Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 138
Offentligt
1486287_0001.png
Civilafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. januar 2015
Formueretskontoret
Helga Lund Laursen
2014-720/21-0080
1423038
Udkast til
forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Bestemmelserne i Cape Town-konventionen, jf. bilag 1 til denne lov,
og den til konventionen knyttede flymaterielprotokol, jf. bilag 2 til denne
lov, gælder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser her i landet.
Stk. 2.
Protokollens artikel VIII og XXI finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
Konventionens artikel 13 og 43 finder anvendelse inden for
rammerne af Bruxelles I-forordningen, jf. lov om Bruxelles I-forordningen
m.v.
Stk. 4.
Protokollens artikel XI finder anvendelse med den ordlyd, der
fremgår af bestemmelsens alternativ A. Karenstiden i henhold til
bestemmelsen fastsættes til 60 dage.
§ 2.
Sikkerhedsrettigheder i flygenstande, jf. protokollens artikel I, stk. 2,
litra c, der er stiftet ved retsforfølgning, skal registreres i medfør af
konventionen og protokollen for at opnå beskyttelse over for aftaler om
flygenstanden og mod retsforfølgning.
§ 3.
Fortrinsret for krav på offentlige afgifter i her i landet registrerede
luftfartøjer er gyldig i forhold til tredjemand uden registrering, såfremt
fortrinsretten følger af dansk ret.
§ 4.
De i luftfartsloven omhandlede krav på bjærgeløn og på godtgørelse
for udgifter til luftfartøjets bevaring er sikret ved pant i luftfartøjet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Stk. 2.
Sådan panteret har fortrin frem for alle andre rettigheder i
luftfartøjet. Panteretten bortfalder, såfremt den ikke er registreret inden 3
måneder efter kravets opståen.
Stk. 3.
Findes der flere rettigheder af den nævnte art, bliver de at
fyldestgøre i omvendt rækkefølge af de begivenheder, der har affødt dem.
§ 5.
Sikkerhedsrettigheder omfattet af denne lov omfatter tillige det i
flygenstanden anbragte tilbehør.
Stk. 2.
Særskilte rettigheder kan ikke stiftes eller forbeholdes med hensyn
til tilbehør, som omhandlet i stk. 1.
Kapitel 2
Anerkendelse og fuldbyrdelse
§ 6.
Internationale sikkerhedsrettigheder omfattet af konventionen og
protokollen nyder beskyttelse her i landet i overensstemmelse med
reglerne i konventionen og protokollen.
§ 7.
Anmodning i medfør af konventionens artikel 8, stk. 2, om
iværksættelse af en af de i konventionens artikel 8, stk. 1, nævnte
foranstaltninger fremsættes, medmindre andet er aftalt, over for
fogedretten på det sted, der følger af reglerne i retsplejelovens § 487, med
de undtagelser, som følger af retsplejelovens § 247.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 599 finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger i
medfør af konventionens artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra a.
Stk. 3.
Retsplejelovens regler om brugeligt pant finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger om
udlejning og oppebæring af indtægt eller fortjeneste efter konventionens
artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra b og c. Retsplejelovens § 590 og § 591
finder dog ikke anvendelse.
Stk. 4.
Retsplejelovens regler om tvangsauktion over løsøre finder med de
fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af
anmodninger om salg efter konventionens artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra b.
§ 8.
Anmodning i medfør af konventionens artikel 9, stk. 2, om overførsel
af rettigheder over behæftede formuegenstande til den sikrede kreditor til
fyldestgørelse og anmodning i medfør af konventionens artikel 10, litra b,
om gennemførelse af en af de i artikel 10, litra a, nævnte foranstaltninger
fremsættes, medmindre andet er aftalt, over for fogedretten på det sted, der
2
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
følger af reglerne i retsplejelovens § 487, med de undtagelser, som følger
af retsplejelovens § 247.
Stk. 2.
Kreditaftalelovens §§ 49-51 finder med de fornødne tilpasninger
tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger i medfør af stk. 1, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
Retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 599 finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger i
medfør af stk. 1 indgivet på grundlag af lejeaftaler.
§ 9.
Anmodning om iværksættelse af foreløbige retsmidler omfattet af
konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c, fremsættes, medmindre andet er
aftalt, over for fogedretten på det sted, der følger af retsplejelovens § 487.
Stk. 2.
Anmodning om iværksættelse af foreløbige retsmidler omfattet af
konventionens artikel 13, stk. 1, litra d, og protokollens artikel X, stk. 3,
fremsættes over for fogedretten på det sted, hvor genstanden, som
anmodningen vedrører, befinder sig.
Stk. 3.
Retsplejelovens regler om arrest finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger efter
stk. 1.
Stk. 4.
Retsplejelovens regler om brugeligt pant finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af anmodninger om
udlejning eller forvaltning og oppebæring af indtægt efter konventionens
artikel 13, stk. 1, litra d. Det er en betingelse for retsmidlets udførelse, at
fordringshaveren stiller sikkerhed.
Stk. 5.
Retsplejelovens regler om tvangsauktion over løsøre finder med de
fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på behandling af
anmodninger om salg og fordeling af salgsprovenuet efter protokollens
artikel X, stk. 3. Det er en betingelse for tvangsauktionens afholdelse, at
fordringshaveren stiller sikkerhed.
§ 10.
Anmodning om sletning af et luftfartøj fra det danske register over
luftfartøjer (nationalitetsregister) i medfør af protokollens artikel IX, stk. 5,
fremsættes over for Trafikstyrelsen.
§ 11.
I tilfælde af konkurs eller anden offentlig skiftebehandling skal
skifteretten foranledige meddelelse herom registreret i det internationale
rettighedsregister, når kurator eller bobestyrer meddeler skifteretten, at
boet omfatter flygenstande, jf. protokollens artikel I, stk. 2, litra c.
Kapitel 3
3
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 12.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på rettigheder, der er opstået eller
stiftet inden konventionens og protokollens ikrafttræden for Danmark. For
sådanne rettigheder finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 4
Ændringer i anden lovgivning
§ 14.
I lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1035 af 28. august 2013, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 35
indsættes som
stk. 2-4:
»Stk.
2.
Loven finder ikke anvendelse for sikkerhedsrettigheder i
flygenstande omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i
flymateriel, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Loven finder anvendelse for så vidt angår spørgsmål om
prioritetsstillingen
mellem
ikkeregistrerede
internationale
sikkerhedsrettigheder i flygenstande.
Stk. 4.
§ 24 finder anvendelse for så vidt angår sikkerhedsrettigheder
omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel. Dette
gælder dog ikke reservedele i form af flymotorer omfattet af
flymaterielprotokollen, jf. § 1, stk. 1, i lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel.«
§ 15.
I lov nr. 367 af 21. december 1938 om frihed for arrest og forbud
med hensyn til luftfartøjer foretages følgende ændring:
1.
Efter § 4 indsættes:
Ȥ
4 a.
Loven finder ikke anvendelse, i det omfang lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel finder anvendelse.
4
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
§ 16.
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september
2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 47 c, stk. 4, nr. 6,
indsættes efter »lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer«: »og flygenstande omfattet af lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel«.
§ 17.
I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2014,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 12 e, stk. 1, nr. 1,
ændres »og luftfartøjer« til: », luftfartøjer og
flygenstande omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i
flymateriel«.
5
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Bilag 1
[Her indsættes dansk og engelsk udgave af teksten til Cape Town-
konventionen.]
6
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Bilag 2
[Her indsættes dansk
flymaterielprotokollen.]
og
engelsk
udgave
af
teksten
til
7
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................9
2. Baggrund og hovedtræk i Cape Town-konventionen og flymateriel-
protokollen .................................................................................................10
3. Gældende ret vedrørende rettigheder i luftfartøjer ...............................11
4. Nærmere om Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen .......17
4.1. Anvendelsesområde og stiftelse af internationale sikkerheds-
rettigheder ..................................................................................................17
4.2. Registrering af internationale sikkerhedsrettigheder .........................20
4.3. Retsvirkninger af registrering mv. ......................................................23
4.4. Misligholdelsesbeføjelser ....................................................................29
4.5. Adgang til at til- og fravælge visse af konventionens og protokollens
bestemmelser ..............................................................................................33
4.6. Forholdet til andre konventioner ........................................................34
4.7. Afsluttende bestemmelser ....................................................................35
5. Lovforslagets udformning og gennemførelse i dansk ret .......................36
5.1. Generelle overvejelser og forslag .......................................................36
5.2. Til- og fravalg af visse af konventionens og protokollens bestemmel-
ser ...............................................................................................................37
5.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse .............................................................51
Foranstaltninger, der står til kreditors rådighed.......................................54
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .............61
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .............62
8. Administrative konsekvenser for borgerne.............................................62
9. Miljømæssige konsekvenser ...................................................................62
10. Forholdet til EU og retsforbeholdets betydning ..................................62
11. Hørte myndigheder og organisationer mv. ..........................................63
12. Sammenfattende skema ........................................................................63
8
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1. Indledning
1.1.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre UNIDROIT-
konventionen
af
16.
november
2001
om
internationale
sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr (herefter Cape Town-konventionen)
og den til konventionen knyttede protokol af samme dato om specifikke
forhold for flyudstyr (herefter flymaterielprotokollen).
Konventionen og protokollen, der trådte i kraft den 1. marts 2006,
etablerer en international ordning for registrering mv. af
sikkerhedsrettigheder i luftfartøjer og andet flyudstyr med henblik på at
lette finansieringen af flymateriel.
Finansiering af fly sker som oftest gennem forskellige former for
kreditsalg, og investorer stiller i stigende omfang som betingelse ved
finansieringen, at flyet registreres i en stat, der har tiltrådt Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen.
En dansk tiltrædelse af konventionen og protokollen vil i lyset heraf være
af væsentlig betydning for, at luftfartsbranchen forsat på rimelige vilkår
kan nyanskaffe luftfartøjer til registrering i Danmark.
Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til at tilvejebringe det
lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark kan tiltræde Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen.
Lovforslaget indebærer nærmere, at sikkerhedsrettigheder i flygenstande,
som er omfattet af konventionens og protokollens anvendelsesområde
(dvs. flyskrog, helikoptere og flymotorer med en vis minimumskapacitet),
og hvor debitor enten befinder sig i Danmark på aftaletidspunktet, eller
hvor flyskroget eller helikopteren er nationalitetsregistreret i Danmark, vil
kunne blive registreret i det internationale register og som følge heraf nyde
beskyttelse foran enhver senere registreret sikkerhedsrettighed og enhver
uregistreret rettighed.
En international sikkerhedsrettighed i en flygenstand vil endvidere skulle
anerkendes i Danmark og fuldbyrdes her i landet i overensstemmelse med
konventionens og protokollens regler.
9
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1.2.
Med vedtagelsen af dette lovforslag giver Folketinget endvidere i
medfør af grundlovens § 19 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks
vegne ratificerer Cape Town-konventionen og den tilhørende
flymaterielprotokol, og at regeringen i denne forbindelse afgiver
erklæringer til en række af konventionens og protokollens bestemmelser
som nærmere angivet i pkt. 5.2 nedenfor.
2. Baggrund og hovedtræk af Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen
2.1.
Pr. december 2014 er der 57 lande, der har tiltrådt både Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen, herunder 3 EU-lande (Irland,
Luxembourg og Malta) og Norge.
Yderligere 12 lande har underskrevet, men endnu ikke tiltrådt
konventionen og protokollen, herunder 4 EU-medlemsstater (Frankrig,
Italien, Storbritannien og Tyskland).
Sverige igangsatte i november 2013 et udvalgsarbejde med henblik på
stillingtagen til, om Sverige bør tiltræde Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen. Udvalget afgav betænkning den 11. december
2014, hvori det foreslås, at Sverige tiltræder konventionen og protokollen.
Endvidere tiltrådte EU som organisation Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen den 28. april 2009. Konventionen og protokollen
trådte i kraft for EU den 1. august 2009. Danmark deltog på grund af
retsforbeholdet ikke i rådsafgørelsen om EU’s tiltrædelse af konventionen
og protokollen, og rådsafgørelsen finder heller ikke anvendelse for
Danmark. Der henvises nærmere herom til pkt. 10 nedenfor.
2.2.
Cape Town-konventionen indeholder i første række regler om stiftelse
og
retsvirkninger
af
internationale
sikkerhedsrettigheder
(sikkerhedsstillelsesaftaler, ejendomsforbeholdsaftaler og lejeaftaler) i
mobilt udstyr. Mobilt udstyr omfatter flymateriel, jernbanemateriel og
rumudstyr.
Cape Town-konventionen indeholder endvidere bestemmelser om
misligholdelsesbeføjelser for kreditorerne, om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i tilknytning til
konventionen. Desuden indeholder konventionen en bestemmelse om
10
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
foreløbige retsmidler, som de kontraherende stater dog kan erklære, at de
helt eller delvist ikke vil anvende.
Cape Town-konventionen kan først finde anvendelse på en bestemt
kategori af mobilt udstyr, når der i tilknytning til konventionen er vedtaget
en protokol, som supplerer og eventuelt ændrer konventionens
bestemmelser i relation til den pågældende kategori af mobilt udstyr.
Der er i tilknytning til Cape Town-konventionen vedtaget tre
tillægsprotokoller. En af disse er flymaterielprotokollen, der er udarbejdet i
samarbejde med organisationen for international civil luftfart (ICAO), som
Danmark er medlem af, og som finder anvendelse på sikkerhedsrettigheder
i luftfartøjer og andet flyudstyr.
Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen udgør således et
samlet instrument, som indfører internationale rettigheder for kreditorerne.
Investorer, som finansierer flymateriel gennem kreditsalg, får således
absolut forrang for deres sikkerhedsrettigheder i de pågældende genstande
ved registrering i et internationalt register.
2.3.
Konventionen og protokollen findes i følgende officielle
sprogudgaver, som alle har samme gyldighed: Arabisk, engelsk, fransk,
kinesisk, russisk og spansk. Dansk er således ikke et officielt
konventionssprog.
I bilagene til lovforslaget er optrykt den engelske udgave af konventionen
og protokollen samt en dansk oversættelse heraf.
3. Gældende ret
3.1.
De danske regler om registrering af rettigheder over luftfartøjer findes
i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1035 af 28. august 2013. I medfør af loven er der udstedt
bekendtgørelse nr. 274 af 28. august 1964 om registrering af rettigheder
over luftfartøjer, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 563 af 6. august
1990.
Loven og bekendtgørelsen, der henhører under Transportministeriet og
administreres af Trafikstyrelsen, bygger på Geneve-konventionen af 19.
juni 1948 om international anerkendelse af rettigheder over luftfartøjer,
11
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
som blev undertegnet af Danmark den 4. januar 1949 og ratificeret af
Danmark ved kongelig resolution af 24. november 1962.
Geneve-konventionen, der trådte i kraft for Danmark den 18. april 1963,
fastlægger, under hvilke betingelser og i hvilken udstrækning en stat skal
anerkende rettigheder over udenlandske luftfartøjer.
3.2.
Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer regulerer for
det
første
registrering af rettigheder over danske luftfartøjer (lovens kapitel 1).
Rettigheder over danske luftfartøjer skal registreres i rettighedsregisteret,
der føres af Trafikstyrelsen, for at opnå beskyttelse over for aftaler om
luftfartøjet og mod retsforfølgning, jf. lovens § 1. Registrering i
rettighedsregisteret er således en offentlig registrering, som i vidt omfang
svarer til tinglysning af rettigheder over fast ejendom.
Det er en forudsætning for registrering i rettighedsregisteret, at luftfartøjet
er registreret i det danske register over luftfartøjer (nationalitetsregisteret).
I § 2 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer oplistes de
aftalebestemte rettighedstyper, der kan registreres i rettighedsregisteret.
For at kunne registreres skal et privat dokument således efter sit indhold gå
ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ejendomsret (enten
betinget eller ubetinget), en lejerettighed indrømmet for mindst seks
måneder, eller en panterettighed, der i henhold til aftale tjener til sikkerhed
for en gældsforpligtelse fastsat til en bestemt sum eller med et vist
maksimum. De registrerbare rettighedstyper svarer i vidt omfang til de i
Geneve-konventionens artikel I, stk. 1, oplistede. Herudover kan
rettigheder, der er stiftet ved retsforfølgning, som f.eks. udlæg, registreres i
rettighedsregistret.
Registreringen har som udgangspunkt retsvirkning fra den dag, hvor
dokumentet anmeldes til registrering, jf. § 20, stk. 1. Hvis et luftfartøjs
nationalitet overføres fra en anden Geneve-konventionsstat til det danske
nationalitetsregister, bevarer de i udlandet registrerede rettigheder deres
hidtidige prioritetsstilling, jf. § 20, stk. 2. Disse rettigheder skal registreres
i det danske rettighedsregister samtidigt med, at adkomsten til luftfartøjet
registreres.
Et registreret dokument er beskyttet mod indsigelser i forhold til
godtroende aftaleerhververe, jf. § 21, 1. pkt. Såkaldt stærke indsigelser
12
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
(forfalskning, udstedelse fremkaldt ved vold eller trusler herom, og
umyndighed) bevares dog over for godtroende erhververe, jf. § 21, 2. pkt.
Hvis en rettighed over et luftfartøj er registreret, omfatter rettigheden også
tilbehør, som er anbragt i luftfartøjet, f.eks. motorer, propeller og
instrumenter, samt sådant tilbehør, der midlertidigt er adskilt fra
luftfartøjet, jf. § 22, stk. 1. Dog antages det, at rettigheden ikke vil omfatte
tilbehør, som midlertidigt er indsat i luftfartøjet, f.eks. en erstatningsmotor,
der indsættes, mens den sædvanlige motor er til reparation, jf. side 18-19 i
betænkning nr. 180 fra 1957 angående en lovgivning om registrering af
rettigheder over luftfartøjer. Der kan ikke stiftes særskilte rettigheder i det
i § 22, stk. 1, nævnte tilbehør.
For så vidt angår spørgsmål om retsværn og prioritetsstilling af
registrerede rettigheder over luftfartøjer finder reglerne om pant i fast
ejendom anvendelse med de lempelser, der følger af rettighedernes særlige
natur, jf. § 25.
3.3.
Lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer regulerer for
det
andet,
hvordan rettigheder over luftfartøjer, der er indregistreret i en anden
Geneve-konventionsstat, nyder beskyttelse i Danmark (lovens kapitel 2).
Det følger af lovens § 27, at rettigheden for at nyde beskyttelse i Danmark
skal være stiftet i overensstemmelse med reglerne i nationalitetsstaten,
samt at rettigheden skal være lovligt optaget i et rettighedsregister i en
Geneve-konventionsstat. Endvidere oplistes de rettighedstyper, der i disse
situationer nyder beskyttelse i Danmark, svarende til de i Geneve-
konventionens artikel I, stk. 1, oplistede.
Beskyttelsens indhold afgøres i overensstemmelse med de herom
gældende regler i den stat, hvor retten er registreret, jf. § 27, stk. 2.
3.4.
For så vidt angår luftfartøjer, der er hjemmehørende i en stat, som ikke
har tiltrådt Geneve-konventionen, finder dansk rets almindelige
internationalprivatretlige regler anvendelse.
3.5.
For registrering i det danske register over rettigheder over luftfartøjer
betales et gebyr på 4.700 kr., jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1319 af 11.
december 2014 om gebyr for registrering af rettigheder over luftfartøjer
mv. Gebyret betales for ethvert dokument, som anmeldes til registrering,
jf. bekendtgørelsens § 3.
13
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
I forbindelse med registrering af panterettigheder, bortset fra retspant, skal
der desuden betales en afgift til staten, jf. § 1, nr. 8, i
tinglysningsafgiftsloven. Afgiften udgør 1 promille af det pantsikrede
beløb. For luftfartøjer, der vejer under 5.700 kg. eller er registreret til højst
10 passagerer, udgør afgiften dog 1,5 procent af det pantsikrede beløb.
Hvis der registreres ændringer til et pant, hvorved der inddrages yderligere
eller andre luftfartøjer under pantet, skal der ikke svares afgift ved
registreringen af ændringen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 14, stk. 2, 1.
pkt. Dog skal der svares afgift, hvis der samtidig sker debitorskifte, jf.
tinglysningsafgiftslovens § 14, stk. 2, 4. pkt.
Registrering af retspant og andre rettigheder end panterettigheder i
rettighedsregisteret er fritaget for tinglysningsafgift.
3.6.
Tvangsfuldbyrdelse i forhold til luftfartøjer er omfattet af de
almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse i retsplejeloven.
Retsplejeloven indeholder dog på enkelte punkter specifikke regler for
tvangsfuldbyrdelse i forhold til luftfartøjer.
For så vidt angår udlæg i luftfartøjer følger det af retsplejelovens § 510,
stk. 1, at særskilt udlæg i tilbehør anbragt i bl.a. luftfartøjer, som omfattes
af § 22 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, kun kan
foretages med samtykke fra skyldneren og andre rettighedshavere.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 518, stk. 3, at bestemmelsen i §
518, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse, hvor der i forbindelse med
udlæg i bl.a. luftfartøj foretages udlæg i det i § 22 eller § 24 i lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer nævnte tilbehør og reservedele.
Det fremgår bl.a. af § 518, stk. 2, at udlæg i fast ejendom, medmindre
andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige omfatter tilbehør i
ejendommen, og at udlægget i så fald omfatter aktiver af denne
beskaffenhed, som senere tilføres ejendommen.
Retsplejelovens § 510, stk. 1, og § 518, stk. 3, finder ikke anvendelse på
flygenstande, herunder flymotorer, der ikke er omfattet af lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer.
14
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
For så vidt angår tvangsauktion over luftfartøjer indeholder retsplejelovens
§ 544, stk. 2, nærmere regler for bekendtgørelse af sådanne
tvangsauktioner, herunder om frister for bekendtgørelsen.
Endvidere gælder det, at der som udgangspunkt kun kan ske auktionssalg
af et luftfartøj, hvis alle de forud for rekvirenten prioriterede panthaveres
krav dækkes gennem auktionssummen, jf. retsplejelovens § 551, stk. 3.
Dog kan der ske auktionssalg, selv om auktionssummen er utilstrækkelig
til at dække alle forud prioriterede rettigheder, hvis der er foretaget udlæg
til fordel for et erstatningskrav vedrørende person- eller tingsskade
forårsaget af luftfartøjet i Danmark, jf. retsplejelovens § 551, stk. 4.
Retsplejelovens § 551, stk. 6, omhandler tilfælde, hvor der foretages
tvangsauktion på grundlag af et udlæg i et pantsat reservedelslager, jf. § 24
i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, og hvor rekvirenten
ikke har sikkerhed i reservedelslageret. I denne situation kan auktionssalg
kun finde sted, hvis der opnås bud på mindst 2/3 af lagerets værdi, og det
beløb, der tilfalder foranstående rettighedshavere, kan endvidere nedsættes
til samlet set 2/3 af auktionssummen til fordel for dækning af rekvirentens
krav. Bestemmelsen følger af Geneve-konventionens artikel X, stk. 3.
Retsplejelovens § 586, stk. 3, vedrører fristen for kære, der går ud på
ophævelse af auktion over et luftfartøj, der er registreret i en Geneve-
konventionsstat.
3.7.
Konkursboer og virksomheder under rekonstruktion, som omfatter
luftfartøjer mv., behandles efter konkurslovens almindelige regler.
Det følger af konkurslovens § 3, at en begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling som udgangspunkt
indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige
virksomhed udøves. Såfremt skyldneren ikke udøver erhvervsmæssig
virksomhed i Danmark, indgives begæringen til skifteretten i den
retskreds, hvor skyldneren har sit hjemting.
For så vidt angår konkursretlig behandling af luftfartøjer mv., kan særligt
fremhæves konkurslovens kapitel 9 om fyldestgørelse af særlige
rettigheder, herunder separatistrettigheder. Særlige rettigheder omfatter
bl.a. sikkerhedsrettigheder i flygenstande.
15
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Det følger af konkurslovens § 82, at hvad der tilhører tredjemand eller af
andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den
berettigede. I sådanne tilfælde skal tredjemand dog skadesløsholde boet for
krav, som boet måtte have i den udleverede genstand i form af
tilbageholdsret eller anden sikkerhedsret. Kræver f.eks. en kreditor det
solgte udleveret i kraft af et ejendomsforbehold, skal der ske en opgørelse,
og har boet herefter krav på tilbagebetaling af udbetaling eller afdrag, er
det ikke pligtig at udlevere tingen, medmindre sælgeren samtidig udbetaler
boet det beløb, det har krav på, jf. kreditaftalelovens § 50, jf. § 40.
Hvis tredjemands ret til genstanden er tilstrækkelig klar, kan kurator straks
udlevere genstanden, også uden anmeldelse i boet. Er kravet imidlertid
tvivlsomt, henskydes det til formel prøvelse, jf. konkurslovens §§ 131 og
133.
Det følger af konkurslovens § 85, stk. 1, at der under konkursbehandlingen
alene kan foretages tvangsauktion over skyldnerens aktiver, hvis dette sker
efter boets begæring eller med boets samtykke. Såfremt boet ikke inden
seks måneder efter konkursdekretets afsigelse har begæret tvangsauktion,
kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden, imidlertid forlange, at
boet uden ophold gennemfører tvangsauktion, jf. konkurslovens § 86.
Tvangsauktion i forbindelse med konkursbehandling foregår efter
retsplejelovens regler herom, jf. konkurslovens § 89, 1. pkt. Hvor det af
disse regler fremgår, at auktionssummen skal indbetales til fogedretten,
sker indbetaling dog til boet, jf. lovens § 89, 2. pkt.
Reglerne i konkurslovens §§ 85-89 finder tilsvarende anvendelse på
udlæg, som ikke bortfalder i medfør af lovens § 71 (om udlæg, som er
foretaget hos skyldneren inden for en nærmere angiven periode før
fristdagen), jf. lovens § 90, stk. 1.
Det følger af § 11, stk. 1, 2. pkt., i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer, at skifteretten skal foranledige, at konkursbehandlingen
noteres i rettighedsregistret, når skifteretten tager et bo, som omfatter et i
nationalitetsregistret indført luftfartøj, under konkursbehandling.
Under en rekonstruktionsbehandling kan en panthaver som hovedregel
ikke søge fyldestgørelse i pantet, medmindre der foreligger samtykke fra
rekonstruktøren (og skyldneren), jf. konkurslovens §§ 12 c-12 f. Af
konkurslovens § 12 c, stk. 5, følger det imidlertid bl.a., at skyldneren efter
16
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
anmodning fra panthaver skal betale de løbende ydelser, der vedrører tiden
efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, på uomstødelige
pantefordringer, som ikke er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende
sikkerhedsret eller ved virksomhedspant i fordringer. Betaler skyldneren
ikke rettidigt en ydelse, kan panthaveren på trods af
fyldestgørelsesforbuddet søge fyldestgørelse i det pantsatte aktiv.
Det følger af konkurslovens § 12 e, stk. 1, at skifteretten i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling på begæring af skyldneren kan foretage en
bindende vurdering af værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte
aktiver i forhold til konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk.
2, nr. 2, og § 14 c, stk. 4. Denne regel finder dog ikke anvendelse for så
vidt angår bl.a. luftfartøjer, jf. § 12 e, stk. 1, nr. 1. Endvidere er aktiver,
som nævnt i § 22 og § 24 i lov om registrering af luftfartøjer undtaget fra
reglen om bindende værdifastsættelse, jf. lovens § 12 e, stk. 1, nr. 3.
4. Nærmere om Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen
4.1. Anvendelsesområde og stiftelse af internationale
sikkerhedsrettigheder
4.1.1
Hovedformålet med Cape Town-konventionen er at indføre en
ordning for stiftelse af internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr,
jf. konventionens artikel 2, der således skaber et nyt begreb – en
international sikkerhedsrettighed – som skal accepteres i national
lovgivning.
Det følger af konventionens artikel 3, at konventionen finder anvendelse,
når debitor (i praksis flyselskabet) befinder sig i en kontraherende stat.
Det afgørende er, hvor debitor befinder sig på tidspunktet for indgåelsen af
den aftale, der stifter den internationale sikkerhedsrettighed. Hvis debitor
efterfølgende flytter sig til en ikke-kontraherende stat, vil konventionen
således fortsat finde anvendelse. Det er uden betydning, hvor kreditor
befinder sig, jf. artikel 3, stk. 2. Konventionens artikel 4 fastlægger
nærmere, hvornår debitor befinder sig i en kontraherende stat.
Det følger af protokollens artikel IV, stk. 1, at konventionen endvidere
finder anvendelse på helikoptere og flyskrog, som er indregistreret i en
kontraherende stats nationalitetsregister, uanset hvor debitor befinder sig.
Flymotorer er ikke nævnt i artikel IV, stk. 1, da disse ikke kan
indregistreres i et nationalitetsregister.
17
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Konventionen og protokollen gælder forud for national lov, men er ikke en
udtømmende regulering. Der vil således stadig være områder, der kan være
reguleret af national lovgivning. Henvisninger i konventionen til ”den lov,
der finder anvendelse” skal forstås som henvisninger til den nationale
lovgivning, der finder anvendelse i medfør af almindelige international-
privatretlige regler i domstolsstaten, jf. konventionens artikel 5, stk. 3.
Af konventionens artikel 6 fremgår det, at konventionen og protokollen
skal læses og fortolkes som ét samlet instrument, og at protokollen har
forrang for konventionen i tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to
instrumenter.
4.1.2.
I konventionens artikel 2 fastlægges, hvad der forstås ved en
international sikkerhedsrettighed.
Følgende rettighedstyper kan være internationale sikkerhedsrettigheder:
Aftaler om sikkerhedsstillelse, aftaler med et ejendomsforbehold eller
lejeaftaler, jf. konventionens artikel 2, stk. 1 og 2, og købsaftaler, jf.
protokollens artikel III. Det følger dog af artikel III, at det kun er en række
nærmere angivne bestemmelser i konventionen, der finder anvendelse på
købsaftaler, herunder fremtidige køb.
Spørgsmålet om, hvilken af de nævnte kategorier af sikkerhedsrettigheder
en given rettighed falder ind under, afgøres efter den anvendelige nationale
lovgivning, jf. konventionens artikel 2, stk. 3.
Rettigheden skal endvidere vedrøre en af de i artikel 2, stk. 3, oplistede
kategorier af genstande, som er nærmere defineret i protokollen.
Det fremgår således af protokollens artikel II, stk. 1, at konventionen
gælder ”flygenstande” forstået som flyskrog, flymotorer og helikoptere, jf.
protokollens artikel I, stk. 2, litra c.
Et flyskrog er defineret i protokollens artikel I, stk. 2, litra e, som et
flyskrog, der er typegodkendt til at kunne transportere mindst otte personer
inklusiv besætning eller gods med en vægt på over 2.750 kg.
En flymotor er defineret i protokollens artikel I, stk. 2, litra b, som en
jetmotor med en trykkraft på mindst 1.750 pund eller en turbine- og
stempelmotor med en nominel effekt på propelakslen på mindst 550
18
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
hestekræfter. En flymotor anses således under Cape Town-systemet – i
modsætning til under Geneve-konventionen – for en selvstændig genstand,
og rettigheder over en flymotor, herunder ejendomsretten, påvirkes ikke af,
om motoren er monteret i et luftfartøj eller ej, jf. protokollens artikel XIV,
stk. 3.
En helikopter er defineret i protokollens artikel I, stk. 2, litra l, som en
helikopter, der er typegodkendt til at transportere mindst fem personer
inkl. besætning eller gods med en vægt på over 450 kg.
Der er desuden en række formelle betingelser, hvis overholdelse er en
forudsætning for, at der er stiftet en international sikkerhedsrettighed.
Dette gælder, uanset om der under national ret ville kunne stiftes en
sikkerhedsrettighed uden opfyldelse af disse betingelser.
De formelle krav til stiftelsen af en international sikkerhedsrettighed
fremgår af konventionens artikel 7 og protokollens artikel V (for så vidt
angår købsaftaler). Det følger heraf, at aftalen skal
være indgået skriftligt,
vedrøre
en
genstand,
som
sælger,
pantsætter,
ejendomsforbeholdssælger eller udlejer har beføjelse til at
disponere over,
gøre det muligt at identificere genstanden i overensstemmelse med
protokollen og
gøre det muligt, for så vidt der er tale om en
sikkerhedsstillelsesaftale, at bestemme de sikrede forpligtelser,
uden at det er nødvendigt at fastsætte et beløb eller et garanteret
maksimumsbeløb.
Flygenstanden identificeres ved en beskrivelse, der omfatter fabrikantens
serienummer, fabrikantens navn og modellens betegnelse, jf. protokollens
artikel VII.
Spørgsmål om partshabilitet og aftalens materielle gyldighed mv. reguleres
ikke af konventionen og protokollen og vil således skulle afgøres i medfør
af dansk rets almindelige regler.
Den sikkerhed, der indføres med konventionen, vedrører den registrerede
formuegenstand, men også accessoriske eller tilknyttede rettigheder og
erstatningsprovenu, jf. konventionens artikel 2, stk. 5.
19
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1486287_0020.png
4.1.3.
Cape Town-konventionen udelukker ikke muligheden for stiftelse af
nationale sikkerhedsrettigheder. Konventionen åbner således mulighed for,
at nationale og internationale sikkerhedsrettigheder skal kunne eksistere
side om side.
Som anført i den officielle konventionskommentar (Sir Roy Goode,
Official Commentary, 3. udgave (2013), s. 56) vil en national
sikkerhedsrettighed ofte også udgøre en international sikkerhedsrettighed.
I disse tilfælde vil parterne kunne vælge mellem registrering i det nationale
rettighedsregister
eller
registrering
som
en
international
sikkerhedsrettighed i det internationale register. Sidstnævnte type
registrering vil som oftest give kreditor en bedre beskyttelse.
Der vil endvidere være tilfælde, hvor en sikkerhedsrettighed ikke opfylder
kravene til en international sikkerhedsrettighed, f.eks. hvis rettigheden
vedrører mindre fly og helikoptere, der ikke opfylder mindstekravene i
protokollens artikel I, stk. 2, litra b, e, og l. Sådanne rettigheder vil således
fortsat kun kunne registreres i det nationale rettighedsregister.
4.2. Registrering af internationale sikkerhedsrettigheder
4.2.1.
Med konventionens kapitel IV og V (artikel 16-26) indføres et
internationalt register med henblik på registrering af internationale
sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr.
Registeret for sikkerhedsrettigheder i flymateriel ligger i Dublin, Irland, og
er etableret af firmaet Aviareto, som er et joint venture mellem SITA SC
(et lufttransport- og telekommunikationsfirma, der er ejet af flyselskaber
fra hele verden) og den irske regering. Registerets officielle navn er ”the
International Registry of Mobile Assets”
og findes på hjemmesiden
https://www.internationalregistry.aero/ir-web/.
Organisationen for international civil luftfart (ICAO) er udpeget som
tilsynsmyndighed for registeret, jf. konventionens artikel 17 og
protokollens artikel XVII. ICAOs hovedkvarter ligger i Montreal, Canada.
ICAO har endvidere en række regionale kontorer i forskellige verdensdele.
Aviareto fungerer som rettighedsregistrerende myndighed i henhold til en
kontrakt med ICAO.
20
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
ICAO har udarbejdet et reglement for registeret (det såkaldte
Regulations
and Procedures for the International Registry),
jf. konventionens artikel
18, der indeholder detaljerede regler for bl.a. registrering og søgning i
registeret.
4.2.2.
Følgende rettigheder kan registreres i systemet, jf. konventionens
artikel 16, stk. 1:
a) Internationale sikkerhedsrettigheder, fremtidige internationale
sikkerhedsrettigheder
og
ikke-aftalemæssige
registrerbare
rettigheder og sikkerhedsrettigheder,
b) overdragelse og fremtidige overdragelser af internationale
sikkerhedsrettigheder,
c) erhvervelse af internationale sikkerhedsrettigheder ved lov- eller
aftalemæssig subrogation i medfør af den anvendelige lov,
d) meddelelser om nationale sikkerhedsrettigheder og
e) prioritetsorden for de ovenfor nævnte sikkerhedsrettigheder.
I medfør af protokollen skal der være tale om en rettighed tilknyttet en
flygenstand, som skal være identificeret som fastlagt i protokollens artikel
VII.
Begrebet ”registrering” omfatter ændring, gyldighedsforlængelse eller
ophævelse af en registrering, jf. konventionens artikel 16, stk. 3.
Det er en betingelse for registreringens gyldighed, at den aftalepart, som
ikke varetager registreringen, har samtykket hertil, jf. konventionens
artikel 19, stk. 1, jf. artikel 20. Den rettighedsregistrerende myndighed har
ikke pligt til at kontrollere, om der er givet et gyldigt samtykke, jf. artikel
18, stk. 2.
Artikel 19 indeholder i øvrigt en række nærmere bestemmelser om søgning
i registeret. Bestemmelsen suppleres af protokollens artikel XX, stk. 1, om
søgekriterier.
For så vidt angår fremtidige internationale sikkerhedsrettigheder fastslår
artikel 18, stk. 3, at der som udgangspunkt ikke kræves en ny registrering,
når en sådan fremtidig rettighed overgår til at blive en international
sikkerhedsrettighed. En fremtidig international sikkerhedsrettighed
defineres i konventionen som en sikkerhedsrettighed, som agtes stiftet i
fremtiden, når en nærmere bestemt begivenhed indtræffer. Af artikel 19,
21
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
stk. 4, fremgår det, at den internationale sikkerhedsrettighed i denne
situation som udgangspunkt anses for registreret på tidspunktet for
registreringen af den fremtidige rettighed.
Konventionens artikel 20 indeholder en række nærmere regler om
samtykke til registrering samt om, hvem der kan registrere en rettighed.
Konventionens artikel 21 fastlægger registreringens gyldighedsperiode. En
registrering af en international sikkerhedsrettighed forbliver således i kraft,
indtil registreringen bringes til ophør eller indtil udløbet af den
gyldighedsperiode, som er fastsat i registreringen.
Konventionens artikel 22 fastslår, at enhver kan søge eller anmode om at
få foretaget en søgning i registeret.
Der udarbejdes en liste over de erklæringer mv., som de kontraherende
stater har afgivet, jf. konventionens artikel 23. Denne liste er ligeledes
registreret og søgbar.
Artikel 24 omhandler attesters bevisværdi og fastslår, at et dokument, der
opfylder formkravene i reglementet og fremtræder som en attest, der er
udstedt af det internationale register, udgør et simpelt formodningsbevis
for, at det er udstedt af det internationale register og for rigtigheden af de
oplysninger, som er angivet i dokumentet. Dette ændrer imidlertid ikke på
det grundlæggende princip om, at retten frit skal skønne over bevisers
vægt, jf. herved retsplejelovens § 344, stk. 1.
Konventionens artikel 25 foreskriver forløbet ved en registrerings ophør.
Når en sikret forpligtelse er indfriet, ophæver indehaveren af
sikkerhedsrettigheden på debitors skriftlige anmodning uden ophold
registreringen. Indehaveren af en fremtidig rettighed, jf. artikel 25, stk. 2,
skal træffe alle foranstaltninger til ophævelse af registreringen inden fem
hverdage efter modtagelsen af anmodningen, jf. protokollens artikel XX,
stk. 2.
Af artikel 25, stk. 4, fremgår det, at i tilfælde af en ukorrekt registrering
eller en registrering, der ikke burde være foretaget, skal den person, til hvis
fordel registreringen er foretaget, på debitors skriftlige anmodning uden
ophold korrigere eller ophæve registreringen.
22
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Konventionens artikel 26 fastslår, at en person kun kan nægtes adgang til
registrering eller søgning i det internationale register, hvis den pågældende
ikke følger de procedurer, der er fastlagt i konventionens kapitel V.
Det fremgår af konventionens artikel 27, at tilsynsmyndigheden har status
som international juridisk person, og konventionens artikel 28 fastlægger, i
hvilket
omfang
den
rettighedsregistrerende
myndighed
er
erstatningsansvarlig for tab. Det fremgår af konventionens artikel 44, at
domstolene i den stat, hvor den rettighedsregistrerende myndighed har sit
hovedkontor (dvs. Irland), har enekompetence til at behandle
erstatningssager, der anlægges mod den rettighedsregistrerende
myndighed.
4.3. Retsvirkninger af registrering mv.
4.3.1.
Den vigtigste retsvirkning af registrering af en sikkerhedsrettighed i
det internationale register er den beskyttelse, som registreringen giver i
forhold til tredjemand, dvs. mod kreditorer eller konkurrerende
aftaleerhververe i det pågældende formuegode.
Registrering er derimod ikke i sig selv en betingelse for eksistensen af en
international sikkerhedsrettighed. Såfremt rettigheden i øvrigt er stiftet i
overensstemmelse med reglerne i konventionen og protokollen, vil den
eksistere som en international sikkerhedsrettighed uanset registrering, men
den vil ikke nyde det retsværn, som registrering giver.
4.3.2.
Konventionens artikel 29 regulerer spørgsmålet om prioritetsstilling
mellem konkurrerende internationale sikkerhedsrettigheder.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at en registreret sikkerhedsrettighed
har prioritet forud for enhver anden senere registreret sikkerhedsrettighed,
samt enhver uregistreret sikkerhedsrettighed. Det gælder, uanset om den
uregistrerede sikkerhedsrettighed ville kunne registreres efter
konventionens regler eller ej.
Bestemmelsen bygger således på et simpelt prioritetssystem om først i tid,
bedst i ret, der finder anvendelse, selvom den først registrerede
sikkerhedsrettighed var stiftet eller registreret med kendskab til den anden
sikkerhedsrettigheds eksistens, jf. bestemmelsens stk. 2.
23
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Artikel 29, stk. 3, vedrører køberes prioritetsstilling. Da
flymaterielprotokollen udvider konventionens anvendelsesområde til også
at omfatte købsaftaler, jf. protokollens artikel III, indeholder protokollens
artikel XIV en ændring til konventionens bestemmelse om prioritetsstilling
ved køb. Det følger heraf, at når en køber af en flygenstand registrerer
købet, erhverver køberen flygenstanden frigjort for enhver senere
registreret sikkerhedsrettighed og enhver uregistreret sikkerhedsrettighed;
sidstnævnte også selvom køberen havde kendskab til denne rettighed, jf.
protokollens artikel XIV, stk. 1. Køberen må dog respektere rettigheder,
der allerede er registreret på erhvervelsestidspunktet, jf. protokollens
artikel XIV, stk. 2.
En ejendomsforbeholdskøber eller en lejer erhverver rettigheder i
genstanden med forbehold for enhver sikkerhedsrettighed, som er
registreret inden registreringen af ejendomsforbeholdskøberens/lejerens
internationale sikkerhedsrettighed, og frigjort for enhver på dette tidspunkt
uregistreret sikkerhedsrettighed, selvom køberen eller lejeren havde
kendskab til denne rettighed, jf. artikel 29, stk. 4.
Prioritetsstillingen mellem konkurrerende garantistillelser eller rettigheder
kan ændres efter aftale mellem rettighedsindehaverne, jf. artikel 29, stk. 5.
En aftale om prioritetsstilling skal registreres for at kunne gøres gældende.
For så vidt angår genstande, der er monteret på et formuegode, følger det
af konventionens artikel 29, stk. 7, at konventionen ikke berører en
rettighed i sådanne genstande, der eksisterer, inden genstanden monteres
på formuegodet, såfremt rettigheden over genstanden efter den
anvendelige lovgivning fortsat eksisterer efter monteringen. Konventionen
hindrer heller ikke, at der stiftes en sådan rettighed over en genstand, efter
den er blevet monteret, såfremt en sådan rettighed kan stiftes efter den
anvendelige lovgivning.
Protokollens artikel XIV, stk. 3, indeholder en særregel for flymotorer,
hvoraf det fremgår, at hverken ejendomsretten eller andre rettigheder over
en flymotor berøres af det forhold, at motoren er blevet monteret på et
luftfartøj, eller at den er blevet afmonteret. Konventionens artikel 29, stk.
7, finder således ikke anvendelse på flymotorer. Bestemmelsen i artikel
XIV, stk. 3, vedrører kun flymotorer, som defineret i protokollens artikel I,
stk. 2, litra b, sammenholdt med artikel I, stk. 2, litra a og c, og
konventionens artikel 2, stk. 3, litra a.
24
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
I relation til helikoptermotorer, hvori der ikke kan stiftes en særskilt
rettighed, når den er monteret i helikopteren, betyder artikel XIV, stk. 3, at
en særskilt rettighed over en helikoptermotor, der er stiftet, før motoren
blev monteret på en helikopter (og således mens motoren stadig var en
flygenstand i konventionens forstand), fortsat vil kunne eksistere selv efter
motoren er blevet monteret på helikopteren og dermed ikke længere udgør
en flygenstand i konventionens forstand.
Prioritetsstillingen
efter
artikel
29
gælder
erstatningsprovenuer, jf. bestemmelsens stk. 6.
tilsvarende
for
4.3.3.
Konventionens artikel 30 indeholder regler om retsvirkningerne af
debitors insolvens.
Som hovedregel kan en registreret international sikkerhedsrettighed gøres
gældende i forbindelse med insolvensbehandlingen, jf. stk. 1.
Bestemmelsen berører ikke muligheden for at gøre en international
sikkerhedsrettighed gældende i medfør af den anvendelige lovgivning, jf.
stk. 2, og berører heller ikke nationale retsregler om omstødelse ved svig
eller kreditorbegunstigelse eller procedureregler om håndteringen af
ejendomsrettigheder underlagt kurators kontrol eller tilsyn, jf. stk. 3.
Hvorvidt der således gives retsværn for en uregistreret rettighed i tilfælde
af insolvens, må afgøres efter national ret.
Konventionens artikel 30 suppleres af protokollens artikel XI. Denne
bestemmelse indeholder en særskilt insolvensordning for luftfartøjer og
kommer kun til anvendelse, hvis den kontraherende stat har afgivet
erklæring herom, jf. protokollens artikel XXX, stk. 3. EU har ikke afgivet
erklæring om at ville anvende artikel XI, men har erklæret, at
medlemsstaterne beholder kompetencen vedrørende insolvensret.
Såfremt den kontraherende stat afgiver erklæring om at anvende
protokollens artikel XI, skal det samtidig angives, på hvilke typer
insolvensbehandling bestemmelsen finder anvendelse. Det skal endvidere
angives, hvilken karenstid der finder anvendelse.
Konventionen definerer ”insolvensbehandling” som konkurs, likvidation
eller anden retslig eller administrativ kollektiv bobehandling, herunder
foreløbige behandlinger, som led i hvilke debitors formuegenstande og
forretninger sættes under en domstols kontrol eller tilsyn med henblik på
rekonstruktion eller likvidation, jf. konventionens artikel 1, litra l.
25
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1486287_0026.png
Endvidere definerer protokollens artikel 1, stk. 2, litra m, en
”insolvenssituation” som
enten
indledning af en insolvensbehandling,
eller
en situation, hvor debitor har erklæret, at han agter at anmelde
betalingsstandsning eller faktisk er gået i betalingsstandsning, når loven
eller en handling fra statens side udelukker eller suspenderer kreditors ret
til at anmode om insolvensbehandling mod debitor eller iværksætte
foranstaltninger i medfør af konventionen.
4.3.3.1.
Protokollens artikel XI indeholder to alternative regelsæt om
insolvens (”insolvenssituation”), alternativ A og alternativ B, som en stat
kan erklære at ville anvende det ene af. Protokollens artikel XI bliver
relevant, når den jurisdiktion, der har kompetence med hensyn til
hovedinsolvensbehandlingen, har afgivet erklæring om at ville anvende
artikel XI. Parterne i en aftale om en sikkerhedsrettighed kan konkret
aftale, at artikel XI ikke finder anvendelse, jf. artikel IV, stk. 3.
Under alternativ A i artikel XI skal insolvensbehandleren (dvs. kurator
mv.), alternativt debitor, ved udløbet af en karensperiode, som fastsættes i
erklæringen, alternativt på den dato, hvor kreditor ville have ret til at tage
flygenstanden i besiddelse, hvis denne artikel ikke fandt anvendelse, enten
udlevere flygenstanden til kreditor, jf. stk. 2, eller afhjælpe alle andre
misligholdelser
end
dem,
der
skyldes
indledningen
af
insolvensbehandlingen og indvillige i at opfylde alle fremtidige
forpligtelser i overensstemmelse med aftalen, jf. stk. 7. Indtil kreditor får
mulighed for at tage flygenstanden i besiddelse, har insolvensbehandleren,
alternativt debitor, pligt til at bevare genstandens værdi, og kreditor har ret
til at anmode om foreløbige retsmidler. Konventionen, som ændret ved
artikel IX i protokollen, finder anvendelse på iværksættelsen af
foranstaltninger under alternativ A, jf. artikel XI, stk. 13.
Under alternativ B i artikel XI skal insolvensbehandleren, alternativt
debitor, efter anmodning fra kreditor og inden for en periode, som
fastsættes i erklæringen, meddele kreditor, hvorvidt man vil afhjælpe alle
andre misligholdelser end dem, der skyldes indledningen af
insolvensbehandlingen og indvillige i at opfylde alle fremtidige
forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og dokumenterne i relation
hertil, eller om man vil give kreditor mulighed for at tage flygenstanden i
besiddelse i overensstemmelse med den anvendelige lovgivning, jf. stk. 2.
I sidstnævnte tilfælde kan retten, såfremt det følger af den anvendelige
lovgivning, kræve yderligere sikkerhedsstillelse eller, at der træffes
26
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
supplerende foranstaltninger, jf. stk. 3. Såfremt insolvensbehandleren,
alternativt debitor, ikke giver meddelelse eller giver kreditor mulighed for
at tage flygenstanden i besiddelse som anført i stk. 2, kan retten tillade, at
kreditor tager genstanden i besiddelse, jf. stk. 5. Til forskel fra alternativ A
er insolvensbehandleren og debitor ikke forpligtede til at foretage sig
noget, førend kreditor anmoder herom, jf. stk. 2, og kreditor skal efter
alternativ B kunne godtgøre sin fordring og kunne påvise, at
sikkerhedsrettigheden er registreret, jf. stk. 4.
4.3.4.
Konventionens artikel 31 regulerer retsvirkningerne ved
overdragelse af accessoriske rettigheder, f.eks. tilbagebetaling af et lån. I
konventionens artikel 1, litra c, er en accessorisk rettighed defineret som
en rettighed til betaling eller anden form for opfyldelse fra debitors side i
henhold til en aftale, som er sikret ved eller knyttet til formuegenstanden.
Hvis ikke parterne har aftalt andet, indebærer en overdragelse af en
accessorisk rettighed, at den tilsvarende internationale sikkerhedsrettighed
og dennes plads i prioritetsordenen også overføres, jf. artikel 31, stk. 1.
Delvis overdragelse af accessoriske rettigheder er reguleret i stk. 2. Den
anvendelige lovgivning regulerer debitors adgang til modregning og til at
gøre indsigelser, jf. stk. 3. Debitor kan til enhver tid skriftligt give afkald
på modregnings- og indsigelsesretten, bortset fra retten til at gøre
indsigelse om svig gældende, jf. stk. 4.
Overdragelse af accessoriske rettigheder forudsætter, at visse formkrav er
overholdt, jf. artikel 32. Overdragelsen skal således ske på baggrund af en
skriftlig aftale, som gør det muligt at identificere den aftale, som har
afstedkommet de accessoriske rettigheder, og det skal være muligt at
bestemme de forpligtelser, der sikres ved overdragelsen, uden at det er
nødvendigt at fastsætte et beløb eller et garanteret mindstebeløb.
Formkravene svarer således til formkravene for stiftelse af en international
sikkerhedsrettighed i konventionens artikel 7. Blot er det i artikel 32 ikke
selve formuegenstanden, der skal kunne identificeres, men den aftale, der
afstedkommer den accessoriske rettighed.
En overdragelse af en international sikkerhedsrettighed er kun gyldig, hvis
nogle eller alle accessoriske rettigheder ligeledes overdrages. Grunden
hertil er, at formålet med en international sikkerhedsrettighed er at sikre
betaling
eller
anden
opfyldelse.
Hvis
den
internationale
sikkerhedsrettighed overdrages til en person, der ikke også har fået
27
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
overdraget retten til at modtage betaling etc., sikrer sikkerhedsrettigheden
således ikke noget.
Konventionen finder ikke anvendelse på overdragelse af accessoriske
rettigheder, som ikke har til virkning ligeledes at overføre den
internationale garantistillelse, jf. artikel 32, stk. 3.
Konventionens artikel 33 regulerer debitors forpligtelser over for
modtageren af den overførte accessoriske rettighed (cessionaren). Det
følger af bestemmelsens stk. 1, at debitor for de accessoriske rettigheder
og for den forpligtelse, som er dækket af denne sikkerhed, kun er bundet af
overdragelsen og kun er forpligtet til at betale cessionaren eller opfylde
enhver anden forpligtelse, hvis debitor er blevet skriftligt underrettet om
overdragelsen. Den skriftlige underretning skal identificere de accessoriske
rettigheder. Hvis disse betingelser er opfyldt, har debitors betaling til
cessionaren frigørende virkning, jf. stk. 2. Andre former for betaling med
frigørende virkning berøres dog ikke af bestemmelsen. Bestemmelsen
berører ikke konkurrerende overdragelsers plads i prioritetsordenen, jf. stk.
3.
Konventionens artikel 34 omhandler cessionarens beføjelser i tilfælde af
overdragerens (cedentens) misligholdelse i forbindelse med overdragelsen
af den accessoriske rettighed og den tilsvarende internationale
sikkerhedsrettighed. Bestemmelserne i konventionens artikel 8, 9 og 11-14
finder således anvendelse i den udstrækning, det er muligt.
Konventionens artikel 35 regulerer prioritetsordenen for konkurrerende
overdragelser af accessoriske rettigheder tilknyttet den samme
internationale sikkerhedsrettighed. Hvis mindst én de af accessoriske
rettigheder omfatter den tilsvarende sikkerhedsrettighed og er registreret,
finder konventionens artikel 29 anvendelse, således at en registreret
overdragelse af en accessorisk rettighed har prioritet foran en senere
registreret eller en uregistreret overdragelse.
Konventionens artikel 36 regulerer cessionarens plads i prioritetsordenen i
forhold til andre cessionarer af accessoriske rettigheder. Cessionaren har
således kun forrang, hvis aftalen, som de accessoriske rettigheder
udspringer af, bestemmer, at de er sikret ved eller knyttet til
formuegenstanden, og hvis de accessoriske rettigheder knytter sig til
finansieringen af en formuegenstand, jf. stk. 2. Alle andre
28
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
prioritetskonflikter mellem konkurrerende overdragelser af accessoriske
rettigheder reguleres af den anvendelige lovgivning.
Konventionens artikel 27 fastslår, at artikel 30 om følger af insolvens
finder anvendelse i tilfælde af cedentens insolvens.
Konventionens artikel 38 fastslår, at konventionen ikke berører
accessoriske rettigheder og tilhørende internationale sikkerhedsrettigheder,
der erhverves gennem lovbestemt eller aftalebestemt subrogation i medfør
af den anvendelige lov. Det antages i kommentaren til konventionen, at
man her også sigter til subrogation efter konventionens artikel 9, stk. 4. Af
artikel 38, stk. 2, fremgår det, at de, som har erhvervet rettigheder ved
subrogation, jf. stk. 1, indbyrdes kan indgå skriftlig aftale om ændring af
prioritetsordenen. For at en sådan aftale skal være gyldig over for
efterstående cessionarer, skal rykningen, der følger af aftalen, registreres.
4.4. Misligholdelsesbeføjelser
4.4.1.
Konventionens kapitel III (artikel 8-15) indeholder de
misligholdelsesbeføjelser, som parterne kan gøre gældende. Endvidere
indeholder
protokollens
kapitel
II
en
række
supplerende
misligholdelsesbeføjelser.
Formålet med bestemmelserne er at øge forudsigeligheden af retstilstanden
for kreditor i tilfælde af debitors misligholdelse.
Konventionens artikel 8 og 9 vedrører misligholdelsesbeføjelser for
panthavere, mens artikel 10 regulerer ejendomsforbeholdssælgeres og
udlejeres misligholdelsesbeføjelser.
4.4.2.
Artikel 8 fastslår, hvilke foranstaltninger en kreditor har til rådighed
i tilfælde af misligholdelse fra debitors side.
Der er som udgangspunkt tale om udenretlige foranstaltninger, jf. stk. 1,
hvis rettighedsstifteren har givet sit samtykke til foranstaltningen. En
kontraherende stat kan dog afgive erklæring om, at rettens medvirken
kræves, jf. artikel 54, stk. 2. Der henvises i denne forbindelse til pkt. 5.2.3
nedenfor.
Kreditor kan efter konventionens artikel 8, stk. 1,
29
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
tage den sikrede formuegenstand i sin besiddelse eller overtage
rådigheden derover (dvs. tage kontrol over genstanden),
b) sælge eller udleje formuegenstanden og
c) modtage enhver indkomst eller profit fra styringen eller brugen af
genstanden.
Den sikrede kreditor kan som alternativ til artikel 8, stk. 1, anmode om en
retskendelse, som autoriserer en af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, jf.
artikel 8, stk. 2. Dette kan f.eks. være relevant, hvis rettighedsstifteren ikke
har givet sit samtykke efter stk. 1.
Protokollens artikel IX, stk. 3, fastslår, at enhver foranstaltning fastsat i
konventionen i forhold til en flygenstand skal iværksættes på en
kommercielt rimelig måde. En foranstaltning anses for kommercielt
rimelig, når den er iværksat i overensstemmelse med en bestemmelse i
aftalen, medmindre bestemmelsen er åbenbart urimelig, jf. protokollens
artikel IX, stk. 3, 3. pkt.
Bestemmer kreditor sig for at sælge eller udleje genstanden, skal alle
involverede personer med rimeligt varsel underrettes skriftligt herom, jf.
konventionens artikel 8, stk. 4. Dette krav anses for opfyldt, hvis der er
givet varsel på mindst 10 hverdage, jf. protokollens artikel IX, stk. 4.
Parterne kan dog ved aftale fastsætte et længere varsel.
Ethvert beløb, som kreditor oppebærer som følge af iværksættelse af en
foranstaltning efter stk. 1 eller 2, skal benyttes til at indfri de sikrede
forpligtelser ved modregning heri, jf. artikel 8, stk. 5.
Endelig indeholder konventionens artikel 8, stk. 6, en fordelingsregel. Det
følger heraf, at når de beløb, som den sikrede kreditor har opkrævet som
følge af iværksættelsen af en af de i artikel 8, stk. 1 eller 2, nævnte
foranstaltninger, overstiger det beløb, som er sikret ved sikkerheden, skal
den sikrede kreditor fordele overskuddet i prioriteret orden blandt
indehaverne af lavere prioriterede sikkerhedsrettigheder, som er
registreret, eller som den sikrede kreditor er blevet underrettet om. Et
eventuelt restbeløb skal udbetales til debitor. Den sikrede kreditor kan få
dækket rimelige udgifter, som vedkommende har pådraget sig i forbindelse
med iværksættelsen af foranstaltningen.
4.4.3.
Konventionens artikel 9, stk. 1, omhandler muligheden for
overførsel af ejendomsretten eller anden rettighed, som debitor har i
30
a)
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
genstanden, til kreditor til hel eller delvis fyldestgørelse af de sikrede
forpligtelser i tilfælde af debitors misligholdelse.
Efter stk. 1 kan en sådan overførsel aftales mellem parterne på ethvert
tidspunkt efter misligholdelsens indtræden. Efter stk. 2 kan en sådan
overførsel også ske i medfør af retskendelse efter anmodning herom fra
kreditor. Retten kan kun træffe afgørelse om overførsel af en rettighed,
hvis retten har sikret sig, at værdien af den sikrede gæld svarer til
formuegenstandens værdi, jf. artikel 9, stk. 3.
Overførsel af ejendomsretten kan undgås ved, at debitor/pantsætter eller en
anden berørt person betaler kreditor det fulde sikrede beløb, jf. artikel 9,
stk. 4. Hvis betaling foretages fuldt ud af en anden berørt person end
debitor, indtræder den pågældende betaler i den sikrede kreditors
rettigheder.
Ved overførsel af ejendomsretten eller anden rettighed til en kreditor
overtager kreditor rettigheden frigjort for lavere prioriterede
sikkerhedsrettigheder, jf. artikel 9, stk. 5. Hvis en lavere prioriteret
kreditor vil undgå dette, kan denne foretage en interventionsbetaling efter
artikel 9, stk. 4, og på denne måde indtræde i den foranstillede kreditors
rettigheder.
4.4.4.
Konventionens artikel 10 vedrører misligholdelse af aftaler om salg
med ejendomsforbehold og lejeaftaler.
Det følger af bestemmelsen, at ejendomsforbeholdssælger eller udlejer i
tilfælde af misligholdelse fra debitors eller lejers side kan bringe aftalen til
ophør og uden debitors samtykke tage den pågældende genstand i
besiddelse. Dette kan eventuelt ske ved hjælp af en retskendelse, jf. artikel
10, litra b.
Konventionen regulerer ikke virkningen af, at en aftale om salg med
ejendomsforbehold eller en lejeaftale ophæves i forhold til afledte
interesser, f.eks. hvis lejer har fremlejet formuegenstanden. Det er national
ret, der afgør, om en aftale skal klassificeres som en aftale om salg med
ejendomsforbehold eller en aftale om sikkerhedsstillelse, jf. konventionens
artikel 2, nr. 4.
31
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
4.4.5.
Ud over de misligholdelsesbeføjelser, der følger af konventionens
kapitel III, giver protokollens artikel IX, stk. 1, disse yderligere beføjelser
til kreditor:
a) At få luftfartøjets registrering slettet, og
b) at få flygenstanden eksporteret og fysisk overført fra det område,
hvor den befinder sig.
Ligesom med foranstaltningerne efter konventionens artikel 8, stk. 1, og
artikel 9, stk. 1, kan foranstaltningerne i protokollens artikel IX, stk. 1, kun
iværksættes med debitor eller panthavers samtykke, som kan gives på et
hvilket som helst tidspunkt.
Sletning af luftfartøjets registrering og eksport af flygenstanden i medfør
af protokollens artikel IX, stk. 1, kræver endvidere et forudgående
skriftligt samtykke fra indehaveren af enhver foranstillet registreret
sikkerhedsrettighed.
Endvidere fastlægger protokollens artikel IX, stk. 5, hvornår
registermyndigheden i en kontraherende stat skal tage en anmodning om
sletning af registreringen og tilladelse til eksport til følge. Af protokollens
artikel IX, stk. 6, fremgår det, at en sikret kreditor, der foreslår sletning af
et luftfartøjs registrering og eksport heraf på anden vis end ved
fuldbyrdelse af en domstolsafgørelse, med rimeligt varsel skal give
skriftlig underretning herom til de personer, der fremgår af konventionens
artikel 1, litra m, dvs. debitor, kautionister og enhver anden person, der har
rettigheder over luftfartøjet og som med rimeligt varsel har underrettet den
sikrede kreditor om deres rettigheder.
4.4.6.
Spørgsmålet om, hvornår der foreligger misligholdelse, reguleres af
konventionens artikel 11.
Det følger af bestemmelsen, at kreditor og debitor på et hvilket som helst
tidspunkt skriftligt kan aftale, hvad der udgør misligholdelse, samt hvilke
andre omstændigheder der gør det muligt at udøve konventionens
misligholdelsesbeføjelser. Hvis parterne ikke har indgået en sådan aftale,
defineres
”misligholdelse”,
der
udløser
konventionen
misligholdelsesbeføjelser, som en misligholdelse, som i væsentlig grad
fratager kreditor, hvad denne berettiget kunne forvente i henhold til
aftalen, jf. artikel 11, stk. 2.
32
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
I medfør af artikel 12 kan andre beføjelser, som tillades i henhold til den
anvendelige nationale ret, herunder enhver beføjelse, som er aftalt mellem
parterne, iværksættes i det omfang, de ikke er uforenelige med de
ufravigelige bestemmelser i konventionens kapitel III, som de er opremset
i artikel 15. Efter artikel 15 er der som udgangspunkt aftalefrihed for
parterne, men reglerne i artikel 8, stk. 3-6, artikel 9, stk. 3 og 4, artikel 13,
stk. 2, og artikel 14 kan dog ikke fraviges ved aftale mellem parterne.
4.4.7.
Konventionens artikel 13 vedrører foreløbige retsmidler. Det følger
af bestemmelsen, at den kontraherende stat skal sikre sig, at en kreditor,
som godtgør, at debitor har misligholdt sine forpligtelser, og i det omfang
debitor har samtykket hertil, indtil den endelige afgørelse vedrørende
kravet foreligger, kan opnå følgende retsmidler:
a)
b)
c)
d)
Beskyttelse af genstanden og genstandens værdi,
besiddelse, rådighed over eller opbevaring af genstanden,
beslaglæggelse af genstanden samt
leje eller, med undtagelse af de i litra a-c omhandlede tilfælde,
forvaltning af genstanden og indtægterne heraf.
Konventionens artikel 43 indeholder regler om værneting i relation til
foreløbige retsmidler efter konventionens artikel 13. En kontraherende stat
kan afgive erklæring om den nærmere anvendelse af artikel 13 og 43. Der
henvises nærmere herom til pkt. 5.2.4 nedenfor.
4.4.8.
Misligholdelsesbeføjelser, som iværksættes i henhold til
konventionens kapitel III, skal anvendes i overensstemmelse med de
processuelle regler på det sted, hvor beføjelsen iværksættes, jf.
konventionens artikel 14.
Bestemmelsen gælder ikke i det omfang, en kontraherende stat har afgivet
erklæring om, at misligholdelsesbeføjelser udelukkende kan udøves ved en
domstols mellemkomst efter artikel 54, stk. 2. Der henvises nærmere
herom til pkt. 5.2.3 nedenfor.
Det følger af protokollens artikel XVI, at medmindre der foreligger
misligholdelse fra debitors side som defineret i konventionens artikel 11,
har debitor uforstyrret råderet og brugsret over flygenstanden i
overensstemmelse med aftalevilkårene. Bestemmelsens stk. 2, fastslår, at
intet i konventionen eller protokollen berører kreditors erstatningsansvar i
33
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
tilfælde af kreditors misligholdelse af aftalen i henhold til den anvendelige
lov.
4.4.9.
Konventionens artikel 42 regulerer valg af værneting (stedlig
kompetence). Det følger heraf, at parterne – med forbehold for artikel 43,
jf. pkt. 5.2.4 nedenfor, og artikel 44 – kan vælge, hvor tvister med
tilknytning til konventionen skal anlægges. Der skal dog være tale om et
værneting i en kontraherende stat. En værnetingsaftale skal enten være
indgået skriftligt eller opfylde de formkrav, som værnetingsstedets lov
fastsætter, jf. stk. 2.
4.5. Adgang til at til- og fravælge visse af konventionens og protokollens
bestemmelser
4.5.1.
Det følger af konventionen og protokollen, at en kontraherende stat i
forbindelse med tiltrædelsen kan afgive erklæringer til en række af
konventionens og protokollens bestemmelser.
Nogle af bestemmelserne vedrører såkaldte opt-in erklæringer, dvs.
bestemmelserne finder kun anvendelse, såfremt staten afgiver erklæring
herom. Andre af bestemmelserne vedrører såkaldte opt-out erklæringer,
dvs. bestemmelserne finder anvendelse, medmindre staten afgiver
erklæring om ikke at ville anvende dem.
I medfør af konventionens artikel 56 kan der afgives erklæringer i
overensstemmelse med konventionens artikel 39, 40, 50, 52, 53, 54, 55,
57, 58 og 60.
Det er obligatorisk for en stat ved tiltrædelsen af konventionen at afgive
erklæring i medfør af konventionens artikel 54, stk. 2, mens det er
frivilligt, om staten ønsker at afgive erklæringer vedrørende de resterende
bestemmelser.
I medfør af protokollens artikel XXXII kan der afgives erklæringer i
overensstemmelse med protokollens artikel VIII, XI, XII, XIII, XIX, XXI,
XXIV og XXIX. Det er frivilligt, om en stat ønsker at afgive erklæringer
vedrørende protokollen.
Der henvises nærmere herom til pkt. 5.2 nedenfor.
34
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
4.6. Forholdet til andre konventioner
4.6.1.
Konventionens artikel 45 a fastslår, at Cape Town-konventionen har
forrang for konventionen om overdragelse af fordringer inden for
international handel af 12. december 2001. Danmark har ikke tiltrådt
konventionen om overdragelse af fordringer inden for international handel.
Konventionens artikel 46 henviser til protokollens bestemmelser om
forholdet mellem Cape Town-konventionen og konventionen om
international finansiel leasing af 28. maj 1988. I protokollens artikel XXV
fastslås det, at Cape Town-konventionen har forrang for konventionen om
international finansiel leasing. Danmark har ikke tiltrådt konventionen om
international finansiel leasing.
4.6.2.
Protokollens artikel XXIII vedrører forholdet til Konventionen af
19. juni 1948 om international anerkendelse af rettigheder over luftfartøjer
(Geneve-konventionen), der i dansk ret er gennemført ved lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf. nærmere herom pkt. 3.1, 3.2
og 3.3. Det fremgår af bestemmelsen, at for stater, der deltager i både Cape
Town-konventionen og Geneve-konventionen, har Cape Town-
konventionen forrang inden for denne konventions anvendelsesområde.
For så vidt angår de rettigheder, der ikke er omfattet eller berørt af Cape
Town-konventionen, gælder Geneve-konventionen.
Følgende regler i Geneve-konventionen vil fortsat finde anvendelse,
selvom Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen er tiltrådt:
1) Anerkendelse af første ejerskabsret over et luftfartøj eller af
ejerskab, der ikke hidrører fra et salg, hvis en sådan ret er
registreret i nationalitetsregisteret.
2) Prioritetsstilling mellem uregistrerede internationale rettigheder.
3) Pligten efter Geneve-konventionens artikel X til at anerkende
udvidelse af sikkerhedsrettigheder i et luftfartøj til også at omfatte
oplagrede reservedele. For så vidt angår flymotorer gælder dog
Cape Town-konventionens regler.
4) Endvidere finder Geneve-konventionen fortsat anvendelse for
flymateriel, der falder under kapacitetsgrænserne i protokollens
artikel I, stk. 2, litra b, e og l.
Protokollens artikel XXIII har kun betydning i forholdet mellem stater, der
begge deltager i Cape Town-konventionen. I forholdet mellem en stat, der
35
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
deltager i Cape Town-konventionen og en stat, der ikke deltager i Cape
Town-konventionen, finder Geneve-konventionen fortsat anvendelse, hvis
begge stater deltager i denne konvention.
4.6.3.
Protokollens artikel XXIV vedrører forholdet til Konventionen
angående indførsel af visse ensartede regler om arrest i luftfartøjer af 29.
maj 1933, som er gennemført i dansk ret ved lov nr. 367 af 21. december
1938 om frihed for arrest og forbud med hensyn til luftfartøjer. Det
fremgår af bestemmelsen, at Cape Town-konventionen har forrang for
denne konvention i det omfang, Cape Town-konventionen finder
anvendelse på luftfartøjer som defineret i flymaterielprotokollen.
En kontraherende stat kan ved tiltrædelsen af flymaterielprotokollen afgive
erklæring om ikke at ville anvende artikel XXIV, jf. bestemmelsens stk. 2.
Der henvises nærmere herom til pkt. 5.2.12 nedenfor.
4.7. Afsluttende bestemmelser
Konventionens kapitel XIV og protokollens kapitel VI indeholder en
række bestemmelser om tiltrædelse og opsigelse af konventionen og
protokollen og om konventionens og protokollens ikrafttræden. Kapitlerne
indeholder endvidere bestemmelser om, hvordan erklæringer afgives og
tilbagetrækkes.
Det bemærkes, at konventionen og protokollen vil træde i kraft for
Danmark den første dag i måneden efter udløbet af en periode på tre
måneder efter deponering af Danmarks tiltrædelsesinstrument, jf.
konventionens artikel 49, stk. 2, og protokollens artikel XXVIII, stk. 2.
5. Lovforslagets udformning og konventionens og protokollens
gennemførelse i dansk ret
5.1. Generelle overvejelser og forslag
5.1.1.
Formålet med Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen
er at lette finansieringen af flymateriel ved at indføre internationale
sikkerhedsrettigheder for kreditorerne.
Finansiering af fly sker som oftest gennem forskellige former for
kreditsalg, og investorer stiller i stigende omfang som betingelse ved
finansieringen, at flyet registreres i en stat, der har tiltrådt Cape Town-
36
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
konventionen og flymaterielprotokollen. Pr. december 2014 har 57 lande
tiltrådt begge instrumenter, herunder 3 EU-lande og Norge.
I lyset heraf vil en dansk tiltrædelse af konventionen og protokollen efter
Justitsministeriets opfattelse være af væsentlig betydning for, at
luftfartsbranchen forsat på rimelige vilkår kan nyanskaffe luftfartøjer til
registrering i Danmark.
Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til at tilvejebringe det
lovgivningsmæssige grundlag for, at Danmark kan tiltræde Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen.
Lovforslaget indebærer nærmere, at sikkerhedsrettigheder i flygenstande,
som er omfattet af konventionens og protokollens anvendelsesområde
(dvs. flyskrog, helikoptere og flymotorer med en vis minimumskapacitet),
og hvor debitor enten befinder sig i Danmark på aftaletidspunktet, eller
hvor flyskroget eller helikopteren er nationalitetsregistreret i Danmark, vil
kunne blive registreret i det internationale register og som følge heraf nyde
beskyttelse foran enhver senere registreret sikkerhedsrettigheder og enhver
uregistreret rettighed.
En international sikkerhedsrettighed i en flygenstand vil endvidere skulle
anerkendes i Danmark og fuldbyrdes her i landet i overensstemmelse med
konventionens og protokollens regler. Der henvises nærmere herom til
lovforslagets kapitel 2 og bemærkningerne hertil.
Konventionen og protokollen finder ikke anvendelse på flygenstande, der
falder under de nævnte kapacitetsgrænser, og sikkerhedsrettigheder i
sådanne genstande vil derfor fortsat alene kunne registreres i det
eksisterende danske rettighedsregister, jf. lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 28. august 2013.
Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget endvidere i medfør af
grundlovens § 19 sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne
ratificerer
Cape
Town-konventionen
og
den
tilhørende
flymaterielprotokol, og at regeringen i denne forbindelse afgiver
erklæringer til en række af konventionens og protokollens bestemmelser
som nærmere angivet i pkt. 5.2 nedenfor.
5.1.2.
Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen udgør et samlet
system. Det foreslås på den baggrund, at konventionen og protokollen
37
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
gennemføres i dansk ret ved hjælp af henvisningsmetoden, hvorved det i
loven bestemmes, at konventionens og protokollens regler skal finde
anvendelse i Danmark.
Denne metode blev f.eks. også valgt ved gennemførelsen af konventionen
om aftaler om internationale køb (CISG), jf. lov nr. 733 af 7. december
1988, ved gennemførelsen af aftalen om en fælles patentdomstol, jf. lov nr.
551 af 2. juni 2014, og ved gennemførelsen af parallelaftalen vedrørende
Bruxelles I-forordningen, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006.
Det
foreslås
således,
at
Cape
Town-konventionen
og
flymaterielprotokollen gennemføres i dansk ret ved en ny hovedlov, hvor
konventionen og protokollen er indsat som bilag.
5.2. Til- og fravalg af visse af konventionens og protokollens bestemmelser
Ikke-aftalemæssige rettigheder
5.2.1.
Konventionens artikel 39 og 40 er opt-in bestemmelser, hvorefter en
stat kan erklære, hvilke ikke-aftalemæssige rettigheder der har forrang
uden registrering i det internationale rettighedsregister, samt hvilke ikke-
aftalemæssige rettigheder som kan registreres i det internationale
rettighedsregister, som om de var internationale sikkerhedsrettigheder.
Justitsministeriet har i lyset heraf overvejet, om Danmark skal afgive
erklæringer vedrørende artikel 39 og 40.
5.2.1.1.
Efter gældende dansk ret har krav på offentlige afgifter i
danskregistrerede luftfartøjer, krav på bjærgeløn og krav på godtgørelse
for udgifter til luftfartøjets bevaring forrang uden registrering i det danske
rettighedsregister, jf. §§ 4 og 5 i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 28. august 2013. Dog
bortfalder sikringen af krav på bjærgeløn og på godtgørelse for udgifter til
luftfartøjets bevaring, hvis rettigheden ikke er registreret inden tre måneder
efter kravets opståen.
Justitsministeriet har overvejet, om disse typer krav også skal have forrang
uden registrering, for så vidt angår flygenstande omfattet af Cape Town-
konventionens regelsæt. Der vurderes ikke at være behov for at regulere
krav vedrørende luftfartøjer omfattet af Cape Town-konventionens
regelsæt anderledes end krav vedrørende luftfartøjer omfattet af lov om
38
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
registrering af rettigheder over luftfartøjer. Det findes således mest
hensigtsmæssigt, at disse typer af krav reguleres på samme måde, uanset
om kravet vedrører en flygenstand omfattet af Cape Town-konventionens
regelsæt eller ej.
Det foreslås derfor, at der i loven indsættes bestemmelser med en ordlyd
svarende til §§ 4 og 5 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
Danmark vil på denne baggrund ved tiltrædelsen af konventionen afgive
erklæring i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 3 og 4 med tilhørende
bemærkninger.
5.2.1.2.
Efter gældende dansk ret skal rettigheder i luftfartøjer, der stiftes
ved retsforfølgning, f.eks. udlæg, registreres i det danske
rettighedsregister. Med Cape Town-konventionen og flyprotokollen
indføres et nyt system med et internationalt register, som der skal ske
registrering i, for at opnå beskyttelse mod andre internationale
rettighedshavere.
Såfremt der ikke i Danmark stilles krav om, at rettigheder stiftet ved
retsforfølgning i flygenstande omfattet af konventionen og protokollen
skal registreres i det internationale rettighedsregister for at opnå
beskyttelse, vil der kunne opstå situationer, hvor en kreditor har en
forventning om, at f.eks. et udlæg er beskyttet mod andre rettighedshavere,
fordi det er registreret i det danske rettighedsregister, men hvor udlægget
viser sig ikke at være beskyttet, fordi der er andre rettigheder i samme
genstand, som er registreret i det internationale register, og som således
fortrænger rettigheder, der ikke er registreret i det internationale register.
Endvidere
er
det
uhensigtsmæssigt,
at
registreringer
af
sikkerhedsrettigheder i samme aktiv kan ske i to forskellige registre, idet
det skaber uklarhed for både debitorer og kreditorer om
rettighedsbeskyttelse og prioritetsstillinger.
Det foreslås derfor, at sikkerhedsrettigheder i flygenstande, der er stiftet
ved retsforfølgning, som f.eks. udlæg, skal registreres i det internationale
rettighedsregister, for at opnå beskyttelse over for aftaler om flygenstanden
og mod retsforfølgning. Konsekvensen af en sådan registrering er, at
rettigheden vil blive behandlet som en international sikkerhedsrettighed i
39
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
medfør af konventionen og protokollen, både i forhold til
prioritetsstillinger, retsmidler mv. Hvis en sikkerhedsrettighed, der er
stiftet ved retsforfølgning, derimod ikke registreres i det internationale
rettighedsregister, vil rettigheden være ubeskyttet.
Danmark vil på denne baggrund ved tiltrædelsen af konventionen afgive
erklæring i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 med tilhørende bemærkninger.
5.2.1.3.
Efter gældende dansk ret skal skifteretten i forbindelse med
behandlingen af et konkursbo, der omfatter bestemte aktiver, foranledige
meddelelse om konkursdekretet registreret i det relevante register, jf.
tinglysningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. (for så vidt angår fast ejendom),
sølovens § 16, stk. 6 (for så vidt angår skibe), og lov om registrering af
rettigheder over luftfartøjer § 11, stk. 1, 2. pkt. (for så vidt angår
luftfartfartøjer). En sådan registrering bør således også ske ved
konkursbehandling, der omfatter flygenstande omfattet af Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen, jf. lovforslagets § 11 med
tilhørende bemærkninger.
Da en meddelelse om konkurs ikke er omfattet af definitionen på en
international sikkerhedsrettighed og således ikke umiddelbart kan
registreres, foreslås det, at Danmark ved tiltrædelsen af konventionen
erklærer, at en sådan meddelelse kan registreres i det internationale
rettighedsregister.
Danmark vil på denne baggrund ved tiltrædelsen af konventionen afgive
erklæring i overensstemmelse hermed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 med tilhørende bemærkninger.
Interne transaktioner
5.2.2.
Efter konventionens artikel 50 kan det erklæres, at konventionen
ikke skal finde anvendelse på interne transaktioner. Der er tale om en opt-
out bestemmelse, dvs. hvis der ikke afgives erklæring, finder konventionen
også anvendelse på interne transaktioner.
En intern transaktion defineres som en sikkerhedsrettighed, hvor centret
for alle involverede parters hovedinteresser og formuegenstanden befinder
40
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
sig i samme kontraherende stat på tidspunktet for indgåelsen af aftalen, jf.
konventionens artikel 1, litra n.
Justitsministeriet har overvejet, om konventionen skal finde anvendelse på
interne transaktioner i Danmark.
Henset til luftfartsbranchens internationale og mobile karakter, hvorefter
flygenstande flyttes over landegrænser, uden at kreditor nødvendigvis
bliver bekendt hermed, anses det for mest hensigtsmæssigt, at samme
system kan finde anvendelse på alle transaktioner, uanset om de på
aftaletidspunktet er interne eller ej. Derved undgås også tvivlsspørgsmål
om afgrænsningen mellem interne transaktioner og internationale
transaktioner, da begge kategorier uden videre vil være omfattet af
konventionens regler.
Det bemærkes, at kun et fåtal af de kontraherende stater – og ingen af de
kontraherende EU-medlemsstater eller Norge – har afgivet erklæring efter
artikel 50, stk. 1, dvs. for størstedelen af de kontraherende stater, finder
konventionen tillige anvendelse på interne transaktioner.
Det foreslås på denne baggrund, at Danmark ikke udnytter adgangen til at
undtage interne transaktioner i medfør af artikel 50. Danske
sikkerhedsrettigheder vil således kunne registreres i det internationale
register og hermed få status som internationale sikkerhedsrettigheder.
Obligatorisk domstolsmedvirken
5.2.3.
En kontraherende stat skal i medfør af konventionens artikel 54, stk.
2, erklære, om en foranstaltning, som i medfør af konventionens kan
iværksættes uden medvirken af en domstol, kun kan udøves med en
domstols samtykke.
Bestemmelsen indebærer, at staterne kan vælge at stille krav om, at
domstolene altid skal medvirke ved udøvelsen af konventionens
misligholdelsesbeføjelser i artikel 8, stk. 1, artikel 9, stk. 1, og artikel 10,
litra a, uanset om parterne er enige om udøvelsen af beføjelserne.
Der er tale om en obligatorisk bestemmelse, og det er således et krav, at en
kontraherende stat ved tiltrædelsen af konventionen afgiver erklæring efter
artikel 54, stk. 2.
41
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Justitsministeriet har overvejet, hvilken erklæring Danmark ved
tiltrædelsen af konventionen skal afgive vedrørende artikel 54, stk. 2, og
om der skal stilles krav om domstolsmedvirken i tilfælde, hvor det ikke er
påkrævet efter konventionen og protokollen.
5.2.3.1.
Efter dansk ret er der frihed for parterne til at aftale, hvilke
beføjelser en kreditor har i tilfælde af debitors misligholdelse, og der stilles
ikke krav om domstolenes medvirken til udøvelse af disse beføjelser. Der
er således ikke noget til hinder for, at f.eks. en udlejer og en lejer aftaler, at
lejeren i tilfælde af dennes misligholdelse skal tilbagelevere genstanden,
eller at en sælger af en genstand med ejendomsforbehold efter aftale med
køberen kræver genstanden tilbageleveret, hvis køberen misligholder sin
betalingsforpligtelse,
og
at
disse
beføjelser
udøves
uden
domstolsmedvirken, hvis parterne er indstillet herpå.
5.2.3.2.
Justitsministeriet finder, at den gældende retstilstand på dette
punkt bør opretholdes, og anser det for overflødigt og unødigt formalistisk
at stille krav om domstolsmedvirken i situationer, hvor debitor samtykker
til kreditors udøvelse af misligholdelsesbeføjelserne. Henset hertil finder
Justitsministeriet ikke behov for at stille krav om, at foranstaltninger, som
efter konventionens ordlyd ikke kræver domstolsmedvirken, i Danmark
kun kan udøves med en domstols samtykke, og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed.
Det bemærkes, at kreditor efter konventionens artikel 8, stk. 2, artikel 9,
stk. 2, og artikel 10, litra b, kan anmode om fuldbyrdelse af
misligholdelsesbeføjelserne ved en domstolsafgørelse.
Danmark vil ved tiltrædelsen af konventionen afgive erklæring vedrørende
artikel 54, stk. 2, i overensstemmelse hermed.
Foreløbige retsmidler
5.2.4.
Efter konventionens artikel 55 kan en stat erklære, at den ikke vil
anvende hele eller dele af bestemmelserne i konventionens artikel 13 og 43
vedrørende foreløbige retsmidler. Disse bestemmelser skal læses sammen
med protokollens artikel X og XXI. Protokollens artikel X og XXI
modificerer på en række punkter konventionens artikel 13 og 43.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.7 ovenfor.
42
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Konventionens artikel 13 og 43 og protokollens artikel XXI er opt-out
bestemmelser, mens protokollens artikel X er en opt-in bestemmelse.
5.2.4.1.
Justitsministeriet har overvejet, om bestemmelserne vedrørende
foreløbige retsmidler skal finde anvendelse i Danmark.
Hvis bestemmelserne om foreløbige retsmidler finder anvendelse, skal en
kreditor kunne få gennemført et foreløbigt retsmiddel, selv om tvistens
realitet endnu ikke er afgjort. Efter gældende dansk ret kan der foretages
arrest i luftfartøjer efter reglerne i konventionen angående indførsel af
visse ensartede regler om arrest i luftfartøjer, jf. bekendtgørelse nr. 9 af 27.
april 1939. Det bemærkes, at Cape Town-konventionen som udgangspunkt
har forrang for konventionen om arrest i luftfartøjer, som således ikke
længere vil finde anvendelse på forhold omfattet af Cape Town-
konventionen. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.12 nedenfor vedrørende
konventionen om arrest i luftfartøjer. I visse situationer er luftfartøjer
fritaget for arrest, jf. lov nr. 367 af 21. december 1938 om frihed for arrest
og forbud med hensyn til luftfartøjer.
Cape Town-konventionens bestemmelser om foreløbige retsmidler
vedrører Bruxelles I-forordningens anvendelsesområde, idet det af
forordningens artikel 31 fremgår, at der over for en medlemsstats retslige
myndigheder kan anmodes om anvendelse af foreløbige retsmidler, selv
om en domstol i en anden medlemsstat i medfør af Bruxelles I-
forordningen er kompetent til at påkende sagens realitet.
5.2.4.2.
Danmark har indgået en parallelaftale med EU om Bruxelles I-
forordningen, og forordningen finder således anvendelse for Danmark på
trods af det danske retsforbehold.
Som nævnt under pkt. 10 nedenfor, har EU tiltrådt Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen og har i forbindelse hermed
afgivet erklæring om, at EU-medlemsstaterne kun vil anvende
konventionens artikel 13 og 43 i overensstemmelse med artikel 31 i
Bruxelles I-forordningen.
Selv om Danmark som følge af det danske retsforbehold ikke er bundet af
EU’s tiltrædelse til konventionen og protokollen og de erklæringer, som
EU har afgivet i denne forbindelse, er Danmark som følge af
parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen forpligtet til at følge
EU’s linje, for så vidt angår forordningens anvendelsesområde.
43
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Bestemmelserne om foreløbige retsmidler bør således finde anvendelse i
Danmark inden for rammerne af Bruxelles I-forordningen.
Det forslås på den baggrund, at konventionens artikel 13 og 43 om
foreløbige retsmidler og domstolskompetence ved afgørelser herom skal
finde anvendelse i Danmark inden for rammerne af Bruxelles I-
forordningen. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 1, stk. 3,
med tilhørende bemærkninger.
Danmark vil ved tiltrædelsen af konventionen og protokollen afgive
erklæringer i overensstemmelse hermed.
Eksisterende rettigheder
5.2.5.
Konventionens artikel 60 er en overgangsbestemmelse, hvorefter en
stat kan erklære, at konventionen finder anvendelse på såkaldte gamle
rettigheder, jf. konventionens artikel 1, litra v, dvs. rettigheder, som
allerede eksisterer på det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft for
staten. Erklæringer vedrørende artikel 60 kan – som de eneste erklæringer
– hverken afgives, trækkes tilbage eller ændres efter statens tiltrædelse.
Justitsministeriet har overvejet, om konventionen skal finde anvendelse på
eksisterende rettigheder i Danmark. Der vurderes ikke at være et særligt
behov i Danmark for at anvende konventionens regler på eksisterende
rettigheder, og det findes endvidere hensigtsmæssigt på dette punkt at
benytte samme system i Danmark som i langt størstedelen af de andre
kontraherende stater. Endvidere findes det hensigtsmæssigt med en klar
afgrænsning af, hvilke rettigheder konventionen finder anvendelse på. Det
bemærkes, at det på nuværende tidspunkt alene er Canada, der har afgivet
erklæring efter artikel 60 om, at konventionen skal finde anvendelse på
eksisterende rettigheder.
Det foreslås på denne baggrund, at konventionen ikke skal finde
anvendelse på eksisterende rettigheder, men alene på rettigheder, der
stiftes efter konventionens ikrafttræden for Danmark. Der henvises i øvrigt
til lovforslagets § 12, stk. 2, med tilhørende bemærkninger.
Insolvens
44
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
5.2.6.
Protokollens artikel XI og XII vedrører insolvens. Artikel XI
indeholder to alternative regelsæt om insolvens, alternativ A og alternativ
B, som en stat kan erklære at ville anvende det ene af. For så vidt angår
nærmere om artikel XI, alternativ A og B henvises der til pkt. 4.3.3.1
ovenfor.
Artikel XII vedrører bistand til andre kontraherende stater med henblik på
deres anvendelse af protokollens insolvensbestemmelser.
Der er tale om opt-in bestemmelser, dvs. de finder kun anvendelse, såfremt
der er afgivet erklæring herom i medfør af henholdsvis artikel XXX, stk. 3
og stk. 1, i protokollen. Såfremt der ikke afgives erklæring om at ville
anvende artikel XI, vil det således være dansk rets almindelige regler om
insolvens, der vil finde anvendelse.
Det bemærkes, at EU har afgivet erklæring om, at Fællesskabet ikke
afgiver erklæring i henhold til artikel XXX, stk. 1 og 3, men at
medlemsstaterne fortsat har kompetence vedrørende insolvens.
Konventionens artikel 45 bestemmer, at konventionen ikke regulerer
værneting ved insolvensbehandling.
5.2.6.1.
Justitsministeriet har overvejet, om protokollens insolvensregler i
artikel XI skal finde anvendelse i Danmark og i så fald, om alternativ A
eller B skal anvendes.
Som nævnt under pkt. 4.3.3.1 skal flygenstande efter alternativ A som
udgangspunkt uden videre udleveres til kreditor ved udløbet af
karensperioden, medmindre insolvensbehandleren, alternativt debitor,
vælger at afhjælpe alle andre misligholdelser end dem, der skyldes
indledningen af insolvensbehandlingen, og indvilliger i at opfylde alle
fremtidige forpligtelser i overensstemmelse med aftalen. Efter alternativ B
er insolvensbehandleren og debitor derimod ikke forpligtede til at foretage
sig noget, førend kreditor anmoder herom, og kreditor skal efter alternativ
B kunne godtgøre sin fordring og kunne påvise, at sikkerhedsrettigheden
er registreret.
Som nævnt under pkt. 4.3.3 er ”insolvensbehandling” defineret bredt i
konventionen. En kontraherende stat skal derfor, såfremt den afgiver
erklæring om at anvende protokollens artikel XI, samtidig angive på hvilke
typer insolvensbehandling alternativ A eller B eventuelt finder anvendelse.
45
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
I dansk ret sker insolvensbehandling vedrørende insolvente virksomheder
som udgangspunkt ved rekonstruktion eller konkursbehandling. Både
reglerne om rekonstruktion og om konkurs er således relevante for
behandling af insolvente virksomheder, hvori der indgår flygenstande.
Som nævnt under pkt. 3.7 har kreditorer eller panthavere ikke efter
konkurslovens regler en ret til under konkursbehandling at få udleveret
genstande fra boet, medmindre der er tale om genstande, som tilhører
tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, jf.
konkurslovens § 82. I så fald vil boet dog skulle holdes skadesløs.
Tvangsauktion kan alene foretages efter begæring fra boet eller med dettes
samtykke, jf. konkurslovens § 85, stk. 1. Panthavere kan dog efter 6
måneder forlange, at pantet sættes på tvangsauktion, jf. konkurslovens §
86.
Endvidere er der efter konkurslovens regler om rekonstruktion som
udgangspunkt forbud mod at søge fyldestgørelse i pantet, jf. pkt. 3.7.
Både alternativ A og B adskiller sig således fra, hvad der følger af danske
regler om insolvens. Det bemærkes, at størstedelen af de kontraherende
stater har afgivet erklæring om at ville anvende artikel XI og heraf har
størstedelen, herunder Norge, erklæret at ville anvende alternativ A.
Alternativ A giver således kreditorerne en mere klar og forudsigelig
retsstilling, hvor rettens diskretionære beføjelser er begrænsede, og
alternativ A er efter Justitsministeriets opfattelse en af de bestemmelser,
som skaber reel merværdi i Cape Town-ordningen.
Såfremt parterne har aftalt, at protokollens artikel XI ikke finder
anvendelse, jf. protokollens artikel IV, stk. 3, finder konkurslovens
almindelige regler anvendelse.
Henset til betydningen af så vidt muligt at skabe ensartede regler blandt de
kontraherende stater, samt henset til konventionens formål om at fremme
et aktivt samarbejde over landegrænserne i forbindelse med håndteringen
af sikkerhedsrettigheder i flygenstande, findes det mest hensigtsmæssigt at
have så klare og ensartede regler som muligt.
5.2.6.2.
På denne baggrund foreslås det, at alternativ A i artikel XI skal
finde anvendelse i forhold til insolvensbehandling i Danmark. For så vidt
46
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
angår længden af karensperioden i stk. 3, foreslås det, at perioden
fastsættes til 60 dage, ligesom f.eks. Luxembourg og Norge har gjort.
Kreditor vil således ved udløbet af en karenstid på 60 dage kunne kræve
flygenstanden, som kreditor har en international sikkerhedsrettighed i,
udleveret fra konkursboet. Såfremt insolvensbehandleren /debitor ikke
ønsker at udlevere flygenstanden, skal insolvensbehandleren/debitor senest
ved udløbet af karenstiden have afhjulpet alle andre misligholdelser end
dem, der skyldes indledningen af insolvensbehandlingen, og skal have
indvilliget i at opfylde alle fremtidige forpligtelser i overensstemmelse
med aftalen, jf. artikel XI, stk. 7.
Karenstiden beregnes fra den dag, insolvenssituationen indtræder, jf. pkt.
4.3.3. Det vil som hovedregel føre til, at karenstiden beregnes fra
tidspunktet for indledning af insolvensbehandlingen.
Danmark vil ved tiltrædelsen af protokollen afgive erklæring i
overensstemmelse hermed.
5.2.6.3.
For så vidt angår artikel XII vedrørende bistand i tilfælde af
insolvens medfører bestemmelsen, at såfremt en flygenstand befinder sig i
en stat, der har erklæret at ville anvende artikel XII, vil landets domstole
være forpligtet til – i videst muligt omfang og i overensstemmelse med de
gældende nationale regler – at samarbejde med udenlandske domstole og
insolvensbehandlere med henblik på anvendelsen af artikel XI. Det
bemærkes, at afgivelse af erklæring om at ville anvende artikel XI ikke er
en forudsætning for at anvende artikel XII.
Justitsministeriet anser det for en naturlig følge af at vælge at ville anvende
artikel XI, at man også vil bistå andre stater i anvendelsen af denne
bestemmelse. Det foreslås derfor, at Danmark ved tiltrædelsen afgiver
erklæring om at ville anvende protokollens artikel XII.
Hvis et luftfartøj befinder sig i Danmark, og en domstol i en anden
kontraherende stat skal behandle en insolvenssag, der vedrører det
pågældende luftfartøj, og i denne forbindelse anmoder om bistand fra de
danske domstole, skal de danske domstole således i videst muligt omfang
og i overensstemmelse med de gældende danske regler herom yde bistand
til gennemførelsen af insolvensbehandlingen.
Lovvalg
47
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
5.2.7.
Protokollens artikel VIII vedrører aftaler om lovvalg. Der er tale om
en opt-in bestemmelse, som således kun finder anvendelse, såfremt der
afgives erklæring herom i medfør af protokollens artikel XXX, stk. 1.
Justitsministeriet har overvejet, om artikel VIII bør finde anvendelse i
Danmark.
Som nævnt under pkt. 10 nedenfor, har EU tiltrådt konventionen og
protokollen og har i forbindelse hermed erklæret, at EU’s medlemsstater
har overdraget kompetence til Fællesskabet, for så vidt angår anliggender,
der berører Bruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og
handelsretlige område, konkurs-forordningen og Rom I-forordningen om
lovvalg.
EU’s erklæring vedrørende protokollens artikel VIII har ikke bindende
virkning for Danmark på grund af det danske retsforbehold. Danmark har
ikke nogen parallelaftale med EU vedrørende Rom I-forordningen, og er
således fortsat omfattet af Rom-konventionens regler om lovvalg. I
forholdet mellem Danmark og de andre EU-lande er det således Rom-
konventionens regler, der finder anvendelse.
Henset til, at Danmark er bundet af Rom-konventionen, hvis regler i vidt
omfang svarer til Rom I-forordningens, anses det for hensigtsmæssigt at
følge EU’s linje i forhold til artikel VIII. Det foreslås derfor, at
protokollens artikel VIII ikke skal finde anvendelse i Danmark.
Øvrige valg
5.2.8.
I medfør af konventionens artikel 54, stk. 1, kan en kontraherende
stat afgive erklæring om, at en sikret kreditor ikke på statens område må
udleje en behæftet genstand, der er lokaliseret på territoriet eller
kontrolleres derfra. Der er tale om en opt-out bestemmelse, dvs. hvis der
ikke afgives erklæring, må sådan udlejning gerne finde sted.
Justitsministeriet har overvejet, om udlejning af en behæftet genstand på
dansk territorium bør tillades. Udlejning af genstanden er en af de
misligholdelsesbeføjelser, som konventionen giver kreditorer, jf. artikel 8,
stk. 1, litra b, og det vurderes, at kreditors retsmæssige beføjelser vil blive
48
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
væsentligt begrænset, såfremt muligheden for udlejning af den pågældende
genstand afskæres.
Det bemærkes, at det indtil nu alene er Kina, der har afgivet erklæring
efter artikel 54, stk. 1, om ikke at tillade sådan udlejning. Endvidere har
UNIDROIT tilkendegivet, at såfremt en stat ønsker det fulde udbytte af at
tiltræde konventionen, bør staten ikke afgive erklæring efter artikel 54, stk.
1.
Det foreslås på denne baggrund, at Danmark tillader, at en sikret kreditor
udlejer en behæftet genstand, der er lokaliseret på dansk territorium eller
kontrolleres herfra, og at Danmark således ikke afgiver erklæring efter
artikel 54, stk. 1.
5.2.9.
Protokollens artikel XIII vedrører proceduren i forbindelse med
sletning af luftfartøjets registrering og tilladelse til eksport i medfør af
protokollens artikel IX, stk. 1, jf. nærmere herom pkt. 4.4.5 ovenfor. Der
er tale om en opt-in bestemmelse, dvs. den finder kun anvendelse, såfremt
der er afgivet erklæring herom, jf. protokollens artikel XXX, stk. 1.
Det bemærkes, at størstedelen af de kontraherende stater, herunder Irland,
Luxembourg, Malta og Norge, har afgivet erklæring om at ville anvende
artikel XIII.
Justitsministeriet har overvejet, om bestemmelsen bør finde anvendelse i
Danmark. Henset til betydningen af så vidt muligt at skabe ensartede
regler blandt de kontraherende stater, finder Justitsministeriet, at artikel
XIII bør finde anvendelse i Danmark, og lovforslaget er udformet i
overensstemmelse hermed.
Danmark vil ved tiltrædelsen afgive erklæring om at ville anvende
protokollens artikel XXX, stk. 1.
5.2.10.
Efter konventionens artikel 53 kan der afgives erklæring om,
hvilken eller hvilke domstole der er relevante i forbindelse med
anvendelsen af konventionens regler. Der er tale om en opt-in
bestemmelse, dvs. den finder kun anvendelse, hvis der er afgivet erklæring
herom.
49
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Såfremt der ikke afgives erklæring om domstolskompetence, vil eventuelle
tvister om rette værneting skulle afgøres efter dansk rets almindelige
værnetingsregler.
De almindelige værnetingsregler må anses at være tilstrækkelige til at
afgøre, hvor en sag, som vedrører anvendelsen af konventionens og
protokollens regler, skal anlægges. Sager vedrørende foranstaltninger efter
konventionens kapitel III foreslås i lovforslagets kapitel 2 indbragt for
fogedretten, jf. pkt. 5.3. Det findes på denne baggrund ikke nødvendigt at
udpege bestemte domstole i medfør af artikel 53.
5.2.11.
I medfør af protokollens artikel XIX kan en kontraherende stat
udpege et eller flere kontaktorganer, som skal sørge for at videregive de
nødvendige registreringsoplysninger til det internationale register. Der er
tale om en opt-in bestemmelse, dvs. den finder kun anvendelse, såfremt
der afgives erklæring herom.
Justitsministeriet har overvejet, om Danmark skal udpege et kontaktorgan.
De interessenter, der ønsker at registrere rettigheder i det internationale
register, kan gøre dette direkte, og såfremt der ønskes oplysninger fra
registeret, kan der anmodes herom af både private og myndigheder. På
denne baggrund findes det ikke nødvendigt at udpege et kontaktorgan i
Danmark.
5.2.12.
Det følger af protokollens artikel XXIV, stk. 1, at Cape Town-
konventionen har forrang for konventionen angående indførsel af visse
ensartede regler om arrest i luftfartøjer (herefter konventionen om arrest i
luftfartøjer), der blev undertegnet i Rom den 29. maj 1933. Danmark
tiltrådte konventionen om arrest i luftfartøjer ved kongelig resolution af
23. januar 1939, jf. bekendtgørelse nr. 9 af 27. april 1939, og konventionen
er gennemført i dansk ret ved lov nr. 367 af 21. december 1938 om frihed
for arrest og forbud med hensyn til luftfartøjer, samt ved retsplejelovens §
411, stk. 4, og § 628, stk. 2.
Udgangspunktet er således, at Cape Town-konventionen træder i stedet for
konventionen om arrest, for så vidt angår Cape Town-konventionens og
flymaterielprotokollens anvendelsesområde. I forholdet mellem en stat, der
deltager i Cape Town-konventionen og en stat, der ikke deltager i Cape
Town-konventionen, vil konventionen om arrest i luftfartøjer dog fortsat
finde anvendelse, hvis begge stater deltager i denne konvention
50
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Efter protokollens artikel XXIV, stk. 2, kan en stat erklære, at artikel
XXIV, stk. 1, om Cape Town-konventionens forrang for konventionen om
arrest i luftfartøjer ikke finder anvendelse.
Justitsministeriet har overvejet, om konventionen om arrest i luftfartøjer
fortsat skal finde anvendelse i Danmark for så vidt angår Cape Town-
konventionens og flymaterielprotokollens anvendelsesområde. Henset til,
at protokollens artikel XXIV, stk. 1, klart fastlægger forholdet mellem
Cape Town-konventionen og konventionen om arrest i luftfartøjer, og
henset til betydningen af så vidt muligt at skabe ensartede regler blandt de
kontraherende stater, finder ministeriet ikke behov for, at konventionen om
arrest i luftfartøjer fortsat skal finde anvendelse i Danmark, for så vidt
angår
Cape
Town-konventionens
og
flymaterielprotokollens
anvendelsesområde, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse
hermed.
Det bemærkes i øvrigt, at ingen kontraherende stater indtil nu har afgivet
erklæring efter artikel XXIV, stk. 2.
Det foreslås således, at Danmark ikke afgiver erklæring i medfør af artikel
XXIV, stk. 2. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15 med tilhørende
bemærkninger.
5.2.13.
Efter konventionens artikel 52, stk. 1, og protokollens artikel
XXIX, kan der afgives erklæring om, at konventionen og protokollen
finder anvendelse på alle den kontraherende stats territoriale enheder eller
kun på nogen af dem.
Hvis der ikke afgives erklæring, finder konventionen og protokollen
anvendelse på alle den kontraherende stats territoriale enheder, jf. artikel
52, stk. 3, og artikel XXIX, stk. 3.
Justitsministeriet har overvejet, om Danmark ved tiltrædelsen skal afgive
erklæring vedrørende Færøerne og Grønland.
Der har ikke været fremsat ønske fra færøsk og grønlandsk side om
tiltrædelse af Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen. For så
vidt angår Færøerne bemærkes det, at Færøerne pr. 1. januar 2010 har
overtaget formueretten for Færøerne, og at retsområdet således henhører
51
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
under
øsk kompetence.
fær-
Det foreslås på denne baggrund, at konventionen og protokollen ikke skal
finde anvendelse på Færøerne og i Grønland, men at den ved kongelig
anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland.
Danmark vil på denne baggrund ved tiltrædelsen af konventionen afgive
erklæringer i medfør af konventionens artikel 52, stk. 1, og protokollens
artikel XXIX i overensstemmelse hermed.
Såfremt der på et senere tidspunkt skulle opstå ønske om at udvide
konventionens og protokollens territoriale anvendelsesområde, vil
erklæringerne kunne trækkes tilbage i medfør af konventionens artikel 58
og protokollens artikel XXXIV.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13 med tilhørende bemærkninger.
5.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse
5.3.1.
En dansk tiltrædelse af Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen, som der lægges op til med lovforslaget, vil
indebære, at internationale sikkerhedsrettigheder skal nyde beskyttelse her
i landet i overensstemmelse med konventionen og protokollen, jf. nærmere
herom ovenfor under pkt. 4.
Dvs. at en international sikkerhedsrettighed ligesom almindelige danske
panterettigheder, ejendomsforbehold mv. skal anerkendes i Danmark af
private og myndigheder som en sikkerhedsrettighed, herunder i forbindelse
med f.eks. tvangsfuldbyrdelse, konkurs, og salg.
5.3.2.
Konventionens kapitel III og protokollens artikel IX indeholder, som
anført ovenfor under pkt. 4.4, en række beføjelser, som en kreditor kan
anvende i tilfælde af debitors misligholdelse.
Kreditor kan således i medfør af konventionens artikel 8, stk. 1, i tilfælde
af misligholdelse iværksætte en eller flere foranstaltninger, såfremt debitor
(rettighedsstifteren) har givet sit samtykke dertil, hvilket debitor kan gøre
til enhver tid, herunder a) tage enhver formuegenstand, der er behæftet til
kreditors fordel, i besiddelse eller overtage rådigheden derover, b) sælge
eller udleje en sådan formuegenstand og c) oppebære enhver indtægt eller
52
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
fortjeneste fra
formuegenstand.
forvaltningen
eller
anvendelsen
af
en
sådan
Kreditor og alle berørte personer kan endvidere efter konventionens artikel
9 på ethvert tidspunkt efter misligholdelse aftale, at ejendomsretten til
enhver behæftet formuegenstand (eller enhver anden rettighed, som
debitor har i denne formuegenstand) skal overføres til den sikrede kreditor
som fyldestgørelse af alle eller en del af de sikrede rettigheder.
Herudover bestemmer protokollens artikel IX, at kreditor – for så vidt
debitor har givet sit samtykke dertil, hvilket kan ske til enhver tid – i
tilfælde af misligholdelse kan få luftfartøjets registrering slettet og få
flygenstanden eksporteret og fysisk overført fra det område, hvor den
befinder sig.
Det følger endelig af artikel 10, at en sælger med ejendomsforbehold eller
en udlejer i tilfælde af misligholdelse af en aftale kan hæve aftalen og tage
enhver formuegenstand, der er omfattet af aftalen, i besiddelse eller
overtage rådigheden derover.
Foranstaltningerne gennemføres som udgangspunkt uden rettens
medvirken, såfremt debitor henholdsvis de berørte personer samtykker til
iværksættelse af de nævnte foranstaltninger. Som anført ovenfor under pkt.
5.2.3 vil Danmark ved tiltrædelsen af konventionen således afgive
erklæring vedrørende konventionens artikel 54, stk. 2, om, at
konventionens foranstaltninger kan iværksættes uden medvirken af
domstolene.
5.3.3.
Bortset fra beføjelserne i medfør af protokollens artikel IX, som
alene kan iværksættes med debitors samtykke, kan de under pkt. 5.3.2
nævnte misligholdelsesbeføjelser iværksættes med domstolenes medvirken
uden samtykke fra debitor.
Den sikrede kreditor kan således i medfør af konventionens artikel 8, stk.
2, anmode om en domstolsafgørelse, der tillader eller anordner en eller
flere af de foranstaltninger, der er nævnt i konventionens artikel 8, stk. 1.
Tilsvarende kan domstolene efter anmodning fra kreditor ved kendelse
bestemme, at ejendomsretten til enhver behæftet formuegenstand (eller
enhver anden rettighed, som debitor har til denne formuegenstand) skal
53
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
overføres til kreditor som fyldestgørelse af alle eller en del af de sikrede
forpligtelser, jf. konventionens artikel 9, stk. 2, jf. stk. 1.
Sælger med ejendomsforbehold og udlejer kan endvidere anmode om en
domstolsafgørelse, der tillader eller anordner, at enhver formuegenstand,
der er omfattet af aftalen, skal bringes i kreditors besiddelse eller at
kreditor kan overtage rådigheden derover, jf. konventionens artikel 10,
litra b, jf. litra a.
Det foreslås, at en domstolsafgørelse vedrørende ovennævnte
bestemmelser skal træffes af fogedretten, som i forvejen efter gældende ret
bl.a. afgør tvister om, hvorvidt der foreligger misligholdelse i forhold til
f.eks. pantebreve i fast ejendom og løsøre, og om løsøre med
ejendomsforbehold kan tilbagetages af sælger (kreditor). Fogedretten vil
desuden i forlængelse af behandlingen af de nævnte sager umiddelbart
kunne bistå kreditor med at gennemtvinge sin ret.
I medfør af konventionens artikel 42 kan parterne aftale, ved hvilken ret en
sag efter konventionens kapitel III skal behandles. Den pågældende
domstol har enekompetence til at behandle sagen, medmindre parterne har
aftalt andet. Parterne kan således aftale, at sagen skal anlægges i Danmark,
og i den forbindelse beslutte, hvilken fogedret der har kompetence til at
behandle sagen.
Såfremt parterne ikke har indgået en sådan aftale om værneting, foreslås
det, at en anmodning i medfør af konventionens artikel 8, stk. 2, kan
indgives til den fogedret, der er kompetent efter reglerne i retsplejelovens
§ 487 med de undtagelser – af hensyn til Bruxelles I-forordningen, jf. lov
nr. 1563 af 20. oktober 2006 – som følger af lovens § 247.
Det følger af retsplejelovens § 487, at en anmodning kan fremsættes over
for fogedretten, hvor 1) debitor har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235,
236, 238, 239 og 240, 2) hvorfra debitor driver erhvervsmæssig
virksomhed, 3) hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg
søges, og 4) hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
findes. Er ingen fogedret kompetent efter nr. 1-4, kan anmodning om
fuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en retskreds, hvor debitor
opholder sig eller træffes eller har aktiver. Skal der i anledning af
anmodning om tvangsfuldbyrdelse foretages foranstaltninger ved en anden
fogedret end den, hvortil anmodning er indgivet, fremsættes ny anmodning
over for vedkommende fogedret. Anmodning kan fremsættes over for
54
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
andre fogedretter end de nævnte, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers
vil blive væsentligt forringet. Den fogedret, hvortil anmodning er indgivet,
kan henvise anmodningen til en anden fogedret, hvis det findes væsentligt
mere hensigtsmæssigt, at forretningen foretages ved denne fogedret.
Foranstaltninger efter konventionens kapitel III iværksættes i medfør
konventionens artikel 14 efter de processuelle regler, der foreskrives
loven på det sted, hvor de iværksættes. Dette indebærer,
foranstaltningerne i Danmark navnlig skal behandles på baggrund
reglerne i retsplejeloven og kreditaftaleloven.
Foranstaltninger, der står til kreditors rådighed
5.3.4.
Fogedretten skal i tilfælde af misligholdelse bistå kreditor med at
tage enhver formuegenstand, der er behæftet til dennes fordel, i besiddelse
eller overtage rådigheden derover, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, litra
a.
Det foreslås derfor, at reglerne i retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 599
vedrørende umiddelbare fogedforretninger med de fornødne tilpasninger
skal finde tilsvarende anvendelse på kreditors anmodning om at tage
formuegenstanden i besiddelse mv.
Dette indebærer med hensyn til anmodningens behandling, at reglerne i
retsplejelovens § 248 (om rettens prøvelse af stedlig kompetence), §§ 348
og 349 (om krav til fogedrekvisitionen mv.), § 491 (om tid og sted for
fogedforretning), § 492, stk. 1 (om kreditors udeblivelse), § 493, stk. 1 og
2, og § 494, stk. 1, 2 og 4 (om underretning og tilsigelse af debitor), §§
495-500 (om fogedforretningens foretagelse mv.), § 502, stk. 1, nr. 2 (om
udsættelse af fogedforretningen) og §§ 503-506 (om sagsomkostninger og
erstatningspligt mv.) finder tilsvarende anvendelse.
Herudover stiller § 598, stk. 2, sidste led, krav om, at debitor normalt skal
underrettes med et varsel på mindst 7 dage. Kreditors anmodning og de af
kreditor påberåbte bilag skal ledsage indkaldelsen i genpart.
Henvisningen til retsplejelovens § 599 indebærer, at fogedrettens
afgørelser kan indbringes for højere ret efter reglerne i retsplejelovens
kapitel 53.
af
af
at
af
55
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
De nævnte regler finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, som
følger af konventionen, protokollen og forholdets natur i øvrigt. Det
fremgår således f.eks. af protokollens artikel IX, stk. 3, at en foranstaltning
efter konventionens artikel 8, stk. 2, skal iværksættes på en kommercielt
rimelig måde. En foranstaltning anses således for at være iværksat på en
kommercielt rimelig måde, når den er iværksat i overensstemmelse med en
bestemmelse i aftalen, medmindre en sådan bestemmelse er åbenbart
urimelig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, stk. 2, med tilhørende
bemærkninger.
5.3.5.
Fogedretten skal endvidere bistå kreditor, således at denne kan
udleje enhver formuegenstand og oppebære enhver indtægt eller
fortjeneste fra forvaltningen eller anvendelsen af en sådan
formuegenstand, jf. konventionens artikel 8, stk. 1, litra b og c.
Det foreslås, at reglerne om brugeligt pant i retsplejelovens kapitel 54 med
de fornødne tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på udlejning og
oppebæring af enhver indtægt eller fortjeneste vedrørende flygenstande.
Dette indebærer, at anvendelsen af reglerne skal ske under hensyntagen til
flygenstandes særlige natur, ligesom de regler, der følger af konventionen
og protokollen, skal iagttages, herunder bl.a. protokollens artikel IX, stk. 3,
jf. ovenfor.
Kreditor (panthaveren) kan efter den foreslåede ordning ved fogedrettens
foranstaltning overtage brugen af flygenstanden med henblik på at udleje
genstanden og/eller oppebære enhver indtægt eller fortjeneste fra
forvaltningen eller anvendelsen af flygenstanden. Det kan f.eks. ske ved
meddelelse til en lejer om, at betaling fremover skal ske til kreditor, for at
kreditor derigennem kan få dækning for sit krav, jf. retsplejelovens § 588,
stk. 1, sammenholdt med konventionens artikel 8, stk. 5 og 6.
Henvisningen til reglerne om brugeligt pant medfører således i forhold til
behandlingen af anmodninger om udlejning eller oppebæring af indtægter
eller fortjeneste, at fogedretten skal registrere de aktiver, som overlades til
kreditors (rekvirentens) brug, og at kreditor skal underrette de øvrige
panthavere om overtagelsen og sende en fortegnelse til fogedretten over,
hvem der har fået underretning, jf. retsplejelovens § 589, stk. 2 og 3, som
til dels suppleres af protokollens artikel IX, stk. 4, jf. konventionens artikel
8, stk. 3. Pantsætteren (rettighedsstifteren) skal desuden tilsiges til
56
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
forretningen vedrørende overtagelse til brugelighed, jf. § 589, stk. 4.
Retsplejelovens § 590 (om sikkerhedsstillelse) og § 591 (om indsættelse i
besiddelsen af debitors bolig mv.) finder ikke anvendelse. Kreditor
underretter inden 14 dage efter månedens udgang fogedretten og
pantsætter om resultatet af flygenstandens drift i den forløbne måned, jf.
retsplejelovens § 592, stk. 2, sidste pkt.
Når en foranstaltning bringes til ophør eller bortfalder, skal kreditor
snarest aflægge regnskab for sin administration af genstanden over for
fogedretten, pantsætteren og samtlige panthavere efter reglerne i lovens §
594.
Fogedrettens afgørelser kan kæres til højere ret efter reglerne i kapitel 53.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, stk. 3, med tilhørende
bemærkninger.
5.3.6.
Fogedretten skal endelig bistå kreditor med et salg af
formuegenstande, jf. konventionens artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra b.
Retsplejelovens kapitel 50 om tvangsauktion over løsøre finder anvendelse
på auktion over luftfartøjer, der er registreret i nationalitetsregistret og i
tilsvarende udenlandske registre. Det foreslås, at reglerne om
tvangsauktion over løsøre tilsvarende skal finde anvendelse på salg af
flygenstande i henhold til konventionens artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra b.
Ordningen forudsætter, at kreditor (panthaveren) indledningsvis skal
foretage et udlæg til forauktionering i henhold til sit pantebrev, hvorefter
kreditor kan anmode om, at flygenstanden sælges på en tvangsauktion.
Henvisningen til reglerne om auktion over løsøre indebærer i forhold til
anmodningens behandling navnlig, at retsplejelovens § 544, stk. 2, og §
545 (om bekendtgørelse af auktioner over luftfartøjer), § 546 (om
antagelse af inkassator), § 547 (om auktionsvilkårene), § 548 (om
auktionskataloger), §§ 549-552 (om gennemførelse af tvangsauktion og
adgangen til at modsætte sig tvangsauktion), § 553 (om aflæggelse af
regnskab), § 544 (om betaling af auktionspengene), § 555 (om
fogedrettens meddelelse) og § 556 (om forkortelse af frister) med de
fornødne tilpasninger tilsvarende finder anvendelse på salg af
flygenstande.
57
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
De nævnte regler suppleres bl.a. af bestemmelserne i konventionen og
protokollen, der er beskrevet ovenfor i pkt. 4.4. Det følger således bl.a. af
protokollens artikel IX, stk. 4, at kreditor skal give de berørte personer et
skriftligt varsel på mindst ti hverdage om et påtænkt salg. Foranstaltningen
skal desuden iværksættes på en kommercielt rimelig måde efter reglerne i
protokollens artikel IX, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7, stk. 4, med tilhørende
bemærkninger.
Overførsel af ejendomsret som fyldestgørelse og foranstaltninger, der står
til rådighed for en sælger med forbehold eller en udlejer
5.3.7.
I medfør af konventionens artikel 9, stk. 2, kan kreditor anmode om,
at ejendomsretten til enhver behæftet formuegenstand (eller enhver anden
rettighed, som rettighedsstifteren har i denne formuegenstand) skal
overføres til kreditor som fyldestgørelse af alle eller en del af de sikrede
rettigheder.
Anmodningen om overførsel af ejendomsret tages kun til følge, hvis
beløbet for de sikrede forpligtelser, der fyldestgøres ved overførslen, (som
minimum) svarer til formuegenstandens værdi, under hensyn til enhver
betaling, som kreditor skal foretage til en af de berørte personer, jf. artikel
9, stk. 3.
I medfør af konventionens artikel 10 kan en ejendomsforbeholdssælger
eller udlejer i tilfælde af misligholdelse fra debitors/lejers side af
henholdsvis en aftale om salg med ejendomsforbehold eller en lejeaftale
bringe aftalen til ophør og uden debitors samtykke tage den pågældende
genstand i besiddelse. Dette kan eventuelt ske ved hjælp af en
retskendelse, jf. artikel 10, litra b.
Det foreslås, at anmodninger om overførelse af ejendomsretten til
fyldestgørelse og anmodninger om tilbagetagelse af genstande solgt med
ejendomsforbehold skriftligt skal indgives til fogedretten, medmindre
andet er aftalt mellem parterne. Anmodningen skal ledsages af en
opgørelse af kreditors tilgodehavende. Reglerne i kreditaftalelovens §§ 49-
51 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på
behandling af anmodningen.
58
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Henvisningen til kreditaftalelovens § 50, stk. 1, indebærer, at
flygenstandens værdi ansættes af fogedretten, eventuelt efter tilkaldelse af
sagkyndig bistand, jf. kreditaftalelovens § 47. Enhver af parterne kan
imidlertid forlange, at fogedretten på grundlag af en vurdering, som
foretages af en eller flere sagkyndige personer efter rettens nærmere
bestemmelse, foretager en fornyet prøvelse af værdiansættelsen. En
anmodning om fornyet prøvelse af værdiansættelsen skal fremsættes inden
afslutningen af det retsmøde, hvor værdiansættelsen finder sted. Den, der
fremsætter anmodningen, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved
tilvejebringelse af grundlaget for den fornyede prøvelse, medmindre
fogedretten på grund af særlige omstændigheder fritager den pågældende
derfor. Ved opgørelsen af parternes mellemværende afgør fogedretten,
hvem af dem der skal bære omkostningerne. Såfremt hensynet til en part i
særlig grad taler derfor på grund af den pågældendes økonomiske forhold,
kan fogedretten bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal betales
af staten.
Fogedretten kan efter de almindelige regler i retsplejeloven yde bistand til
at sætte kreditor i besiddelse af en flygenstand, der er overført til hel eller
delvis fyldestgørelse, eller som skal tilbagetages af en
ejendomsforbeholdssælger som følge af købers misligholdelse af en
købsaftale med ejendomsforbehold.
For så vidt angår en udlejers beføjelse til bringe en lejeaftale til ophør og
tage den udlejede genstand i besiddelse i tilfælde af misligholdelse fra
lejers side foreslås det, at reglerne i retsplejelovens §§ 598 og 599 om
umiddelbare fogedforretninger skal finde anvendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8 med tilhørende bemærkninger.
Fuldbyrdelse af forel
ø
bige retsmidler
5.3.8.
Konventionens
artikel 13 og protokollens artikel X indeholder som
nævnt ovenfor i pkt. 4.4 en række foreløbige retsmidler, som en kreditor,
som sandsynliggør, at en debitor har misligholdt sine forpligtelser, kan
anvende, inden der foreligger en endelig afgørelse om kravet.
Kreditor har således mulighed for, såfremt debitor har samtykket
heri, at opnå a) sikring af formuegenstanden og dens værdi, b)
besiddelse af formuegenstanden, rådighed derover eller opbevaring
deraf, c) beslaglæggelse af formuegenstanden, d) leje eller, med
59
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
undtagelse af de ovennævnte tilfælde, forvaltning af genstanden og
indtægterne heraf, og e) salg og fordeling af fortjenesten, hvis debitor
og kreditor på et givent tidspunkt udtrykkeligt bliver enige herom.
5.3.9.
I medfør af konventionens artikel 43 og protokollens artikel X,
stk. 3, kan parterne aftale, ved hvilken domstol en sag om foreløbige
retsmidler behandles.
Som nævnt ovenfor i pkt. 5.2.4 foreslås det imidlertid i § 1, stk. 3, at
konventionens artikel 43 om domstolskompetence ved afgørelser om
foreløbige retsmidler skal finde anvendelse inden for rammerne af
Bruxelles I-forordningen. Det følger af Bruxelles I-forordningens
artikel 31 om foreløbige, herunder sikrende, retsmidler, at
medlemsstaternes retslige myndigheder er kompetente til at træffe
afgørelse om sådanne retsmidler efter de nationale regler herom, selv
om en domstol i en anden medlemsstat er kompetent til at påkende
sagens realitet. Fastlæggelsen af den stedlige kompetence sker som
udgangspunkt efter de nationale regler herom. Det følger imidlertid af
praksis fra EU-Domstolen, herunder sagen C-391/95, Van Uden, at
retsmidler, der indebærer en foreløbig betaling, alene er omfattet af
anvendelsesområdet for forordningens artikel 31, såfremt der er stillet
sikkerhed for tilbagebetaling af beløbet til debitor for det tilfælde, at
kreditor ikke får medhold i sagens realitet, og såfremt retsmidlet kun
rettes mod bestemte formuegoder, som befinder sig eller vil komme til
at befinde sig inden for det område, hvor den ret, som sagen er
indbragt for, har stedlig kompetence. Der henvises til lovforslagets § 1,
stk. 3, med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås på den baggrund, at parternes adgang til at vedtage ved
hvilken domstol en sag om foreløbige retsmidler behandles, ikke
omfatter anmodninger efter konventionens artikel 13, stk. 1, litra d, og
protokollens artikel X, stk. 3. Disse anmodninger skal i stedet indgives
til fogedretten på det sted, hvor genstanden befinder sig.
For så vidt parterne ikke har indgået en aftale om værneting for
behandlingen af anmodninger efter konventionens artikel 13, stk. 1,
litra a-c, foreslås det, at disse indgives til den fogedret, der er
kompetent efter retsplejelovens § 487.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, stk. 1 og 2, med tilhørende
bemærkninger.
60
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
For så vidt angår kravet om sikkerhedsstillelse, jf. ovennævnte dom fra
EU-domstolen, henvises der til pkt. 5.3.10 nedenfor.
Foranstaltninger efter konventionens kapitel III iværksættes i medfør af
konventionens artikel 14 efter de processuelle regler, der foreskrives af
loven på det sted, hvor de iværksættes. Dette indebærer, at
foranstaltningerne i Danmark skal behandles på baggrund af reglerne i
retsplejeloven.
5.3.10.
Det foreslås, at anmodninger vedrørende de foreløbige retsmidler,
som er nævnt i konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c, behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 56 om arrest. Der er således tale om
foranstaltninger, som kan sidestilles med de muligheder for at sikre,
fratage eller overdrage til besiddelse, som findes i retsplejelovens regler
om arrest.
Det medfører navnlig, at der kan stilles krav om sikkerhed (§ 630), at der
skal anlægges retssag om den fordring, for hvilken arresten er gjort (§§
634-638), at kreditor kan ifalde erstatningsansvar, såfremt det viser sig, at
der ikke var et krav (§ 639), og at fogedrettens afgørelser kan indbringes
for højere ret efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53 (§ 640).
For så vidt angår anmodningens behandling henvises i retsplejelovens §
631, stk. 2, til en række bestemmelser i retsplejelovens kapitel 46 om
fremgangsmåden ved udlæg og tvangsfuldbyrdelse af andre krav end
pengekrav og i kapitel 47 om udlæggets genstand og retsvirkninger, som
finder tilsvarende anvendelse. I forhold til behandlingen af foranstaltninger
efter konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c, er der navnlig tale om § 478
(om rettens prøvelse af stedlig kompetence), § 488, stk. 3 (om krav til
fogedrekvisition mv.), § 491 (om tid og sted for fogedforretning), § 492,
stk. 1 (om kreditors udeblivelse), § 493, stk. 1 og 2, og § 494, stk. 1, 2 og 4
(om underretning og tilsigelse af debitor), §§ 495-500 (om
fogedforretningens foretagelse mv.), § 501, stk. 4 (om omfanget af
bevisførelse), § 502, stk. 1, nr. 2 (om udsættelse af fogedforretningen) og
§§ 503-506 (om sagsomkostninger og erstatningspligt mv.).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, stk. 3, med tilhørende
bemærkninger.
61
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Foranstaltninger vedrørende udlejning eller forvaltning af genstanden
med henblik på oppebæring af indtægterne heraf (konventionens artikel
13, stk. 1, litra d)
5.3.11.
Der er endvidere mulighed for, at retten kan bestemme, at kreditor
kan udleje eller, med undtagelse af de tilfælde, som fremgår af
konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c, forvalte formuegenstanden og
oppebære indtægterne heraf.
Det foreslås, at anmodninger vedrørende dette foreløbige retsmiddel
behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 54 om brugeligt pant med
de fornødne tilpasninger. Det stilles herudover som en særskilt betingelse,
at kreditor stiller sikkerhed for tilbagebetaling af de oppebårne beløb for
det tilfælde, at kreditor ikke får medhold i sagens realitet. Der henvises til
pkt. 5.3.9 ovenfor.
Anvendelsen af retsplejelovens regler om brugeligt pant skal ske bl.a.
under hensyntagen til flygenstandes særlige natur. Der henvises til pkt.
5.3.5 ovenfor vedrørende behandlingen af anmodninger efter
konventionens artikel 8, stk. 1, litra b og c.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, stk. 4, med tilhørende
bemærkninger.
Foranstaltninger vedrørende salg af genstanden (protokollens artikel X,
stk. 3)
5.3.12.
Såfremt kreditor og debitor er enige herom, kan kreditor anmode
fogedretten om at foranstalte et salg af flygenstanden. Det foreslås, at
sådanne anmodninger behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 50
om tvangsauktion over løsøre. Det stilles herudover som en særskilt
betingelse, at kreditor stiller sikkerhed for tilbagebetaling af de oppebårne
beløb for det tilfælde, at kreditor ikke får medhold i sagens realitet. Der
henvises til pkt. 5.3.6 ovenfor vedrørende behandlingen af anmodninger
efter konventionens artikel 8, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, og pkt. 5.3.9 ovenfor
vedrørende forholdet til Bruxelles I-forordningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, stk. 5, med tilhørende
bemærkninger.
62
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre et beskedent mindreprovenu for det
offentlige, da det i visse tilfælde bliver muligt at registrere pant i det
internationale register i stedet for i det danske rettighedsregister, hvor der
skal svares tinglysningsafgift.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det
offentlige af betydning.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Det forventes, at lovforslaget vil kunne have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet Danmarks tiltræden af Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen forventes at give luftfartsbranchen
adgang til mere favorable vilkår for finansiering af nye fly og flydele.
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for
erhvervslivet af betydning.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
En række af bestemmelserne i konventionen og protokollen er regler, der
vedrører Fællesskabets eksterne kompetence. Det drejer sig om reglerne
om konkurs, foreløbige retsmidler, fuldbyrdelse, værneting og lovvalg,
som er dækket af henholdsvis Rådets forordning nr. 1346/2000
(konkursforordningen), Rådets forordning nr. 44/2001 (Bruxelles I-
forordningen) og Rådets og Europa-Parlamentets forordning nr. 593/2008
(Rom I-forordningen).
Konkursforordningen indeholder regler om retternes og kuratorernes
kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser
på det insolvensretlige område, mens Bruxelles I-forordningen indeholder
regler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af
63
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Rom I-forordningen
indeholder regler om lovvalg for kontraktlige forpligtelser.
Med vedtagelsen af konkursforordningen, Bruxelles I-forordningen og
Rom I-forordningen fik Fællesskabet såkaldt ekstern kompetence på de
retsområder, som dækkes af forordningerne. Dette indebærer bl.a., at
Fællesskabet på punkter, som berører reglerne i forordningerne, fik
enekompetence til at forpligte Fællesskabet over for tredjelande.
EU-medlemsstaternes tiltrædelse af Cape Town-protokollen og
flymaterielprotokollen kræver derfor, at EU også har tiltrådt konventionen,
hvilket skete den 28. april 2009 i medfør af konventionens artikel 48.
Både konkursforordningen, Bruxelles I-forordningen og Rom I-
forordningen er omfattet af det danske retsforbehold og finder derfor ikke
anvendelse i Danmark, jf. protokollen om Danmarks stilling.
Fællesskabets
tiltrædelse
af
Cape
Town-konventionen
og
flymaterielprotokollen har således ikke bindende virkning for Danmark.
Danmark er imidlertid tilknyttet Bruxelles I-forordningen ved
parallelaftale af 19. oktober 2005. Parallelaftalen trådte i kraft den 1. juli
2007. Ifølge parallelaftalens artikel 5, stk. 2, skal Danmark afholde sig fra
at indgå internationale aftaler, som kan berøre eller ændre
anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen, medmindre det sker
efter aftale med Den Europæiske Union.
Kommissionen skal derfor på vegne af EU godkende, at Danmarks
tiltræder Cape Town-konventionen og flymaterielprotokollen.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar til den 13. februar
2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Advokatrådet, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Copenhagen Business
School, Juridisk Institut, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Finans og
Leasing, Finansrådet, Kongelig Dansk Aeroklub, Københavns Universitet,
64
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1486287_0065.png
Det Juridiske Fakultet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,
Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk
Institut, og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreu
dgifter
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifte
r
Mindre konsekvenser i
form af mindreprovenu
ved forventede færre
registreringer
i
det
danske
rettighedsregister, hvor
der
skal
svares
tinglysningsafgift.
Økonomiske
konsekvenser
for
stat, kommuner og
regioner
Administrative
Ingen af betydning
Ingen af betydning
konsekvenser
for
stat, kommuner og
regioner
Økonomiske
Visse
positive Ingen
konsekvenser
for økonomiske
erhvervslivet
konsekvenser i form af
adgang
til
mere
favorable vilkår for
finansiering af nye fly
og flydele.
Administrative
Ingen af betydning
Ingen af betydning
konsekvenser
for
erhvervslivet
Miljømæssige
Ingen
Ingen
konsekvenser
Administrative
Ingen
Ingen
konsekvenser
for
borgerne
Forholdet til EU- Cape
Town-konventionen
og
retten
flymaterielprotokollen indeholder regler, der
vedrører Fællesskabets eksterne kompetence efter
Bruxelles I-forordningens regler. Danmarks
65
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
1486287_0066.png
tiltrædelse af konventionen og protokollen
forudsætter således en forudgående aftale med EU,
jf. artikel 5, stk. 2, i Danmarks parallelaftale med
Fællesskabet om Bruxelles I-forordningen.
66
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at bestemmelserne i Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen gælder her i landet, jf. de foreslåede bilag 1 og 2 til
loven. Bilagene omfatter de engelske udgaver af konventions- og
protokolteksterne, samt danske oversættelser heraf. Idet konventionens og
protokollens officielle sprog er arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk
og spansk, er de danske oversættelser ikke officielle tekster. I tilfælde af
uoverensstemmelser mellem de danske og de engelske tekster, er det
således de engelske, der er autoritative. Der henvises i øvrigt til punkt 1, 2,
4 og 5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at protokollens artikel VIII om lovvalg og artikel XXI
om domstolskompetence ikke skal finde anvendelse. Der henvises
nærmere herom til henholdsvis pkt. 5.2.7 og 5.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Selv om Danmark som følge af det danske retsforbehold ikke er bundet af
EU’s tiltrædelse til konventionen og protokollen og de erklæringer, som
EU har afgivet i denne forbindelse, er Danmark som følge af
parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-forordningen forpligtet til at følge
EU’s linje for så vidt angår forordningens anvendelsesområde. Det følger
derfor af den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
at konventionens artikel 13
og 43 om foreløbige retsmidler og om domstolskompetence ved sådanne
afgørelser skal finde anvendelse inden for rammerne af Bruxelles I-
forordningen. Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.4 og 10 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
at protokollens artikel
XI om insolvens finder anvendelse med den ordlyd, der fremgår af
alternativ A i bestemmelsen. Protokollens artikel XI indeholder to
alternative regelsæt om insolvens, alternativ A og alternativ B, som en stat
kan erklære at ville anvende det ene af. Det foreslås, at Danmark ved
tiltrædelsen afgiver erklæring om at ville anvende alternativ A, og at
karenstiden fastsættes til 60 dage.
67
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Dvs. insolvensbehandleren (alternativt debitor) vil kunne beholde
flygenstanden i sin besiddelse, hvis den pågældende inden for 60 dage
afhjælper alle andre misligholdelser end dem, der skyldes indledning af
insolvensbehandlingen, og indvilliger i at opfylde alle fremtidige
forpligtelser i overensstemmelse med aftalen, jf. stk. 7 i protokollens
artikel XI, alternativ A. Hvis misligholdelsen ikke er afhjulpet inden for
fristen, skal insolvensbehandleren (alternativt debitor) udlevere
flygenstanden til kreditor.
Karenstiden beregnes fra den dag, insolvenssituationen indtræder. Det vil
som hovedregel føre til, at karenstiden beregnes fra tidspunktet for
indledning af insolvensbehandlingen. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.3 og
5.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at sikkerhedsrettigheder, der er stiftet ved
retsforfølgning, som f.eks. udlæg, skal registreres i det internationale
rettighedsregister for at opnå beskyttelse over for aftaler om flygenstanden
og mod retsforfølgning. Ved registrering i det internationale
rettighedsregister opnår sådanne sikkerhedsrettigheder beskyttelse, som
om de var internationale sikkerhedsrettigheder med de retsvirkninger, der
følger
af
konventionens
og
protokollens
regler.
Såfremt
sikkerhedsrettigheder, der er stiftet ved retsforfølgning, derimod ikke
registreres i det internationale sikkerhedsregister, er de ubeskyttede over
for andre krav vedrørende flygenstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås i § 3, at krav på offentlige afgifter i danskregistrerede
luftfartøjer, som efter dansk ret har fortrinsret for andre krav, skal have
forrang
uden
registrering
i
registeret
over
internationale
sikkerhedsrettigheder. Det kan f.eks. være krav på betaling af
lufthavnsskatter.
Bestemmelsens ordlyd svarer til § 4 i lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer, og den gældende retstilstand for sådanne offentlige krav i
68
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
forhold til danske sikkerhedsrettigheder, foreslås således tilsvarende
overført i forhold til internationale sikkerhedsrettigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1 og 2,
at krav på bjærgeløn og krav på godtgørelse for
udgifter til luftfartøjets bevaring skal have fortrinsret for alle andre
rettigheder i luftfartøjet uden registrering i det internationale
rettighedsregister. Sikkerheden for kravene bortfalder dog, hvis ikke de er
blevet registreret i det internationale rettighedsregister inden tre måneder
efter kravets opståen, jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
fastlægger den indbyrdes
prioritetsrækkefølge i tilfælde af flere krav på bjærgeløn og krav på
godtgørelse for udgifter til luftfartøjet bevaring.
Ordlyden af den foreslåede § 4 svarer til § 5 i lov om registrering af
rettigheder over luftfartøjer, og den gældende retstilstand for sådanne krav
i forhold til danske sikkerhedsrettigheder, foreslås således tilsvarende
overført i forhold til internationale sikkerhedsrettigheder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Efter gældende dansk ret omfatter rettigheder registreret i det danske
rettighedsregister tillige det i luftfartøjet anbragte tilbehør, samt tilbehør
der er midlertidigt adskilt fra luftfartøjet, jf. § 22, stk. 1, i lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer. Der kan ikke stiftes eller
forbeholdes særskilte rettigheder med hensyn til sådant tilbehør, jf. lovens
§ 22, stk. 2.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 5 er at indføre den samme
retstilstand for sikkerhedsrettigheder omfattet af Cape Town-
konventionens og flymaterielprotokollens område, som gælder for
sikkerhedsrettigheder omfattet af lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer.
69
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en international
sikkerhedsrettighed i et flyskrog, en helikopter eller en flymotor således
tillige vil omfatte tilbehør, der er anbragt i flygenstanden, f.eks. et
radiokommunikationssystem, en propel eller en turbine, jf. den foreslåede
bestemmelse i
stk. 1.
Der kan ikke stiftes eller forbeholdes særskilte
rettigheder over sådant tilbehør, jf. den foreslåede bestemmelse i
stk. 2.
Det bemærkes, at en flymotor efter Cape Town-konventionen og
flymaterielprotokollen udgør en særskilt flygenstand, jf. konventionens
artikel 2, stk. 3, litra a, i modsætning til den gældende ordning i lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer, hvorefter en flymotor anses for
tilbehør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til kapitel 2
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i § 6 fastslår, at internationale
sikkerhedsrettigheder omfattet af konventionen og protokollen nyder
beskyttelse her i landet i overensstemmelse med konventionens og
protokollens regler. Det følger heraf, at sådanne sikkerhedsrettigheder skal
kunne anerkendes og fuldbyrdes i Danmark.
Det indebærer, at en international sikkerhedsrettighed vil skulle
anerkendes i Danmark af private og myndigheder i forbindelse med f.eks.
tvangsfuldbyrdelse, konkurs og salg ligesom almindelige danske
panterettigheder, ejendomsforbehold mv.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at en anmodning i medfør af Cape Town-
konventionens artikel 8, stk. 2, om iværksættelse af en af de i
konventionens artikel 8, stk. 1, nævnte foranstaltninger fremsættes,
medmindre andet er aftalt, over for fogedretten på det sted, der følger af
reglerne i retsplejelovens § 487, med de undtagelser, som følger af
retsplejelovens § 247.
70
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Parterne kan efter konventionens artikel 42 aftale, ved hvilken ret en sag
efter konventionens kapitel III skal behandles. Den pågældende ret har
enekompetence til at behandle sagen, medmindre parterne har aftalt andet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt parterne ikke har indgået
en aftale om værneting, kan en anmodning om gennemførelse af en eller
flere foranstaltninger i medfør af Cape Town-konventionens artikel 8, stk.
2, indgives til den fogedret, der er kompetent efter reglerne i
retsplejelovens § 487 med de undtagelser – af hensyn til Bruxelles I-
forordningen, jf. lov nr. 1563 af 20. oktober 2006 – som følger af
retsplejelovens § 247.
Det følger af retsplejelovens § 487, at en anmodning kan fremsættes over
for fogedretten, hvor 1) debitor har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235,
236, 238, 239 og 240, 2) hvorfra debitor driver erhvervsmæssig
virksomhed, 3) hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg
søges, og 4) hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
findes. Er ingen fogedret kompetent efter nr. 1-4 kan anmodning om
fuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en retskreds, hvor debitor
opholder sig eller træffes eller har aktiver. Skal der i anledning af
anmodning om tvangsfuldbyrdelse foretages foranstaltninger ved en anden
fogedret end den, hvortil anmodning er indgivet, fremsættes ny anmodning
over for vedkommende fogedret. Anmodning kan fremsættes over for
andre fogedretter end de nævnte, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers
vil blive væsentligt forringet. Den fogedret, hvortil anmodning er indgivet,
kan henvise anmodningen til en anden fogedret, hvis det findes væsentligt
mere hensigtsmæssigt, at forretningen foretages ved denne fogedret.
Det foreslås i
stk. 2,
at retsplejelovens § 598, stk. 2, og § 599 vedrørende
umiddelbare fogedforretninger med de fornødne tilpasninger tilsvarende
skal finde anvendelse på kreditors anmodning om at tage enhver
formuegenstand, der er behæftet til dennes fordel, i besiddelse eller
overtage rådigheden derover.
Det foreslås i
stk. 3,
at reglerne om brugeligt pant i retsplejelovens kapitel
54 med de fornødne tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på
udlejning og oppebæring af enhver indtægt eller fortjeneste vedrørende
flygenstande.
Kreditor kan efter den foreslåede ordning ved fogedrettens foranstaltning
overtage brugen af en flygenstand med henblik på at udleje genstanden
71
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
og/eller oppebære enhver indtægt eller fortjeneste fra forvaltningen eller
anvendelsen af flygenstanden (f.eks. ved meddelelse til en lejer om, at
betaling fremover skal ske til kreditor), for derigennem at få dækning for
sit krav.
Det foreslås endelig i
stk. 4,
at reglerne om tvangsauktion over løsøre i
retsplejelovens kapitel 50, der i forvejen finder anvendelse på
tvangsauktioner over luftfartøjer, der er registreret i nationalitetsregistret
eller i tilsvarende udenlandske registre, med de fornødne tilpasninger
tilsvarende skal finde anvendelse på salg af flygenstande i henhold til
konventionens artikel 8, stk. 1, litra b.
Ordningen forudsætter, at kreditor indledningsvis skal foretage et udlæg til
forauktionering i henhold til sit pantebrev, hvorefter kreditor kan anmode
om, at flygenstanden sælges på en tvangsauktion.
Retsplejelovens regler finder anvendelse med de fornødne tilpasninger,
som følger af Cape Town-konventionen, flymaterielprotokollen og
forholdets natur i øvrigt, herunder f.eks. at foranstaltninger skal
iværksættes på en kommercielt rimelig måde, jf. protokollens artikel IX.
Der henvises til pkt. 5.3.3-5.3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at en anmodning om at overføre ejendomsretten til
fyldestgørelse i henhold til konventionens artikel 9, stk. 2, og en
anmodning om tilbagetagelse af en genstand solgt med
ejendomsforbehold, jf. konventionens artikel 10, medmindre andet er aftalt
mellem parterne, skriftligt skal indgives til fogedretten på det sted, der
følger af reglerne i retsplejelovens § 487, med de undtagelser, som følger
af retsplejelovens § 247.
Parterne kan efter Cape Town-konventionens artikel 42 aftale, ved hvilken
ret en sag efter konventionens kapitel III skal behandles. Den pågældende
ret har enekompetence til at behandle sagen, medmindre parterne har aftalt
andet.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt parterne ikke har indgået
en aftale om værneting, kan en anmodning om at overføre ejendomsretten
til fyldestgørelse eller om at tilbageføre genstanden til en
72
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
ejendomsforbeholdssælger fremsættes over for den fogedret, der er
kompetent efter reglerne i retsplejelovens § 487 med de undtagelser – af
hensyn til Bruxelles I-forordningen, jf. lov nr. 1563 af 20. oktober 2006 –
som følger af retsplejelovens § 247.
Det følger af retsplejelovens § 487, at en anmodning kan fremsættes over
for fogedretten, hvor 1) debitor har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235,
236, 238, 239 og 240, 2) hvorfra debitor driver erhvervsmæssig
virksomhed, 3) hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg
søges, og 4) hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
findes. Er ingen fogedret kompetent efter nr. 1-4 kan anmodning om
fuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en retskreds, hvor debitor
opholder sig eller træffes eller har aktiver. Skal der i anledning af
anmodning om tvangsfuldbyrdelse foretages foranstaltninger ved en anden
fogedret end den, hvortil anmodning er indgivet, fremsættes ny anmodning
over for vedkommende fogedret. Anmodning kan fremsættes over for
andre fogedretter end de nævnte, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers
vil blive væsentligt forringet. Den fogedret, hvortil anmodning er indgivet,
kan henvise anmodningen til en anden fogedret, hvis det findes væsentligt
mere hensigtsmæssigt, at forretningen foretages ved denne fogedret.
Det foreslås i
stk. 2,
at anmodningen skal ledsages af en opgørelse af
kreditors tilgodehavende, og at reglerne i kreditaftalelovens §§ 49-51, med
de fornødne tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på behandling
af anmodningen.
Det indebærer bl.a. at flygenstandens værdi ansættes af fogedretten,
eventuelt efter tilkaldelse af sagkyndig bistand. Enhver af parterne kan
imidlertid forlange, at fogedretten på grundlag af en vurdering, som
foretages af en eller flere sagkyndige personer efter rettens nærmere
bestemmelse, foretager en fornyet prøvelse af værdiansættelsen. En
anmodning om fornyet prøvelse af værdiansættelsen skal fremsættes inden
afslutningen af det retsmøde, hvor værdiansættelsen finder sted. Den, der
fremsætter anmodningen, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved
tilvejebringelse af grundlaget for den fornyede prøvelse, medmindre
fogedretten på grund af særlige omstændigheder fritager den pågældende
derfor. Ved opgørelsen af parternes mellemværende afgør fogedretten,
hvem af dem der skal bære omkostningerne. Såfremt hensynet til en part i
særlig grad taler derfor på grund af den pågældendes økonomiske forhold,
kan fogedretten bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal betales
af staten.
73
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
For så vidt angår en udlejers beføjelse til bringe en lejeaftale til ophør og
tage den udlejede genstand i besiddelse i tilfælde af misligholdelse fra
lejers side foreslås det dog, at reglerne i retsplejelovens §§ 598 og 599 om
umiddelbare fogedforretninger skal finde anvendelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i
stk. 3.
Der henvises til pkt. 5.3.3 og 5.3.7 i de almindelige bemærkninger
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at anmodninger vedrørende de foreløbige retsmidler,
som er nævnt i konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c, behandles efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 56 om arrest. Der er således tale om
foranstaltninger, som kan sidestilles med de muligheder for at sikre,
fratage eller overdrage til besiddelse, som findes i retsplejelovens regler
om arrest.
Parterne kan efter konventionens artikel 43, stk. 2, litra b, aftale, ved
hvilken domstol en sag efter konventionens artikel 13 skal behandles.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at såfremt parterne ikke har indgået
en aftale om værneting, skal en anmodning om iværksættelse af et
foreløbigt retsmiddel omfattet af konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c,
indgives til den fogedret, der er kompetent efter retsplejelovens § 487.
Det følger af retsplejelovens § 487, at en anmodning kan fremsættes over
for fogedretten, hvor 1) debitor har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235,
236, 238, 239 og 240, 2) hvorfra debitor driver erhvervsmæssig
virksomhed, 3) hvor der findes pant for den fordring, for hvilken udlæg
søges, og 4) hvor genstanden for fuldbyrdelse af andre krav end pengekrav
findes. Er ingen fogedret kompetent efter nr. 1-4 kan anmodning om
fuldbyrdelse fremsættes over for fogedretten i en retskreds, hvor debitor
opholder sig eller træffes eller har aktiver. Skal der i anledning af
anmodning om tvangsfuldbyrdelse foretages foranstaltninger ved en anden
fogedret end den, hvortil anmodning er indgivet, fremsættes ny anmodning
over for vedkommende fogedret. Anmodning kan fremsættes over for
andre fogedretter end de nævnte, hvis muligheden for fuldbyrdelse ellers
vil blive væsentligt forringet. Den fogedret, hvortil anmodning er indgivet,
kan henvise anmodningen til en anden fogedret, hvis det findes væsentligt
mere hensigtsmæssigt, at forretningen foretages ved denne fogedret.
74
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Det foreslås i
stk. 2,
at anmodninger om iværksættelse af foreløbige
retsmidler omfattet af konventionens artikel 13, stk. 1, litra d, og
protokollens artikel X, stk. 3, fremsættes over for den fogedret, hvor
genstanden, som anmodningen vedrører, befinder sig.
Bestemmelsen indebærer, at det ikke er muligt for parterne at indgå
værnetingsaftaler vedrørende iværksættelsen af foreløbige retsmidler,
hvilket skyldes, at kompetencen efter konventionens artikel 43 er
afgrænset i forhold til anvendelsesområdet for Bruxelles I-forordningen.
Det følger heraf, at det er den domstol, i hvilken retskreds genstanden, som
anmodningen angår, befinder sig, som er kompetent til at træffe afgørelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at retsplejelovens kapitel 56 om arrest med de
fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på anmodninger efter
konventionens artikel 13, stk. 1, litra a-c.
Det foreslås desuden i
stk. 4,
at retsplejelovens kapitel 54 om brugeligt
pant med de fornødne tilpasninger skal finde tilsvarende anvendelse på
kreditors anmodning efter konventionens artikel 13, stk. 1, litra d.
Det foreslås endelig i
stk. 5,
at retsplejelovens regler om tvangsauktion
over løsøre med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på
behandling af anmodninger om salg og oppebæring af fortjenesten efter
protokollens artikel X, stk. 3. Det er en betingelse for tvangsauktionens
afholdelse, at fordringshaveren stiller sikkerhed
Det følger af protokollens artikel X, stk. 3, at anvendelse af dette
foreløbige retsmiddel forudsætter, at parterne er enige herom.
Der henvises til pkt. 5.3.8-5.3.11 i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
I medfør af lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august
2013,
fører
Trafikstyrelsen
et
register
over
luftfartøjer
(nationalitetsregisteret). Det foreslås derfor, at anmodning om sletning af
et luftfartøj i nationalitetsregisteret som følge af udøvelsen af beføjelserne
i protokollens artikel IX, skal fremsættes over for Trafikstyrelsen som
registreringsmyndighed.
75
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Til § 11
Det foreslås, at skifteretten i tilfælde af konkurs eller anden offentlig
skiftebehandling skal foranledige meddelelse om konkursen registreret i
det internationale rettighedsregister, når kurator eller bobestyrer meddeler
skifteretten, at boet omfatter flygenstande.
Bestemmelsen svarer til de tilsvarende bestemmelser i henholdsvis
tinglysningslovens § 13, stk. 1, for så vidt angår fast ejendomme, sølovens
§ 16, stk. 6, for så vidt angår skibe, og lov om registrering af rettigheder i
luftfartøjer § 11, stk. 1, for så vidt angår luftfartøjer.
Til kapitel 3
Til § 12
Idet loven først vil kunne træde i kraft, når Danmark har tiltrådt Cape
Town-konventionen og flymaterielprotokollen, foreslås det i
stk. 1,
at
justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det
forudsættes, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes til samme dato,
som konventionen og protokollen træder i kraft for Danmark.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
fastslår, at konventionen og
protokollen ikke finder anvendelse på rettigheder, der er opstået eller
stiftet inden konventionens og protokollens ikrafttræden for Danmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men
at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger, jf.
stk. 2.
Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten for Færøerne.
Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.
Ved Danmarks tiltrædelse vil der blive afgivet en erklæring i medfør af
konventionens artikel 52, stk. 1, og protokollens artikel XXIX om, at
konventionen og protokollen ikke finder anvendelse for Grønland og
Færøerne. Såfremt loven på et senere tidspunkt skulle ønskes sat i kraft for
76
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Grønland, vil erklæringen kunne trækkes tilbage i medfør af
konventionens artikel 58 og protokollens artikel XXXIV. Det samme gør
sig gældende, såfremt Færøerne på et tidspunkt skulle vælge at vedtage
lovgivning til gennemførsel af Cape Town-konventionens og
flymaterielprotokollens regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.13 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til kapitel 4
Til § 14
Det foreslås, at lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer som
udgangspunkt ikke skal finde anvendelse for sikkerhedsrettigheder i
flygenstande omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i
flygenstande.
Det følger af protokollens artikel XXIII, at Cape Town-konventionen har
forrang for Geneve-konventionen i relation til stater, der deltager i begge
konventioner. Geneve-konventionen er i dansk ret gennemført ved lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer, og det foreslås derfor, at for
internationale sikkerhedsrettigheder, som falder under Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen, finder Cape Town-konventionens
regler anvendelse i stedet for reglerne i lov om registrering af rettigheder
over luftfartøjer, jf. det foreslåede stk. 2 i § 35 i nævnte lov.
For så vidt angår forhold, der ikke er omfattet eller berørt af Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen, gælder Geneve-konventionen dog
stadig i forhold til stater, der begge har tiltrådt Cape Town-konventionen.
Det drejer sig om afklaring af prioritetsstilling mellem ikkeregistrerede
internationale sikkerhedsrettigheder, som således fortsat skal afgøres efter
reglerne i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer, jf. det
foreslåede stk. 3 i § 35 i nævnte lov.
Det drejer sig endvidere om Geneve-konventionens artikel X om
sikkerhedsrettigheder, som tillige omfatter oplagrede reservedelslagre, idet
dette falder uden for Cape Town-konventionens anvendelsesområde.
77
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Det foreslås derfor, at § 24 i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer, som gennemfører Geneve-konventionens artikel X, fortsat skal
finde anvendelse i forhold til stater, der begge har tiltrådt Cape Town-
konventionen, jf. det foreslåede stk. 4 i § 35 i nævnte lov. Det gælder dog
ikke reservedele i form af flymotorer, idet sådanne efter Cape Town-
konventionen og flymaterielprotokollen udgør en flygenstand, som der kan
registreres selvstændige rettigheder i.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.3 og pkt. 4.6.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 15
Det følger af protokollens artikel XXIV, stk. 1, at Cape Town-
konventionen har forrang for konventionen angående indførsel af visse
ensartede regler om arrest i luftfartøjer, som er gennemført i dansk ret ved
lov nr. 367 af 21. december 1938 om frihed for arrest og forbud med
hensyn til luftfartøjer.
Det foreslås derfor, at lov om frihed for arrest og forbud med hensyn til
luftfartøjer ikke finder anvendelse i det omfang lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel finder anvendelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 4 a, i lov om frihed for arrest og forbud med hensyn til
luftfartøjer.
I forhold til stater, der har tiltrådt konventionen angående indførsel af visse
ensartede regler om arrest i luftfartøjer, men som ikke har tiltrådt Cape
Town-konventionen, finder lov om frihed for arrest og forbud med hensyn
til luftfartøjer, dog fortsat anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6.3 og 5.2.12 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Det følger af tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 6, at virksomhedspant
ikke omfatter luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en panteret i
medfør af lov om registrering af rettigheder i luftfartøjer. Bestemmelsen
indebærer, at virksomhedspant efter gældende ret ikke kan omfatte
luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af panteret i luftfartøjer i medfør af
§§ 1, 22 og 24, i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.
78
 REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 138: Udkast til forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel sendt i høring, fra justitsministeren
Det foreslås derfor i § 16, at der i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 6,
som en konsekvens af forslag til lov om internationale
sikkerhedsrettigheder i flymateriel tilføjes en henvisning til denne lov.
Samme retstilstand som for luftfartøjer og aktiver, der kan omfattes af en
panteret i medfør af lov om registrering af rettigheder i luftfartøjer,
foreslås således indført for så vidt angår flygenstande omfattet af lov om
internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel.
Til § 17
Det følger af konkurslovens § 12 e, stk. 1, at skifteretten i tilfælde af
rekonstruktionsbehandling på begæring af skyldneren kan foretage en
bindende vurdering af værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte
aktiver i forhold til konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt.,12 d, stk. 2,
nr. 2, og § 14 c, stk. 4. Denne regel finder dog ikke anvendelse for så vidt
angår bl.a. luftfartøjer, jf. § 12 e, stk. 1, nr. 1. Endvidere er aktiver som
nævnt i §§ 22 og 24 i lov om registrering af luftfartøjer undtaget fra reglen
om bindende værdifastsættelse, jf. konkurslovens § 12 e, stk. 1, nr. 3.
Konkurslovens § 12 e, tager bl.a. sigte på at afgrænse skifterettens adgang
til at fastsætte pantets værdi til panterettigheder i løsøre og aktiver, bortset
fra fordringer, der kan omfattes af virksomhedspant. De samme hensyn gør
sig gældende i forhold til en panteret i flygenstande omfattet af lov om
internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel.
Det foreslås derfor i § 17, at der i konkurslovens § 12 e, stk. 1, nr. 1, som
en konsekvens af forslag til lov om internationale sikkerhedsrettigheder i
flymateriel tilføjes en henvisning til flygenstande omfattet af denne lov.
79