuldmagtsgiveren. Det forslås derfor, at der fastsættes

en klagefrist på fire uger i forhold til klage over Statsforvaltningens afgø-

relse om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt. Efter Justitsministeriets op-

fattelse afstemmer en klagefrist på fire uger således hensynet til fuldmagts-

forholdets stabilitet over for de klageberettigedes tidsmæssige mulighed

for at indgive klagen rettidigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 29 og bemærkningerne hertil.

4.2.8.

Justitsministeriet har endeligt overvejet, hvordan en afgørelse om

ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt skal bekendtgøres.

Efter Justitsministeriets opfattelse indebærer en betryggende fremtids-

fuldmagtsordning, at der skal være en høj grad af tillid til fremtidsfuld-

magtens gyldighed blandt aftaleparter og offentlige myndigheder mv. Ju-

stitsministeriet har derfor overvejet, om afgørelsen om at sætte en frem-

tidsfuldmagt i kraft – i lighed med ægtepagter og afgørelser om værgemål

med fratagelse af retlig handleevne – skal tinglyses i Personbogen.

Fordelen ved at tinglyse i Personbogen er bl.a., at den ikraftsatte fuldmagt

bliver offentlig tilgængelig, og såvel private som offentlige tredjeparter

kan enkelt og hurtigt foretage opslag heri. Dermed bliver fremtidsfuld-

mægtigens legitimitet til at handle på vegne af fuldmagtsgiveren offentligt

bekendtgjort på en måde, der sikrer en høj grad af tillid til fremtidsfuld-

magtsforholdet. Hvis ordningen på anden måde skal sikres tilsvarende le-

gitimitet og tilgængelighed, vil der være behov for regler, procedurer og

administration vedrørende relevante tredjeparters mulighed for adgang til

et register over ikraftsatte fremtidsfuldmagter, idet konsekvensen af en

vanskeligere og mere begrænset adgang for tredjeparter til at gøre sig be-

kendt med ikraftsatte fremtidsfuldmagter kan være, at nogle parter ikke har

tillid til fuldmagtsforholdet og derfor ikke vil eller er tilbageholdende med

at indgå aftaler med fuldmægtigen.

Ulempen ved at tinglyse i Personbogen er bl.a., at også uvedkommende

tredjeparter vil kunne finde oplysninger om fremtidsfuldmagten i Person-

bogen. Denne risiko er dog i et vist omfang imødegået af, at misbrug af

oplysninger i Personbogen vil kunne straffes, jf. tinglysningslovens § 50 e.

Justitsministeriet finder efter en samlet vurdering, at fordelene ved at ting-

lyse fremtidsfuldmagter i Personbogen vægter højere end ulemperne. Efter

Justitsministeriets opfattelse er sikring af fuldmægtigens legitimitet til at

handle på fuldmagtsgiverens vegne over for en bred kreds af tredjeparter

meget tungtvejende. Der lægges på den baggrund op til en ordning, hvor-

efter afgørelse om at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft tinglyses i Person-

bogen, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 28 og bemærkningerne hertil.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.3. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

4.3.1.

I lighed med, hvad der i dag gælder efter aftaleloven, foreslås det, at

fremtidsfuldmægtigen i økonomiske forhold ved at handle i fuldmagtsgi-

verens navn og inden for fuldmagtens grænser kan binde fuldmagtsgiver,

som om den pågældende selv handlede, jf. herved aftalelovens § 10.

I økonomiske forhold lægges der således op til en ordning, der er baseret

på de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler. Fremtidsfuldmægtigenes

beføjelser vil således svare til de beføjelser, som enhver anden fuldmægtig

i økonomiske forhold har efter aftaleloven, jf. nærmere herom under pkt.

3.1 ovenfor.

Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en

generalfuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på fuld-

magtsgivers vegne. Dette har sammenhæng, at det kan være vanskeligt på

forhånd at forudse, hvilke forhold der vil kunne opstå behov for at repræ-

sentere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan føre til, at

fuldmagtsgivers interesser ikke vil kunne blive varetaget, når fuldmagtsgi-

ver ikke længere selv kan. En fuldmagt med vide beføjelser vil således i

almindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.

Den foreslåede ordning vil på den baggrund indebære, at der lovligt vil

kunne meddeles fuldmagt til at varetage alle fuldmagtsgivers økonomiske

forhold, hvorved fremtidsfuldmægtigen vil være bemyndiget til at indgå

alle de aftaler inden for formueretsområdet, som fuldmagtsgiver selv gyl-

digt kunne indgå, da vedkommende evnede at varetage sine økonomiske

forhold. Ordningen vil endvidere indebære, at aftaler med fremtidsfuld-

mægtigen er gyldige, selv om fuldmagtsgiveren ikke er i stand til at handle

fornuftsmæssigt.

I aftaleforhold mellem en forbruger og en erhvervsdrivende tredjepart er

der i lovgivningen i visse tilfælde fastsat pligter for tredjeparten til f.eks. at

meddele oplysninger til forbrugeren. Det gælder f.eks. efter kreditaftalelo-

vens §§ 7 a-7 b, hvorefter kreditgiveren er pålagt pligt til at meddele for-

brugeren en række oplysninger forud for aftaleindgåelsen med henblik på

at sætte forbrugeren i stand til at træffe et oplyst valg om aftaleindgåelsen.

Kreditgiveren er endvidere efter kreditaftalelovens § 7 c forpligtet til at fo-

retage en kreditvurdering af forbrugeren forud for indgåelse af en kreditaf-

tale med den pågældende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I sådanne tilfælde vil den foreslåede ordning i almindelighed indebære, at

oplysninger, som tredjeparten er forpligtet til at meddele forbrugeren, kan

meddeles til fremtidsfuldmægtigen, når denne på vegne af fuldmagtsgive-

ren og inden for fuldmagtens område ønsker at indgå en aftale med tredje-

parten. Ønsker en fremtidsfuldmægtig i økonomiske forhold f.eks. at opta-

ge eller omlægge et lån i fuldmagtsgiverens faste ejendom eller foretage

investeringer for fuldmagtsgiverens midler, skal realkreditinstituttets eller

bankens information og rådgivning herom således rettes til fuldmægtigen,

mens den information og rådgivning, der gives, skal tage udgangspunkt i

fuldmagtsgiverens forhold, herunder i hvad fremtidsfuldmægtigen har

meddelt realkreditinstituttet eller banken herom. Den ovenfor omtalte kre-

ditvurdering, som realkreditinstituttet eller banken er forpligtet til at fore-

tage, skal på samme måde foretages på grundlag af fuldmagtsgiverens for-

hold. I den forbindelse bemærkes det, at fremtidsfuldmægtigen vil have

pligt til at varetage fuldmagtsgiverens interesser og inddrage den pågæl-

dende i vigtigere forhold, jf. pkt. 4.4.1 og lovforslagets § 12 og bemærk-

ningerne hertil, men det påhviler ikke tredjeparten at sikre, at fremtids-

fuldmægtigen har iagttaget disse pligter. Tredjeparten kan således i almin-

delighed gå ud fra, at fremtidsfuldmægtigens tilkendelser er udtryk for

fuldmagtsgiverens vilje og vil skulle følges på samme måde, som hvis til-

kendegivelserne var afgivet fuldmagtsgiveren selv.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med det anførte.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil.

4.3.2.

For så vidt angår personlige forhold har Justitsministeriet overvejet

rækkevidden af de beføjelser, som fremtidsfuldmægtigen skal have i så-

danne forhold.

Justitsministeriet har

for det første

overvejet at indføre en ordning, der sva-

rer til en værges beføjelser i personlige forhold. Disse beføjelser er imid-

lertid ganske vidtgående – navnlig i forhold til mere private forhold, som

f.eks. spørgsmål om at afskære besøg fra familiemedlemmer, religiøse for-

hold mv. Udøvelsen af sådanne beføjelser kan efter omstændighederne væ-

re meget konfliktskabende og vil dermed være vanskelige at forene med en

ordning, der skal fungere som et enkelt og privatretligt alternativ til vær-

gemål.

Justitsministeriet har

for det andet

overvejet at indføre en ordning, hvorved

fremtidsfuldmægtigen får adgang til at repræsentere fuldmagtsgiveren i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for

det offentlige, f.eks. private plejehjem.

Fremtidsfuldmægtigens beføjelser vil ved denne ordning være baseret på,

at fremtidsfuldmægtigen kan repræsentere fuldmagtsgiver – som om fuld-

magtsgiver selv agerede i forhold til det konkrete spørgsmål – inden for

rammerne af, hvad der er muligt efter de almindelige regler om repræsen-

tation i forhold til offentlige myndigheder (forvaltningsmyndigheder og

domstole mv.).

I lyset af, at fremtidsfuldmagtsordningen tilsigtes at være et enkelt og pri-

vatretligt alternativ til værgemål, finder Justitsministeriet, at den anførte

model om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder er mest hen-

sigtsmæssig, og lovforslaget er udformet i overensstemmelser hermed.

Afgørende for afgrænsningen af fremtidsfuldmægtigens beføjelser i per-

sonlige forhold vil herefter være, om fuldmagtsgiver – på det tidspunkt,

hvor vedkommende selv kunne varetage sine forhold – inden for rammer-

ne af de almindelige regler om repræsentation over for offentlige myndig-

heder kunne have valgt at lade sig repræsentere i sagen mv. i forhold til en

offentlig myndighed m.v. Der kan om adgangen til at lade sig repræsentere

i forhold til forvaltningsmyndigheder henvises til pkt. 3.2 ovenfor.

Den foreslåede ordning indebærer således, at en fremtidsfuldmægtig inden

for rammerne af fremtidsfuldmagten vil kunne indgive ansøgninger på

fuldmagtsgivers vegne, herunder ansøgninger om hjælpeforanstaltninger,

tilskud, pension mv. Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne udøve

partsrettigheder, herunder søge aktindsigt, modtage afgørelser og anden

korrespondance fra offentlige myndigheder mv. I det omfang der i en sag

er behov for at partshøre, vil partshøringen ligeledes skulle rettes til frem-

tidsfuldmægtigen.

Fremtidsfuldmægtigen vil også over for offentlige myndigheder og priva-

te, når disse udfører opgaver for det offentlige, kunne komme med tilken-

degivelser med hensyn til pleje og omsorg af fuldmagtsgiveren.

Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne meddele samtykke på vegne af

fuldmagtgiver, f.eks. et samtykke til at behandle personoplysninger om

fuldmagtsgiveren, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fremtidsfuldmægtigen vil desuden på fuldmagtsgiverens vegne kunne ud-

øve rettigheder efter sundhedsloven og lade sig repræsentere i behand-

lingssammenhænge i det omfang, hvor fuldmagtsgiveren hidtil efter denne

lovgivning har kunnet lade sig repræsentere af en anden person, f.eks. i

forhold til muligheden for aktindsigt i egen journal, samtykke til videregi-

velse af oplysninger og vejledning på de regionale patientkontorer.

Den berørte myndighed eller institution vil i almindelighed skulle anse en

f.eks. ansøgning fra fremtidsfuldmægtigen som udtryk for fuldmagtsgiver

vilje, og vil ikke have anledning til at tage kontakt til fuldmagtsgiver i sa-

gen.

Efter omstændighederne kan en myndighed dog kræve, at fuldmagtsgiver

medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en part skal

medvirke personligt ved sagens behandling, eller hvor partens personlige

medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning, som f.eks.

ved udstedelse af pas eller hvis en undersøgelse af partens person er et

nødvendigt led i sagens oplysning, f.eks. en lægeundersøgelse i en arbejds-

skade- eller førtidspensionssag. Der vil dog i disse tilfælde i almindelighed

ikke være noget til hinder for, at den pågældende kan lade sig bistå af an-

dre, f.eks. have fremtidsfuldmægtigen med som bisidder. En fremtids-

fuldmægtig kan således ikke på fuldmagtsgiverens vegne f.eks. indgå æg-

teskab, begære separation eller skilsmisse, oprette livstestamente mv.

En myndighed kan endvidere efter omstændighederne også afslå at lade

fremtidsfuldmægtigen repræsentere fuldmagtsgiver i et personligt forhold,

hvis fuldmagtsgivers interesser i at kunne lade sig repræsentere eller bistå

findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private inte-

resser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

I det omfang der således i anden lovgivning er fastsat særlige regler om

repræsentation, der begrænser den almindelige adgang til at lade sig re-

præsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser blive begrænset tilsva-

rende. Det er f.eks. tilfældet efter visse bestemmelser i social- og sund-

hedslovgivningen, hvoraf en udtrykkelig opregning af personer, der på en

andens vegne kan samtykke til f.eks. behandling er opregnet.

Det bemærkes, at hvis der konkret er behov for at træffe beslutninger i

medfør af f.eks. sociallovgivningen, f.eks. om bopæl, kan der efter værge-

målslovens § 5, stk. 3, iværksættes et – supplerende – værgemål med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blik herpå. I sådanne tilfælde kan en fremtidsfuldmægtig i personlige for-

hold f.eks. tillige udpeges som værge.

Særligt i forhold til plejetestamenter bemærkes følgende:

Efter servicelovens § 83, stk. 4, skal kommunen ved tilrettelæggelsen af

pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt

respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til

bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). I et plejetestamente kan perso-

nen med demens tilkendegive ønsker for den fremtidige pleje og omsorg,

mens vedkommende endnu er i stand til det. Plejetestamenter understøtter

en person med demens i at kunne få indflydelse på hans eller hendes eget

liv. Plejetestamentet er vejledende for den indsats, som plejepersonalet

skal udføre i forhold til plejen af en borger med demens på det tidspunkt,

hvor den pågældende ikke længere er i stand til selv at give udtryk for sine

ønsker. At plejetestamenter er vejledende skyldes, at forholdene for en

borger med demens kan have ændret sig, siden plejetestamentet blev skre-

vet. Uanset at fuldmagtsgiveren har oprettet et plejetestamente, vil frem-

tidsfuldmægtigens bestemmelse på den baggrund gå forud herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil.

4.3.3.

Ifølge princip 9 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør med-

delelse af fuldmagten ikke påvirke fuldmagtsgiverens juridiske handleev-

ne, selv om fuldmægtigen råder på den pågældendes vegne.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Fratagelse af en persons retlige handleevne vil således fortsat alene kunne

ske i forbindelse med værgemål og efter domstolsprøvelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 9 og 10 og bemærkningerne her-

til.

4.3.4.

Lovforslaget indeholder endvidere regler, om forholdet mellem flere

fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuldmægtige, og fremtids-

fuldmægtiges afgang til at tilbagekalde andre fuldmagter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 11 og 20 og bemærkningerne her-

til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4. Fremtidsfuldmægtigens pligter mv.

4.4.1.

Efter Europarådsrekommandationens princip 10 omfatter fremtids-

fuldmægtigens rolle en pligt til at handle i overensstemmelse med fuld-

magten og fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt løbende at

informere og rådføre sig med fuldmagtsgiveren.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at den, der har fremtidsfuldmagt,

skal følge fremtidsfuldmagtens anvisninger og inden for fuldmagtens om-

råde varetage fuldmagtsgiverens interesser, herunder så vidt muligt ind-

drage fuldmagtsgiveren og dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmag-

ten anvendes i vigtigere forhold, jf. lovforslagets § 12. Herved fastlægges

den grundlæggende ramme for en fremtidsfuldmægtigens virksomhed.

Fremtidsfuldmægtigen skal således for det første følge de anvisninger, som

fuldmagtsgiver har fastsat i fremtidsfuldmagten.

Fremtidsfuldmægtigen har ifølge forslaget for det andet pligt til at varetage

fuldmagtsgivers interesser inden for fuldmagtens områder. Dette indebærer

ikke blot en ret, men også en egentlig pligt til at anvende fremtidsfuldmag-

ten med henblik på at varetage fuldmagtsgiver forhold. En fremtidsfuld-

mægtig, der ikke varetager fuldmagtsgivers forhold – f.eks. undlader at

sikre, at der betales husleje og andre fornødenheder – vil således ikke op-

fylde denne til pligt.

Der er i den forbindelse også med lovforslaget lagt op til, at fremtidsfuld-

mægtigen – så længe fuldmagtsgiver kan forstå betydningen heraf – har

pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i vigtigere forhold. Pligten tilsigtes

nærmere at bestå i at informere og rådføre sig med fuldmagtsgiver.

I tilfælde, hvor fuldmagtsgivers ægtefælle eller samlever ikke er fremtids-

fuldmægtig, finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at den pågæl-

dende ægtefælle henholdsvis samlever tillige inddrages.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærkningerne hertil.

4.4.2.

Efter Europarådsrekommandationens princip 11 bør medlemsstater-

ne regulere, hvorledes eventuelle interessekonflikter mellem fuldmagtsgi-

ver og fuldmægtigen bør håndteres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset heraf foreslås det, at fremtidsfuldmægtigen ikke på fuldmagtsgivers

vegne skal kunne indgå retshandler med sig selv eller i øvrigt anvende

fremtidsfuldmagten i forhold, hvor der kan foreligge modstridende interes-

ser mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen. Fremtidsfuldmæg-

tigen vil således ikke kunne anvende fremtidsfuldmagten til f.eks. at sælge

fuldmagtsgiverens bolig til sig selv. I sådanne tilfælde vil der i stedet efter

lovforslagets § 30, nr. 3, kunne beskikkes en særlig værge for fuldmagts-

giveren med henblik på varetagelse af den konkrete disposition, hvis der

ikke vil være andre fremtidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuld-

mægtige, der kan handle på fuldmagtsgiverens vegne.

Der henvises til lovforslagets §§ 13 og 30 og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet foreslår herudover – med inspiration fra værgemåls-

reglerne – en række mere specifikke regler om fremtidsfuldmægtigens

pligter og beføjelser mv., der navnlig har til formål at imødegå situationer,

hvor der kan være særlig risiko for interessekonflikter og misbrug.

4.4.3.

Det foreslås således bl.a., at en fremtidsfuldmægtig skal holde fuld-

magtsgiverens midler adskilt fra egne midler, jf. lovforslagets § 14.

Justitsministeriet har i den forbindelse overvejet, om der bør være pligt til

også at holde fællesejemidler adskilt i tilfælde, hvor fremtidsfuldmægtigen

er fuldmagtsgiverens ægtefælle. Herom bemærkes følgende:

Efter gældende ret er retsvirkningerne af, om ægtefæller har formuefælles-

skab eller særeje, begrænsede under ægteskabets beståen. Retsvirkninger-

ne indtræder reelt først ved formuefællesskabets ophør, dvs. ved separati-

on, skilsmisse eller død. Efter lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirk-

ningsloven) har ægtefæller således ikke pligt til at holde særeje- og fælles-

ejemidler adskilt. Er midlerne blevet sammenblandet, har parterne (eller

ved død deres arvinger) ved en bodeling mulighed for at godtgøre, hvilke

aktiver, der – helt eller delvist – er fælleseje eller særeje. I praksis har

mange ægtepar formentlig overladt det til den ene ægtefælle at varetage

ægtefællernes økonomiske forhold, hvilket typisk medfører, at parternes

aktiver sammenblandes, uanset om der er tale om fælles- eller særeje.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør parternes valg af, hvordan deres

daglige økonomi skal forvaltes, herunder hvilken parts midler, der f.eks.

anvendes til forbrug, faste udgifter eller opsparing, ikke blive påvirket af

en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse i tilfælde, hvor den ene ægtefælle er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremtidsfuldmægtig og den anden fuldmagtsgiver. Der lægges derfor med

lovforslaget op til, at pligten til at holde fuldmagtsgivers midler adskilt fra

fremtidsfuldmægtigens ikke skal gælde i disse tilfælde. Reglen er således

ikke til hinder for, at en ægtefælle, der bliver fremtidsfuldmægtig, fortsat

vil kunne have f.eks. fælles bankkonto med fuldmagtsgiver. Det samme

bør efter Justitsministeriets opfattelse gælde i faste samlivsforhold. En

fuldmagtsgiver, der måtte ønske en adskillelse af midlerne, vil i overens-

stemmelse med almindelig aftalefrihed i fuldmagten kunne fastsætte betin-

gelser for fuldmægtigens virke, herunder om at fuldmagtsgiverens særeje-

midler eller specifikke aktiver skal holdes adskilt fra parternes øvrige for-

mue, eller at den pågældendes – sær- eller fællesejemidler – skal anvendes

til f.eks. opsparing frem for forbrug. I sådanne tilfælde vil den ægtefælle

eller samlever, der er fremtidsfuldmægtig, efter lovforslagets § 12, have

pligt til at efterleve fuldmagtsgivers bestemmelse. I modsat fald vil der væ-

re tale om misbrug af fuldmagtsforholdet med den konsekvens, at Stats-

forvaltningen i forbindelse med en tilsynssag har mulighed for at bringe

fuldmagtsforholdet til ophør.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og bemærkningerne hertil.

4.4.4.

Der foreslås endvidere en regulering af adgangen til at yde gaver.

Der lægges således med lovforslaget op til, at fremtidsfuldmægtigen ikke

på fuldmagtsgivers vegne skal kunne yde gaver, jf. lovforslagets § 15. Det-

te gælder dog ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til

fuldmagtsgiverens kår. Almindelige gaver til jul og fødselsdage mv. til

personer, som fuldmagtsgiveren er knyttet til, vil således kunne ydes. Des-

uden vil der kunne ydes gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten, hvil-

ket ligger i forlængelse af fremtidsfuldmægtigens pligt til at følge fuld-

magtens anvisninger.

I forlængelse af forbuddet mod gaver lægges der med lovforslaget også op

til, at fremtidsfuldmægtigen ikke skal kunne forpligte fuldmagtsgiveren

ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld, idet så-

danne løfter har samme karakter som gaver, jf. lovforslagets § 16.

I tilknytning til fastsættelse af fremtidsfuldmægtigens pligter foreslås en-

delig en regel om erstatningsansvar. Hvis fremtidsfuldmægtigen således

tilsidesætter sine pligter, vil vedkommende være erstatningsansvarlig over

for fuldmagtsgiveren for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt

forhold, jf. lovforslagets § 18.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4.4.5.

Henset til, at fremtidsfuldmagtsforholdet beror på en privat aftale,

finder Justitsministeriet ikke, at regler om en egentlig honorering af frem-

tidsfuldmægtigen bør indgå i lovforslaget. Hvis fuldmagtsgiver ønsker at

yde et egentligt vederlag til fremtidsfuldmægtigen, kan vedkommende

imidlertid bestemme det i fremtidsfuldmagten eller på anden bindende

måde.

Fremtidsfuldmægtigen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse rimelig-

vis ikke have direkte udgifter ved hvervet. Således foreslås det, at frem-

tidsfuldmægtigen, hvis ikke andet er bestemt i fremtidsfuldmagten, kan få

dækket de nødvendige omkostninger til varetagelse af hvervet af fuld-

magtsgiverens midler, jf. lovforslagets § 17, dvs. udgifter, som fremtids-

fuldmægtigen har afholdt. Der kan f.eks. være tale om udgifter til betaling

af gebyr for ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller en lægeerklæring

til brug for Statsforvaltningens afgørelse om fuldmagtens ikraftsættelse, el-

ler om nødvendige transportomkostninger i forbindelse med repræsentati-

on af fuldmagtsgiver.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 12-18 og bemærkningerne hertil.

4.4.6.

Det foreslås endeligt, at justitsministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte nærmere regler om fremtidsfuldmægtiges pligter og vederlag.

Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne anvendes, hvis der viser sig be-

hov for at præcisere de pligter, der følger af loven. Bemyndigelsen vil

endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler, der begrænser en frem-

tidsfuldmægtigs adgang til aftale sig til vederlag, herunder at sætte en

grænse for hvor højt et sådan vederlag kan være.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 19 og bemærkningerne hertil.

4.5. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen

4.5.1.

Efter princip 12 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør der

etableres en tilsynsmyndighed, som kan handle efter anmodning og af

egen drift. Tilsynsmyndigheden bør have beføjelser til af bringe en frem-

tidsfuldmagt helt eller delvist til ophør.

Som anført under pkt. 2.4 ovenfor er det hensigten, at fremtidsfuldmagts-

ordningen skal være et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål, som

den berørte person selv vælger. I lyset heraf bør ordningen efter Justitsmi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nisteriets opfattelse ikke indeholde det samme intensive tilsyn som ved

værgemål. Der lægges således ikke op til, at Statsforvaltningen – som det

er tilfældet ved værgemål – bl.a. skal godkende dispositioner, der påtæn-

kes foretaget.

Omvendt bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse omfatte en vis

grad af tilsyn af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed, fordi den på-

gældende ikke evner at varetage sine interesser, herunder selv føre tilsyn

med fremtidsfuldmægtigen.

For at skabe balance mellem ovennævnte hensyn foreslås det, at Statsfor-

valtningen fungerer som tilsynsmyndighed, dog således at Statsforvaltnin-

gen som udgangspunkt alene indleder tilsynssag efter anmodning af tred-

jeparter, f.eks. en pårørende til fuldmagtsgiver, et plejehjem, hospital mv.

Af hensyn til fuldmagtsgiverens retssikkerhed bør Statsforvaltningen dog

også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen drift, hvis Statsfor-

valtningen på anden måde end en henvendelse fra tredjeparter bliver op-

mærksom på forhold, som bør undersøges.

Der lægges således med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal have

et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen. Statsforvaltningen vil så-

ledes ikke aktivt skulle følge med i fremtidsfuldmagtsforholdet, før Stats-

forvaltningen gennem henvendelse eller på anden måde blive opmærksom

på forhold, som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

4.5.2.

Med henblik på udøvelse af tilsynet foreslås det – i lighed med, hvad

der gælder i værgemålssager – at fremtidsfuldmægtigen på anmodning fra

Statsforvaltningen skal fremlægge oplysninger, som er nødvendige for va-

retagelse af tilsynsopgaven.

Ligeledes vil fremtidsfuldmægtigen få pligt til at efterkomme Statsforvalt-

ningens påbud. Det kan f.eks. være et påbud om egentlig regnskabsførelse

med henblik på en nærmere vurdering af fremtidsfuldmægtigens varetagel-

se af hvervet. Det kan også være påbud om at foretage eller undlade at fo-

retage bestemte dispositioner.

Der lægges endvidere med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen vil

kunne indhente oplysninger fra andre end fremtidsfuldmægtigen, f.eks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

plejehjem, hospitaler og private borgere, der har kendskab til varetagelsen

fuldmagtsforholdet.

Som en konsekvens af tilsynsfunktionen foreslås det endvidere, at Stats-

forvaltningen kan bringe fuldmagtsforholdet til ophør, jf. nærmere under

pkt. 4.6.6 nedenfor. Hvis fremtidsfuldmagten indeholder bestemmelse om

en subsidiær fuldmægtig, vil dette fuldmagtsforhold i stedet træde i kraft.

Alternativt kan Statsforvaltningen af egen drift indlede en sag om værge-

mål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 21 og bemærkningerne hertil.

4.5.3.

Som alternativ til en offentlig tilsynsmyndighed, peges der i punkt

161 i den forklarende rapport til Europarådsrekommandationen fra 2009

på muligheden for et privat tilsynsinstitut – f.eks. en af fuldmagtsgiveren

udpeget advokat – som fuldmægtigen forpligtes til at rådføre sig med i

forhold til særlige dispositioner.

I lyset heraf finder Justitsministeriet, at der – som supplement til det of-

fentlige tilsyn – bør være adgang for fuldmagtsgiveren til at bestemme, at

en tredjepart skal have indseende med fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforsla-

gets § 2, stk. 3.

Fuldmagtsgiver vil således få mulighed for at udpege f.eks. en bank, en

advokat, en revisor eller en person, som vedkommende har tillid til, til at

føre tilsyn med fremtidsfuldmægtigen.

Et sådan privat tilsyn vil indebære, at fremtidsfuldmægtigen på anmodning

skal meddele den pågældende tilsynsperson oplysninger om forvaltningen

af fuldmagtsforholdet. Det private tilsyns omfang vil i øvrigt bero på, hvad

fuldmagtsgiver nærmere bestemmer i fremtidsfuldmagten. Det kan således

f.eks. bestemmes i fuldmagten, at fremtidsfuldmægtigen skal rådføre sig

med det private tilsyn i forhold til bestemte dispositioner eller have god-

kendt disse af tilsynet, f.eks. gavedispositioner, eller aflægge regnskab

over for tilsynet efter dettes nærmere bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2 og bemærk-

ningerne hertil.

Med henblik på at sikre det private tilsyn den fornødne autoritet og en ef-

fektiv opgaveudøvelse foreslås det endvidere, at det private tilsyn kan til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bagekalde fremtidsfuldmagten, hvis fuldmagtsgiveren i fuldmagten har gi-

vet tilsynet denne beføjelse, jf. pkt. 4.6 nedenfor.

4.6. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten

4.6.1.

Efter princip 6 i europarådsrekommandationen fra 2009 skal fuld-

magtsgiveren kunne tilbagekalde fuldmagten, så længe den pågældende

ikke har oplevet svækkelse eller tab af evne til at handle fornuftsmæssig.

Det foreslås på den baggrund, at en fremtidsfuldmagt frit kan tilbagekaldes

eller ændres af fuldmagtsgiver, indtil den sættes i kraft. Det vil således ik-

ke være gyldigt at gøre en fremtidsfuldmagt uigenkaldelig. Tilbagekaldel-

sen og ændringen foreslås at skulle ske på samme måde, som fremtids-

fuldmagten er oprettet – dvs. via Fremtidsfuldmagtsregistreret.

4.6.2.

Justitsministeriet har dernæst overvejet spørgsmålet, om fuldmagts-

giverens adgang til at tilbagekalde eller ændre en fremtidsfuldmagt efter

ikraftsættelsen.

I Norge og Finland er det indført adgang til, at ikrafttrådte fremtidsfuld-

magter kan tilbagekaldes af fuldmagtsgiver, hvis fuldmagtsgiveren kan

forstå betydning heraf. I Sverige lægges der op til en ordning, hvorefter

fuldmagtsgiveren frit kan tilbagekalde fremtidsfuldmagten i overensstem-

melse med de almindelige aftaleretlige regler om tilbagekaldelse af fuld-

magter.

Justitsministeriet finder – i overensstemmelse med den norske og finske

ordning – at fuldmagtsgiver også efter fuldmagtens ikraftsættelse skal

kunne tilbagekalde fuldmagten, hvis den pågældende er i stand til at forstå

betydningen af tilbagekaldelsen – dvs. indhold og konsekvens af sin dispo-

sition.

Justitsministeriet finder endvidere, at der bør være adgang til at ændre

fremtidsfuldmagten, hvis den pågældende er i stand til at forstå betydnin-

gen heraf. I modsat fald vil der kunne opstå situationer, hvor der – på

grund af den ikraftsatte fuldmagts utilstrækkelighed – vil være behov for at

erstatte fuldmagten med et for fuldmagtsgiveren mere indgribende værge-

mål. Fuldmagtsgiver vil således f.eks. have mulighed for at indsætte en

anden fremtidsfuldmægtig eller lade flere forhold omfatte af fuldmagten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der lægges på den baggrund med lovforslaget op til en ordning, hvorefter

Statsforvaltningen efter anmodning fra fuldmagtsgiveren træffer afgørelse

om tilbagekaldelse eller ændring af en ikraftsat fremtidsfuldmagt. Stats-

forvaltningen vil i den forbindelse skulle vurdere, om betingelserne for til-

bagekaldelsen henholdsvis ændringen er opfyldt, dvs. om fuldmagtsgive-

ren er i stand til at forstå indholdet og konsekvensen af sin disposition. For

at oplyse en sagen vil Statsforvaltningen f.eks. kunne indkalde fuldmagts-

giveren til en samtale eller indhente oplysninger om fuldmagtsgiverens

helbredstilstand eller andre personlige oplysninger fra vedkommendes læ-

ge, behandlingssted eller anden privat eller offentlig myndighed eller insti-

tution.

Hvis Statsforvaltningen træffer afgørelse om fuldmagtens tilbagekaldelse

eller ændring, vil fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigen og andre berør-

te personer skulle underrettes herom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.

4.6.3.

Med lovforslaget lægges op til en ordning, hvorefter fuldmagtsgive-

ren kan træffe bestemmelse om, at en tredjepart skal have indseende med

fremtidsfuldmægtigene (privat tilsyn). I konsekvens heraf og for at sikre

det private tilsyn den fornødne autoritet foreslås det endvidere, at det pri-

vate tilsyn ligeledes kan tilbagekalde fuldmagten, hvis adgangen hertil er

bestemt i fuldmagten.

Adgangen til tilbagekaldelse omfatter fremtidsfuldmagten i sin helhed eller

en del heraf, f.eks. en specifik opgave i forhold til handel med værdipapi-

rer. Adgangen til tilbagekaldelse omfatter endvidere en eller flere af frem-

tidsfuldmægtigene. Sker tilbagekaldelse i forhold til en fremtidsfuldmæg-

tig, består fuldmagtsforholdet i forhold til de øvrige.

Der lægges endvidere op til, at det private tilsyns tilbagekaldelse af fuld-

magten skal ske over for Statsforvaltningen, således af tilbagekaldelsen

kan blive tinglyst i Personbogen og derved blive offentligt kendt. Statsfor-

valtningen skal således ikke træffe afgørelse om tilbagekaldelse, men alene

drage omsorg for tinglysning, således at tilbagekaldelsen får retsvirkning.

Endvidere foreslås det ved lovforslagets § 28, at der administrativt kan

fastsættes regler om, at Statsforvaltningen skal underrette relevante perso-

ner bl.a. om en fremtidsfuldmagts tilbagekaldelse. Bemyndigelsesbestem-

melsen vil bl.a. kunne udnyttes i forhold til at fastsætte regler om, at Stats-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvaltningen underretter en fremtidsfuldmægtigen og andre relevante per-

soner om det private tilsyns tilbagekaldelse af fremtidsfuldmagten.

Med henblik på at sikre fuldmagtsgiveren den fornødne bistand i tilfælde

af, at det private tilsyn tilbagekalder fremtidsfuldmagten, foreslås det, at

tilsynet bliver berettiget til at anmode Statsforvaltningen om at indlede en

værgemålssag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 23, 28 og 32, nr. 1, og bemærk-

ningerne hertil.

4.6.4.

Efter princip 13 i Europarådsrekommandationen fra 2009 bør betin-

gelserne for ophør af fuldmagtsforholdet reguleres specifikt. Ved ophør i

fuldmagtsgiverens levende live bør medlemsstaterne sikre en stillingtagen

til, hvilke tiltag til varetagelse af (den tidligere) fuldmagtsgivers interesser,

som i stedet bør iværksættes.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at et fremtidsfuldmagtsforhold

ophører, hvis fuldmagtsgiver kommer under værgemål, jf. lovforslagets §

24. Dette gælder dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der

ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har fremtids-

fuldmagt, er afskåret fra at foretage. F.eks. vil det ikke medføre ophør af

fremtidsfuldmagten, hvis der til varetagelse af et særligt forhold er beskik-

ket en særlig værge efter værgemålslovens § 47 på grund af risiko for inte-

ressekonflikt mellem fuldmægtigen og fuldmagtsgiveren, jf. lovforslagets

§ 13 og pkt. 4.4.2 ovenfor.

Det foreslås endvidere, at et fremtidsfuldmagtsforhold ophører, hvis fuld-

magtsgiver dør, jf. lovforslagets § 24.

I tilfælde af ophør ved død eller værgemål vil fremtidsfuldmægtigen dog –

indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af dødsboet eller værgen –

kunne foretage de retshandler, der er nødvendige for at beskytte boet eller

den (tidligere) fremtidsgiver mod tab, jf. herved aftalelovens § 24.

4.6.5.

Det foreslås endvidere, at fremtidsfuldmagt ophører, hvis fremtids-

fuldmægtigen frasiger sig hvervet, kommer under værgemål eller har op-

rettet en fremtidsfuldmagt, der sættes i kraft, jf. lovforslagets § 25.

For så vidt angår fremtidsfuldmægtigens adgang til at frasige sig hvervet

bemærkes det, at en fremtidsfuldmagt kan være oprettet længe før ikraft-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sættelsestidspunktet. Fremtidsfuldmægtigens egne forhold kan således ha-

ve ændret sig efterfølgende, ligesom det reelle omfang af opgaven kan vise

sig mere omfattende end antaget af fuldmægtigen.

I lovforslagets § 28 bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler om pligt til at underrette Statsforvaltningen om en fremtidsfuld-

magts ophør. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler

om underretning af Statsforvaltningen, hvis en fremtidsfuldmægtig frasiger

sig hvervet.

Er der andre fremtidsfuldmægtige eller indsat subsidiære fremtidsfuld-

mægtige, som fortsat kan varetage hvervet, vedbliver fremtidsfuldmagten

med at være i kraft med de pågældende som fuldmægtige. Ved Statsfor-

valtningens afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, har Statsfor-

valtningen taget stilling til, om alle fremtidsfuldmægtige og subsidiære

fremtidsfuldmægtige opfylder betingelserne for at varetage hvervet, og i

tilfælde af en fremtidsfuldmægtigs frasigelse heraf, er de øvrige fremtids-

fuldmægtige og subsidiære fremtidsfuldmægtige således allerede legitime-

rede til at handle i stedet. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 ovenfor.

4.6.6.

I konsekvens af det tilsyn, som Statsforvaltningen tilsigtes at skulle

udøve med fremtidsfuldmægtigen, lægges der med lovforslaget op til, at

fremtidsfuldmagtsforholdet kan bringes helt eller delvist til ophør ved

Statsforvaltningens afgørelse.

Det foreslås således, at Statsforvaltningen – uden for de øvrige ophørs til-

fælde – vil kunne træffe afgørelse om en fremtidsfuldmagts ophør, hvis be-

tingelserne for dens ikraftsættelse, ikke længere er til stede, jf. nærmere

herom under pkt. 4.2.5 ovenfor. Hvis der således er forhold, der gør det be-

tænkeligt at opretholde fremtidsfuldmagten, vil Statsforvaltningen med

lovforslaget få mulighed for at bringe fremtidsfuldmagten helt eller delvist

til ophør. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår tvivl

om fremtidsfuldmægtigenes evner til at varetage hvervet eller andet for-

hold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt fremtids-

fuldmagtsforholdet fortsat vil kunne fungere på betryggende vis.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at fremtidsfuldmagtsordningen er

tænkt som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål, og ordningen

vil som følge heraf ikke være egnet til at tage stilling til komplicerede tvi-

ster mv. I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens tilsyn

kommer forhold for dagen, som gør det betænkeligt at opretholde frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidsfuldmagten, er det således ikke hensigten, at Statsforvaltningen gen-

nem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe det fornødne

grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det betænkelige forhold

ikke umiddelbart kan afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som Statsfor-

valtningen umiddelbart kan foretage inden for rammen af ordningen, skal

fremtidsfuldmagten sættes ud af kraft.

I de tilfælde, hvor en fremtidsfuldmagt ophører, og der ikke er andre frem-

tidsfuldmægtige eller subsidiære fremtidsfuldmægtige, vil Statsforvaltnin-

gen kunne tage initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf. lovforslagets

§ 32, nr. 2. Derved sikres det, at en person, der ikke er i stand til at vareta-

ge sine forhold, ikke som følge af Statsforvaltningen afgørelse bliver fra-

taget nødvendig bistand hertil. Til varetagelse af samme hensyn vil det

private tilsyn kunne anmode Statsforvaltningen om at indlede en værge-

målssag, f.eks. hvis tilsynet efter lovforslagets § 23 tilbagekalder en frem-

tidsfuldmagt, jf. lovforslagets § 32, nr. 1.

Statsforvaltningens indledning af en værgemålssag indebærer, at Statsfor-

valtningen tager de indledende skridt i sagen efter værgemålslovens regler,

herunder i forhold til at sørge for sagens oplysning ved at indhente lægeer-

klæring og i forhold til at underrette den, som værgemålssagen vedrører

(fuldmagtsgiveren), og den pågældendes pårørende i overensstemmelse

med værgemålslovens §§ 19 og 20.

Der henvises til i øvrigt lovforslagets §§ 21-27 og § 32, nr. 1 og 2, og be-

mærkningerne hertil.

4.6.7.

I overensstemmelse med de betragtninger der ligger til grund for

reglerne om påklage af Statsforvaltningens afgørelser om ikraftsættelse, jf.

pkt. 4.2, finder Justitsministeriet, at også afgørelser om ændring, tilbage-

kaldelse og ophør af fremtidsfuldmagter bør kunne påklages til Civilstyrel-

sen af den samme kreds af klageberettigede.

Der henvises til pkt. 4.2 og bemærkningerne til lovforslagets § 29.

5. Ligestillingsvurdering af lovforslaget

Lovforslaget er kønsneutralt og den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning

omfatter både kvinder og mænd samt yngre og ældre mennesker. Lovfors-

laget er i øvrigt ikke begrænset til at angå en nærmere afgrænset person-

gruppe. Lovforslaget vil imidlertid bl.a. være relevant for personer, der li-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der af sygdomme i hjernen og demenssygdomme. Mænd diagnosticeres

lidt hyppigere end kvinder med Parkinsons sygdom. Flere kvinder end

mænd diagnosticeres dog med demenssygdomme, og omtrent dobbelt så

mange ældre kvinder som mænd har Alzheimers sygdom. Lovforslaget

forbedrer retsstillingen for de pågældende og kan således have positive li-

gestillingsmæssige konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

[…]

8. Administrative konsekvenser for borgerne

[…]

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [dato] til den [dato] været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-

katsamfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningens fællesrepræ-

sentation ABF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business

School, Juridisk Institut, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Folke-

oplysnings Samråd, Dansk Kredit Råd, Dansk Revisorforening, Danske

Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorgani-

sation, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbruger-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klagenævnet, Foreningen af speciallæger, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen af Faste Værger i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsju-

rister, Forsikring & Pension, FSR-danske revisorer, Hjernesagen, Hjerne-

skadeforeningen, Investeringsforeningsrådet, Kommunernes Landsfor-

ening (KL), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Lægefor-

eningen, Parkinsonforeningen, Pengeinstitutankenævnet, Praktiserende

Lægers Organisation, Realkreditforeningen, Realkreditankenævnet,

Realkreditrådet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Udbe-

taling Danmark, Ældresagen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og

Aarhus Universitet (Juridisk Institut).

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven- Negative

konsekven-

ser/mindre udgifter

ser/merudgifter

Økonomiske konse- […]

[…]

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon- ”

”

sekvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse- ”

”

kvenser for erhvervs-

livet

Administrative kon- ”

”

sekvenser for er-

hvervslivet

Miljømæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Administrative kon- […]

[…]

sekvenser for bor-

gerne

Forholdet til EU- Forslaget berører ikke EU-retten.

retten

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Indhold og oprettelse af fremtidsfuldmagter

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse omhandler de krav som en person skal opfyl-

de for at oprette en fremtidsfuldmagt, ligesom bestemmelsen fastlægger

begrebet ”fremtidsfuldmagt”, herunder den tilstand, som fuldmagtens

ikraftsættelse er betinget af.

Af den foreslåede bestemmelses

1. led

følger det, at den, der kan oprette en

fremtidsfuldmagt, skal være fyldt 18 år og være i stand til at handle for-

nuftmæssigt.

Fuldmagtsgiveren vil således skulle være en voksen fysisk person. Fuld-

magtsgiveren vil endvidere skulle være i stand til at forstå og overskue

konsekvenserne af at afgive en bindende fremadrettet viljeserklæring.

Kravene til fuldmagtsgiverens habilitet svarer således til kravene til testa-

tor ved oprettelse af testamente, jf. arvelovens § 63, stk. 2, nr. 2 og § 64,

stk. 5, nr. 4.

De anførte krav til fuldmagtsgiveren skal være opfyldt på oprettelsestids-

punktet, jf. nærmere om dette tidspunkt i lovforslagets § 3 og bemærknin-

gerne hertil.

Den foreslåede bestemmelses

2. led

fastlægger den tilstand, som fremtids-

fuldmagtens ikraftsættelse er betinget af, og der ville ikke kunne fastsættes

bestemmelser, som afviger herfra i fremtidsfuldmagten. En fremtidsfuld-

magt vil således kunne oprettes med henblik på at træde i kraft på et senere

tidspunkt, hvor fuldmagtsgiveren som følge af sygdom, svækket mental

funktion eller helbred eller lignende ikke længere evner at varetage sine

forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.

2. led indeholder dels et helbredskriterium: ”sygdom, svækket mental

funktion eller helbred eller lignende”, dels et evnemangelskriterium: ”ikke

længere evner at varetage sine forhold inden for de områder, som er omfat-

tet af fuldmagten”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kriterierne forudsættes at svare til helbreds- og evnemangelskriterierne i

værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, jf. nærmere herom pkt. 3.3.1 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger. Ordlyden af den foreslåede bestemmelse

afviger fra de nævnte bestemmelser i værgemålsloven, hvilket dog alene er

begrundet i redaktionelle årsager og hensynet til en sproglig modernise-

ring.

I det omfang fuldmagtsgiver opfylder det helbredsmæssige kriterium,

f.eks. er diagnosticeret med en demenssygdom, vil fremtidsfuldmagten så-

ledes først kunne sættes i kraft, når fuldmagtsgiver som følge af sygdom-

men ikke længere evner at varetage de forhold, som er omfattet fremtids-

fuldmagten (evnemangelskriteriet).

I modsætning til værgemålslovens § 5, stk. 1 og 2, indeholder den foreslå-

ede bestemmelse ikke en betingelse om, at der – ud over helbreds- og ev-

nemangelskriterierne – tillige skal være et konkret behov for ikraftsættelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse fastlægger indholdet og omfanget af en frem-

tidsfuldmagt.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

indebærer, at en fremtidsfuldmagt kan

gives til en eller flere fremtidsfuldmægtige med henblik på at varetage

fuldmagtsgivers økonomiske og personlige forhold. Fuldmagten kan be-

grænses til at angå et eller flere bestemte forhold.

Der vil således i overensstemmelse med de almindelige fuldmagtsregler

kunne gives fuldmagt til en eller flere personer (fremtidsfuldmægtige). Det

forudsættes, at fremtidsfuldmægtige skal være fysiske personer, jf. herved

lovforslagets § 7, stk. 2.

Fremtidsfuldmagten vil kunne omfatte både økonomiske og personlige

forhold for fuldmagtsgiveren. For så vidt angår økonomiske forhold, kan

en fremtidsfuldmagt således omfatte de samme forhold som værgemål, jf.

herved værgemålslovens § 5. Om værgelovens § 5 kan der henvises til pkt.

3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En fremtidsfuldmagt i personlige forhold har et snævrere anvendelsesom-

råde end værgemål, idet anvendelsesområdet er begrænset til at repræsen-

tere fuldmagtsgiveren over for offentlige myndigheder, jf. pkt. 4.3.2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger og lovforslagets § 10 og bemærknin-

gerne hertil, mens et værgemål i personlige forhold kan omfatte personlige

forhold bredere set, herunder mere private forhold, som f.eks. religiøse

forhold.

Bestemmelsen bygger på princippet om aftalefrihed, og en fremtidsfuld-

magt vil således kunne omfatte fuldmagtsgiverens økonomiske og person-

lige forhold generelt eller alene et eller flere bestemte forhold. Således vil

der f.eks. kunne gives fremtidsfuldmagt til foretagelse af specifikke bank-

forretninger, til salg eller udlejning af fast ejendom eller til at repræsentere

fuldmagtsgiveren over for kommunen i forbindelse med ansøgning om

hjælp i hjemmet. Ligeledes vil der kunne gives fuldmagt til at varetage alle

fuldmagtsgiverens forhold, dvs. personlige og økonomiske forhold gene-

relt.

Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en

generel fuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på fuld-

magtsgivers vegne. Dette har sammenhæng med, at det kan være vanske-

ligt på forhånd at forudse, hvilke forhold der vil kunne opstå behov for at

repræsentere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan føre til, at

fuldmagtsgivers interesser ikke vil kunne blive varetaget, når fuldmagtsgi-

ver ikke længere selv kan. Fuldmagt med vide beføjelser vil således i al-

mindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

kan fuldmagtsgiveren indsætte en

eller flere subsidiære fremtidsfuldmægtige, som først får beføjelse til at

handle på fuldmagtsgiverens vegne i tilfælde af de (primære) fremtids-

fuldmægtiges forfald.

Bestemmelsen opregner de relevante forfaldssituationer. Der vil være tale

om midlertidigt forfald, hvis der skal foretages en retshandel, hvor den

primære fremtidsfuldmægtig vil være i en interessekonflikt i forhold til

fuldmagtsgiveren, jf. lovforslagets § 13. Der vil kunne være tale om varigt

forfald, hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig på ikraftsættelsestidspunk-

tet ikke opfylder betingelserne for være fremtidsfuldmægtig, jf. § 7, stk. 2

og 3, fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet mv., jf. lovforslagets § 25,

eller at Statsforvaltningen sætter fremtidsfuldmagten ud af kraft i forhold

til den pågældende, jf. lovforslagets § 26.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når forfaldssituationen foreligger, vil den eller de subsidiære fremtids-

fuldmægtige umiddelbart – dvs. uden afgørelse fra Statsforvaltningen – få

de samme beføjelser til at handle og underlægges samme forpligtelser som

de (primære) fremtidsfuldmægtige, jf. lovforslagets kapitel 3.

Der er tale om en udtømmende opregning af de forfaldssituationer, hvor en

subsidiær fremtidsfuldmægtig får beføjelser til at handle, og den subsidiæ-

re fremtidsfuldmægtig får således ikke beføjelser i andre forfaldssituatio-

ner, f.eks. hvis den (primære) fremtidsfuldmægtig er bortrejst på ferie.

En subsidiær fremtidsfuldmægtig skal opfylde de samme krav som de

(primære) fremtidsfuldmægtige, herunder ved fremtidsfuldmagtens ikraft-

sættelse.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 3

kan det i fremtidsfuldmagten be-

stemmes, at en tredjepart skal have indseende med den, der har fremtids-

fuldmagt.

Fuldmagtsgiver har således mulighed for – som supplement til det almin-

delige tilsyn efter lovforslagets § 21 – at træffe bestemmelse om et privat

tilsyn. Fuldmagtsgiver kan således bestemme, at f.eks. en bank, en advo-

kat, en revisor eller en person, som vedkommende har tillid til, skal føre

tilsyn med fremtidsfuldmægtigen.

Et sådan privat tilsyn vil indebære, at fremtidsfuldmægtigen på anmodning

skal meddele den pågældende tilsynsperson oplysninger om forvaltningen

af fuldmagtsforholdet. Det private tilsyns omfang vil i øvrigt bero på, hvad

fuldmagtsgiver nærmere bestemmer i fremtidsfuldmagten. Det kan således

f.eks. bestemmes i fuldmagten, at fremtidsfuldmægtigen skal rådføre sig

med det private tilsyn i forhold til bestemte dispositioner eller have god-

kendt disse af tilsynet. Ligeledes kan det være bestemt i fuldmagten, at det

private tilsyn skal have tilbagekaldelsesbeføjelser, hvis det private tilsyn

finder, at der er grund til at bringe fuldmagtsforholdet til ophør. Herom

henvises der til lovforslagets § 23.

Det forudsættes, at det private tilsyn i fremtidsfuldmagten er tilstrækkelig

præcist beskrevet til at kunne identificeres, dvs. ved angivelse af et cpr.-

eller et CVR-nummer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse omhandler form- og registreringskravene til

en fremtidsfuldmagt. Form- og registreringskravene har til formål at sikre

kendskab til fremtidsfuldmagtens eksistens og en præcis fastlæggelse af

dens indhold.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1

bliver fremtidsfuldmagter omfat-

tet af et skriftlighedskrav. Tilsvarende krav finder anvendelse for andre

fremadrettede viljeserklæringer, f.eks. oprettelse af testamente, jf. arvelo-

vens § 63, stk. 1, og § 64, stk. 1, og livstestamente, jf. § 2 i bekendtgørelse

nr. 240 af 20. marts 2007 om livstestamenter.

Efter den foreslåede bestemmelse skal en fremtidsfuldmagt for at være

gyldig oprettes i et særligt register over fremtidsfuldmagter, der benævnes

Fremtidsfuldmagtsregistret. Fuldmagtens oprettelses- og registreringstids-

punkt er således sammenfaldende. Det betyder, at fuldmagten først er op-

rettet i lovforslagets forstand, når den er registreret i Fremtidsfuldmagtsre-

gistret. Dermed opnås sikkerhed for oprettelsestidspunktet, fordi registre-

ringsdatoen vil ligge fast, hvilket bl.a. har betydning for Statsforvaltnin-

gens efterfølgende vurdering af, om fuldmagtsgiveren på oprettelsestids-

punktet evnede at handle fornuftsmæssigt.

Med lovforslaget lægges der op til, at oprettelse som udgangspunkt sker

elektronisk ved brug af digital signatur, og oprettelsen i registret er således

en samtidig underskrift af fuldmagten. Der lægges således op til, at fuld-

magtsgiveren via en digital løsning og med sine personlige oplysninger

logger sig ind i registret. Det vil være obligatorisk bl.a. at indtaste eget og

fremtidsfuldmægtigens cpr.-nummer, men selve fremtidsfuldmagten vil

skulle vedhæftes som et separat dokument, hvoraf det individuelle indhold

af fuldmagt vil fremgå.

I de undtagelsesvise tilfælde, hvor en fuldmagtsgiver ikke er i stand til at

oprette fuldmagten digitalt, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt., lægges der op til, at den

pågældende i stedet hos Statsforvaltningen skulle underskrive fuldmagten,

hvorefter Statsforvaltningen vil drage omsorg for registreringen. I de på-

gældende tilfælde er fuldmagten først oprettet i lovforslagets forstand fra

og med det tidspunkt, hvorpå fuldmagten registreres i registret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

indebærer, at der for hver fuldmagts-

giver alene kan være registreret en fremtidsfuldmagt, forstået som et fuld-

magtsdokument. Der kan således ikke samtidigt være registreret flere

fremtidsfuldmagter (dokumenter). Hvis fuldmagtsgiveren ønsker at ændre

indholdet af fuldmagten, kan dette ske i overensstemmelse med lovforsla-

gets kapitel 7, således at der registreres et nyt samlet fuldmagtsdokument i

registret.

Der henvises herom til lovforslagets § 22 og bemærkningerne hertil.

Efter den foreslåedes bestemmelses

stk. 3

bemyndiges justitsministeren til

at fastsætte regler om Fremtidsfuldmagtsregistret. Det vil bl.a. omfatte reg-

ler om, hvem der har adgang til registret, dvs. efter den foreslåede ordning

i første omgang fuldmagtsgiveren, som opretter og kan ændre og tilbage-

kalde fuldmagten, og Statsforvaltningen, der bl.a. skal træffe afgørelse om

at sætte fuldmagten i kraft.

Bemyndigelsen omfatter endvidere fastsættelse af regler om oprettelse af

fremtidsfuldmagter, herunder hvordan oprettelsen nærmere skal foretages

ved brug af den digitale løsning, der stilles til rådighed, jf. stk. 1, for at

fremtidsfuldmagten er gyldigt oprettet og registreret. Efter den foreslåede

bestemmelses stk. 3,

2. pkt.,

bemyndiges justitsministeren endvidere til at

fastsætte regler om, i hvilke tilfælde oprettelse af fremtidsfuldmagter kan

ske uden anvendelse af den pågældende digitale løsning, og hvordan opret-

telsen i givet fald skal foretages. Bemyndigelsen vil bl.a. blive udnyttet til

at fastsætte regler om, hvordan en fremtidsfuldmagt undtagelsesvist gyl-

digt kan oprettes fysisk, og hvordan registreringen i Fremtidsfuldmagtsre-

gistret i tilknytning til oprettelsen skal ske. Reglerne vil omfatte personer,

der f.eks. som følge af handicap eller manglende it-kompetencer ikke er i

stand til at oprette en fremtidsfuldmagt digitalt. Der henvises i øvrigt til

pkt. 4.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen omfatter derudover fastsættelse af regler om registrering af

fremtidsfuldmagter, herunder i hvilke tilfælde registrering kan afvises pga.

formelle mangler, f.eks. hvis der ikke er indsat en fremtidsfuldmægtig eller

angivet noget indhold af fuldmagten, eller fuldmagtsgiveren forsøger at

registrere flere fremtidsfuldmagter på samme tid, jf. bemærkningerne til

bestemmelsens stk. 2

Bemyndigelsen kan tillige udnyttes til at fastsætte regler om behandling af

personoplysninger i registret og om vedligeholdelse af registret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det vil være en gyldighedsbetingelse for en fremtidsfuldmagt, at den er

oprettet og registreret i overensstemmelse med § 3 og regler, der er udstedt

i medfør heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 2

Fremtidsfuldmagtens ikrafttræden

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse omhandler anmodninger om at sætte frem-

tidsfuldmagter i kraft.

Det følger af den foreslåedes bestemmelses

stk. 1,

at en anmodning om at

sætte en fremtidsfuldmagt i kraft skal indgives af fuldmagtsgiveren eller

fremtidsfuldmægtigene til Statsforvaltningen.

En sag om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt vil således skulle indledes

ved at indgive en anmodning til Statsforvaltningen.

Efter bestemmelsen er både fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigene

berettigede til at fremsætte anmodningen.

Er der flere fremtidsfuldmægtige indsat i fremtidsfuldmagten, vil anmod-

ningen skulle indgives af disse i forening, jf. ordene ”fremtidsfuldmægti-

gene”. Det vil derimod ikke være en betingelse, at eventuelle subsidiære

fremtidsfuldmægtige også er med til at indgive anmodningen. Det forud-

sættes dog, at den eller de subsidiære fremtidsfuldmægtig vil kunne indgi-

ve anmodningen, hvis de (primære) fremtidsfuldmægtige er ude af stand til

at varetage hvervet, jf. lovforslagets § 7, stk. 2. Hvis den primære frem-

tidsfuldmægtig f.eks. er kommet under værgemål, vil den eller de subsidi-

ære fremtidsfuldmægtige således have adgang til at indgive anmodningen.

Det må almindelighed forventes, at det vil være fremtidsfuldmægtigene,

der tager initiativ hertil, fordi fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse er betin-

get af fuldmagtsgiverens manglende evne til at varetage sine forhold. På

det tidspunkt, hvor fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse bliver aktuel, kan

det således være vanskeligt for fuldmagtsgiveren at indlede sagen. Den fo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reslåede bestemmelse indebærer imidlertid ikke begrænsninger i fuld-

magtsgivers adgang til at indgive anmodningen til Statsforvaltningen, og

fuldmagtsgiveren har således samme adgang hertil som fremtidsfuldmæg-

tigene.

Anmodningen til Statsforvaltningen vil skulle fremsættes på det tidspunkt,

hvor fuldmagtsgiveren efter sin egen eller fremtidsfuldmægtigenes vurde-

ring ikke længere evner at varetage sine forhold inden for de områder, som

er omfattet af fuldmagten, jf. lovforslagets § 1.

Den foreslåedes bestemmelses

stk. 2

har – i tilfælde, hvor anmodningen

indgives af fremtidsfuldmægtigene – til formål at sikre, at fuldmagtsgiver

inddrages i processen.

Efter

1. pkt.

har fremtidsfuldmægtigene således pligt til at drøfte anmod-

ningens indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i stand

til at forstå betydning heraf.

Drøftelsen vil skulle ske, inden anmodningen om ikraftsættelse af frem-

tidsfuldmagten indgives.

Drøftelsen forudsættes nærmere at skulle omfatte, at fremtidsfuldmægtige-

ne underretter fuldmagtsgiver om, at fuldmagtsgiveren efter deres opfattel-

se ikke længere evner at varetage sine forhold, og at der i lyset heraf er be-

hov for at indgive anmodningen. Fuldmagtsgiver vil herefter skulle have

lejlighed til at udtale sig for eller imod anmodningen.

Drøftelsen vil kunne

undlades,

hvis fuldmagtsgiver er i en tilstand, hvor

vedkommende ikke er i stand til at forstå betydningen af anmodningens

indgivelse.

Undtagelsen tilsigter at omfatte de tilfælde, hvor fuldmagtsgiver ikke vil

være i stand til at medvirke på fornuftig måde – dvs. udtrykke sin holdning

anmodningen. Fremtidsfuldmægtigene vil i den forbindelse skulle udøve et

skøn. De fremtidsfuldmægtige vil dog kunne støtte sig til de lægelige op-

lysninger, som der er adgang til at indhente. Fremtidsfuldmægtigenes skøn

vil skulle efterprøves af Statsforvaltningen i forbindelse med afgørelsen

om ikraftsættelse.

Det følger af

2. pkt.,

at dersom fuldmagtsgiver i tilknytning til drøftelsen

udtaler sig imod anmodningen, kan denne ikke indgives.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis fuldmagtsgiveren er i stand til at forstå betydningen af anmodningen,

og udtaler sig imod, vil fremtidsfuldmægtigene således ikke kunne indgive

anmodningen.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 3

har – i tilfælde, hvor anmodningen

indgives af fremtidsfuldmægtigene – til formål at sikre, at de øvrige perso-

ner, der berøres af fuldmagtsforholdet, får underretning om anmodningen

om at få sat fuldmagten i kraft samt lejlighed til at gøre indsigelse her-

imod.

Fremtidsfuldmægtigene vil således skulle underrette fuldmagtsgiverens

nærmeste pårørende om ikraftsættelsesanmodningens indgivelse og om de-

res adgang til at gøre indsigelse imod fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse

over for Statsforvaltningen.

Underretningen vil skulle ske inden anmodningen indgives og så betids, at

pågældende vil kunne nå at gøre Statsforvaltningen opmærksom på for-

hold af betydning for fremtidsfuldmagten ikraftsættelse.

Ved

nærmeste pårørende

forstås først og fremmest fuldmagtsgiveren sam-

levende ægtefælle, registrerede partner eller samlever samt børn og adop-

tivbørn.

Ved ”samlever” forstås i lovforslaget en person, som fuldmagtsgiveren le-

ver i et ægteskabslignende forhold med, dvs. at de pågældende har fælles

bopæl og husførelse og reelt set kunne indgå ægteskab eller registreret

partnerskab med hinanden.

Hvis der ikke er en ægtefælle, samlever eller myndige børn, betragtes for-

ældre og søskende som nærmeste pårørende i bestemmelsens forstand.

Den foreslåedes bestemmelses

stk. 4

indebærer, at anmodningen afvises,

hvis fremtidsfuldmagten ikke er gyldigt oprettet, jf. § 3, eller hvis anmod-

ningen ikke opfylder de i §§ 5 og 8 fastsatte krav, og kravene ikke kan for-

ventes opfyldt inden for en af Statsforvaltningen fastsat kortere frist.

En fremtidsfuldmagt, der ikke er oprettet korrekt i Fremtidsfuldmagtsregi-

stret, er ikke gyldigt oprettet, og Statsforvaltningen skal således afvise at

sætte den ikraft.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsforvaltningen vil også skulle afvise en ikraftsættelsesanmodning, hvis

de formelle krav til anmodningen ikke er opfyldt.

At anmodningen afvises vil indebære, at Statsforvaltningen – uden at tage

stilling til anmodningens indhold – meddeler fremtidsfuldmægtigen, hen-

holdsvis fuldmagtsgiveren, at anmodningen ikke kan behandles.

Hvis en anmodning f.eks. ikke er vedlagt en lægeerklæring, men andre op-

lysninger, som ikke oplyser sagen tilstrækkeligt, kan Statsforvaltningen

dog undlade at afvise anmodningen og i stedet fastsætte en kortere frist for

at fremlægge den nødvendige lægeerklæring.

Det vil være Statsforvaltningen, der beslutter, hvilken frist der må anses

for rimelig. I den forbindelse skal der tages højde for fuldmagtsgiverens og

fremtidsfuldmægtigenes rimelige mulighed for at få en lægeerklæring ud-

arbejdet, hvis de pågældende uden unødigt ophold tager initiativ til det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse omhandler de oplysninger, som der skal være

til stede for, at anmodningen om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt kan

behandles.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1

vil en anmodning om ikraftsæt-

telse af en fremtidsfuldmagt, skulle vedlægges en lægeerklæring.

Lægeerklæringen vil skulle omhandle, hvorvidt fuldmagtsgiver er kommet

i den tilstand, som fremtidsfuldmagten er betinget af.

Lægeerklæringen forudsættes i den forbindelse at skulle omfatte en rede-

gørelse for fuldmagtsgivers helbredsmæssige forhold, herunder særligt di-

agnosen, samt hvorvidt pågældende ud fra en rent lægelig vurdering evner

at varetage sine økonomiske og personlige forhold. Om muligt vil lægeer-

klæringen også skulle indeholde oplysninger om forløbet af den forudgå-

ende helbredsmæssige svækkelse, og hvordan de helbredsmæssige forhold

konkret påvirker pågældendes muligheder for selv at varetage sine forhold.

Lægeerklæringen forudsættes endvidere at omfatte en vurdering af, hvor-

vidt fuldmagtsgiveren som følge af sin helbredstilstand er i stand til at for-

stå betydningen af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

regulerer de tilfælde, hvor Statsfor-

valtningen kan se bort fra kravet om lægeerklæring. Lægeerklæring vil så-

ledes i disse tilfælde kunne undlades.

Efter

1. pkt.

vil lægeerklæring kunne undlades, hvis det på anden måde end

ved lægeerklæring er godtgjort, at fuldmagtsgiveren befinder sig i den

nævnte tilstand.

Bestemmelsen tilsigtes anvendt i tilfælde, hvor fuldmagtsgiver befinder sig

i en tilstand, der med betydelig klarhed indebærer, at fuldmagtsgiver ikke

længere evner at varetage sine forhold, og det således vil være forsvarligt

at undlade en lægeerklæring.

Det vil være op til Statsforvaltningen at vurdere, om det er forsvarligt at

undlade lægeerklæring.

Der vil endvidere efter

2. pkt.

kunne ses bort fra kravet om lægeerklæring,

hvis anmodningen om fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse indgives af

fuldmagtsgiveren selv, og den pågældende forstår betydningen heraf.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, 2. pkt., tilsigtes anvendt i tilfæl-

de, hvor det af forskellige årsager kan være vanskeligt inden for kortere tid

at indhente en lægeerklæring. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis fuld-

magtsgiver endnu ikke er endeligt udredt i det behandlingsmæssige sy-

stem.

I sådanne situationer kan Statsforvaltningen f.eks. indkalde fuldmagtsgive-

ren til en personlig samtale for at vurdere, om den pågældende ikke evner

at varetage sine forhold og forstår konsekvenserne af anmodningen.

Om kriteriet ”kan forstå betydningen heraf” henvises til lovforslagets § 4,

stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Det forudsættes, at Statsforvaltningen er tilbageholdende med at se bort fra

kravet om lægeerklæring – også tilfælde, hvor det fuldmagtsgiveren, der

indgiver anmodningen.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 3

indebærer, at en anmodning, der ind-

gives af fremtidsfuldmægtigene, skal indeholde en erklæring på tro og love

om, at anmodningen indgivelse har været drøftet med fuldmagtsgiveren, jf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovforslagets § 4, stk. 2, og at de nærmeste pårørende er underrettet om

anmodningens indgivelse og deres adgang til at gøre indsigelse, jf. lovfors-

lagets § 4, stk. 3.

At erklæringen afgives på tro og love indebærer, at fremtidsfuldmægtigene

vil kunne straffes, hvis de forsætligt afgiver en falsk erklæring, jf. straffe-

lovens § 161.

I de tilfælde, hvor drøftelsen ikke er foretaget som følge af, at fuldmagts-

giveren ikke er i stand til at forstå betydningen heraf, vil fremtidsfuldmæg-

tigene i stedet skulle redegøre herfor. Denne redegørelse forudsættes at

skulle omfatte baggrunden for, at fremtidsfuldmægtigene finder, at fuld-

magtsgiver befinder sig i en tilstand, hvor den pågældende ikke i stand til

at forstå betydningen af anmodningens indgivelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse omhandler Statsforvaltningens adgang til at

indhente yderligere oplysninger til brug for afgørelser om fremtidsfuld-

magters ikraftsættelse.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk.

1 kan Statsforvaltningen undtagel-

sesvist af egen drift indhente oplysninger om fuldmagtsgiverens personlige

forhold ud over den fremlagte lægeerklæring, hvis det er nødvendigt for

sagens behandling.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis fuldmagtsgiverens kontakt til sin egen

læge eller behandlingssystemet er begrænset, men hvor den pågældende

bor på et plejehjem, hvor personalet har godt indblik i den pågældendes

tilstand. Der kan ligeledes være tale om oplysninger til belysning af fuld-

magtsgiverens aktuelle helbredstilstand fra den pågældendes læge, behand-

lingssted, fra offentlige myndigheder og institutioner eller fra private ud-

bydere af social service eller sundhedsydelser, f.eks. et privathospital eller

et privat plejehjem.

Anvendelsen forudsættes at have undtagelsens karakter, idet de i § 5, stk.

1, fastsatte krav om fremlæggelse af lægeerklæring og justitsministerens

bemyndigelse til at fastsætte regler om erklæringens indhold, jf. § 8, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udgangspunkt forudsættes at sikre, at der ved ikraftsættelsesanmodningens

indgivelse foreligger det fornødne afgørelsesgrundlag.

Oplysningerne kan indhentes

uden samtykke

fra fuldmagtsgiver, hvilket

har sammenhæng med, at fuldmagtsgiver i nogle tilfælde ikke vil være i en

tilstand, hvor vedkommende er i stand til at meddele samtykke. Bestem-

melsen bygger således på det nødvendighedskriterium, der anvendes i per-

sondatalovens §§ 6-8. I nødvendighedsbetingelsen ligger der et krav om, at

Statsforvaltningen efter en konkret vurdering må antages at have et reelt

behov for at indhente oplysningerne for at kunne varetage sine opgaver.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

skal forvaltningsmyndigheder in-

den for social- og sundhedsområdet og private udbydere af sociale service

og sundhedsydelser efter anmodning fra Statsforvaltningen meddele op-

lysninger om fuldmagtsgiverens personlige og helbredsmæssige forhold,

herunder følsomme personoplysninger, jf. persondatalovens §§ 7 og 8.

Bestemmelsen indebærer en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, idet

der uden samtykke, og uden at der foretages en konkret vurdering af hver

enkelt oplysning for sig, kan indhentes oplysninger fra f.eks. forvaltnings-

myndigheder inden for social- og sundhedsområdet og private udbydere af

social service og sundhedsydelser. Der henvises herom til pkt. 4.2.4 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 3

indebærer, at Statsforvaltningen kan

afkræve personer, der har kendskab til fuldmagtsgiveren, de oplysninger,

som anses nødvendige for sagens behandling, jf. stk. 1.

Bestemmelsen svarer til værgemålslovens § 18, stk. 4. Statsforvaltningen

vil således også kunne indhente oplysninger fra private personer, f.eks.

fuldmagtsgivers nærtstående, hvis det måtte blive nødvendigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse vedrører Statsforvaltningens prøvelse af en

anmodning om ikraftsættelse af en fremtidsfuldmagt.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 1

træffer Statsforvaltningen afgø-

relse om at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis fuldmagtsgiver må anses

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at være i en tilstand som nævnt i § 1, dvs. ikke evner at varetage sine

forhold inden for de områder, som er omfattet af fuldmagten.

Bestemmelsen fastslår således udgangspunktet, hvorefter Statsforvaltnin-

gen sætter en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis fuldmagtsgiver på baggrund af

de lægelige oplysninger og eventuelle andre foreliggende oplysninger må

anses for ikke at evne at varetage sine forhold.

Der tilsigtes en væsentligt mindre intensiv prøvelse, end den Statsforvalt-

ningen foretager ved værgemål. Hvis de lægelige oplysninger således do-

kumenterer en sygdomstilstand eller svækkelse, der almindelighed fører

til, at personer ikke evner at varetage deres forhold, forudsættes Statsfor-

valtningen i almindelighed også at skulle lægge til grund, at anmodningens

indgivelse er udtryk for, at tilstanden er indtrådt.

Giver lægeerklæringen derimod anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt

tilstanden er indtrådt, og denne tvivl ikke umiddelbart kan afkræftes ved at

foretage de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen tillægges mulig-

hed for at foretage, vil Statsforvaltningen skulle afslå anmodningen om at

sætte fremtidsfuldmagten i kraft.

En fremtidsfuldmagt kan herefter ikke sættes i kraft, hvis det af den frem-

lagte lægeerklæring fremgår, at fuldmagtsgiveren evner at varetage sine

forhold. I sådanne tilfælde må fuldmagtsgiveren eller fremtidsfuldmægti-

gene i stedet henvises til at indgive en ny anmodning, når tilstrækkelige

oplysninger foreligger.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

kan en fremtidsfuldmagt ikke

sættes i kraft i forhold til fremtidsfuldmægtige og subsidiære fremtids-

fuldmægtige, som ikke er fyldt 18 år, er under værgemål eller har oprettet

en fremtidsfuldmagt, der er trådt i kraft.

Efter bestemmelsens ordlyd forudsættes det, at fremtidsfuldmægtigene er

fysiske personer.

Bestemmelsen er udformet således, at hvis der er udpeget flere fremtids-

fuldmægtige, som ikke alle opfylder de anførte betingelser, vil fremtids-

fuldmagten alene blive sat i kraft for de fuldmægtige, som opfylder betin-

gelserne. Ligeledes vil fremtidsfuldmagten alene blive sat i kraft for de

subsidiære fremtidsfuldmægtige, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2. På

ikraftsættelsestidspunktet foretager Statsforvaltningen således en fuld vur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dering af alle fuldmagtsforholdets elementer, dvs. også hvorvidt de subsi-

diære fuldmægtige opfylder betingelserne for – eventuelt – at kunne ind-

træde i stedet for fremtidsfuldmægtigene.

Efter lovforslagets bestemmelses

stk. 3

kan en fremtidsfuldmagt ikke sæt-

tes i kraft, hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger findes be-

tænkeligt.

Kriteriet ”betænkelig” indebærer bl.a., at en fremtidsfuldmagt ikke kan

sættes i kraft, hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagten

er gyldig, om fremtidsfuldmægtigene evner at varetage hvervet, og om

hvorvidt indholdet af fremtidsfuldmagten lader sig gennemføre.

Betænkeligheden kan for det første knytte sig til, om fremtidsfuldmagten

er gyldigt oprettet. Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt fuldmagtsgi-

veren har været i stand til fornuftsmæssigt at oprette fuldmagten – f.eks.

fordi oplysningerne i den fremlagte lægeerklæring om udviklingen i fuld-

magtsgiverens tilstand peger på, at tilstanden også var til stede på oprettel-

sestidspunktet – kan fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft.

Betænkeligheden kan dernæst knytte sig til fremtidsfuldmægtigenes evne

til at varetage hvervet. Dette vil være tilfældet, hvis der foreligger oplys-

ninger om fremtidsfuldmægtigenes forhold, som giver anledning til be-

grundet tvivl om, hvorvidt de pågældende kan varetage hvervet. Det kan

f.eks. være betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt vedrørende økonomi-

ske forhold i kraft i forhold til en fuldmægtig, som efter sagens oplysnin-

ger har større personlig gæld og udvist vanskelighed ved at håndtere egen

økonomi. Det kan ligeledes være betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt

i kraft i forhold til en fuldmægtig, som efter sagens oplysninger siden

fuldmagtens oprettelse er blevet alvorligt syg, hvilket kan give anledning

til tvivl om den pågældendes ressourcer i forhold til at drage omsorg for

fuldmagtsgiverens forhold.

Betænkeligheden kan endvidere knytte sig til karakteren af fuldmagtsgive-

rens helbredsmæssige svækkelse i forhold til fuldmagtens rammer. Det vil

f.eks. være betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, hvis de frem-

lagte oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredstilstand indikerer, at

fuldmagtgiverens interesser ikke i fornødent kan varetages af fremtids-

fuldmagten. Fuldmagtsgiverens helbredstilstand kan f.eks. være af en så-

dan karakter, at et værgemål efter værgemålslovens § 6 med fratagelse af

den retlige handleevne kan være relevant for at hindre, at fuldmagtsgiveren

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare

for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse

Det kan desuden være betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft,

hvis fuldmagtens bestemmelser ikke kan opfyldes. Det kan f.eks. være til-

fældet, hvis fuldmagtsgiveren har fastsat et privat tilsyn, som ikke længere

kan udføre opgaven. I sådanne tilfælde må det formodes, at fuldmagtsgive-

rens meddelelse af fuldmagt til varetagelse er betinget af tilsynet, og når

tilsynet ikke kan træde i funktion, vil grundlaget for fremtidsfuldmagten

dermed ikke længere være til stede.

Statsforvaltningen vil efter

2. pkt.

i § 7, stk. 3, kunne træffe afgørelse om

at sætte fremtidsfuldmagten delvist i kraft, hvis betænkeligheden alene

knytter sig til en bestemt del af fuldmagten eller en bestemt fremtidsfuld-

mægtig.

Statsforvaltningen vil således kunne træffe afgørelse om at sætte fremtids-

fuldmagten delvist i kraft, hvis de bestemmelser i fuldmagten, som ikke

kan opfyldes, må formodes at bero på fuldmagtsgiverens vildfarelse om

mulighederne for at give fuldmagt, og bestemmelserne er underordnede i

forhold til den samlede fuldmagt. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis fuld-

magtsgiveren har bestemt, at fremtidsfuldmægtigene skal foretage speci-

fikke handlinger i strid med lov og ærbarhed, eller hvor det er klart, at di-

spositionen ikke kan foretages. Har fuldmagtsgiveren f.eks. bestemt, at

fremtidsfuldmægtigene skal oprette testamente på fuldmagtsgiverens veg-

ne, kan fremtidsfuldmagten sættes i kraft med anmærkning om, at denne

bestemmelse ikke er gældende.

Ligeledes vil fremtidsfuldmagten kunne sættes delvist i kraft, hvis der ale-

ne er begrundet tvivl om én fremtidsfuldmægtigs evne til at udføre hvervet

betryggende, men hvor der er udpeget flere fuldmægtige eller en eller flere

subsidiære fuldmægtige.

I det omfang der i forbindelse med Statsforvaltningens prøvelse kommer

forhold for dagen, som gør det betænkeligt at sætte fremtidsfuldmagten i

kraft, forudsættes det, at Statsforvaltningen ikke gennem omfattende un-

dersøgelser mv. søger at fremskaffe det fornødne grundlag for at afgøre

komplicerede tvister. Hvis det betænkelige forhold ikke umiddelbart kan

afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som Statsforvaltningen umiddelbart

kan foretage inden for rammen af ordningen, skal anmodningen om ikraft-

sættelse således afslås.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvis Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, vil

Statsforvaltningen i stedet kunne indlede en værgemålssag, hvis der vurde-

res at være behov herfor. Værgemålssystemet vil med de langt mere ud-

byggede retsgarantier for de berørte, herunder direkte adgang til domstols-

prøvelse, være mere egnet til at løse komplicerede tilfælde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler om anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.

Det drejer sig bl.a. om udformningen af anmodningen og fastsættelse af

hvilke oplysninger, der skal fremgå af anmodningen. Der kan være tale om

oplysninger til brug for identificering af fuldmægtigene. Der kan endvidere

være tale om oplysninger til brug for Statsforvaltningens vurdering af, om

betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt. Det kan f.eks. være oplysninger

om fremtidsfuldmægtigenes forhold til brug for en vurdering af, om det vil

være betænkeligt, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, at sætte fremtidsfuldmagten i

kraft for de pågældende. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov-

forslagets § 7, stk. 3.

Det drejer sig derudover om udformningen af lægeerklæringen, der skal

vedlægges anmodningen, og om fremtidsfuldmægtigenes adgang til at

indhente lægeerklæringen. Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes såle-

des bl.a. udnyttet i forhold til udformning af en specifik blanket for læ-

gerklæringen.

Det drejer sig endvidere om udformningen af tro og love-erklæringen.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes således endvidere bl.a. udnyttet i

forhold til udformning af en specifik blanket for erklæringen.

Det drejer sig også om krav om anvendelse af digital kommunikation, og

bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes i den forbindelse udnyttet til at

fastsætte krav om digital indgivelse af ikraftsættelsesanmodningen med bi-

lag samt om undtagelserne hertil.

Efter bestemmelsen bemyndiges justitsministeren endelig til at fastsætte

nærmere regler om Statsforvaltningens underretning af berørte personer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse. Reglerne vil navnlig omfatte, hvil-

ke personer der skal underrettes, og hvordan underretningen skal foretages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 3

Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger

Til § 9

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

fastlægger retsvirkningerne af en frem-

tidsfuldmagt i økonomiske forhold. Efter bestemmelsen bliver den, der har

givet en anden fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, umiddelbart beret-

tiget og forpligtet over for tredjemand ved fremtidsfuldmægtigens hand-

linger i fuldmagtsgiverens navn og inden for fuldmagtens grænser.

Bestemmelsen svarer til aftalelovens § 10. Fremtidsfuldmægtigenes befø-

jelser i økonomiske forhold vil således svarer til de beføjelser, som enhver

anden fuldmægtig i økonomiske forhold har efter aftaleloven, jf. nærmere

pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Fremtidsfuldmagter må i almindelighed forventes at blive oprettet som en

generel fuldmagt, der giver meget vide beføjelser til at handle på fuld-

magtsgivers vegne. Dette har sammenhæng med, at det kan være vanske-

ligt på forhånd at forudse, hvilke forhold der opstår behov for at repræsen-

tere fuldmagtsgiver i, og en for begrænset fuldmagt kan føre til, at fuld-

magtsgivers interesser ikke vil kunne varetages fuldt ud, når fuldmagtsgi-

ver ikke selv kan. En fremtidsfuldmagt med vide beføjelser vil således i

almindelighed være i fuldmagtsgiverens interesse.

Stk. 1 indebærer, at der lovligt vil kunne meddeles fuldmagt til at varetage

alle fuldmagtsgivers økonomiske forhold, hvorved fremtidsfuldmægtigen

vil være bemyndiget til at indgå alle de aftaler inden for formueretsområ-

de, som fuldmagtsgiver selv gyldigt kunne indgå, da vedkommende evne-

de at varetage sine økonomiske forhold. Stk. 1 vil endvidere indebære, at

aftaler med fremtidsfuldmægtigen er gyldige, selv om fuldmagtsgiveren

ikke er i stand til at handle fornuftsmæssigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En fremtidsfuldmagt indebærer ikke, at fuldmagtsgiver fratages sin retlige

handleevne. Fratagelse af en persons retlige handleevne vil således fortsat

alene kunne ske i forbindelse med værgemål og efter domstolsprøvelse.

Efter den foreslåede bestemmelses

stk. 2

finder aftalelovens § 11, stk. 1, §

20, § 23, 1. pkt., § 25, § 26 og § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse

for en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold.

Aftalelovens regler om bl.a. retsvirkningerne af, at en fuldmægtig handler i

strid med fuldmagtsgiverens forskrifter og om fuldmægtigens erstatnings-

ansvar over for tredjemand m.v. finder således også anvendelse for frem-

tidsfuldmagter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse i

§ 10

fastlægger retsvirkningerne af en frem-

tidsfuldmagt i personlige forhold.

Bestemmelsen indebærer, at fuldmagtsgiveren i personlige forhold repræ-

senteres inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold

til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det of-

fentlige, f.eks. private plejehjem.

Fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold vil være baseret på

de almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndighe-

der.

Afgørende for afgrænsningen af fremtidsfuldmægtigens beføjelser i per-

sonlige forhold vil herefter være, om fuldmagtsgiver – på det tidspunkt,

hvor vedkommende selv kunne varetage sine forhold – inden for rammer-

ne af de almindelige regler om repræsentation over for offentlige myndig-

heder kunne have valgt at lade sig repræsentere i sagen mv. i forhold til en

offentlig myndighed mv. Der kan om adgangen til at lade sig repræsentere

i forhold til forvaltningsmyndigheder henvises til pkt. 3.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Repræsentationsadgangen gælder dog ikke alene i forhold til forvalt-

ningsmyndigheder, men også domstolene og private, når disse udfører op-

gaver for det offentlige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den foreslåede ordning indebærer således, at en fremtidsfuldmægtig inden

for rammerne af fremtidsfuldmagten vil kunne indgive ansøgninger på

fuldmagtsgivers vegne, herunder ansøgninger om hjælpeforanstaltninger,

tilskud, pension mv. Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne udøve

partsrettigheder, herunder søge aktindsigt, modtage afgørelser og anden

korrespondance fra offentlige myndigheder mv. I det omfang der i en sag

er behov at partshøre, vil partshøringen skulle rettes til fremtidsfuldmægti-

gen. En fremtidsfuldmægtig vil endvidere over for offentlige myndigheder

og private, når disse udfører opgaver for det offentlige, kunne komme med

tilkendegivelser med hensyn til pleje og omsorg af fuldmagtsgiveren.

Fremtidsfuldmægtigen vil endvidere kunne meddele samtykke på vegne af

fuldmagtgiver, f.eks. et samtykke til at behandle personoplysninger om

fuldmagtsgiveren, jf. persondatalovens § 6. stk. 1, nr. 1.

Fremtidsfuldmægtigen vil bl.a. på fuldmagtsgiverens vegne kunne udøve

partsrettigheder efter sundhedsloven og lade sig repræsentere i behand-

lingssammenhænge i det omfang, hvor fuldmagtsgiveren hidtil efter denne

lovgivning har kunnet lade sig repræsentere af en anden person, f.eks. i

forhold til aktindsigt i egen journal, at modtage vejledning mv. på de regi-

onale patientkontorer, at modtage vederlagsfri tolkebistand og indtræde i

fuldmagtsgiverens retsstilling for så vidt valg af læge og sygesikrings-

gruppe.

Den berørte myndighed eller institution mv. vil i almindelighed skulle anse

f.eks. en ansøgning fra fremtidsfuldmægtigen som udtryk for fuldmagtsgi-

vers vilje, og vil ikke have anledning til at tage kontakt til fuldmagtsgiver i

sagen.