Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 201
Offentligt
1502600_0001.png
Til:
Mette Frederiksen, justitsminister, [email protected]
Morten Østergaard, økonomi- og indenrigsminister, [email protected]
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 27. februar 2015
Sag 14-2015-00128
Dok. 187798TOL/SIH/vn_dh
Vedr.: Billedlegitimation
Kære Mette Frederiksen og Morten Østergaard
Som følge af skærpet lovgivning mod terrorisme og hvidvaskning af penge mv. er det gen-
nem de senere år blevet mere og mere nødvendigt at kunne legitimere sig med billedlegiti-
mation. Det gør sig gældende ved så forskellige livsbegivenheder som f.eks. køb af mobilte-
lefoner, anskaffelse af elektronisk rejsekort, og hvis man er medlem af fondsbestyrelser.
Langt de fleste medborgere løser dette problem ved at fremvise et gyldigt kørekort. Det kan
de også anvende, hvis de vil rejse inden for den nordiske pasunion eller inden for Schengen-
samarbejdet, hvor pas ikke er et nødvendigt rejsedokument.
For nogle medborgere, f.eks. døvblinde, blinde og stærkt svagsynede, epileptikere m.fl. er
det ikke en mulighed, da disse medborgere ikke kan erhverve sig kørekort pga. handicappet.
I disse tilfælde skal man være i besiddelse af et pas, som man enten skal gå med hele tiden
eller huske at få det med, hvis man skal i banken. Og man skal altså vel at mærke have et
pas, uden at man nødvendigvis har planer om at rejse uden for EU.
Det er min opfattelse, at der mangler konsekvens mellem de vedtagne love og dagligdagen
for borgerne. Når man ønsker, at borgerne skal kunne legitimere sig med billedlegitimation,
må alle borgere også have mulighed for at anskaffe sig sådan en legitimation. Det må være
en legitimation, der minder om kørekortet, for et pas er dels dyrt i anskaffelse og dels be-
grænset til 10 år, modsat et kørekort, der gælder indtil indehaveren er fyldt 75 år.
Jeg har forstået, at det er vigtigt, at en gyldig billedlegitimation udstedes af en myndighed,
sådan som det f.eks. er tilfældet med pas, kørekort eller sundhedsbeviser. Jeg kan ud fra det-
te se to modeller for løsning af dette problem. Enten får man som borger mulighed for at få
et billede på sit sundhedsbevis (mod en rimelig brugerbetaling), eller også må man som
borger have mulighed for at anskaffe sig en legitimation, der ligner et kørekort til samme
pris som udstedelse af et kørekort. Jeg vil foretrække sidstnævnte model, da sundhedskortet
jo skal udskiftes hver gang, man flytter bopæl, og det derfor også kan blive en dyr løsning
for borgeren at skulle brugerbetale for ny legitimation med billede.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk
Fibromyalgi-Forening
• Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede
-
Strubeløse •
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen
Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU
- Landsforeningen af Polio-, Trafik-
og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 201: Henvendelse af 27/2-15 fra Dansk Handicaporganisationer om fremvisning af billedlegitimation
1502600_0002.png
Jeg er opmærksom på, at det ikke kun er borgere, der har et handicap, der kan blive ramt af
de øgede krav om billedlegitimation. Jeg synes ikke, det gør problemet mindre, tværtimod.
Forskellen er imidlertid, at de mennesker, der ikke har et kørekort, selv har valgt dette fra -
vi andre kan ikke vælge kørekortet til.
Jeg skriver til jer som økonomi- og indenrigsminister og justitsminister, fordi det er uklart
for mig hvem af jer, der har legitimation som ressortområde. Jeg håber imidlertid, at I kan
finde en fælles løsning på et stigende problem.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand for DH