Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 232
Offentligt
1510051_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
19. marts 2015
Sikkerheds- og Forebyg-
gelseskontoret
Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen
Sagsnr.: 2015-1914-0243
Dok.:
1536718
1.
I forlængelse af beretning nr. 7 af 26. februar 2015 fra Folketingets
Retsudvalg og mit brev af 10. marts 2015 til Retsudvalget (REU alm. del
Bilag 215) vedlægges faktuelle beskrivelser af Rigsadvokatens, Direktora-
tet for Kriminalforsorgens og Domstolsstyrelsens sager (bilag 1) og Kø-
benhavns Kommunes sager (bilag 2) vedrørende Omar Abdel Hamid El-
Hussein frem til angrebene i København den 14. og 15. februar 2015.
Endvidere vedlægges Direktoratet for Kriminalforsorgens beskrivelse af
kriminalforsorgens indsats mod radikalisering og ekstremisme (bilag 3).
Beskrivelserne i bilag 1 og 2 indeholder en række følsomme personoplys-
ninger og bedes derfor behandlet
fortroligt.
Justitsministeriet er i færd med nærmere at gennemgå, præcis hvilke op-
lysninger i beskrivelserne i bilag 1 og 2 der må anses for fortrolige. Rets-
udvalget vil blive orienteret om resultatet af dette arbejde, så snart det fo-
religger.
2.
Som anført i mit brev af 10. marts 2015 omhandler beskrivelsen i bilag
1 ikke politiets og Politiets Efterretningstjenestes håndtering af spørgsmål
vedrørende Omar Abdel Hamid El-Hussein. En beskrivelse heraf vil i ste-
det indgå i den samlede evaluering af myndighedernes indsats i forbindelse
med angrebene i København, som myndighederne er i færd med at udar-
bejde.
Den samlede evaluering vil bl.a. indeholde en beskrivelse af de forhold,
som omtales i Retsudvalgets beretning nr. 7, herunder politiets efterforsk-
ning, forholdene ved Krudttønden og synagogen i Krystalgade samt myn-
dighedernes indsats mod radikalisering og ekstremisme.
Evalueringen vil sikre, at myndighedernes kan drage erfaringer af indsat-
sen og identificere eventuelle områder, hvor indsatsen kan forbedres. Sam-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 232: Oversendelsesbrev vedr. redegørelser i forlængelse af Retsudvalgets beretning nr. 7 om terrorangrebet i København samt notat om Kriminalforsorgens generelle antiradikaliseringsindsats
tidig vil evalueringen kunne danne grundlag for politiske drøftelser om
eventuelle styrkelser af den eksisterende indsats.
Det er politiets forventning, at evalueringen vil foreligge i løbet af et par
måneder. Evalueringen vil herefter blive sendt til Retsudvalget.
3.
Efter terrorangrebet i Paris iværksatte regeringen et gennemsyn af de
redskaber, som danske myndigheder råder over. Bl.a. politiet og Politiets
Efterretningstjeneste har vurderet, hvilke redskaber og ressourcer der er
behov for i forhold til udviklingen i terrortruslen mod Danmark.
På den baggrund præsenterede regeringen i februar 2015 udspillet ”Et
stærkt værn mod terror”, som indeholder 12 konkrete tiltag, der skal styrke
indsatsen på området. Regeringen er lige nu i gang med at udmønte de for-
skellige initiativer. Den samlede evaluering vil også indgå i det arbejde.
4.
Når det gælder myndighedernes foranstaltninger til sikring af det jødi-
ske samfund, kan jeg henvise til mit brev af 10. marts 2015, hvoraf det
bl.a. fremgår, at den politimæssige beskyttelse af det jødiske samfund fast-
lægges på baggrund af en politi- og sikkerhedsfaglig vurdering og tilpasses
løbende i lyset af trusselsbilledet. Jeg henviser i den forbindelse også til
den beskrivelse heraf, der var vedlagt mit brev af 10. marts 2015. Spørgs-
målet om sikkerheden for det jødiske samfund har herudover været gen-
stand for en fortrolig orientering af partilederne.
Jeg har i dag anmodet Folketingets Finansudvalg om en ekstraordinær be-
villing på 20 mio. kr. til at forbedre den fysiske sikkerhed ved bygninger
mv., som primært benyttes af det jødiske mindretal i Danmark.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen
2