REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 232: Oversendelsesbrev vedr. redegørelser i forlængelse af Retsudvalgets beretning nr. 7 om terrorangrebet i København samt notat om Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 232
Offentligt

Direktoratet for Kriminalforsorgen

18. marts 2015

Notat om

Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats

Kriminalforsorgen har i en årrække arbejdet med områderne ekstremisme og forebyggelse af

radikalisering, herunder med forskellige tiltag under den tidligere regerings

handlingsplan ”En

Fælles og Tryg Fremtid”.

Følgende

tiltag m.v. kan fremhæves:

1. Uddannelse af personale

Som en del af den tidligere handlingsplan ”En Fælles og Tryg Fremtid” udviklede

og gennemførte

Kriminalforsorgen i 2012 i samarbejde med PET kurser om forebyggelse af radikalisering og

voldelig ekstremisme for ressourcepersoner fra alle tjenestesteder. Kurserne har fokus på såvel

venstre- som højreradikalisering samt islamisk radikalisering.

På disse kurser blev ressourcepersonerne undervist i at identificere bekymringstegn på

radikalisering eller ekstremistisk adfærd. Fokus her var, at personalet skal være opmærksom på,

hvorvidt der sker noget usædvanligt omkring klienterne, eller om disse ændrer adfærd, der adskiller

sig fra det tidligere normalbillede. Praksis for indberetning af bekymringer samt kriminalforsorgens

videre procedure blev ligeledes gennemgået.

Hensigten med at uddanne ressourcepersoner fra tjenestestederne er, at de tager deres nyerhvervede

viden med sig tilbage til deres tjenestesteder og præsenterer det for deres kollegaer på et eller flere

personalemøder afhængig af tjenestestedets størrelse. Derved sikres det, at der spredes ny viden og

opmærksomhed om emnet på samtlige af Kriminalforsorgens ca. 80 tjenestesteder med det formål

at kunne styrke indsatsen i forhold til at forebygge radikalisering og modvirke voldelig

ekstremisme.

Efterfølgende har Kriminalforsorgen i samarbejde med PET løbende afholdt kurserne i en justeret

udgave for alt nyansat personale. Kurserne afholdes som en del af fængselsbetjentenes

grunduddannelse samt på introduktionsforløbet for civilt personale.

Det blev medio januar 2015 besluttet, at der i april og maj 2015 skal afholdes temadage for

Kriminalforsorgens personale for at bibeholde fokus på området. På temadagene bliver der sat fokus

på emnerne ekstremistiske grupperinger, den aktuelle situation i Danmark, syriensfarere,

samarbejde med andre myndigheder, samt Kriminalforsorgens procedurer for indberetninger.

Oplægsholdere vil være personale fra PET, Sikkerhedsenheden i direktoratet, mentorer fra den

særlige mentorindsats overfor målgruppen samt en repræsentant fra den norske Kriminalforsorg.

I øvrigt bemærkes, at der på kriminalforsorgens intranet, som alle ansatte har adgang til, findes

relevant og bred information om ekstremisme og radikalisering herunder symboler på forskellige

terrororganisationer.

2. Projektet ”Afradikalisering –

Tilbage på sporet” (exit-indsats)

I perioden maj 2011 til maj 2014 har Kriminalforsorgen dannet organisatorisk ramme om det EU-

støttede projekt ”Afradikalisering – Tilbage på sporet”. Projektet

er gennemført i samarbejde med

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 232: Oversendelsesbrev vedr. redegørelser i forlængelse af Retsudvalgets beretning nr. 7 om terrorangrebet i København samt notat om Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats

Projektet har haft til formål at udvikle og afprøve en mentorordning særligt målrettet personer dømt

efter terrorlovgivningen, personer dømt for hadforbrydelser samt dømte og varetægtsfængslede,

som vurderedes at være sårbare over for radikalisering. Hensigten var, at mentorordningen skulle

bidrage til at forebygge fremtidig kriminalitet relateret til ekstremisme hos målgruppen. Et vigtigt

element i projektet har ligeledes været udvikling og afprøvning af et særligt uddannelseskoncept for

mentorerne. Mentorordningen har efter projektets afslutning været videreført med midler fra

Kriminalforsorgens almindelige mentorordning.

Det har ikke været vanskeligt at finde egnede mentorer, som rekrutteres bredt i befolkningen. I

matchet mellem mentor og klient er den personlige relation afgørende, og derfor er det centralt, at

man i rekrutteringen af mentorer tager højde for dette forhold og sørger for at få et korps bestående

af mentorer med forskellige baggrunde og personligheder.

Mentorernes opgave er samtale med den indsatte og via samtalerne

–

hvor det er muligt

–

at få den

indsattes familie og sociale netværk uden for fængslet bragt i spil på en positiv måde både under

varetægtsfængsling, under afsoning og i forbindelse med den konkrete udslusning fra arresthuset

eller fængslet. I udslusningsfasen bliver der desuden lagt op til, at mentoren skal bistå den indsatte

med at håndtere konkrete udfordringer omkring løsladelse, såsom boligsituation, uddannelses- og

jobsituation samt støtte til at finde nye fællesskaber

Mentorerne kan kobles til mentees såvel under varetægtsfængsling, afsoning som under tilsyn af

kriminalforsorgen i frihed. Når mentees løslades, fortsætter mentorindsatsen, så længe der vurderes

at være behov herfor.

Der har i perioden januar 2013, hvor de første mentorforløb blev igangsat, og til medio marts 2015

været igangsat 11 mentorforløb, heraf er seks aktuelt i gang. Seks nye er under etablering.

Målgruppen for mentorordningen er forholdsvis lille i forhold til den samlede fængselspopulation.

Hertil kommer, at det generelt er en udfordring for mentorarbejdet, at klienterne fra målgruppen i

første fase som udgangspunkt afviser, at der skulle være et behov for forandring. Det må derfor

forventes, at der kun vil være et lille antal personer, der kan motiveres til (eller selv ønsker) at

deltage i et mentorforløb. Det bemærkes, at i de situationer, hvor der er tale om, at en person søger

at påvirke medindsatte med sin ekstremistiske adfærd, har Kriminalforsorgen mulighed for at

iværksætte forskellige tvangsmæssige indgreb over for den pågældende, jf. nedenfor under pkt. 4.

Der er udarbejdet 3 rapporter om projektet ”Afradikalisering – Tilbage på sporet”.

Erfaringer og

anbefalinger fra de tre rapporter, herunder om styrkelse af motivationsarbejdet, er indgået og vil

fremover indgå i Kriminalforsorgens arbejde med målgruppen. Særligt bemærkes, at de desuden vil

indgå i implementeringen af de initiativer, Kriminalforsorgen skal udmønte i forbindelse med

regeringens nye handlingsplan til forebyggelse af radikalisering og ekstremisme fra efteråret 2014,

jf. pkt. 8.

3. Indberetningsordning om observationer vedr. radikalisering eller ekstremisme.

Personalet i Kriminalforsorgens institutioner indberetter observationer, som giver anledning til

bekymring eksempelvis vedrørende indsattes adfærd, udtalelser, ændringer i udseende, litteratur,

effekter, symboler og lignede, som leder tankerne i retning af ekstremisme. Indberetningen sker til

direktoratets sikkerhedsenhed bl.a. med henblik på vurdering af, hvorvidt der er behov for at

iværksætte sikkerhedsmæssige tiltag, samt om PET bør underrettes (se dog nedenfor om ny

procedure, hvorefter der fremover sker obligatorisk underretning af PET). Indholdet i

indberetningerne valideres i Sikkerhedsenheden, og der kan eksempelvis være tale om, at man

anmoder institutionerne om at underbygge en indberetning yderligere.

I forbindelse med undervisning af nyansat personale gennemgås også proceduren for indberetning,

og hvad man skal have fokus på. Det fremhæves i den forbindelse, at der er tale om fokus på

voldelig ekstremisme i bred forstand, og at fokus således ikke kun er rettet mod religiøs

ekstremisme.

Proceduren for indberetning findes derudover på Kriminalforsorgens Intranet. Det fremgår her

blandt andet, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvortil indberetningen skal sendes, og at

man kan blive kontaktet af direktoratet for yderligere oplysninger. Det fremgår endvidere, at det er

vigtigt at indberette de bekymringer, man måtte have. Ikke mindst fordi en oplysning, som kan

synes ubetydelig, i den rette sammenhæng kan være netop den brik som mangler i et større puslespil

– både i forhold til at undgå radikalisering i Kriminalforsorgen, men også i forhold til PET’s arbejde

med at forebygge, modvirke og efterforske terror.

Indberetningsproceduren er umiddelbart efter terrorepisoden i København blevet ændret efter aftale

med PET, jf. nærmere nedenfor. Der er således i det fremadrettede arbejde med indberetningerne

større fokus på at sikre en klar sammenhæng fra indberetning over registrering til iværksættelse af

eventuelle socialfaglige og/eller sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Forløbet er således, at en indberetning går fra institutionen (med kopi til

kriminalforsorgsområdekontoret) til direktoratets sikkerhedsenhed, som validerer oplysningen og

orienterer PET. Institutionen kan på eget initiativ iværksætte foranstaltninger i forhold til den

enkelte indsatte

–

eksempelvis overførsel til anden afdeling eller institution, udelukkelse fra

fællesskab, begrænsning af besøg m.v., jf. nedenfor under pkt. 4.

En lille gruppe af medarbejdere med bl.a. sikkerhedsmæssig og socialfaglig ekspertise fra

direktoratets Sikkerhedsenhed gennemgår alle indberetninger med henblik på en vurdering af, om

indberetningen giver anledning til et øget fokus på den pågældende fra alle personalegrupper i

institutionen, hvilket sker ved et notat knyttet til den indsattes sag i Kriminalforsorgens

Klientsystem. På denne måde kan man også sikre, at oplysningen følger den indsatte ved en

overførsel til en ny institution. En sådan fremgangsmåde bidrager ligeledes til, at man i højere grad

kan have fokus på eventuel etablering af ekstremistiske netværk, og dermed også at indsatte, som

har udvist bekymrende adfærd, hindres i omgang med andre i samme kategori. Den nævnte gruppe

af medarbejdere, der gennemgår indberetningerne vil endvidere overveje den indsattes egnethed til

mentorindsatsen og andre socialfaglige initiativer. Med socialfaglige indsatser menes den brede

vifte af tilbud Kriminalforsorgen generelt har til klienterne som for eksempel misbrugsbehandling,

anden behandling hos f.eks. psykiater eller psykolog, deltagelse i behandlingsprogrammer, tilbud

om uddannelse og arbejde samt fritids- og netværksskabende aktiviteter.

Desuden vil man vurdere, om der bør iværksættes egentlige sikkerhedsmæssige tiltag, jf. nedenfor

under pkt. 4.

Direktoratets gruppe fra sikkerhedsenheden vil løbende følge op på den pågældende gruppe af

indsatte, og i samarbejde med relevante personer fra institutionerne og områdekontorerne vil man

følge udviklingen på de indsattes adfærd i forhold til en vurdering af, om det sikkerhedsmæssige

niveau er både tilstrækkeligt og passende. I tilfælde hvor en indsat vurderes at udgøre en risiko i

forhold til at påvirke andre, er der som nævnt mulighed for at overføre den indsatte til en mindre

afdeling eller en anden institution. Man kan desuden begrænse adgangen til besøg og fællesskab.

Det bemærkes, at det efter aftale med PET nu er bestemt, at alle indberetninger fra institutionerne

skal videresendes af direktoratet til PET, dog først efter at direktoratet har kvalificeret

indberetningen.

4. Sikkerhedsmæssige indsatser

Kriminalforsorgen har en række muligheder for at iværksætte tvangsmæssige indgreb over for en

indsat, såfremt der opstår en situation, hvor den pågældende påvirker medindsatte med sine

ekstremistiske holdninger.

I disse tilfælde kan man efter en konkret vurdering overføre den pågældende til en anden institution

–

herunder en mindre afdeling med en sammensætning af klienter, hvor risikoen for at påvirke

vurderes minimal. Der er ligeledes efter en konkret vurdering mulighed for at udelukke den indsatte

fra fællesskab med andre indsatte. I forhold til sådanne indsatte vil der endvidere være fokus på,

hvad den indsatte har på cellen, hvad den indsatte låner på biblioteket, og hvem den indsatte har

fællesskab med. Ligeledes kan man konkret overveje, om der skal ske restriktioner i den indsattes

kontaktmulighed til omverdenen, hvilket bl.a. kan ske i form af begrænsninger i adgangen til besøg

samt kontrol af brevveksling. I den forbindelse bemærkes, at i de lukkede fængsler og arresthuse

har de indsatte alene adgang til internettet via et sikret pc-netværk i tilknytning til skolen. Det

sikrede pc-netværk giver adgang til et begrænset antal hjemmesider med blokering af

kommunikation ud af pc-netværket og mellem de indsatte indbyrdes. Tilladelse til adgang til

internettet via det sikrede pc-netværk gives kun på baggrund af en konkret individuel

sikkerhedsvurdering af den indsatte, som samtidig skal give samtykke til overvågning og logning af

al aktivitet på netværket.

5. Statistik vedrørende omfanget af radikalisering

Direktoratets sikkerhedsenhed begyndte ultimo 2012 at registrere indberetninger vedrørende

radikalisering eller ekstremisme i Kriminalforsorgens Efterretningssystem. Medio marts 2015 havde

direktoratet tilsendt informationer til PET om ca. 60 indsatte.

Direktoratet er bekendt med, at medarbejdere i institutionerne i enkelte tilfælde har indberettet

oplysninger om indsatte direkte til PET, uagtet at der er blevet orienteret om, at indberetning skal

foretages til direktoratets sikkerhedsenhed, således som det fremgår ovenfor under pkt. 3.

For nylig har man på ny henledt opmærksomheden på, at medarbejderne skal følge den

formaliserede procedure om indberetning til direktoratet.

6. Tilsyn med religiøse forkyndere i fængslerne

Kriminalforsorgen har udarbejdet regler og procedurer vedrørende religiøs betjening af indsatte og

indsattes adgang til at praktisere deres religion. De seneste regler trådte i kraft den 1. oktober 2013.

Reglerne indebærer en grundig godkendelsesprocedure, en styrket dialog og et styrket tilsyn med

religiøse forkyndere i fængsler og arresthuse med henblik på at sikre, at de ansatte forkyndere ikke

medvirker til radikalisering af de indsatte.

Formålet med de nye regler og procedurer er at sikre, at Kriminalforsorgen rekrutterer gode

rollemodeller, som kan have en resocialiserende funktion, og som kan fungere som et vigtigt

bindeled i forhold til indsattes integration i det danske samfund.

Der gælder følgende vedrørende ansættelse af religiøse forkyndere (det bemærkes, at nogle af

punkterne også vedrører andre medarbejdere end religiøse forkyndere):

- Der skal foretages en grundig godkendelsesprocedure, så udvælgelsen sker så velovervejet

som muligt.

- Det lokale ansættelsesudvalg kan få bistand af et sagkyndigt udvalg, som har viden om

religion, dét at være forkynder i kriminalforsorgen samt viden om radikalisering og

ekstremisme.

- Der er lavet en række koncepter, fx en stillingsbeskrivelse, som skal sikre en fælles

forståelse af stillingens omfang og indhold.

- Der kan indhentes referencer, gennemføres test og afholdes dét, der svarer til

prøveprædikener mv. for at vurdere kvalifikationer.

- Inden ansættelse trækkes den religiøse forkynder i kriminalregisteret og underskriver en

tavshedspligtserklæring, hvor der blandt andet henvises til uddrag af straffeloven, som den

religiøse forkynder ved sin underskrift bekræfter at ville overholde.

- I ansættelsesbrevet er anført, at hvis man begår strafbart forhold under ansættelsen i

kriminalforsorgen, vil fortsat ansættelse blive taget op til overvejelse.

- Den religiøse forkynder skal deltage i et lokalt dialogforum, så der sker forankring på

tjenestestedet, og vedkommende skal medvirke i et fagligt netværk, så det sikres, at den

religiøse forkynder er integreret i resten af institutionen.

Herudover gælder følgende:

Den religiøse forkynder er underlagt gejstligt tilsyn enten af den autoritative gejstlige

myndighed eller ved hjælp af et sagkyndigt udvalg, se nærmere nedenfor.

Som udgangspunkt vil der

–

ud fra en almindelig ordens- og sikkerhedsmæssig vurdering -

være personale til stede under gejstlige handlinger.

Den dynamiske sikkerhed, baseret på personalets kendskab til og observationer af de

indsatte, deres vaner, holdninger, grupperinger og adfærd og eventuelle ændringer deraf

medvirker til at hindre radikalisering og ekstremisme. Dette skal sammenholdes med, at

personalet er uddannet i at spotte tendenser til radikalisering og ekstremisme, jf. ovenfor

under pkt. 1.

Der foretages løbende kontrol med de religiøse forkyndere som følge af ledelsens

instruktionsbeføjelse.

Såfremt der er en begrundet mistanke om, at en medarbejder har begået eller begår strafbart

forhold, skal forholdet meldes til politiet, som vil forestå den efterfølgende efterforskning og

fx via retskendelse iværksætte straffeprocessuelle indgreb, eksempelvis aflytning.

For så vidt angår gejstligt tilsyn følger det af Kriminalforsorgens regler, at religiøse forkyndere i

lighed med folkekirkepræsterne skal underlægge sig et gejstligt tilsyn. Hvis der ikke inden for det

pågældende trossamfund/religion findes en autoritativ myndighed, som kan varetage tilsynet på en

måde, der modsvarer biskoppernes tilsyn med sognepræsterne, kan tjenestestedet efter behov

indkalde den enkelte religiøse forkynder til en samtale med repræsentanter fra tjenestestedet, en

medarbejder fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og eksperter, som er kyndige inden for religion,

radikalisering mv., med henblik på blandt andet at afdække den religiøse forkynders fortsatte

egnethed til at varetage stillingen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har nedsat et sagkyndigt udvalg med tre medlemmer, som efter

behov skal være kriminalforsorgen behjælpelig ved ansættelse af imamer samt det løbende gejstlige

tilsyn med disse.

7. Internationalt samarbejde

Kriminalforsorgen har i en årrække etableret gode samarbejdsrelationer med en række myndigheder

og NGO-sammenslutninger i udlandet. Kriminalforsorgen har prioriteret samarbejdet med den

engelske kriminalforsorg,

primært med London Probation’s enhed Central Extremism Unit (CEU),

der håndterer målgruppen. Kriminalforsorgen har endvidere udvekslet erfaringer med

Kriminalomsorgen i Norge, særligt vedrørende de norske sikkerhedsforanstaltninger og de danske

erfaringer med mentorindsatsen.

De vigtigste NGO-samarbejdspartnere i udlandet er Fryshuset i Sverige, der i en årrække har

arbejdet målrettet med exit og mentorindsats i forhold til målgruppen. Ligeledes har

Kriminalforsorgen udvekslet erfaringer med de tyske NGO-sammenslutninger Exit Germany og

Violence Prevention Network, der arbejder i de tyske fængsler med programmer og mentorindsats i

forhold til målgruppen.

Kriminalforsorgen har desuden de sidste 3 år deltaget i 2 europæiske netværk.

European network of deradicalisation (ENOD)

ENOD samler erfaringer fra forskellige NGO`er og praktikeres arbejde i EU-medlemslande med

henblik på udvikling af best practices.

The Radicalisation Awareness Network (RAN)

RAN er et EU-paraplynetværk af praktikere, myndigheder og lokale aktører involveret i

bekæmpelse af voldelig ekstremisme. Kriminalforsorgen har deltaget i RAN-underarbejdsgruppen

Prison and Probation.

Der afholdes halvårlige møder i denne undergruppe, hvor relevant viden og

erfaringer udveksles. Kriminalforsorgen har her ved flere lejligheder holdt oplæg om den danske

indsats og udfordringer.

8. Styrket indsats for at forebygge radikalisering og ekstremisme

Den 27. januar 2015 indgik regeringen og satspuljepartierne en politisk aftale om udmøntning af en

økonomisk ramme på 60,9 mio. kr., der var afsat med satspuljeaftalen for 2015 til at styrke

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Kriminalforsorgen vil på baggrund af aftalen i den kommende periode styrke sin forebyggende

indsats mod radikalisering og ekstremisme gennem følgende tiltag:



Uddannelse af personale

Fortsættelse og videreudvikling af den særlige mentorordning for målgruppen

Styrkelse af exitindsatser over for målgruppen

Styrket myndighedssamarbejde over for målgruppen