Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 200
Offentligt
1502464_0001.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
 
J
USTITIA  
B
RIEF
:
 
FE
S  
OVERVÅGNING
 
AF
 
DANSKERE
 
I
 
UDLANDET
 
UDEN
 
RETSKENDELSE
 
Executive  summary    
Analysen indeholder en kort og overordnet diskussion af regeringens forslag om at give Forsvarets
Efterretningstjeneste (FE) adgang til at overvåge danske borgere i udlandet uden forudgående retskendelse
(”FE-forslaget”). I sin nuværende form indeholder FE-forslaget en alt for bred og upræcis adgang til at foretage
indgreb i danske borgeres fortrolige kommunikation uden nævneværdige retssikkerhedsgarantier eller ekstern
kontrol. Forslaget vil ikke alene give FE mere vidtgående beføjelser end dets amerikanske og britiske
søstertjenester (herunder NSA og GCHQ), men også kunne komme i konflikt med den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK). Da forslaget endvidere lægger op til, at der foretages indgreb i danske
borgeres rettigheder udenom domstolene, stemmer det også dårligt overens med grundlæggende principper om
magtens tredeling. På den baggrund anbefales det, at FE-Forslaget:
A) præciseres i forhold til mistankegrundlaget, samt de grunde der kan begrunde overvågning.
B) giver en overordnet indikation af hvilke former for tvangsindgreb, FE-Forslaget giver hjemmel til at foretage.
C) tilføjes et krav om forudgående retskendelse. Indgrebet bør ikke have hjemmel i retsplejeloven, og det
behøver derfor ikke opfylde alle betingelserne heri.
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
1  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0002.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
1.  Indledning  
Den 19. februar – fem dage efter terrorangrebene i København 14. februar – præsenterede regeringen i ”Et
Stærkt Værn mod Terror” 12 nye tiltag, der skal styrke indsatsen mod terror.
1
Et af de mest omdiskuterede tiltag
er et forslag om at give Forsvarets Efterretningstjenestes adgang til at foretage målrettet overvågning af
danskere i udlandet uden retskendelse (”FE-forslaget”). Formålet med nærværende analyse er at foretage en kort
 
og overordnet diskussion af FE-Forslaget og komme med en række konkrete anbefalinger til, hvorledes en mere
hensigtsmæssig lovgivning på området kan se ud. Analysen indledes med en kort gennemgang af de relevante
aspekter i forhold til Grundloven og den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), hvorefter
analysen redegør for, at forslaget vil give FE mere vidtgående beføjelser til at overvåge egne statsborgere, end
hvad der gælder for både amerikanske og britiske efterretningstjenester såsom NSA og GCHQ. Analysen
afsluttes med en kort konklusion og tre konkrete anbefalinger. Analysen vil blive fulgt op af en mere omfattende
og detaljeret analyse, når/ hvis FE-Forslaget er udmøntet i et udkast til lovforslag.
2.  FE-­‐Forslaget  og  FE-­‐loven
FE-Forslaget lyder således:
”Regeringen vil ved en lovændring give FE mulighed for at indhente oplysninger om danske
udenlandske krigere, når de opholder sig i udlandet. FE skal kunne følge en ekstremist, der tager
fra Danmark til f.eks. Syrien eller Irak for at deltage i kamphandlinger, når der er grund til at
antage, at den pågældende person har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller
forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed.”
2
Det fremgår af regeringens uddybende kommentarer, at der ikke vil være et krav om, at FE skal indhente
retskendelse, når de indhenter de relevante oplysninger.
3
                                                                                                                       
*  Forfatterne  ønsker  at  takke  ph.d.  stipendiat  Marc  Schack  fra  Københavns  Universitet  for  værdifuld  bistand  
1
 De  12  tiltag  er  tilgængelige  her  
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2015/Et%20st%C3%A6rkt%20v%C3%A
6rn%20mod%20terror.pdf    
2
 ”Et  stærkt  værn  mod  terror  –  12  nye  tiltag  mod  terror”,  pkt.7  
3
 Ibid,  se  bemærkningerne  til  pkt.  7  på  s.  7.  
 
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
2  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0003.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
Det defineres ikke i forslaget, hvad der ligger i ”at indhente oplysninger”, men ifølge forsvarsministeren vil der
være tale om bl.a. ”aflytning” og altså ikke kun indhentelse af eks. oplysninger fra åbne kilder eller ’meta-data’,
men også konkret indhold af kommunikation.
4
Hvis FE-forslaget gennemføres, vil det give tjenesten øgede beføjelser. Det fremgår nemlig af bemærkningerne
til § 3, stk. 2 i den eksisterende Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste, at FE ikke af egen drift må iværksætte
målrettet fysisk overvågning af en kendt og identificeret person hjemmehørende i Danmark befindende sig i
udlandet og ved elektronisk indhentning af oplysninger alene må medtage tilfældighedsfund om sådanne.
5
Målrettet overvågning af danskere i udlandet kræver således, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) indhenter
en retskendelse og herefter anmoder FE om at forestå overvågningen. Det fremgår endvidere af lovens § 7, stk.
1, at FE kan videregive oplysninger til PET, hvis videregivelsen kan have betydning for varetagelse af deres
opgave. Det er uden betydning, om oplysningerne betegnes som fortrolige (særligt følsomme), der vedrører en
enkeltpersons rent private forhold.
6
Indholdet af FE-forslaget står i kontrast til retsstillingen i Retsplejeloven, der på en række punkter beskytter
danske borgere mod indgreb i meddelelseshemmeligheden. Retsplejeloven foreskriver således, at indgreb som
det helt klare udgangspunkt kræver en retskendelse, jf. § 780, stk. 1, og at en række konkrete grunde skal være
opfyldt før kendelse, se § 782, stk. 1, nr. 1-3. Hertil kommer, at et indgreb skal være proportionalt i forhold til
indgrebets formål og sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den
eller de personer, som det rammer, se § 782, stk. 1. I hastesager hvor en forudgående retskendelse vil medføre,
at ’øjemedet forspildes’, kan der dog indhentes en retskendelse med tilbagevirkende kraft, jf. § 784, stk. 4.
En gennemførelse af FE-forslaget vil ikke blot bevirke, at FE uden retskendelse kan indhente oplysninger om
danske borgere i udlandet til egen brug, men også at der kan være en risiko for, at FE og PET kan anvende
førstnævntes adgang til at indlede overvågning i udlandet uden kendelse. Såfremt PET har indledt en
undersøgelse af en person, men ikke har tilstrækkelig mistanke til at opnå en retskendelse, ville man med de nye
regler i princippet kunne forestille sig, at FE indledte en overvågning af vedkommende, så snart denne forlod
dansk territorium, eks. på ferie eller forretningsrejse, og så delte de indhentede oplysninger med PET
efterfølgende. Endvidere vil danske borgere i Danmark risikere at blive aflyttet uden retskendelse, såfremt de
kommunikerer med danskere i udlandet, der overvåges af FE. Det forhold, at Tilsynet med
Efterretningstjenesterne skal ”orienteres” om FE-Forslagets anvendelse, må antages at have begrænset
                                                                                                                       
4
5
 http://www.information.dk/telegram/525034,  sidst  besøgt  23.02.2015.        
 FE-­‐lovens  specielle  bemærkninger  til  §  3,  stk.  2  
6
 Jf.  de  specielle  bemærkninger  til  §  7  
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
3  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0004.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
betydning, eftersom Tilsynet ikke har kompetence til at føre kontrol med FEs tvangsindgreb, men alene med FE
(og PETs) behandling af (person)oplysninger, og da en orientering ikke kan anses for effektiv kontrol.
3.  Grundloven  -­‐  og  menneskeretlige  betragtninger
Grundlovens § 72 foreskriver, at boligen er ukrænkelig, og at husundersøgelser samt beslaglæggelse og
undersøgelser af kommunikation kræver retskendelse, medmindre lov hjemler særegen undtagelse. Lovgiver
kan således uden videre vælge at se bort fra princippet om retskendelse. Det er tvivlsomt, om Grundloven har
virkning uden for Danmarks territorium, men selv hvis det er tilfældet, hindrer § 72 altså ikke FE-Forslaget.
Selvom det som berørt er tvivlsomt, om Grundloven finder anvendelse og beskytter danske borgere i udlandet,
synes FE-Forslaget under alle omstændigheder at være svært at forene med principperne om magtens tredeling
og den retssikkerhedsmæssige garanti for borgerne, der ligger i, at det er op til domstolene og hermed den
dømmende magt og ikke blot myndighederne og den udøvende magt selv at vurdere, om indgreb i borgernes
grundlæggende rettigheder er berettigede eller ej.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
7
(EMRK) artikel 8 (1) foreskriver, at enhver har ret til respekt
for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. FE-Forslaget medfører utvivlsomt indgreb i retten
til respekt for ”privatliv” og ”korrespondance”
8
, og eftersom overvågning i medfør af FE-Forslaget er
foreskrevet af dansk ret, og beslutningen om iværksættelse træffes af FE på dansk territorium, må det antages, at
EMRKs beskyttelse også omfatter danske borgere i udlandet. Det må i særdeleshed gælde, hvor overvågning
foretaget i udlandet deles med eks. PET, og/eller indgår i en strafferetlig efterforskning ved personens
hjemkomst.
9
Ifølge EMRK art. 8 (2) kan et indgreb være foreneligt med EMRK, såfremt det er i overensstemmelse med
loven (legalitetsprincippet), og er nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalitet) af hensyn til bl.a. den
nationale sikkerhed. Legalitetsprincippet indebærer for det første, at et indgreb skal have hjemmel i national
                                                                                                                       
 Lov  nr.  285  af  29.  april  1992  trådte  i  kraft  1.  juli  1992.    
 Jon  Fridrik  Kjølbro,  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention  –  for  praktikere,  3  udgave,  1  oplag  fra  2010,  s.,  s.  
681  
9
 Se  eks.  Louizidou  mod  Tyrkiet  Storkammeret  23/03/1995,  pr.  82  og  professor  Douwe  Korff,  s.  5:  
http://www.europarl.europa.eu/meetdocs/2009_2014/documents/libe/dv/korff_powerpoint_long_/korff_powerpoint_l
ong_en.pdf  
8
7
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
4  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0005.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
lovgivning. For det andet opstilles visse kvalitative krav til hjemmelsgrundlaget.
10
Lovgivningen skal således
være tilgængelig og forudsigelig og udgøre et værn mod vilkårlighed.
11
Det forhold, at tilfældige tredjemænd
udenfor mistanke risikerer at blive aflyttet/overvåget uden klar lovhjemmel, kan efter omstændighederne udgøre
en selvstændig krænkelse af legalitetsprincippet.
12
Foruden disse generelle krav har EMD opstillet helt specifikke krav til lovgivning, der giver adgang til eks.
efterretningstjenesters hemmelige overvågning, og som gælder for både masse- og individuelt målrettet
overvågning, hvortil der stilles særligt strenge krav med konsekvens for både legalitetsprincippet og
proportionalitetsvurderingen.
13
Der skal således være tilstrækkelige og effektive sikkerhedsmekanismer mod
misbrug og vilkårlighed, da et ”hemmeligt overvågningssystem beregnet til at beskytte den nationale sikkerhed
indebærer en risiko for at underminere eller endog ødelægge demokratiet under påskud af at ville beskytte
det”.
14
EMD lægger vægt på, at det fremgår hvilke lovovertrædelser, der kan give anledning til overvågning; om
der er begrænsninger med hensyn til karakteren af de oplysninger, der må indsamles og opbevares; om
persongruppen der må overvåges er afgrænset; hvilke betingelser der skal være opfyldt; fremgangsmåden ved
overvågning; tiden for opbevaring af oplysningerne, og om der ellers er tilstrækkelige og effektive
retssikkerhedsgarantier.
15
Der lægges desuden vægt på, om der er effektiv kontrol med efterretningstjenestens aktivitet. Denne kontrol
skal normalt, ifølge EMD, udføres af domstolene - i hvert fald i sidst instans.
16
Der ses ikke at gælde et absolut
krav om forudgående retskendelse, om end der lægges særlig vægt på denne retssikkerhedsgaranti, og ved
fravær heraf vil der kræves øvrige effektive retssikkerhedsgarantier, der kan opveje manglen på forudgående
kontrol.
17
Det kan ikke på baggrund af den nuværende udformning af FE-Forslaget vurderes, hvorvidt det er
foreneligt med EMRK artikel 8. Dog giver både det brede og upræcise mistankegrundlag, den manglende
præcisering af indgrebets art og natur, de indhentede oplysninger og den manglende retlige kontrol, herunder
særligt det forhold, at FE-Forslaget ikke foreskriver retskendelse, anledning til væsentlige spørgsmål i forhold til
både legalitetsprincippet og proportionalitetsprincippet i EMRK artikel 8.
                                                                                                                       
 Jon  Fridrik  Kjølbro,  op.cit,  s.  591    
 Se  f.eks.  Sunday  Times  mod  Storbritannien,  dom  af  26.04.79  og  Carmenzind  mod  Schweiz,  dom  af  16.12.97    
12
 Amaan  mod  Schweitz  dom  af  16.  februar  2000  
13
 Jon  Fridrik  Kjølbro,  op  cit,  s.  667.    
14
 Se  Rotaru  mod  Rumænien,  dom  af  04.05.2000  
15
 Ibid,  og  Leander  mod  Sverige,  dom  af  26.03.87.  Liberty  m.fl.  mod  Storbritannien,  dom  af  01.07.2008,  Weber  og  Saravia  
mod  Tyskland,  afgørelse  af  29.06.2006.    Se  også  Jon  Fridrik  Kjølbro,  op.cit.,  s.  666ff  og  680ff  
16
 Rotaru  mod  Rumænien,  dom  af  04.05.2000,  pr.  57  og  59  og  Leander  mod  Sverige,  dom  af  26.03.87,  pr.  51  og  60-­‐67  
17
 Klass  m.fl.  mod  Tyskland,  dom  af  06.09.1978  og  Kennedy  mod  Storbritannien,  dom  af  18.05.2010  
11
10
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
5  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0006.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
4.  FE-­‐Forslaget  sammenlignet  med  amerikansk  og  britisk  lovgivning
Det skal understreges, at det er vanskeligt for offentligheden at få nøjagtig indsigt i de beføjelser, som fremmede
efterretningstjenester som eks. det amerikanske National Security Agency (NSA) og det britiske Government
Communications Headquarters (GCHQ) er blevet tillagt i forhold til at indsamle oplysninger om egne
statsborgere i udlandet. Gennemgangen i dette afsnit er alene baseret på offentligt tilgængelige – og erkendte –
beføjelser, og det er muligt, at de pågældende tjenester efterretningsaktiviteter i praksis rækker videre end som
så.
I USA er bl.a. National Security Agency’s (NSA) aktiviteter reguleret i
Foreign Intelligence Surveillance Act
(FISA), der i § 1881c foreskriver, at en efterretningsdomstol (FISC) som udgangspunkt skal godkende
overvågningsskridt mod amerikanske statsborgere i udlandet jf. § 1881c(a)(2).
18
Tilladelse kræver, at en række
krav er opfyldt, og der skal bl.a. foreligge ”probable cause” om, at målet for overvågningen befinder sig uden
for amerikansk territorium, og at denne er en ”foreign power” eller agent for en ”foreign power” (definitionen af
’foreign power’ inkluderer bl.a. terrorgrupper jf. § 1801 (a)(4)). Herudover skal der bl.a. fremlægges
dokumentation for overholdelse af krav om minimumsprocedurer, tidsbegrænsninger og for at de søgte
informationer udgør ”foreign intelligence information”, jf. § 1881c(b). I nødstilfælde kan justitsministeren
autorisere indgrebet, så længe en FISC dommer straks bliver informeret, og såfremt spørgsmålet bringes for
domstolene, når det er praktisk muligt – dog altid inden for 7 dage jf. § 1881c (d)(1)(b).
I Storbritannien er det hovedsaligt det britiske Government Communications Headquarters (GCHQ) og dennes
aktiviteter, der er sammenlignelige med FE for så vidt angår signalefterretning (mens British Secret Intelligence
Service udgør Storbritanniens udenrigsefterretningstjeneste). To regelsæt er relevante. Det ene er
Regulation of
Investigatory Powers Act
(RIPA), der i section 8(5) bl.a. giver tilladelse til indhentelse af såkaldt ”external
communications”, der defineres som kommunikation, der er sendt eller modtaget uden for de britiske øer,
inklusiv britiske statsborgeres kommunikation. Tilladelserne til at overvåge sådan kommunikation er mere
vidtgående end almindelige tilladelser, og de er eksempelvis undtaget fra et krav om, at det konkretiseres hvilke
personer, der søges overvåget jf. section 8(4). Tilladelserne udstedes alene af den britiske udenrigsminister jf.
section 8(6), og det skal ske efter, at denne har udstedt et særligt certifikat, som beskriver det søgte materiale, og
efter en almindelig vurdering har vist, at materialet er nødvendigt eksempelvis med henvisning til hensynet til
national sikkerhed, jf. section 8(4)(b)(ii). Det er altså ikke de britiske domstole, der udsteder tilladelserne, men
                                                                                                                       
18
 http://www.politico.com/static/PPM104_080619_fisapromise.htm,  sidst  besøgt  d.  24.02.2015  
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
6  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0007.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
derimod den britiske udenrigsminister. Denne kan imidlertid alene give tilladelse til overvågning, der skønnes
”nødvendig” (eksempelvis af hensyn til national sikkerhed) og ”proportional” jf. section 5(2)(a)-(b). Det skal i
den forbindelse overvejes, om myndighederne kunne have skaffet sig de pågældende oplysninger på anden vis,
jf. section 5(4). Der er lignende regler vedrørende almindelig fysisk overvågning (section 28).
Det andet relevante britiske regelsæt er
Intelligence Services Act (ISA),
der bl.a. regulerer udstedelsen af
tilladelser og autorisationer til efterretningstjenesternes ”entry on or interference with property or with wireless
telegraphy”.
19
Også disse tilladelser og autorisationer udstedes af udenrigsministeren, og de gælder som
udgangspunkt i seks måneder, jf. section 6(2) og 7(6). Indgrebene skal være ”nødvendige” og rimelige i forhold
til formålet med indgrebet, jf. section 6(3)(a)-(b). I henhold til lovens section 7 må loven anses for at regulere de
indgreb, der foretages uden for de britiske øer herunder over for britiske statsborgere i udlandet.
Der er knyttet to efterretningskommissionærer til efterretningssystemet, der har til opgave at overvåge
tjenesterne. Kommissærerne har adgang til det nødvendige materiale og udarbejder årlige rapporter til den
britiske premierminister, der udleverer rapporterne til det britiske parlament. Herudover er der tilknyttet et
særligt ’efterretningstribunal’, som undersøger klager over efterretningstjenesterne, ligesom der er separat
parlamentarisk kontrol med efterretningstjenesterne via parlamentets ”Intelligence and Security Committee”.
Både de regler der gælder for amerikanske og britiske efterretningstjenester som NSA og GCHQ’s overvågning
af egne statsborgere i udlandet, må siges at indeholde bedre retssikkerhedsgarantier end FE-forslaget. Det
gælder i særdeleshed for den amerikanske ordning, hvor overvågning kræver forudgående retskendelse af en
domstol. Også den britiske ordning kræver forudgående kendelse og opfyldelse af en række objektive kriterier.
Kendelsen kan dog udstedes af en minister, snarere end af et af den udøvende magt uafhængigt organ. Selvom
den britiske ordning umiddelbart fremstår væsentligt mindre betryggende end den amerikanske, må den som
udgangspunkt stadig siges at være mere retssikkerhedsmæssigt betryggende end FE-forslaget - herunder også
eksistensen af efterretningskommissærerne og det særlige efterretningstribunal.
                                                                                                                       
19
 http://www.legislation.gov.uk/ukpga/1994/13/pdfs/ukpga_19940013_en.pdf,  sidst  besøgt  d.  24.02.2015  
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
7  
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1502464_0008.png
Skrevet  af  
Jacob  Mchangama  og  
lektor  i  folkeret  Anders  
Henriksen,  Københavns  
Universitet  
d.  25.  februar  2015  
5.  Konklusion  og  anbefaling
FE-forslaget indeholder en alt for bred og upræcis adgang til at overvåge danske borgeres personfølsomme
kommunikation uden nævneværdige retssikkerhedsgarantier eller ekstern kontrol. Forslaget vil ikke alene give
FE mere vidtgående beføjelser end amerikanske og britiske efterretningstjenester som NSA og GCHQ, men
også kunne komme i konflikt med EMRK. Da forslaget endvidere lægger op til, at der foretages indgreb i
danske borgeres rettigheder uden om domstolene, stemmer det også dårligt overens med grundlæggende
principper om magtens tredeling. På den baggrund anbefales det, at FE-Forslaget:
A) præciseres i forhold til mistankegrundlaget, samt de grunde der kan begrunde overvågning.
B) giver en overordnet indikation af hvilke former for tvangsindgreb, FE-Forslaget giver hjemmel til at
foretage.
C)
tilføjes et krav om forudgående retskendelse. Indgrebet bør ikke have hjemmel i retsplejeloven, og det
behøver derfor ikke opfylde alle betingelserne heri.
 
 
Justitia  Brief:  
FE's  mulige  beføjelse  til  at  overvåge  danske  
borgeres  kommunikation  uden  retskendelse  
   
Justitia  
Lautrupsgade  13,  6.  sal  
2100  København  Ø  
(+45)  2466  4220  
(+45)  2466  4220  
info@justitia-­‐int.org  
8