Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 229
Offentligt
I 2001 kom jeg som udsendt dansk politiassistent til skade i Kosovo. En tilskadekomst, der blev anerkendt som en
arbejdsulykke af Arbejdsskadestyrelsen og senere førte til pensionering fra politiet med svær post traumatisk stress.
Arbejdsulykken opstod på baggrund af et særdeles voldsomt bagholdsangreb i byen Mitrovica, hvor jeg – sammen med
andre politifolk fra FN styrken tilknyttet UNMIK (United Nations Mission in Kosovo), blev angrebet med bl.a.
skydevåben, sten, granater og molotovcocktails. Vi var i overhængende livsfare og det var et usvigeligt held, at ingen
blev slået ihjeld. Jeg har tidligere også været udsendt til Bosnien, Israel, Georgien og Makedonien - alt sammen som
udsendt på baggrund af Danmarks aktive udenrigspolitik i konfliktzoner.
Jeg har tidligere med UM's mellemkomst rejst erstatningssag overfor FN, der i 2011 anerkendte skaden som værende
omfattet FN's forsikringsbetingelser. Det tog altså systemet mere end 10 år at få afgjort sagen, hvilket primært skyldtes,
at sagen forsvandt i UM og Rigspolitichefen ikke rykkede for afgørelse i sagen i flere år. Dette blev senere stærkt
kritiseret af Folketingets Ombudsmand.
I medfør af, at jeg siden har fået det væsentligt værre i forhold til den PTSD jeg udviklede i forlængelse af angrebet –
altså en klar helbredsmæssig forværring, rettede jeg henvendelse til Veterancentret for at få hjælp - henvist til at ringe
dertil af Rigspolitichefens personaleafdeling i 2014. Jeg kunne læse mig frem til følgende på deres hjemmeside:
”Oplever
du vanskeligheder som følge af din udsendelse, har du mulighed for at få hjælp og støtte fra Veterancentret
og der er ingen ”forældelsesfrist” for henvendelser på baggrund af oplevelser under en udsendelse
Veterancentret har fagpersonel ansat med specialviden. Det er ikke en slags græsrodsbevægelse. Det er muligt at få
rådgivning med det samme og evt. indkaldelse til visiterende samtale, hvor det afgøres, hvilken form for hjælp, der skal
sættes i værk. Eneste krav er, at det man søger hjælp for, har relation til tidligere udsendelse - typisk depression,
misbrug og PTSD. Forsvaret har bl.a. netværkspsykologer der samarbejder med de faste psykologer på veterancentrene.
Veterancentrene kan også henvise til psykiatrisk afklaring og/eller en socialrådgiver. Det skal understreges, at det også
gælder for tidligere udsendte og ikke kun dem i tjeneste
Jeg blev imidlertid afvist med begrundelse i, at jeg ikke havde været udsendt via forsvaret og at det således måtte være
op til andre at afgøre, hvordan jeg skulle hjælpes.
Politiforbundet i Danmark afviste ligeledes at gå ind i sagen eftersom, der var gået for mange år.
Min egen læge var ikke i stand til at henvise OUH's særlige afsnit for veteraner, idet denne afdeling kun tager sig af
soldaterveteraner og ikke tidligere udsendte politifolk til krigszoner. Af denne afdelings hjemmeside fremgår følgede
som målgruppe for særlig behandling:
”Soldaterveteraner
(Ambulatoriet for veteraner vurderer og behandler soldater, der har været udsendt i dansk
tjeneste til krigszoner og som derved har pådraget sig en psykisk skade. Behandlingen, der er højt specialiseret,
foregår i et samarbejde med Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Vejle og Odense”
Det jeg efterlyser er vilkår for tidligere udsendt politipersonale, der afspejler de vilkår som soldater og veteraner har –
altså de som har været udsendt via forsvaret. Veterancentre drives af bevillinger via finansloven - stadig burde de
samme forhold gøre sig gældende for udsendte politifolk, der på samme vis eksponeres for tramatiske hændelser.
Eneste forskel er i grunden spørgsmålet om farven på den uniform, hvorpå Dannebrog bæres. Jeg kan ikke se, hvad der
diskvalificerer mig fra at få hjælp til at få min sag genoptaget hos Arbejdsskadestyrelsen, til at hjælpe mig med
kontakten til kommunen(Haderslev), hvor jeg af helbredsmæssige årsager er i overhængende fare for at ryge ud af
fleksjobordningen med store økonomisk konsekvenser til følge.
Iøvrigt har også Haderslev kommune en veteranpolitik, men jeg er heller ikke hér omfattet af de særlige tilbud om hjælp
til veteraner.
Jørgen Holstener Larsen