REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 107: Høringssvar og høringsnotat til lov om ændring udlændingeloven (Styrkedekontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde) (L 95), fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. december 2014

Asyl- og Visumkontoret

THH

2014-949-0477

1399369

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Styrkede kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt

skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og

arbejde)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos:

Advokatrådet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, BARD –

Board of Airline Representatives in Denmark, Bedste-forældre for Asyl,

Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Luftfart, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Tog, Danske Advokater, Danske Havne,

Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Den

Danske

Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Den Katolske Kirke i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen

af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut

(Grønlands

Selvstyre),

Indvandrer-rådgivningen,

Institut

for

Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes

Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet,

Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Red Barnet,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om

Børnekonventionen, SAS Head Office, SOS mod Racisme, Sø- og

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 107: Høringssvar og høringsnotat til lov om ændring udlændingeloven (Styrkedekontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne samt skærpelse af bødeniveau for udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde) (L 95), fra justitsministeren

Handelsretten,

Grænser.

Udlændingestyrelsen,

UNHCR

Ægteskab

Uden

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Amnesty International, Danmarks Rejsebureau

Forening,

Danmarks

Skibsmæglerforening,

Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk

Luftfart,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Datatilsynet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Politisk Forening, Vestre

Landsret, Østre Landsret, samtlige byretter, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet,

Danmarks

Skibsmæglerforening,

Dansk

Flygtningehjælp,

Dansk

Socialrådgiverforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,

Færøernes Landsstyre, Vestre Landsret, Østre Landsret, samtlige

byretter, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter

Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering

har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

Danmarks Rejsebureau Forening

anfører, at en øget politikontrol,

specielt i de danske lufthavne, kan få utilsigtede konsekvenser for rejsende

til Danmark, som er på besøg i landet på et fuldt ud legitimt grundlag. En

øget kontrol af personer uden krav om egentlig mistankegrundlag kan føre

til ubegrundet mistænkeliggørelse af de rejsende og have en skadelig

virkning på lysten til at besøge Danmark fremover. De udvidede

beføjelser, som politiet måtte få ved en øget kontrol, og som fastsættes af

justitsministeren, bør udspecificeres videst muligt, så al unødig kontrol af

lovligt rejsende til Danmark undgås.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder den foreslåede

nyaffattelse af § 38, stk. 6, 1. pkt., med hensyn til politiets beføjelse til at

kontrollere personer efter indrejse i landet meget vidtgående. Bestemmelse

forekommer meget omfattende, herunder i lyset af at politiet i forvejen

har beføjelse til at kontrollere enhver, der opholder sig i Danmark, med

pligt for den pågældende til at oplyse navn, fødselsdata og bopæl.

IT-Politisk Forening

vurderer, at der, i det omfang registrering og

profilering i henhold til de nye regler omfatter alle eller hovedparten af de

borgere, som passerer en Schengengrænse, vil være tale om

masseovervågning og et indgreb i retten til privatliv. Det bør derfor give

anledning til nøje politiske overvejelser, om dette indgreb er nødvendigt

og proportionalt i forhold til det formål, som man søger at opfylde.

SOS mod Racisme

er bekymrede for, at der med lovforslaget gives grønt

lys for – og opfordres til – omfattende kontrol af alle udlændinge i

Danmark. Der er desuden risiko for, at man med det nye lovforslag

genindfører etnisk profilering som arbejdsredskab for politiet, således at

alle fra etniske minoriteter vil føle sig forulempet og mistænkeliggjort

uanset deres adfærd. Det kan endvidere frygtes, at man med yderligere

kontrol kaster asylansøgerne i armene på menneskesmuglerne.

Lovforslaget baserer sig på anbefalingerne fra en arbejdsgruppe

bestående af Justitsministeriet, Rigspolitiet, Københavns Politi, Syd- og

Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og

Udlændingestyrelsen, som bl.a. har haft til opgave at se på politiets

kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne, herunder ved de indre

grænser.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det

regeringens opfattelse, at fremtidens bekæmpelse af ulovlig indvandring

og dertil knyttet kriminalitet skal baseres på intelligent kontrol, anvendelse

af moderne teknologi og styrket internationalt samarbejde.

Regeringen ønsker, at indsatsen mod ulovlig indvandring,

menneskesmugling og tilrejsende kriminelle styrkes yderligere ved at

forbedre politiets kontrolmuligheder i grænseområder og lufthavne,

herunder ved de indre grænser. På den måde sikres det, at udlændinge,

der ikke har et lovligt ærinde i Danmark, kan pågribes hurtigst muligt

efter indrejse i landet og udsendes.

Regeringen lægger samtidig vægt på, at kontrolindsatsen indrettes, så det

sikres, at kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med Schengen-

reglerne.

Det handler om at skabe et effektivt værn mod personer, der ikke har et

lovligt ærinde i Danmark, samtidig med at øvrige rejsende kan passere

grænserne uden at blive udsat for unødig kontrol. En retlig afgrænset og

nøje afbalanceret kontrol samt brugen af ny teknologi som f.eks.

automatiske nummerpladescannere, som udtager de relevante køretøjer til

kontrol, mens andre rejsende frit kan passere, er efter regeringens

opfattelse med til at opfylde dette formål.

Den foreslåede bestemmelse om politiets kontrolmuligheder (§ 38, stk. 6)

er i det fremsatte lovforslag ændret i forhold til det lovudkast, som har

været i høring.

Kontrollen må efter den foreslåede nyaffattelse af § 38, stk. 6, alene

foretages for at fastslå de kontrollerede personers identitet, nationalitet

eller opholdsret og må som udgangspunkt ikke gå videre, end hvad der er

nødvendigt for at sikre dette formål. Dette udelukker dog ikke, at politiet

griber ind over for enhver form for kriminalitet, som udførelsen af en

kontrol afdækker.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1

(forslag til udlændingelovens § 38, stk. 6).

2. Forholdet til Schengen-samarbejdet

Danmarks Rejsebureau Forening

henstiller til, at det oprindelige formål

med Schengen-samarbejdet ikke tilsidesættes og negligeres på bekostning

af en øget kontrolindsats.

Institut for Menneskerettigheder

kan ikke på det foreliggende grundlag

vurdere, hvorvidt lovforslaget er foreneligt med EU-retten, herunder

retssikkerhedsprincippet, da lovforslaget ikke regulerer rammerne for

kontrollen, men bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere

regler herom. Det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at reglerne ikke

fastsættes direkte ved lov eller præciseres i lovforslagets bemærkninger i et

sådant omfang, at det er muligt at vurdere lovforslagets EU-retlige og

menneskeretlige konsekvenser.

IT-Politisk Forening

påpeger den mulige manglende overensstemmelse

mellem lovforslagets hensigt om, at Schengen-grænsekontrollen skal

baseres på registrering og profilering af den enkelte rejsende, og kravet

om, at kontrollen skal bygge på generelle politioplysninger. Vurderingen

heraf vil afhænge af den konkrete udformning af ordningen, og det er ikke

klart ud fra en læsning af lovforslaget, i hvilket omfang den enkelte

rejsende skal udsættes for systematisk registrering og profilering.

Det er for regeringen afgørende, at kontrolindsatsen indrettes, så det

sikres, at kontrollen altid udføres i fuld overensstemmelse med Schengen-

reglerne.

Som det fremgår af pkt. 2.7 i lovforslaget, baserer arbejdsgruppens

anbefaling om indførelse af en retlig hjemmel sig på EU-Domstolens

afgørelser i de forenede sager C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen C-

278/12, Adil, og den foreslåede bestemmelse er efter anbefaling fra

arbejdsgruppen udarbejdet med inspiration i den lovgivning, som er

gennemført i Nederlandene og Frankrig bl.a. i lyset af EU-Domstolens

praksis.

Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om kontrollens

udførelse, herunder om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af

kontrollen, for at sikre overensstemmelse med Schengen-reglerne. En

tilsvarende model, hvor rammerne for kontrollen fastsættes ved

bekendtgørelse, anvendes i Nederlandene.

Der henvises til pkt. 1, 2.8.1 og 2.8.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

3. Adgang til flyselskabernes bookingsystemer og bemyndigelse til

justitsministeren

Amnesty International

finder, at lovforslaget bør indeholde en

beskrivelse af politiets nye beføjelser, herunder navnlig i forhold til

adgangen til flyselskabernes bookingsystemer, og sammenhængen med

luftfartslovens § 148 a, som endnu ikke er trådt i kraft.

Datatilsynet

henstiller, at bemyndigelsen til justitsministeren i henhold til

den foreslåede bestemmelse i § 38, stk. 6, 2. pkt., præciseres og uddybes i

bemærkningerne, herunder i forhold til adgangen til flyselskabernes

bookingsystemer. Det forudsættes, at fastsættelsen af de nærmere regler

for behandling af personoplysninger vil ske inden for rammerne af

persondataloven, herunder de grundlæggende principper i lovens § 5.

Datatilsynets nærmere stillingtagen afventer høringen over et eventuelt

udkast til bekendtgørelse herom.

Institut for Menneskerettigheder

finder det samlet set betænkeligt –

både af hensyn til den menneskeretlige beskyttelse og reglernes

demokratiske legitimitet – at de nærmere regler for kontrollen,

herunder i forhold til adgang til flyselskabernes bookingsystemer, ikke

fastsættes direkte ved lov, eller at rammerne for kontrollen ikke præciseres

i lovforslagets bemærkninger i et sådant omfang, at det er muligt at

vurdere lovforslagets EU-retlige og menneskeretlige konsekvenser. Med

henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder bør de nærmere

regler om kontrollen og politiets beføjelser fastsættes direkte ved lov, eller

rammerne for kontrollen i lovforslagets bemærkninger bør præciseres i et

sådant omfang, at det er muligt at vurdere lovforslagets EU-retlige og

menneskeretlige konsekvenser. For så vidt angår de forhold omkring

kontrollen, der ikke fastsættes direkte ved lov, men ved bekendtgørelse,

bør Justitsministeriet sende bekendtgørelsesudkastet i høring hos de

relevante interessenter.

IT-Politisk Forening

anfører, at det ikke er klart, hvilke PNR-oplysninger

der kan registres efter den nye hjemmel, hvor længe oplysningerne må

opbevares, til hvilke formål oplysningerne må anvendes, og hvem

oplysningerne eventuelt må udveksles med. Adgangen til PNR-

oplysninger bør kommenteres i lovforslagets bemærkninger, og der bør

afholdes en ny høring over disse bemærkninger. Hvis der med lovforslaget

er tiltænkt en systematisk indsamling af PNR-oplysninger for alle

Schengen-flyvninger til Danmark, er der tale om en behandling af

personoplysninger, som ikke er nødvendig og proportional i forhold til

formålet om stikprøvevis grænsekontrol af Schengen-flyvninger. Det

undrer foreningen, at Justitsministeriet fremsætter endnu et lovforslag, som

giver politiet direkte adgang til flyselskabernes bookingsystemer, idet

hjemlen fra 2006 i henholdsvis udlændingelovens § 38, stk. 4, og

luftfartslovens § 148 a endnu ikke er udnyttet på grund af tekniske

vanskeligheder.

I høringsudkastet af lovforslaget var der lagt op til, at Justitsministeriet

kunne fastsætte regler om politiets adgang til flyselskabernes

bookingsystemer vedrørende flyankomster fra andre Schengenlande.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i visse sammenhænge kan være

relevant for politiet at få adgang til oplysninger fra flyselskabernes

bookingsystemer. Det gælder navnlig i relation til bekæmpelse af

terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Samtidig er Justitsministeriet

opmærksom på, at anvendelsen heraf rejser nogle centrale spørgsmål i

forhold til persondatasikkerhed, og at der ud fra et almindeligt

proportionalitetsprincip ikke bør ske udveksling af oplysninger udover,

hvad der er konkret begrundet i den enkelte situation, jf. herved også en

række høringssvar.

Rigspolitiet har – efter lovforslaget har været sendt i høring – oplyst over

for Justitsministeriet, at man på baggrund af en nærmere analyse samt

erfaringer fra andre lande vurderer, at det i forbindelse med

gennemførelsen af lovforslaget ikke vil være nødvendigt for at opnå

formålet med lovforslaget, at politiet opnår en direkte adgang til

flyselskabernes bookingsystemer og de oplysninger, der ligger her

(såkaldte PNR-oplysninger). Ifølge politiet vil det således kunne være

tilstrækkeligt at indhente oplysninger svarende til de oplysninger, som

politiet i dag kan anvende til brug for kontrol ved de ydre grænser,

suppleret af en mulighed for i konkrete tilfælde at modtage

passageroplysninger fra toldmyndigheder.

På baggrund af denne vurdering og i lyset af det almindelige

proportionalitetsprincip, jf. ovenfor, foreslås det med det fremsatte

lovforslag, at der – i stedet for en direkte adgang til flyselskabernes

bookingsystemer – skabes adgang for politiet til at modtage

passageroplysninger fra toldmyndighederne til brug for ind- og

udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i det nyaffattede forslag til § 38,

stk. 6, jf. herved forslag til ny bestemmelse herom (§ 38, stk. 8).

Endvidere foreslås det i en ny bestemmelse (§ 38, stk. 9), at

justitsministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om politiets

adgang til passageroplysninger og oplysninger om køretøjer indsamlet ved

brug af automatisk nummerpladeteknologi og om de pligter, der påhviler

luftfartøjschefer og skibsførere.

Oplysningerne omfattet af den foreslåede § 38, stk. 8, vil være begrænsede

til toldoplysninger omfattet af toldlovens § 17. Hvis toldmyndighederne

således i forbindelse med udførelsen af toldkontrol bliver opmærksomme

på forhold af relevans for politiets kontrolarbejde, vil de kunne videregive

dem til politiet i Københavns Lufthavn. Det vil navnlig dreje sig om navne

på passagerer og flyankomster.

Hidtil er udvekslingen af oplysninger mellem politiet og

toldmyndighederne i Københavns Lufthavn sket som led i det såkaldte

PIU-samarbejde (Passenger Information Unit). Som led i samarbejdet er

der sket udveksling af oplysninger vedrørende ulovlig indrejse mv., som

har været anvendt af Københavns Politi til brug for politiets arbejde i

lufthavnen. Samarbejdet ophørte i august 2014 som følge af en vis

usikkerhed om den nærmere rækkevidde af hjemmelsgrundlaget for

udveksling af oplysningerne. Erfaringerne med PIU-samarbejdet har

imidlertid været positive.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens

regler, herunder lovens §§ 5 og 6.

Persondataloven indeholder i § 5 en række regler om indsamling af

oplysninger. Det fremgår af stk. 2 og 3 bl.a., at indsamling af oplysninger

skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling

må ikke være uforenelig med disse formål. Oplysninger, som behandles,

skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og til

de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Persondatalovens § 6 angiver de omstændigheder, hvorunder behandling

af oplysninger må finde sted. Det fremgår af stk. 1, nr. 6, at behandling af

oplysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelse af en opgave, der hører under offentlig myndighedsudøvelse,

som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne

videregives, har fået pålagt. Af stk. 1, nr. 7, fremgår det, at behandling af

oplysninger må finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den

data-ansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives,

kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke

over-stiger den interesse.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 38, stk. 8, forudsættes

anvendt inden for rammerne af persondataloven, og således forudsættes

det bl.a., at politiet alene kan modtage oplysninger fra toldmyndighederne,

i det omfang det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt for

politiets kontrolarbejde.

Der henvises til pkt. 2.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der vil med henblik på at sikre, at kontroller sker i overensstemmelse med

Schengen-reglerne ved bekendtgørelse blive fastsæt nærmere regler om

kontrollen, herunder om intensiteten, hyppigheden og selektiviteten heraf.

Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, anvendes en tilsvarende model, hvor

rammerne for kontrollen fastsættes ved bekendtgørelse, ligeledes i

Nederlandene. Dette giver lettere adgang til at justere rammerne i

overensstemmelse med det aktuelle behov.

Kontrolmaksimum vil blive fastsat inden for rammerne af det niveau, som

har foreligget i sagerne vurderet af EU-Domstolen, jf. de forenede sager

C-188/10 og C-189/10, Melki, og sagen C-278/12, Adil, og lovforslagets

pkt. 2.6.1 om den nederlandske lovgivning.

Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger yderligere præciseret,

hvilke passageroplysninger adgangen omfatter. Det drejer sig bl.a. om

oplysninger såsom navn, fødselsdato, nationalitet, rejselegitimation, stedet

for passagerernes oprindelige ombordstigning, grænseovergangsstedet i

Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt.

Endvidere kan der anvendes oplysninger indsamlet ved brug af automatisk

nummerpladegenkendelsesteknologi.

Udkast til bekendtgørelse om de nærmere rammer for kontrollen vil i

overensstemmelse med sædvanlig praksis blive sendt i høring hos

relevante myndigheder og organisationer mv. forud for udstedelsen.

Der henvises til pkt. 2.8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

4. Automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPG)

Datatilsynet

bemærker, at tilsynet har igangværende drøftelser med

Rigspolitiet

indførelsen

automatisk

nummerpladegenkendelsesteknologi (ANPG). Datatilsynet har endnu ikke

taget stilling til, i hvilket omfang teknologien vil kunne indføres inden for

rammerne af persondataloven. Det står ikke tilsynet klart, hvad der forstås

ved anonymiseret trafikdata, herunder navnlig hvorvidt der ved begrebet

”anonymiseret” data skal forstås data/oplysninger, som ikke er omfattet af

persondatalovens definition af en personoplysning. Herudover er det

uklart, om der via ANPG-kameraer kan indsamles oplysninger om

køretøjers nationalitet, uden at der samtidig indsamles og på anden vis

behandles personoplysninger. Det bør præciseres i bemærkningerne, hvad

der nærmere forstås ved anonymiseret trafikdata, og at der – hvis der sker

behandling af personoplysninger – redegøres for, hvorvidt behandlingen

kan foretages inden for rammerne af persondataloven.

IT-Politisk Forening

mener, at systematisk brug af ANPG på danske veje,

herunder i grænseområderne, er et indgreb i borgernes ret til privatliv, som

er sikret ved bl.a. EMRK artikel 8. Derfor bør en eventuel indførelse af

ANPG i Danmark ske ved vedtagelse af en lov om ANPG, som klart

fastlægger, hvor ANPG må anvendes, hvilke oplysninger der må

indsamles, hvor længe oplysningerne må opbevares, til hvilke formål

oplysningerne må anvendes, og hvilken uafhængig kontrol der skal være

med adgang til de registrerede oplysninger (for eksempel krav om

dommerkendelse). Sekundært bør rammebetingelserne for brugen af

ANPG til grænsekontrol fastsættes mere præcist i lovforslaget.

Politiets anskaffelse og anvendelse af ANPG-teknologi er allerede

vedtaget af forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens økonomi.

Det forudsættes med lovforslaget, at ANPG vil kunne anvendes til

udlændingekontrolmæssige formål, og at en implementering heraf vil

kunne ske inden for persondatalovgivningens rammer. Omfanget og

karakteren af de oplysninger, der vil kunne indsamles ved brug af ANPG-

teknologi, afhænger af, hvordan teknologien vil blive anvendt i praksis.

Der vil i den forbindelse være forskellige teknologiske løsningsmuligheder.

Spørgsmålet om den nærmere implementering af ANPG, herunder også til

andre politimæssige formål end udlændingekontrol, er aktuelt under

overvejelse og vil ske med inddragelse af Datatilsynet.

Ovenstående er præciseret i pkt. 2.8.3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

5. Skærpelse af bødeniveau

Dansk Arbejdsgiverforening

er af den opfattelse, at den stærkt forhøjede

strafferamme, der lægges op til i lovforslaget, vil virke urimelig i forhold

til en række især mindre virksomheder, som kan blive truet på deres

eksistensgrundlag. Dette er navnlig tilfældet, når en virksomhed

uforvarende kommer til at overtræde loven om beskæftigelse af

udenlandske medarbejdere, fordi virksomheden ikke har mulighed for at

kontrollere, om den udenlandske arbejdstager har et lovligt

opholdsgrundlag.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

mener ikke, at der er en særlig

begrundelse for, at strafferammen i den nyaffattede § 59, stk. 5 og 8, skal

være helt op til 2 år, og foreslår, at strafferammen på 1 år fastholdes. En

strafferamme på indtil 2 år forekommer streng i forhold til overtrædelsens

karakter, idet der eksempelvis ikke er tale om personfarlig kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at de skærpede sanktioner

alene bør finde anvendelse på lovovertrædelser begået efter lovens

ikrafttræden, jf. EMRK artikel 7, stk. 1, 2. pkt.

Rigsadvokaten

anfører, at det kan overvejes, om de foreslåede skærpelser

bør give anledning til ligeledes at forhøje sanktionsniveauet for

overtrædelse af den foreslåede § 59, stk. 8, i udlændingeloven.

SOS mod Racisme

finder, at det bør fremgå af selve lovforslaget, at

asylansøgere ikke bør straffes for ulovligt at rejse ind i Danmark.

Strafferammen er meget høj, og det er urimeligt at straffe mennesker,

der bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i landet og på den

måde hjælper med at beskytte asylansøgere mod tilbagesendelse til tortur.

Lovforslagets bestemmelser om skærpet bødeniveau i sager om

udlændinges ulovlige indrejse, ophold og arbejde gennemfører

anbefalingerne i arbejdsgrupperapporten om den politimæssige kontrol i

grænseområder og lufthavne mv. med henblik på bekæmpelse af illegal

indvandring og tilrejsende kriminelle. Lovforslaget indeholder ikke forslag

om en skærpelse af straffen for virksomheder, som ulovligt beskæftiger

udlændinge.

Som det fremgår af pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har

sanktionsniveauet for ulovligt ophold været uændret gennem en årrække.

Bødetaksten fremstår uforholdsmæssig lav sammenlignet med bødetaksten

på andre områder, og som sådan afspejler det nuværende sanktionsniveau

ikke de tiltagende udfordringer med udlændinges ulovlige ophold i

Danmark.

Arbejdsgruppen har derfor anbefalet en skærpelse af bødeniveauet i sager

om overtrædelse af § 59, stk. 1, nr. 1-3, idet den nuværende forskel mellem

bødeniveauerne for overtrædelse af henholdsvis § 59, stk. 1, og § 59, stk.

2, således fastholdes. Den eksisterende strafferamme på 6 måneder

berøres ikke af lovforslaget.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke berører straffen for den, der bistår en

udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig i landet, f.eks. ved at

huse afviste asylansøgere.

Det er på baggrund af høringssvarene præciseret i det fremsatte

lovforslag, at de foreslåede skærpelser af bødeniveau alene finder

anvendelse på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden.

Udlændingelovens § 59 er ændret ved lov nr. 516 af 26. maj 2014. Den

foreslåede nyaffattelse af udlændingelovens § 59 (lovforslagets § 1, nr. 3)

er alene lovteknisk begrundet.

Der henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Arbejdsgiverforening

anfører, at kravet til luftfartsselskaberne

naturligvis vil påvirke de økonomiske konsekvenser, og at man går ud fra,

at kravene til selskaberne kun består af enkeltstående forespørgsler, idet

lovforslaget i modsat fald kan indebære store meromkostninger for

selskaberne.

Dansk Industri

Dansk Luftfart

er på det foreliggende grundlag ikke i

stand til at vurdere omfanget af administrative og økonomiske byrder, som

erhvervet potentielt pålægges som følge af forslaget. Ønskerne forudsættes

at begrænse sig til enkeltstående konkrete forespørgsler om konkrete

ankomster, der kan klares operationelt. Består ønskerne derimod i løbende

datafangst fra luftfartsselskabernes booking- og reservationssystemer, kan

der blive tale om betragtelige meromkostninger og byrder for erhvervet,

hvilket naturligvis er uønsket.

Som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, vurderer Justitsministeriet ikke på

nuværende tidspunkt, at der er behov for, at politiet – for at opnå formålet

med lovforslaget – opnår direkte adgang til flyselskabernes

bookingsystemer til brug for kontrol udført i medfør af den foreslåede

bestemmelse i udlændingelovens § 38, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, præciseret, at

adgangen til at anvende passageroplysninger omfatter oplysninger fra

førere af luftfartøjer og skibsførere om de passagerer, de skal befordre.

Det drejer sig bl.a. om oplysninger såsom navn, fødselsdato, nationalitet,

rejselegitimation, stedet for passagerernes oprindelige ombordstigning,

grænseovergangsstedet i Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs-

og ankomsttidspunkt.

Der er tale om oplysninger, som politiet allerede i dag har krav på at

modtage til brug for kontrol ved de ydre Schengen-grænser, jf.

udlændingebekendtgørelsens § 11, stk. 4, og § 12, stk. 9.

Desuden at det præciseret, at det forudsættes, at oplysningerne anvendes

på et ikke-systematisk grundlag.

Lovforslaget indebærer således ikke, at politiet får adgang til

flyselskabernes bookingsystemer, eller at luftfartsselskabernes løbende

skal levere passageroplysninger om samtlige rejsende.

Der henvises til pkt. 2.8.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

III. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det

lovudkast, der blev sendt i høring den 7. november 2014:



Det foreslås, at der – i stedet for en bred adgang til flyselskabernes

bookingsystemer – skabes specifik hjemmel for politiet til at modtage

passageroplysninger fra toldmyndighederne til brug for ind- og

udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i den nyaffattede § 38, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Bemyndigelsen for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om

kontrollen som nævnt i høringsudkastets forslag til § 38, stk. 6,

udskilles til et selvstændigt stykke, og det er i bemærkningerne til

lovforslaget nærmere præciseret, hvilke oplysninger justitsministeren

kan fastsætte regler om. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Det er præciseret i pkt. 2.8.2 i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget, hvilke oplysninger politiet kan modtage i henhold til den

foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 38, stk. 8. Det

præciseres endvidere, at bestemmelsen forudsættes anvendt inden for

rammerne af persondataloven, og at politiet alene kan modtage

oplysninger fra toldmyndighederne, i det omfang det efter en konkret

vurdering er nødvendigt og sagligt.

Det er præciseret i pkt. 2.8.3.1 og 2.8.3.2 i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvilke oplysninger justitsministeren kan

fastsætte regler om. Der således præciseret, at der er tale om

passageroplysninger fra førere af luftfartøjer og skibsførere om de

passagerer, de skal befordre, og at disse oplysningerne kan anvendes

til politiets analyse med henblik på tilrettelæggelse af en målrettet,

ikke-systematisk kontrol ved de indre Schengengrænser. Det er

endvidere præciseret, at der er tale om oplysninger indsamlet ved

brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi, og at

implementering af denne teknologi, herunder også til andre

politimæssige formål end udlændingekontrol, aktuelt er under

overvejelse, og vil ske med inddragelse af Datatilsynet.

Det er præciseret i pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, at de foreslåede skærpelser af bødeniveau finder anvendelse

på overtrædelser begået efter lovens ikrafttræden. Det præciseres

endvidere, at en udlænding, der indrejser i strid med et

indrejseforbud, fortsat vil skulle straffes i henhold til

udlændingelovens § 59 b uanset de foreslåede ændringer af § 59, stk.

1, nr. 1-3, og stk. 2.



Der er herudover foretaget visse redaktionelle ændringer.