Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 205
Offentligt
Fangekoret fra Vridsløse bør fejre sit 20 år jubilæum på Christiansborg
Undertegnede mangeårige medlem af Det radikale Venstre har fulgt Fangekoret fra Vridsløse i en
lang årrække.
Under en af de mange koncerter, som oftest i kirker, stod det klart at Fangekoret burde ind at synge
på Christiansborg, fordi det er et fantastisk resocialiseringsprojekt, som både kan være en
åbenbaring for tilhørerne og for de indsatte.
Statistikken viser en usædvanlig lav tilbagefaldsprocent, så resocialiseringen i koret virker.
Fangekoret under Louise Adrians ledelse har eksisteret i 20 år, og jubilæet bør med lidt forsinkelse
fejres på Christiansborg, og naturligvis i samarbejde med Retsudvalget.
Jeg har kommunikeret med min radikale retsordfører Jeppe Mikkelsen, samt en af retsudvalgets
sekretærer, og nået frem til at den rette vej for en korkoncert må gå gennem en henvendelse til
Retsudvalget, således at flere MF-ere får mulighed for at stå bag arrangementet.
Da det ikke er mig, men Fangekoret, der gerne skulle ind på Borgen, har jeg foreslået korleder
Louise Adrian, at hun sender en anmodning om en korkoncert med Fangekoret for alle på
Christiansborg, med venner. Fællessalen er bragt i forslag.
Jeg skal derfor anmode Retsudvalgets sekretærer om at formidle min og Louise Adrians anmodning
til alle retsudvalgets medlemmer, således at Fangekoret kan få lejlighed til at optræde på Borgen,
gerne inden der bliver for meget valg-tummel.
Mvh Lars Vestergaard