REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 223: Lovudkast om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 223
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

13. marts 2015

Sikkerheds- og Forebyg-

gelseskontoret

Sagsbeh: Natasha Maj Christoffer-

sen

Sagsnr.: 2014-5002-0024

Dok.:

1498542

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,

udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Fin-

land, Island, Norge og Sverige

(Ændring af revisionsbestemmelse)

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udle-

veringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af

finansiering af terrorisme, gennemførelse FN’s Sikkerhedsråds resolution

nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15. juni

2010, lov nr. 573 af 18. juni 2012 og lov nr. 635 af 12. juni 2013, foretages

følgende ændring:

§ 8

ændres »2014-15« til: »2015-16«.

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 223: Lovudkast om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse), fra justitsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

2.3. Logningsbekendtgørelsen

3. EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og

C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. (om logningsdirektivet)

3.1. EU-Domstolens bemærkninger

3.2. Dommens betydning for de danske logningsregler

4. Justitsministeriets overvejelser

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det påhviler i medfør af en revisionsbestemmelse justitsministeren i folke-

tingsåret 2014-15 at fremsætte forslag om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4, om teleudbyderes registrering og opbevaring (logning) af op-

lysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af

strafbare forhold.

Formålet med lovforslaget er at ændre revisionsbestemmelsen vedrørende

retsplejelovens § 786, stk. 4, således at justitsministeren fremsætter forslag

om revision af bestemmelsen i folketingsåret 2015-16 frem for 2014-15.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, som sammen med den mere detaljerede log-

ningsbekendtgørelse udgør de gældende logningsregler, har til formål at

sikre, at tele- og internetoplysninger er tilgængelige hos teleudbyderne, når

politiet har brug for at indhente sådanne oplysninger efter retsplejelovens

regler om edition og indgreb i meddelelseshemmeligheden.

De danske logningsregler bygger i vidt omfang på direktiv 2006/24/EF af

15. marts 2006

(herefter ”logningsdirektivet”), som blev erklæret ugyldigt

ved EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og

C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd.

Det er på nuværende tidspunkt uvist om

–

og i givet fald hvornår

–

Kom-

missionen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at revisionen af de danske log-

ningsregler bør udsættes med henblik på at afvente en afklaring af dette

spørgsmål.

2. Gældende ret

2.1. Retsplejelovens § 786, stk. 4

Retsplejelovens § 786, stk. 4, blev indført ved § 2 i lov nr. 378 af 6. juni

2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov

om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige

(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af ter-

rorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001)

samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) (anti-terrorpakke

I). Bestemmelsen trådte i kraft den 15. september 2007.

Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-

letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i et år af oplys-

ninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af straf-

bare forhold. Efter bestemmelsen fastsætter justitsministeren efter forhand-

ling med (nu) erhvervs- og vækstministeren nærmere regler herom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 378 af 6. juni 2002 (bemærknin-

gerne til § 2, nr. 2 og 3, i lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001, jf. Fol-

ketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 879), at retsplejelo-

vens § 786, stk. 4, indebærer en pligt for udbydere af telenet og teletjene-

ster til at registrere både tele- og internetkommunikation.

Det er endvidere i pkt. 1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget

forudsat, at udbyderne alene skal logge oplysninger om trafikdata og ikke

af selve indholdet af kommunikationen.

Retsplejelovens § 786, stk. 4, har til formål at sikre, at tele- og internetop-

lysninger er tilgængelige hos teleudbyderne, når politiet har brug for at

indhente sådanne oplysninger.

De nærmere betingelser for, hvornår teleudbyderne skal udlevere oplys-

ningerne til politiet, fremgår af retsplejelovens kapitel 71 og 74 om ind-

greb i meddelelseshemmeligheden og edition. Det betyder bl.a., at udleve-

ring af oplysningerne i hvert enkelt tilfælde som udgangspunkt kræver, at

der indhentes en retskendelse.

2.2. Revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4

I forbindelse med indførelsen af retsplejelovens § 786, stk. 4, blev det fast-

sat, at bestemmelsen senere skulle revideres.

Efter § 8 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 skulle justitsministeren således i fol-

ketingsåret 2005-06 fremsætte forslag om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 3.1.3.3 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 35 af 13. december 2001,

jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), Tillæg A, side 886), at en ord-

ning med pligtmæssig logning af oplysninger om teletrafik til brug for ef-

terforskning og retsforfølgning var en nyskabelse, og at Justitsministeriet

fandt det hensigtsmæssigt at evaluere ordningen nogle år efter dens iværk-

sættelse.

Ved § 7 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 blev revisionen udskudt til folketings-

året 2009-10. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 10.2 i

de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, jf.

Folketingstidende 2005-2006, Tillæg A, side 7217), at der i 2006 endnu

ikke forelå nogen erfaringer med anvendelsen af retsplejelovens § 786, stk.

4, som

–

sammen med logningsbekendtgørelsen

–

først blev sat i kraft den

15. september 2007. Logningsbekendtgørelsens regler gennemførte bl.a.

logningsdirektivet, som var blevet vedtaget den 15. marts 2006.

Ved lov nr. 650 af 15. juni 2010 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2011-12, således at bl.a. resultatet af en evaluering af logningsdirektivet i

EU-regi kunne indgå i overvejelserne i forbindelse med revisionen. Ju-

stitsministeriet var endvidere enig med bl.a. Rigspolitiet i, at det ville være

hensigtsmæssigt at indhente yderligere erfaring med logningsreglerne med

henblik på at vurdere behovet for eventuelle ændringer. Der henvises til

lovens forarbejder (pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr.

L 180 af 24. marts 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, Tillæg A, side 7).

Ved lov nr. 573 af 18. juni 2012 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2012-13. Revisionen blev oprindeligt foreslået udskudt til folketingsåret

2013-14 under hensyn til, at Kommissionen i tilknytning til offentliggørel-

sen af en evalueringsrapport om logningsdirektivet havde bebudet et for-

slag til revision af logningsdirektivet i løbet af 2012. Under behandlingen

af lovforslaget i Folketinget blev revisionsbestemmelsen imidlertid ændret,

idet et flertal i Folketinget ønskede at fremrykke revisionen til folketings-

året 2012-13. Der henvises til lovens forarbejder (pkt. 5 i de almindelige

bemærkninger til lovforslag nr. L 53 af 14. december 2011, jf. Folketings-

tidende 2011-12, Tillæg A, side 4, og Retsudvalgets betænkning af 31. maj

2012, Tillæg B, side 3).

Ved lov nr. 635 af 12. juni 2013 blev revisionen udskudt til folketingsåret

2014-15. Baggrunden herfor var ifølge lovens forarbejder (pkt. 5 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 142 af 6. februar 2013, jf.

Folketingstidende 2012-2013, Tillæg A, side 5), at Kommissionens tidlige-

re bebudede forslag til revision af logningsdirektivet nu først forventedes

fremsat i løbet af 2013 eller eventuelt 2014. Justitsministeriet tilkendegav

endvidere i forbindelse med behandlingen af forslaget, at reglerne om ses-

sionslogning efter ministeriets opfattelse burde revideres i folketingsåret

2014-15, uanset om revisionen af logningsdirektivet måtte blive yderligere

forsinket med den konsekvens, at de logningsregler, der byggede på direk-

tivet, ikke kunne revideres i det pågældende folketingsår, jf. besvarelsen af

spørgsmål nr. 14 (L142) fra Folketingets Retsudvalg.

2.3. Logningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elektroniske

kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registre-

ring og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)

er udstedt med hjemmel i bl.a. retsplejelovens § 786, stk. 4. Bekendtgørel-

sen trådte i kraft den 15. september 2007.

Bekendtgørelsen blev ændret ved bekendtgørelse nr. 660 af 19. juni 2014,

hvorved reglerne om sessionslogning blev ophævet, jf. nærmere herom

pkt. 3.2.

Det fremgår af logningsbekendtgørelsens § 1, at udbydere af elektroniske

kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal foretage registrering

og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i

deres net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Logningsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse for transport af radio- og

tv-programmer og for andelsforeninger, ejerforeninger, antenneforeninger

og lignende foreninger eller sammenslutninger heraf, der inden for for-

eningen eller sammenslutningen udbyder elektroniske kommunikationsnet

eller -tjenester til færre end 100 enheder, jf. §§ 2 og 3.

Efter logningsbekendtgørelsens § 4 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om fastnet- og mobiltelefoni samt SMS-,

EMS-, og MMS-kommunikation. Det gælder bl.a. oplysninger om det op-

kaldende og det opkaldte nummer, tidspunktet for kommunikationens start

og afslutning, og

–

for så vidt angår mobiltelefoni

–

den eller de celler og

placeringen af de tilhørende master, mobiltelefonen er forbundet til på

kommunikationstidspunktet. Oplysningerne giver dermed mulighed for at

politiet kan fastslå, hvem der har kommunikeret med hvem, hvornår, og

hvor de befandt sig på tidspunktet for kommunikationen.

Efter logningsbekendtgørelsens § 5 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om en brugers adgang til internettet. Det

gælder bl.a. oplysninger om den tildelte brugeridentitet (hvem en IP-

adresse tilhører) og tidspunktet for kommunikationens start og afslutning.

Efter logningsbekendtgørelsens § 6 skal udbyderne registrere en række

nærmere angivne oplysninger om brug af udbyderens egne e-mail- og in-

ternettelefonitjenester, herunder bl.a. oplysninger om modtagende og af-

sendende e-mail-adresser.

Udbyderne skal i ingen tilfælde efter logningsreglerne registrere indholdet

af kommunikation, hverken i forbindelse med telekommunikation, brug af

internettet eller brug af udbyderens egne kommunikationstjenester. Det er

således ikke muligt for politiet på baggrund af de data, teleudbyderne skal

logge efter logningsbekendtgørelsen, at få adgang til oplysninger om ind-

holdet af den tele- eller internetkommunikation, som har været ført. Det

bemærkes i øvrigt, at politiets adgang til fremadrettet at få adgang til ind-

holdet af kommunikationen (aflytning) er reguleret af retsplejelovens reg-

ler om indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Hvis de i §§ 4-6 nævnte oplysninger kan registreres af flere udbydere, skal

oplysningerne registreres og opbevares af mindst én af udbyderne, jf. log-

ningsbekendtgørelsens § 7.

Efter logningsbekendtgørelsens § 8 kan registrering og opbevaring af de i

§§ 4-6 nævnte oplysninger efter aftale med udbyderen på dennes vegne fo-

retages af en anden udbyder eller af en tredjemand.

De registrerede oplysninger opbevares i 1 år, jf. logningsbekendtgørelsens

§ 9.

Manglende iagttagelse af logningspligten i logningsbekendtgørelsen straf-

fes med bøde, jf. logningsbekendtgørelsens § 10.

Logningsbekendtgørelsens bestemmelser er i vidt omfang udtryk for en

gennemførelse af det nu ophævede logningsdirektiv.

4. EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og

C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. (om logningsdirektivet)

Logningsdirektivet blev ved EU-Domstolens dom af 8. april 2014 i de for-

enede sager C-293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd. erklæret

ugyldigt under henvisning til, at EU-lovgiver havde overskredet de græn-

ser, som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset til ar-

tikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om grundlæg-

gende rettigheder (herefter Charteret).

4.1. EU-Domstolens bemærkninger

EU-Domstolen fastslog, at logningsdirektivet indebar et indgreb i de

grundlæggende rettigheder, som er fastslået i Charterets artikel 7 (ret til re-

spekt for privatliv og familieliv) og 8 (ret til beskyttelse af personoplys-

ninger). EU-Domstolen lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at direktivet

ikke fastsatte klare og præcise regler, der regulerede rækkevidden af ind-

grebet. Dermed indebar direktivet et indgreb i disse grundlæggende rettig-

heder, som var meget vidtrækkende og af særligt alvorlig karakter i EU’s

retsorden, uden at dette indgreb var præcist afgrænset af bestemmelser, der

gjorde det muligt at sikre, at det faktisk var begrænset til det strengt nød-

vendige.

EU-Domstolen fastslog endvidere, at logningsdirektivet ikke fastsatte til-

strækkelige garantier, der gjorde det muligt at sikre en effektiv beskyttelse

af data

–

sådan som det kræves efter artikel 8 i Chartret

–

mod risikoen for

misbrug og mod enhver ulovlig adgang til og benyttelse af disse data.

Endelig bemærkede EU-Domstolen, at logningsdirektivet ikke fastsatte

krav om, at dataene skulle lagres inden for EU’s område, og at det derfor

ikke kunne antages, at det fuldt ud var sikret, at overholdelse af kravene

om beskyttelse og sikkerhed kontrolleres af en uafhængig myndighed, som

det kræves efter Chartrets artikel 8, stk. 3.

For en nærmere redegørelse for EU-Domstolens bemærkninger i dommen

af 8. april 2014 henvises til pkt. 2 i Justitsministeriets notat af 2. juni 2014,

der blev oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med besvarel-

sen af udvalgets spørgsmål 919 (Alm. del).

4.2. Dommens betydning for de danske logningsregler

På baggrund af EU-Domstolens dom af 8. april 2014 foretog Justitsmini-

steriet en vurdering af dommens betydning for de danske logningsregler.

Der henvises herved til pkt. 4 og 5 i ministeriets notat af 2. juni 2014 om

dommen.

For så vidt angår de på det tidspunkt gældende regler om sessionslogning

(logning af oplysninger om internetbaseret kommunikation) var det efter

Justitsministeriets opfattelse tvivlsomt, om reglerne på daværende tids-

punkt og i deres daværende udformning kunne anses for ”egnede” til at

opnå deres formål (skabe mulighed for anvendelse af oplysningerne som

led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold). Det skyldtes

bl.a., at reglerne var udformet på en måde, der gjorde det muligt for udby-

derne at nøjes med at logge hver 500. datapakke, der indgår i en slutbru-

gers kommunikation på internettet. Endvidere foretog en del udbydere re-

gistrering af internetkommunikationen på kanten til andre net i deres net-

værk i stedet for at logge hver enkelt brugers kommunikation. Det betød,

at de oplysninger, der herved blev logget, var meget sporadiske og ikke

kunne bruges til at stykke et egentligt billede sammen af den førte kom-

munikation om for eksempel et gerningstidspunkt. Derfor var reglerne ikke

brugbare i praksis.

Justitsministeriet ophævede på den baggrund ved bekendtgørelse nr. 660 af

19. juni 2014 reglerne om sessionslogning i logningsbekendtgørelsen.

For så vidt angår de øvrige regler om registrering og opbevaring af oplys-

ninger i henhold til retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen og om ad-

gangen til disse oplysninger fandt Justitsministeriet samlet set, at der ikke

var grundlag for at antage, at de gældende danske regler skulle være i strid

med Charterets bestemmelser om ret til respekt for privatliv og familieliv

(artikel 7) og ret til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8).

Justitsministeriet lagde herved bl.a. vægt på, at den danske lovgivning

fastsætter klare og præcise regler, der indeholder en række væsentlige ga-

rantier med henblik på effektivt at beskytte logningsdata mod risikoen for

misbrug og mod ulovlig adgang til og anvendelse af disse data.

Modsat (det nu ugyldige) logningsdirektiv indeholder dansk lovgivning så-

ledes en række materielle og proceduremæssige betingelser for adgangen

til de registrerede oplysninger. Særligt skal det fremhæves, at adgangen til

oplysningerne sker under iagttagelse af retsplejelovens regler om indgreb i

meddelelseshemmeligheden og/eller edition, hvilket medfører, at en række

materielle og proceduremæssige krav skal være opfyldt, for at politiet kan

få adgang til oplysningerne. Derudover fastsætter de danske logningsregler

–

modsat direktivet

–

pligten for teleudbyderne til at opbevare oplysnin-

gerne til 1 år. Endelig følger det af udbudsbekendtgørelsen (bekendtgørel-

se nr. 715 af 23. juni 2011), at oplysninger, der udelukkende er registreret

og opbevaret under henvisning til logningsbekendtgørelsen, herefter irre-

versibelt skal slettes eller anonymiseres.

5. Justitsministeriets overvejelser

EU-Domstolen har ved dom af 8. april 2014 erklæret logningsdirektivet,

som de danske logningsregler i vidt omfang bygger på, for ugyldigt. Det er

på nuværende tidspunkt uvist om

–

og i givet fald hvornår

–

Kommissio-

nen vil fremsætte forslag om nye EU-regler på området.

Regeringen finder, at der er behov for en nærmere afklaring af, hvorvidt

der på EU-plan inden for den nærmeste fremtid vil blive fremsat nye fælles

EU-retlige regler på området.

Regeringen har i den forbindelse også lagt vægt på, at en række interessen-

ter på området, herunder repræsentanter fra tele- og internetbranchen og

interesseorganisationer, har anbefalet Justitsministeriet at udsætte revisio-

nen af de danske logningsregler med henblik på at afvente en afklaring på

EU-niveau.

Det foreslås på den baggrund, at revisionen af retsplejelovens § 786, stk. 4,

udsættes til folketingsåret 2015-16 med henblik på at afvente en afklaring

af, om

–

og i givet fald hvornår

–

Europa-Kommissionen vil fremsætte for-

slag om nye EU-regler på området.

Der foreslås således ikke på nuværende tidspunkt ændringer af retsplejelo-

vens § 786, stk. 4.

Som senest tilkendegivet i forarbejderne til lov nr. 635 af 12. juni 2013,

hvor revisionen blev udskudt til folketingsåret 2014-15, vil der i forbindel-

se med en revision af de danske logningsregler så vidt muligt blive taget

stilling til, om der er behov for at registrere og opbevare flere typer af data.

Desuden vil Justitsministeriet inddrage relevante myndigheder og organi-

sationer mv., herunder tele- og internetbranchen, i forbindelse med en

kommende revision af de danske logningsregler, ligesom de synspunkter

mv., som interessenterne på området fremkommer med, vil blive inddraget

i overvejelserne.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

det offentlige.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet mv.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

[…]

til den

[…]

været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Rigsadvokaten¸ For-

eningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbundet, HK-

Landsklubben for Politiet, Datatilsynet, Advokatrådet, Bitbureauet, Cam-

pingrådet, Danske Advokater, Forbrugerrådet TÆNK, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettig-

heder, Journalistforbundet, Justitia, Rådet for Digital Sikkerhed, Retssik-

kerhedsfonden, Amnesty International, Retspolitisk Forening, DI, Dansk

Erhverv, Dansk Metal, Dansk Energi, HORESTA, Brancheforeningen Te-

leindustrien, Brancheorganisationen Forbruger Elektronik, Dansk IT, For-

eningen af Danske Internet Medier, IT-Branchen, ITEK/Dansk Industri,

PROSA, SAM-DATA (HK), Business Software Alliance Danmark, IT-

Politisk Forening, KMD, CSC Danmark A/S, TDC A/S, Telenor A/S, Te-

lia A/S, Hi3G Denmark ApS, SE/Stofa, Lejernes LO og Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konse-

kvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Administrative kon-

sekvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Miljømæssige

sekvenser

Administrative

sekvenser for

gerne

Forholdet til

retten

kon-

bor-

EU-

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige

aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter, at justitsministeren i folketingsåret 2015-16 skal

fremsætte forslag om revision af retsplejelovens § 786, stk. 4, om teleud-

byderes registrering og opbevaring (logning) af oplysninger om teletrafik

til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov nr. 378 af 6. juni 2002 om

ændring af straffeloven, retspleje-

loven, lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet,

våbenloven,

udleveringsloven

samt lov om udlevering af lov-

overtrædere til Finland, Island,

Norge og Sverige (Gennemførel-

se af FN-konventionen til be-

kæmpelse af finansiering af terro-

risme, gennemførelse

FN’s Sik-

kerhedsråds resolution nr. 1373

(2001) samt øvrige initiativer til

bekæmpelse af terrorisme m.v.),

som ændret ved § 7 i lov nr. 542

af 8. juni 2006, lov nr. 650 af 15.

juni 2010, lov nr. 573 af 18. juni

2012 og lov nr. 635 af 12. juni

2013, foretages følgende æn-

dring:

§ 8.

Justitsministeren fremsætter i

folketingsåret 2014-15 forslag

om revision af retsplejelovens §

786, stk. 4, som affattet ved den-

ne lovs § 2, nr. 3.

§ 8

ændres »2014-15« til:

»2015-16«.

§2

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.