REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 235: Brev om opsamling på de faktuelle beskrivelser vedr. Omar Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

19. marts 2015

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen

Sagsnr.: 2015-1914-0243

Dok.:

1542674

Jeg har tidligere i dag til Folketingets Retsudvalg oversendt faktuelle

beskrivelser af Rigsadvokatens, Direktoratet for Kriminalforsorgens,

Domstolsstyrelsens og Københavns Kommunes sager vedrørende Omar

Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15.

februar 2015. Opmærksomheden henledes på, at de ovennævnte dokumen-

ter er oversendt i fortrolig form.

Med brevet oversendte jeg også Direktoratet for Kriminalforsorgens be-

skrivelse af kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme.

I forlængelse heraf skal jeg herved orientere Folketingets Retsudvalg om

den videre proces og om mine foreløbige overvejelser i lyset af myndighe-

dernes beskrivelser.

De oversendte beskrivelser omfatter ikke en beskrivelse af politiets og

Politiets Efterretningstjenestes håndtering af spørgsmål vedrørende Omar

Abdel Hamid El-Hussein. En beskrivelse heraf vil i stedet indgå i den sam-

lede evaluering af myndighedernes indsats i forbindelse med angrebene i

København, som myndighederne er i færd med at udarbejde.

Den samlede evaluering vil bl.a. indeholde en beskrivelse af de forhold,

som omtales i Retsudvalgets beretning nr. 7, herunder politiets efterforsk-

ning, forholdene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade samt myn-

dighedernes indsats mod radikalisering og ekstremisme.

Evalueringen vil sikre, at myndighedernes kan drage erfaringer af indsat-

sen og identificere eventuelle områder, hvor indsatsen kan forbedres. Sam-

tidig vil evalueringen kunne danne grundlag for politiske drøftelser om

eventuelle styrkelser af den eksisterende indsats.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 235: Brev om opsamling på de faktuelle beskrivelser vedr. Omar Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015

Uanset at den samlede evaluering af myndighedernes indsats i forbin-

delse med angrebene i København fortsat er under udarbejdelse, står det

allerede nu klart, at der er behov for at følge op på flere områder:

Prøveløsladelse

Der er behov for at overveje, om prøveløsladelse bør ske i mindre om-

fang end efter gældende praksis. Der bør i den forbindelse ses på, hvilken

betydning forhold under afsoning, herunder eventuelle disciplinære afgø-

relser, skal tillægges i relation til mulighed for prøveløsladelse.

Jeg vil derfor bede Direktoratet for Kriminalforsorgen om senest den 1.

august 2015 at kortlægge praksis for prøveløsladelse.

Der er også behov for at stramme op på, hvordan kriminalforsorgen føl-

ger op på, at dømte, der prøveløslades, overholder fastsatte vilkår. Hvis der

eksempelvis er fastsat vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i Frihed, skal

der naturligvis reageres, hvis den prøveløsladte ikke møder op.

Jeg vil på den baggrund bede Direktoratet for Kriminalforsorgen om senest

den 1. august 2015 at orientere mig om, hvilke tiltag der iværksættes for at

sikre en mere effektiv opfølgning på prøveløsladelse. Direktoratet skal i

den forbindelse bl.a. beskrive praksis for genindsættelse, når der sker brud

på vilkår.

Udløsning af reststraf

Herudover er der behov for at se nærmere på reglerne og praksis for ud-

løsning af reststraf. Det er retten, der

–

som i alle andre tilfælde af straf-

fastsættelse

–

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af om-

stændighederne i en sag afgør, om reststraffen ved prøveløsladelse eller

straf fastsat ved en betinget dom skal udløses. Retten kan i dag bl.a. lægge

vægt på, om der er tale om ligeartet kriminalitet, om der er tale om hurtigt

tilbagefald til kriminalitet og på forholdet mellem på den ene side reststraf-

fens længde/længden af straffen fastsat ved den betingede dom og på den

anden side straffen for det nye strafbare forhold.

Det bør overvejes, om gældende regler og praksis indebærer, at reststraffen

ikke udløses i alle de tilfælde, hvor det bør være tilfældet.

Jeg vil på den baggrund anmode Straffelovrådet om at vurdere, hvorvidt

der er behov for at foretage ændringer af straffelovens regler om udløsning

af reststraf og straf fastsat ved betingede domme. I den forbindelse bør der

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 235: Brev om opsamling på de faktuelle beskrivelser vedr. Omar Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015

ses nærmere på, hvordan en reststraf udløses og indgår ved fastsættelse af

straf for nyt forhold.

Betingede straffe

Der er behov for at se nærmere på reglerne og praksis for brugen af be-

tingede straffe bl.a. med henblik på at sikre, at der reageres, når fastsatte

vilkår ikke overholdes. Betingede domme skal ikke bruges til forhærdede

kriminelle. Der bør bl.a. ses på, om den betingede dom i tilstrækkelig om-

fang indgår ved fastsættelse af straffen for ny kriminalitet.

Jeg vil på den baggrund også anmode Straffelovrådet om nærmere at vur-

dere dette spørgsmål.

Samfundstjeneste

Samfundstjeneste skal kun bruges dér, hvor det giver mening. Det gør

det ikke, når der er tale om forhærdede kriminelle.

Jeg vil derfor bede Rigsadvokaten om at følge brugen af samfundstjeneste

i det næste år og afgive en redegørelse herom.

Forhold under afsoning

I dag skal der ved udmålingen af straf som en skærpende omstændighed

lægges vægt på, om gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for

sagen. Der er imidlertid behov for at overveje, i hvilket omfang relevante

forhold under gerningsmandens eventuelle tidligere afsoning af straf kan

inddrages i forbindelse med behandlingen af den nye straffesag, herunder

allerede i forbindelse med, at retten skal tage stilling til, om der skal ske

varetægtsfængsling. Relevante forhold under afsoningen vil bl.a. kunne

omfatte eventuelle disciplinære afgørelser for forhold, som ikke var af en

sådan karakter, at der er rejst særskilt straffesag herfor.

Jeg vil anmode Strafferetsplejeudvalget om at vurdere disse spørgsmål.

Personundersøgelser

Som led i straffesager skal der i dag tilvejebringes oplysninger om en

sigtets personlige forhold (såkaldte ”808-undersøgelser”). Der er i den for-

bindelse behov for at se på, om udarbejdelse af sådanne undersøgelser kan

optimeres, herunder med henblik på at sikre større ensartethed i grundlaget

for undersøgelserne og klarhed i forhold til indstillinger mv.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 235: Brev om opsamling på de faktuelle beskrivelser vedr. Omar Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015

Jeg vil på den baggrund anmode Direktoratet for Kriminalforsorgen om i

samarbejde med Rigsadvokaten at komme med et oplæg til tilpasning af

personundersøgelser.

Samarbejdet mellem myndigheder

Der er ligeledes behov for at se nærmere på samarbejdet mellem myn-

dighederne i forbindelse med løsladelse både efter afsoning og efter vare-

tægtsfængsling.

Jeg vil derfor sikre, at spørgsmålet om styrkelse af myndighedssamarbej-

det adresseres i den samlede evaluering af myndighedernes indsats i for-

bindelse med angrebene i København. Der vil i den forbindelse bl.a. blive

set på, hvordan der sikres en effektiv udveksling af oplysninger om perso-

ner, der løslades.

Jeg vil desuden sikre, at emnet behandles i den evaluering af indsatsen

mod radikalisering og ekstremisme i fængsler, som regeringen har iværk-

sat med anti-terrorudspillet

”Et stærkt værn mod terror” (tiltag nr. 10).

Forebyggelse af radikalisering i fængsler

Direktoratet for Kriminalforsorgens beskrivelse af indsatsen mod radika-

lisering viser, at der ikke i alle dele af kriminalforsorgen har været til-

strækkelig klarhed over håndteringen af tegn på radikalisering hos indsatte.

Der bør på den baggrund sikres klare procedurer for, hvordan medarbej-

derne i kriminalforsorgens institutioner indberetter tegn på radikalisering

hos indsatte. Det bør sikres, at alle relevante medarbejdere kender til pro-

cedurerne og løbende holdes ajour med radikaliseringstendenser og

-metoder blandt indsatte.

Det bør også sikres, at der såvel lokalt som centralt i kriminalforsorgen på

relevant vis følges op på tegn på radikalisering, herunder ved underretning

af Politiets Efterretningstjeneste.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har allerede iværksat en række tiltag,

som skal tage hånd om udfordringerne. Bl.a. er proceduren for at indberet-

te indsatte, som udviser tegn på radikalisering, ændret efter aftale med Po-

litiets Efterretningstjeneste, så der fremover sker indberetning til efterret-

ningstjenesten i samtlige tilfælde, ligesom der sikres en større grad af op-

følgning på indberetningerne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 235: Brev om opsamling på de faktuelle beskrivelser vedr. Omar Abdel Hamid El-Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015

Jeg vil bede Direktoratet for Kriminalforsorgen om senest den 1. oktober

2015 at orientere om erfaringerne med disse tiltag vedrørende indberetnin-

ger om tegn på radikalisering.

Emnet vil desuden blive behandlet i evalueringen af indsatsen mod radika-

lisering og ekstremisme, som regeringen har iværksat med anti-

terrorudspillet (tiltag nr. 10).

Berammelse ved domstolene

Herudover kan der mere generelt være anledning til at sikre, at straffesa-

ger behandles ved domstolene hurtigst muligt.

Jeg vil derfor bede Domstolsstyrelsen om i samarbejde med Rigsadvoka-

ten og forsvarsadvokaterne at komme med et oplæg til, hvordan beram-

melsen af straffesager kan optimeres. Det skal i den forbindelse undersø-

ges, i hvilket omfang rettens mulighed for at afvise en valgt forsvarer an-

vendes i praksis.

Der bør i tilknytning hertil ses nærmere på praksis i forhold til at gøre

brug af reglerne om at afvise tiltaltes forsvarer, når forsvareren ikke har

mulighed for at møde inden for rimelig tid.

Jeg vil også anmode Rigsadvokaten om at sikre, at anklagemyndigheden i

alle relevante tilfælde er opmærksom på, om betingelserne for at begære

tiltaltes forsvarer afvist er opfyldt i de sager, som

–

i lyset af sagens karak-

ter mv.

–

ikke behandles med den fornødne hurtighed.

Jeg vil invitere partiernes retsordførere til et snarligt møde, hvor der vil

være lejlighed til at drøfte ovenstående tiltag.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen