Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 142
Offentligt
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, dansk version
af ”Concluding observations” fra FN’s handicapkomité, 18. december 2014
Afsluttende bemærkninger om Danmarks første beretning
De afsluttende bemærkninger er vedtaget af FN’s handicapkomité (”komité”) på dens tolvte
samling den 15. september-3. oktober 2014.
I.
Indledning
Komitéen har på sit møde nr. 155 og 156, der blev afholdt hhv. den 23.
og 24. september 2014, behandlet Danmarks første beretning
(CRPD/C/DNK/1) og vedtaget følgende afsluttende bemærkninger på møde
nr. 169 den 2. oktober 2014.
1.
Komitéen sætter pris på at modtage Danmarks første beretning, som
indeholder oplysninger om Danmark og om de selvstyrende områder inden
for det danske rigsfællesskab, dvs. Færøerne og Grønland, der er udarbejdet
i overensstemmelse med komitéens retningslinjer for indberetninger, og
takker deltagerstaten for dens skriftlige svar (CRPD/C/DNK/Q/1/Till.1) på
Komitéens spørgsmål.
2.
Komitéen påskønner den frugtbare dialog med deltagerstatens
delegation under behandlingen af beretningen og roser deltagerstaten for at
have sendt en så stærk delegation, som omfattede mange repræsentanter for
relevante ministerier samt repræsentanter for ministerier på Færøerne og i
Grønland, og som er ansvarlig for gennemførelsen af Konventionen om
Rettigheder for Personer med Handicap (”konventionen”).
3.
II.
Positive aspekter
Komitéen roser deltagerstaten for dens bestræbelser i forbindelse med
at gennemgå og ændre sin lovgivning, navnlig vedtagelsen af bekendtgørelse
af lov om social service nr. 1093 af 5. september 2013, bekendtgørelse af lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. nr. 727 af 2009 og lov nr.
31 af 2005 om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, samt
ændringen i 2013 af lov om uddannelsen til studentereksamen
(gymnasieloven), som har til formål at integrere personer med autisme.
Komitéen roser Færøernes Landsstyre for at have vedtaget lov mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som følge af handicap, som trådte i
kraft i maj 2011.
4.
Komitéen roser endvidere deltagerstaten for i maj 2014 at have
igangsat en række programmer om rettigheder for personer med handicap,
bl.a. handlingsplanen for mennesker med psykiske handicap, og for at øge
de ressourcer, der er til rådighed på dette område.
5.
Komitéen roser deltagerstaten for at have opnået en række resultater.
Den glæder sig over, at dansk tegnsprog er blevet anerkendt som et officielt
sprog, da dette er et afgørende skridt i retning af fuld anerkendelse af
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rettigheder for personer med handicap i deltagerstaten. Komitéen har også
noteret sig, at deltagerstaten har etableret et koordineringsorgan - det
tværministerielle embedsmandsudvalg - som har til opgave at gennemføre
konventionen inden for de sektorfaglige områder med Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold som koordinerende myndighed.
Komitéen roser endvidere deltagerstaten for at spille en rolle som forbillede
inden for international udviklingsbistand og for at lade et handicappolitisk
perspektiv indgå heri. Komitéen roser Grønlands Landsstyre
(Naalakkersuisut) for at have påbegyndt oprettelsen af et landsdækkende
handicapcenter i Sisimiut, Grønland.
Komitéen sætter pris på deltagerstatens tiltrædelse af den valgfri
protokol til konventionen om Rettigheder for Personer med Handicap, med
et territorialt forbehold for Grønland, den 23. september 2014.
7.
II.
A.
Primære problemområder og anbefalinger
Generelle principper og forpligtelser (artikel 1-4)
Komitéen er betænkelig ved, at Danmarks Handicappolitiske
Handlingsplan 2013 ikke dækker alle rettigheder og væsentlige områder
bredt i henhold til konventionen, og at handlingsplanen fortsat er relativt
overordnet.
8.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten gennemgår den nationale
Handicappolitiske Handlingsplan for at sikre fuld dækning af alle
rettigheder og væsentlige områder i henhold til konventionen, og at
deltagerstaten i denne henseende fastsætter konkrete målsætninger,
målbare mål, passende budgetter og indikatorer, således at der er
mulighed for at vurdere fremskridt i gennemførelsen af regeringens
handicappolitik.
9.
Komitéen er betænkelig ved de manglende handicappolitiske
handlingsplaner for Færøerne og Grønland, og i særdeleshed ved den
manglende støtte til organisationer af personer med handicap i Grønland, så
de kan indgå i et samarbejde med regeringen om konventionens
gennemførelse.
10.
Komitéen anbefaler, at Færøernes Landsstyre og Grønlands
Landsstyre vedtager målrettede handicappolitiske handlingsplaner til
effektivt at gennemføre konventionen. Komitéen anbefaler ligeledes, at
Grønlands Landsstyre støtter arbejdet i organisationer af personer med
handicap til at sikre deres effektive deltagelse i høringer om og
gennemførelse af konventionen.
11.
Komitéen er betænkelig ved, at konventionen ikke er udtrykkeligt
inkorporeret i lovgivningen i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
Komitéen er desuden betænkelig ved den manglende information om
konventionens anvendelse af deltagerstatens domstole og myndigheder.
Komitéen har med bekymring noteret sig, at ansatte i statslige, regionale og
12.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kommunale myndigheder ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på deres
forpligtelse til at fremme konventionens gennemførelse.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at konventionen
inkorporeres i den nationale lovgivning, således at den bliver en
bestanddel af gældende ret i Danmark, på Færøerne og i Grønland.
Komitéen anbefaler også, at deltagerstaten træffer foranstaltninger til
at fremme domstolenes og myndighedernes direkte anvendelse af
konventionen og til at etablere uddannelser med henblik på at lette den
aktive anvendelse og gennemførelse af konventionen af de ansatte i
statslige, regionale og kommunale myndigheder i alle dele af Kongeriget
Danmark, herunder ved at yde rådgivning til kommunerne om
gennemførelsen af de respektive love om social service under
overholdelse af konventionens bestemmelser.
13.
B.
Specifikke rettigheder (artikel 5-30)
Lighed og ikke-diskrimination (artikel 5)
Komitéen har noteret sig oprettelsen af regeringens anti-
diskriminationsenhed, der har til opgave at overvåge og forhindre
diskrimination mod personer med handicap; Komitéen er dog betænkelig
ved, at deltagerstaten mangler generel anti-diskriminationslovgivning, der
ville give beskyttelse mod diskrimination på grund af handicap uden for
arbejdsmarkedet. Komitéen er også betænkelig ved de manglende retsmidler
for personer med handicap, hvis rettigheder i henhold til konventionen er
blevet overtrådt, og er betænkelig ved, at der ikke foreligger nogen
oplysninger herom.
14.
Komitéen opfordrer indtrængende regeringerne i Danmark, på
Færøerne og i Grønland til at vedtage ny generel, tværgående
lovgivning mod diskrimination, som udvider beskyttelsen til at gælde
uden for arbejdsmarkedet og bekræfte, at manglende rimelig tilpasning
er at betragte som en form for diskrimination på grund af handicap.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten tager skridt til at sikre, at rimelig
tilpasning tilvejebringes inden for alle samfundets områder uden
undtagelse, at deltagerstaten sikrer effektive retsmidler til personer
med handicap, herunder mulighed for at indgive klager over
diskrimination på grund af handicap til Ligebehandlingsnævnet, og at
deltagerstaten fremmer bedre kendskab til konventionen blandt
rettighedshaverne.
15.
Komitéen er betænkelig ved manglen på opdelte data om tilfælde af
mangesidet og sammensat diskrimination og ved de utilstrækkelige
foranstaltninger til behandling af tilfælde af sammensat diskrimination - for
eksempel handicap kombineret med køn eller etnisk oprindelse - som kræver
mere udvikling.
16.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten indsamler og formidler
opdelte data om tilfælde af mangesidet og sammensat diskrimination, og
17.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at deltagerstaten vedtager effektive og konkrete foranstaltninger til at
forhindre disse former for diskrimination, herunder bl.a. ved at tillade
klager over diskrimination af flere årsager, fastsætte højere
erstatningsbeløb til ofrene og indføre højere straffe for
gerningsmændene.
Kvinder med handicap (artikel 6)
Komitéen er betænkelig ved, at ligestillingsloven ikke specifikt
omhandler kvinder og piger med handicap. Komitéen er også betænkelig
ved, at deltagerstaten ikke har igangsat konkrete initiativer rettet mod
kvinder og piger med handicap i uddannelsessystemet, og ej heller har
truffet konkrete foranstaltninger, som gør det muligt for kvinder med
handicap at opnå eller fastholde beskæftigelse.
18.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at
køns- og
handicapaspektet indgår i statens love, politikker og sektorbestemte
ydelser samt i gennemførelsen og evalueringen heraf. Komitéen
anbefaler også, at deltagerstaten træffer foranstaltninger til at øge
mulighederne for tilstrækkelig uddannelse og beskæftigelse for kvinder
og piger med handicap.
19.
Børn med handicap (artikel 7)
Komitéen er betænkelig ved, at børn, som er indlagt på psykiatriske
hospitaler ifølge Børnerådet kan udsættes for tvangsbehandling.
20.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten afskaffer tvangsindlæggelse
og -behandling af børn på psykiatriske hospitaler og giver passende
muligheder for at yde information og rådgivning og dermed sikre, at
alle børn med handicap får den støtte, de har brug for til at udtrykke
deres synspunkter.
21.
Bevidstgørelse (artikel 8)
Komitéen er betænkelig ved beretningerne om udbredte fordomme
blandt den almindelige befolkning i forhold til forskellige former for
handicap, der negativt påvirker personer med handicaps evne til at nyde
rettigheder på lige fod med andre, bl.a. på beskæftigelsesområdet.
22.
Komitéen opfordrer deltagerstaten til at udarbejde og vedtage en
strategi med konkrete og målbare mål i samråd med organisationer af
personer med handicap, at øge bevidstheden i hele samfundet - i den
brede offentlighed, i den offentlige og private sektor og blandt personer
med handicap selv - for at fremme et positivt billede af personer med
handicap og kendskab til deres rettigheder.
23.
Komitéen har med bekymring noteret sig den begrænsede information
om bevidstheden om indholdet i konventionen blandt offentligt ansatte og
private aktører, herunder begreberne rimelig tilpasning og diskrimination på
grund af handicap.
24.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten forpligter sig til løbende at
evaluere kampagner og andre former for uddannelse i samarbejde med
organisationer af personer med handicap, således at offentligt ansatte
og private aktører kan videreudvikle deres kendskab til de rettigheder
og forpligtelser, der følger af konventionen, navnlig med hensyn til
rimelig tilpasning.
25.
Tilgængelighed (artikel 9)
Komitéen er betænkelig ved manglen af omfattende foranstaltninger
til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de
fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og
kommunikation og de øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for eller gives
til offentligheden, både i byområder og i landdistrikter. Komitéen har også
med bekymring noteret sig den manglende systematiske overholdelse af
Bygningsreglementet og den begrænsede adgang til transport. Endvidere har
komitéen med bekymring noteret sig, at oplysninger om offentlige
hjemmesider ikke er systematisk offentliggjort i tilgængelige formater.
26.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten vedtager en omfattende
plan for at sikre, at alle personer med handicap har adgang til
faciliteter, information og tilbud, idet en sådan plan skal indeholde
konkrete målsætninger, tidsrammer, budgetter, sanktioner og
evaluering som uddybet i komitéens generelle bemærkninger nr. 2
(2014) om tilgængelighed. I denne henseende anbefaler komitéen, at
deltagerstaten: (a) tilbyder løbende undervisning i universelt design og
tilgængelighedsstandarder,
herunder
Bygningsreglementet,
for
relevante faggrupper og systematisk håndhæver sanktioner over for
dem, der undlader at gennemføre tilgængelighedsstandarder; (b) sikrer,
at private udbydere af offentlig transport og andre tilbud overholder
tilgængelighedskravene; og (c) vedtager regler om digital tilgængelighed
og adgang til informationsteknologi og kommunikation og fremmer
offentlige institutioners ansvar for at præsentere information og
kommunikation på deres hjemmesider i tilgængelige formater i
overensstemmelse med internationale standarder.
27.
Komitéen er betænkelig ved, at tv-programmer på den færøske public
service-kanal, KVF, kun har undertekster og/eller tegnsprogstolkes, hvis de
anses for at være af "væsentlig interesse og betydning for samfundet".
28.
Komitéen anmoder om, at Færøernes Landsstyre sikrer adgang
for både døve og hørehæmmede til alle tv-programmer, der sendes på
KVF.
29.
Risikosituationer og humanitære nødsituationer (artikel 11)
Komitéen er betænkelig ved manglen på oplysninger fra deltagerstaten
om inddragelse af personer med handicap og deres organisationer i
udarbejdelsen, gennemførelsen og evalueringen af Strategien for Danmarks
Humanitære Indsats 2010-2015, og er betænkelig ved, at der ikke findes
konkrete varslingssystemer eller protokoller, som kan give personer med
30.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handicap den nødvendige støtte og beskyttelse i tilfælde af risikosituationer
eller nødsituationer.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten tager skridt til at sikre, at
indsatsen for at begrænse katastroferisici i enhver henseende omfatter
personer med handicap, til at udvikle og realisere tilgængelige
varslingssystemer eller protokoller og til at organisere undervisning for
rednings- og udrykningspersonel, så de kan give personer med
handicap den nødvendige støtte og beskyttelse i tilfælde af risiko- eller
nødsituationer.
31.
Lighed for loven (artikel 12)
Komitéen har noteret sig, at værgemålsloven fortsat giver mulighed
for beslutningstagning gennem stedfortræder og dermed begrænser den
enkeltes udøvelse af sine rettigheder, bl.a. stemmeret, adgang til
retssystemet og samtykke til lægebehandling.
32.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten gennemgår værgemålsloven
og indarbejder støttet beslutningstagning i lovgivningen, som
respekterer personens rettigheder, vilje og præferencer i fuld
overensstemmelse med konventionens artikel 12, som omfatter den
enkeltes ret til at give og tilbagetrække informeret samtykke til
lægebehandling, have adgang til retssystemet, stemme, indgå ægteskab
og arbejde.
33.
Frihed og personlig sikkerhed (artikel 14)
Komitéen ser med bekymring på den sondring, deltagerstaten
foretager mellem straf og behandling, således at personer, der anses for
"uegnede til retsforfølgelse" på grund af deres funktionsnedsættelse, ikke
straffes men idømmes en behandlingsdom. Behandling er social kontrol og
bør erstattes af formelle strafferetlige sanktioner for lovovertrædere, som er
fundet skyldige i kriminalitet. Den anvendte fremgangsmåde ved
vurderingen af, om en person skal idømmes en behandlingsdom, er ikke i
overensstemmelse med de sikkerhedsforanstaltninger, som bør indgå i en
strafferetlig procedure, hvis den kan medføre, at en person pålægges en
sanktion. Idømmelse af en behandlingsdom er derfor uforenelig med
traktatens artikel 14.
34.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten vedtager en politik om at
igangsætte en strukturel gennemgang af de procedurer, der anvendes til
at sanktionere personer med handicap, når de begår kriminelle
handlinger.
Systemet
bør
overholde
de
generelle
sikkerhedsforanstaltninger og garantier for alle personer, der anklages
for en forbrydelse i det strafferetlige system, bl.a. uskyldsformodningen
og retten til forsvar og til en retfærdig rettergang.
35.
Komitéen er betænkelig ved, at psykiatriloven, i forhold til en person
med psykisk funktionsnedsættelse, giver mulighed for tvangsindlæggelse
eller tvangsbehandling på et hospital eller lignende mod personens vilje,
såfremt den pågældende skønnes at være til fare for sig selv eller andre,
36.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvilket svarer til frihedsberøvelse eller fratagelse af sikkerhed på grund af
handicap i strid med artikel 14 i konventionen.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten træffer alle nødvendige
foranstaltninger, herunder en revision af psykiatriloven, til at sikre, at
personer med handicap har ret til frihed og personlig sikkerhed.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at ingen frihedsberøves på
en institution på grund af faktisk eller formodet handicap.
37.
Frihed fra tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf (artikel 15)
Komitéen er dybt betænkelig ved antallet af tilfælde af
tvangsbehandling af personer, der er indlagt på psykiatriske institutioner, og
ved de anvendte metoder under tvangsbehandling og ufrivillig behandling af
personer med handicap på psykiatriske institutioner, i særdeleshed
anvendelse af remme eller bælter i mere end 48 timer, brug af kemisk
spændetrøje eller den angiveligt hyppige anvendelse af ufrivillig
elektrochokbehandling.
38.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ændrer sine love og
administrative bestemmelser med henblik på at afskaffe brug af fysiske,
kemiske og andre foranstaltninger uden samtykke over for personer
med psykosociale handicap i institutioner. Komitéen anbefaler navnlig,
at deltagerstaten sørger for undervisning i behandling i
overensstemmelse med konventionen til sundhedspersonale og
medarbejdere på plejeinstitutioner og andre lignende institutioner med
henblik på at undgå tortur og grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
39.
Frihed for udnyttelse, vold og misbrug (artikel 16)
Komitéen ser med bekymring på rapporter, der viser omfanget af
misbrug, udnyttelse og vold, herunder vold i hjemmet, som forskellige
kategorier af personer med handicap udsættes for, og er betænkelig ved det
begrænsede antal krisecentre og andre faciliteter, der er tilgængelige for ofre
for sådanne handlinger, samt den manglende uddannelse af politifolk og
andre samarbejdspartnere. Komitéen er også betænkelig ved, at det ikke
foreligger opdelte data om rapporterne om misbrug, udnyttelse og vold af
personer med handicap samt om resultaterne deraf.
40.
Komitéen anbefaler, at regeringerne i Danmark, på Færøerne og i
Grønland sikrer, at vold og misbrug af alle personer med handicap
anmeldes og undersøges behørigt, at den nødvendige støtte til ofrene er
til rådighed, herunder tilgængelige hotlines, krisecentre, ydelser og
klagemekanismer, og at spørgsmålet behandles i landsdækkende
kursusforløb for personale, der arbejder i sundheds- og plejesektoren,
på skoler, i politiet og ved domstolene. Komitéen anbefaler endvidere, at
regeringerne indsamler opdelte data og statistikker om rapporterne om
misbrug, udnyttelse og vold af personer med handicap samt om
resultaterne deraf.
41.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet (artikel 19)
Komitéen er betænkelig ved det øgede byggeri i kommunalt regi, med
statsgaranterede lån, af store institutionslignende boliger til personer med
handicap, med plads til mellem tredive og tres beboere eller endnu flere, ofte
uden for byerne. Komitéen er også betænkelig ved de undersøgelser, der for
nylig er foretaget og viser, at personer med handicap har begrænsede
muligheder for frit at vælge deres bopæl, idet der bl.a. har været eksempler
på tvangsflytninger.
42.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ophører med brug af
statsgaranterede lån til at opføre institutionslignende boliger til
personer med handicap; at deltagerstaten ændrer lovgivningen om
social service, således at personer med handicap frit kan vælge, hvor og
med hvem de ønsker at bo, mens de får den nødvendige hjælp til at leve
på egen hånd; og at deltagerstaten træffer foranstaltninger til at lukke
eksisterende institutionslignende boliger og til at forhindre
tvangsflytning af personer med handicap for at undgå, at de isoleres fra
samfundet.
43.
Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information (artikel 21)
Komitéen er betænkelig ved, at visse grupper af døve personer, især
døvfødte børn med cochlear-implantater, angiveligt er afskåret fra
undervisning og kommunikation på dansk tegnsprog. Komitéen er også
betænkelig ved, at den seneste ændring af lov om Dansk Sprognævn ikke
fremmer dansk tegnsprog gennem forskning eller uddannelse.
44.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten anerkender alle døve og
døvfødte personers ret til at have mulighed for at modtage undervisning
og kommunikere på dansk tegnsprog, uanset hvilken lægebehandling de
har fået; træffer effektive foranstaltninger til at fremme dansk
tegnsprog som en kommunikationsmetode, uden at der nødvendigvis
skal anvendes taleterapi; udfører forskning i dansk tegnsprog, herunder
udarbejdelse af en dansk tegnsprogsordbog; samt fremmer brugen af
dansk tegnsprog inden for alle områder af døve personers liv med
henblik på at sikre deres deltagelse i navnlig beskæftigelse, uddannelse
og kulturliv. Komitéen anbefaler endvidere, at Færøernes Landsstyre
anerkender færøsk tegnsprog som et officielt sprog.
45.
Komitéen
anerkender,
at
punktskrift
er
et
vigtigt
kommunikationsværktøj for blinde personer i uddannelse og beskæftigelse.
Komitéen er imidlertid betænkelig ved, at ikke alle blinde elever modtager
systematisk undervisning i punktskrift, da de er spredte og få. Komitéen er
endvidere betænkelig ved, at kommunernes decentrale struktur og ansvar
muligvis ikke er en hensigtsmæssig model for at kunne opretholde et sådant
specialiseret værktøj, og at deltagerstaten vurderer, at der en en risiko for
udvanding af viden inden for specialundervisning som anført under
dialogen.
46.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten opretter et Punktskriftråd,
som får til opgave at fremme, fastholde og udbygge kendskabet til og
brugen af punktskrift som et kommunikationsværktøj for blinde, bl.a. i
undervisningen.
47.
Komitéen er betænkelig ved, at deltagerstaten ikke effektivt sikrer
information til personer med intellektuelle og psykiske handicap hhv. på og i
tilgængelige, alternative og forstørrende kommunikationsmåder og -
formater.
48.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten giver lige anerkendelse til
udvikling og fremme af de forstørrende og alternative
kommunikationsformer, som er tilgængelige for personer med
intellektuelle og psykiske handicap. Deltagerstaten bør træffe passende
foranstaltninger til at sikre, at alle aktører kender de etablerede
standarder
for
brug
af
forstørrende
og
alternative
kommunikationsformer
og
bør
indføre
effektive
overvågningsprocedurer,
som
forhindrer
information
og
kommunikation
via
stedfortræder,
specielt
i
beslutningstagningsmekanismer vedrørende personer med intellektuelle
og psykiske handicap.
49.
Respekt for privatlivet (artikel 22)
Komitéen er betænkelig ved, at psykiatriske hospitaler i henhold til
psykiatriloven har ret til at videregive strengt private og fortrolige
oplysninger til tredjemand uden samtykke fra den pågældende.
50.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ændrer psykiatriloven,
således at det bliver forbudt at videregive private og fortrolige
oplysninger fra patienter på psykiatriske hospitaler til tredjemand uden
samtykke fra den pågældende for dermed at overholde princippet om
respekt for privatlivet.
51.
Uddannelse (artikel 24)
Idet komitéen er opmærksom på en statslig reform, der skal fremme
inklusion af børn med handicap i det almindelige uddannelsessystem, er
komitéen betænkelig ved den manglende klarhed med hensyn til, i hvilket
omfang elever med handicap kan få tildelt tilstrækkelig støtte og tilpasning
til at understøtte dem i deres uddannelse, og med hensyn til de forskelle, der
kan konstateres i gennemførelsesprocenterne mellem elever med og uden
handicap i grundskolen, i gymnasiet og på de videregående uddannelser.
52.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ændrer sin lovgivning for at
sikre inklusion af alle børn med handicap i det almindelige
uddannelsessystem med tilstrækkelig støtte og tilpasning, navnlig
gennem en tilstrækkelig uddannelse af lærere og andre ansatte i
skolevæsenet i alle dele af Kongeriget Danmark, med henblik på at sikre
kvalitet i uddannelsen for elever med handicap. Deltagerstaten bør
træffe
foranstaltninger
til
at
adressere
forskelle
i
53.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gennemførelsesprocenter mellem elever med og uden handicap på alle
uddannelsesniveauer.
Komitéen ser med bekymring på beretninger om, at børn, der har brug
for mere end 9 timers specialundervisning om ugen, kan indgive en klage til
Specialundervisningsrådet i modsætning til børn, der har brug for mindre
end 9 timers specialundervisning om ugen, og som ikke kan indgive en
klage til en uafhængig myndighed over en eventuel mangel på tilstrækkelig
støtte i undervisningen.
54.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ændrer sin lovgivning for at
sikre, at alle børn med handicap kan indgive en klage til en uafhængig
myndighed, hvis de ikke modtager tilstrækkelig støtte i undervisningen.
55.
Sundhed (artikel 25)
Komitéen er betænkelig ved oplysninger, som viser, at personer med
psykosociale handicap har en forventet levetid, der er 15 til 20 år kortere end
personer uden psykosociale handicap.
56.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten sikrer, at personer med
handicap, herunder navnlig personer med psykosociale handicap, har
lige adgang til den højest opnåelige sundhedstilstand, herunder ved at
tilbyde passende og tilgængelige sundhedsydelser, som personer med
handicap har brug for, og ved at uddanne sundhedsfagligt personale og
offentligt ansatte i offentlige sundhedsmyndigheder, bl.a. om retten til
frit afgivet og informeret samtykke.
57.
Arbejde og beskæftigelse (artikel 27)
Komitéen har med bekymring noteret sig, at mens lov om forbud mod
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet forbyder direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af handicap, så fastsætter hverken den
almindelige arbejdsmarkedslovgivning eller kollektive overenskomster klare
regler, som pålægger arbejdsgivere at yde rimelig tilpasning på
arbejdsmarkedet, hvilket kan være en af årsagerne til de nuværende
beskæftigelsesforskelle mellem personer med handicap (hvoraf 44 % har
erhvervsarbejde) og personer uden handicap (hvoraf 78 % har
erhvervsarbejde).
58.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten træffer alle nødvendige
foranstaltninger til snarest muligt at sikre en væsentlig stigning i den
andel af personer med handicap, som arbejder på det åbne
arbejdsmarked,
herunder
ændringer
i
den
almindelige
arbejdsmarkedslovgivning, således at arbejdsgivere pålægges klare
forpligtelser til at yde rimelig tilpasning til medarbejdere med
handicap.
59.
Deltagelse i det politiske og offentlige liv (artikel 29)
Komitéen er betænkelig ved, at det i henhold til grundloven, lov om
valg til Folketinget og andre valglove og værgemålsloven (§ 6) ikke er tilladt
60.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for personer under værgemål at stemme eller stille op til Folketingsvalg,
kommunalvalg, regionsrådsvalg eller valg til Europa-Parlamentet eller
afgive deres stemme ved folkeafstemninger. Komitéen er også betænkelig
ved, at valgmateriale angiveligt sjældent er tilgængeligt for blinde eller for
personer med indlæringsvanskeligheder og psykiske handicap, at valgsteder
ofte ikke er fysisk tilgængelige, at stemmesedler angiveligt ofte ikke er
tilgængelige for blinde, og at personer under værgemål ikke synes frit at
kunne vælge den form for bistand til stemmeafgivelsen, som de ønsker at
benytte.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten ændrer de pågældende love,
herunder lov om valg til Folketinget og andre love om kommunalvalg,
regionsrådsvalg og valg til Europa-Parlamentet, således at alle personer
med handicap kan nyde retten til at afgive deres stemme og opstille til
valg, uanset om de er under værgemål eller andre ordninger. Komitéen
anbefaler
endvidere,
at
deltagerstaten
sikrer
gennem
lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, at der er adgang til
stemmesedler, valgmateriale og valgsteder, og at det sikres, at der ydes
valgfri, passende og nødvendig bistand med henblik på at lette
stemmeafgivelsen for alle personer.
61.
Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt (artikel 30)
Komitéen er betænkelig ved, at deltagerstaten ikke har ratificeret
Marrakech-traktaten om fremme af adgang til offentliggjorte værker for
personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde
læsehandicappede, som giver adgang til offentliggjort materiale for blinde,
synshæmmede eller personer med andre vanskeligheder i forbindelse med
deres adgang til trykt materiale.
62.
Komitéen opfordrer deltagerstaten til at træffe alle passende
foranstaltninger til at ratificere og gennemføre Marrakech-traktaten
hurtigst muligt.
63.
C.
Specifikke forpligtelser (artikel 31-33)
Statistik og dataindsamling (artikel 31)
Komitéen har noteret sig indsatsen for at indsamle statistiske data om
personer med handicap i Danmark, herunder IT-baseret dataindsamling om
bistand og ydelser til personer med handicap i Grønland, og generel
dataindsamling på Færøerne, men beklager, at der foreligger så få opdelte
data om personer med handicap.
64.
Komitéen
anbefaler,
at
deltagerstaten
systematiserer
indsamlingen, analysen og formidlingen af data opdelt efter køn, alder,
handicap og region; forbedrer kapacitetsopbygningen i denne
henseende; og udvikler køns- og aldersfølsomme indikatorer under
hensyntagen til behovet for at bevæge sig væk fra en diagnosebaseret og
hen imod en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap.
65.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
National gennemførelse og overvågning (artikel 33)
Komitéen har noteret sig det arbejde, der udføres af deltagerstatens
tværministerielle embedsmandsudvalg, men er betænkelig ved, at udvalget
kun lejlighedsvis søger input fra de organisationer, der repræsenterer
personer med handicap i Danmark, og at der er mangel på samordning med
de organisationer, der repræsenterer personer med handicap på Færøerne og
i Grønland. Komitéen er ligeledes betænkelig ved manglen på samordning
og uafhængige overvågningsfunktioner på Færøerne.
66.
Komitéen anbefaler, at deltagerstatens civile samfund og i
særdeleshed de organisationer, der repræsenterer personer med
handicap, løbende deltager fuldt ud i overvågningen af konventionens
gennemførelse. Deltagerstaten bør også træffe de nødvendige
foranstaltninger til at oprette eller udpege en koordinerende funktion
og en uafhængig overvågningsfunktion på Færøerne. Komitéen
anbefaler også, at Færøernes Landsstyre opretter et institut for
menneskerettigheder med henblik på at fremme og beskytte
menneskerettighederne i henhold til Paris-principperne.
67.
Opfølgning og udbredelse
Komitéen anmoder om, at deltagerstaten inden for 12 måneder og i
overensstemmelse med artikel 35, stk. 2, i konventionen fremsender
oplysninger om de foranstaltninger, den har truffet til at gennemføre
komitéens anbefalinger som beskrevet ovenfor i punkt 21 vedrørende
tvangsindlæggelse og behandling af børn på psykiatriske hospitaler.
68.
Komitéen anmoder deltagerstaten om at gennemføre komitéens
anbefalinger, som er indeholdt i nærværende afsluttende bemærkninger.
Komitéen anbefaler, at deltagerstaten videresender de afsluttende
bemærkninger med henblik på behandling og gennemførelse til regerings-
og parlamentsmedlemmer, ansatte i relevante ministerier, kommuner og
regioner og medlemmer af relevante faggrupper som f.eks. lærere, læger og
jurister samt til medierne ved hjælp af moderne sociale
kommunikationsstrategier.
69.
Komitéen tilskynder kraftigt deltagerstaten til at inddrage
organisationer fra civilsamfundet, navnlig organisationer af personer med
handicap, ved udarbejdelsen af deltagerstatens periodiske beretning.
70.
Komitéen anmoder deltagerstaten om at udbrede nærværende
afsluttende bemærkninger til en bred kreds af interessenter, herunder til
ikke-statslige organisationer og organisationer, der repræsenterer personer
med handicap, samt til personer med handicap selv og deres
familiemedlemmer, på landets sprog og mindretalssprog, herunder
tegnsprog, og i tilgængelige formater, og om at gøre dem tilgængelige på
den offentlige hjemmeside om menneskerettigheder.
71.
Næste beretning
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1490162_0013.png
Komitéen anmoder deltagerstaten om at aflægge sin samlede anden og
tredje periodiske beretning senest den 24. august 2019 og deri anføre
oplysninger om gennemførelsen af nærværende afsluttende bemærkninger.
Komitéen opfordrer deltagerstaten til at overveje at aflægge ovennævnte
beretninger
i
overensstemmelse
med
komitéens
forenklede
indberetningsprocedure, i henhold til hvilken komitéen udarbejder en liste
over spørgsmål mindst ét år før den angivne frist for en deltagerstats
samlede beretning. En deltagerstats svar på en sådan liste over spørgsmål
udgør deltagerstatens næste beretning.
72.
13