Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 119
Offentligt
1483962_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2014
EU-retskontoret
Christian Lundgaard
Madsen
2011-6134-0001
1424131
Notat om status for forhandlinger på Justitsministeriets område om
indgåelse af internationale aftaler uden for EU-området
Det fremgår af Udenrigsministeriets reviderede retningslinjer af 15.
oktober 2008 for inddragelse af Folketingets fagudvalg ved indgåelse af
internationale aftaler, at den enkelte minister er forpligtet til efter aftale
med det relevante fagudvalg at orientere udvalget om det internationale
arbejde.
Det indebærer, at det enkelte ministerium én gang om året giver udvalget
en generel orientering om det internationale arbejde og kommende
internationale aftaler uden for EU-området.
På den baggrund skal Justitsministeriet oplyse, at der inden for
Justitsministeriets sagsområde på nuværende tidspunkt foregår eller i 2014
er afsluttet følgende forhandlinger, der kan føre til multilaterale aftaler (og
som ikke er omfattet af EU-proceduren):
Forhandlinger i Europarådets Databeskyttelseskomité om
modernisering af konventionen af 28. januar 1981 om beskyttelse
af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk
databehandling af personoplysninger (108 konventionen).
Forhandlingerne blev indledt i 2011 og er endnu ikke afsluttet.
Forhandlingerne forventes endeligt afsluttet i 2015.
Forhandlinger i Europarådets Ekspertkomité for strafferetligt
samarbejde om et udkast til 2. tillægsprotokol til den europæiske
konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte (forslag
til lettere adgang til fuldbyrdelse af udenlandske fængselsdomme).
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Notat af 16. december 2014 om status for forhandlinger på Justitsministeriets område vedrørende indgåelse af internationale aftaler uden for EU-området, fra justitsministeren
1483962_0002.png
Forhandlingerne er indledt i foråret 2007. Der er ikke for tiden
planlagt møder med henblik på drøftelse af udkastet til 2.
tillægsprotokol, og forhandlingerne forventes derfor ikke afsluttet
inden for en kortere tidshorisont.
I nordisk regi har der gennem årene været forhandlinger i Nordisk
Embedsmandskomité
for
lovgivningsspørgsmål
(strafferetsekspertgruppen) om lettere adgang til fuldbyrdelse af
nordiske domme (samfundstjeneste, domme vedrørende unge mv.).
Strafferetsekspertgruppen nedsatte som led i forhandlingerne en
arbejdsgruppe i 2005. Den Nordiske Embedsmandskomité for
lovgivningsspørgsmål besluttede i oktober 2010, at der skulle
udpeges en udreder, som skulle færdiggøre arbejdet i
arbejdsgruppen, herunder særligt se på fuldbyrdelse af domme til
samfundstjeneste i et andet nordisk land. Tidligere norsk
lagdommer Nils Erik Lie blev udpeget som udreder. En
førsteudredning – om straffuldbyrdelse i et andet nordisk land af en
dom til samfundstjeneste – er nu gennemført. Herudover blev det
på det nordiske justitsministermøde i oktober 2013 besluttet, at der
skal ses nærmere på muligheden for overførsel til straffuldbyrdelse
i et andet nordisk land i tilfælde, hvor en indsat er udsat for
alvorlige trusler i hjemlandets fængsler. Muligheden har været
drøftet i arbejdsgruppen, og der er iværksat en høring af
kriminalforsorgsmyndighederne i de nordiske lande.
På den 46. samling (årsmøde) af UNCITRAL fra den 8.-26. juli
2013 blev der vedtaget en konvention om gennemsigtighedsregler
for voldgiftssager mellem investorer og stater, som anlægges i
henhold til en investeringstraktat (fx frihandelsaftaler).
Konventionen finder anvendelse på voldgiftssager i henhold til
investeringstraktater, der er indgået den 1. april 2014 eller senere.
På den 47. samling (årsmøde) af UNCITRAL fra den 7.-18. juli
2014 godkendte medlemsstaterne et udkast til en konvention om
anvendelse af gennemsigtighedsreglerne efter ovennævnte
konvention på voldgift mellem investorer og stater i henhold til
investeringstraktater, som er indgået forud for den 1. april 2014.
Der lægges i den forbindelse op til, at konventionen vil være åben
for undertegnelse fra marts 2015.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 119: Notat af 16. december 2014 om status for forhandlinger på Justitsministeriets område vedrørende indgåelse af internationale aftaler uden for EU-området, fra justitsministeren
3