Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 146
Offentligt
1488286_0001.png
Til Retsudvalgets medlemmer
KL's kommentarer til de igangværende forhandlinger om
den generelle forordning for databeskyttelse
Kære medlemmer af Retsudvalget
På Retsudvalgets møde torsdag den 22. januar 2015 er der dagsordenssat
møde med justitsministeren angående kommende og aktuelle EU-sager. I
den forbindelse ønsker KL at komme med nogle bemærkninger til den
aktuelle sag om Rådets forhandling om EU-Kommissionens forslag til den
generelle forordning for databeskyttelse.
KL har siden Kommissionens offentliggørelse af forslag til den generelle
forordning for databeskyttelse i 2012 fulgt sagen tæt, da forordningen vil få
store konsekvenser for kommunerne både som myndighed og som
arbejdsgiver.
KL mener, at en revision af det nuværende persondatadirektiv fra 1995 bør
ske på en sådan måde, at der sikres holdbare juridiske løsninger på et yderst
komplekst lovområde. Derfor finder KL det yderst vigtigt, at Ministerrådet
tager den tid, det tager at lave en lovgivning, som er gennemtænkt, og som
ikke er en hurtig reaktion på enkeltsager.
Danmark har været beskyldt for at være fodslæbende i Ministerrådet, fordi
man har ønsket et juridisk godt håndværk. KL vil gerne gøre opmærksom
på, at det ikke kun er Danmark, som finder sagen juridisk kompleks. Også
lande som fx Frankrig og Tyskland finder det vigtigt at sikre kvalitet i
lovgivningen og ønsker derfor heller ikke at jage en lovgivning igennem.
I den forbindelse ønsker KL også at pege på, at der er en række
kommercielle interesser, som klart ser en fordel ved hurtigst muligt at få
forordningen på plads.
Den 21. januar 2015
Sags ID: PRJ-2012-00057
Dok.ID: 1965052
[email protected]
Direkte
Mobil 3043 8254
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1/2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488286_0002.png
Efter KL’s opfattelse er dette ikke til gavn for hverken borgernes
datasikkerhed eller kommunernes muligheder for at levere bedre og mere
omkostningseffektiv service til borgerne.
Som eksempel kan nævnes, at forordningsforslaget opererer med at stille
krav om, at it-systemerne skal tilpasses, sådan at behandling af persondata
skal ske efter principperne om "privacy by design" og "privacy by default".
Desuagtet at det endnu ikke har været muligt at få skabt klarhed om, hvad
principperne reelt indebærer - herunder på hvilken måde principperne
adskiller sig fra de krav til databehandling, som allerede gælder i dag efter
persondatadirektivets behandlingsregler.
KL ser frem til, at forhandlingerne om det kommende regelgrundlag lander
på en måde, som sikrer kommunernes mulighed for at effektivisere, levere
god service til borgerne samt sikre datasikkerheden.
For mere information kontakt venligst chefkonsulent Annemette Frost
([email protected]) eller chefkonsulent Pernille Jørgensen ([email protected]).
Med venlig hilsen
Karsten Thystrup
Pia Færch
2