REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 108
Offentligt

Evaluering af ungesamråd

Anne-Julie Boesen Pedersen

Justitsministeriets Forskningskontor

December 2014

ISBN: 978-87-92760-96-8

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

SAMMENFATNING

Denne evaluering af ungesamråd er baseret på interview med personer fra alle landets ungesamråd

samt på oplysninger om sager, der har været behandlet på samrådene i 2012 og 2013.

Ungesamråd er et tværsektorielt samarbejdsorgan, der på baggrund af fælles drøftelser udarbejder

en indstilling til anklagemyndigheden og til retten om det mest hensigtsmæssige sanktionsvalg til

unge lovovertrædere. I 2010 blev politidirektørerne anmodet om at etablere et ungesamråd i de poli-

tikredse, hvor der ikke allerede var etableret ungesamråd, og det blev overladt til de enkelte politi-

kredse at beslutte, hvordan de ville organisere ungesamrådsarbejdet.

De fleste politikredse har valgt at etablere ét ungesamråd inden for kredsen, mens to politikredse har

valgt at have et ungesamråd per kommune. Såvel oprettelsestidspunkt, mødefrekvens, deltagerkred-

sen, sagsafgrænsning som sagsgang varierer samrådene imellem.

Der er stor variation i antallet af sager, der behandles årligt i de enkelte ungesamråd. For nogle af

samrådene har 2012 og 2013 været en opstartsfase, hvilket afspejles i udviklingen i antallet af sager.

Forskellen i antallet af sager skal i øvrigt ses i relation til, hvilket område det enkelte ungesamråd

dækker, og hvilken målgruppe samrådet inkluderer. Opgørelser over de enkelte samråds potentielle

antal sager og hvilke kommuner der har

–

og ikke har

–

haft sager behandlet i ungesamråd, peger

dog på, at nogle af ungesamrådene ikke får forelagt alle sager inden for målgruppen.

Ungesamrådenes indstillinger angår forholdsvis ofte ungdomssanktioner, ret få vedrører helt ube-

tingede domme, og langt de fleste vedrører betingede eller delvis betingede domme. Indstillingerne

indeholder typisk også forslag om et eller flere vilkår, der bør tilknyttes dommen. Sammenlignes

med sagens afgørelse i retten, stemmer denne overens med ungesamrådenes indstillinger i 85 pct. af

tilfældene. Indførelse af ungesamråd synes dog ikke at have betydet en ændring i sanktionspraksis

over for unge lovovertrædere, men kan have betydet en ændring i arten og omfanget af vilkår.

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet fremhævede i deres betænkning fra 2009 flere for-

dele ved ungesamrådene, og de personer, der er interviewet i forbindelse med denne undersøgelse,

er generelt meget enige i, at disse fordele er opnået. Disse angår:



at organiseringen med ungesamråd har betydet, at de involverede myndigheder informeres tidli-

gere end før om sagerne, hvilket har medført, at de har bedre mulighed for at tilrettelægge sa-

gen.

at ungesamrådene har bevirket, at medlemmer fra forskellige institutioner og myndigheder har

fået et større kendskab til hinanden og hinandens arbejde. Dette kan givefrugtbar viden om,

hvem der i konkrete situationer skal kontaktes, hvad vedkommendes arbejde består i, hvilke

ydelser og muligheder de forskellige myndigheder har, og hvordan dette bedst koordineres. Det

er særligt i de ungesamråd, der dækker en politikreds, at ungesamrådsarbejdet synes at have bi-

draget til det gensidige kendskab.



REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



at drøftelserne i ungesamrådsarbejdet bidrager til, at sagerne nu bliver bedre belyst og derigen-

nem er med til at skabe et grundlag for en helhedsorienteret indsats. Dette nævnes at være en

særlig fordel for mindre kommuner, som ikke så ofte har sager vedrørende unge lovovertrædere.

at risikoen

for, at sagen ”tabes” mellem to myndigheder, mindskes. Der

kan skyldes, at rådets

medlemmer føler sig mere forpligtede i forhold til sagerne, at der opnås et øget kendskab til

kontaktpersoner inden for de forskellige institutioner, og at samrådet forholder sig til overgange

mellem forskellige systemer.

at både den tidlige forberedelse, den øgede koordinering og den tværfaglige drøftelse af sagen

må formodes at være med til at skabe mere kvalitet i indsatsen.

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet peger videre på, at de ovenfor nævnte fordele ved

ungesamrådene kan medvirke til en hurtigere sagsbehandling. Dette er imidlertid ikke en udbredt

opfattelse blandt de interviewede, der henviser til de eksisterende frister for sagsbehandling i sager

vedrørende unge.

Flere blandt de interviewede nævner, at der også er en retssikkerhedsmæssig gevinst ved ungesam-

rådsarbejdet, da sagerne inden for målgruppen behandles ensartet.

En enkelt blandt de interviewede oplever ikke, at ungesamrådsarbejdet bidrager med ovenstående

fordele. Denne person er dog enig i, at indstillingernes kvalitet er løftet via ungesamrådsarbejdet,

men stiller sig tvivlende over for, om der er behov for et ungesamråd for alene at opnå denne fordel.

De interviewede nævner også udfordringer ved ungesamrådsarbejdet. Disse angår:



at materialet til brug for mødet ikke altid er af tilstrækkelig god kvalitet. Nogle efterlyser en

større grad af systematisering af materialet til brug for ungesamrådsmøderne, ligesom nogle

gerne vil have procedurer, der sikrer, at sagsgangen vedrørende modtagelse af materiale til mø-

derne foregår mere strømlinet.

at anklagemyndigheden af ressourcemæssige hensyn ikke deltager i de samråd, som alene dæk-

ker en kommune. Der er forskellig opfattelse af, i hvilken grad dette fungerer tilfredsstillende.

Nogle savner muligheden for at kunne spørge ind til de juridiske perspektiver ved sagen.

at tilfælde, hvor unge begår kriminalitet i en anden politikreds, kan være vanskelige at håndtere.

Der kan være usikkerhed omkring, hvilket samråd en sådan sag hører til, om sagen falder inden

for et andet ungesamråds målgruppe, og hvem der konkret skal kontaktes. Dette indebærer stør-

re risiko for, at sådanne sager ikke bliver behandlet i et ungesamråd. Flere efterlyser på denne

baggrund oplysninger om procedurer og kontaktpersoner i de enkelte ungesamråd i landet.

stor udskiftning blandt de faste medlemmer af ungesamrådet. De fleste synes, at medlemskonti-

nuitet er af stor betydning for samrådets arbejde.

ressourcer. Nogle påpeger, at samrådsarbejdet er ressourcetungt, da der indgår mange medlem-

mer, heraf en del på lederniveau, og da der anvendes meget tid til forberedelse og til møderne. I



REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



de ungesamråd, som vedrører hele politikredsen, kan der desuden være udfordringer med trans-

porttiden. Oplevelsen af, at arbejdet er ressourcetungt, deles dog ikke af alle.

unge lovovertrædere med psykisk sygdom eller mentalt handicap. Ud over, at disse sager kan

være vanskelige at vurdere, kan der herske tvivl om, hvem der skal behandle sagerne, hvor de

unge kan placeres i en varetægtsperiode, og hvilke muligheder der eksisterer i forhold til sankti-

onsvalg, vilkår og anbringelsessteder.

Såvel de ungesamråd, der dækker en politikreds, som dem, der alene omfatter en kommune, synes

at være tilfredse med den model, de har. Der er således ikke et ønske om ensretning af ungesamrå-

denes organisering, men forskelligheden betyder, at der er et behov for information om de øvrige

samråd, herunder deres organisering, erfaringer, kontaktpersoner m.v.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning .................................................................................................................................... 2

Indledning ............................................................................................................................................ 7

Baggrunden for etablering af ungesamråd ........................................................................................... 7

Organisering af ungesamråd ................................................................................................................ 9

Politikreds- eller kommunal model ............................................................................................................... 9

Oprettelse og mødefrekvens .......................................................................................................................... 9

Formål og kompetencer ................................................................................................................................. 9

Deltagere...................................................................................................................................................... 10

Sagsafgrænsning .......................................................................................................................................... 13

Indstillinger.................................................................................................................................................. 14

Sagsgang og -materiale................................................................................................................................ 15

Deskriptiv undersøgelse af sager ....................................................................................................... 17

Erfaringer med og vurderinger af ungesamråd .................................................................................. 28

Tidlig forberedelse....................................................................................................................................... 28

Mere uformel kontakt og koordinering ....................................................................................................... 28

Bedre belysning af sagen, bedre grundlag for helhedsorienteret indsats ..................................................... 29

Minsket risiko for at sagen ”tabes” mellem myndigheder

........................................................................... 31

Sagsbehandlingstid ...................................................................................................................................... 31

Mere kvalificeret indsats og ensartet sagsbehandling ................................................................................. 31

Materiale til brug for mødet......................................................................................................................... 32

Anklagemyndighedens deltagelse i møderne .............................................................................................. 32

Kriminalitet begået i anden politikreds ....................................................................................................... 33

Medlemskontinuitet ..................................................................................................................................... 34

Ressourcer ................................................................................................................................................... 34

Psykisk syge og mentalt retarderede unge ................................................................................................... 35

Kommunens mandat .................................................................................................................................... 35

Risikoen for at sager ikke opfanges af ungesamrådet ................................................................................. 36

Ungesamråd på politikreds- eller kommunalt niveau .................................................................................. 36

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Bilag 1 ................................................................................................................................................ 38

Ungesamråd i Københavns Politi ................................................................................................................ 39

Ungesamråd i Bornholms Politi .................................................................................................................. 42

Ungesamråd i Københavns Vestegns Politi................................................................................................. 43

Ungesamråd i Nordsjællands Politi ............................................................................................................. 45

Ungesamråd i Midt- og Vestsjællands Politi ............................................................................................... 47

Ungesamråd i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ............................................................................... 49

Ungesamråd i Fyns Politi ............................................................................................................................ 51

Ungesamråd i Syd- og Sønderjyllands Politi ............................................................................................... 54

Ungesamråd i Sydøstjyllands Politi ............................................................................................................. 64

Ungesamråd i Midt- og Vestjyllands Politi ................................................................................................. 75

Ungesamråd i Østjyllands Politi .................................................................................................................. 77

Ungesamråd i Nordjyllands Politi ............................................................................................................... 79

Bilag 2 ................................................................................................................................................ 81

Bilag 3 ................................................................................................................................................ 87

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

INDLEDNING

Ungesamråd er et tværsektorielt samarbejdsorgan, der på baggrund af fælles drøftelser udarbejder

en indstilling til anklagemyndigheden og til retten om det mest hensigtsmæssige sanktionsvalg til

unge lovovertrædere.

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet anbefalede i betænkning nr. 1508/2009, at der blev

etableret

ungesamråd i hele landet. Af regeringsudspillet fra oktober 2009 ”Mere konsekvens, op-

følgning og omsorg

–

en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet”

fremgår det, at regerin-

gen er enig i kommissionens anbefaling. På denne baggrund anmodede Rigsadvokaten i 2010 poli-

tidirektørerne om at etablere et ungesamråd i de politikredse, hvor der ikke på daværende tidspunkt

allerede var etableret ungesamråd.

Samtidig blev det besluttet, at ordningen skulle evalueres. Resultaterne heraf fremgår af denne rap-

port. I evalueringen, der er finansieret af midler fra satspuljen, kortlægges ungesamrådenes organi-

sering, målgrupper og sagsgange. Der indgår desuden opgørelser over sager, der er behandlet i un-

gesamråd, den indstilling, ungesamrådet har givet i de enkelte sager, samt oplysninger om den afgø-

relse, der på baggrund heraf er truffet ved retterne. Det belyses også, om indførelsen af ungesamråd

har betydet en ændring i de typer af afgørelser, som unge idømmes. Erfaringer med arbejdet i sam-

rådene, herunder vurderinger af de fordele og udfordringer, samarbejdet indebærer, indgår ligeledes

i rapporten.

Evalueringen er baseret på besøgs- og telefoninterview med i alt 56 personer fra alle landets unge-

samråd samt på oplysninger om sager, der har været behandlet på samrådene, og øvrigt skriftligt

materiale om samrådene indsendt af samrådene, såsom forretningsorden, status- og årsrapporter.

Desuden har det været muligt at deltage i to ungesamrådsmøder. Til brug for den kvantitative un-

dersøgelse af sagerne er der indhentet oplysninger fra Kriminalregisteret.

Evalueringen af ungesamråd vil på sigt omfatte en effektevaluering med henblik på at fastslå, om

behandlingen i ungesamråd indebærer bedre individuelt tilpassede sanktioner, således at recidivrisi-

koen er mindsket. For at kunne have en tilstrækkelig lang observationsperiode vil denne del ikke

være klar før år 2016.

BAGGRUNDEN FOR ETABLERING AF UNGESAMRÅD

På baggrund af erfaringer med brugen af ungesamråd blandt andet på Fyn anbefalede Kommissio-

nen vedrørende ungdomskriminalitet i betænkning nr. 1508 fra 2009, at der blev taget initiativ til at

sikre, at ungesamråd blev udbredt og etableret i alle politikredse.

Kommissionen fremhæver følgende fordele ved anvendelse af ungesamråd:



at alle involverede myndigheder tidligt informeres om sagen og derved har mulighed for tidligt

at forberede sagen med udgangspunkt i deres respektive ansvarsområde,

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



at der skabes en mere uformel kontakt og koordinering mellem de involverede myndigheder om

sagen,

at det må have formodningen for sig, at flere myndigheder sammen bedre kan belyse sagen fra

alle relevante synsvinkler og dermed være med til at skabe grundlag for en helhedsorienteret

indsats i forhold til den unge sigtede, samt

at risikoen for, at sagen ”tabes” mellem to myndigheder, minimeres.

Desuden peger kommission på, at ungesamrådsarbejdet kan bidrage til at sikre en mere kvalificeret

indsats i forhold til den unge, og at den beskrevne model for ungesamråd vurderes at kræve meget

begrænsede ressourcer hos de involverede myndigheder. Det tilføjes, at den forventede kriminal-

præventive effekt betyder, at tilsvarende ressourcer ofte vil kunne spares senere i sagsforløbet. Også

de sociale myndigheders opfyldelse af forpligtelserne i henhold til Lov om social service, f.eks. i

forhold til udarbejdelse af undersøgelser og handleplaner, kan ifølge kommissionen forbedres via

ungesamrådsarbejdet.

Den daværende regering støttede op om kommissionens anbefaling vedrørende udbredelse af unge-

samråd.

I regeringsudspillet ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg –

en markant styrket indsats

mod ungdomskriminalitet” fra oktober 2009 indgår

således udbredelse af ungesamråd. Det fremgår

af dette udspil, at ungesamrådene skal behandle konkrete straffesager mod unge under 18 år.

Hovedopgaverne for ungesamrådene beskrives som værende dels at udarbejde indstillinger til brug

for anklagemyndigheden og for retten i konkrete straffesager mod unge under 18 år og dels at udar-

bejde indstillinger om det mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en fri-

hedsstraf eller en ungdomssanktion.

Om sammensætningen af deltagere i rådene skrives, at samrådene som udgangspunkt skal bestå af

faste repræsentanter for de berørte kommuner, regionen og de sikrede institutioner samt en eller

flere særligt sagkyndige. Anklagemyndigheden i den pågældende politikreds og Kriminalforsorgen

i Frihed skal desuden deltage i samrådets møder.

I finansloven for 2010 blev der afsat midler til etablering af ungesamråd i alle politikredse.

Ved brev af 30. juni 2010 anmodede Rigsadvokaten politidirektørerne om, at de

–

i det omfang der

ikke allerede var etableret et ungesamråd i politikredsen

–

tog kontakt til kommunerne inden for

politikredsen med henblik på at oprette et ungesamråd. Det fremgår desuden af Rigsadvokatens

brev, at det er op til de enkelte samråd at beslutte, hvordan samrådet skal organiseres, herunder

hvilke myndigheder der skal være repræsenteret i samrådet, og at det

–

inden for de i regeringsud-

spillet givne rammer

–

fastsættes lokalt, hvilke typer af sager der behandles i samrådene, og hvorle-

des sagsbehandlingen skal foregå. Tilsvarende gælder for mødefrekvens, længden af møderne samt

visiteringen af en sag. Baggrunden for at lade organiseringen af samrådene ske lokalt er, at der her-

ved kan der tages hensyn til geografiske forskelle, og eksisterende netværk og fora vedrørende un-

ge, der begår kriminalitet, kan udnyttes. Det tilføjes, at da regeringsudspillet også indeholder skær-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

pede krav om sagsbehandlingstiden i sager om unge lovovertrædere, vil det være hensigtsmæssigt,

at der tages højde for dette i drøftelsen af, hvordan samarbejdet mellem kommune, politi og ankla-

gemyndighed tilrettelægges.

ORGANISERING AF UNGESAMRÅD

Som det er fremgået, blev det overladt til de enkelte politikredse at beslutte, hvordan de ville orga-

nisere ungesamrådsarbejdet inden for deres kreds. I det følgende præsenteres i hovedtræk ungesam-

rådenes forskellige måder at organisere sig på, mens nærmere beskrivelser af de enkelte ungesam-

råd findes i bilag 1.

Politikreds- eller kommunal model

De fleste politikredse har valgt at etablere ét ungesamråd inden for kredsen. Dette gælder Fyn, Kø-

benhavns Vestegn, Midt- og Vestjylland, Midt- og Vestsjælland, Nordsjælland, Sydsjællands og

Lolland-Falster, Østjylland, Nordjylland og Bornholms Politi. To politikredse har valgt at have et

ungesamråd per kommune, nemlig Sydøstjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor der

findes ungesamråd i Kolding, Billund, Hedensted, Horsens, Vejle, Skanderborg, Fredericia, Varde,

Fanø, Esbjerg, Vejen, Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa. Samlet set findes der således 25

ungesamråd i Danmark.

Oprettelse og mødefrekvens

Tidspunktet for oprettelse af ungesamråd i de forskellige politikredse og kommuner varierer en del.

Ungesamrådet på Fyn, som er det samråd, der har eksisteret længst, blev etableret i 1987, mens også

andre af samrådene har været etableret i mange år, fx Kolding (1989) og Esbjerg (1991). Hovedpar-

ten af de samråd, der dækker en politikreds, er oprettet i 2012, mens de øvrige kommunale unge-

samråd typisk er oprettet i årene 2009 til 2011.

Mødefrekvensen varierer alt efter sagsmængden, som igen afhænger af, hvor stort et område

–

både

befolkningsmæssigt (en kommune eller en politikreds) og målgruppemæssigt (sagsafgrænsning)

–

rådet dækker. Typisk er der afsat tid til ungesamrådsmøde én til to gange om måneden på faste da-

ge, som så aflyses, hvis der ikke er sager, som skal behandles. Modsat kan det også ske, at der ind-

lægges et ekstra møde, hvis sagen hurtigt skal for retten. Tidsforbruget per sag varierer, men i de

fleste ungesamråd er der afsat 15-30 minutter per sag til drøftelse. Almindeligvis mødes samrådene

fysisk, men i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor der er store geografiske afstande, afholdes

møderne undertiden som videokonference.

Formål og kompetencer

I det tilsendte materiale og af de interviewede personer beskrives ungesamrådenes formål typisk

som at forbedre den kriminalpræventive indsats over for unge lovovertrædere under 18 år ved at

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

afgive en samlet indstilling til retten med henblik på, at den unge idømmes en sanktion med eventu-

elle tilknyttede vilkår, som tager højde for særlige behov hos den unge, og som har et kriminalpræ-

ventivt sigte. Grundidéen beskrives som en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, således at der

sikres en helhedsorienteret indsats, der er koordineret mellem samrådets parter, særligt det retslige

og det sociale system. I forlængelse heraf nævnes både inddragelsen af forskellige faglige perspek-

tiver samt en øget gensidig forpligtelse i udførelsen af den anbefalede indsats. Det understreges, at

samrådet bygger på en forudsætning om, at de deltagende parter arbejder for at efterleve et enigt

samråds anbefalinger. I nogle af ungesamrådenes formålsbeskrivelser omtales desuden vigtigheden

af at effektivisere og dermed afkorte sagsbehandlingstiden eller at være rådgivende i vurderingen og

indberetningen af vilkårsovertrædelser.

For så vidt angår ungesamrådenes kompetencer, er det tale om et rådgivende organ. Samrådet kan

således ikke bevillige foranstaltninger efter serviceloven eller træffe beslutning om, hvilken sankti-

onspåstand anklagemyndigheden skal fremsætte under retsmødet. Tilsvarende gælder naturligvis

rettens afgørelse. Samrådets rådgivende rolle udmøntes på lidt forskellig vis i relation til den unges

hjemkommune. De fleste steder indgår hjemkommunen i samrådets behandling af sager fra den

enkelte kommune og dermed også i den samlede indstilling, som sendes direkte til anklagemyndig-

heden og retten, mens proceduren andre steder er, at ungesamrådet sender deres indstilling til den

unges rådgiver i kommunen, som derefter vedlægger denne, når rådgiver sender egen udtalelse til

anklagemyndigheden og til retten.

Deltagere

Deltagere i ungesamrådene består typisk både af faste deltagere og ad hoc-medlemmer. Der er rela-

tiv stor variation i, hvilke og hvor mange medlemmer der indgår i de enkelte samråd. Efter at have

gjort sig erfaringer med ungesamrådsarbejdet har flere ungesamråd desuden justeret deltagerkred-

sen.

Behandling af en sag i ungesamråd kræver samtykke fra den unge og dennes forældre, idet andre

end politiet og de sociale myndigheder deltager. Ifølge de interviewede personer hører det til sjæl-

denhederne, at dette samtykke ikke opnås.

Alle samrådene indeholder en formandspost og en sekretariatsfunktion. Formanden fungerer som

mødeleder og bidrager herudover med et fagligt perspektiv i drøftelserne på møderne. I størstedelen

af samrådene har formanden en kommunal lederposition. Ungesamrådet i Østjyllands politikreds

adskiller sig herfra, idet en person ansat i politiets kriminalpræventive afdeling varetager formands-

posten. I de ungesamråd, der dækker en politikreds, skifter formandsposten nogle steder mellem

kommunerne, sådan at den enkelte kommune har posten i et eller to år ad gangen. I Københavns

Ungesamråd er formandsposten tilknyttet kommunen, og skifter alt efter, hvilken kommune (Kø-

benhavn, Frederiksberg, Taarnby og Dragør) der har sager på samrådsmødet. Sekretærens rolle be-

står typisk i at indhente materiale inden møderne, udsende dette til medlemmerne, skrive og printe

samrådets indstillinger. Sekretariatsfunktionen er i de fleste tilfælde også forankret i den kommuna-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

le forvaltning, men i lighed med formandsposten kan samrådets sekretær også være ansat ved poli-

tiet. I nogle tilfælde er der tale om en halvtidsstilling eller mindre, mens funktionen i andre samråd

udgør en fuldtidsstilling, heriblandt i København, hvor der er ansat en ungesamrådskoordinator i

tilknytning til Døgnvagten. I et enkelt samråd er det formanden, der også varetager sekretærrollen.

Sekretariatsfunktionen i de ungesamråd, der dækker en politikreds, finansieres af de kommuner,

som politikredsen dækker, nogle steder dog via DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip

Deltagerne i samrådet repræsenterer forskellige sektorer og faglige perspektiver. I samtlige samråd

deltager repræsentanter for kommunen. Som nævnt er formanden ofte kommunalt ansat. I en del af

de ungesamråd, der dækker en politikreds, indgår foruden formanden også repræsentanter for en

eller flere af de øvrige kommuner i politikredsen. Samtidig repræsenteres i de fleste samråd forskel-

lige kommunale afdelinger og fagområder med hver deres særlige viden på området. Der kan ek-

sempelvis indgå medarbejdere fra børne- og familieafdelingen, social- og sundhedsforvaltningen,

skoleafdelingen, dagtilbud (daginstitution og klub-området), ligesom SSP-konsulenter, Ungdom-

mens Uddannelsesvejledning (UU), Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) m.fl. er repræsen-

teret i en del samråd.

Den unges sagsbehandler

–

i nogle tilfælde sammen med dennes leder

–

deltager ligeledes i sam-

rådsmøderne, dog ikke som fast medlem og kun i den del af mødet, der vedrører den pågældende

unge. Sagsbehandlerne vil forinden mødet have fået oplyst tidspunktet, hvor sagen fra deres kom-

mune er sat på dagsorden. Er der sager vedrørende unge fra forskellige kommuner eller med for-

skellige sagsbehandlere, vil flere sagsbehandlere således blive inddraget undervejs i samrådsmødet.

Esbjerg adskiller sig noget på dette punkt, idet de har oprettet et kriminalitetsteam, som overtager

sagen fra den unges sagsbehandler. Her er det altså en person fra kriminalitetsteamet, som møder til

ungesamrådsmødet. I øvrige tilfælde er det den unges sagsbehandler, som på mødet fremlægger,

hvilket kendskab der er til den unge og dennes familie og om eventuelle tidligere tiltag fra kommu-

nens side.

Kriminalforsorgen i Frihed (herefter KiF) deltager som faste medlemmer i alle ungesamråd. KiF

deltager med deres kendskab på området i drøftelsen af både strafegnethed, sanktionsvalg og også

eventuelt afsoningssted. Nogle steder bidrager KiF særligt med vurderinger af egnethed til sam-

fundstjeneste eller til behandlingsprogrammer, såsom anger management. Desuden kan de indgå i

drøftelsen af samarbejdet med kommunen i en løsladelsessituation, i drøftelse af tilsyn, hvor både

kommune og kriminalforsorg er involveret, hvis den unge fylder 18 år under tilsynet, og i drøftelse

af alternative afsoningssteder, hvis ungesamrådet indstiller til en ubetinget dom. KiF kan desuden

bidrage med viden om tilbud i kriminalforsorgens regi, såsom mentorordninger.

DUT-princippet indebærer, at når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for

kommunerne, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under

ét.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Også psykologer deltager i flere af samrådene som faste medlemmer, mens de i andre samråd ind-

kaldes ad hoc eller høres forinden. I den del af Københavns Ungesamråd, der angår Frederiksberg,

laves der i alle sager en psykologisk undersøgelse, og sagerne behandles også i en forvisitation,

hvor der sidder en psykolog med, således at psykologperspektivet inddrages inden, sagerne kommer

på samråd. I de samråd, hvor der indgår psykologer blandt medlemmerne, bidrager disse ofte med

en faglig vurdering af screeninger og undersøgelser samt en vurdering af et eventuelt behov for

yderligere udredning.

Repræsentanter for regionerne indgår også som faste medlemmer i en del af samrådene og bidrager

særligt med deres kendskab til institutionsområdet og socialpædagogiske indsatser. Ifølge de inter-

viewede personer kan dette særligt være en fordel for mindre kommuner, der ikke har samme erfa-

ringsgrundlag som større.

De sikrede institutioner kan også separat være repræsenteret i ungesamrådene, hvor de bistår med

deres kendskab til unge, som har siddet varetægtsfængslet, og som eventuelt er blevet psykologisk

screenet m.v.

Politiet deltager i nogle af samrådene. I et samråd er formandsposten som nævnt placeret i politiets

regi, og i to af samrådene gælder det for sekretariatsfunktionen. I de samråd, der foregår på kom-

munalt niveau, deltager anklagemyndigheden ikke, men i stedet indgår politiet i alle tilfælde blandt

de faste medlemmer. Her bidrager politiet med de oplysninger om det forventede strafniveau m.v.,

som i andre samråd er anklagemyndighedens opgave. Generelt er det i øvrigt særligt politiets lokal-

kendskab

–

kendskabet til de unge og det netværk og miljø, de unge færdes i

–

der fremhæves som

politiets væsentlige bidrag til ungesamrådsarbejdet.

Herudover opererer flere af samrådene med muligheden for at indkalde andre deltagere ad hoc. Det-

te kan fx være en skolelærer, en gademedarbejder, en støttekontaktperson eller en ansat ved en insti-

tution eller et opholdssted, hvor den unge er anbragt. Der er forskellig praksis på dette område, og

flere fortæller, at selv om de har mulighed for at indkalde andre ad hoc, så benyttes det ikke i prak-

sis. I stedet vælges det at høre sådanne personer inden ungesamrådsmødet.

Anklagemyndigheden deltager i møderne for de ungesamråd, der omfatter en hel politikreds, og har

en anden rolle end de øvrige medlemmer. Anklagemyndigheden indgår som særlig rådgiver, der

starter ud på mødet med at berette om det forventede strafniveau på baggrund af den begåede kri-

minalitet og eventuelle tidligere straffe. Anklagemyndigheden deltager ikke i den videre drøftelse af

sagen og er heller ikke medunderskriver på indstillingen. I de ungesamråd, der fungerer på kommu-

nalt niveau, deltager anklagemyndigheden af ressourcemæssige hensyn ikke i selve møderne, og i

stedet er det som nævnt politiet, der varetager denne rolle. I nogle tilfælde rådfører politiet sig hos

anklagemyndigheden om sagerne inden mødet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Sagsafgrænsning

For så vidt angår ungesamrådets målgruppe, er det op til de enkelte samråd at beslutte, hvilke sager

samrådets arbejde skal omfatte inden for de i regeringsudspillet givne rammer, jf. Rigsadvokatens

brev af 30. juni 2010 vedrørende etablering af ungesamråd i politikredsene.

I de ungesamråd, der dækker en hel politikreds, er målgruppen mere snævert defineret end i de sam-

råd, der alene omfatter en kommune. I førstnævnte ungesamråd behandles sager, hvor en ung under

18 år er tiltalt for at have begået alvorligere kriminalitet. Dette afgrænses nogle steder ved, at straf-

fen forventes at blive en ubetinget dom, inklusive en delvis betinget dom, en ungdomssanktion eller

en betinget dom med vilkår om fx anbringelse. I Københavns politikreds behandler ungesamrådet

sager vedrørende unge, som fremstilles i grundlovsforhør, mens målgruppen i Østjyllands politi-

kreds alene omfatter sager vedrørende unge, som sigtes for kriminalitet, der forventes at medføre en

ubetinget dom, inklusiv delvis betinget dom, eller en ungdomssanktion.

I ungesamråd, der fungerer på kommuneniveau, er sagsafgrænsningen noget bredere. I disse samråd

behandles typisk sager, hvor straffen forventes at blive højere end en bøde.

Årsagen til disse forskelle i afgrænsninger af målgruppen er i høj grad knyttet til sagsmængden og

dermed en vurdering af antallet af sager, som samrådet kan overkomme. Desuden afspejler af-

grænsningen af målgruppen de eksisterende samarbejder på området. Eksempelvis fortæller Østjyl-

lands Politi, at på tidspunktet for ungesamrådets oprettelse vurderede man i politikredsen, at de ek-

sisterende kriminalitetsteam og -fora var velfungerende i forhold til de unge, som begik mindre al-

vorlig kriminalitet, mens der var behov for en anden form for indsats i forhold til de unge, som be-

går meget alvorlig kriminalitet.

Det er desuden forskelligt, om aldersgrænsen ved de 18 år angår tidspunktet for gerningen, unge-

samrådsmødet eller den forventede domsdato.

Det hænder, at samrådene behandler andre typer sager ud fra en konkret vurdering. Flere interview-

personer nævner, at det ikke alene er kriminalitetens art og den forventede straf, der afgør, om sa-

gen indbringes for og behandles af ungesamrådet, men også en vurdering af, om personen er i risiko

for fortsat at begå kriminalitet. Eksempelvis kan sager, hvor der ikke er tale om alvorlig kriminali-

tet, men hvor en ung sigtes for mange mindre alvorlige forhold, blive behandlet i ungesamråd. Om-

vendt kan der være sager, som fravælges at behandle i ungesamråd, selv om den ligger inden for

afgrænsningskriterierne. Det kan være tilfælde, hvor den begåede kriminalitet vurderes at være et

engangstilfælde, og hvor den unge i øvrigt er velfungerende og ikke i forvejen kendt af myndighe-

derne. Også tilfælde, hvor en ung er recidiveret hurtigt, og der derfor ikke er meget nyt i sagen, fra-

vælges det nogle steder at behandle en ny sag vedrørende den unge. Hertil kommer, at der kan være

sager, som på grund af manglende samtykke eller tidspres ikke behandles på samrådsmøde.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Indstillinger

En af ungesamrådenes hovedopgaver er som nævnt at udarbejde indstillinger til brug for anklage-

myndighedens sanktionspåstand og rettens sanktionsvalg i konkrete straffesager mod unge under 18

år. I regeringsudspillet uddybes indholdet i ungesamrådets indstillinger:

”Indstillingerne

vil navnlig dreje sig om fastsættelse af resocialiserende vilkår for betingede domme

eller tiltalefrafald

–

bl.a. med henblik på, at det bliver muligt for retten at fastsætte så præcise vilkår

som muligt, hvilket skaber klarhed både for den unge og for den relevante myndighed. Indstillin-

gerne fra ungesamrådet vil give et kvalificeret grundlag for sanktionsvalget, og drøftelserne i unge-

samrådet vil samtidig sikre en tidlig orientering og involvering af kommunen, således at den pæda-

gogiske og/eller behandlingsmæssige opfølgning af straffedommen kan tilrettelægges bedst muligt”

(”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet”,

s. 9-10).

En anden af ungesamrådenes hovedopgaver, der består i at udarbejde indstillinger om det mest hen-

sigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en ubetinget frihedsstraf, eller om idømmel-

se af ungdomssanktion i medfør af straffelovens § 74 a, uddybes således i regeringsudspillet:

”Også

i de mest alvorlige sager, hvor der bliver tale om ubetinget frihedsstraf, kan det ofte være

væsentligt, at der foreligger en socialfaglig indstilling om det nærmere sanktionsvalg, ligesom det er

vigtigt for de relevante anbringelsessteder at blive inddraget tidligt med henblik på i givet fald at

kunne tilrettelægge den pædagogiske og behandlingsmæssige bedst muligt” (ibid., s. 10).

Der er en del variation i, hvor specifikke indstillingerne formuleres, hvilket ikke alene afhænger af

den enkelte sag, men også af holdningen hertil i de forskellige ungesamråd. Blandt de interviewede

er argumentationen for indstillinger, der indeholder meget detaljerede vilkår, at det er brugbart både

for dommerne, således at disse kan idømme mere skræddersyede sanktioner, og for den myndighed,

som efterfølgende skal fuldbyrde en ubetinget dom, en ungdomssanktion eller føre tilsyn med den

unge. Samtidig nævner flere, at det for at kunne reagere på eventuelle vilkårsovertrædelser er hen-

sigtsmæssigt, at vilkårene er præcist formuleret i dommen, eksempelvis i form af et vilkår om mis-

brugsbehandling, rettere end et mere bredt formuleret

vilkår som ”hjælpeforanstaltninger

efter § 52

i Lov om social service.” Argumenterne for det modsatte

–

at vilkår defineres bredt i indstillingerne

–

lyder på, at det som regel er nødvendigt for sagsbehandlerne, at kunne justere indsatsen undervejs,

da sagerne angår unge mennesker, der ”kan

udvikle sig meget og på meget kort tid, hvilket gør det

umuligt med vilkår, der er meget detaljeret planlagt ud i fremtiden.”

Mange af samrådene arbejder med standardformuleringer, som de fra start har anvendt, når de for-

mulerer indstillinger, eller som er udviklet undervejs. De faste standarder angår både sanktionens

art, eventuelle vilkår og eventuelt anbringelsessted.

I nogle af samrådene deles indstillingen op i en primær og en sekundær indstilling. Dette gælder

blandt andet for ungesamrådet i Københavns politikreds, hvor den primære indstilling angår den

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

foranstaltning, der betragtes som den mest formålstjenstlige, og som oftest også er mindst indgri-

bende, mens den sekundære vedrører en mere indgribende foranstaltning.

Nogle samråd drøfter også forhold, som ikke indgår i samrådets indstilling, men som i stedet inklu-

deres i en anbefaling eller i udtalelsen fra de sociale myndigheder. Fx kan et specifikt anbringelses-

sted have været drøftet, mens ordlyden i samrådets indstilling kan være formuleret i retning af, at

”afsoning

sker efter kriminalforsorgens eller socialforvaltningens anvisninger.”

Spurgt til, om der er enighed i samrådet om indstillingerne, eller om der er flertals- og mindretals-

udtalelser, svarer alle, at det enten aldrig eller kun få gange er sket, at der ikke er opnået enighed.

Mange tilføjer, at der ofte ikke er enighed fra start af, men at det bliver der undervejs.

Sagsgang og -materiale

Nogle steder er det politiet eller anklagemyndigheden, der står for at indbringe sager for ungesam-

rådene, mens det andre steder er kriminalforsorgen eller de kommunale myndigheder. I de unge-

samråd, hvor sagerne visiteres fra kommunen, er det ofte de enkelte sagsbehandlere, der skal ind-

sende sagen til ungesamrådets sekretariat, mens opgaven typisk er placeret hos én person, når visita-

tionen sker via anklagemyndigheden eller politiet. Der er dog undtagelser herfra. I Københavns

politikreds er det handlekommunens ansvar at indbringe de relevante sager for samrådet, men

Døgnvagten koordinerer centralt. Anderledes gælder for Østjyllands Politi, hvor visitationen sker

via alle medarbejdere i politiets forebyggelsessektioner.

Den unge kan være meget velkendt eller helt ukendt for kommunen, men i alle tilfælde indkaldes

den unge og dennes familie inden ungesamrådsmødet til en samtale med sagsbehandleren, hvor

forældrene og den unge giver samtykke til, at flere myndigheder kan behandle sagen, jf. det tidlige-

re, og hvor de nærmere omstændigheder og ressourcer i familien afdækkes med henblik på at vurde-

re, hvilke tiltag der kan være relevante.

Når samrådets sekretær har modtaget sagen, indhenter vedkommende relevant materiale, som efter-

følgende sendes til samrådets medlemmer. Dette sker inden for en frist, der er fastsat ud fra sagens

modtagelse og ud fra dato for det ungesamrådsmøde, hvor sagen skal behandles, eksempelvis senest

tre uger efter sagens modtagelse og fire dage inden mødet i ungesamrådet. Det kan variere, hvilket

og hvor meget materiale der indhentes. I alle tilfælde indhentes oplysninger fra kommunen. Dette

materiale inkluderer en udtalelse fra den unges sagsbehandler om, hvilke tiltag der kan anbefales,

samt øvrige relevante sagsakter, der kan omfatte den unges historik i forvaltningens regi, en børne-

faglig undersøgelse (§ 50-undersøgelse), udtalelser fra skoler, psykiatriske screeninger eller udred-

ninger m.v. Om der laves en § 50-undersøgelse afhænger både af sagens karakter samt af, om der i

forvejen eksisterer en relativ ny en af slagsen. Tilsvarende gælder for psykiatriske screeninger eller

udredninger. I nogle tilfælde foreligger der en screening eller udredning forinden, og i andre tilfæl-

de besluttes det på ungesamrådsmødet, at der er behov for en sådan. I disse tilfælde kan det indgå

som en anbefaling i samrådets indstilling. Behovet herfor beror naturligvis på en konkret vurdering,

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

men samtidig nævnes tiden at være af betydning, idet der kan være ventetid på at få foretaget en

psykiatrisk udredning, som også i sig selv kan tage nogen tid.

Foruden oplysningerne indhentet fra kommunen laves i en del tilfælde en personundersøgelse af

kriminalforsorgen (§ 808-undersøgelse). I nogle samråd skal der ifølge proceduren indhentes en §

808-undersøgelse i samtlige potentielle ungesamrådssager, mens disse undersøgelser sjældent ind-

går i andre samråd. I de samråd, hvor der i alle tilfælde laves en § 808-undersøgelse, fortælles det,

at disse undersøgelser giver et aktuelt billede, hvorimod en allerede eksisterende § 50-undersøgelse

ofte er af ældre dato.

På selve mødet drøftes sagerne mellem samrådets deltagere og den unges sagsbehandler, og hver

drøftelse afsluttes med, at samrådet formulerer og nedskriver en indstilling til anklagemyndigheden

og retten. I flere af samrådene benyttes som sagt som hjælperedskab et katalog, der indeholder faste

formuleringer af forskellige sanktionsmuligheder og kombinationer. Det er forskelligt, om indstil-

lingerne herefter sendes direkte til anklagemyndigheden og retten, eller hvorvidt indstillingen vide-

regives til handlekommunens repræsentanter på mødet, som herefter vedlægger eller inkluderer

ungesamrådets indstilling i deres udtalelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

DESKRIPTIV UNDERSØGELSE AF SAGER

Den følgende beskrivelse af sager, der har været behandlet på ungesamrådsmøder, er baseret på

oplysninger indsendt fra ungesamrådene

samt kriminalitetsoplysninger fra Kriminalregisteret og

Danmarks Statistik.

Tabel 1. Antal sager behandlet ved ungesamråd, 2012-2013.

2012

Københavns Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

Fyns Politi

Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjylland, Horsens

Sydøstjylland, Kolding

Sydøstjylland, Billund

Sydøstjylland, Hedensted

Sydøstjylland, Vejle

Sydøstjylland, Skanderborg

Sydøstjylland, Fredericia

Sydøstjyllands Politi i alt

Syd- og Sønderjylland, Esbjerg

Syd- og Sønderjylland, Varde

Syd- og Sønderjylland, Aabenraa

Syd- og Sønderjylland, Fanø

Syd- og Sønderjylland, Tønder

Syd- og Sønderjylland, Vejen

Syd- og Sønderjylland, Haderslev

Syd- og Sønderjylland, Sønderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi i alt

I alt

101

139

367

2013

107

128

508

I alt

208

267

875

Dog undtaget ungesamrådet på Bornholm, da det alene har behandlet to sager: én i 2013 og én i 2014.

To sager, hvoraf der fremgår, at ungesamrådet ikke nåede at behandle sagen, inden den kom for retten, er frasorteret.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Blandt de 875 sager, der indgår i tabel 1, er ikke alle unikke. 47 af sagerne er behandlet flere gange

ved et ungesamråd. Det kan skyldes, at ungesamrådet ved første behandling indstiller til, at den un-

ge mentalundersøges og derefter genbehandler sagen, eller at samrådet vurderer, at sagen ikke er

tilstrækkelig belyst ud fra det foreliggende materiale og derfor indhenter yderligere materiale, inden

sagen behandles på et nyt møde.

Som det fremgår af tabellen, er der stor variation i antallet af sager, både mellem 2012 til 2013 og

mellem de enkelte ungesamråd. For nogle af samrådene har de undersøgte år været en opstartsfase,

hvilket afspejles i udviklingen i antallet af sager. Dette gælder ikke mindst for ungesamrådet i Kø-

benhavn, som startede delvist op medio 2012 med deltagelse af Københavns Kommune, mens de

øvrige kommuner i politikredsen indgik i samrådet primo 2013.

Forskellen i antallet af sager samrådene imellem skal ses i relation til, hvilket område det enkelte

ungesamråd dækker, og hvilken målgruppe samrådet inkluderer. Det er dermed ikke forventeligt, at

antallet af sager er ensartet. Som tidligere beskrevet, afspejler afgrænsningen af målgruppen de ek-

sisterende samarbejder på området og er baseret på en vurdering af, hvor stort et antal sager samrå-

det kan overkomme. Målgruppens afgrænsning kan dog også ændre sig. Fx har man i ungesamrådet

i Østjyllands Politi overvejet at udvide målgruppen på baggrund af de hidtidige erfaringer.

Med henblik på at undersøge, om samrådene behandler alle sager inden for deres målgruppe, er det

søgt at lave en opgørelse over antallet af potentielle sager i de enkelte samråd. Det er dog ikke mu-

ligt at lave en præcis opgørelse, da afgrænsningen af de fleste af samrådenes målgrupper beror på

individuelle vurderinger, inkluderer undtagelser og er baseret på kriterier, som det ikke i alle tilfæl-

de er muligt at identificere i statistikkerne, se bilag 2, som omfatter en grov skitsering af ungesam-

rådenes potentielle sager. Selv om der ikke er tale om et præcist estimat, og tallene derfor skal be-

handles varsomt, tegner der sig alligevel et billede af, at en del samråd, herunder de samråd der ale-

ne dækker en kommune, behandler en væsentlig andel af de potentielle sager, mens denne andel er

noget mindre i andre ungesamråd, herunder ungesamrådet i Nordsjællands Politi og Københavns

Vestegns Politi. Der kan være flere grunde til, at en sag ikke behandles på ungesamråd, fx at der

mangler samtykke fra den unge og forældrenes side, at det tidsmæssigt ikke kan nås, eller at sagen

ikke indbringes, da den unge for nyligt har haft en sag på ungesamråd og kort tid efter er recidive-

ret. Yderligere kan det skyldes, at samrådet ikke har været opmærksomt på sagen, fordi den ikke er

blevet indbragt. Sidstnævnte underbygges af, at ret mange af kommunerne i de samråd, der dækker

en politikreds, ikke har haft sager behandlet i ungesamrådet i 2012 og 2013, jf. bilag 3. Det kan der

naturligvis være en god grund til, nemlig at kommunerne ikke har haft sager af en karakter, som

ungesamrådet skal behandle. Det er dog næppe forklaringen i alle tilfælde. Det er desværre ikke

muligt at lave en præcis opgørelse over antallet af potentielle sager i de enkelte kommuner, jf. bilag

2, men set i forhold til niveauet af ungdomskriminalitet i de enkelte kommuner,

er der givetvis fle-

re af kommunerne, som kunne forventes at have haft sager behandlet ved et ungesamråd i den

”Udviklingen i børne-

og ungdomskriminalitet 2001-2013”,

Justitsministeriets Forskningskontor, 2014.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

nævnte periode. Som det ses af bilag 3, har der eksempelvis i Nordjyllands Ungesamråd alene været

sager fra Aalborg, Østjyllands Ungesamråd har behandlet sager fra Aarhus, Favrskov og Randers (1

sag), Nordsjællands Ungesamråd har alene behandlet sager fra seks af de 13 kommuner, der indgår i

politikredsen, herunder fx ikke Hillerød Kommune, og Københavns Vestegns Ungesamråd har ale-

ne behandlet sager fra tre af 11 kommuner, herunder fx ikke Herlev og Ishøj.

Omvendt har alle de

kommuner, hvor samrådet er på kommunalt niveau, behandlet sager i 2012 og/eller i 2013.

De typer af sanktioner, som anbefales i ungesamrådenes indstillinger, fremgår af tabel 2. Som

nævnt udarbejder nogle samråd flere indstillinger, en primær og en sekundær, hvor den primære

typisk angår den mindst indgribende foranstaltning. Nedenstående angår de primære indstillinger.

Tabel 2. Ungesamrådenes indstillinger vedrørende sanktionens art.

Ubetinget dom

Delvis betinget dom

Helt eller delvis betinget dom

Betinget dom

Foranstaltningsdom

Ungdomssanktion (herunder fortsættelse/forlængelse af igangværende)

Tiltalefrafald

Indstilling udsat pga. mental-, personundersøgelser m.v.

Fuldbyrdelse af dom (vilkårsovertrædelse)

Oplysninger mangler

I alt

103

477

875

12 %

55 %

11 %

100 %

Som tabellen viser, er der fire tilfælde, hvor samrådets indstilling angår en foranstaltningsdom.

Praksis i sager vedrørende psykisk syge eller mentalt retarderede unge synes at variere. I nogle sam-

råd fortælles, at disse sager ikke behandles i ungesamråd, men oversendes til Samrådet for udvik-

lingshæmmede lovovertrædere, hvis der er tale om mentalt retarderede unge, eller til retspsykiatri-

en, hvis der er tale om unge med psykisk sygdom. Andre steder indstilles ikke til foranstaltnings-

domme, men fx til en ungdomssanktion eller en betinget dom med vilkår om anbringelse uden for

hjemmet eller vilkår om psykologisk/psykiatrisk behandling eller udredning.

Det ses yderligere af tabellen, at en hel del af indstillingerne angår ungdomssanktioner (11 pct.), ret

få vedrører helt ubetingede domme (3 pct.), og langt de fleste vedrører en hel eller delvis betinget

dom (68 pct.). Dette stemmer godt overens med hensigten med ungesamrådenes indstillinger, nem-

Oplysning om den unges bopælskommune er anvendt, da oplysninger om handlekommune ikke indgår i datamateria-

let. Er den unge anbragt i en anden kommune, eller er den unge flyttet efter tidspunktet for behandlingen af sagen i

ungesamråd og inden modtagelse af dataoplysningerne, vil bopælskommunen, som fremgår af datamaterialet, ikke

svare til handlekommunen på sagsbehandlingstidspunktet. Oplysninger om sager, hvor den unges bopælskommune ikke

er inden for den politikreds, samrådet dækker, er ikke inkluderet i bilaget.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

lig at de navnlig bør angå fastsættelse af resocialiserende vilkår for betingede domme eller tiltalefra-

fald, jf. tidligere. Ungesamrådenes indstillinger indeholder typisk også forslag til vilkår, se tabel 3.

Tabel 3. Ungesamrådenes indstillinger vedrørende vilkår.

Foranstaltninger efter Lov om social service

Tilsyn af kriminalforsorgen

Samfundstjeneste

Ungdomskontrakt

Anger management

Udredning/behandling, misbrug af euforiserende stoffer

Behandling, misbrug af alkohol

Udredning/behandling, psykologisk/psykiatrisk

Uddannelse og arbejde/beskæftigelse

Fritidsanvendelse

Familiebehandling

Kontaktperson

Ophold/ bopæl

482

189

166

282

117

104

De i alt 1575 vilkår, der er omfattet af tabel 3, vedrører 566 af de 875 indstillinger, der er inkluderet

i denne undersøgelse. I mange indstillinger peges der således på mere en ét vilkår. Langt det hyp-

pigst forekomne vilkår angår foranstaltninger efter Lov om social service. I nogle tilfælde formule-

res det bredt, mens det i andre tilfælde uddybes, fx”

Vilkår om hjælpeforanstaltninger i henhold til

serviceloven § 52, stk. 3, herunder vilkår om uddannelse og fritidsanvendelse, tilknytning af kon-

taktperson samt misbrugsbehandling med nødvendige kontrolforanstaltninger.”

Tilsyn af kriminal-

forsorgen indgår også som vilkår i en stor del af indstillingerne og ikke sjældent i kombination med

tilsyn af de sociale myndigheder. Indstillingen kan lyde på dobbelt tilsyn, eller at de sociale myn-

digheder varetager tilsynet frem til det 18. år, hvorefter kriminalforsorgen overtager. Indstillingerne

indeholder ofte også vilkår om uddannelse og arbejde samt fritidsanvendelse, ligesom udredning og

behandling, særligt vedrørende euforiserende stoffer, hyppigt indgår.

Som nævnt består en anden af ungesamrådenes hovedopgaver i at udarbejde indstillinger om det

mest hensigtsmæssige anbringelsessted, hvis den unge idømmes en ubetinget frihedsstraf. I de 25

tilfælde, hvor ungesamrådene indstiller til en ubetinget dom, fremgår det af otte af indstillingerne, at

fuldbyrdelsen bør ske ved alternativ afsoning

–

eller at muligheden herfor vil blive undersøgt

–

jf.

straffuldbyrdelsesloven § 78, stk. 2, mens det i andre fem tilfælde fremgår, at det er samrådets op-

fattelse, at alternativ afsoning ikke vil være formålstjenstlig. I de øvrige 12 indstillinger til en ube-

tinget dom fremgår det ikke, hvorvidt samrådet anser alternativ afsoning for formålstjenstlig eller

ej.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Det er ikke alle 875 sager, der er endt med en fældende strafferetlig afgørelse. I 27 tilfælde er sagen

ikke endelig afgjort på dataindsamlingstidspunktet,

og i ti tilfælde mangler oplysninger vedrørende

den unges sag. Hertil kommer de føromtalte 47 sager, der er blevet behandlet på mere end ét sam-

rådsmøde. Blandt de øvrige 791 sager, hvor der foreligger oplysninger om afgørelsens art, er 61 af

sagerne endt med en ikke fældende afgørelser (frifindelser og påtale undladt). Det følgende angår

de resterende 730 sager, som på nuværende tidspunkt er afgjort med en fældende afgørelse.

Tabel 4. Antal fældende afgørelser fordelt efter kriminalitetens art.

Seksualforbrydelser i alt

I alt

heraf voldtægt

blufærdighedskrænkelse

heraf manddrab

simpel vold

alvorligere vold

særlig alvorlig vold

trusler (§ 266 og § 123)

vold og trusler mod off. myndighed

heraf indbrudstyveri

butikstyveri og andre tyverier

brugstyveri af bil, knallert m.v.

røveri

brandstiftelse

hærværk

hæleri

bedrageri m.v.

heraf narkotikaforbrydelser

heraf Lov om euforiserende stoffer

328

177

352

123

730

45 %

24 %

48 %

12 %

17 %

100 %

Vold og trusler i alt

Ejendomsforbrydelser i alt

Andre straffelovsovertrædelser

Særlove i alt

Som det ses af tabel 4, vedrører en stor andel af sagerne vold eller trusler. Det er særligt simpel vold

(§ 244), alvorligere vold (§ 245) og vold og lignende mod offentlig myndighed (§ 119), som sager-

ne vedrører, henholdsvis 24 pct., 8 pct. og 8 pct. Blandt ejendomsforbrydelser ses mange røverisa-

ger (§ 288), nemlig 17 pct. Herudover udgør indbrudstyveri 12 pct. Hovedparten af sagerne angår

November 2014 havde 25 sager ikke været for retten og to sager var under anke.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

således alvorligere former for kriminalitet, hvilket er i overensstemmelse med samrådenes afgræns-

ning af målgruppe.

En opgørelse over de unges alder på gerningstidspunktet viser, at fordelingen mellem 15-, 16- og

17-årige er nogenlunde jævn (henholdsvis 31 pct., 38 pct. og 30 pct.), dog med en mindre overvægt

af 16-årige. Kun fem personer var 18 år på gerningstidspunktet.

Tabel 5. Antal fældende afgørelser fordelt efter sanktionens art.

Ubetinget dom

Delvis betinget dom

Betinget dom

Foranstaltningsdom

Ungdomssanktion

Forlængelse af ungdomssanktion

Tiltalefrafald

Bøde

Ingen tillægsstraf

I alt

451

730

11 %

62 %

100 %

Som det ses af tabel 5, er 14 af sagerne afgjort med en foranstaltningsdom, hvilket er noget flere

end antallet af indstillinger til denne type sanktion. I otte af disse 14 tilfælde har samrådene udsat

indstillingen med henblik på at få foretaget en mentalundersøgelse og derefter eventuelt videregivet

sagen til Samrådet for udviklingshæmmede. I to sager lyder indstillingen på en foranstaltningsdom,

mens der i de fire resterende tilfælde var indstillet til en ungdomssanktion (to sager) eller til en be-

tinget dom med vilkår (to sager). Det fremgår yderligere, at hovedparten af afgørelserne, knap tre

fjerdedele, består i helt eller delvis betingede domme. Af disse inkluderer 42 vilkår om samfunds-

tjeneste. Af de 26 tiltalefrafald inkluderer 17 vilkår om ungdomskontrakt. Sammenlignet med unge-

samrådets indstillinger, jf. tabel 2, er der flere ubetingede domme blandt afgørelserne, ligesom der

er tilfælde, hvor sagen er afgjort med bøde, hvilket ikke indgår i ungesamrådenes målgruppeaf-

grænsning. Nedenstående tabel 6 viser, hvor stor en andel af ungesamrådenes primære indstillinger

der er fulgt af retten. Beregningen er baseret på de sager, hvor sagen er afgjort i retten på dataind-

samlingstidspunktet, og hvor der foreligger et sanktionsvalg i indstillingen, dvs. sager med

”indstil-

ling udsat” og ”oplysninger mangler” er frasorteret.

Vedrører unge, som allerede er idømt en straf, og som herefter dømmes for forhold, der er begået inden denne dom, og

hvor det eller de nye forhold ikke ville have betydet, at straffen var blevet strengere.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Tabel 6. Ungesamrådenes indstillinger fordelt efter sanktionens art.

Antal

Ubetinget dom

Delvis betinget dom

Helt eller delvis betinget dom

Betinget dom

Foranstaltningsdom

Ungdomssanktion (inkl. fortsættelse/forlængelse)

Tiltalefrafald

I alt

420

665

Overensstemmelse

med afgørelse, andel

70 %

67 %

79 %

87 %

50 %

71 %

52 %

82 pct.

Samlet set er ungesamrådenes primære indstillinger fulgt i 82 pct. af sagerne. Indstillinger vedrø-

rende betingede domme er dem, der oftest er fulgt af dommerne, mens indstillinger vedrørende tilta-

lefrafald og foranstaltningsdomme modsat er fulgt sjældnest. For så vidt angår foranstaltningsdom-

me, er der dog kun tale om fire afgørelser. De to af indstillingerne til en foranstaltningsdom, som

ikke er fulgt af retten, er i stedet afgjort med henholdsvis en ubetinget og en betinget dom.

Inkluderes de sekundære indstillinger, således at overensstemmelse med dom vurderes i forhold til

enten den primære eller den sekundære indstilling, følges ungesamrådenes indstillinger i 85 pct. af

sagerne. Denne andel er nogenlunde ensartet fordelt mellem ungesamrådene. De resterende 15 pct.,

svarende til 100 afgørelser, hvor dommerne ikke følger indstillingen, er afgjort med henholdsvis

ubetingede dom (34), delvis betingede domme (20), bøder (16), betingede domme (14), tiltalefra-

fald (ni), foranstaltningsdomme (fire), ungdomssanktioner (to), og i et tilfælde lyder afgørelsen på

ingen tillægsstraf. Nogle af afgørelserne angår strengere sanktioner end det, ungesamrådene indstil-

lede, mens andre er mildere. Fordelingen af de henholdsvis strengere og mildere afgørelser er meget

ligelig.

I og med at ungesamrådenes indstillinger ofte følges af dommerne, kunne det tænkes, at indførelsen

af ungesamråd har betydet en ændring i sanktionspraksis over for unge lovovertrædere. Som nævnt

indstiller ungesamrådene relativt sjældent til rent ubetingede domme og oftest indstilles til en (del-

vis) betinget dom, da der kan knyttes foranstaltninger og vilkår hertil. Udviklingen i andelen af

henholdsvis betingede domme, delvis betingede domme og ubetingede domme er derfor undersøgt i

perioden 2007-2013 med henblik på at se, om der er sket en ændring i disse andele efter ungesam-

rådets opstart. Ved vurderingen heraf skal omfanget af målgruppen og af de behandlede sager også

tages med i betragtning. I de samråd, hvor målgruppen er meget snæver, og hvor ganske få sager

behandles, er en tydelig ændring i fordelingen af sanktionstyper ikke forventelig.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Tabel 7-9, som viser udviklingen i andelen af henholdsvis ubetingede domme, delvis betingede

domme og betingede domme, tyder umiddelbart ikke på, at indførelsen af ungesamråd har medført

en ændring i sanktionspraksis.

Perioden efter ungesamrådenes oprettelse er markeret med blåt.

Tabel 7. Andel betingede domme til 15-18årige fordelt efter politikreds, 2007-2013.

Københavns Politi

Københavns Vestegn Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi

Fyns Politi

Sydøstjyllands Politi

Billund

Fredericia

Hedensted

Kolding

Horsens

Vejle

Skanderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi

Esbjerg

Fanø

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Aabenraa

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Nordjyllands Politi

2007

59 %

52 %

63 %

64 %

70 %

73 %

66 %

50 %

53 %

77 %

81 %

50 %

100 %

76 %

78 %

100 %

59 %

52 %

63 %

64 %

70 %

73 %

66 %

50 %

2008

52 %

61 %

59 %

72 %

62 %

65 %

69 %

60 %

73 %

74 %

50 %

64 %

88 %

69 %

70 %

71 %

100 %

52 %

61 %

59 %

72 %

62 %

65 %

69 %

60 %

73 %

2009

54 %

62 %

69 %

65 %

64 %

62 %

67 %

88 %

68 %

50 %

62 %

75 %

61 %

75 %

80 %

66 %

100 %

54 %

62 %

69 %

65 %

64 %

62 %

67 %

88 %

68 %

2010

63 %

64 %

62 %

69 %

72 %

77 %

91 %

87 %

50 %

69 %

85 %

63 %

100 %

81 %

78 %

100 %

63 %

64 %

62 %

69 %

72 %

77 %

91 %

87 %

2011

55 %

68 %

65 %

70 %

69 %

68 %

74 %

40 %

61 %

77 %

76 %

85 %

83 %

67 %

72 %

57 %

100 %

55 %

68 %

65 %

70 %

69 %

68 %

74 %

40 %

61 %

2012

57 %

64 %

60 %

58 %

59 %

61 %

67 %

100 %

55 %

67 %

61 %

89 %

50 %

82 %

71 %

66 %

100 %

57 %

64 %

60 %

58 %

59 %

61 %

67 %

100 %

55 %

2013

50 %

63 %

61 %

64 %

59 %

73 %

77 %

100 %

83 %

78 %

81 %

83 %

60 %

73 %

68 %

63 %

50 %

63 %

61 %

64 %

59 %

73 %

77 %

100 %

83 %

Andelen er i alle tilfælde beregnet ud fra det samlede antal ubetingede og betingede frihedsstraffe, ungdomssanktio-

ner, foranstaltningsdomme og tiltalefrafald.

De to nuancer af blå, der er anvendt ved nogle af ungesamrådene, skal vise, at samrådet har været oprettet, men funge-

ret på forskellig vis i de to perioder.

Tidspunktet for ungesamrådets oprettelse kendes ikke for Vejen kommune.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Tabel 8. Andel delvis betingede domme til 15-18-årige fordelt efter politikreds, 2007-2013.

Københavns Politi

Københavns Vestegn Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi

Fyns Politi

Sydøstjyllands Politi

Billund

Fredericia

Hedensted

Kolding

Horsens

Vejle

Skanderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi

Esbjerg

Fanø

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Aabenraa

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Nordjyllands Politi

2007

12 %

10 %

17 %

10 %

2008

18 %

13 %

11 %

13 %

16 %

2009

18 %

10 %

2010

16 %

13 %

11 %

33 %

10 %

2011

17 %

14 %

20 %

13 %

11 %

14 %

12 %

16 %

2012

13 %

11 %

10 %

2013

28 %

10 %

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Tabel 9. Andel ubetingede domme til 15-18-årige fordelt efter politikreds, 2007-2013.

Københavns Politi

Københavns Vestegn Politi

Nordsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi

Fyns Politi

Sydøstjyllands Politi

Billund

Fredericia

Hedensted

Kolding

Horsens

Vejle

Skanderborg

Syd- og Sønderjyllands Politi

Esbjerg

Fanø

Haderslev

Sønderborg

Tønder

Varde

Vejen

Aabenraa

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Nordjyllands Politi

2007

10 %

13 %

10 %

2008

11 %

12 %

11 %

2009

10 %

13 %

14 %

10 %

2010

10 %

20 %

2011

10 %

2012

10 %

2013

12 %

13 %

Indførelsen af ungesamråd kunne også meget vel tænkes at have medført, at en større del af de be-

tingede domme indeholder mere specifikke vilkår end tidligere. Desværre fremgår disse oplysninger

ikke af de dataudtræk fra Danmarks Statistik og fra Kriminalregisteret, som denne undersøgelse er

baseret på, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at undersøge denne udvikling.

Ungesamrådene behandler typisk sager, hvor den unges handlekommune er inden for de geografi-

ske grænser, som rådet dækker. Den begåede kriminalitet følger ikke nødvendigvis samme grænser.

Med henblik på at belyse, om tilfælde, hvor den unge har begået kriminalitet i en anden politikreds,

sjældnere end andre indbringes for ungesamråd, er det undersøgt, hvor stor en andel af de sager,

som er behandlet i ungesamråd, der omhandler kriminalitet, som ikke er begået i samme politikreds,

som den unge har bopæl i.

En beregning baseret på sigtelser mod alle 15-17-årige i 2013 viser, at

Oplysning om den unges bopælskommune er anvendt, da oplysninger om handlekommune ikke indgår i datamateria-

let. Er den unge anbragt i en anden kommune, eller er den unge flyttet efter tidspunktet for behandlingen af sagen i

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

det generelt er knap hver femte tilfælde af de unges kriminalitet, der begås uden for den politikreds,

de bor i. For de sager, som behandles i ungesamråd, og som afgøres med en fældende afgørelse,

angår mindre end hver tiende tilfælde, hvor den unge har begået kriminaliteten i en anden politi-

kreds. Disse sager er nogenlunde jævnt fordelt ungesamrådene imellem.

Det kan tyde på, at unge-

samrådene ikke bliver gjort opmærksomme på sager fra andre politikredse i samme grad, som de

bliver det, når kriminaliteten er begået inden for egen politikreds.

ungesamråd og inden modtagelse af dataoplysningerne, vil bopælskommunen, som fremgår af datamaterialet, ikke

svare til handlekommunen på sagsbehandlingstidspunktet.

Denne oplysning har Justitsministeriets Forskningskontor alene for 620 af de 730 sager. I denne udregning er det i

lighed med tidligere oplysninger om den unges bopælskommune, der er anvendt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

ERFARINGER MED OG VURDERINGER AF UNGESAMRÅD

Det følgende er baseret på interview med personer, der deltager i ungesamrådene, og angår deres

erfaringer med dette arbejde og de vurderinger, de har heraf. Da samrådene er organiseret på for-

skellig vis og oprettet på forskellige tidspunkter, adskiller erfaringsgrundlaget sig, men der fore-

kommer alligevel en del områder, hvor erfaringerne er ret ensartede.

Helt overordnet gives der udtryk for, at ungesamrådsarbejdet er værdifuldt. Som én siger:

Ingen anser det for at være tidsspilde (…). Der var lidt modstand

fra start; folk sad med

korslagte arme og deltog, fordi de skulle, men det viste sig at være et godt forum. Et fo-

rum, der giver mening. Folk er der stadig, og det ville de ikke være, hvis de ikke så en

mening med det.

Denne holdning er meget udbredt blandt de interviewede, bortset fra en enkelt person, som ikke

oplever ungesamrådsarbejdet som fordelagtigt.

Tidlig forberedelse

Som nævnt indledningsvis, anså Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet flere fordele ved

ungesamrådene. En af dem er, at

”alle

involverede myndigheder tidligt informeres om sagen og

derved har mulighed for tidligt at forberede sagen med udgangspunkt i deres respektive ansvarsom-

råde.”

(Betænkning nr. 1508, s. 138).

Det er en meget udbredt opfattelse blandt de interviewede, at organiseringen med ungesamråd har

betydet, at de involverede myndigheder informeres tidligt

–

og tidligere end før

–

om sagerne, og at

det netop har medført, at de har bedre mulighed for at tilrettelægge sagen. Det fortælles eksempel-

vis, at når kriminalforsorgen har været med til at diskutere en sag på et samrådsmøde og eventuelt

også udarbejdet en personundersøgelse, er de bedre forberedte til at modtage den unge i tilsyn. Til-

svarende fortælles angående modtagelse af en ung, som skal afsones i en af kriminalforsorgens in-

stitutioner. Overgangen fra tilsyn ført af de sociale myndigheder til tilsyn af kriminalforsorgen kan

ligeledes drøftes og aftales på forhånd. Også blandt de kommunale myndigheder er der en oplevelse

af, at sparringen i ungesamrådsarbejdet betyder, at sagsbehandlerne er bedre rustede til arbejdet

med sagen, og at det skaber en forbedring af det opfølgende arbejde. Som et par af de interviewede

formulerer det:

”Der er mere hånd i hanke med sagerne”

”tingene bliver fulgt til dørs”.

Mere uformel kontakt og koordinering

En anden fordel ved ungesamrådsarbejdet er ifølge Kommissionen vedrørende ungdomskriminali-

tet,

at ”der

skabes en mere uformel kontakt og koordinering mellem de involverede myndigheder om

sagen.”

(Betænkning nr. 1508, s. 138).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Dette bekræftes i interviewene, idet mange fortæller, at ungesamrådene har bevirket, at medlemmer

fra forskellige institutioner og myndigheder har fået et større kendskab til hinanden og hinandens

arbejde. Dette opleves at være frugtbart i flere henseender, herunder som viden om, hvem der i

konkrete situationer skal kontaktes, hvad vedkommendes arbejde består i, hvilke ydelser og mulig-

heder de forskellige myndigheder har, og hvordan dette bedst koordineres:

Det har meget stor indvirkning på samarbejdet, fx med anklagemyndigheden og krimi-

nalforsorgen. Det gælder både indgange og viden om hinandens institutioner, og hvad

de kan. Kendskabet til hinandens institutioner og forståelse for hinandens virkelighed;

hvordan man arbejder, og hvad der skal tænkes med ind, så man ikke kommer til at

modarbejde hinanden. At de forskellige systemer ikke modarbejder hinanden, men sam-

arbejder, det er en fordel. For i sidste ende har vi jo det samme mål, som er at forebyg-

ge kriminalitet. Der er selvfølgelig nogle interesser, der støder mod hinanden, og nogle

paradigmer om, hvad, man mener, er bedst, men mange af de ting bliver bare udfoldet

meget mere, når man sidder med en sag. Det bliver meget mere konkret. Man går ikke

så let forbi hinanden, og det kører mere effektivt.

Det er særligt i de ungesamråd, der dækker en politikreds, at ungesamrådsarbejdet synes at bidrage

til denne kontakt, mens der i de mindre samråd ofte i forvejen er et godt kendskab til hinanden og et

tæt samarbejde mellem flere af parterne. I de kommunale samråd fortælles dog, at ungesamrådsar-

bejdet har øget kendskabet til nogle af de andre aktører, eksempelvis kriminalforsorgen.

Bedre belysning af sagen, bedre grundlag for helhedsorienteret indsats

Yderligere fremhæves det af Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet, at

”det må have for-

modningen for sig, at flere myndigheder sammen bedre kan belyse sagen fra alle relevante syns-

vinkler og dermed være med til at skabe grundlag for en helhedsorienteret indsats i forhold til den

unge sigtede.”

(Betænkning nr. 1508, s. 138).

Der er blandt de interviewede en klar opfattelse af, at drøftelserne i ungesamrådsarbejdet bidrager

til, at sagerne nu bliver bedre belyst end tidligere. Det fortælles:

Det er et forum med professionelle mennesker og flere faggrupper, hvilket kvalificerer

indstillingerne. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der foregår rigtig velovervejede drøftel-

ser, og sagerne er velbelyste. Der er også megen specialviden. Sagsbehandlerne sidder

jo med mange andre typer af sager og kender ikke nødvendigvis den forventede straf, al

juraen, og hvad der så relevant at indstille til. Det sikres via ungesamråd.

Når personer med hver deres perspektiv sidder rundt om et bord, så kommer der ting

frem, der ikke kommer frem på baggrund af et stykke papir.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Vi sidder sammen omkring bordet, vi har den samlede videnspakke, og man kan ikke

gemme sig, hverken i forhold til budgetter eller tid. Vi skal træffe den rigtige beslutning,

og vi har det rigtige grundlag.

Der bliver en anderledes og bedre fælleshed i forslaget. Sagen bliver bedre belyst, og så

sidder man heller ikke i hver sin kontekst og foreslår i øst og vest.

De faglige drøftelser nævnes at være en særlig fordel for de mindre kommuner, som ikke så ofte har

sager vedrørende unge lovovertrædere og derfor har mindre erfaring på området.

Igen er der en enkelt af de interviewede, som ikke har samme oplevelse af, at ungesamrådene bidra-

ger til, at sagerne belyses bedre, men mener, at samme perspektiver vil komme frem under alle om-

stændigheder via den sædvanlige procedure med dommer, sagsbehandler og forsvarer.

For så vidt angår produktet af drøftelserne, er der udbredt enighed om, at kvaliteten af ungesamrå-

dets indstillinger er rigtig god og bedre end de udtalelser, der kom fra sagsbehandlernes side inden

samrådenes oprettelse. Den interviewede, som i øvrigt ikke oplever, at ungesamrådsarbejdet bidra-

ger med fordele, er enig i, at indstillingernes kvalitet er løftet via ungesamrådsarbejdet, men stiller

sig på samme tid tvivlende over for, om ungesamråd er den rette konstellation, hvis dette er den

eneste fordel.

Det fortælles, at det gennem tiden er det blevet mere tydeligt for medlemmerne i ungesamrådet,

hvad der er brugbart

–

og også hvad der ikke er det

–

for anklagemyndigheden og for dommerne.

Som en siger:

Det handler om at lære at kommunikere ind i et andet system, så man giver systemet

det, som det har brug for.

Som nævnt har formen af samrådets indstillinger flere steder ændret sig over tid, og de fleste gør nu

brug af standardformuleringer.

De fleste af de interviewede har en opfattelse af, at samrådets indstillinger er brugbare for dommer-

ne, hvilket graden af overensstemmelse mellem indstilling og dom, jf. det tidligere, også vidner om.

Det opleves, at dommerne efterspørger rådenes indstillinger, og der fortælles også om tilfælde, hvor

dommeren har udsat sagen med henblik på at få indhentet en indstilling fra ungesamrådet. Nogle af

de interviewede personer fra anklagemyndigheden giver udtryk for, at indstillingerne har en højere

kvalitet end tidligere. Flere steder har ungesamrådet også forhørt sig hos dommerne og anklage-

myndigheden om deres vurdering af samrådets indstillinger og har fået positive tilbagemeldinger.

Andre ungesamråd ytrer ønske om et møde, hvor dommernes forventninger til samrådets indstillin-

ger kan drøftes.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Minsket

risiko for at sagen ”tabes” mellem myndigheder

Endnu en fordel ved ungesamrådsarbejdet, der påpeges af Kommissionen vedrørende ungdomskri-

minalitet, er, ”at

risikoen for, at sagen ”tabes” mellem to myndigheder, minimeres.”

(Betænkning

nr. 1508, s. 138).

Flere af de interviewede er enige i, at denne risiko er mindsket. Der peges på flere grunde hertil,

herunder at rådets medlemmer føler sig mere forpligtede i forhold til sagerne, at der opnås et øget

kendskab til kontaktpersoner inden for de forskellige institutioner, og at samrådet forholder sig til

overgange, fra fx børne- til voksensystemet, som ifølge de interviewede tidligere har været med til

at bryde igangsatte tiltag. Der peges i denne sammenhæng på, at ungesamrådene ikke alene kan

tilskrives æren for dette, men at også andre samarbejdsfora, fx SSP-møder, har haft betydning her-

for.

Sagsbehandlingstid

Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet peger videre på, at de ovenfor nævnte fordele ved

ungesamrådene kan medvirke til en hurtigere sagsbehandling. Et par af de interviewede synes enige

i dette. Som en siger: ”Det

går hurtigere, man får afklaret tingene og får lavet aftaler”.

Denne op-

fattelse af, at ungesamrådene har medført en hurtigere sagsbehandlingstid, deles dog langt fra af alle

de interviewede. De fleste henviser til de eksisterende frister for sagsbehandlingstiden i sager vedrø-

rende unge, jf. Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007. Nogle påpeger dog, at i de tilfælde, hvor der ind-

stilles til en psykologisk screening eller undersøgelse, sker dette langt hurtigere end tidligere, hvil-

ket tilskrives samarbejdet mellem samrådets deltagere, særligt psykologer eller medarbejdere fra

sikrede institutioner.

Mere kvalificeret indsats og ensartet sagsbehandling

Ifølge Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet kan de ovenfor nævnte fordele også være

med til at sikre en mere kvalificeret indsats i forhold til den unge. Hovedparten af de interviewede

giver udtryk for en oplevelse af, at både den tidlige forberedelse, den øgede koordinering og den

tværfaglige drøftelse af sagen er med til at skabe mere kvalitet i indsatsen. Som et par af de inter-

viewede personer siger:

Jeg er overbevist om, at løsningerne bliver bedre.

Produktet til målgruppen er blevet mere kvalificeret.

Ved at få informationer fra forskellige parter kan man finde frem til en sanktion, der til-

godeser udviklingen af individet. Et 360 graders view og ikke kun ifølge straffeloven.

Den øgede kvalitet nævnes både i forhold til de valg af sanktioner og vilkår, der indgår i indstillin-

gerne, samt det opfølgende arbejde.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Flere af de interviewede nævner, at der også er en retssikkerhedsmæssig gevinst ved ungesamråds-

arbejdet, da sagerne inden for målgruppen behandles ensartet.

”Det giver en større lighed for lo-

ven”,

som en siger. Dette angår navnlig de mindre kommuner, som ikke så ofte behandler sager

vedrørende unge lovovertrædere.

Materiale til brug for mødet

En del af de interviewede peger på, at det materiale, der sendes til ungesamrådets deltagere inden

mødet, er af varierende karakter. Nogle beretter, at materialet ikke er grundigt nok, at kvaliteten kan

være meget forskelligartet alt efter, hvem der indsender, og at materialet kan være uoverskueligt og

med gentagelser. På denne baggrund efterlyser nogle en større grad af systematisering af materialet,

og flere af ungesamrådene enten har eller er i gang med at drøfte ændringsmuligheder, herunder

udarbejdelse af en vejledning om, hvad der er relevant for sager, der behandles på et ungesamråds-

møde.

Eksempelvis har ungesamrådet i Midt- og Vestjyllands Politi udarbejdet en vejledning til kommu-

nerne, hvoraf det fremgår, at det relevante materiale angår:



Psykologiske og/eller psykiatriske udredninger

Den nyeste § 50 undersøgelse

Den nyeste handleplan

Kort udtalelse fra familieafdelingen, hvoraf det fremgår, hvilke støtteforanstaltninger

familieafdelingen peger på med henblik på at undgå ny kriminalitet. Desuden oplysnin-

ger om, hvorvidt kommunen oplever, at den unge og den unges familie er positiv over

for at samarbejde omkring en løsning. Kopi af alle journalnotater frabedes derimod.

I andre ungesamråd er der lavet et skema til formålet, som indeholder faste kategorier, der opsum-

merer sagen, inklusive et sagsresumé fra sagsbehandlerne (beskrivelse af den unges liv, venner,

familie, fritidsliv m.v.).

Nogle steder fortælles det desuden, at sagsgangen i forhold til at modtage materiale ikke i alle til-

fælde kører lige gnidningsfrit. Nogle oplever, at det er store systemer, der skal kommunikere sam-

men, og at der i nogle tilfælde skal rykkes flere gange for at modtage materiale, eller at dette ind-

sendes i sidste øjeblik. Der efterlyses derfor procedurer, der sikrer, at denne del foregår mere strøm-

linet.

Anklagemyndighedens deltagelse i møderne

Som nævnt deltager anklagemyndigheden ikke i møderne i de ungesamråd, der er oprettet under en

kommune. Det fortælles, at anklagemyndigheden deltog i starten, og at dens beslutning om at træk-

ke sig skyldes ressourcehensyn i sammenhæng med anklagemyndighedens begrænsede rolle på

mødet. I stedet er det politiet, som indleder mødet med at omtale den begåede kriminalitet, eventuel

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

tidligere kriminalitet og den forventede straf. I nogle samråd henvender politiet sig i alle tilfælde

inden mødet til anklagemyndigheden og i andre alene i tvivlstilfælde.

Der er blandt de interviewede personer forskellig opfattelse af, i hvilken grad dette fungerer til-

fredsstillende. Nogle giver udtryk for, at det er uproblematisk, at politiet oplyser om den forventede

straf, mens andre synes, at muligheden for at kunne spørge videre ind til de juridiske perspektiver

ved sagen savnes.

I de ungesamråd, hvor anklagemyndigheden deltager, er der tilfredshed med dette:

”Vi er glade for,

at anklagemyndigheden sidder med. Der er mange juridiske spidsfindigheder, som vi ikke

forstår.”

Kriminalitet begået i anden politikreds

Flere nævner, at de tilfælde, hvor unge begår kriminalitet i en anden politikreds, er vanskelige at

håndtere for ungesamrådene.

”Det

er noget bøvl for at sige det, som det er. Der bruges så meget tid

på det. Man drømmer ikke om det.”

Der fortælles om flere årsager til dette.

Nogle interviewede nævner, at der kan være usikkerhed omkring, hvilket samråd en sådan sag hører

til. Der nævnes eksempler på unge, som er anbragt i én kommune, hvis forældre er skilt og bosat i

hver sin kommune, og kriminaliteten er begået et helt fjerde sted. Den generelle opfattelse blandt

interviewpersonerne er, at sagen bør høre til ungesamrådet i den kommune, der er handlekommune,

da det er denne, der skal betale og føre tilsyn med den unge m.v.

I forbindelse med visiteringen af en sag til et ungesamråd i en anden kommune/politikreds nævnes

flere problematikker. Det ene har at gøre med den forskellige afgrænsning af målgruppen samråde-

ne imellem. En sag, der ikke vil blive visiteret til ungesamrådet i den ene politikreds eller kommu-

ne, kan blive det i en anden. Af denne årsag bliver det vanskeligt at vide, om det er relevant at ori-

entere det pågældende ungesamråd om sagen. Hertil kommer, at det er forskelligt, hvilken myndig-

hed eller institution der visiterer sagerne. Dette betyder, at det er uklart, hvem der skal tages kontakt

til i hjemkommunen, og ikke mindst, at det kan være meget tidskrævende at finde frem til den rette

person. Modsat kan det for ungesamrådet i den unges handlekommune kræve skærpet opmærksom-

hed, at orienteringen ikke i alle tilfælde sker til en person, som sædvanligvis indgår i visitationspro-

ceduren, og vedkommende er derfor muligvis ikke er opmærksom på, at sagen skal behandles på

ungesamråd.

Flere efterlyser på denne baggrund oplysninger om procedurer og kontaktpersoner i de enkelte un-

gesamråd i landet.

Det er dog ikke alle steder, at disse sager opleves lige problematiske, men som det er fremgået tidli-

gere, ser det ud til, at andelen af sager, hvor gerningssted og bopælskommune ikke er inden for

samme politikreds, er relativ lille for de sager, der behandles i ungesamråd, hvilket kan indikere, at

disse sager i nogle tilfælde tabes i processen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Medlemskontinuitet

De fleste synes at være enige om, at det er af stor betydning for samrådets arbejde, at der ikke er for

stor udskiftning i den personkreds, der deltager som faste medlemmer i ungesamrådet. Det begrun-

des både med, at det er krævende at sætte en ny person ind i, hvordan samarbejdet fungerer, og

hvad samrådets opgave er. Desuden påpeges, at flere af fordelene ved ungesamrådsarbejdet ikke

opnås i samme grad, hvis der er stor udskiftning og dermed mindre godt kendskab til de øvrige

medlemmer:

Samarbejdet fremmes af, at man kender hinanden. Det er noget, der skal oparbejdes.

Ellers skal man starte lidt forfra hver gang; hvad er ungesamrådet, hvad kan vi bidrage

med, hvordan foregår diskussionerne osv. Kontinuitet er vigtigt for, at vi kan udvikle en

fælles faglighed.

Det er dog meget varierende, i hvilket omfang udskiftning af medlemmer udgør et problem. De

fleste ungesamråd har oplevet udskiftninger på grund af jobskifte, reformer eller større omorganise-

ringer kommunalt eller i politiet, men ikke alle steder er det sket så hyppigt, at det har forstyrret

arbejdet i ungesamrådet.

En af de interviewede peger på, at et

for

indgående kendskab medlemmerne imellem modsat også

kan have sine ulemper, idet drøftelserne kan have brug for et nyt pust; brug for at argumenterne

bliver udfordret, så diskussionerne løftes. Temadage eller særlige diskussionsmøder nævnes som

løsningsmuligheder her.

Ressourcer

Ifølge Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet lægger ungesamrådsarbejdet kun beslag på

meget begrænsede ressourcer hos de involverede myndigheder, og efter kommissionens vurdering

vil tilsvarende ressourcer ofte kunne spares senere i sagsforløbet.

Som nævnt afspejler samrådenes forskellige målgruppeafgrænsninger blandt andet det, som ved

samrådenes oprettelse blev betragtet som overkommeligt. Synet på, om samrådsarbejdet er ressour-

cetungt eller ej, veksler. I størsteparten af ungesamrådene er rådets sekretærstilling helt eller delvis

finansieret af kommunerne, nogle steder via DUT-midler, men ifølge flere af de interviewede er der

andre ressourcer, som skal medtænkes.

Det påpeges i et af samrådene, at samrådsarbejdet er ressourcetungt, idet der indgår mange med-

lemmer, heraf en del på lederniveau, og der anvendes forholdsvis meget tid til forberedelse og til

selve møderne. Både tidsforbruget og medlemmer på lederniveau/erfarne medlemmer betragtes som

en vigtig forudsætning for at have kvalificerede drøftelser i et kompetent samråd, men det indebæ-

rer, at samrådsarbejdet anses for at være dyrt i drift. Andre samråd anser derimod ikke arbejdet for

at være ressourcetungt og begrunder det med, at arbejdet skulle gøres alligevel, at

”det er sjældent,

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

den unge er et ubeskrevet blad”,

og at kommunens (sagsbehandlerens) arbejde faktisk lettes, idet

andre bidrager med at samle oplysninger ind. Desuden giver flere udtryk for, at pengene er godt

givet ud, hvilket beror på en forventning om, at arbejdet virker kriminalpræventivt, og der derved

spares ressourcer på længere sigt.

Ved ressourcebetragtninger er den geografiske afgrænsning også af betydning. I de ungesamråd,

som har organiseret sig på kommunalt niveau, har anklagemyndigheden som nævnt valgt at træde

ud på baggrund af en afvejning af ressourcer, idet politikredsene i disse tilfælde dækker henholdsvis

syv og otte ungesamråd. I de ungesamråd, som vedrører hele politikredsen, er der til gengæld ud-

fordringer med transporttiden, som kan være ganske store for nogle af de geografisk omfattende

kredse. Dette gør sig ikke mindst gældende for sagsbehandlere, som

–

eventuelt sammen med en

leder

–

alene skal deltage i mødet i forbindelse med en enkelt sag. Det samme kan naturligvis gælde

for de faste medlemmer, særligt i tilfælde hvor kun en enkelt eller to sager er på dagsordenen. I un-

gesamrådet i Midt- og Vestjyllands Politikreds, som dækker over store geografiske afstande, løses

dette ved, at møder til tider afholdes som videokonferencer.

Psykisk syge og mentalt retarderede unge

Unge med psykisk sygdom eller mentalt handicap fremstår også som sager, der kan være vanskelige

at behandle i ungesamråd. For så vidt angår unge med mentalt handicap, er der en oplevelse af, at

der er en vækst i antallet af sager, hvilket forklares ved en øget opmærksomhed. For disse unge her-

sker der tvivl om, hvem der skal behandle sagerne (ungesamrådene eller Samråd for udviklings-

hæmmede lovovertrædere), hvor de unge kan placeres i en varetægtsperiode, og hvilke muligheder

der eksisterer for denne gruppe af unge i forhold til sanktionsvalg, vilkår og anbringelsessteder.

Flere af interviewpersonerne efterlyser, at procedurer og tilbud på området bliver tydeliggjort, så

det undgås, at disse sager

”falder mellem to stole”.

For så vidt angår unge med psykisk sygdom,

nævnes ligeledes en stigende tendens. Det varierer, hvorvidt disse sager opleves som vanskelige at

behandle. Nogle giver udtryk for, at der i de relevante sager ofte indgår screeninger, og at hvis der

opstår tvivl, så indstilles der til en egentlig psykiatrisk udredning, såfremt der ikke allerede forelig-

ger en sådan. Andre oplever, at flere af sagerne er i en gråzone, hvor de er vanskelige at vurdere.

Det skyldes, at der er tale om unge, ikke færdigudviklede mennesker, eller at den unge er stofmis-

bruger, hvilket vanskeliggør vurderingen af eventuelle psykiske vanskeligheder. Nogle peger på, at

det er en fordel, at der blandt de faste medlemmer i ungesamrådet indgår en psykolog, som kan væ-

re med til at vurdere disse sager, mens andre giver udtryk for, at det fungerer fint uden.

Kommunens mandat

I flere af samrådene fortælles det, at særligt kommunerne var skeptiske, da ungesamrådene skulle

oprettes. Denne skepsis angik, at man fra kommunens side var bekymret for at blive bondefanget

ved, at ungesamrådsarbejdet ville anbefale omkostnings- og på anden måde ressourcekrævende

sanktioner, som handlekommunen ikke nødvendigvis ville anse for at være den rigtige løsning, men

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

som kommunen via dommen ville blive pålagt at betale for og føre ud i livet. Ifølge de interviewede

er denne skepsis ikke længere tilstede på grund af erfaringerne med samrådsarbejdet.

Det fortælles, at det er væsentligt, at den unges sagsbehandler ud over at have et godt kendskab til

sagen også har et mandat med til mødet, så det er muligt at nå frem til en fælles indstilling, som

også sagsbehandleren kan skrive under på. Som nævnt sker det også i flere af samrådene, at den

unges sagsbehandler møder op til ungesamrådsmødet sammen med sin leder.

Desuden er det som nævnt i nogle ungesamråd praksis, at den unges sagsbehandler skriver under på

den fælles indstilling fra ungesamrådet, mens ungesamrådets indstilling i andre samråd gives til den

unges hjemkommune, som derefter udarbejder egen udtalelse til retten. I disse tilfælde kan samrå-

dets indstilling indgå i kommunens udtalelse eller vedlægges som et separat dokument.

Risikoen for at sager ikke opfanges af ungesamrådet

Det er forskelligt, hvem der indbringer sager for ungesamråd, jf. det tidligere. Især de steder, hvor

visitationen ikke foregår centralt, men via de enkelte sagsbehandlere, fortælles det, at der er risiko

for, at sagen ikke visiteres til samrådet. De årsager, der nævnes i denne sammenhæng, er dels man-

gel på kendskab til ungesamrådsarbejdet og dels tidsmæssige. Flere af ungesamrådene har af samme

årsag lavet og sendt foldere eller lignende materiale vedrørende deres arbejde til kommunerne for

på denne måde at udbrede kendskabet til ungesamrådene. Det nævnes, at der fortsat er kommuner,

som har mindre øje for samrådet end andre, og at det ville give mere ensartethed sagsbehandling og

dermed også større retssikkerhed, hvis visitationen af sager skete mere centralt. På samme tid er der

dog ikke interesse for at ændre proceduren, da det pointeres, at det hører under kommunernes arbej-

de og ansvar.

Som det er fremgået af det tidligere, er der en del variation i forholdet mellem antallet af sager, der

er behandlet på ungesamråd og det potentielle antal sager, hvilket blandt andet kan skyldes, at sam-

rådet ikke har fået sagen forelagt. At dette kan tænkes at være tilfældet underbygges af, at ikke alle

kommuner inden for de ungesamråd, som dækker en politikreds, har haft sager behandlet i unge-

samråd i 2012 og 2013, jf. det tidligere.

Ungesamråd på politikreds- eller kommunalt niveau

Som det er fremgået, dækker ungesamrådene i ti tilfælde hele politikredsen, mens de øvrige to poli-

tikredse har et ungesamråd per kommune. Alle samråd synes at være tilfredse med den model, de

har.

I de ungesamråd, der alene dækker en kommune, fremhæves det, at den lokale model giver mulig-

hed for en sagsbehandling, hvor der et godt kendskab til den unges historik og omgivelser, og hvor

det lokale politi har ’hands on’ i forhold til de konkrete sager. Nærhed og kendskab pointeres

her

som væsentlige elementer i det kriminalpræventive arbejde. Det nævnes også, at disse råd er mindre

og blandt andet derfor mere fleksible, og at det giver mulighed for en bredere sagsafgrænsning, så at

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

alle unge lovovertrædere, der har begået kriminalitet af en vis grovhed, får en ensartet behandling. I

disse samråd er man ikke interesseret i en mere snæver målgruppeafgrænsning, da det betragtes som

vigtigt, at der tages fat i de unge på et tidligt tidspunkt. Alt i alt fortælles det fra de lokale råds side,

at de er

”store tilhængere af denne model.”

Tilsvarende ytrer de ungesamråd, der dækker en politikreds, heller ikke ønske om, at det skulle væ-

re anderledes. Som nævnt er målgruppeafgrænsningen justeret i visse samråd, men der er ikke inte-

resse for, at den skal være ligeså bred, som i de lokale ungesamråd. Der refereres her til, at den

valgte afgrænsning af målgruppen relaterer sig til eksistensen af øvrige eksisterende fora på det

kriminalpræventive område, og at ungesamrådsarbejdet er værdifuldt i forhold til sager med alvor-

ligere kriminalitet, men unødvendigt i tilfælde med mindre alvorlig kriminalitet.

Der er således ikke et ønske om ensretning af ungesamrådenes organisering, men forskelligheden

betyder, at der er et behov for information om de øvrige samråd, herunder deres organisering, erfa-

ringer, kontaktpersoner m.v.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

BILAG 1

Dette bilag, som omfatter beskrivelser af de 25 ungesamråd, er udarbejdet med hjælp med de enkel-

te samråd. Bilaget er således i høj grad baseret på ungesamrådenes tilbagemeldinger.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Københavns Politi

Københavns Politi omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør. Ungesam-

rådet i Københavns Politikreds omfatter alle fire kommuner.

1. Oprettelse

Juni 2012 for Københavns Kommune og februar 2013 for de øvrige kommuner (Frederiksberg,

Tårnby og Dragør).

2. Organisation

De fire kommuner i Københavns politikreds har hver især udpeget en formand og en til to faste re-

præsentanter. De kommunale repræsentanter deltager udelukkende i behandlingen af kommunens

egne sager på ungesamrådet. Sekretariatsfunktionen er placeret i Københavns Kommune, hvor der

er ansat en ungesamrådskoordinator. Denne person deltager som sekretær i alle sager på tværs af

kommunegrænser.

I hver kommunal konstellation består ungesamrådet af fem til seks medlemmer:



Formand (afhænger af hjemkommunen)

Repræsentant(er) for den unges hjemkommune (afhænger af hjemkommunen)

Repræsentant for KiF (fast repræsentant på tværs af kommuner)

Psykolog (afhænger af hjemkommunen, og deltager ikke ved sager for Frederiksberg Kom-

mune)

3. Målgruppe

Ungesamrådets målgruppe er alle unge under 18 år, som har dansk cpr-nummer og bopæl i en af

politikredsens fire kommuner, og som fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægts-

fængsling.

Denne målgruppe skal tilbydes at få deres sag behandlet i ungesamrådet forud for domsafsigelse.

Sagen behandles i ungesamrådet i Københavns politikreds uanset hvor i landet, kriminaliteten er

begået. Politikredsens fire kommuner kan desuden indstille sager til ungesamrådet, hvor unge uden

et dansk cpr-nummer har fast bopæl i kommunen og dermed har mulighed for at få bevilliget foran-

staltninger efter serviceloven § 52.

Sager, der er inden for målgruppen, men som ikke indbringes for samrådet, er blandt andet tilfælde,

hvor den unge og dennes forældre ikke giver samtykke til, at sagen kan behandles i ungesamråd,

eller tilfælde, hvor den unge for nyligt har haft en sag, der er blevet drøftet på et ungesamrådsmøde.

Desuden er der sager, som ikke når at komme på ungesamrådsmøde, typisk pga. hurtigt berammede

retsmøder.

4. Materiale

Følgende materiale sendes til samrådets medlemmer før et møde og udgør grundlaget for drøftelsen

af den unges sag:



Anklageskrift

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Den unges straffeattest

Personundersøgelse (retsplejeloven § 808)

Udtalelse om den unges personlige og sociale forhold fra den pågældende familieafde-

ling/børnefamilieenhed.

Evt. medsendes foreløbig eller endelig handleplan (serviceloven § 140/§ 57c) og/eller den

børnefaglige undersøgelse (serviceloven § 50).

5. Sagens behandling i ungesamrådet

5.1.

Mødefrekvens

Ungesamrådet mødes den 1. og 3. torsdag i måneden kl. 8.30-12.00.

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

Det er handlekommunens ansvar at indbringe alle relevante sager for Ungesamrådet.

Da Ungesamrådet er organisatorisk forankret i Døgnvagten i Københavns Kommune er sagsgangen

i København anderledes end i de øvrige kommuner. Frederiksberg, Tårnby og Dragør orienteres,

når en ung fremstilles i grundlovsforhør. Først når der er indhentes samtykke til at sagen kan be-

handles i ungesamrådet, orienteres samrådets koordinator. Den enkelte kommune står herefter for at

indsamle relevant materiale fra øvrige myndigheder samt at ”bestille tid” i ungesamrådet, når sagen

er klar til behandling.

I sager fra Københavns Kommune orienteres ungesamrådet allerede i forbindelse med grundlovs-

forhøret. Orientering sker via Døgnvagtens retsrepræsentation, der deltager som social repræsentant

i alle fremstillinger af unge københavnere under 18 år. Herefter bedes den enkelte børnefamilieen-

hed om at indhentes samtykke til behandling af sagen. Når der er indhentet samtykke orienteres

hhv. anklagemyndigheden og kriminalforsorgen om sagen, og ungesamrådets koordinator indhenter

relevant materiale fra alle myndigheder.

Anklagemyndigheden sikrer, at der forud for afholdelse af ungesamrådet indhentes en personunder-

søgelse med henblik på samfundstjeneste fra kriminalforsorgen. I udgangspunktet indhentes § 808-

undersøgelser i alle potentielle ungesamrådssager. Det er ligeledes anklagemyndighedens ansvar, at

anmode den pågældende handlekommune om en udtalelse om den unges personlige forhold samt at

tilsige handlekommunen til retsmødet.

Når der foreligger et anklageskrift/retsmødebegæring samt en udtalelse fra handlekommunen, be-

handles sagen på førstkommende møde eller

–

såfremt der er berammet retsmøde

–

så tæt på doms-

afsigelsen som muligt.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Arbejdsfordelingen mellem repræsentanterne:

Anklagemyndigheden



anmoder Socialforvaltningen om en udtalelse vedr. den unges personlige og sociale forhold.

anmoder kriminalforsorgen om en personundersøgelse (retsplejeloven § 808).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



indsender på anmodning fra ungesamrådets koordinator anklageskrift samt den unges straf-

feattest (til politi og offentlige myndigheder).

fremlægger ud fra en strafferetlig vurdering et skøn i forhold til den sanktion, der kan for-

ventes, hvis den unge bliver dømt.

Sociale myndigheder



indhenter samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaver/ne.

indsender på anmodning fra ungesamrådets koordinator psykologisk screening af den unge,

hvis en sådan er udarbejdet, samt en udtalelse om den unges personlige og sociale forhold.

Udtalelsen udarbejdes uden endelig konklusion.

oplyser den unges sag på samrådet.

gør på mødet rede for de tilbud/foranstaltninger kommunen i forbindelse med en evt. dom

kan iværksætte med henblik på at forebygge yderligere kriminalitet. Desuden redegøres der

for, hvad kommunen planlægger at stille op i forbindelse med en løsladelse fra en evt. pågå-

ende varetægtsfængsling.

har bevillingskompetence til foranstaltninger efter serviceloven.



Kriminalforsorgen



indsender på anmodning fra ungesamrådets koordinator personundersøgelse, hvis en sådan

er udarbejdet.

gør på mødet rede for kriminalforsorgens tilbud, særligt med fokus på samfundstjeneste og

alternativ afsoning efter straffuldbyrdelsesloven § 78.

Samrådets parter diskuterer på baggrund af de fremlagte oplysninger den unges egnethed i forhold

til en given sanktion. På den baggrund laves der en indstilling til brug for retten og anklagemyndig-

heden. Indstillingen underskrives af formanden og sendes til retten og til anklagemyndigheden

sammen med personundersøgelsen (retsplejeloven § 808) og socialforvaltningens udtalelse som

bilag. Kan samrådet ikke nå til enighed, udformes en indstilling, hvor der redegøres for de forskelli-

ge synspunkter blandt ungesamrådets repræsentanter.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Bornholms Politi

Bornholms Politi har oplyst, at der er oprettet et ungesamråd med deltagelse af en repræsentant for

kommunen, en repræsentant for kriminalforsorgen samt en repræsentant for anklagemyndigheden,

men da der alene har været afholdt to møder

–

ét i 2013 og ét i 2014

–

med i alt tre sager, har man

ikke fundet det nødvendigt at udarbejde forretningsorden, procedurer m.v.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Københavns Vestegns Politi

Ungesamrådet i Københavns Vestegns Politi omfatter kommunerne Albertslund, Ballerup, Brønd-

by, Glostrup, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk.

1. Oprettelse

Maj 2012

2. Organisation

Ungesamrådets faste medlemmer:



Repræsentanter for tre af kommunerne i politikredsen. (I opstartsfasen har de kommuner,

der deltog i arbejdsgruppen for ungesamrådet, indgået med faste medlemmer: Gladsaxe,

Ballerup og Rødovre. Høje Taastrup indgår nu i stedet for Rødovre)

En repræsentant for regionen eller den sikrede institution Sølager

En repræsentant for KiF.



Derudover deltager en leder og sagsbehandler fra den unges bopælskommune i den del af mødet,

der vedrører den pågældende.

Anklagemyndigheden deltager fast i den indledende del af samrådets møder, hvor sagens strafferet-

lige aspekter fremlægges. Anklagemyndigheden er ikke medlem af samrådet.

Sekretariatsfunktionen varetages af en af kommunerne i to år ad gangen. Ballerup Kommune vare-

tager sekretariatsfunktionen på nuværende tidspunkt.

3. Målgruppe

Ungesamrådet behandler konkrete straffesager mod unge under 18 år. Det kan være sager, der for-

ventes afgjort med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt eller vilkår om hjælpeforanstalt-

ninger efter serviceloven, med en betinget dom med vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen eller vil-

kår efter serviceloven, med en ungdomssanktion, jf. straffeloven § 74 a, eller med en ubetinget

fængselsstraf. Ungesamrådet vil sjældent anbefale rent ubetingede domme, men typisk delvis betin-

gede domme.

4. Materiale

Ved samrådets behandling af sager indgår alle relevante sagsakter, herunder diverse undersøgelser,

mentalerklæringer, vurderinger, handleplaner og psykologundersøgelser.

5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Mødefrekvens

Der er afsat tid til, at ungesamrådet kan mødes to gange hver måned.

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

Når anklagemyndigheden anmoder kriminalforsorgen om en personundersøgelse, jf. retsplejeloven

§ 808, eller anmoder kommunen om en udtalelse om den unge, vurderer kriminalforsorgen hen-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

holdsvis kommunen om sagen skal behandles i ungesamrådet. Det er hovedsageligt via kommunen,

at sagerne visiteres til ungesamrådet.

Kommunen og kriminalforsorgen udarbejder de relevante undersøgelser vedrørende den unge.

Ungesamrådets sekretær skal udsende materialet vedrørende de pågældende unge til rådets med-

lemmer senest fire dage før det kommende ungesamrådsmøde.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklagemyndigheden fremlægger relevante oplysninger for ungesamrådet, herunder oplysninger

om tiltalen, udskrift fra Kriminalregisteret, den forventede sanktionspåstand og dom samt tidspunk-

tet for retsmødets afholdelse.

Ungesamrådet udarbejder en indstilling, der videregives til handlekommunens repræsentanter på

mødet. Ungesamrådets sekretær fremsender indstillingen til retten og anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Nordsjællands Politi

Ungesamrådet i Nordsjællands Politi omfatter i alt 13 kommuner: Fredensborg, Frederikssund,

Halsnæs, Hillerød, Furesø, Gribskov, Gentofte, Hørsholm, Allerød, Lyngby-Taarbæk, Helsingør,

Egedal og Rudersdal.

1. Oprettelse

Dato for første møde: marts 2012

2. Organisation

Ungesamrådets sammensætning:



to medlemmer med en særlig indsigt i ungeområdet udpeget af kommunerne i politikredsen,

et medlem udpeget af kriminalforsorgen

et medlem fra specialinstitutionen Sølager.

en repræsentant for anklagemyndigheden deltager som sagkyndig.

Derudover deltager den unges sagsbehandler samt en leder fra den unges hjemkommune under den

del af mødet, der vedrører pågældende unge.

Sekretariatsfunktionen og formandsposten varetages af Hillerød Kommune.

3. Målgruppe

Unge mellem 15 og 18 år sigtet for alvorlig kriminalitet i sager, hvor der er behov for en fælles af-

klaring mellem kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Det kan være i sager, hvor ungdoms-

sanktion eller betinget dom med vilkår om hjælpeforanstaltninger efter serviceloven overvejes an-

vendt som alternativ til en forventet ubetinget fængselsstraf. Det er altså ikke alene kriminalitetens

art, der afgrænser målgruppen, men samtidig en vurdering af, at der er behov for en indsats, som

ikke er igangsat på pågældende tidspunkt.

4. Materiale



Den unges stamdata

Beskrivelse af den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsfor-

hold, fritidsforhold og venskaber, andre relevante forhold, herunder oplysninger om tidligere

kriminelle forhold

Bilag kan være eventuelle undersøgelser, mentalerklæringer, handleplaner og psykologun-

dersøgelser.



5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Mødefrekvens

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet 1. og 3. tirsdag hver måned, som, hvis der ikke er sager,

aflyses.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

En sag kan indbringes for ungesamrådet af den unges hjemkommune eller af kriminalforsorgen..

Henvendelse om egnede sager skal ske til ungesamrådets sekretariat.

Sagsakterne skal være indsendt til sekretariatet senest torsdagen inden mødet, samlet og udsendt til

medlemmerne om fredagen, og møderne afholdes tirsdag eftermiddag.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklageren redegør for sigtelsen, relevante forstraffe samt hvilken straf, der kan forventes.

Efterfølgende redegør den unges sagsbehandler for sagen. Efter redegørelsen drøfter medlemmerne

af ungesamrådet sagen og afgiver en anbefaling.

Referat fra ungesamrådets møde sendes til rådets medlemmer per sikker mail senest to hverdag efter

mødet. Derudover sendes per post brev til anklagemyndigheden med ungesamrådets anbefaling og

kopi af brevet til den unges hjemkommune og til kriminalforsorgen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Midt- og Vestsjællands Politi

Ungesamrådet i Midt- og Vestsjællands Politi omfatter ti kommuner: Greve, Holbæk, Kalundborg,

Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns.

1. Oprettelse

2012, oprettet i januar og første sagsbehandling i april efter fastlæggelse af procedurer m.v.

2. Organisation

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for Roskilde Kommune, der varetager sekretariatsfunktionen

En fast repræsentant udpeget af de øvrige kommuner i politikredsen (denne plads går på

skift mellem de ti kommuner i kredsen og varetages et år ad gangen, Greve 2012, Holbæk

2013, Kalundborg 2014)

En repræsentant udpeget af Region Sjælland (Bakkegården)

En repræsentant udpeget af KiF

En repræsentant udpeget af de sikrede institutioner i politikredsen (Bakkegården)

En repræsentant for anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden har dog ikke stemmeret.



Den unges sagsbehandler deltager ligeledes i ungesamrådet, mens egen sag behandles.

Formandsposten og sekretariatsfunktionen varetages af Roskilde Kommune.

3. Målgruppe

Ungesamrådet udarbejder indstillinger til brug for anklagemyndighedens sanktionspåstand og ret-

tens sanktionsvalg i alvorligere straffesager mod unge under 18 år. Sager, hvor strafniveauet er ube-

tinget fængsel fra 30 dage og op, betragtes som alvorligere straffesager. Det forventede strafniveau

angår unge og tager således højde for ung alder. Typisk vil det vedrøre sager om røveri, grov vold

med skade til følge, voldtægt, omfattende indbrudstyveri, groft hærværk mv.

4. Materiale



Udtalelse fra den unges sagsbehandler (skal indeholde følgende punkter: Familieforhold,

skole/uddannelse, fritidsanvendelse, helbredsforhold, herunder misbrug, kommunens relati-

on/samarbejde og tidligere foranstaltninger, bekymringer i forhold til den unge, og afslut-

tende med en kort samlet vurdering af den unges situation)

Kopi af handleplan

Kopi af evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Kopi af evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Kopi af relevante udtalelser

Kopi af evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808)



REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

5. Sagens behandling i ungesamråd/ procedure

5.1.

Mødefrekvens

Ungesamrådet afholder møde en gang om måneden. Der kan indkaldes til hastemøder, hvis der er

behov for det.

5.2.

Sagsgangen inden ungesamråd

I første omgang er det politiet, der sorterer potentielle ungesamrådssager, hvorefter sagerne videre-

sendes til anklagemyndigheden, som så visiterer sagerne til behandling i ungesamrådet.

Det er ligeledes anklagemyndigheden, som fremsender en anmodning om en udtalelse til den unges

opholdskommune. Når sagsbehandler modtager denne anmodning om udtalelse og oplysning om, at

sagen sættes på dagsorden i ungesamrådet, sikrer sagsbehandleren samtykke fra den unge og foræl-

dremyndighedsindehaveren. Hvis der ikke kan opnås samtykke til behandling i ungesamrådet, med-

deles dette til sekretariatet.

Rådgiver forbereder sagen til forelæggelse for ungesamrådet ved at fremsende akter til sekretariatet,

senest ni hverdage inden mødet i ungesamrådet.

Kommunen udarbejder en handleplan samt udtalelse for den unge, jf. serviceloven § 57 c, stk. 1 og

2. I udgangspunktet udarbejdes § 808-undersøgelser i alle sager som et supplement til de øvrige

undersøgelser, dog nås det ikke i alle tilfælde.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklagemyndighedens repræsentant redegør for sigtelsen, hvilken straf, der kan forventes, samt

eventuelle relevante forstraffe.

Kommunens repræsentant redegør for sagen og oplyser, hvilke foranstaltninger kommunen tidligere

har forsøgt iværksat.

Herefter drøfter ungesamrådets medlemmer, med undtagelse af anklagemyndigheden, sagen, herun-

der om den unge i tilfælde af ubetinget frihedsstraf skal afsone et alternativt sted, jf. straffuldbyrdel-

sesloven § 78, stk. 2.

Mødet afsluttes med, at der udfærdiges en indstilling til anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Ungesamrådet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi omfatter syv kommuner: Næstved, Vor-

dingborg, Lolland, Guldborgsund, Faxe, Sorø og Slagelse.

1. Oprettelse

Juni 2012

2. Organisation

Ungesamrådets sammensætning:



To medlemmer fra de deltagende kommuner. Disse vælges således, at de repræsenterer

kommunerne i de to retskredse, som politikredsen omfatter

KiF.

Anklagemyndigheden er ikke fast medlem af samrådet, men deltager fast i den indledende del af

samrådets møder, hvor sagens strafferetlige aspekter fremlægges.

Desuden deltager den unges sagsbehandler under behandling af egne sager.

Sekretariatsfunktionen varetages af en af de to kommuner, der er fast medlem af ungesamrådet.

Formandsposten og sekretariatsfunktionen følger samme kommune. Per 1. juli 2014 er formandska-

bet og sekretariatet overgået til Næstved Kommune.

3. Målgruppe

Ungesamrådet har til opgave at udarbejde: 1) indstillinger til brug for anklagemyndighedens sankti-

onspåstand og rettens sanktionsvalg i straffesager mod unge under 18 år, 2) indstillinger om anbrin-

gelsessted i forbindelse med afsoning af ubetinget fængselsstraf, samt 3) indstillinger om afsoning

på et alternativt sted, jf. straffeloven § 78, stk. 2. Der kan endvidere blive tale om udarbejdelse af

indstillinger vedrørende 4) betingede domme med vilkår om samfundstjeneste/tilsyn af kriminalfor-

sorgen eller vilkår efter serviceloven.

Sager, hvor straffen forventes at blive advarsel, bøde eller tiltalefrafald med vilkår om ungdoms-

kontrakt, bør ikke forelægges samrådet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

4. Materiale



Foreløbig eller eksisterende handleplan

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808).

5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Mødefrekvens

Ungesamrådet afholder møde to gange om måneden eller efter behov.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

Kommunerne i politikredsen samt KiF kan indbringe sager for ungesamrådet.

Det påhviler vedkommende kommune og kriminalforsorgen at oplyse sagen således, at ungesamrå-

det på tilstrækkeligt grundlag er i stand til at vurdere den unge med henblik på at afgive sin indstil-

ling om sanktionsvalg mv.

Vedkommende kommune fremsender relevante sagsakter til ungesamrådets sekretariat. Relevante

sagsakter er børnefaglig undersøgelse, jf. serviceloven § 50, handleplaner, jf. serviceloven § 140,

eventuelle journalnotater samt vedkommende kommunes indstillinger vedrørende sanktionspåstand

mv.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklagemyndigheden redegør for sigtelsen, herunder eventuelt anklageskrift, oplysninger om even-

tuelle tidligere straffe, forventet sanktionspåstand/dom samt tidspunktet for berammet retsmøde.

Anklageren forlader mødet efterfølgende.

Repræsentanten for vedkommende kommune redegør for sagen, herunder hvilke foranstaltninger,

kommunen eventuelt tidligere har iværksat.

Samrådets medlemmer drøfter sagen, hvorefter der udfærdiges en indstilling til anklagemyndighe-

den.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Fyns Politi

Ungesamrådet i Fyns Politi omfatter 10 kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Lange-

land, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.

1. Oprettelse

Opstartet i Odense Kommune i 1987. I 2003 er de øvrige fynske kommuner kommet til.

2. Organisation

Ungesamrådet består af følgende faste medlemmer:



To repræsentanter for KiF (en leder og en socialrådgiver)



To repræsentanter for Odense Kommune



En repræsentant for Region Syddanmark



En repræsentant for de øvrige fynske kommuner



En repræsentant for ungdomsinstitutionen Egely



En psykolog.

Desuden deltager den unges sagsbehandler under behandling af egne sager.

Herudover deltager som særlig sagkyndig en repræsentant for anklagemyndigheden. Anklagemyn-

digheden deltager kun i møderne for at bidrage med faktuelle oplysninger og deltager således ikke i

drøftelsen af samrådets anbefaling.

Sekretariatsfunktionen og formandsposten varetages af Odense Kommune.

3. Målgruppe

Samrådet behandler sager mod 15-17-årige

, hvor der kan forventes en idømmes ubetinget friheds-

straf eller en ungdomssanktion samt sager, hvor der eventuelt knyttes skrappe vilkår til en betinget

dom, f.eks. anbringelse. Samrådet behandler endvidere sager ud fra en konkret vurdering. Det kan

være sager, hvor kriminaliteten er af mindre alvorlig karakter, men den unge vurderes kriminalitets-

truet ved, at der eksempelvis ses et mønster i form af mange mindre alvorlige forhold.

Undtagelser kan fx være en ung, der findes egnet til samfundstjeneste, og hvor kriminaliteten i øv-

rigt vurderes at være et engangstilfælde, idet den unge passer sin skole m.v.

4. Materiale

Ved samrådets behandling af sager indgår:



Personundersøgelse (retsplejeloven § 808)



Udtalelse til retten uden konklusion

Alder på tidspunktet for sagens behandling på ungesamrådsmøde.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Diverse undersøgelser og planer, herunder foreløbig eller endelig handleplan (serviceloven §

140/§ 57c) og/eller den børnefaglige undersøgelse (serviceloven § 50), psykologundersøgel-

ser m.v.

5. Sagens behandling i ungesamrådet

5.1.

Mødefrekvens

Ungesamrådet har faste møder hver anden uge.

5.2.

Sagsgangen inden afholdelse af ungesamrådsmøde

I sager om alvorligere kriminalitet anmoder anklagemyndigheden som udgangspunkt den unges

opholdskommune om en udtalelse til brug for straffesagen. Kommunen vurderer herefter, hvorvidt

sagen bør behandles af samrådet. Det er således som udgangspunkt kommunen, der afgør, om sagen

skal sendes videre til samrådet. Anklagemyndigheden og kriminalforsorgen kan tillige bede samrå-

det behandle sager. Det sker eksempelvis i sager, hvor anklagemyndigheden har anmodet om en §

808-undersøgelse, og hvor det vurderes, at sagen er relativ alvorlig. Det er dog typisk kommunen og

KiF, som indbringer sagerne.

Kommunen indhenter samtykke fra den unge og forældremyndighedsindehaver/ne og oplyser sagen

inden mødet i ungesamrådet. I sager, hvor den unge sigtes for alvorlig kriminalitet, gennemfører

KiF typisk en personundersøgelse efter retsplejeloven § 808, som sammen med Socialforvaltnin-

gens § 50-undersøgelse og handleplan efter serviceloven § 140 danner grundlag for samrådets ind-

stilling til retten.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklagemyndighed



Redegør på mødet for sigtelsen, relevante forstraffe og hvilken sanktion, der kan forventes,

hvis den unge bliver dømt.

Sociale myndigheder/kommunerne



Bidrager med socialfagligt kendskab til ungeområdet.



Oplyser den unges sag på samrådsmødet og gør rede for de tilbud/foranstaltninger, kommu-

nen kan tilbyde i forbindelse med en evt. dom.



Har bevillingskompetence til foranstaltninger efter serviceloven

Kriminalforsorgen



Indsender på anmodning fra ungesamrådets koordinator personundersøgelse (retsplejeloven

§ 808), hvis en sådan er udarbejdet.



Gør på mødet rede for kriminalforsorgens tilbud særligt med fokus på alternativ afsoning ef-

ter straffuldbyrdelsesloven § 78.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Region Syddanmark



Bidrager med kendskab til institutionsområdet og socialpædagogiske indsatser.

Ungdomsinstitutionen Egely



Bidrager med kendskab til de unge fra varetægtsperioden.

Psykolog (pt. fra socialstyrelsen).



Bidrager med kendskab til psykologiske problemstillinger og undersøgelser m.v.

Ungesamrådet udarbejder en indstilling til retten om vilkår, der bør knyttes til en eventuel idømt

sanktion, samt om alternativ afsoning i tilfælde af, at den unge bliver idømt ubetinget frihedsstraf.

Indstillingen sendes til anklagemyndigheden. Indstillingen indgår som et aktstykke ved domstolenes

behandling af sagen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi omfatter kommunerne Varde, Fanø, Esbjerg, Vejen, Haderslev, Søn-

derborg, Tønder og Aabenraa. Der er oprettet et ungesamråd i hver kommune.

1. Oprettelse

Varde:

2010

Fanø:

2010

Esbjerg:

1991, i nuværende form blev samrådet oprettet i 2010

Vejen:

Oplysning mangler

Haderslev:

Ultimo 2011

Sønderborg:

Juni 2011

Tønder:

December 2010.

Aabenraa:

2009

2. Organisation

Varde

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for Børne- og Ungeafdelingen

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Den unges sagsbehandler deltager også i den del af mødet, der angår den pågældende unge.

Formandsposten varetages af børne- og ungeafdelingen. Sekretariatsfunktionen varetages af Varde

Kommune. Ungesamrådets sekretær deltager ikke i ungesamrådsmøderne.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Denne mulighed anvendes dog sjældent.

Fanø

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for socialforvaltningen/SSP

En repræsentant for kriminalforsorgen

Samrådets sekretær.

Formandsposten varetages af socialforvaltningen/SSP.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Denne mulighed anvendes dog ikke. Såfremt

man ønsker at høre andre, fx en skolelærer, er denne hørt inden mødet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Esbjerg

Ungesamrådets sammensætning:



Ungesamrådets formand



En repræsentant for Syd- og Sønderjyllands Politi



En repræsentant for KiF



Socialrådgivere fra kriminalitetsteamet



Ungesamrådets sekretær.

Den unges socialrådgiver deltager alene i den del af mødet, der angår den unges sag. Rådgiveren er

en del af et kriminalitetsteam for unge lovovertrædere, som behandler alle sager vedrørende unge,

der begår kriminalitet.

Formandsposten varetages af Familierådgivningen. Sekretariatsfunktionen varetages af en admini-

strativ medarbejder fra Familierådgivningen.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Denne mulighed anvendes sjældent. I stedet

spørges relevante personer forinden mødet.

Vejen

Ungesamrådets deltagere:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

En repræsentant for skoleforvaltningen

Ungesamrådets sekretær.

Den unges rådgiver deltager i den del af mødet, der angår pågældende unge.

Formandsposten varetages af skoleforvaltningen (Ungekontaktens leder), og sekretariatsfunktionen

varetages ligeledes af skoleforvaltningen (Ungekontakten Vejen).

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Denne mulighed anvendes sjældent.

Haderslev

Deltagere:



En repræsentant for ungenetværket/familierådgivningen

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Den unges rådgiver deltager i den del af mødet, der vedrører den unges sag.

Formandsposten varetages af familierådgivningen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Sønderborg

Deltagere:



En repræsentant for børne- og familieafdelingen

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Den unges rådgiver deltager i den del af mødet, der vedrører den unges sag.

Formandsposten og sekretariatsfunktionen varetages af børne- og familieafdelingen.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Dette kan eksempelvis være en kontaktper-

son.

Tønder

Deltagere:



En repræsentant for børne- og ungeafdelingen

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Den unges rådgiver deltager i den del af mødet, der vedrører den unges sag.

Formandsposten varetages af Tønder Kommunes Myndighedsleder. Tønder Kommune varetager

sekretariatsfunktionen.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Dette kan fx være en kontaktperson i tilfælde

af, at den unge er anbragt.

Aabenraa

Deltagere:



En repræsentant for børne- og familieafdelingen

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

Ungesamrådets sekretær.

Den unges rådgiver deltager i den del af mødet, der vedrører den unges sag.

Formandsposten og sekretariatsfunktionen varetages af børne- og familieafdelingen.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Eksempelvis deltager gademedarbejdere, da

de har godt kendskab til de unge fra nattelivet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

3. Målgruppe

Varde

Samrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år bosiddende i Varde Kommune, der har

begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det vil

sige sager, der forventes afsluttet med tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom eller en ungdomssanktion. Der indstilles ikke til rent ubetingede domme.

Fanø

Samrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år, bosiddende i Fanø Kommune, der har

begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det vil

sige enten et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom eller en ungdoms-

sanktion. Samrådet indstiller ikke til rent ubetingede domme.

Esbjerg

Ungesamrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år, der har begået kriminalitet af et

sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald

med/uden vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom eller en ungdomssanktion. Ungesamrådet

indstiller ikke til rent ubetingede domme.

Vejen

Ungesamrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år, der har begået kriminalitet af et

sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det vil sige sager, der forventes

afsluttet med enten et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom eller en

ungdomssanktion. Der indstilles ikke til rent ubetingede domme. Der tages i alle tilfælde stilling til

mulighed for vilkår om samfundstjeneste.

Haderslev

Ungesamrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år, der har begået kriminalitet af et

sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det vil sige sager, der forventes

afsluttet med et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom, en ubetinget dom

eller en ungdomssanktion.

Sønderborg

Samrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år bosiddende i Sønderborg Kommune,

der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde.

Det vil sige enten et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom, en ubetinget

dom eller en ungdomssanktion.

Tønder

Samrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år bosiddende i Tønder Kommune, men

også børn uden for kommunen, hvor Tønder Kommune har handleforpligtelsen. Det drejer sig om

unge, der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

bøde. Det vil sige sager, der afsluttes med enten et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en

delvis betinget dom, en ubetinget dom eller en ungdomssanktion.

Aabenraa

Samrådet behandler sager vedrørende unge mellem 15-18 år bosiddende i Aabenraa Kommune, der

har begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede sanktion er højere end en bøde. Det

vil sige enten et tiltalefrafald med vilkår, en betinget dom, en delvis betinget dom, en ubetinget dom

eller en ungdomssanktion.

4. Materiale

Varde

Følgende materiale udsendes til samrådets medlemmer før et møde og udgør grundlaget for drøftel-

sen af den unges sag:



En indstilling fra unge- og familieafdelingen, som inkluderer ret omfattende beskrivelser af den

unge og familiens forhold m.v.

Såfremt kriminalforsorgen har lavet en personundersøgelse, sendes denne også med ud.

Fanø

Følgende materiale udgør grundlaget for drøftelsen af den unges sag:



Materiale fra anklagemyndigheden

Beskrivelse af den unge og dennes familie fra en socialrådgiver. Denne beskrivelse forelig-

ger sjældent i skriftlig form, men fremlægges mundtligt.

Esbjerg

Materiale til brug for ungesamrådsmødet:



Anmeldelsesrapport og afhøringsrapport

Udtalelse som indeholder beskrivelse af den unges familiemæssige baggrund samt opvækst,

skolegang, fritid, helbred, misbrug, tidligere foranstaltninger, tilsyn og særvilkår. Dette ud-

arbejdes af den unges socialrådgiver

Evt. personundersøgelse i henhold til retsplejeloven § 808.



Vejen

Følgende materiale udgør grundlaget for drøftelsen af den unges sag:



Materiale fra anklagemyndigheden

Beskrivelse af den unge og dennes familie fra en socialrådgiver

Evt. serviceloven § 50-undersøgelse

Evt. personundersøgelse i henhold til retsplejeloven § 808.

Haderslev

Materiale til brug for ungesamrådsmødet:

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Foreløbig handleplan

Evt. serviceloven § 50-undersøgelse

Evt. personundersøgelse i henhold til retsplejeloven § 808.

Sønderborg



Samtykke fra forældrene og den unge til sagens forelægges for samrådet

Udfærdiger en foreløbig handleplan for den unge i henhold til serviceloven § 57c, stk. 2, jf. §

140

Et kort oplæg til brug for samrådets behandling af sagen

Politiets afhøringsrapporter

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808)

Tønder



Dagsorden med kort beskrivelse af forseelsen

Samtykke fra forældrene og den unge til sagens forelægges for samrådet

Skriftlig udtalelse som indeholder beskrivelse af den unges familiemæssige baggrund samt

opvækst, skolegang, fritid, helbred, misbrug, tidligere foranstaltninger, tilsyn og særvilkår.

Dette udarbejdes af den unges socialrådgiver.

Et kort oplæg fra sagens parter til brug for samrådets behandling af sagen.



Aabenraa



Handleplan/foreløbig handleplan

Skema med faste kategorier, der opsummerer sagen inklusive et sagsresumé fra sagsbe-

handlerne (beskrivelse af den unges liv, venner, familie, fritidsliv m.v.) og forslag til evt.

foranstaltning eller ændringer i handleplan

Personundersøgelser (retsplejeloven § 808) foretages alene, hvis den unge nærmer sig de 18

år

Psykologiske/psykiatriske screeninger er sjældent inkluderet.



5. Sagens behandling i ungesamrådet

5.1.

Varde

Der er afsat tid til møde i Ungesamrådet hver anden uge. Det aflyses, hvis der ikke er sager, som

skal behandles.

Fanø

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt en gang om måneden, som bliver aktiveret, når en

sag skal behandles.

Mødefrekvens

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Esbjerg

Ungesamrådet afholder møde hver uge, såfremt der er sager til behandling.

Vejen

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles.

Haderslev

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles. Ungesamrådet indkaldes ekstraordinært ved behov for hurtig sagsbehandling.

Sønderborg

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles.

Tønder

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles.

Aabenraa

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles.

5.2.

Varde

Politiet retter henvendelse til anklagemyndigheden, når de får kendskab til en ung, der er i målgrup-

pen for samrådets arbejde, og sammen gennemgås/visiteres sagen. Politiet orienterer samrådets se-

kretær og fremsender en skriftlig anmeldelse med en beskrivelse af forseelsen.

Sekretæren afleverer sagen til den relevante ungerådgiver, som udfærdiger en udtalelse til ungesam-

rådet.

Kriminalforsorgen foretager efter anmodning fra anklagemyndigheden en personundersøgelse i

henhold til retsplejeloven § 808. Dette sker kun i sjældne tilfælde.

Fanø

Når en ung har været til afhøring hos politiet, og politiet og anklagemyndigheden vurderer, at sagen

hører til samrådets målgruppe, sender politiet relevante oplysninger om den unge til samrådssekre-

tæren, som ved Fanø Kommune også er den unges sagsbehandler.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Esbjerg

Vurderer politiet sammen med anklagemyndigheden, at sagen hører til samrådets målgruppe, sender

Syd- og Sønderjyllands Politi relevante oplysninger om den unge til samrådssekretæren. Kriminali-

tetsteamet udarbejder udtalelse og indhenter i den forbindelse samtykke fra den unge og forældrene

inden sagens forelæggelse i samrådet.

I de tilfælde, hvor dom med vilkår om samfundstjeneste eller hvor mentalundersøgelse kan komme

på tale, udarbejder kriminalforsorgen personundersøgelser i henhold til retsplejeloven § 808 efter

anmodning fra anklagemyndigheden.

Hvis ikke samtykke er indhentet ved politiafhøringen, indhenter familierådgiveren denne fra foræl-

drene og den unge, udfærdiger materiale til brug for behandlingen i samrådet og igangsætter evt. en

§ 50-undersøgelse efter Lov om social service.

Vejen

Får politiet kendskab til en ung inden for samrådets målgruppe, oplyser de samrådets sekretær her-

om. Sekretæren kontakter den relevante sagsbehandler, hvorefter denne sagsbehandler og repræsen-

tanterne fra skoleforvaltningen og kriminalforsorgen indhenter oplysninger om den unge til brug for

sagens behandling i samrådet.

Haderslev

Formanden gennemgår politiets døgnrapporter og videresender sager inden for målgruppen til den

relevante ungerådgiver. Ungerådgiveren udfærdiger en beskrivelse af den unge samt en foreløbig

handleplan.

Sønderborg

Når en ung har været til afhøring hos politiet, og politiet og anklagemyndigheden vurderer, at sagen

hører til samrådets målgruppe, sender politiet straks relevante oplysninger om den unge til samråds-

sekretæren.

Sekretæren afleverer sagen til den relevante socialrådgiver.

Socialrådgiveren udfærdiger udkast til handleplan.

Tønder

Politiet orienterer samrådets sekretær, når de får kendskab til en ung, der er i målgruppen for sam-

rådets arbejde, og fremsender skriftligt en beskrivelse af forseelsen.

Den unges sagsbehandler udarbejder en beskrivelse af den unge, herunder begået kriminalitet, even-

tuelle igangsatte foranstaltninger, familiesituation m.v. samt forslag til en indsats vedrørende den

unge.

Kriminalforsorgen foretager efter anmodning fra anklagemyndigheden en personundersøgelse i

henhold til retsplejeloven § 808. Sådanne foretages ikke så ofte.

Der udarbejdes desuden en dagsorden.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Aabenraa

Når en ung har været til afhøring hos politiet, og politiet og anklagemyndigheden vurderer, at sagen

hører til samrådets målgruppe, sender politiet straks relevante oplysninger om den unge til samråds-

sekretæren.

Sekretæren afleverer sagen til den relevante ungerådgiver.

Ungerådgiveren udfærdiger udkast til handleplan/foreløbig handleplan. Efter ikrafttrædelse af den

nye lovgivning om netværkssamråd pr. 1. oktober 2014 er proceduren ændret i overensstemmelse

hermed.

5.3.

Varde

Mødedeltagerne giver hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Efter mødet får ungesamrådets sekretær anbefalingen fra ungesamrådet fra kommunens repræsen-

tant, og anbefalingen påføres indstillingen til brug for rettens afgørelse.

Fanø

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Da anklagemyndigheden ikke deltager, er det politiet, der indleder mødet med at beskrive den kri-

minalitet, den unge har begået, det forventede strafniveau m.v. Herudover bidrager politiet også

med deres lokalkendskab, kendskabet til de unge og de netværk, de færdes i. Kriminalforsorgen

bidrager med deres viden om foranstaltninger, strafegnethed og mentorordninger. Repræsentanten

fra socialforvaltningen har foruden viden om sociale foranstaltninger særligt kendskab til skoleom-

rådet.

På baggrund af en fælles drøftelse ajourføres den foreløbige handleplan, og en fælles indstilling

formuleres og godkendes i samrådet.

Esbjerg

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Den foreløbige handleplan drøftes i samrådet. Sekretæren udfærdiger mødereferat og sender dette

til ungesamrådets deltagere.

Samrådet for unge lovovertrædere udarbejder en anbefaling til brug for retten.

Sekretæren fremsender udtalelsen fra ungesamrådet til Syd- og Sønderjyllands Politi/anklage-

myndigheden.

Vejen

Den unges socialrådgiver fremlægger sagen for samrådet. Mødedeltagerne giver på mødet hver de-

res beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Den foreløbige handleplan ajourføres, og sekretæren udfærdiger en udtalelse til retten.

Ungesamrådsmøde

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Haderslev

Den unges socialrådgiver fremlægger sagen for samrådet. Mødedeltagerne giver på mødet hver de-

res beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Den foreløbige handleplan ajourføres, og formanden udfærdiger en udtalelse til retten.

Sønderborg

Den unges socialrådgiver fremlægger sagen for samrådet. Mødedeltagerne giver på mødet hver de-

res beskrivelse af den unge og problemstillingen. Den foreløbige handleplan drøftes i samrådet.

Der udfærdiges en udtalelse til retten.

Tønder

Mødedeltagerne giver hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

På baggrund af drøftelse udarbejder ungesamrådet en samlet udtalelse til brug for rettens afgørelse.

Aabenraa

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Ungesamrådets sekretær udfærdiger på mødet sammen med de øvrige deltagere en udtalelse til brug

for rettens afgørelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Sydøstjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi omfatter kommunerne Billund, Kolding, Hedensted, Fredericia, Horsens,

Skanderborg og Vejle. Der er oprettet et ungesamråd i hver kommune.

1. Oprettelse

Billund:

2010

Kolding:

1989

Hedensted:

Januar 2009

Fredericia:

Samrådet blev etableret i 2009, men fungerede først rigtigt fra 2011.

Horsens:

2008

Skanderborg:

Maj 2011

Vejle:

Forår 2009

2. Organisation

Billund

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for familieafdelingen

En repræsentant for SSP (leder af ungdomsskolen)

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Den unges socialrådgiver deltager under behandlingen af egen sag.

Derudover kan der indkaldes relevante ad hoc deltagere, fx en skoleleder eller en klasselærer.

Formanden for ungesamrådet er lederen af familieafdelingen i Billund Kommune. Sekretariatsfunk-

tionen varetages af en administrativ medarbejder fra familieafdelingen.

Kolding

Ungesamrådets faste deltagere:



En repræsentant for social- og sundhedsforvaltningen

En psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

En repræsentant for skoleforvaltningen.

Derudover deltager socialrådgiveren under behandlingen af egne sager.

Formanden for ungesamrådet er lederen af Ungekontakten under social- og sundhedsforvaltningen.

Sekretariatsfunktionen varetages af Ungekontakten.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Der kan efter aftale med sekretæren for samrådet indkaldes ressourcepersoner fra den unges nær-

miljø, fx en skolelærer.

Hedensted

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for familieafdelingen

En repræsentant for skoleafdelingen

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Familieafdelingen i Hedensted Kommune er formand og sekretær for samrådet.

Den unges socialrådgiver deltager under behandlingen af egne sager.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne. Denne mulighed benyttes sjældent.

Fredericia

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for familie- og børneafdelingen/Ungdomsrådgivningen

En repræsentant for kriminalforsorgen

En repræsentant for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),

En repræsentant for SSP/gademedarbejder

Desuden deltager den unges sagsbehandler under behandling af egne sager.

Familie- og børneafdelingen/Ungdomsrådgivningen i Fredericia Kommune varetager formandspo-

sten og sekretariatsfunktionen.

Ad hoc deltagere kan indkaldes som medlemmer af ungesamrådet. Det kan fx være en klasselærer

eller en klubmedarbejder.

Horsens

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for familieafdelingen

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Den unges socialrådgiver deltager under behandlingen af egne sager.

Formand og sekretær for samrådet kommer fra familieafdelingen i Horsens Kommune.

Derudover kan ad hoc medlemmer deltage i møderne, fx Ungdommens Uddannelsesvejledning,

medarbejdere fra den unges evt. anbringelsessted, fra skolen eller repræsentanter fra Regionen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Skanderborg

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for fagsekretariatet Børn & Unge i Skanderborg Kommune

En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

En repræsentant for Region Midt.

Den unges familierådgiver deltager under behandlingen af egne sager.

Fagsekretariatet i Skanderborg Kommune varetager formandsposten og sekretariatsfunktionen.

Vejle

Ungesamrådets sammensætning:



En repræsentant for politiet

En repræsentant for kriminalforsorgen

En repræsentant for skoleforvaltningen

En repræsentant for dagtilbudsafdelingen

En repræsentant for familieafdelingen

En repræsentant for SSP.

Den unges familierådgiver deltager under behandlingen af egne sager.

Lederen af ungeteamet i familieafdelingen i Vejle Kommune er formand for samrådet, og samrådets

sekretær er ansat i samme afdeling.

Derudover deltager undertiden ad hoc medlemmer i møderne. Det kan fx være en kontaktperson

eller en ansat fra et opholdssted, hvor den unge er anbragt.

3. Målgruppe

Billund

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at sanktionen forventes at

blive højere end en bøde. Det vil sige tilfælde, hvor sagen afsluttes med et tiltalefrafald med ung-

domskontrakt, en betinget dom, en delvis betinget dom eller en ungdomssanktion. Rent ubetingede

domme indgår også, men der indstilles sjældent til disse.

Kolding

Unge mellem 15 og 18 år, som har begået kriminalitet, hvor den forventede straf er højere end bøde.

Det vil sige tilfælde, hvor straffen enten vil være et tiltalefrafald med ungdomskontrakt, en betinget

dom, en delvis betinget dom eller en ungdomssanktion.

Hedensted

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at den forventede straf er

højere end bøde. Det vil sige tilfælde, hvor sagen afsluttes med et tiltalefrafald med eller uden vil-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

kår, en betinget dom, en delvis betinget dom eller en ungdomssanktion. Rent ubetingede domme

indgår også, men der indstilles sjældent til disse.

Fredericia

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at sanktionen forventes

højere end en bøde. Det vil sige tilfælde, hvor sagen forventes afsluttet med et tiltalefrafald, en be-

tinget dom, en delvis betinget dom eller en ungdomssanktion. Der indstilles ikke til rent ubetingede

domme. Målgruppen omfatter også personer, der vil kunne få en foranstaltningsdom.

Horsens

Unge under 18 år, der har begået kriminalitet af et sådant omfang, at sanktionen forventes højere

end en bøde. Det vil sige tilfælde, hvor sagen afsluttes med et tiltalefrafald, en betinget dom, en

delvis betinget dom, en ubetinget dom, en ungdomssanktion eller en foranstaltningsdom.

Der tages i alle sager stilling til vilkår om samfundstjeneste.

Skanderborg

Unge under 18 år, der har begået kriminalitet af en art, der gør, at sagen skal afgøres i retten.

Vejle

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået kriminalitet i et sådant omfang, at den forventede sanktion

er højere end en bøde.

4. Materiale

Billund



Foreløbig eller eksisterende handleplan.

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse.

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering.

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808-undersøgelse).

Øvrige relevante udtalelser.

Kolding



Foreløbig eller eksisterende handleplan.

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse.

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering.

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808-undersøgelse). Denne er sjældent tilgængelig

før ungesamrådsmødet, men beskrives på mødet.

Hedensted



Foreløbig eller eksisterende handleplan

Notat fra skoleafdelingen

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Notat fra kriminalforsorgen

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808-undersøgelse).

Fredericia



Foreløbig eller eksisterende handleplan

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808).

Horsens



Foreløbig eller eksisterende handleplan

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Personundersøgelse efter retsplejeloven § 808 indgår ofte.

Skanderborg



Vejle



Foreløbig eller eksisterende handleplan

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Evt. personundersøgelse efter retsplejeloven § 808.

Foreløbig eller eksisterende handleplan

Evt. serviceloven § 50 undersøgelse

Evt. psykologisk undersøgelse/psykiatrisk vurdering

Evt. retsplejeloven § 80-undersøgelse

Øvrige relevante udtalelser.

5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Billund

Ungesamrådet har reserveret et mødetidspunkt hver anden uge, som bliver aktiveret, når en sag skal

behandles.

Mødefrekvens

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Kolding

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet en gang ugentligt, som aflyses, hvis der ikke er sager, som

skal behandles.

Hedensted

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet hver anden uge, som aflyses, hvis der ikke er sager, som

skal behandles.

Fredericia

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet en gang ugentligt, som aflyses, hvis der ikke er sager, som

skal behandles.

Horsens

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet en gang hver anden uge, som aflyses, hvis der ikke er sager,

som skal behandles.

Skanderborg

Der er afsat tid til møde i Ungesamrådet en gang hver anden uge, som aflyses, hvis der ikke er sa-

ger, som skal behandles.

Vejle

Der er afsat tid til møde i ungesamrådet en gang ugentligt, som aflyses, hvis der ikke er sager, som

skal behandles.

5.2.

Billund

Politiet retter henvendelse til politiadvokaten, når de får kendskab til en ung, der er i målgruppen for

ungesamrådets arbejde. Politiet og politiadvokaten visiterer sagen sammen. Forud for mødet i unge-

samrådet kontakter politikommissæren politiadvokaten vedrørende en vurdering af afgørelsesmu-

ligheder samt forventninger til en eventuel dom. Politiet orienterer herefter samrådets sekretær om

sagen og sender en skriftlig anmeldelse samt relevant materiale til sekretæren. En del sager starter

dog også ved, at politiet sender indberetningslister til familieafdelingen. Når en ung er mellem 15

og 18 år på gerningstidspunktet og er anført på indberetningslisten som sigtet, henvender ungesam-

rådets sekretær sig til politiet for at få afklaret, om der bliver rejst tiltale, og om sagen skal behand-

les i samrådet.

SSP bidrager med informationer om den enkelte unge på SSP- og Ungdomsskoleområdet. SSP un-

dersøger via skolelederne den unges skoleforløb og eventuelt andre foranstaltninger, der er eller har

været iværksat i SSP- eller skoleregi.

Kriminalforsorgen udarbejder en personundersøgelse efter anmodning fra anklagemyndigheden.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Efter politiets orientering om sagen udarbejder sekretæren for ungesamrådet et udkast til en forelø-

big handleplan, jf. serviceloven § 57 c, stk. 1 og 2. Sekretæren videresender udkastet samt en med-

delelse om, hvornår sagen forelægges ungesamrådet, til en socialrådgiver i familieafdelingens hand-

leteam.

Efter modtagelse af udkastet til handleplanen tager socialrådgiveren kontakt til familien og den un-

ge (der afholdes altid et møde med familien). Til brug for dagsordenen i samrådet udarbejder social-

rådgiveren en foreløbig handleplan for den unge, jf. serviceloven § 57 c, stk. 1 og 2. Socialrådgive-

ren iværksætter en undersøgelse i henhold til serviceloven § 50.

Sekretæren for ungesamrådet indkalder eventuelle ad hoc deltagere til møde i samrådet. Endvidere

er det fast procedure, at sekretæren indhenter eventuelle oplysninger om den unges skolegang og

psykologiske problemstillinger hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.

Kolding

Politiet retter henvendelse til samrådets sekretær, når de får kendskab til en sag vedrørende en ung,

der er i målgruppen for ungesamråd.

Sekretæren skriver eksisterende oplysninger i en foreløbig handleplan, som sendes til den unges

sagsbehandler. Den unges sagsbehandler indhenter samtykke fra forældrene og den unge, udfærdi-

ger en foreløbig handleplan, såfremt der ikke allerede eksisterer en handleplan, og iværksætter en

undersøgelse i henhold til lov om social service § 50.

Repræsentanterne fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og kriminalforsorgen indhenter ud fra

dagsordenen oplysninger om den unge til brug for sagens behandling i samrådet. Kriminalforsorgen

foretager efter anmodning fra anklagemyndigheden personundersøgelse, jf. retsplejeloven § 808,

samt vurderer strafegnethed. Strafegnethed vurderes også af repræsentanten for skoleforvaltningen.

Sekretæren samler dagsordenspunkterne og udsender samlet dagsorden til samrådets medlemmer. I

akutte sager (voldssager, jf. serviceloven § 140 stk. 4) sker det senest dagen før hvert møde, og i

øvrige tilfælde en uge før mødet.

Hedensted

Når politiet de får kendskab til en sag vedrørende en ung, der er i målgruppen for ungesamråd, ret-

ter de henvendelse til samrådets formand eller sekretær.

Skoleafdelingen viderebringer relevant viden om den enkelte unge på skoleområdet og fra Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning.

Kriminalforsorgen foretager ofte en personundersøgelse, jf. retsplejeloven § 808. Kriminalforsorgen

deltager endvidere i forberedelsen i forbindelse med en evt. ubetinget dom samt i vurderingen af

strafegnethed.

Socialrådgiveren udfærdiger en foreløbig handleplan for den unge i henhold til serviceloven § 140

og iværksætter desuden en undersøgelse i henhold til serviceloven § 50.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Fredericia

Politiet retter henvendelse til anklagemyndigheden, når de får kendskab til en sag, der kan være i

målgruppen for ungesamråd. I fællesskab gennemgås sagen, hvorefter den visiteres til ungesamrå-

det, hvis den tilhører samrådets målgruppe.

Skoleafdelingen viderebringer relevant viden om den enkelte unge på skoleområdet og fra Pædago-

gisk Psykologisk Rådgivning.

Daginstitutioner og klubber viderebringer relevante oplysninger om den enkelte unge.

Kriminalforsorgen foretager efter anmodning fra anklagemyndigheden personundersøgelse, jf. rets-

plejeloven § 808. Kriminalforsorgen deltager endvidere i forberedelsen i forbindelse med en evt.

ubetinget dom samt i vurderingen af strafegnethed.

Sagsbehandleren udfærdiger en foreløbig handleplan for den unge og iværksætter en undersøgelse i

henhold til serviceloven § 50.

Horsens

Når politiet får kendskab til en sag vedrørende en ung, der er i målgruppen for ungesamråd, retter

de henvendelse til samrådets formand eller sekretær.

Kriminalforsorgen foretager ofte en personundersøgelse, jf. retsplejeloven § 808, hvis det overvejes

at anbefale tilsyn af kriminalforsorgen, som vilkår til en helt eller delvis betinget dom, eller der kan

blive tale om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen deltager endvidere i forberedelsen i forbindelse

med en evt. ubetinget dom samt i vurderingen af strafegnethed.

Familierådgiveren tager kontakt til den unge/familien for bl.a. at indhente samtykke. Indhenter des-

uden materiale/oplysninger fra skole, samarbejdspartnere m.v. Er det relevant, udfærdiger familie-

rådgiveren en foreløbig handleplan for den unge i henhold til serviceloven § 140 og iværksætter en

undersøgelse i henhold til serviceloven § 50.

Skanderborg

Via ugentlige lister over unge, der er sigtet for kriminalitet, får politiet kendskab til de sager, der er i

ungesamrådets målgruppe. Herefter visiterer politiet sådanne sager til ungesamrådet og orienterer

samrådets sekretær om, at møde ønskes afholdt.

Kriminalforsorgen foretager ofte en personundersøgelse, jf. retsplejeloven § 808. Kriminalforsorgen

deltager endvidere i forberedelsen i forbindelse med en evt. ubetinget dom samt i vurderingen af

strafegnethed.

Region Midt bidrager med viden om den enkelte unge fra regionens specialinstitutioner.

Fagsekretariatet Børn & Unge indhenter relevante oplysninger om den unge fra den øvrige del af

kommunen. Fagsekretariatet udfærdiger en foreløbig handleplan for den unge og iværksætter en

undersøgelse i henhold til serviceloven § 50.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Vejle

Oftest er det politiet, men til tider også familieafdelingen eller kriminalforsorgen, der indbringer en

sag for ungesamrådet.

Kriminalforsorgen foretager efter anmodning fra politiet en personundersøgelse, jf. retsplejeloven §

808. Kriminalforsorgen deltager endvidere i forberedelsen i forbindelse med en evt. ubetinget dom

samt i vurderingen af strafegnethed.

Skoleforvaltningen bidrager med relevant viden om den enkelte unge på skoleområdet.

Rådgiveren udarbejder på baggrund af en samtale med den unge og dennes forældre en beskrivelse

til ungesamrådet. Rådgiveren udfærdiger en foreløbig handleplan for den unge og iværksætter en

undersøgelse i henhold til serviceloven § 50.

5.3.

Billund

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Kriminalforsorgen fungerer hovedsagligt som et rådgivende og konsulterende organ. Desuden del-

tager kriminalforsorgen i forberedelsen af sager, hvor det forventes, at den unge vil blive idømt en

ubetinget straf. På mødet aftales det videre samarbejde mellem familieafdelingen og kriminalfor-

sorgen.

Socialrådgiveren fremlægger sagen i ungesamrådet. Socialrådgiveren er ansvarlig for opfølgning af

handleplanen efter domsafsigelsen, ligesom denne indberetter eventuelle vilkårsovertrædelser.

Ungesamrådets sekretær udfærdiger sammen med de øvrige deltagere på mødet en udtalelse til brug

for rettens afgørelse.

Kolding

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Politiet fremlægger relevante oplysninger om den unge set fra politiets og SSP-gruppens synspunkt.

Desuden oplyser politiet om den begåede kriminalitet og forventede straf, idet anklagemyndigheden

ikke længere deltager på mødet.

Psykologen fremlægger den viden, der er om den unge i PPR-regi.

Repræsentanten fra skoleforvaltningen fremlægger viden fra den unges skole.

Kriminalforsorgen fungerer hovedsagligt som et rådgivende og konsulterende organ. Desuden del-

tager kriminalforsorgen i forberedelsen af sager, hvor det forventes, at den unge vil blive idømt en

ubetinget straf.

Repræsentanten for social- og sundhedsforvaltningen/leder af Ungekontakten og formand for unge-

samrådet fungerer som mødeleder og som konsulent med særlig viden omkring indsatser i forhold

til unge.

Ungesamrådsmøde

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Efter rådet har drøftet sagen, ajourføres handleplanen, og sekretæren udfærdiger en samlet udtalelse

til brug for rettens afgørelse.

Hedensted

Mødedeltagerne giver på mødet hver deres beskrivelse af den unge og problemstillingen.

Socialrådgiveren fremlægger sagen i ungesamrådet.

Efter drøftelse af sagen ajourføres handleplanen, og sekretæren udfærdiger en samlet udtalelse til

brug for rettens afgørelse.

Fredericia

Sagsbehandleren fremlægger sagen i ungesamrådet. Sagsbehandleren er ansvarlig for opfølgning af

handleplanen efter domsafsigelsen, ligesom denne indberetter eventuelle vilkårsovertrædelser.

Mødedeltagerne informerer på mødet om deres relevante kendskab til den unge og problemstillin-

gen.

Efter fælles drøftelse ajourføres den foreløbige handleplan, og sekretæren udfærdiger ungesamrå-

dets fælles udtalelse til retten.

Horsens

Politiet fremlægger på mødet i samrådet relevante oplysninger om den unge set fra politiets og SSP-

gruppens synspunkt. Desuden oplyser politiet om den unges tidligere og aktuelle kriminalitet samt

den forventede straf, idet anklagemyndigheden ikke deltager på mødet.

Familierådgiveren fremlægger sagen i ungesamrådet.

Efter drøftelse af sagen ajourføres handleplanen, og sekretæren udfærdiger en samlet udtalelse til

brug for rettens afgørelse.

Skanderborg

Indledningsvis præsenteres relevant viden om den unge for samrådet. Politiet fremlægger på mødet

relevante oplysninger om den unge set fra politiets synspunkt. Desuden oplyser politiet om den un-

ges tidligere og aktuelle kriminalitet samt den forventede straf, idet anklagemyndigheden ikke del-

tager på mødet. Efterfølgende bidrager de øvrige mødedeltagere med deres beskrivelser.

Fagsekretariatet fremlægger sagen i ungesamrådet. Fagsekretariatet er ansvarlig for opfølgning af

handleplanen efter domsafsigelsen, ligesom denne indberetter eventuelle vilkårsovertrædelser.

Samrådet udfærdiger på baggrund af drøftelsen en samlet indstilling til brug for rettens afgørelse.

Vejle

Indledningsvist præsenteres relevant viden om den unge for samrådet. Politiet fremlægger på mødet

i samrådet relevante oplysninger om den unge set fra politiets synspunkt. Desuden oplyser politiet

om den unges tidligere og aktuelle kriminalitet samt den forventede straf, idet anklagemyndigheden

ikke deltager på mødet. Ligeledes fremlægger kriminalforsorgen, dagtilbudsafdelingen, skolefor-

valtningen og SSP relevante oplysninger om den unge.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Dernæst fremlægger den unges rådgiver sagen i ungesamrådet.

Samrådet udfærdiger på baggrund af en drøftelse om sanktionsvalg og den fremførte viden om den

unge en samlet indstilling til brug for rettens afgørelse.

Samrådets sekretær skriver indstillingen inklusive anbefalinger efter mødet. Dette sendes til unge-

samrådets formand og den unges sagsbehandler til gennemlæsning, hvorefter det videresendes til

anklagemyndigheden og retten med kopi til kriminalforsorgen og politiet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Midt- og Vestjyllands Politi

Ungesamrådet i Midt- og Vestjyllands Politi omfatter 11 kommuner: Ikast-Brande, Silkeborg,

Ringkøbing-Skjern, Herning, Holstebro, Viborg, Skive, Lemvig, Struer, Thisted og Morsø.

1. Oprettelse

Primo 2012.

2. Organisation

Ungesamrådets faste medlemmer:



Repræsentanter for de fire største kommuner (Herning, Holstebro, Silkeborg og Viborg)



En repræsentant for kriminalforsorgen



En repræsentant for Region Midtjylland (Koglen)



Samrådets sekretær



Anklagemyndigheden (deltager udelukkende som sagkyndig bistand).

Derudover deltager en sagsbehandler fra den unges bopælskommune i den del af mødet, som vedrø-

rer den pågældende unge, såfremt vedkommende kommune ikke allerede er repræsenteret i samrå-

det.

Formandsposten varetages af Holstebro Kommune. Sekretariatsfunktionen varetages af Det Krimi-

nalpræventive Sekretariat ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Der er mulighed for at indkalde ad hoc medlemmer, herunder politikredsens øvrige kommuner, Re-

gion Nordjylland samt personer, der er i tæt kontakt med den unge. Ad hoc medlemmer deltager i

de møder, hvor der behandles sager fra pågældendes lokalområde. En repræsentant for Psykologisk

Rådgivning indgik tidligere blandt de faste medlemmer, men indkaldes nu ad hoc, da man i unge-

samrådet erfarede, at det ikke var nødvendigt med denne kompetence i alle sager.

3. Målgruppe

Ungesamrådet behandler sager, hvor en ung mellem 15 og 17 år er tiltalt for at have begået krimina-

litet af et sådant omfang, at straffen typisk vil ende med ubetinget fængsel (også delvis betingede

domme), ungdomssanktion eller samfundstjeneste. Kriterierne for den forventede straf er baseret på

voksne, dvs. uden hensyntagen til den unges alder, hvorfor mange af sagerne, der behandles i unge-

samråd, reelt afgøres med betingede domme. I ungesamrådet bliver der oftest anbefalet tilsyn af de

sociale myndigheder og fastsat målrettede vilkår for de unge tiltalte.

Undtagelser: Unge, der vurderes egnede til samfundstjeneste, og som i øvrigt er ukendt af kommu-

nen, visiteres ikke til ungesamrådet.

4. Materiale

Følgende materiale kan ligge til grund for behandling af sagerne:



Psykologiske og/eller psykiatriske udredninger

Serviceloven § 50 undersøgelse (den seneste)

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Den nyeste handleplan

Kort udtalelse fra familieafdelingen, hvoraf det fremgår, hvilke støtteforanstaltninger fami-

lieafdelingen peger på med henblik på at undgå ny kriminalitet. Det er desuden relevant at

oplyse, hvorvidt kommunen oplever, at den unge og den unges familie er positiv over for at

samarbejde omkring en løsning

Personundersøgelse (retsplejeloven § 808-undersøgelse)

Anklageskrift.

5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Mødefrekvens

Samrådet afholder møde hver anden uge. Møderne afholdes oftest som videokonference. I akutte

tilfælde kan en sag behandles via mail eller anden kommunikation.

5.2.

Sagsgangen inden ungesamråd

Anklagemyndigheden orienterer samrådets sekretær om egnede sager. Sekretæren videreformidler

orienteringen til den unges hjemkommune, så kommunen kan klargøre en udtalelse vedrørende den

unge.

Kriminalforsorgen foretager efter anmodning fra politiet eller anklagemyndigheden personundersø-

gelser i henhold til retsplejeloven § 808 for at tilvejebringe oplysninger om sigtedes personlige for-

hold til brug for vurdering af egnethed til samfundstjeneste samt til brug for ungesamrådets drøftel-

se og udfærdigelse af indstilling til anklagemyndigheden. Derudover indhenter kriminalforsorgen et

samtykke fra den unge og dennes forældre samt en udtalelse fra kommunen. Udtalelsen indarbejdes

i personundersøgelsen.

Sagen sendes til sekretæren, som samler dagsordenpunkterne og indkalder til ungesamrådsmøde

senest en uge før mødet.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Anklagemyndigheden redegør for den unges sigtelser og informerer ungesamrådet om strafniveau-

et.

Den unges hjemkommune fremlægger sagen i ungesamrådet.

Samrådet drøfter sagen og udarbejder en indstilling til anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden

forelægger samrådets anbefalinger som et aktstykke ved domstolens behandling.

Kommunen er ansvarlig for opfølgning af handleplanen efter domsafsigelsen, jf. serviceloven § 70,

jf. § 140, ligesom denne indberetter eventuelle vilkårsovertrædelser.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Østjyllands Politi

Ungesamrådet i Østjyllands Politi omfatter syv kommuner: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favr-

skov, Aarhus, Odder og Samsø.

1. Oprettelse

Primo 2012.

2. Organisation

Ungesamrådet er organiseret med Kredsrådet som styregruppe og en driftsgruppe med repræsenta-

tion fra Østjyllands Politi samt Aarhus Kommune og Randers Kommune. De øvrige kommuner er

efter aftale ikke repræsenteret i driftsgruppen, men har indflydelse på ungesamrådet via de respekti-

ve lokalrådsmøder.

Ungesamrådets sammensætning:



To repræsentanter for Østjyllands Politi (Kriminalpræventiv Sektion)

En repræsentant for anklagemyndigheden

En repræsentant for Region Midt, de sikrede institutioner

En repræsentant for kriminalforsorgen.

Derudover deltager en sagsbehandler fra lokalafdelingerne af de kriminalpræventive sektioner i

Østjyllands politikreds, hvis de har kendskab til den unge.

Desuden deltager afdelingslederen samt sagsbehandleren fra de sociale myndigheder i den unges

handle- og betalingskommune under behandlingen af den unges sag.

Formandsposten og sekretariatsfunktionen varetages af repræsentanter fra Østjyllands Politi, Krimi-

nalpræventiv Sektion.

3. Målgruppe

Målgruppekriterier: At sigtelsen kan medføre ubetinget frihedsstraf, delvis betinget dom eller ung-

domssanktion. Målgruppen er i 2014 udvidet til også at inkludere mindre strenge sanktionstyper, fx

betingede domme med vilkår, i de tilfælde, hvor sagen er kompleks, fx i form af mange medsigtede,

eller hvor de sociale myndigheders indsatsmuligheder er ved at være udtømte.

4. Materiale

Følgende materiale udsendes til samrådets medlemmer før et møde og udgør grundlaget for drøftel-

sen af den unges sag:



Socialforvaltningens udtalelse

Materiale fra anklager, der beskriver sigtelsen, f.eks. anklageskrift

Kopi af evt. psykologisk/psykiatrisk screening eller undersøgelse

Kopi af evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Lejlighedsvis anvendes desuden følgende materiale:



Kopi af evt. handleplan

Kopi af evt. undersøgelse efter serviceloven § 50.

5. Sagens behandling i ungesamråd

5.1.

Mødefrekvens

Ungesamrådet afholder møde en gang om måneden. I tilfælde af hastesager afholdes møde i samrå-

det ad hoc.

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

Indstilling af unge til ungesamrådet kan ske fra kommunerne, fra kriminalforsorgen, fra politiets

sagsbehandlere i forebyggelsessektionerne eller fra anklageklagemyndigheden. Unge i varetægts-

fængsel henvises automatisk til behandling i ungesamrådet. De fleste sager indstilles fra politiets

forebyggelsessektioner.

I forbindelse med afholdelse af ungesamrådsmøde indhenter samrådets sekretær en udtalelse om

den unges personlige og sociale forhold fra socialforvaltningen og relevant materiale fra anklage-

myndigheden. Der indhentes endvidere en personundersøgelse fra kriminalforsorgen, jf. retsplejelo-

ven § 808, når det findes nødvendigt, samt en psykologisk/psykiatrisk screening, såfremt en sådan

foreligger. Samrådets sekretær sender materialet til samrådsmedlemmerne ugen inden samrådets

afholdelse.

5.3.

Ungesamrådsmøde

På samrådet fremlægger anklagemyndighedens repræsentant sigtelsen og bud på forventet straf.

Derefter fremlægger de sociale myndigheder fra den unges kommune en social beskrivelse af den

unge samt deres indstilling til sanktion. Fremlæggelserne følges af en rundbordsdrøftelse på bag-

grund af hvilken, ungesamrådet afgiver en samlet indstilling, som formanden formulerer og sender

til godkendelse hos samrådsmedlemmerne. Efter godkendelse underskriver formanden indstillingen

og sender den til anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Nordjyllands Politi

Ungesamrådet i Nordjyllands Politi omfatter kommunerne Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brøn-

derslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland, Mariager og Rebild.

1. Oprettelse

2011.

2. Organisation

Ungesamrådets sammensætning:



Formand, en repræsentant for Aalborg Kommune

En repræsentant med socialfaglig baggrund fra Aalborg Kommune

To repræsentanter fra øvrige kommuner i Nordjyllands Politi (Mariagerfjord Kommune og

Frederikshavn Kommune)

En repræsentant for Region Nordjylland, Den sikrede institution Kompasset

En repræsentant for KiF i Nordjylland

En repræsentant for anklagemyndigheden

Sekretariatet for ungesamrådet, Aalborg Kommune.

Desuden deltager den unges sagsrådgiver under den del af mødet, der vedrører egne unge.

Aalborg Kommune har påtaget sig sekretariatsfunktionen.

Formanden kan tillade, at andre relevante personer deltager ad hoc.

Det tilstræbes at samrådet sammensættes, således at personerne i samrådet har et særligt kendskab

til personkredsen og en eventuel indsats over for personkredsen.

3. Målgruppe

Ungesamrådet behandler sager om alvorlig kriminalitet, hvor den sigtede er under 18 år, og som

skal afgøres i retten. Det drejer sig eksempelvis om sager, hvor der er begået røveri, brandstiftelse,

voldtægt, grovere vold, omfattende tyveri/hærværk eller i øvrigt mere organiseret kriminalitet. Ty-

pisk vil sanktionen forventes at blive en ungdomssanktion eller en frihedsstraf af mindst 3 måneders

varighed.

Den sigtedes tidligere domme kan have betydning for vurderingen af, om en sag skal forelægges

ungesamrådet, selvom den konkrete sag er af mindre alvorlig karakter end nævnt (f.eks. simpel

vold).

Samrådet behandler ikke sager, hvor foranstaltningsdomme kan komme på tale.

4. Materiale

Forud for et møde udsendes relevant materiale vedrørende den unges sag til samrådets medlemmer.

Materialet udgør grundlaget for drøftelsen af den unges sag i ungesamrådet. Materialet kan eksem-

pelvis bestå af:

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren



Rådgivers indstilling til ungesamrådet, hvori sagen beskrives, herunder hændelsesforløbet i

den aktuelle sag, den unges forhold (netværk, relevant historik, misbrug etc.), og hvad den

unge ønsker sig for fremtiden. Tidligere domme beskrives. Rådgivers socialfaglige vurde-

ring og hvad den pågældende anser som relevant, herunder:

Kopi af handleplan

Kopi af evt. undersøgelse efter serviceloven § 50

Kopi af evt. psykologisk/psykiatrisk screening eller undersøgelse

Kopi af evt. personundersøgelse (retsplejeloven § 808)

Kopi af anklageskrift/kendelse fra grundlovsforhør eller politirapport vedr. sigtelsen.

5. Sagens behandling i ungesamrådet

5.1.

Mødefrekvens- og form

Afholdelse af møder sker efter behov. Der fastsættes dog på forhånd regelmæssige møder hver an-

den uge.

5.2.

Sagsgang inden afholdelse af ungesamrådsmøde

Når anklagemyndigheden anmoder en kommune om en udtalelse vedrørende en ung, som er omfat-

tet af målgruppen, forbereder og forelægger kommunen sagen for ungesamrådet.

Kommunen fremsender nødvendige oplysninger til sekretariatet. Sekretariatet forestår ikke egentlig

sagsbehandling, idet den enkelte kommune står for oplysningen af sagen.

Oplysningerne fra de sociale myndigheder er normalt tilstrækkeligt.

5.3.

Ungesamrådsmøde

Mødet indledes med, at rådgiver bliver bedt om at forelægge sagen for ungesamrådet. Sagen drøftes

herefter i fællesskab, hvorefter ungesamrådet afgiver en vejledende udtalelse om sanktionsvalg og

anbringelsessted efter dom.

På baggrund af mødet udarbejder sekretariatet en skriftlig vejledende udtalelse, som bliver sendt til

rådgiver.

Rådgiver vedlægger ungesamrådets vejledende udtalelse, når rådgiver sender sin egen udtalelse til

anklagemyndigheden.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

BILAG 2

Nedenstående tabel, der omfatter antallet af behandlede sager ved ungesamrådene i 2013 og antallet

af potentielle sager samme år, skal betragtes som et groft estimat. Antallet af behandlede sager in-

kluderer også sager, der er behandlet flere gange ved ungesamrådene, samt sager, der ikke ender

med en fældende afgørelse, og vil derfor være lidt overestimeret i forhold til det potentielle antal

sager. Antallet af potentielle sager er

–

med undtagelse af Københavns Politi

–

beregnet på bag-

grund af oplysninger fra Danmarks Statistik og omfatter antallet af fældende afgørelser truffet i

2013 for unge, der på afgørelsestidspunktet var 15-17 år. I og med at en del af de sager, ungesamrå-

dene har behandlet i 2013, er afgjort efter årets afslutning, og at ungesamrådenes målgruppe ofte er

afgrænset ud fra alderen på gerningstidspunktet, stemmer de sammenlignede tal ikke helt overens.

Hertil kommer, at en del af ungesamrådene afgrænser deres målgruppe ud fra kriterier, det ikke er

muligt at udskille i statistikken, eksempelvis som sager, hvor der forventes at blive givet betingede

domme med hjælpeforanstaltninger. Det potentielle antal sager er i disse tilfælde ikke er angivet

som et præcist tal, men som et interval.

Antal sager

behandlet i

samrådet

2013

Antal potentielle

sager 2013

Målgruppe

Københavns

Politi

Alle unge under 18 år, som har dansk cpr-

nummer og bopæl i en af politikredsens fire

kommuner, og som fremstilles i grundlovsfor-

hør med henblik på varetægtsfængsling.

Ca. 100

Nordsjæl-

lands Politi

Unge mellem 15 og 18 år sigtet for alvorlig

kriminalitet i sager, hvor der er behov for en

fælles afklaring mellem Kriminalforsorgen og

de sociale myndigheder. Det kan være i sa-

ger, hvor ungdomssanktion eller betinget

dom med vilkår om hjælpeforanstaltninger

efter serviceloven overvejes anvendt som

alternativ til en forventet ubetinget fængsels-

straf. Det er altså ikke alene kriminalitetens

art, der afgrænser målgruppen, men samtidig

en vurdering af, at der er behov for en ind-

sats, som ikke er igangsat på pågældende

tidspunkt.

14-80

4 ubetingede domme,

10 delvis betingede

domme og 66 betin-

gede domme.

Kilde:

”Årlig

afrapportering for Dommervagtsprojektet 2012”

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Københavns

Vestegns

Politi

Konkrete straffesager mod unge under 18 år.

Det kan være sager vedrørende tiltalefrafald

med vilkår om ungdomskontrakt eller vilkår

om hjælpeforanstaltninger efter serviceloven,

sager, hvor der idømmes en betinget dom

med vilkår om tilsyn af kriminalforsorgen eller

vilkår efter serviceloven, sager, der fører til

en ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a,

eller sager, hvor der idømmes en ubetinget

fængselsstraf. Ungesamrådet vil sjældent

anbefale rent ubetingede domme, men typisk

delvis ubetingede domme, hvortil der også

hører en betinget del.

16-93

10 ubetingede dom-

me, 11 delvis betinge-

de domme, 3 ung-

domssanktioner, 67

betingede domme, 1

tiltalefrafald med vilkår

om hjælpeforanstalt-

ninger efter servicelo-

ven og 1 tiltalefrafald

med vilkår om ung-

domskontrakt.

Midt- og

Vestsjæl-

lands

Politi

Alvorligere straffesager mod unge under 18

år. Sager, hvor strafniveauet er ubetinget

fængsel fra 30 dage. Typisk vil det vedrøre

sager om røveri, grov vold med skade til føl-

ge, voldtægt, omfattende indbrudstyveri, groft

hærværk mv.

10-47

10 ubetingede domme

med straflængder på

mindst 30 dage og 37

betingede domme

med straflængder på

mindst 30 dage.

36-105

10 ubetingede dom-

me, 8 delvis betingede

domme, 9 ungdoms-

sanktioner og 78 be-

tingede domme (heraf

9 med vilkår om sam-

fundstjeneste).

Sydsjælland

og Lolland-

Falsters Politi

Ubetingede domme og betingede domme

med vilkår om samfundstjeneste/tilsyn af

kriminalforsorgen eller vilkår efter servicelo-

ven. Sager, hvor straffen forventes at blive

advarsel, bøde eller tiltalefrafald med vilkår

om ungdomskontrakt, bør ikke forelægges

samrådet, medmindre der foreligger særlige

omstændigheder.

Fyns Politi

Sager mod 15-17-årige, hvor der forventes

ubetinget frihedsstraf eller ungdomssanktion,

samt sager, hvor der eventuelt knyttes meget

alvorlige vilkår til en betinget dom, fx anbrin-

gelse. Samrådet behandler endvidere andre

typer sager ud fra en konkret vurdering. Det

kan være sager, hvor den unge vurderes

kriminalitetstruet ved eksempelvis at have

begået mange småforhold. Sager, hvor den

unge findes egnet til samfundstjeneste, og

hvor kriminaliteten i øvrigt vurderes at være

et engangstilfælde, behandles ikke.

24-119

10 ubetingede dom-

me, 7 delvis betingede

domme, 7 ungdoms-

sanktioner og 95 be-

tingede domme.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Nordjyllands

Politi

Sager om alvorlig kriminalitet, hvor den sig-

tede er under 18 år (15-17 år), og som skal

afgøres i retten. Det drejer sig eksempelvis

om sager, hvor der er begået røveri, brand-

stiftelse, voldtægt, grovere vold, omfattende

tyveri/hærværk eller i øvrigt mere organiseret

kriminalitet. Typisk vil sanktionen vedrøre en

ungdomssanktion eller en frihedsstraf af

mindst 3 måneders varighed.

3 ubetingede domme

med straflængder på

mindst 3 mdr., 3 be-

tingede domme med

straflængder på

mindst 3 mdr. og 2

ungdomssanktioner

Østjyllands

Politi

Sager der forventes at medføre ubetinget

frihedsstraf, delvis betingede domme eller

ungdomssanktion.

9 ubetingede domme,

6 delvis betingede

domme og 5 ung-

domssanktioner.

Midt- og

Vestjyllands

Politi

Sager, hvor en ung mellem 15 og 17 år er

tiltalt for at have begået kriminalitet af et så-

dant omfang, at straffen typisk vil ende med

hel eller delvis ubetinget fængsel, ungdoms-

sanktion eller samfundstjeneste. Kriterierne

for den forventede straf er baseret på voks-

ne, dvs. uden hensyntagen til ung alder,

hvorfor mange af sagerne, der behandles i

ungesamråd, reelt afgøres med betingede

domme. Unge der vurderes egnede til sam-

fundstjeneste, og som i øvrigt er ukendt af

kommunen, visiteres ikke til ungesamrådet.

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået

kriminalitet af et sådant omfang, at straffen

bliver højere end en bøde. Det vil sige tilfæl-

de, hvor sanktionen enten vil være en betin-

get dom, en delvis betinget dom, en ubetin-

get dom, en ungdomssanktion eller en

foranstaltningsdom. Tiltalefrafald indgår og-

så.

Unge mellem 15 og 18 år, som har begået

kriminalitet, der forventes at medføre en hø-

jere straf end bøde. Det vil sige tilfælde, hvor

afgørelsen enten vil være et tiltalefrafald med

ungdomskontrakt, en betinget dom, en delvis

betinget dom eller en ungdomssanktion. Der

indstilles ikke til rent ubetingede domme.

27-83

3 ubetingede, 8 delvis

betingede, 9 ung-

domssanktioner og 63

betingede domme,

heraf 7 med vilkår om

samfundstjeneste.

1 ubetinget dom, 1

ungdomssanktion og

10 betingede domme

Sydøstjyl-

land, Hor-

sens

1 delvis betinget dom,

17 betingede domme

og 3 tiltalefrafald.

Sydøstjyl-

land, Kolding

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Sydøstjyl-

land, Billund

Sydøstjyl-

land, Heden-

sted

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået

kriminalitet af et sådant omfang, at straffen

forventes at blive højere end en bøde. Det vil

sige tilfælde, hvor afgørelsen enten vil være

et tiltalefrafald med ungdomskontrakt, en

betinget dom, en delvis betinget dom eller en

ungdomssanktion. Rent ubetingede domme

indgår også, men der indstilles sjældent til

disse.

Unge mellem 15 og 18 år, der har begået

kriminalitet af et sådant omfang, at straffen

forventes at blive højere end en bøde. Det vil

sige tilfælde, hvor sanktionen enten vil være

et tiltalefrafald med eller uden vilkår, en be-

tinget dom, en delvis betinget dom eller en

ungdomssanktion. Rent ubetingede domme

indgår også, men der indstilles sjældent til

disse.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år,

der har begået kriminalitet i et sådant om-

fang, at straffen forventes at blive højere end

bøde.

4 betingede domme.

7 betingede domme

og 2 tiltalefrafald

Sydøstjyl-

land, Vejle

2 delvis betingede

domme, 4 ungdoms-

sanktioner, 12 betin-

gede domme og 2

tiltalefrafald

1 delvis betinget dom,

1 ungdomssanktion

og 8 betingede dom-

me.

Sydøstjyl-

land, Skan-

derborg

Sager vedrørende unge under 18 år, der har

begået kriminalitet af et omfang og en art, så

sagen forventes afgjort i retten.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år,

der har begået kriminalitet af et sådant om-

fang, at straffen forventes at blive højere end

en bøde. Det vil sige tilfælde, hvor sanktio-

nen enten vil være et tiltalefrafald med ung-

domskontrakt, en betinget dom, en kombina-

tionsdom eller en ungdomssanktion. Mål-

gruppen omfatter også personer der vil kun-

ne få en foranstaltningsdom.

Sager vedrørende unge mellem 15 og18 år,

der har begået kriminalitet af et sådant om-

fang, at sanktionen forventes at blive højere

end en bøde. Det vil sige enten et tiltalefra-

fald med/uden vilkår, en betinget dom, en

delvis betinget dom eller en ungdomssankti-

on.

3 ungdomssanktioner,

19 betingede domme

og 1 tiltalefrafald

Sydøstjyl-

land, Frede-

ricia

4 ubetingede domme,

3 ungdomssanktioner,

20 betingede domme,

4 tiltalefrafald og 1

foranstaltningsdom

Syd- og

Sønderjyl-

land, Esbjerg

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Syd- og

Sønderjyl-

land, Varde

Sager vedrørende unge mellem 15 og18 år

bosiddende i Varde Kommune, der har be-

gået kriminalitet af et sådant omfang, at

sanktionen forventes at blive højere end en

bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald med

vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom eller en ungdomssanktion. Der indstilles

ikke til rent ubetingede domme.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år

bosiddende i Aabenraa Kommune, der har

begået kriminalitet af et sådant omfang, at

sanktionen forventes at blive højere end en

bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald med

vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom, en ubetinget dom eller en ungdoms-

sanktion.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år,

bosiddende i Fanø Kommune, der har begået

kriminalitet af et sådant omfang, at sanktio-

nen forventes at blive højere end en bøde.

Det vil sige enten et tiltalefrafald med vilkår,

en betinget dom, en delvis betinget dom eller

en ungdomssanktion. Der indstilles ikke til

rent ubetingede domme.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år

bosiddende i Tønder Kommune, der har be-

gået kriminalitet af et sådant omfang, at

sanktionen forventes at blive højere end en

bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald med

vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom eller en ungdomssanktion.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år,

der har begået kriminalitet af et sådant om-

fang, at sanktionen forventes at blive højere

end en bøde. Det vil sige enten et tiltalefra-

fald med vilkår, en betinget dom, en delvis

betinget dom eller en ungdomssanktion. Der

indstilles ikke til rent ubetingede domme.

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år,

der er bosiddende i Haderslev, og som har

begået kriminalitet af et sådant omfang, at

sanktionen forventes at blive højere end en

bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald med

vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom, en ubetinget dom eller en ungdoms-

sanktion.

2 ungdomssanktioner

og 4 betingede dom-

1 delvis betinget dom,

1 ungdomssanktion,

13 betingede domme

og 2 tiltalefrafald

Syd- og

Sønderjyl-

land, Aaben-

raa

Syd- og

Sønderjyl-

land, Fanø

Ingen

1 ungdomssanktion, 1

ubetinget dom, 3 be-

tingede domme og 2

tiltalefrafald

Syd- og

Sønderjyl-

land, Tønder

Syd- og

Sønderjyl-

land, Vejen

9 betingede domme

og 1 tiltalefrafald

Syd- og

Sønderjyl-

land, Haders-

lev

1 delvis betinget, 9

betingede og 1

foranstaltningsdom

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Syd- og

Sønderjyl-

land, Søn-

derborg

Sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år

bosiddende i Sønderborg Kommune, der har

begået kriminalitet af et sådant omfang, at

sanktionen forventes at blive højere end en

bøde. Det vil sige enten et tiltalefrafald med

vilkår, en betinget dom, en delvis betinget

dom, en ubetinget dom eller en ungdoms-

sanktion. Der indstilles sjældent til ubetinge-

de domme.

1 ubetinget dom, 1

ungdomssanktion, 9

betingede domme, 4

tiltalefrafald og 1

foranstaltningsdom

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

BILAG 3

Kommuner, der har eller ikke har haft sager behandlet i 2012 og 2013 i de ungesamråd, der

dækker en hel politikreds.

Som nævnt i det tidligere, kan der være kommuner, der ikke i den undersøgte periode har haft sager

af en karakter, som ungesamrådet skal behandle. Det har ikke været muligt at lave en præcis opgø-

relse over antallet af potentielle sager i de enkelte kommuner, men i forhold til niveauet af ung-

domskriminalitet i de enkelte kommuner, er der givetvis flere af kommunerne, som kunne forventes

at have haft sager behandlet ved et ungesamråd i den nævnte periode.

Kommuner der har haft sager

behandlet i ungesamrådet i

2012 eller 2013

København og Frederiksberg

Kommuner der ikke har haft sager

behandlet i ungesamrådet i 2012

eller 2013

Dragør og Tårnby

Ungesamråd

Ungesamråd i Københavns

politikreds

Ungesamråd i Nordsjællands

politikreds

Furesø, Halsnæs, Helsingør,

Gentofte, Lyngby-Taarbæk og

Rudersdal

Allerød, Egedal, Fredensborg, Fre-

derikssund, Gribskov, Hillerød og

Hørsholm

Albertslund, Ballerup, Glostrup, Her-

lev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj

og Vallensbæk

Ungesamråd i Københavns

Vestegns politikreds

Brøndby, Gladsaxe og Rødovre

Ungesamråd i Midt- og Vest-

sjællands politikreds

Ungesamråd i Sydsjællands

og Lolland-Falsters

politikreds

Ungesamråd i Fyns politi-

kreds

Greve, Holbæk, Kalundborg, Kø-

ge, Lejre, Odsherred, Roskilde,

Ringsted og Stevns

Solrød

Faxe, Næstved, Slagelse, Sorø

Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerte-

minde, Langeland, Middelfart,

Nordfyns, Nyborg, Odense og

Svendborg

Guldborgsund, Lolland og Vording-

borg

Ærø

Der henvises til fodnote 5 ovenfor.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 108: Forskningskontorets rapport Evaluering af ungesamråd, fra justitsministeren

Ungesamråd i Midt- og Vest-

jyllands politikreds

Herning, Holstebro, Ikast-Brande,

Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Sil-

keborg, Skive, Struer, Thisted og

Viborg

Favrskov, Randers og Aarhus

Morsø

Ungesamråd i Østjyllands

politikreds

Norddjurs, Odder, Samsø og

Syddjurs

Brønderslev, Frederikshavn, Hjør-

ring, Jammerbugt, Læsø, Maria-

gerfjord, Rebild og Vesthimmer-

lands

Ungesamråd i Nordjyllands

politikreds

Aalborg