Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 154
Offentligt
Hej
Jeg har sendt følgende spørgsmål til Justits Ministeriet.
”Hej
Jeg står i en helt ny situation, jeg skal på værksted med min bil i februar måned, og risikere nu at den
mekaniker der laver min bil, kører for hurtigt i den under prøvekørslen. Det har hidtil ikke været mit ansvar,
men det er det nu.
Hvordan skal jeg forholde mig til dette?
Har I en godkendt formular, jeg kan bruge til at overdrage ansvaret for evt. fartbøder, værkstedet måtte
pådrage mig / min bil under værkstedsbesøget, som er accepteret af politiet og domstolene.”
Jeg vil gerne vide, hvordan jeg sikre, at jeg ikke bliver ansvarlig for at betale, en fartbøde fra en fotofælde /
AKT, såfremt min bil har været på værksted eller til periodisk syn.
Ifølge JM findes der pt. Ikke inden for nuværende lovgivning, mulighed for at overdrage ansvaret sammen
med bilen, hvilket betyder, at jeg i fremtiden må påtage mig ansvaret for anden mands evt.
hastighedsovertrædelser, såfremt denne overskridelse er under 30 %.
Jeg kan selvfølgeligt undlade at få repareret min bil, hvilket jeg ikke finder som den bedste og sikreste
løsning, men når det lovpligtige periodesyn kommer, er jeg chanceløs, her kan jeg ikke nægte synsmanden
at køre min bil, hvorfor jeg her, ufrivilligt er tvunget til at påtage mig ansvaret for en andens handlinger,
tilmed en som jeg ved lov er tvunget til at lade køre min bil.
Hvordan skal jeg forholde mig til denne problemstilling. Jeg føler mig pt. nødsaget til at meddele
trafikstyrelsen, at med den gældende lovgivning, kan jeg ikke lade min bil gennemføre det lovpligtige syn.
Samt jeg kan ikke sikre, at min bil er i forsvarlig og lovlig stand.
Jeg ser frem til at få en skriftlig afklaring på, hvordan jeg skal forholde mig til situationen.
Med venlig hilsen
Michael Funch
Violvej 35
3650 Ølstykke