Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 116
Offentligt
1440215_0001.png
Fra:
Dorte Nørbo [mailto:[email protected]]
Sendt:
12. december 2014 11:02
Til:
Karina Lorentzen Dehnhardt
Emne:
Skolers alkohol- og rusmiddelpolitik
Kære Karina.
Min søn går på Gentofte HF. Der har de nogle ordensregler som bl.a. drejer sig om deres alkohol-
og rusmiddelpolitik.
Her står: Hvis det skønnes, at du er påvirket af rusmidler, er du forpligtet til at lade dig teste, og du
vil blive bortvist, hvis testen er positiv.
Det samme gælder for Nærum Gymnasium og - så vidt jeg kan se - også for Aurehøj, Gl.Hellerup,
Herlev, Ordrup, Virum, VUC Lyngby og Øregaard Gymnasium. Her står:
Skolen forbeholder sig ret
til:
at alkoholteste dig ved fester afholdt på skolen
Min nevø har været på Svankjær Efterskole i Thy i år. Her blev han udsat for at skulle aflevere en test
for at se om han havde røget - i øvrigt uden at der først var givet tilladelse til det af hans forældre.
Det er selvfølgelig helt på sin plads, at skolerne hverken tillader alkohol eller andre rusmidler og at de
har retten til at bortvise elever, der ikke overholder reglerne.
Men jeg finder det fuldkommen grænse- og kompetenceoverskridende, at skoler på den måde tillader
sig at teste eleverne fysisk. Man må spørge sig selv, hvor grænsen går. Jeg ser det som en voldsom
overskridelse af den enkeltes rettigheder og integritet og opfatter det som en glidebane, hvis
konsekvenser er uhyggelige.
Min søn og hans klasse fik også at vide, at hvis de nægter at lade sig teste, bliver de smidt ud af
skolen.
Jeg vil gerne høre din holdning til dette. Jeg er klar til at starte en større storm i medierne på det her,
men vil selvfølgelig afvente dit svar.
Venlig hilsen
Dorte Nørbo, formand, SF Rudersdal