Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 220
Offentligt
Kære medlemmer af Retsudvalget
Beretning om datasikkerhed
Forbrugerrådet Tænk er meget optagede af, at Retsudvalgets Beretning om datasikkerhed, nr. 4 af
15. januar 2015, følges til dørs med konkrete initiativer. Forslag som implementering af privacy by
design, kortlægning af eksisterende dataregistre samt øgede sanktionsmuligheder mv. er stadig
højaktuelle emner, som skal håndteres.
Det bemærkes i øvrigt, at beretningens temaer intet har at gøre med den igangværende diskussion
om bedre terrorbekæmpelse. Vi hører derfor gerne, hvor arbejdet med forbrugernes datasikkerhed
står?
Justitsminister Mette Frederiksen i pressen om Se & Hør sagen
Ifølge Mediawatch g.d. åbner ministeren tilsyneladende for større privatlivsbeskyttelse med fokus
på, om privatpersoner fremover skal kunne anmelde krænkelser af privatlivet direkte til politiet.
http://mediawatch.dk/secure/Medienyt/Aviser/article7534108.ece
Vi har ikke kunne finde yderligere
detaljer om udtalelsen og hører derfor gerne, hvordan Retsudvalget forholder sig til denne
udmelding?
Danskerne skriver under på behov for bedre datalovgivning
Forbrugerrådet Tænk har netop afsluttet privacy-kampagnen ”Har du tænkt over, at dine apps har
frit spil” og i den forbindelse afleveret over 10.000 underskrifter for bedre datalovgivning til
justitsministeren. Over 50.000 danskere har set vores kampagnefilm ”Hvis din bagerjomfru var en
app” optaget med skjult kamera
https://www.youtube.com/watch?v=RdU--d46D80
Forhandlingerne i EU om en ny persondataforordning har lange udsigter, hvorfor det også af den
grund er vigtigt, at Retsudvalget følger op på initiativerne beskrevet i beretningen.
Dialog med udbyderne
På baggrund af vores test af apps, er vi i dialog med Google, da de ikke yder forbrugerne samme
databeskyttelse i apps, som Apple gør. Herhjemme har Krak fjernet visse funktioner i deres app,
men der er lang vej endnu. Vi hører derfor gerne, om Retsudvalget har fået svar fra de danske app-
udviklere, som I kontaktede i december måned undervejs i vores kampagne?
Se vores tema på:
http://taenk.dk/nyheder/tema/oversigt-har-dine-apps-frit-
spil/forbrugerraadet-taenk-apps-gaar-for-vidt
Vi ser frem til at høre fra jer.
Hvis I har spørgsmål, lyst til at mødes eller andet, så kontakt mig gerne.
Med venlig hilsen
Anette Høyrup
Seniorjurist / Senior Legal Adviser
T +45 7741 7738 / M +45 2715 7432 /
taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K