REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2015

Forvaltningsretskontoret

Sofie Nordskov Nielsen

2014-762-0006

1475942

REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET

FORVALTNINGENS ANVENDELSE AF

TVANGSINDGREB OG OPLYSNINGSPLIGTER

UDEN FOR STRAFFERETSPLEJEN

FEBRUAR 2015

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 183: Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter uden for strafferetsplejen (den årlige retssikkerhedsredegørelse), fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...................................................................................................................................3

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler ......................................................................4

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte

forvaltningsområder...............................................................................................................5

3.1. Indledning ......................................................................................................................5

3.2. Beskæftigelsesministeriet ..............................................................................................6

3.3. Erhvervs- og Vækstministeriet.....................................................................................8

3.4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

(Fødevareministeriet)....................................................................................................9

3.5. Miljøministeriet ...........................................................................................................10

3.6. Skatteministeriet..........................................................................................................13

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af

retssikkerhedslovens anvendelse i praksis ................................................................15

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2014 med hjemmel til

at gennemføre tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven ..............................................................................................................17

4.1. Generelt ........................................................................................................................17

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende

bestemmelser................................................................................................................18

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for

gældende bestemmelser ..............................................................................................19

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser........................................................20

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at

foretage tvangsindgreb, der er omfattet af

retssikkerhedsloven .....................................................................................................20

5. Sammenfatning ........................................................................................................................21

1. Indledning

Ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven) blev der gennemført en

samlet regulering af en række spørgsmål, som vedrører tilfælde, hvor en

forvaltningsmyndighed har mulighed for uden for strafferetsplejen at foretage visse

former for tvangsindgreb uden forudgående retskendelse, herunder navnlig såkaldte

kontrol- og tilsynsbesøg. Loven regulerer endvidere visse spørgsmål, der kan opstå i

tilfælde, hvor borgere og virksomheder er forpligtede til at meddele oplysninger til en

forvaltningsmyndighed. Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.

Loven bygger på betænkning nr. 1428/2003 udarbejdet af Retssikkerhedskommissionen,

der blev nedsat af justitsministeren i februar 2002.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at Justitsministeriet efter lovens ikrafttræden årligt

vil udarbejde en redegørelse til Folketinget om forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter omfattet af loven. Redegørelsen skal bl.a. indeholde

en omtale af eventuel ny lovgivning, der vedrører den offentlige forvaltnings adgang til at

foretage tvangsindgreb uden for strafferetsplejen, samt på udvalgte områder en omtale af

praksis med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Formålet

er at styrke den offentlige interesse og debat om borgernes retssikkerhed, jf.

Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3107. Justitsministeriet afgav den seneste

redegørelse til Folketinget den 25. marts 2014.

Af redegørelsen fra 2014 fremgår det, at det samlet set er Justitsministeriets opfattelse, at

der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet anledning til

væsentlige problemer i praksis i 2012, hverken i forhold til de virksomheder mv., hvor

der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og udførelse

af kontrolbesøg mv. Herudover indeholder redegørelsen fra 2014 en oversigt over

bestemmelser i lovgivningen, der er vedtaget i perioden 1. januar 2013 – 31. december

2012, og som giver forvaltningsmyndigheder adgang til at gennemføre tvangsindgreb, der

er omfattet af retssikkerhedsloven. Af denne oversigt fremgår, at der i 2013 blev vedtaget

i alt tretten bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at gennemføre

tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Den foreliggende redegørelse indeholder – efter en kort oversigt over

retssikkerhedslovens regler i pkt. 2 – en omtale af praksis i 2013 på udvalgte områder

med hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven, jf. pkt. 3. Redegørelsens

pkt. 4 indeholder en omtale af ny lovgivning vedtaget i 2014, der vedrører den offentlige

forvaltnings adgang til at foretage tvangsindgreb omfattet af loven, og pkt. 5 indeholder

en sammenfatning.

Ved lov nr. 525 af 6. juni 2007 blev § 1, stk. 5, i retssikkerhedsloven ophævet, således at

lovens regler om tvangsindgreb fra den 1. januar 2008 også gælder i tilfælde, hvor der

efter lovgivningen stilles krav om forudgående retskendelse. Baggrunden for denne

lovændring var, at de hensyn, der ligger bag retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3, også gør

sig gældende for så vidt angår tvangsindgreb, som foretages efter indhentet retskendelse.

2. Kort oversigt over retssikkerhedslovens regler

Loven indeholder bl.a. generelle regler om den fremgangsmåde, som

forvaltningsmyndighederne skal følge ved gennemførelsen af et tvangsindgreb, som er

omfattet af loven (kapitel 2). Det er bl.a. fastsat, at tvangsindgreb kun må anvendes, hvis

mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis indgrebet står i

rimeligt forhold til formålet med indgrebet (§ 2). Det er også bestemt, at en række af

forvaltningslovens regler – bl.a. reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt, begrundelse og

klagevejledning – gælder ved gennemførelsen af tvangsindgreb omfattet af loven (§ 3).

Der er endvidere fastsat en pligt til under visse omstændigheder at gøre notat om

indholdet af oplysninger, som en myndighed modtager i en sag om iværksættelse af et

tvangsindgreb (§ 4).

Herudover er det fastsat, at myndigheden skal underrette parten forud for gennemførelsen

af et tvangsindgreb omfattet af loven (§ 5, stk. 1). Underretningen skal ske skriftligt

senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennemføres, og skal indeholde oplysninger om tid

og sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre efter

forvaltningslovens § 8, hovedformålet med indgrebet og det faktiske og retlige grundlag

for indgrebet, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 2). Parten kan herefter gøre indsigelse

mod beslutningen inden for en frist fastsat af myndigheden. Fastholdes beslutningen, skal

dette inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangsindgrebet begrundes

skriftligt over for parten, jf. § 24 i forvaltningsloven (§ 5, stk. 3).

Reglerne om underretning kan fraviges helt eller delvist i en række tilfælde. Det gælder,

hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives (§ 5, stk. 4, nr. 1), hvis hensynet til parten selv taler for det,

eller partens rettigheder findes at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller

offentlige interesser (§ 5, stk. 4, nr. 2), hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets

udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (§ 5, stk.

4, nr. 3), hvis øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige

karakter er påkrævet (§ 5, stk. 4, nr. 4), eller hvis forudgående underretning viser sig

umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig (§ 5, stk. 4, nr. 5).

Loven indeholder desuden regler om pligt for myndigheden til at forevise legitimation i

forbindelse med gennemførelsen af et tvangsindgreb (§ 6), pligt til at udvise størst mulig

skånsomhed under et tvangsindgrebs gennemførelse (§ 7) samt pligt til i en række

tilfælde at udfærdige rapport om udførelsen af et tvangsindgreb (§ 8).

Loven indeholder endvidere regler om forholdet til strafferetsplejen ved gennemførelsen

af tvangsindgreb omfattet af loven (kapitel 3). Det er således fastsat, at hvis en

enkeltperson eller juridisk person med rimelig grund mistænkes for at have begået en

strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at

tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene

gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen (§ 9, stk. 1). Det gælder

dog ikke, hvis tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger

til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf (§ 9, stk. 2). De

nævnte regler finder tilsvarende anvendelse, hvis der i sagen rettes et tvangsindgreb mod

andre end den mistænkte (§ 9, stk. 3). Den mistænkte kan under nærmere bestemte

betingelser meddele samtykke til fravigelse af reglerne i § 9, stk. 1 og 3 (§ 9, stk. 4).

Loven indeholder endelig en bestemmelse om retten til ikke at inkriminere sig selv mv. (§

10). Bestemmelsen indebærer bl.a., at hvis der er konkret mistanke om, at en

enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,

gælder bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de

oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse (§ 10, stk. 1).

3. Erfaringerne med retssikkerhedsloven inden for udvalgte forvaltningsområder

3.1. Indledning

Det er som nævnt forudsat i forarbejderne til retssikkerhedsloven, at den årlige

retssikkerhedsredegørelse skal indeholde en omtale af praksis på udvalgte områder med

hensyn til anvendelse af tvangsindgreb omfattet af loven.

Redegørelsen indeholder en beskrivelse af praksis inden for følgende ministeriers

områder: Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,

Miljøministeriet, Skatteministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet. Justitsministeriet

har anmodet disse ministerier om oplysninger vedrørende de enkelte kontrolmyndigheder

inden for ministeriernes forvaltningsområder.

De nævnte ministerier er udvalgt på baggrund af, at der foretages et betydeligt antal

kontrolbesøg mv. inden for disse ministeriers områder, og at der er tale om kontrolbesøg

mv. inden for meget forskellige forvaltningsområder. Endvidere er det anført i

Retsudvalgets betænkning af 27. maj 2004 over lovforslag nr. L 96 (folketingsåret 2003-

04), at der i redegørelsen skal indgå de erfaringer med lovens anvendelse, som en række

forvaltningsmyndigheder – herunder Arbejdstilsynet, miljømyndighederne og

skattemyndighederne – vil indhøste i tiden efter lovens ikrafttræden.

Pkt. 3.2-3.6 nedenfor indeholder en omtale af praksis inden for de nævnte ministeriers

områder i 2013. Pkt. 3.7 indeholder på baggrund heraf Justitsministeriets generelle

vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i praksis.

3.2. Beskæftigelsesministeriet

3.2.1.

Inden for Beskæftigelsesministeriets område udføres kontrolbesøg mv., der er

omfattet af retssikkerhedsloven, af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt

Arbejdstilsynet. De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra

Beskæftigelsesministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Styrelsen for Arbejdsmarked

Oktober 2013

og Rekruttering

(lufthavnstilsyn)

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal

politianmeldelser

i hele 2013

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

(virksomhedskontrol)

Arbejdstilsynet

November 2013 2.595

I alt

2.599

666

3.261

3.265

1.190

3.2.2

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

har oplyst, at alle de lufthavnstilsyn,

som styrelsen gennemførte i oktober 2013, var uvarslede. Det er sket med henvisning til

undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 5, hvorefter forudgående

underretning kan undlades, hvis underretning viser sig umulig eller uforholdsmæssig

vanskelig.

kontrolbesøg varer nogle timer, og der bliver ved hver kontrol undersøgt mellem 10

og 200 personer.

Arbejdstilsynet foretog i 2013 283 politianmeldelser for manglende overholdelse af anmelderreglerne til Registret for

Udenlandske Tjenesteydere (RUT). De øvrige 907 politianmeldelser var for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har siden 2002 haft mulighed for at udstede administrative bødeforelæg og dermed afslutte straffesager

uden at politianmelde den pågældende virksomhed. Antallet af afsluttede administrative bødeforelæg udgør 192 i 2013.

Arbejdstilsynet har endvidere siden 1. juli 2013 haft mulighed for at afgøre klare og ukomplicerede RUT-sager med et

administrativt bødeforlæg for RUT-overtrædelser. Antallet af administrative bødeforelæg for RUT-overtrædelser udgør

i 113 i 2013. Det opgjorte tal i skemaet indeholder ikke antallet af administrative bødeforlæg.

De uvarslede lufthavnstilsyn har ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke

givet anledning til nævneværdige indvendinger fra de kontrollerede, og alle rejsende har

frivilligt deltaget i kontrollen. Ved kontrollen har samtlige kontrollerede fået udleveret en

pjece, hvori de bl.a. orienteres om hjemlen til kontrollen i § 91 b i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., formålet med kontrollen og det eventuelle videre forløb.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har endelig oplyst, at den praktiske

anvendelse af retssikkerhedslovens regler i forbindelse lufthavnstilsynene ikke har givet

anledning til problemer.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har herudover hjemmel til at gennemføre

virksomhedskontroller i medfør af § 91 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., men der

har ikke været gennemført sådanne virksomhedskontroller i 2013.

3.2.3.

Arbejdstilsynet

har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter forudgående underretning om

gennemførelse af en beslutning om iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis

øjemedet med tvangsindgrebet ellers ville forspildes.

Arbejdstilsynet har desuden oplyst, at det – på samme måde som oplyst til brug for

redegørelserne om praksis i 2007, 2008, 2009, 2010, 2011 og 2012 – ikke kan udelukkes,

at der sker anvendelse af undtagelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr.

4, hvorefter forudgående underretning om gennemførelse af en beslutning om

iværksættelse af et tvangsindgreb kan undlades, hvis øjeblikkelig gennemførelse af

tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Dette kan være relevant i

tilfælde, hvor der er behov for at standse en bestemt arbejdsproces eller lignende, hvor

øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter påkræver

at tilsynet gennemføres uden forudgående underretning.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at tilsynet i 2013 har modtaget én klage vedrørende

forløbet af et uvarslet besøg. Virksomheden var især utilfreds med den måde, hvorpå

besøget blev indledt. Besøget blev udført af en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet.

Virksomheden klagede bl.a. over, at den tilsynsførende besøgte virksomheden uden for

dennes åbningstid og derfor benyttede en personaleindgang, at pågældende først på

opfordring præsenterede sig, og at den tilsynsførende ikke viste legitimation.

Henvendelsen til Arbejdstilsynet blev modtaget i november 2013, men blev pga. en

ekspeditionsfejl først besvaret i april 2014. Arbejdstilsynet har svaret virksomheden, at

Arbejdstilsynet som udgangspunkt henvender sig til en virksomhed via virksomhedens

hovedindgang, men at der kan forekomme situationer, hvor andre indgange anvendes.

Det kan ligeledes forekomme, at Arbejdstilsynet fører tilsyn i en virksomhed uden for

dennes normale åbningstid, hvis der udføres arbejde. Formålet med tilsynsbesøg er at føre

tilsyn med det arbejde, der udføres.

Vedrørende klagen over, at den tilsynsførende ikke viste legitimation, har Arbejdstilsynet

beklaget, at dette ikke skete ved indledningen af tilsynsbesøget. Arbejdstilsynet har

samtidig informeret virksomheden om, at det er i overensstemmelse med

retssikkerhedsloven, samt Arbejdstilsynets sædvanlige praksis, at den tilsynsførende ved

indledningen af et uvarslet tilsynsbesøg, hvor virksomheden ikke på anden måde er

bekendt med, at pågældende repræsenterer Arbejdstilsynet, uopfordret skal legitimere sig.

Arbejdstilsynets svar til klageren har ikke afstedkommet yderligere henvendelser eller

klager fra virksomheden.

Arbejdstilsynet har herudover oplyst, at der ved ingen af de politianmeldelser, der er

foretaget i 2013, er opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb omfattet af

loven eller spørgsmål om anvendelse af pligt til at meddele oplysninger til den offentlige

forvaltning.

Arbejdstilsynet har endeligt oplyst, at det er Arbejdstilsynets erfaring, at anvendelsen af

retssikkerhedslovens regler i øvrigt ikke har givet anledning til problemer i praksis ved

gennemførelse af kontrolbesøg i virksomhederne eller i forbindelse med

politianmeldelser.

3.3. Erhvervs- og Vækstministeriet

3.3.1.

Inden for Erhvervs- og Vækstministeriets område har Justitsministeriet anmodet

om oplysninger vedrørende den kontrolvirksomhed, som foretages af Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen inden for konkurrenceområdet. De oplysninger, som Justitsministeriet

har modtaget fra Erhvervs- og Vækstministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Uvarslede

Varslede

I alt

Antal

politianmeldelser

i hele 2013

November 2013

3.3.2.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

foretog ét kontrolbesøg omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk.

1, i november 2013.

Måneden

er valgt som værende den meste repræsentative af månederne september, oktober og

november i 2013

Erhvervs- og Vækstministeriet har desuden oplyst, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens kontrolbesøg blev foretaget uvarslet efter retssikkerhedslovens § 5,

stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes,

hvis forudgående underretning skulle gives, da formålet med undersøgelsen ville

forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens vurderede således, at der ved det pågældende kontrolbesøg var risiko

for, at eventuel dokumentation for den formodede overtrædelse af konkurrenceloven ville

blive bortskaffet, såfremt forudgående varsling blev givet.

Det uvarslede kontrolbesøg

kontrolundersøgte virksomhed.

gav

ikke

anledning

til

indvendinger

fra

den

Erhvervs- og Vækstministeriet har endvidere oplyst, at Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i hele 2013 politianmeldte to sager, hvor der var gennemført eller

opstået spørgsmål om gennemførelse af tvangsindgreb, som er omfattet af loven, og/eller

hvor der er anvendt eller opstået spørgsmål om anvendelse af en pligt til at meddele

oplysninger til den offentlige forvaltning.

Erhvervs- og Vækstministeriet har yderligere bemærket, at Konkurrence- og

Forbrugestyrelsen er opmærksom på, at retssikkerhedsloven indebærer en arbejdsdeling

mellem forvaltningen og politiet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er derfor i tæt og

løbende dialog med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

med henblik på at afklare, hvilken myndighed der i den enkelte sag er kompetent til at

foretage den relevante sagsoplysning.

3.4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet)

3.4.1.

Inden for Fødevareministeriets område udføres kontrolbesøg mv., der er omfattet af

retssikkerhedsloven, af Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. De oplysninger,

som Justitsministeriet har modtaget fra Fødevareministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Fødevarestyrelsen

NaturErhvervstyrelsen

I alt

Oktober 2013

September 2013

Uvarslede

8.577

2.026

10.603

Varslede

861

889

I alt

8.605

2.887

11.492

Antal

Politianmeldelser

I hele 2013

329

866

1195

3.4.2.

Fødevareministeriet har oplyst, at de uvarslede kontrolbesøg er foretaget efter

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, hvorefter øjemedet med

tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle

gives, og lovens § 5, stk. 4, nr. 3, der giver adgang til at undlade forudgående

underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller

udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU.

Fødevareministeriet har desuden oplyst, at hverken de varslede eller de uvarslede

kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har givet

anledning til indvendinger.

Fødevareministeriet har i øvrigt oplyst, at i lighed med foregående år har flere

virksomheder i forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrolvirksomhed over for styrelsen

givet udtryk for, at de finder udlevering af retssikkerhedsblanketten og information om

deres rettigheder flere gange om året unødvendigt. Enkelte virksomheder har desuden

stillet spørgsmålstegn ved hjemlen til at foretage tvangsindgreb uden retskendelse og

været uforstående over for indgrebets hastende karakter samt fundet, at den

tilsynsførende burde have haft udleveret en retskendelse. Fødevareministeriet oplyser dog

samtidig, at der på Fødevarestyrelsens område er udtrykt generel tilfredshed med den

oplysning, der gives om muligheden for at lade sig bistå ved kontrolbesøget.

3.5. Miljøministeriet

3.5.1.

Inden for Miljøministeriets område udføres kontrolbesøg mv., der er omfattet af

retssikkerhedsloven, af kommuner, regioner og af Miljøministeriet selv.

De oplysninger,

som Justitsministeriet har modtaget fra Miljøministeriet, kan sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

Kommuner

Regioner

Miljøministeriet

I alt

November 2013

Oktober 2013

November 2013

Uvarslede

233

236

Varslede

1409

1501

I alt

1642

1737

Antal

Politianmeldelser

i hele 2013

156

196

En række statslige myndigheder (SKAT, Forsvarsministeriet, Søfartsstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen) fører tilsyn

med visse af Miljøministeriets regler. Tilsyn udført af disse myndigheder er ikke medtaget, medmindre Miljøministeriet

har foretaget politianmeldelser på baggrund af disse tilsyn. Politianmeldelser foretaget på baggrund af oplysninger fra

andre myndigheder, som de pågældende myndigheder har fået i forbindelse med tilsyn efter anden lovgivning, er ikke

medtaget.

62 kommuner har bidraget til redegørelsen.

4 regioner har bidraget til redegørelsen.

Tre kontorer i Miljøstyrelsen har anvendt oktober 2013 som den mest repræsentative måned.

Ét kontor i Miljøstyrelsen samt hele Naturstyrelsen har anvendt november 2013 som den mest

repræsentative måned. Kystdirektoratet og Geodatastyrelsen har ikke bidraget til redegørelsen.

3.5.2.

Kommunerne

har indberettet at have anvendt undtagelsesbestemmelserne i

retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, 2, og 4, hvorefter forudgående underretning kan

undlades af hensyn til at øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes

(nr.

1),

hvor hensynet til parten selv taler for det, eller hvor partens rettigheder findes at

burde vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser

(nr. 2),

hvor øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er

påkrævet

(nr. 4).

Kommunerne har oplyst, at der har været 40 indsigelser

vedrørende de varslede

kontrolbesøg mv., som alle har vedrørt tilfælde, hvor der er blevet anmodet om ændring

af tidspunktet for kontrolbesøget. Kommunerne har endvidere oplyst, at de uvarslede

kontrolbesøg har givet anledning til fire indvendinger, hvoraf tre var fra samme ejer.

Indvendingerne vedrører tidspunktet for kontrolbesøget, og at den pågældende ikke brød

sig om, at en flydelagskontrol blev udført uden pågældendes tilstedeværelse.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har kommunerne

anført, at de generelt set ikke oplever problemer i forhold til anvendelsen af

retssikkerhedsloven. En række af kommunerne oplyser endvidere, at kombinationen af

varslet og uvarslet tilsyn fungerer fint, idet de varslede tilsyn giver mulighed for

planlægning af tilsynsindsatsen i samarbejde med virksomhederne, og de uvarslede tilsyn

giver mulighed for at opleve virksomhederne ved ”normal drift” og ikke, når der er

ryddet op. En enkel af kommunerne oplyser yderligere, at kommunen har god erfaring

med varslede tilsyn. Tidspunkterne for tilsynene bliver af og til aftalt telefonisk aftale og

det er kommunens opfattelse, at virksomhederne på denne måde oplever

kommunen/tilsynsmyndigheden som en medspiller.

Det er også erfaringen fra en kommune, at virksomhederne ved varslede tilsyn er

forberedte, idet de ofte har den seneste tilsynsrapport i hånden. Virksomhederne er ved

tilsynet dermed klar over, at punkterne i den seneste tilsynsrapport vil blive efterset.

Forberedelsen er derfor medvirkende til, at der er en god dialog mellem virksomhederne

og kommunen, også om forhold, som kræver opfølgning.

Én kommune understreger fordelene ved de varslede kontrolbesøg, idet det fremhæves, at

varsling af tilsyn efter retssikkerhedslovens regler ikke giver anledning til væsentlige

problemer i det daglige, ud over at det i nogle situationer kan virke unødvendigt

bureaukratisk at varsle. Kommunen anfører desuden, at det er mange år siden, at

kommunen har oplevet, at nogen modsatte sig eller protesterede over, at kommunen kom

på tilsyn. I forlængelse heraf anføres det, at kontrolbesøgene naturligvis kan være

ubelejligt for virksomhederne i meget travle perioder. I disse situationer søger kommunen

Otte

kommuner har oplevet, at kontrolbesøget kan give anledning til indsigelser. Af disse otte

kommuner har tre beskrevet indsigelsernes nærmere karakter.

til en vis grad at tage hensyn til virksomhederne. Kommunen anfører derudover, at

tilsynstidspunktet ofte aftales med virksomheden, da kommunen har en interesse i at

kunne træffe de ansvarlige ved tilsynet. Yderligere anfører kommunen, at for

virksomheder synes det unødvendigt bureaukratisk med varslingsbreve. Endvidere

anfører kommunen, at man efterlyser en forenkling, der tydeligt skelner mellem

virksomhed og privatbolig.

En anden kommune oplyser, at langt de fleste kontrolbesøg indenfor landbrugsområdet

varsles mindst 14 dage i forvejen. Ca. 25 % af de varslede kontrolbesøg flyttes pga.

landmandens arbejdsplanlægning, eller fordi landmanden slet ikke er på ejendommen den

pågældende dag. Endvidere oplyser kommunen, at langt de fleste kontrolbesøg inden for

virksomhedsområdet varsles mindst 14 dage i forvejen.

En tredje kommune bemærker, at der er en mindre tidsbesparelse i at foretage uvarslede

tilsyn, da kommunen ikke skal bruge tid på at planlægge tilsynet på samme måde med en

stram tidsplan osv., ligesom det er kommunens indtryk, at den opnår et mere reelt billede

af miljøforholdene, når virksomheden ikke på forhånd véd, at kommunen kommer. Dette

især

tilfældet

på

virksomheder

indenfor

autobranchen,

herunder

autoophugningsvirksomhederne, men også indenfor bygge-/entreprenørbranchen.

Samtidig er det dog kommunens vurdering, at uvarslede tilsyn ikke fungerer på

landbrugsområdet, da kvaliteten af tilsynet afhænger væsentligt af, at landmanden er til

stede ved tilsynet.

I lighed med sidste års redegørelse, anfører en kommune, at det største problem i forhold

til retssikkerhedsloven er selve formidlingen af loven, når der varsles et tilsyn. Ord som

f.eks. ”tvangsindgreb” og ”selvinkriminering” kan godt skabe en negativ forventning til,

hvad tilsynet kan komme til at handle om.

3.5.3.

Miljøministeriet har oplyst, at i det omfang

regionerne

har foretaget kontrolbesøg,

så har disse besøg været varslet, hvorfor regionerne ikke har anvendt

undtagelsesbestemmelserne i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4. De varslede kontrolbesøg

har efter det oplyste ikke givet anledning til indsigelser.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven har én af

regionerne oplyst, at regionens opgaver på miljøområdet består af undersøgelser,

afværgeforanstaltninger og deponering af jord i råstofgrave efter reglerne i

jordforureningsloven samt kortlægning af råstoffer, meddelelse af tilladelser til

råstofindvinding og at føre tilsyn med råstofindvindingerne efter reglerne i råstofloven.

En række af disse opgaver består af ”udendørs tilsyn”, som ikke kræver varsling efter

reglerne i retssikkerhedsloven. Når der foretages ”indendørs tilsyn”, som f.eks.

indeklimaundersøgelser, indendørs afværgeforanstaltninger og ”papirgennemgang”

varsles disse tilsyn altid efter reglerne i retssikkerhedsloven. En væsentlig del af de

gennemførte ”indendørs tilsyn” sker efter anmodning fra grundejeren selv. Disse tilsyn

varsles efter lovens regler, hvilket efter regionens opfattelse virker overflødigt.

3.5.4

De uvarslede kontrolbesøg, som er blevet udført af

Miljøministeriet,

er foretaget

med hjemmel i retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1 og nr. 4, hvorefter forudgående

underretning kan undlades af hensyn til, at øjemedet med tvangsindgrebets

gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle gives (nr. 1), og at

øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er

påkrævet (nr. 4).

Hverken de varslede eller de uvarslede kontrolbesøg, der blev udført af Miljøministeriet,

gav anledning til indsigelser.

Om erfaringerne med den praktiske anvendelse af restsikkerhedsloven i forbindelse med

Miljøministeriets egne kontrolbesøg, har ministeriet oplyst, at enhederne

Kemikalieinspektionen og MST Virksomheder under Miljøstyrelsen primært

gennemfører de uvarslede tilsyn. MST Virksomheder (Virksomhedsenheden) under

Miljøstyrelsen oplyser, at virksomhederne ikke har indsigelser til tilsynene – hverken når

det er varslet eller uvarslet. Kemikalieinspektionen oplyser endvidere, at det meget lave

antal kontrolbesøg skyldes den udmeldte periode (november 2013), hvor størstedelen af

inspektionens kontrolaktiviteter ligger i 1. og 2. kvartal.

Naturstyrelsen oplyser desuden, at styrelsen ikke oplever problemer med den praktiske

anvendelse af retssikkerhedslovens regler.

3.6. Skatteministeriet

3.6.1.

De oplysninger, som Justitsministeriet har modtaget fra Skatteministeriet, kan

sammenfattes således:

Antal kontrolbesøg

Måned

SKAT

Januar 2014

Uvarslede

698

Varslede

432

I alt

1.130

Antal

Politianmeldelser

i hele 2013

Ikke oplyst

3.6.2.

Skatteministeriet har oplyst, at fordelingen mellem varslede og uvarslede

kontrolbesøg ikke har været registreret særskilt forud for 2014. Antallet af kontrolbesøg

mv. omfattet af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2, jf. § 1, stk. 1, er derfor på

Indsats og ejendomsvurdering

Heraf 39 sager på ejendomsområdet

indsatsområdet opgjort for januar måned 2014. Skatteministeriet vurderer, at antallet er

repræsentativt i forhold til omfanget af tilsvarende kontrolbesøg i september, oktober

eller november 2013.

Skatteministeriet har desuden oplyst, at SKAT i ovenstående opgørelse har opgjort

antallet af sager, der er afsluttet i januar måned 2014, og hvor der under sagens

behandling har været foretaget tvangsindgreb efter retssikkerhedslovens kapitel 2, jf.§ 1,

stk. 1. Skatteministeriet oplyser at dette skyldes, at registrering af tvangsindgreb mest

hensigtsmæssigt sker ved afslutningen af sagerne.

Skatteministeriet oplyser endvidere, at SKAT med virkning fra den 1. januar 2014 har

tilrettelagt en udvidet registrering af sagsproduktionen, som gør det muligt at udsondre

sager med udgående kontrolbesøg, samt at opdele disse i henholdsvis varslede og

uvarslede kontrolbesøg. Forud for 2014 har disse oplysninger ikke været registreret, og

blandt andet derfor er en række kontrolaktiviteter, der er gennemført på SKATs adresse,

og som beror på brug af oplysningspligter efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 3, blevet

medregnet i de tidligere års opgørelser af kontrolbesøg mv. Dette er årsagen til, at

optællingen af kontrolbesøg mv. viser et markant fald i forhold til redegørelsen fra sidste

år.

Desuden har Skatteministeriet oplyst, at visse tvangsindgreb, der sker på baggrund af EU-

regler, foretages uvarslet efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hvorefter

forudgående underretning kan undlades, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets

udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU.

Skatteministeriet har herudover oplyst, at tvangsindgreb ved udbetalingskontrol af såkaldt

negativ moms sker uden varsel efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2, hvorefter

forudgående underretning bl.a. kan undlades, hvis partens rettigheder findes at burde vige

for afgørende hensyn til offentlige interesser. Det skyldes, at den pågældende virksomhed

har krav på udbetaling af negativ moms inden 3 uger fra tidspunktet for rettidig angivelse,

og at Skatteministeriet efter udbetalingsfristens udløb skal forrente det angivne beløb.

Der er i forhold til det opgjorte antal af varslede kontrolbesøg registreret indsigelser i to

sager. Indsigelserne har i begge tilfælde handlet om SKATs hjemmel til at gennemføre

kontrollen.

Der er ikke foretaget registrering af indsigelser mod uvarslede tvangsindgreb eller disses

karakter.

Der er heller ikke foretaget registrering af, om et tvangsindgreb har givet anledning til

politianmeldelse, ligesom der heller ikke sker særskilt registrering af pålæg om

oplysningspligt. Skatteministeriet har i den anledning imidlertid oplyst, at et dækkende

billede af straffesager kan illustreres af antallet af tiltalebegæringer til politiet i sager

vedrørende overtrædelser af skatte-, afgifts- og toldlovgivningen, hvor frihedsstraf kan

komme på tale, antallet af administrativt udstedte bødeforlæg og sager, der er afsluttet af

anklagemyndigheden

. Skatteministeriet har sammenfattende opgjort antallet for 2013

således:

Tiltalerejsninger

Administrative bødeforlæg

Afsluttet ved anklagemyndighed

I alt

560

2.470

624

3.150

Skatteministeriet har endelig oplyst, at den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven

ikke giver ministeriet anledning til bemærkninger.

3.7. Justitsministeriets generelle vurdering af retssikkerhedslovens anvendelse i

praksis

3.7.1.

De ministerier, hvorfra Justitsministeriet har modtaget oplysninger om praktiske

erfaringer med retssikkerhedsloven, foretager tilsammen et meget betydeligt antal

tvangsindgreb, der er omfattet af loven.

Generelt set er der ikke i de høringssvar, som Justitsministeriet har modtaget, rejst

væsentlige spørgsmål i forhold til den praktiske anvendelse af retssikkerhedsloven. Ud af

det samlede talmateriale er det kun sket i ganske få tilfælde, at virksomheder har fremsat

indsigelse eller er kommet med indvendinger i forhold til varslede eller uvarslede

kontrolbesøg.

Som det fremgår af pkt. 3.2-3.6 ovenfor, synes den praktiske anvendelse af

retssikkerhedsloven ikke generelt at give anledning til vanskeligheder. Kommunerne har

fremhævet, at der ses at være en god erfaring med anvendelsen af både varslede og

uvarslede kontrolbesøg. Kommunerne har i den forbindelse anført, at varslede

tilsynsbesøg bl.a. bidrager til at sikre tilstedeværelsen af de personer, der er ansvarlige for

den pågældende virksomhed der føres tilsyn med, mens det for så vidt angår uvarslede

besøg anføres, at de sikrer et mere reelt billede af de pågældende forhold som

undersøges. Der er imidlertid både fra visse kommuner og fra en af regionerne givet

udtryk for en vis utilfredshed med reglerne om varsling i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2,

idet det er anført, at disse i nogen tilfælde kan forekomme unødigt bureaukratiske.

Desuden har én kommune, i lighed med hvad der blev anført i forbindelse med

SKAT

har af hensyn til retssikkerheden sikret funktionsadskillelse mellem SKATs kontrolsager

og de straffesager, hvor SKAT har mulighed for at udstede administrative bødeforelæg

redegørelsen fra 2014, anført, at man oplever, at formidlingen af loven samt dens

terminologi bidrager til at skabe en negativ forventning til, hvad et tilsyn vil komme til at

omhandle og indebære.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, fandtes der før retssikkerhedsloven

ikke generelle regler i lovgivningen om forudgående skriftlig varsling af kontrolbesøg

mv. Formålet med varslingsreglerne er på den baggrund at tilgodese de berørte borgeres

og virksomheders retssikkerhed på samme måde som forvaltningslovens regler om

partshøring.

Som det også er anført i de tidligere redegørelser, bygger retssikkerhedsloven således

bl.a. på det synspunkt, at borgerne og virksomhederne kan have et retssikkerhedsmæssigt

behov for på forhånd at blive orienteret om, at en forvaltningsmyndighed påtænker at

foretage et tvangsindgreb, sådan at de pågældende har mulighed for at komme med

indsigelser herimod og få vurderet sådanne indsigelser. Det er derfor fortsat

Justitsministeriets vurdering, at almindelige hensyn til borgernes og virksomhedernes

retssikkerhed taler for en ordning af den nævnte karakter.

3.7.2.

For så vidt angår det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg, som navnlig

gennemføres inden for fødevareområdet, kan Justitsministeriet henholde sig til det, som

er anført herom i de tidligere retssikkerhedsredegørelser (jf. bl.a. redegørelse nr. R10 af

26. marts 2014, side 7). Her anføres bl.a. følgende:

”Som nærmere redegjort for […] ovenfor kan forudgående underretning bl.a. undlades, hvis øjemedet

med tvangsindgrebets gennemførelse ellers ville forspildes, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.

Om anvendelsesområdet for denne undtagelsesbestemmelse fremgår det af lovforslagets bemærkninger

og justitsministerens besvarelse af spørgsmål 10 og 11 af 9. januar 2004 fra Folketingets Retsudvalg (L

96 – bilag 24), at den ikke kun finder anvendelse, hvis det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes,

at formålet med et kontrolbesøg ellers ville være forspildt. Bestemmelsen finder således også

anvendelse i tilfælde, hvor det generelt må antages, at øjemedet med kontrollen ville blive forspildt,

hvis den pågældende borger eller virksomhed var ”advaret” forinden. Hermed sigtes der bl.a. til

tilfælde, hvor et kontrolbesøg mv. efter sin generelle karakter vil gå ud på at kontrollere et

”øjebliksbillede”, f.eks. hygiejnetilstanden i en restaurant eller i en fødevarevirksomhed.

Særligt med hensyn til fødevareområdet bemærkes, at det under behandlingen af lovforslag nr. L 96

blev forudsat, at der også efter gennemførelsen af loven vil kunne foretages et stort antal uvarslede

kontrolbesøg mv. Fødevareministeriet oplyste i den forbindelse, at ca. 18 pct. af de kontrolbesøg, som

Fødevareministeriet årligt udfører, var anmeldt forinden, og at ca. 82 pct. ikke var anmeldt. Det blev

tilkendegivet, at Fødevareministeriet efter gennemførelsen af retssikkerhedsloven grundlæggende ville

have samme muligheder for at udøve kontrol som hidtil, og det blev under behandlingen af lovforslaget

oplyst, at der ikke kunne forventes at blive tale om nogen nævneværdig stigning i antallet af

forhåndsanmeldte tilsyn. Der kan i den forbindelse også henvises til, at kontrolbesøgene på

fødevareområdet som følge af de gældende EU-regler som altovervejende hovedregel skal foretages

uanmeldt. Som nævnt giver retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 3, hjemmel til at undlade forudgående

underretning, hvis det er nødvendigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske

interesser, herunder forholdet til EU.”

På den baggrund giver det forholdsvis store antal uvarslede kontrolbesøg ikke

Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.7.3.

Det oplyste om antallet af politianmeldelser, der er foretaget af de adspurgte

myndigheder, giver ikke Justitsministeriet anledning til bemærkninger.

3.7.4.

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til problemer i den periode, som ministeriernes høringssvar angår.

4. Oversigt over bestemmelser vedtaget i 2014 med hjemmel til at gennemføre

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

4.1. Generelt

Med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed tilstræber

Justitsministeriet i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre ministeriers

lovforslag at sikre, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for

offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.

I den forbindelse kan der henvises til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet fra

2005, side 39, hvor det bl.a. er anført, at det i hvert enkelt tilfælde nøje må overvejes, om

det overhovedet er nødvendigt – med eller uden retskendelse – at tillægge offentlige

myndigheder adgang til privat ejendom, herunder om andre og mindre indgribende

kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige. Endvidere er det anført, at hvis der er

behov for en sådan adgang, bør omfanget heraf begrænses mest muligt, f.eks. ved at der

alene gives adgang til forretningslokaler, mens private boliger holdes uden for. Endelig

fremgår det af vejledningen og § 11 i Statsministeriets cirkulære nr. 159 af 16. september

1998, at der i bemærkningerne til en sådan bestemmelse bør gives en begrundelse for,

hvorfor bestemmelsen er nødvendig, ligesom der bør gives en udførlig angivelse af

bestemmelsens anvendelsesområde.

Justitsministeriet har anmodet samtlige ministerier om at oplyse, hvorvidt der efter den 1.

januar 2014 er gennemført lovgivning vedrørende forvaltningens adgang til at foretage

tvangsindgreb omfattet af loven. Gennemgangen i pkt. 4.2-4.4 nedenfor bygger på de

oplysninger, som Justitsministeriet i forlængelse heraf har modtaget fra ministerierne.

Pkt. 5 indeholder en sammenfatning.

4.2. Bestemmelser, der viderefører hidtidige tilsvarende bestemmelser

Der er i 2014 vedtaget i alt fire

bestemmelser, som viderefører hidtidige tilsvarende

bestemmelser.

Ved

lov nr. 380 af 23. april 2014

§ 32 i lov om råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 2013)

blevet ændret. Bestemmelsen er ændret i forbindelse med en opfølgning på evalueringen af

kommunalreformen og indebærer, at myndighedskompetencen til at føre tilsyn med

indvinding af råstoffer

overflyttes fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet (sammen med miljøministeren). Efter bestemmelsen

har miljøministeren og regionsrådet eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget hertil, uden

retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter samt skibe eller andet

indvindingsmateriel for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af lov om råstoffer, herunder for

at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål.

§ 81, stk. 1, i lov om elforsyning

er ved

lov nr. 633 af 16. juni 2014

ophævet og genindsat, uden at den nye

affattelse, der har virkning fra 1. oktober 2015, medfører ændringer i forhold til hidtil gældende ret.

Energitilsynet har således tilsvarende beføjelser i forbindelse med tilsynet efter Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på

engrosenergimarkederne. Bestemmelsen indebærer, at Energitilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg efter

loven til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet har adgang til en

virksomheds lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning,

herunder virksomhedens eller en markedsdeltagers regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer,

forretningsbøger og andre forretningspapirer, uanset om disse oplysninger er opbevaret elektronisk.

Tekstanmærkning nr. 162. ad 24.23.03, stk. 1, på finansloven 2014,

viderefører

§ 11 i lov nr. 316 af 31.

marts 2007 om udvikling af landdistrikterne,

hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller

den, ministeren bemyndiger hertil, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til

lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter

loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til regnskaber,

forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at

tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i

medfør af loven. Videreførelsen indebærer, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil forsat - uanset udløb af programperioden den 31. januar 2013 - under Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne har hjemmel til i 2014 at føre kontrol med de

virksomheder mv., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter

loven. I henhold til EU-lovgivningen er NaturErhvervsstyrelsen forpligtet til at kontrollere, at betingelserne

for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig af både nationale og EU-midler.

Tekstanmærkning nr. 163. ad 24.26.30, stk. 1, på finansloven 2014,

viderefører

§ 11 i lov nr. 1552 af 20.

december 2013 om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren,

hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug

Miljøministeriet har bemærket, at Naturstyrelsen har konstateret, at der den 20. december 2013 blev vedtaget en

bestemmelse, som skulle have været indmeldt i forbindelse med sidste års retssikkerhedsredegørelse, men ikke blev

det. Det drejer sig om

§ 33 i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om vandplanlægning, som viderefører § 51 i

miljøoplysningsloven (lbk nr. 932 af 24. september 2009).

Der er tale om, at reglerne for overvågning af

vandforekomster er flyttet fra miljøoplysningsloven til en ny lov om vandplanlægning. I forbindelse med at

bestemmelsen blev flyttet til lov om vandplanlægning, blev der tilføjet i bestemmelsen, at den af bestemmelsen

omfattede adgang til enhver ejendom for dels at foretage tekniske forarbejder og undersøgelser til forberedelse af

beslutninger, dels at gennemføre overvågning efter lovens § 31 eller regler udstedt i medfør heraf, skal varsles over for

ejeren eller brugeren af ejendommen mindst to uger i forvejen.

og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

har adgang til virksomheder mv., der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om

tilskud efter loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til

virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger og papirer mv., herunder også materiale, der opbevares i

elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i

medfør af loven. Videreførelsen indebærer, at ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,

ministeren bemyndiger hertil

- uanset udløb af programperioden den 31. januar 2013 - under Den

Europæiske Hav- og Fiskerifond forsat har hjemmel til i 2014 at føre kontrol, med de virksomheder mv.,

der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud. NaturErhvervstyrelsen er

efter EU-reglerne forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol med foranstaltninger, der medfinansieres

af EU, herunder sikre mod svig.

4.3. Bestemmelser, der udvider anvendelsesområdet for gældende bestemmelser

Der er i 2014 vedtaget fem bestemmelser, som har til formål at udvide

anvendelsesområdet for allerede gældende bestemmelser om forvaltningens adgang til at

foretage tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

§ 27 i lov nr. 401 af 28. april 2014 om lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og

kloakinstallationsområdet.

Der er tale om en ny hovedlov på autorisationsområdet, som trådte i kraft den 2.

juni 2014. Det følger af bestemmelsen, at Sikkerhedsstyrelsen har adgang til offentlige og private

ejendomme og lokaliteter uden retskendelse, hvis der er formodet risiko for farlige el- eller

gasinstallationer. I den forbindelse har Sikkerhedsstyrelsen adgang til ejendomme og lokaliteter, hvorfra

virksomheder omfattet af loven driver virksomhed. Sikkerhedsstyrelsen har tillige med samtykke fra den

berørte borger eller virksomhed adgang til andre offentlige og private ejendomme og lokaliteter. Politiet

yder om fornødent Sikkerhedsstyrelsen bistand. Med lovændringen er der sket en mindre udvidelse af

bestemmelsen i forhold til de tidligere gældende bestemmelser om adgang uden retskendelse. Udvidelsen

består i, at Sikkerhedsstyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt, har adgang til virksomhedens lokaler. Om det

skønnes nødvendigt at få adgang til virksomhedens lokaliteter, beror blandt andet på, om

Sikkerhedsstyrelsen kan få tilstrækkelige oplysninger om virksomheden på anden måde. Baggrunden for at

få udvidet adgangen til kontrolbesøg uden retskendelse er behovet for at kunne føre en effektiv kontrol med

de autoriserede og godkendte virksomheder.

§ 12 i lov nr.165 af 26. februar 2014 om letbane på Ring 3,

fastslår, at

§ 21 e i lov om jernbane

finder

anvendelse i forbindelse med projektering af letbanen på Ring 3. Bestemmelsen indebærer, at selskabet

Ring 3 Letbane I/S får samme beføjelser som en infrastrukturforvalter, dvs. at selskabet, hvis det skønnes

nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse får adgang til at foretage jordbunds-

undersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på at

foretage undersøgelser og projektering af letbanen på Ring. Desuden får Ring 3 Letbane I/S under samme

betingelser som ved andre undersøgelser ret til at få foretaget arkæologiske forundersøgelser i forbindelse

med projekteringen af letbanen på Ring 3.

§ 2 i lov nr. 719 af 25. juni 2014 om projektering af nyanlæg og hastighedsopgraderinger af en række

jernbanestrækninger på hovedbanen og regionalbanerne.

Bestemmelsen fastslår, at

§ 21 e i lov om

jernbane

finder anvendelse i forbindelse med projektering af en ny jernbanebane over Vestfyn og jernbane

over Vejle Fjord, således at Vejdirektoratet får samme beføjelser som en infrastrukturforvalter. Det betyder,

at Vejdirektoratet, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

får adgang til at foretage jord-bundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger og andre undersøgelser af

udendørs arealer med henblik på at foretage undersøgelser og projektering af en ny jernbanebane over

Vestfyn og jernbane over Vejle Fjord. Desuden får Vejdirektoratet under samme betingelser som ved de

andre undersøgelser ret til få foretaget arkæologiske forundersøgelser i forbindelse med forbindelse

projekteringen af en ny jernbanebane over Vestfyn og jernbane over Vejle Fjord. Bestemmelsen er indsat,

fordi Vejdirektoratet skal varetage nogle projekteringsopgaver på baneområdet, og fordi Vejdirektoratet i

modsætning til Banedanmark, som er infrastrukturforvalter, ikke kan anvende § 21 e i jernbaneloven uden

udtrykkelig lovhjemmel hertil.

§ 45 i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011,

er ved

§ 99 i lov nr. 1520

af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.,

blevet ændret. Ændringen indebærer, at vejmyndigheden har

adgang til at foretage arkæologiske forundersøgelser på en privat ejendom til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse. Ændringen indebærer endvidere, at undersøgelserne m.v. kan ske, hvis

det er nødvendigt i anledning af klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Adgangen til arkæologiske

forundersøgelser mv. er tidligere blevet hjemlet gennem konkrete anlægslove, men med ændringen i lov om

offentlige veje er der indført en generel hjemmel til at foretage sådanne undersøgelser til konkrete

anlægsprojekter mv.

§ 123 og 123 a i lov om social service er ved lov nr. 577 af 10. juni 2014

ændret således, at unge over 18 år,

der er anbragt på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i henhold til en strafferetlig

afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, er blevet omfattet af magtanvendelsesreglerne for børn og unge, så

det fremover f.eks. bliver muligt at anvende fysisk magt eller undersøge barnets eller den unges person og

opholdsrum. Med ændringen bliver der adgang for anbringelsesstedets personale til fx at kunne gribe ind

over for en ung over 18 år, i tilfælde hvor den pågældende er til fare for sig selv eller andre, eller hvor den

unges opførsel er uansvarlig i forhold til fællesskabet på opholdsstedet.

4.4. Hjemler, der ophæver gældende bestemmelser

Der er i 2014 ikke vedtaget hjemler hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til at

foretage tvangsindgreb ophæves.

4.5. Nye hjemler, der giver offentlige myndigheder adgang til at foretage

tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven

Der er i 2014 vedtaget i alt én bestemmelse, som giver den offentlige forvaltning en

egentlig ny adgang til at foretage tvangsindgreb, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Det drejer sig om følgende bestemmelse:

§ 6 i lov nr. 1519 af 27. december 2014 om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund

indebærer, at

Vejdirektoratet eller den, som transportministeren bemyndiger hertil, har adgang uden retskendelse til

privat ejendom med henblik på at få foretaget de arkæologiske forundersøgelser, der er nødvendige for

anlægsarbejdet. Dette kræver dog, at det skønnes nødvendigt, og at det sker mod behørig legitimation.

Bestemmelsen vedrører kun retten til at gennemføre forundersøgelse samt og varslingen heraf – selve

gennemførelsen af undersøgelsen sker efter museumsloven.

5. Sammenfatning

Samlet set er det på baggrund af de foreliggende oplysninger Justitsministeriets

opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at retssikkerhedsloven generelt har givet

anledning til væsentlige problemer i praksis i 2013, hverken i forhold til de virksomheder

mv., hvor der udføres kontrolbesøg, eller i forhold til myndighedernes tilrettelæggelse og

udførelse af kontrolbesøg mv.

I 2014 er der vedtaget i alt 10 bestemmelser vedrørende forvaltningens adgang til at

gennemføre tvangsindgreb omfattet af retssikkerhedsloven. Én af disse bestemmelser

giver forvaltningen en egentlig ny adgang til at gennemføre tvangsindgreb, fem af

bestemmelserne har haft til formål at udvide anvendelsesområdet for allerede gældende

bestemmelser om adgang til tvangsindgreb, fire bestemmelser har i det væsentlige

karakter af en videreførelse af en tidligere bestemmelse, mens der ikke er indført

bestemmelser, hvorved forvaltningsmyndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb

ophæves.

Justitsministeriet vil fortsat med udgangspunkt i princippet i grundlovens § 72 om

boligens ukrænkelighed i forbindelse med den lovtekniske gennemgang af andre

ministeriers lovforslag tilstræbe, at der ikke unødigt medtages bestemmelser, der gør det

muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom.