Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 231
Offentligt
1509417_0001.png
Den 18. marts 2015/JK/mb
Seksuel Chikane og retssystemet
Behøver vi som samfund tolerere en dårlig opførsel? Behøver vi at acceptere en krænkende
adfærd - og oven i købet forklejne dens konsekvenser? Behøver vi leve med og i et sexistisk
miljø med kønsbaseret vold mod kvinder?
3F mener nej, og vi mener, at der er meget, vi som samfund kan gøre imod den omfattende
seksuelle chikane, som desværre udfolder sig på vores arbejdspladser.
Den sidste store europæiske undersøgelse fra 2012 og egne undersøgelser foretaget af 3F
viser, at ca. hver femte kvinde i Danmark har været udsat for seksuel chikane. I
Beskæftigelsesministeriets egen arbejdsmiljøundersøgelse peger 3 procent af de danske
arbejdstagere på, at de har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen indenfor det
sidste år. Arbejdsstyrken bestod i 2012 af godt 2,8 mio. personer, så de 3 procent alene svarer
til 86.820 personer – hvoraf størstedelen må formodes at være kvinder. At området også
dækker over seksuel chikane, der ikke er rapporteret eller registreret, hersker der ingen tvivl
om. Eksistensen og det store omfang kan altså ikke betvivles. Derimod kan den måde, vi som
samfund forklejner disse tal på, betvivles.
Det forebyggende arbejde mod seksuel chikane på arbejdspladsen er vigtigt og skal hele
tiden styrkes. Heri ligger et stort ansvar for arbejdsmarkedets parter og for samarbejds- og
arbejdsmiljøsystemets evne til at støtte en dialog på arbejdspladsen. Viden og dialog kan få
hverdagsseksismen og den seksuelle chikane bragt frem i lyset, få formuleret
personalepolitikker, der tager stilling til spørgsmål som omgangstone og værdighed, og
styrker de lokale arbejdsmiljørepræsentanters mulighed for at gribe forebyggende ind. Det er
derfor glædeligt, at der er afsat 2 mio. kr. i 2015-2016 til, at Arbejdstilsynet kan udarbejde en
pjece med anbefalinger til virksomhederne om forebyggelse af seksuel chikane på
arbejdspladsen.
Til den forebyggende indsats hører Arbejdstilsynets vejledning om Mobning og seksuel
chikane (At-vejledning D.4.2). Vejledningen sidestiller seksuel chikane og mobning i øvrigt og
underkender dermed, at seksuel chikane altid er kønsspecifik og handler om magtudøvelse.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
AT vælger en anden definition af seksuel chikane end den lovbestemte og nedtoner dermed
konsekvenser og alvor i disse sager.
Hertil kommer, at det forebyggende arbejde ingen klangbund har, hvis det ikke mødes af
et vægtigt politisk og retligt efterspil, når sagerne opstår
.
Over de sidste 20 år er der
ikke
kommet færre sager. Alligevel når færre sager til domsfældelse, og erstatningsniveauet er
fastholdt urimeligt lavt. Vi tillader os derfor at pege på en række forhold, hvor man med rette
kunne skærpe tonen og sikre en retspraksis, der er i overensstemmelse med disse overgrebs
alvor.
1. Retspraksis inden for det eksisterende regelsæt
Desværre kan man have en oplevelse af, at de danske domstole mere bekymrer sig for den
anklagede end for den forulempede part i disse sager. Vi peger på fire områder til udvikling af
retspraksis:
Ofte fremføres argumenter om, at den seksuelle chikane er foretaget i god tro og
tilsyneladende kommer enhver tvivl alene den anklagede til gode. Vi vil godt
understrege, at vi i 3F
aldrig
har haft anledning til at beklikke en krænket persons
anklage om seksuel chikane og derfor finder vi ingen grund til, at domstolene
udfolder så ihærdig omsorg for den formodede krænker. Intet offer stiller sig til skue
og ydmygelse gennem en lang og træg retsproces, uden alvorlige grunde.
Dommerstanden bør reflekterer over hvilke hensyn man lægger til grund for sin
domsfældelse.
Domstolene lægger til grund, at man skal kunne tåle en vis grad af kvindefjendsk tone
på arbejdspladsen – alt efter hvilken branche der er tale om. Det er en præmis, der er i
strid med arbejdsmiljølovgivningen og fuldstændig uacceptabel.
Godtgørelsesniveauet er uanstændigt lavt. Ved at fastholde et erstatningsniveau på
25. 000 kr. nu på 20. år, tilkendegives en ringe anerkendelse af sagernes alvor og af
konsekvenserne for den forulempede kvinde. Der er typisk tale om mistet arbejde,
om langvarig sygdom, om mistet læreplads og skilsmisse – samt langvarige psykiske
og fysiske mén. 25.000 kr. er et latterligt lavt beløb, som viser, at vi som samfund ikke
anerkender alvoren i den kønsbaserede vold.
Definition af seksuel chikane:
§ 1, stk. 6. Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-
verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det
formål eller den virkning at
krænke en persons værdighed,
navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende,
ydmygende eller ubehageligt klima.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Trods lovens klare bogstav domfældes der sjældent for verbal chikane -uanset at
netop denne form for seksuel chikane er den mest almindelige og har vidtrækkende
konsekvenser og psykiske mén til følge for den krænkede. Domsfældelse kræver
næsten altid, at der har været fysiske overgreb. Vi antager, at der hersker en uvilje i
domstolene, mod at domfælde kun for verbal seksuel chikane trods den åbenbare
lovhjemmel.
2. Skærpede retlige regler
Vi anerkender, at Danmark har ratificeret Istanbul Konventionen. Næste skridt bør være, at
konventionen inkorporeres i dansk lov.
Artikel 40 lyder:
Parterne træffer de lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der er nødvendige for at
sikre, at enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd af seksuelt tilsnit som
har til formål eller følge at en persons værdighed krænkes, herunder især ved skabelsen af et
intimiderende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller stødende miljø, udløser
strafferetlige eller andre retslige sanktioner.
Med baggrund i konventionen og de mange nyere undersøgelser som påviser det store
omfang af seksuel chikane, bør regeringen foranledige en nøje gennemgang af lovgivningen,
opgradere indsatsen og i øvrigt tilvejebringe mere viden om årsag og virkning af vold mod
kvinder.
Man må konstatere, at eksisterende love ikke sikrer den nødvendige beskyttelse. I det
følgende peger vi på fem veje til et skærpet regelsæt:
Alvorlige sager om seksuel chikane burde med rette løftes som straffesager i henhold
til straffelovens § 266 om alvorlige trusler mod en persons liv, helbred eller ære
(velfærd). Det kan være hensigtsmæssigt i disse sager, at idømme fængselsstraf
og
behandlingsdom. Der sker nemlig ofte det, at en krænker fortsætter sin adfærd
overfor nye ofre (lærling/medarbejder).
Arbejdsmiljøloven foreskriver, at alle skal have et sundt, fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og at
arbejdsgiveren skal føre et effektivt tilsyn med, at tingene er i orden. I Bekendtgørelsen om
arbejdets udførelse fremgår det, at arbejdsgiveren er ansvarlig for, at der ikke finder seksuel
chikane og mobning sted. Men der er ingen sanktioner, og arbejdsgiveren kan ikke holdes
juridisk ansvarlig for seksuel chikane på arbejdspladsen. Vi er vidne til en høj grad af
ansvarsforflygtigelse hos arbejdsgivere, der nægter at have kendskab til påstået seksuel
chikane.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derfor må ansvaret gøres objektivt. Ved at gøre ansvaret for seksuel chikane til
arbejdsgiverens objektive ansvar, fremmes arbejdsgivers interesse i at sørge for et
effektivt tilsyn, forebyggelse af seksuel chikane og disse sagers opståen og udvikling.
I sager om seksuel chikane er det meget vanskeligt at føre bevis. Seksuel chikane foregår ofte
på steder og tidspunkter, hvor der ikke er vidner tilstede. Ofte består krænkerens forsvar af en
benægtelse, eller i udtalelser om, at kvinden selv ville, og det ender som ord mod ord.
Ydermere bevirker den lange ventetid, før sagen kommer for retten - op til et helt år efter
berammelse - at eventuelle vidner er tilbøjelige til at falde fra. Situationen er jo den, at ofret
nu er væk fra arbejdspladsen, mens vidner fortsat skal fungere på arbejdspladsen, og ofte
vægter hensynet til denne højest.
Det kan altså være uhyre vanskeligt at dokumentere den seksuelle chikane. Netop derfor har
EU kigget på bevisbyrdereglerne og skærpet dem således, at klager alene skal påvise faktiske
omstændigheder, der skaber
formodning
om den seksuelle chikane. Det er alt andet lige
nemmere at underbygge en formodning end at påvise faktiske omstændigheder.
Dommerstanden har imidlertid valgt, at klager skal
påvise faktiske omstændigheder
(med
lægeerklæring, psykologudsagn, vidneudsagn eller tydelig ændret adfærd). Dermed er dét,
der skulle være en lempelse, reelt kommet til at fungere som en stramning af bevisbyrden,
hvilket ses på de langt færre antal vundne sager.
Det vil være på sin plads at genlæse den engelske tekst om bevisbyrdereglens
intention
– og på den baggrund sikre reglens korrekte anvendelse i dansk retspraksis.
Intentionen var jo, at det skulle være nemmere at få disse sager til domsfældelse –
ikke sværere.
Retssikkerhedsgarantier skal altid være i orden. Ikke mindst når vi peger på behovet
for mere radikal strafudmåling/erstatning. Sager om seksuel chikane bør derfor
behandles som andre voldssager ved det kriminalretlige system. Dermed ville
sagsbehandlingstiden også gå drastisk ned.
Hvis Ligebehandlingsnævnet skal gøre fyldest i disse sager, må der etableres et retligt
organ, der kan indlede en umiddelbar bevisoptagelse – fx ved at advokat og dommer
kan tage ud på arbejdspladsen og tale med de involverede, så bevisgrundlaget er på
plads for en hurtig og underbygget afgørelse i nævnet.
De anførte forslag vil på hver deres måde bidrage til en skærpet tone overfor seksuel chikane.
De vil medføre en retlig håndtering af sager om seksuel chikane, som nyder det enkelte offer
behørig respekt. Og de vil sende nødvendige samfundsmæssige signaler om alvoren i denne
form for vold mod kvinder.
4