Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 165
Offentligt
1494712_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. februar 2015
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-731-0042
1471542
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven
(Udtagelse af blodprøve)
§1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 792 e, stk. 3,
indsættes efter 2. pkt.:
”Lægen kan delegere udtagelse af blodprøve uden magtanvendelse til en
medhjælp.”
2.
I
§ 792 e, stk. 3, 3. pkt.,
der bliver 4. pkt., indsættes efter ”udtages”:
”uden magtanvendelse”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Gældende ret
3. Lovforslagets udformning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte, at udtagelse af en blodprøve
efter retsplejelovens regler om legemsindgreb kan foretages af en
medhjælp, som en læge har delegeret opgaven til.
2. Gældende ret
2.1.
Som led i efterforskningen af et strafbart forhold kan der efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 72 under nærmere angivne betingelser foretages
legemsindgreb. Legemsindgreb opdeles i legemsbesigtelse (besigtelse af
legemets ydre, optagelse af fotografier og fingeraftryk mv.) og
legemsundersøgelse (nærmere undersøgelse af legemet, herunder af dets
hulrum, udtagelse af spyt- eller blodprøver mv.).
Afgørelse om bl.a. udtagelse af blodprøve af en sigtet træffes af politiet, jf.
retsplejelovens § 792 c, stk. 1. Blodprøve af en person, der ikke er sigtet,
kan kun udtages med den pågældendes samtykke og er i så fald ikke
omfattet af retsplejelovens regler om legemsindgreb, jf. retsplejelovens
§ 792 d.
Legemsundersøgelse, herunder udtagelse af blodprøve, må kun foretages
under medvirken af en læge, jf. retsplejelovens § 792 e, stk. 3, 1. pkt.
Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
herved forbundne smerte og risiko samt den undersøgte persons tilstand er
lægeligt forsvarlig, jf. retsplejelovens § 792, stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til § 792 e, stk. 3, at bestemmelsen kun
indebærer, at legemsundersøgelse skal foretages
under medvirken
af en
læge. Hvorvidt lægen skal udføre selve indgrebet, eller dette kan foretages
af andet sundhedspersonale under lægens tilsyn og på dennes ansvar, er
ikke reguleret i bestemmelsen, men må afhænge af en vurdering af
indgrebets art og karakter (Folketingstidende 1988-89, tillæg A, spalte
2251).
2.2.
En læge skal i sit virke agere i overensstemmelse med
sundhedslovgivningen. Det gælder også ved en læges medvirken til
legemsundersøgelse, herunder udtagelse af blodprøve, i medfør af
retsplejeloven.
Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed (autorisationsloven) indeholder regler bl.a. om autorisation af
læger og om virksomhed, som er forbeholdt læger.
Efter autorisationslovens § 74, stk. 2, må en person, der ikke har
autorisation som læge, bl.a. ikke foretage operative indgreb. Til operative
indgreb henregnes bl.a. udtagelse af blodprøve, fordi en udtagelse af
blodprøve indebærer, at huden gennembrydes.
Af sundhedslovgivningens bestemmelser om lægers pligt til at udvise
omhu og samvittighedsfuldhed udledes, at læger kan anvende den
medhjælp, som konkret skønnes egnet. Sundhedsstyrelsen har i medfør af
autorisationslovens § 18 fastsat nærmere regler om benyttelse af
medhjælp, jf. bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om
autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af
forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Sundhedsstyrelsen har endvidere i
tilknytning til autorisationslovens § 17 om pligt til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed og til den nævnte bekendtgørelse udstedt vejledning
nr. 115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners
benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig
virksomhed).
Efter bekendtgørelsen kan en læge med visse undtagelser delegere
forbeholdt lægevirksomhed til en medhjælp. Lægen skal sikre sig, at
medhjælpen er kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre
3
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
opgaven, og skal i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælpens
udførelse af virksomheden.
Adgangen til at delegere lægevirksomhed til en medhjælp omfatter bl.a.
udtagelse af blodprøver.
En læge kan således – både generelt og konkret – delegere udtagelse af
blodprøver til en medhjælp, der er kvalificeret hertil og har modtaget
instruktion heri, idet lægen tillige i fornødent omfang skal føre tilsyn med
medhjælpens udførelse af opgaven.
2.3.
Blodprøverudtagning i medfør af retsplejeloven foretages i dag i
praksis af læger. Politikredsene har forskellig praksis for anvendelse af
læger til blodprøvetagning. Dette gælder såvel på tværs af politikredse som
indenfor den enkelte kreds. Den konkrete praksis varierer i forhold til,
hvem der tager blodprøven, og blodprøver tages i dag således både af
privatpraktiserende læger, vagtlæger og hospitalslæger. Endvidere varierer
praksis i forhold til, hvor blodprøven tages. Blodprøver udtages i dag enten
på politistation, hospital, akutmodtagelse, hos vagtlæge, i privat
lægepraksis eller på gerningsstedet. Hvilken fremgangsmåde der anvendes
i det enkelte tilfælde, afhænger navnlig af tidspunktet på døgnet og
geografiske forhold, samt hvilke aftaler politikredsen har indgået med
lægerne i området.
3. Lovforslagets udformning
Udtagelse af blodprøve er et efterforskningsmiddel, som navnlig er
relevant i forbindelse med mistanke om overtrædelse af færdselslovens §
53 om spirituskørsel og § 54 om kørsel under påvirkning af
bevidsthedspåvirkende stoffer mv. Udtagelse af blodprøve kan dog også
være et relevant efterforskningsmiddel i andre sager.
Behovet for at udtage en blodprøve kan opstå på alle tider af døgnet og
overalt i landet. Der er derfor behov for et stående beredskab af personer,
som efter politiets anmodning kan udtage en blodprøve, når politiet i
medfør af retsplejelovens regler har besluttet, at der skal udtages en
blodprøve.
I dag udtages blodprøver i medfør af retsplejeloven i praksis af en læge
enten i lægens egen praksis/vagtlægepraksis, på hospital eller
akutmodtagelse eller efter tilkaldelse af lægen til politistation eller
4
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
gerningssted. I de tilfælde, hvor blodprøven udtages i lægepraksis eller
vagtlægepraksis eller på hospital eller akutmodtagelse, er det nødvendigt,
at politiet kører sigtede til prøveudtagningsstedet, og i nogle tilfælde kan
der være ventetid på at få udtaget blodprøven.
Selv om sundhedslovgivningen giver mulighed for det, anvender læger
således i dag i praksis ikke medhjælp til udtagelse af blodprøver i medfør
af retsplejeloven.
Det vurderes, at en anvendelse af muligheden for at delegere udtagelse af
blodprøver til en medhjælp vil give en større frihed i tilrettelæggelsen af
politiets arbejde og dermed potentielt spare tid, som i dag bruges på at køre
til og fra prøveudtagningsstedet eller på at vente på, at en læge kommer til
stede for at udtage en blodprøve. Det vurderes endvidere, at en anvendelse
af muligheden for at delegere udtagelse af blodprøver til en medhjælp vil
kunne føre til lavere udgifter til udtagelse af blodprøver, fordi udgiften pr.
udtaget blodprøve må forventes at blive lavere, hvis en andel af
blodprøverne udtages af andre faggrupper end læger.
Det er efter retsplejeloven i dag et krav, at en blodprøve udtages ”under
medvirken af en læge”. Det ligger fast, at en blodprøve kan udtages af en
anden person efter delegation fra en læge, men det fremgår ikke klart af
lovens formulering eller af forarbejderne, om lægen i givet fald skal være
til stede i forbindelse med udtagelsen af blodprøven, eller om det er
tilstrækkeligt, at udtagelsen af blodprøven i overensstemmelse med
sundhedslovgivningen sker på lægens ansvar og under fornøden
instruktion og tilsyn fra lægens side.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør retsplejeloven ikke indskrænke de
muligheder, der efter sundhedslovgivningen er, for at en læge delegerer
udtagelse af en blodprøve til en medhjælp, når den, som skal have udtaget
en blodprøve, ikke fysisk modsætter sig udtagelsen af blodprøven.
Bortset fra tilfælde, hvor udtagelsen af blodprøven gennemføres ved fysisk
magtanvendelse, er der således efter Justitsministeriets opfattelse ikke
grundlag for i retsplejeloven at stille strengere krav til lægelig medvirken
end efter sundhedslovgivningen.
De betingelser med hensyn til instruktion og tilsyn mv., som
sundhedslovgivningen stiller for en læges delegation af udtagelse af
blodprøver, er således efter Justitsministeriets opfattelse fuldt
5
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
tilstrækkelige til at sikre, ikke alene at blodprøveudtagningen i givet fald
sker sundhedsmæssigt forsvarligt, men også at blodprøven udtages på en
sådan faglig kompetent måde, at blodprøven i givet fald vil kunne
anvendes som bevis i en straffesag.
Det foreslås på denne baggrund præciseret i retsplejeloven, at den læge,
der medvirker ved udtagelse af en blodprøve, kan delegere udtagelsen af
blodprøven til en medhjælp.
Heri ligger, at delegation af udtagelsen af en blodprøve kan ske i det
omfang og på de betingelser, som fremgår af sundhedslovgivningen.
Hvis den, der skal have udtaget en blodprøve, fysisk modsætter sig
blodprøveudtagningen, og der derfor opstår spørgsmål om at gennemføre
blodprøveudtagningen ved magtanvendelse, skal den læge, der efter § 792
e, stk. 3, 1. pkt., medvirker ved udtagelsen af blodprøven, konkret vurdere,
om indgrebets gennemførelse er lægeligt forsvarlig, jf. retsplejelovens
§ 792 e, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret). Det foreslås, at
blodprøven i denne situation ikke skal kunne udtages af en medhjælp i
kraft af en generel delegation fra en læge, idet lægen i givet fald personligt
skal vurdere, om udtagelse af blodprøven ved magtanvendelse i den
konkrete situation vil være lægeligt forsvarlig. Hvis lægen i en sådan
situation konkret finder det forsvarligt, vil lægen imidlertid fortsat kunne
anvende medhjælp til selve udtagelsen af blodprøven. Det foreslås i
tilknytning hertil at lovfæste, at tilsvarende gør sig gældende ved udtagelse
af spytprøve efter retsplejelovens § 792 e, stk. 3, 3. pkt., der bliver 4. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (ændring af retsplejelovens
§ 792 e, stk. 3).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at en anvendelse af muligheden for at delegere udtagelse af
blodprøver til en medhjælp vil kunne føre til lavere udgifter for politiet,
idet udgiften pr. udtaget blodprøve må forventes at blive lavere, hvis en
andel af blodprøverne udtages af andre faggrupper end læger. Herudover
vil anvendelse af muligheden for at delegere udtagelse af blodprøver til en
medhjælp kunne give større frihed i tilrettelæggelsen af politiets arbejde og
skabe mulighed for i videre omfang at konkurrenceudsætte området for
blodprøveudtagning. Lovforslaget vil således samlet set kunne medføre
mindreudgifter for politiet.
6
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har umiddelbart ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at lovforslaget vil
kunne medføre, at blodprøveudtagning i medfør af retsplejeloven i videre
omfang konkurrenceudsættes, og at en del af blodprøveudtagningen
fremover delegeres til andre faggrupper end læger.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. februar 2015 til den 6.
marts 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitiet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningenm, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Bioanalytikere,
Dansk Laborant-Forening, Dansk Paramedicinsk Selskab, Dansk
Sygeplejeråd, Foreningen af Danske Lægestuderende, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Amnesty International, Danske Regioner, Det
Kriminalpræventive Råd, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL,
Lægeforeningen, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
10. Sammenfattende skema
7
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
1494712_0008.png
Positive konse-
Negative konsekven-
kvenser/mindre-
ser/merudgifter
udgifter
Økonomiske konsekven- Mulighed
for Ingen
ser for stat, kommuner
mindreudgifter hos
og regioner
politiet.
Administrative konse-
Mulighed for mere Ingen
kvenser for stat, kommu- effektiv
ner og regioner
tilrettelæggelse af
politiets arbejde.
Økonomiske
Ingen
Ingen
konsekvenser for
Administrative konse-
Ingen
Ingen
erhvervslivet
kvenser for
Miljømæssige
Ingen
Ingen
erhvervslivet
konsekvenser
Administrative
Ingen
Ingen
konsekvenser for
Forholdet
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
bogene til EU-retten
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Retsplejeloven)
Til nr. 1 og 2 (retsplejelovens § 792 e, stk. 3)
Det fremgår af retsplejelovens § 792 e, stk. 3, 1. og 2. pkt., at
legemsundersøgelse (herunder udtagelse af spyt- eller blodprøve) kun må
foretages under medvirken af en læge, og at lægen tager stilling til, om
indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte
og risiko samt den undersøgte persons tilstand er lægeligt forsvarlig.
Spytprøve kan dog udtages uden medvirken af en læge, jf. § 792 e, stk. 3,
3. pkt.
Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 792 e, stk. 3, om, at lægen kan
delegere udtagelse af blodprøve uden magtanvendelse til en medhjælp.
Med forslaget præciseres det, at en læge, der efter § 792 e, stk. 3,
medvirker til udtagelse af en blodprøve, kan delegere udtagelsen af
8
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
blodprøven til en medhjælp i det omfang og på de betingelser, som
fremgår af sundhedslovgivningen.
I det omfang sundhedslovgivningen giver mulighed for det, kan lægen
således også give en medhjælp en generel bemyndigelse til udtagelse af
blodprøver. Det er efter sundhedslovgivningen en forudsætning, at
medhjælpen er kvalificeret til opgaven og har modtaget instruktion heri, og
lægen skal endvidere i fornødent omfang føre tilsyn med medhjælpens
udførelse af opgaven. Det vil kunne indgå i lægens generelle instruktion til
en medhjælp, at medhjælpen i nærmere angivne tilfælde i givet fald ikke
skal udtage blodprøven på egen hånd, men først skal kontakte eller
eventuelt tilkalde lægen.
Den foreslåede præcisering af lægens adgang til at delegere udtagelse af
blodprøve til en medhjælp omfatter udtagelse af blodprøve uden
magtanvendelse. Det betyder, at hvis den, der skal have udtaget en
blodprøve, fysisk modsætter sig blodprøveudtagningen, og det derfor
bliver nødvendigt at gennemføre blodprøveudtagningen ved
magtanvendelse, skal den læge, der medvirker ved udtagelsen af
blodprøven, konkret vurdere, om indgrebets gennemførelse er lægeligt
forsvarlig, jf. § 792 e, stk. 3, 2. pkt. (som ikke foreslås ændret). I denne
situation kan blodprøven således ikke udtages af en medhjælp i kraft af en
generel delegation fra en læge, idet lægen i givet fald personligt skal
vurdere, om udtagelse af blodprøven ved magtanvendelse i den konkrete
situation vil være lægeligt forsvarlig. Hvis lægen i en sådan situation
konkret finder det forsvarligt, vil lægen imidlertid fortsat kunne anvende
medhjælp til selve udtagelsen af blodprøven.
Det foreslås endvidere at lovfæste i § 792 e, stk. 3, 3. pkt. (som bliver 4.
pkt.), at adgangen efter denne bestemmelse til at udtage spytprøve uden
medvirken af en læge gælder udtagelse af spytprøve uden magtanvendelse.
Forslaget skal ses i lyset af, at den foreslåede præcisering af adgangen for
en læge til at delegere udtagelse af blodprøve til en medhjælp tilsvarende
gælder udtagelse af blodprøve uden magtanvendelsen.
Der er med denne del af lovforslaget tale om en lovfæstelse af gældende
ret, da det er forudsat i forarbejderne til det gældende § 792 e, stk. 3, 3.
pkt., at politiet ikke gennemtvinger spytprøver ved mekanisk tvang, men i
givet fald i stedet rekvirerer en læge med henblik på udtagelse af
blodprøve (jf. Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side
498 og 503).
9
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
(Ikrafttræden)
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Loven finder anvendelse på udtagelse af blodprøve, der sker efter lovens
ikrafttræden.
Til § 3
(Territorial gyldighed)
Bestemmelsen angår lovens territoriale gyldighed. Det foreslås, at loven
ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
10
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
1494712_0011.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse
nr.
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9.
december 2014, foretages følgende
ændring:
§ 792 e.
Legemsindgreb må ikke
foretages, såfremt det efter
indgrebets formål, sagens
betydning og den krænkelse og det
ubehag, som indgrebet må antages
at forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 2.
Legemsindgreb skal
foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader. Det skal
herved bl.a. så vidt muligt
iagttages, at et indgreb, der ellers
kan føles krænkende for
blufærdigheden, kun foretages af
personer af samme køn som den
undersøgte eller af
sundhedspersonale. Kræver et
sådant indgreb afklædning, må det
så vidt muligt kun overværes af
personer af samme køn som den
undersøgte eller af
sundhedspersonale.
Stk. 3.
Legemsundersøgelse, jf.
§ 792, stk. 1, nr. 2, må kun
foretages under medvirken af en
læge. Lægen tager stilling til, om
indgrebets gennemførelse under
hensyn til den hermed forbundne
smerte og risiko samt den
undersøgte persons tilstand er
lægeligt forsvarlig. Spytprøve i
medfør af § 792 b, stk. 1, kan
udtages uden medvirken af en læge.
1.
I
§ 792 e, stk. 3,
indsættes efter 2.
pkt.:
”Lægen kan delegere udtagelse af
blodprøve uden magtanvendelse til
en medhjælp.”
2.
I
§ 792 e, stk. 3, 3. pkt.,
der
bliver 4. pkt., indsættes efter
”udtages”: ”uden magtanvendelse”.
§2
Loven træder i kraft den 1. juli
2015.
§3
11
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 165: Lovudkast til forslag om ændring af retsplejeloven (Udtagelse af blodprøve), fra justitsministeren
1494712_0012.png
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
12