REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
REU Alm.del Bilag 104
Offentligt

Betænkning om afhøring af forurettede

før tiltalte i straffesager

Betænkning nr. 1549

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Betænkning

afhøring af forurettede før tiltalte

i straffesager

Afgivet af

Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg

Betænkning nr. 1549

København 2014

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Betænkning om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager

Betænkning nr. 1549/2014

Publikationen kan bestilles

via Justitsministeriets hjemmeside (www.jm.dk)

eller hos

Rosendahls - SchultzDistribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

[email protected]

ISBN: 978-87-92760-91-3

ISBN: 978-87-92760-92-0 (e-udgave)

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

Pris: 100 kr. pr. bog inkl. moms

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1. Indledning ............................................................................................ 7

1. Strafferetsplejeudvalgets kommissorium ........................................................... 7

2. Strafferetsplejeudvalgets sammensætning ......................................................... 8

3. Strafferetsplejeudvalgets arbejde........................................................................ 8

3.1. Udvalgets hidtidige arbejde ..................................................................... 8

3.2. Udvalgets nuværende arbejdsprogram ................................................... 10

3.3. Udvalgets arbejde med denne betænkning............................................. 11

4. Resumé af Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og forslag........................... 11

Kapitel 2. De senere års styrkelse af forurettedes stilling............................... 15

Kapitel 3. Gældende ret ..................................................................................... 21

1. Indledning ......................................................................................................... 21

2. Udtrykket ”forurettede”

.................................................................................... 21

3. Forurettedes rolle ved påtale af strafbare handlinger ....................................... 22

4. Forurettedes processuelle retsstilling i retten mv. ............................................ 24

5. Bistandsadvokatordningen ............................................................................... 27

5.1. Beskikkelse af bistandsadvokat ............................................................. 27

5.2. Bistandsadvokatens opgaver .................................................................. 30

5.3. Bistandsadvokatens beføjelser ............................................................... 32

6. Hovedforhandlingens normale forløb............................................................... 33

6.1. Domsmandssager i 1. instans ................................................................. 33

6.2. Nævningesager i 1. instans ..................................................................... 35

6.3. Ankesager ved landsretten ..................................................................... 36

7. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen ................................ 38

8. Videoafhøring af børn ...................................................................................... 39

9. Kære af afgørelser afsagt under hovedforhandlingen eller dennes

forberedelse .......................................................................................................... 40

Kapitel 4. Fremmed ret ...................................................................................... 43

1. Indledning ......................................................................................................... 43

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

2. Norsk ret ........................................................................................................... 43

2.1. Forurettedes rolle i straffesager.............................................................. 43

2.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer ............................ 46

2.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen ...................... 49

2.4. Erfaringerne med den norske ordning .................................................... 50

3. Svensk ret ......................................................................................................... 51

3.1. Forurettedes rolle i straffesager.............................................................. 51

3.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer ............................ 52

3.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen ...................... 53

4. Engelsk ret ........................................................................................................ 54

4.1. Forurettedes rolle i straffesager.............................................................. 54

4.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer ............................ 54

4.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen ...................... 55

5. Tysk ret ............................................................................................................. 55

5.1. Forurettedes rolle i straffesager.............................................................. 55

5.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer ............................ 56

5.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen ...................... 56

Kapitel 5. Tidligere overvejelser ....................................................................... 59

Kapitel 6. Strafferetsplejeudvalgets generelle overvejelser ............................ 65

1. Indledning ......................................................................................................... 65

2. Forurettedes oplevelse af retssystemet ............................................................. 65

3. Straffesagens oplysning .................................................................................... 68

4. Tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar .................................................... 69

5. Ordningerne i andre lande ................................................................................ 70

6. Præsentation af sagen for retten ....................................................................... 71

7. Konsekvenser for ressourceforbruget og sagsbehandlingstiden ...................... 72

8. Afslutning ......................................................................................................... 73

Kapitel 7. Strafferetsplejeudvalgets forslag til model ..................................... 75

1. Indledning ......................................................................................................... 75

2. Ordningens anvendelsesområde ....................................................................... 76

2.1. Forurettede med bistandsadvokat........................................................... 76

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

2.2. Forurettede, der skal afgive forklaring i straffesagen ............................ 79

2.3. Mindreårige forurettede ......................................................................... 80

2.4. Efterladte ................................................................................................ 81

2.5. Straffesager i 1.instans og ankesager ..................................................... 81

3. Ret til at afgive forklaring før tiltalte ............................................................... 82

4. Adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen .. 83

5. Fremgangsmåden når forurettede ønsker at benytte ordningen ....................... 85

5.1. Tilvalgs- eller fravalgsordning ............................................................... 85

5.2. Mindreårige forurettede ......................................................................... 86

5.3. Frist for meddelelsen fra bistandsadvokaten .......................................... 86

5.4. For sent givne meddelelser fra bistandsadvokaten ................................ 88

6. Afslag af hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse ................... 90

7. Frist for anklagemyndighedens og forsvarerens anmodninger ........................ 94

8. Adgang til at kære rettens afgørelser om afhøringsrækkefølgen ..................... 95

9. Ressourcemæssige konsekvenser af modellen ................................................. 97

Kapitel 8. Lovudkast med bemærkninger ....................................................... 99

1. Lovudkast ......................................................................................................... 99

2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser ................................... 101

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 1

Indledning

1. Strafferetsplejeudvalgets kommissorium

Ved brev af 23. august 2013 har Justitsministeriet anmodet Strafferetsplejeudval-

get om at behandle følgende kommissorium om afhøring af offeret før tiltalte un-

der straffesagen mv.:

”1. Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen” fra

oktober 2011, at ofre for kriminalitet skal hjælpes bedre.

Ofre for kriminalitet skal herunder sikres en respektfuld og skånsom be-

handling under afviklingen af en straffesag. Afhøring af offeret før tiltalte

under straffesagen vil kunne bidrage til at bringe offerets version af sagen

mere i centrum og dermed give offeret en bedre oplevelse af retssystemets

behandling af sagen. I dag afhøres den tiltalte normalt forud for offeret.

Strafferetsplejeudvalget overvejede i betænkning nr. 1485/2006 om foru-

rettedes processuelle retsstilling i straffesager bl.a. spørgsmålet om foruret-

tedes adgang til at være til stede under retsmøder i en straffesag. Strafferets-

plejeudvalget overvejede i den forbindelse bl.a. en ordning, hvorefter foru-

rettede kan være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forkla-

ring før tiltalte, men udvalget fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag

for en sådan ordning.

Retsplejerådet overvejede i betænkning nr. 1522/2010 om reform af den

civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager

(Adhæsionsprocessen)) bl.a. spørgsmålet om forurettedes adgang til tilste-

deværelse og tidlig afgivelse af forklaring under en straffesag. Retsplejerå-

dets flertal foreslog i den forbindelse en ordning, hvorefter forurettede, der

har fået beskikket en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel

66 a, og som fremsætter et civilt krav under straffesagen, får mulighed for at

være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltal-

te. Et mindretal anførte bl.a., at der kunne anføres argumenter for og imod

en sådan ordning, som ville indebære en væsentlig nyskabelse i den danske

strafferetspleje, og at en endelig stillingtagen til en sådan ordning måtte bero

på en samlet politisk afvejning.

Strafferetsplejeudvalget anmodes på denne baggrund om at redegøre for

konsekvenserne af og udarbejde en ny model for afviklingen af straffesager,

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

som bygger på, at offeret får mulighed for at vælge at afgive forklaring før

tiltalte under rettens behandling af en straffesag.

Strafferetsplejeudvalget kan i den forbindelse også overveje andre initiati-

ver, som kan styrke ofres retsstilling under afviklingen af en straffesag.

Strafferetsplejeudvalget anmodes om at udarbejde et lovudkast vedrørende

den nye model for afviklingen af straffesager, samt i øvrigt i det omfang

Strafferetsplejeudvalget foreslår initiativer, som kræver lovændringer.”

2. Strafferetsplejeudvalgets sammensætning

Strafferetsplejeudvalget havde ved afgivelsen af denne betænkning følgende

sammensætning:

Landsdommer Anne Louise Bormann (formand)

Politidirektør Elsemette Cassøe

Dommerfuldmægtig Jacob Hinrichsen

Dommer Ole Høyer

Senioranklager Jens Ingerslev Olsen

Advokat Jakob Lund Poulsen

Advokat Hanne Rahbæk

Statsadvokat Jens Røn

Professor, dr.jur. Eva Smith

Kontorchef Freja Sine Thorsboe

Som sekretær for udvalget fungerede ved afgivelsen af denne betænkning fuld-

mægtig Morten Holland Heide.

3. Strafferetsplejeudvalgets arbejde

3.1. Udvalgets hidtidige arbejde

Strafferetsplejeudvalget blev nedsat den 16. januar 1968 med den opgave at gen-

nemgå og fremkomme med forslag til revision af retsplejelovens dagældende

regler i lovens fjerde bogs andet

og tredje afsnit om ”midler til sagens oplysning”

(besigtigelse, beslaglæggelse, ransagning, sigtedes indkaldelse for retten, anhol-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

delse, fængsling, formuebeslag og personundersøgelser) og om ”undersøgelse,

førend tiltale er rejst” (efterforskning og forundersøgelse

ved retten).

I overensstemmelse med sit kommissorium har udvalget i en række betænkninger

beskæftiget sig med den del af straffeprocessen, der også betegnes efterforsk-

ningsstadiet, herunder de såkaldte straffeprocessuelle tvangsmidler. Udvalgets

arbejde har omfattet en gennemgang og revision af spørgsmål og emner, som al-

lerede var reguleret i retsplejeloven, da udvalget blev nedsat, samt en række

spørgsmål og emner, som ikke tidligere har været lovreguleret. Udvalget har i

den forbindelse afgivet følgende betænkninger:



Betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffesager mv.



Betænkning nr. 728/1974 om anholdelse og varetægt



Betænkning nr. 975/1983 om isolation af varetægtsarrestanter



Betænkning nr. 978/1983 om varetægtsfængsling i voldssager



Betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden

og anvendelse af agenter



Betænkning nr. 1104/1987 om legemsindgreb under efterforskning



Betænkning nr. 1159/1989 om ransagning under efterforskning



Betænkning nr. 1219/1991 om isolationsfængsling i andre europæiske lande



Betænkning nr. 1223/1991 om beslaglæggelse og edition under efterforskning



Betænkning nr. 1298/1995 om fotoforevisning, konfrontation, efterlysning og

observation



Betænkning nr. 1358/1998 om varetægtsfængsling i isolation



Betænkning nr. 1431/2003 om straffeprocessuelle tvangsindgreb over for

børn under den kriminelle lavalder



Betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation efter 2000-

loven

Retsplejelovens regler om efterforskning og straffeprocessuelle tvangsindgreb

findes i dag i lovens fjerde bogs andet afsnit om ”efterforskning, tvangsindgreb

m.v.”, der angår almindelige bestemmelser om efterforskning, afhøringer og sær-

lige efterforskningsskridt, anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af

radio- eller telekommunikation, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

edition, personundersøgelser, andre efterforskningsskridt samt indgreb over for

personer under 15 år.

En betydelig del af disse regler er gennemført på baggrund af Strafferetsplejeud-

valgets betænkninger som nævnt ovenfor.

Strafferetsplejeudvalget er endvidere gennem tiden blevet anmodet om at be-

handle forskellige andre straffeprocessuelle spørgsmål mv. Udvalget har i den

forbindelse afgivet følgende betænkninger:



Betænkning nr. 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølg-

ning



Betænkning nr. 830/1977 om beskikkelse af forsvarer under efterforskningen



Betænkning nr. 1439/2004 om bortvisning af voldelige og truende personer

fra hjemmet mv.



Betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling



Betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstilling i straffe-

sager



Betænkning nr. 1492/2007 om begrænsning af langvarige sigtelser og vare-

tægtsfængslinger



Betænkning nr. 1496/2008 om retshåndhævelsesarrest i sædelighedssager



Betænkning nr. 1513/2010 om optagelse og protokollering af forklaringer i

straffesager



Betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

3.2. Udvalgets nuværende arbejdsprogram

Justitsministeriet har ved kommissorium af 3. april 2014 bedt Strafferetsplejeud-

valget om at overveje, om brugen af videoafhøring af børn i straffesager bør ud-

vides, og om i givet fald at udarbejde en model for en sådan udvidelse. Under al-

le omstændigheder har ministeriet bedt udvalget om at udarbejde en model, der

indebærer en forhøjelse af aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring af

børn.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Strafferetsplejeudvalget vil afgive betænkning om videoafhøring af børn efter af-

givelsen af denne betænkning.

3.3. Udvalgets arbejde med denne betænkning

Strafferetsplejeudvalget har som led i arbejdet med kommissoriet om afhøring af

offeret før tiltalte under straffesagen mv., der er gengivet i afsnit 1, holdt i alt 5

møder.

På et møde den 6. februar 2014 havde Strafferetsplejeudvalget besøg af en norsk

anklager, forsvarer og ”tingrettdommer” (byretsdommer), der redegjorde for de-

res personlige erfaringer i praksis med de norske regler, der blev indført i 2008,

hvorefter forurettede med bistandsadvokat som hovedregel afgiver forklaring før

tiltalte, og alle forurettede som udgangspunkt har adgang til at være til stede un-

der hele hovedforhandlingen. Der henvises nærmere til kapitel 4, afsnit 2.

4. Resumé af Strafferetsplejeudvalgets overvejelser og forslag

Strafferetsplejeudvalgets arbejde med kommissoriet om afhøring af offeret før

tiltalte under straffesagen mv. må ses som et led i de senere års styrkelse af foru-

rettedes stilling. Denne udvikling er beskrevet i

kapitel 2.

Efter de gældende regler om hovedforhandlingen i straffesager afgiver tiltalte

normalt forklaring før forurettede og eventuelle andre vidner. Forurettede må ik-

ke overvære tiltaltes forklaring og eventuelle andre forklaringer, der afgives før

afhøringen af forurettede. Når forurettede er blevet afhørt, må den pågældende

som udgangspunkt overvære efterfølgende forklaringer og resten af hovedfor-

handlingen. Gældende ret er beskrevet i

kapitel 3.

I visse andre lande afgiver forurettede forklaring før tiltalte og har adgang til at

overvære hele hovedforhandlingen. Af særlig interesse er de norske regler, der

blev indført i 2008, hvorefter forurettede med bistandsadvokat som hovedregel

afgiver forklaring før tiltalte, og alle forurettede som udgangspunkt har adgang til

at være til stede under hele hovedforhandlingen. Reglerne i Norge, Sverige, Eng-

land og Tyskland er beskrevet i

kapitel 4.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Spørgsmålet om forurettedes adgang til at afgive forklaring før tiltalte og være til

stede under hele hovedforhandlingen er tidligere blevet overvejet. Disse overve-

jelser er beskrevet i

kapitel 5.

kapitel 6

peger Strafferetsplejeudvalget på en række hensyn, der taler for og

imod at indføre adgang for forurettede til at vælge at afgive forklaring før tiltalte

og dermed adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhand-

lingen.

For en sådan ordning taler navnlig, at nogle forurettede kan føle behov for at ind-

tage en mere central rolle under hovedforhandlingen. Det er i den forbindelse

blevet anført, at ordningen vil kunne bidrage til at bringe forurettedes version af

sagen mere i centrum og give forurettede en bedre oplevelse af retssystemets be-

handling af sagen og af at blive taget alvorligt.

Imod en sådan ordning taler bl.a., at den for nogle forurettede vil kunne forstærke

ubehaget ved at afgive forklaring i retten og dermed føre til en yderligere belast-

ning.

Endvidere vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer

afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne forringe mulighederne for

under hovedforhandlingen at oplyse straffesagen med henblik på, at retten kan

træffe en korrekt afgørelse.

Herudover vil ordningen

–

navnlig i det omfang den i praksis benyttes af de foru-

rettede

–

kunne medføre yderligere ressourceforbrug for anklagemyndigheden,

retten og de øvrige aktører i straffesagen og medføre udsættelser og længere be-

rammelsestider.

Samlet set kan der således både anføres hensyn, der taler for og imod indførelse

af en ordning, hvor forurettede kan vælge at afgive forklaring før tiltalte. Det må

efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bero på en samlet politisk afvejning af

disse hensyn, om ordningen, der vil være en væsentlig nyskabelse i dansk straffe-

retspleje, bør indføres.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Hvis ordningen ønskes indført, har Strafferetsplejeudvalget udformet en model

herfor, som er beskrevet i

kapitel 7.

I modellen har Strafferetsplejeudvalget forsøgt så vidt muligt at tage højde for de

ovennævnte ulemper ved at ændre rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forkla-

ringer. Navnlig i det omfang ordningen i praksis benyttes af de forurettede, vil

modellen imidlertid bl.a. kunne have ressourcemæssige konsekvenser for ankla-

gemyndigheden, retten og de øvrige aktører i straffesagen.

Efter den foreslåede model vil adgangen til at vælge at afgive forklaring før tiltal-

te gælde for forurettede, der har en bistandsadvokat. Strafferetsplejeudvalget

lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at forurettede herved i alle tilfælde vil

få rådgivning fra en bistandsadvokat om, hvorvidt ordningen bør benyttes, og at

advokaten vil kunne yde støtte i retten til forurettede, der vælger at afgive forkla-

ring først.

Forurettede omfattet af ordningen vil som udgangspunkt få ret til at afgive for-

klaring før tiltalte og

–

hvis denne ret benyttes

–

adgang til at overvære tiltaltes

forklaring og resten af hovedforhandlingen.

Forurettedes adgang til at vælge at afgive forklaring før tiltalte foreslås indrettet

som en tilvalgsordning. Hvis forurettede ønsker at afgive forklaring først, vil bi-

standsadvokaten således skulle give meddelelse herom. Dog foreslås ordningen

indrettet som en fravalgsordning med hensyn til ankesager, hvor forurettede af-

gav forklaring før tiltalte under sagens behandling i 1. instans. Bistandsadvokaten

vil i disse tilfælde skulle give meddelelse, hvis forurettede ikke ønsker at afgive

forklaring først i ankesagen.

Som en undtagelse til forurettedes adgang til at afgive forklaring før tiltalte fore-

slås det, at retten efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren kan

bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring først, hvis væsentlige hensyn

til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler herimod.

For at sikre, at der så vidt muligt tidligt under sagen tages stilling til, hvornår for-

urettede skal afgive forklaring, er der fastsat frister for bistandsadvokatens med-

delelse efter både tilvalgs- og fravalgsordningen og for anklagemyndighedens el-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ler forsvarerens anmodning om, at forurettede alligevel ikke skal afgive forkla-

ring før tiltalte.

Kapitel 8

indeholder et lovudkast med bemærkninger, der gennemfører den fore-

slåede model.

København, november 2014

Anne Louise Bormann (formand)

Jacob Hinrichsen

Jens Ingerslev Olsen

Hanne Rahbæk

Eva Smith

Elsemette Cassøe

Ole Høyer

Jakob Lund Poulsen

Jens Røn

Freja Sine Thorsboe

_________________

Morten Holland Heide

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 2

De senere års styrkelse af forurettedes stilling

Strafferetsplejeudvalgets arbejde med kommissoriet om afhøring af offeret før

tiltalte under straffesagen mv. må ses som et led i de senere års løbende styrkelse

af forurettedes stilling. Af nyere initiativer, der er iværksat i den forbindelse, kan

følgende fremhæves:

Strafferetsplejeudvalget afgav i 2005 betænkning nr. 1458/2005 om forbedring af

voldtægtsofres retsstilling. Forslagene i betænkningen blev gennemført ved lov

nr. 558 af 24. juni 2005 om ændring af retsplejeloven (Forbedring af voldtægts-

ofres retsstilling mv. og beskikkelse af bistandsadvokat for pårørende til afdøde i

straffesager mod politipersonale).

Ved loven blev bl.a. bistandsadvokatordningen styrket. Der blev herunder indført

en bestemmelse om, at der i sager om voldtægt og visse andre alvorlige seksual-

forbrydelser skal beskikkes en bistandsadvokat for forurettede, medmindre denne

–

efter at være blevet vejledt om retten til bistandsadvokat

–

frabeder sig det

(retsplejelovens § 741 a, stk. 2). Før ændringen forudsatte beskikkelse af bi-

standsadvokat i alle tilfælde, at forurettede fremsatte begæring herom.

Endvidere blev det bestemt, at forurettede i de sager, der er nævnt i retsplejelo-

vens § 741 a, stk. 2, skal have lejlighed til at tale med en advokat før politiets af-

høring af forurettede, medmindre denne efter at være blevet vejledt frabeder sig

det (§ 741 a, stk. 2, 2. pkt.), og at politiafhøringen skal ske under tilstedeværelse

af en bistandsadvokat, medmindre forurettede anmoder om at blive afhørt uden

advokatens tilstedeværelse (§ 741 b, stk. 2).

Desuden blev bestemmelsen i retsplejelovens § 741 c, stk. 2, 1. pkt., om bi-

standsadvokatens adgang til at gøre sig bekendt med forurettedes forklaring for-

ud for afgørelsen af tiltalespørgsmålet udvidet til også at omfatte andet materiale

vedrørende forurettede, herunder lægelige udtalelser.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Herudover blev bistandsadvokatens mulighed for at medvirke under sagens be-

handling ved domstolene forbedret. Der blev bl.a. indsat en ny bestemmelse i

retsplejelovens § 741 c, stk. 1, 2. pkt., hvorefter bistandsadvokaten har ret til at

gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retsplejelovens § 185, stk. 2, om

bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd.

Der blev desuden indført en bestemmelse om, at anklagemyndigheden i sager om

voldtægt og visse andre alvorlige seksualforbrydelser senest samtidig med indle-

vering af bevisfortegnelsen skal underrette forsvareren og retten om, hvorvidt der

foreligger spørgsmål om bl.a. dørlukning, referatforbud eller om, at tiltalte skal

forlade retslokalet, mens et vidne afhøres (nu retsplejelovens § 845, stk. 2). Be-

stemmelsen er senere blevet udvidet til at omfatte alle sager, jf. nedenfor. Retten

kan efter anmodning fra anklagemyndigheden, forsvareren eller et vidne forud

for hovedforhandlingen træffe afgørelse om sådanne spørgsmål, jf. nu retspleje-

lovens § 845, stk. 1.

Strafferetsplejeudvalget afgav i 2006 betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes

processuelle retsstilling i straffesager. Forslagene i betænkningen blev gennem-

ført ved lov nr. 517 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven og retsafgiftslo-

ven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser).

Ved loven blev der bl.a. indsat en almindelig bestemmelse om politiets og ankla-

gemyndighedens pligt til at vejlede og informere forurettede (retsplejelovens §

741 e). Der blev også indført en bestemmelse om pligt for politiet eller anklage-

myndigheden til at underrette retten, hvis der er behov for særlig hensyntagen til

et vidne, herunder forurettede, samt en pligt for retten til at bistå den pågældende

i forbindelse med afgivelsen af forklaring (§ 193). Endvidere blev der indført

regler om, at forurettede skal underrettes om afgørelser om afvisning af anmel-

delser, påtaleopgivelser og tiltalefrafald, samt regler om, at forurettede kan klage

over afgørelser om afvisning af anmeldelser og påtaleopgivelser (§ 724, stk. 1, og

§ 749, stk. 3). Desuden blev der indført regler om underretning af forurettede om

den rejste tiltale mv. samt efter anmodning underretning af forurettede om tid og

sted for hovedforhandlingen og en eventuel anke eller genoptagelse af sagen (§

741 f). Herudover blev det bestemt, at forurettede kan anmode om at få tilsendt

en gratis udskrift af dommen (retsplejelovens § 219 a, stk. 7, og retsafgiftslovens

§ 49, stk. 2, nr. 5).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Ved loven blev det endvidere bestemt, at forurettede har adgang til at overvære

lukkede retsmøder, medmindre formålet bag dørlukningen taler imod det (rets-

plejelovens § 29 e, 2. pkt.).

Loven indførte også en bestemmelse i retsplejelovens § 741 a, stk. 4, om mulig-

hed for i særlige tilfælde at beskikke en bistandsadvokat for forurettede i andre

sager end dem, der udtrykkeligt er nævnt i § 741 a, stk. 1.

Herudover blev adgangen efter retsplejelovens § 845, stk. 1, jf. ovenfor, til at

træffe forhåndsafgørelser udvidet til bl.a. også at omfatte spørgsmål om dørluk-

ning i tilfælde, hvor behandling i offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en

unødvendig krænkelse, herunder hvor sådanne spørgsmål vedrører forurettede.

Desuden blev anklagemyndighedens pligt til senest samtidig med indlevering af

bevisfortegnelsen at underrette forsvareren og retten om, hvorvidt der foreligger

spørgsmål som nævnt i § 845, stk. 1, udvidet fra kun at gælde sager om voldtægt

og visse andre alvorlige seksualforbrydelser til at gælde alle sager.

Som led i udmøntningen af loven har Rigsadvokaten udstedt bekendtgørelse nr.

1108 af 21. september 2007 om politiets og anklagemyndighedens pligt til at vej-

lede og orientere forurettede i straffesager og til at udpege en kontaktperson for

forurettede. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at der i en række tilfælde skal

udpeges en kontaktperson for forurettede hos politiet eller anklagemyndigheden,

og at kontaktpersonen skal hjælpe og støtte forurettede, når denne henvender sig

til politiet eller anklagemyndigheden.

Ved lov nr. 467 af 12. juni 2009 om konfliktråd i anledning af en strafbar hand-

ling blev der fastlagt rammer for en permanent og landsdækkende ordning med

konfliktråd, der på forsøgsbasis havde eksisteret siden 1994. I konfliktråd får for-

urettede og gerningsmanden til en strafbar handling som et supplement til sæd-

vanlig strafforfølgning mulighed for at møde hinanden under en neutral mæglers

tilstedeværelse for at tale om den strafbare handling. Loven bygger på betænk-

ning nr. 1501/2008 om konfliktråd.

I oktober 2010 afgav Retsplejerådet betænkning nr. 1522/2010 om reform af den

civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Ad-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

hæsionsprocessen)). Betænkningen indeholder en række forslag, der har til for-

mål at modernisere den såkaldte adhæsionsproces, dvs. reglerne i retsplejelovens

kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffesager, hvorefter retten under

en straffesag kan dømme tiltalte til at betale erstatning til forurettede. Betænk-

ningen indeholder bl.a. et forslag om at give forurettede, der har fået beskikket en

bistandsadvokat og ønsker et civilt krav behandlet under straffesagen, mulighed

for at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltal-

te, jf. herom nærmere kapitel 5. Retsplejerådets betænkning er imidlertid ikke

blevet gennemført.

Behovet og mulighederne for yderligere at styrke indsatsen over for forurettede

for forbrydelser blev overvejet af Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for

ofre for forbrydelser, der afgav rapport i december 2010. Arbejdsgruppen vurde-

rede bl.a. de praktiske erfaringer med en række gældende ordninger, herunder bi-

standsadvokatordningen, konfliktråd, vejledning og underretning af forurettede,

kontaktpersonordningen, de såkaldte offerrådgivninger og lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser.

Arbejdsgruppens forslag til lovændringer blev gennemført ved lov nr. 412 af 9.

maj 2011 om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser (Underretning ved udgang og løsladelse mv. og udvidelse af fristen

for politianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser). Ved loven

blev der indført en bestemmelse om, at forurettede i visse tilfælde efter anmod-

ning skal underrettes om tidspunktet for gerningsmandens første uledsagede ud-

gang, løsladelse mv. (retsplejelovens § 741 g). Endvidere forlængede loven den

frist for at indgive politianmeldelse, som forurettede som udgangspunkt skal

overholde for at kunne opnå erstatning fra staten i anledning af forbrydelsen (§

10, stk. 1, i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser).

Ved lov nr. 629 af 12. juni 2013 om ændring af retsplejeloven og lov om erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser (Udvidelse af ordning om underretning af

forurettede og styrkelse af rammerne for behandling af ansøgninger om offerer-

statning) blev retsplejelovens § 741 g om underretning af forurettede udvidet til

også at omfatte visse tilfælde, hvor gerningsmanden under afsoning af sin straf

skal medvirke i et tv-program mv. Endvidere blev rammerne for sagsbehandlin-

gen i Erstatningsnævnet, der behandler ansøgninger om erstatning fra staten til

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ofre for forbrydelser, ændret med henblik på, at ofre for kriminalitet kan få af-

gjort længerevarende erstatningssager eller dele heraf hurtigere.

Ved lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, blev der etableret en fond, som

yder tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden om eller

indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller grupper heraf. Fon-

den finansieres ved, at gerningsmændene til visse lovovertrædelser skal betale et

såkaldt offerbidrag.

Som nævnt i kapitel 1 har Justitsministeriet ved kommissorium af 3. april 2014

bedt Strafferetsplejeudvalget om at overveje, om brugen af videoafhøring af børn

i straffesager bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en model for en sådan

udvidelse. Under alle omstændigheder har ministeriet bedt udvalget om at udar-

bejde en model, der indebærer en forhøjelse af aldersgrænsen for anvendelse af

videoafhøring af børn. Udvalget vil afgive betænkning om videoafhøring af børn

efter afgivelsen af denne betænkning.

Endelig kan det nævnes, at Rigsadvokaten har udarbejdet en række pjecer med

råd og vejledning til ofre for forskellige forbrydelser. Tre af pjecerne er oversat

til 7 forskellige sprog. Herudover indeholder anklagemyndighedens hjemmeside

råd og vejledning til forurettede, herunder en beskrivelse af forløbet af sagen fra

anmeldelse til sagens afslutning og forurettedes rettigheder i den forbindelse.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 3

Gældende ret

1. Indledning

I dette kapitel er der redegjort for gældende ret. Afsnit 2 indeholder en omtale af

udtrykket ”forurettede”. I afsnit 3-5

er der redegjort for forurettedes rolle ved på-

tale af strafbare handlinger, forurettedes processuelle retsstilling i retten mv. og

bistandsadvokatordningen, da disse regler har betydning for Strafferetsplejeud-

valgets generelle overvejelser i kapitel 6 og forslag til model i kapitel 7.

I afsnit 6 er der redegjort for det normale forløb af hovedforhandlingen i straffe-

sager, særligt for så vidt angår rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklarin-

ger. Der er i afsnit 7 redegjort for gældende ret om forurettedes adgang til at

overvære hovedforhandlingen.

Afsnit 8 indeholder en omtale af adgangen til at foretage videoafhøring af børn,

da disse regler har betydning for Strafferetsplejeudvalgets forslag til model i ka-

pitel 7.

Endelig indeholder afsnit 9 en redegørelse for reglerne om adgang til at kære af-

gørelser afsagt under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, da disse reg-

ler har betydning for adgangen til at kære afgørelser om afhøringsrækkefølgen

efter Strafferetsplejeudvalgets forslag til model i kapitel 7.

2. Udtrykket ”forurettede”

Udtrykket ”forurettede” anvendes flere steder i retsplejeloven i forskellige sam-

menhænge, f.eks. i § 725 om privat påtale og begæring om offentlig påtale samt i

kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffesager.

Retsplejeloven indeholder ikke

en definition af begrebet ”forurettede”. I den juri-

diske litteratur antages det, at udtrykket må fortolkes forholdsvis snævert, således

at det kun omfatter personer, hvis beskyttelse det pågældende straffebud særligt

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

tager sigte på, jf. f.eks. Bernhard Gomard m.fl., Kommenteret Retsplejelov, 9.

udgave (2013), bind III, side 59.

I langt de fleste tilfælde opstår der ikke i praksis vanskeligheder med afgræns-

ningen af udtrykket ”forurettede”, idet det af de enkelte straffebestemmelser ty-

pisk fremgår, hvem

–

om nogen konkrete personer

–

der udgør bestemmelsens

umiddelbare beskyttelsesobjekt. Som eksempel kan nævnes bestemmelserne i

straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser og kapitel 25 om forbrydelser

mod liv og legeme.

Afgrænsningen af udtrykket kan dog give anledning til tvivl ved navnlig straffe-

bestemmelser, der tilsigter at beskytte samfundsinteresser eller en videre, ube-

stemt kreds af personer. Det er f.eks. tilfældet for bestemmelserne i straffelovens

kapitel 12 om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt kapitel

20 om almenfarlige forbrydelser.

Det bemærkes herudover, at den nærmere afgrænsning af udtrykket kan falde

forskelligt ud afhængig af den sammenhæng, som udtrykket anvendes i. Således

peger meget i retning af, at udtrykket afgrænses bredere i relation til retsplejelo-

vens kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffesager end i relation til

andre bestemmelser i retsplejeloven.

Der henvises til betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstil-

ling i straffesager, side 16-17, og betænkning nr. 1522/2010 om reform af den ci-

vile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Ad-

hæsionsprocessen)), side 30-32.

3. Forurettedes rolle ved påtale af strafbare handlinger

3.1.

Straffeprocessen er traditionelt blevet betragtet som et offentligt anliggende.

Dansk strafferetspleje bygger således på det fundamentale princip, at spørgsmålet

om straf er et anliggende mellem staten på den ene side og den tiltalte på den an-

den side. En straffesag betragtes derfor i almindelighed ikke som en sag mellem

to civile parter.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Straffeprocessen har også et andet formål end civilprocessen. Helt overordnet har

straffeprocessen til formål at sikre, at skyldige mistænkte bringes til ansvar, samt

at beskytte uskyldige mod strafforfølgning. Dette princip, som også kaldes den

materielle sandheds princip, udgør grundstenen i opbygningen af det samlede

straffeprocessuelle system.

Der henvises til betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstil-

ling i straffesager, side 17.

3.2.

Strafbare handlinger påtales i overensstemmelse hermed som udgangspunkt

af det offentlige, jf. dog nedenfor om privat påtale og betinget offentlig påtale.

Det er således som udgangspunkt anklagemyndigheden, der på statens vegne fø-

rer straffesagerne, og sagerne udgør som udgangspunkt en partsproces med an-

klagemyndigheden som den ene part og tiltalte som den anden. Dette kommer

bl.a. til udtryk i retsplejelovens § 729, hvorefter ordet ”part” i retsplejelovens be-

stemmelser, der ikke særligt angår borgerlige sager, også omfatter sigtede i en

straffesag.

Anklagemyndigheden er underlagt et objektivitetsprincip, jf. retsplejelovens §

96, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden ”ikke blot [skal] påse, at strafskyldige

bringes til ansvar,

men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted”. Ved

sagens behandling har anklagemyndigheden således pligt til også at tage enhver

omstændighed, der tyder på en mistænkts uskyld, i betragtning. Det indebærer

bl.a., at anklagemyndigheden ikke rejser tiltale, hvis den forventer, at der vil ske

frifindelse, jf. Eva Smith m.fl., Straffeprocessen, 2. udgave (2008), side 133.

3.3.

Udgangspunktet om, at påtalen er offentlig, er fraveget ved reglerne om pri-

vat påtale. Som eksempel på en overtrædelse, der er undergivet privat påtale, kan

nævnes straffelovens § 267 om ærekrænkelse, jf. § 275, stk. 1. Overtrædelser, der

er undergivet privat påtale, har imidlertid undtagelsens karakter.

Privat påtale indebærer, at forurettede fører straffesagen mod den, der har begået

det strafbare forhold. Hvis forurettede er død, tilkommer retten til privat påtale

den afdødes ægtefælle, forældre, børn eller søskende, jf. retsplejelovens § 725,

stk. 1.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Straffesager, der påtales af private, behandles som udgangspunkt efter reglerne i

den borgerlige retspleje, jf. retsplejelovens § 989. Forurettede bliver sagsøger og

således part i sagen med de deraf følgende beføjelser, jf. dog § 990, stk. 3, hvor-

efter forurettede uanset sin status som part kan afhøres som vidne.

Forurettedes kompetence til at påtale lovovertrædelser, der er undergivet privat

påtale, er ikke eksklusiv, jf. retsplejelovens § 727, stk. 2, hvorefter offentlig påta-

le af sådanne overtrædelser som udgangspunkt kan ske, når almene hensyn kræ-

ver det. Hvis anklagemyndigheden vælger at påtale lovovertrædelsen i medfør af

§ 727, stk. 2, ophører forurettedes ret til at påtale, jf. § 727, stk. 3, 1. pkt. Foruret-

tede kan dog tilslutte sig anklagemyndighedens forfølgning, hvis der straks afgi-

ves erklæring herom, jf. § 727, stk. 3, 2. pkt.

Endvidere er det i visse tilfælde bestemt, at offentlig påtale er betinget af, at foru-

rettede begærer det (betinget offentlig påtale). Det kan dog i den pågældende

straffebestemmelse være fastsat, at overtrædelse i visse tilfælde kan påtales af det

offentlige uden begæring fra forurettede.

Således kan f.eks. hærværk, jf. straffelovens § 291, stk. 1, kun påtales efter foru-

rettedes begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale, jf. § 305, stk. 1.

Det bemærkes, at en politianmeldelse fra forurettede anses som en begæring om

offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf. retsplejelovens §

720, stk. 2, 2. pkt.

4. Forurettedes processuelle retsstilling i retten mv.

Som nævnt i afsnit 3 føres straffesager som udgangspunkt af anklagemyndighe-

den. Forurettede er imidlertid tillagt en række beføjelser under behandlingen af

sådanne sager.

Som eksempel kan nævnes retsplejelovens § 29 a, stk. 1. Efter bestemmelsen

lukkes dørene under forurettedes forklaring i retsmøder i sager om voldtægt og

visse andre alvorlige seksualforbrydelser, når forurettede anmoder om det.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Endvidere kan der efter reglerne i retsplejelovens kapitel 89 tages stilling til foru-

rettedes eventuelle erstatningskrav under straffesagen. Retten kan i den forbin-

delse ifølge § 995 a give forurettede fri proces, når det skønnes nødvendigt med

advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskravet, og forurettede opfylder de

økonomiske betingelser i § 325.

Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder herudover en række bestemmelser om

forurettedes rettigheder, herunder regler om beskikkelse af en bistandsadvokat

for forurettede. Bistandsadvokatordningen, herunder advokatens processuelle

retsstilling i retten, er gennemgået i afsnit 5.

Retsplejelovens kapitel 66 a indeholder også regler om politiets og anklagemyn-

dighedens vejledning og underretning af forurettede.

Politiet og anklagemyndigheden skal således bl.a. i fornødent omfang vejlede

forurettede om dennes retsstilling og sagens forventede forløb samt informere

forurettede om sagens gang, jf. retsplejelovens § 741 e, stk. 1.

Nærmere regler om denne vejlednings- og informationspligt er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 1108 af 21. september 2007. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler

om udpegning af en kontaktperson hos politiet eller anklagemyndigheden, der

skal hjælpe og støtte forurettede, når denne henvender sig. En kontaktperson skal

udpeges, hvis forurettede forventes at skulle afgive forklaring som vidne i retten i

en sag om en grovere overtrædelse af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden

personfarlig kriminalitet indgår, eller i en sag om en sædelighedsforbrydelse, jf.

bekendtgørelsens § 3, stk. 1. I andre sager, hvor forurettede forventes at skulle

afgive forklaring som vidne i retten, kan der udpeges en kontaktperson, hvis for-

urettede efter sagens karakter skønnes at kunne få behov for yderligere vejled-

ning end den, der ifølge bekendtgørelsen i øvrigt skal gives, jf. § 3, stk. 2.

Desuden fremgår det af retsplejelovens § 741 f, at anklagemyndigheden bl.a. skal

underrette forurettede om den rejste tiltale og, hvis forurettede har bedt om det,

om tidspunktet for hovedforhandlingen og om en eventuel anke eller genoptagel-

se af sagen. Underretning om tidspunktet for hovedforhandlingen kan dog undla-

des, hvis forurettede skal møde som vidne eller har fået beskikket en bistandsad-

vokat, jf. § 741 f, stk. 2, 3. pkt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

For så vidt angår forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen henvi-

ses der til afsnit 7.

Det fremgår af retsplejelovens § 219 a, stk. 7, at retten underretter forurettede og

andre, der har fremsat et borgerligt krav i en offentlig straffesag, om rettens afgø-

relse om kravet, samt at retten i øvrigt meddeler forurettede en udskrift af dom-

men, hvis forurettede har anmodet om det.

Forurettede har herudover efter retsplejelovens § 41 d, stk. 1, som udgangspunkt

adgang til aktindsigt i dokumenter, der vedrører straffesagen, når sagen er ende-

ligt afsluttet. For så vidt angår bistandsadvokatens adgang til sagens akter henvi-

ses der til afsnit 5.3.

Forurettede har således en række rettigheder under sagens behandling. Derimod

er forurettede ikke tillagt partsstatus. Forurettede har f.eks. ikke adgang til at føre

bevis om skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, stille spørgsmål til tiltalte og

vidner eller procedere sagen for så vidt angår skyldsspørgsmålet og strafudmå-

ling. Hvis forurettede har materiale, som denne ønsker fremlagt i retten som be-

vis, kan forurettede rette henvendelse til anklagemyndigheden og anmode om, at

materialet indgår i bevisførelsen, hvorefter anklagemyndigheden vurderer, om

materialet skal anvendes. Der henvises til betænkning nr. 1485/2006 om foruret-

tedes processuelle retsstilling i straffesager, side 37.

For så vidt angår bistandsadvokatens beføjelser henvises der til afsnit 5.3.

Det principielle spørgsmål om, hvorvidt forurettede bør have partsstatus i straffe-

sager eller tildeles en eller flere af de centrale partsbeføjelser, der tilkommer an-

klagemyndigheden og tiltalte, er tidligere blevet overvejet af Strafferetsplejeud-

valget, jf. betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstilling i

straffesager, side 70-74. Udvalget fandt ikke grundlag herfor, og det fremgår af

pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til det lovforslag (nr. L 128 (2006-07)),

der gennemførte betænkningen, at Justitsministeriet var enigt med udvalget heri.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Forurettede afgiver normalt forklaring som vidne i straffesagen og er i den for-

bindelse omfattet af de almindelige regler om vidner i retsplejelovens kapitel 18,

herunder § 168, stk. 1, om vidnepligt.

Foruden de ovennævnte bestemmelser i retsplejeloven, der særligt angår foruret-

tede, er forurettedes retsstilling således reguleret af lovens vidneregler. I den for-

bindelse kan der bl.a. peges på reglerne om referatforbud (§ 30), navneforbud (§

31, stk. 1) og adgangen til at bestemme, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et

vidne afhøres (§ 856, stk. 1). Det bemærkes, at retten efter anmodning fra ankla-

gemyndigheden, forsvareren eller et vidne kan træffe afgørelse om disse spørgs-

mål forud for hovedforhandlingen, jf. § 845, stk. 1.

5. Bistandsadvokatordningen

5.1. Beskikkelse af bistandsadvokat

5.1.1.

Retsplejelovens § 741 a indeholder regler om beskikkelse af en bistands-

advokat for forurettede.

Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 2, at der i sager om overtrædelse af

straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), § 222, stk. 2 (samleje med barn

under 15 år ved tvang eller trusler), eller § 223, stk. 1 (samleje med stedbarn mv.

under 18 år), skal beskikkes en bistandsadvokat for den, der er forurettet ved lov-

overtrædelsen, medmindre forurettede efter at være blevet vejledt om retten til

beskikkelse af advokat frabeder sig det. Det gælder tillige, hvis der er tale over-

trædelse af straffelovens § 216, § 222, stk. 2, eller § 223, stk. 1, ved andet seksu-

elt forhold end samleje, jf. § 225.

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten i sager, der vedrører en

række nærmere opregnede andre straffelovsovertrædelser, som udgangspunkt en

advokat for den, der er forurettet ved lovovertrædelsen, når den pågældende

fremsætter begæring om det. Det drejer sig om overtrædelse af straffelovens §§

218-221, § 222, stk. 1, § 223, stk. 2, og § 225, jf. de nævnte bestemmelser, og §

232 (en række andre seksualforbrydelser end de ovennævnte). Endvidere drejer

det sig om overtrædelse af § 119 (overfald på offentligt ansatte), § 123 (vidne-

trusler mv.), § 237, jf. § 21 (drabsforsøg), §§ 244-246 (vold), § 249 (uagtsom le-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

gemsbeskadigelse), § 250 (hensættelse af nogen i hjælpeløs tilstand mv.), § 252,

stk. 2 (hensynsløs forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbrede-

lig sygdom), § 260 (ulovlig tvang), § 261 (frihedsberøvelse), § 262 a (menneske-

handel) og § 288 (røveri).

Fremsætter forurettede ikke begæring om beskikkelse af bistandsadvokat, eller

frabeder forurettede sig bistandsadvokat, kan der efter politiets begæring beskik-

kes en bistandsadvokat for forurettede under efterforskningen, jf. retsplejelovens

§ 741 a, stk. 6. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den f.eks. kan

anvendes i tilfælde, hvor en værge for en mindreårig frabeder sig beskikkelse, el-

ler hvor det er tvivlsomt, om en erklæring fra en psykisk syg person er alvorligt

ment. Der henvises til pkt. 3.1.3 og 3.1.4 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslag nr. L 160 (2004-05 (2. samling)).

I de tilfælde, hvor beskikkelse af bistandsadvokat kræver begæring fra forurette-

de, kan beskikkelse afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter,

og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a,

stk. 3. Med sager af mindre alvorlig karakter menes ifølge bestemmelsens forar-

bejder sager, der kan forventes afgjort med bøde eller en meget kort frihedsstraf.

Det er som nævnt samtidig en betingelse, at der åbenbart ikke er behov for advo-

katbistand. Dette kan ifølge forarbejderne f.eks. være tilfældet, hvis der er tale

om værtshusklammeri, hvor der ikke er opstået skade, eller en blufærdigheds-

krænkelse, hvor forurettede nok kan være ilde berørt, men ikke har været udsat

for en væsentlig krænkelse. Endvidere fremgår det af forarbejderne, at adgangen

til at afslå beskikkelse af bistandsadvokat således er meget snæver. Der henvises

til bemærkningerne til § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 144 (1996-97).

Fra praksis om adgangen til at afslå beskikkelse efter retsplejelovens § 741 a, stk.

3, kan der henvises til Østre Landsrets kendelse trykt i UfR 2007, side 1463. Den

tiltalte i sagen var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, ved at ha-

ve lagt hindringer i vejen for, at to fængselsfunktionærer kunne udføre deres tje-

neste, idet tiltalte nægtede at følge med fængselsfunktionærerne fra cellen, hvor

han befandt sig, til en observationscelle, ligesom tiltalte satte sig fysisk til mod-

værge over for fængselsfunktionærerne, da de tog fat i ham for at bringe ham til

observationscellen. Der var ikke i anklageskriftet oplysninger om, at fængsels-

funktionærerne var påført fysisk eller anden skade i forbindelse med forholdet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

En advokat anmodede om at blive beskikket som bistandsadvokat for den ene af

fængselsfunktionærerne. Landsretten afslog beskikkelse i medfør af retsplejelo-

vens § 741 a, stk. 3, idet lovovertrædelsen måtte anses for værende af mindre al-

vorlig karakter, ligesom advokatbistand til fængselsfunktionæren måtte anses for

åbenbart unødvendig.

Selv om en lovovertrædelse ikke er blandt de udtrykkeligt nævnte overtrædelser,

hvor der kan beskikkes bistandsadvokat, kan retten ifølge retsplejelovens § 741 a,

stk. 4, efter anmodning beskikke en advokat for forurettede, når særlige omstæn-

digheder taler for det. Efter forarbejderne til bestemmelsen kan sådanne særlige

omstændigheder f.eks. foreligge i visse sager om grovere chikane, hvor foruret-

tede er blevet truet og har været udsat for hærværk eller lignende, eller i visse sa-

ger om afpresning efter straffelovens § 281. Desuden kan der helt undtagelsesvis

tænkes tilfælde, hvor forurettedes personlige forhold i sig selv kan begrunde be-

skikkelse af bistandsadvokat. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i

lovforslag nr. L 128 (2006-07).

5.1.2.

Politiet vejleder forurettede om reglerne om beskikkelse af bistandsadvo-

kat, jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 1, 1. pkt.

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 2, 2. pkt., skal forurettede i de tilfælde, hvor bi-

standsadvokat skal beskikkes, medmindre forurettede frabeder sig det, have lej-

lighed til at tale med en advokat før politiets afhøring af forurettede, medmindre

den pågældende efter at være blevet vejledt frabeder sig det. I disse sager må po-

litiet endvidere kun afhøre forurettede uden bistandsadvokatens tilstedeværelse,

hvis forurettede anmoder herom, jf. § 741 b, stk. 2, 2. pkt. Dette skal forurettede

ifølge § 741 b, stk. 1, 2. pkt., gøres bekendt med.

Vejledningen til forurettede skal gives, inden forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring, jf. retsplejelovens §

741 b, stk. 1, 3. pkt.

Det skal fremgå af politirapporten, at forurettede har modtaget behørig vejled-

ning, og at forurettede har fået udleveret relevant skriftligt materiale vedrørende

bistandsadvokatordningen mv., jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 1, 4. pkt. Endvi-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

dere skal det fremgå, hvis forurettede ikke har ønsket en advokat beskikket, jf. §

741 b, stk. 1, 5. pkt.

Politiet drager omsorg for, at spørgsmål om beskikkelse af bistandsadvokat ind-

bringes for retten, jf. retsplejelovens § 741 b, stk. 1, 6. pkt.

Der tilkommer den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse for

udlæg, herunder som udgangspunkt rejseudgifter, som advokaten med føje har

haft i forbindelse med hvervet, jf. retsplejelovens § 334, stk. 2. Udgifterne til sa-

lær mv. til bistandsadvokaten afholdes af statskassen, dog således at statskassens

betaling af salæret mv. er subsidiær i forhold til forurettedes eventuelle rets-

hjælpsforsikring, jf. retsplejelovens § 334, stk. 6.

5.2. Bistandsadvokatens opgaver

5.2.1.

Bistandsadvokatens opgaver er ikke nærmere fastlagt i retsplejelovens ka-

pitel 66 a, men det fremgår af forarbejderne hertil, at formålet med at beskikke en

bistandsadvokat er at styrke forurettedes stilling under sagen. Opgaverne er iføl-

ge forarbejderne både af juridisk og mere almen karakter. Ud over støtte til foru-

rettede under afhøringen hos politiet og i retten og opgørelse af et eventuelt er-

statningskrav kan der være tale om rådgivning om særlige hjælpemuligheder, om

personlig støtte og vejledning, om at orientere forurettede om sagens forløb og

forberede den pågældende på, hvordan sagen behandles i retten under hovedfor-

handlingen. Der henvises til pkt. 1 og 5 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslag nr. L 45 (1979-80).

Bistandsadvokatens opgaver i praksis er bl.a. beskrevet i betænkning nr.

1102/1987 om den forurettedes stilling i voldtægts- og voldssager, side 42-43.

Denne beskrivelse blev tiltrådt af Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for

ofre for forbrydelser, jf. arbejdsgruppens rapport fra december 2010, side 39.

Det følger af denne beskrivelse, at bistandsadvokaten har til opgave at yde foru-

rettede bistand ved afhøringer hos politiet og i retten. Advokaten må f.eks. prote-

stere, hvis der stilles irrelevante spørgsmål til forurettede, eller hvis der i strid

med retsplejelovens § 185, stk. 2, forsøges bevisførelse om forurettedes tidligere

seksuelle adfærd i sager om seksualforbrydelser. Endvidere påhviler det bi-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

standsadvokaten at være opmærksom på muligheden for navneforbud (§ 31), re-

feratforbud (§ 30), dørlukning (§§ 29 og 29 a) og afhøring af forurettede uden til-

taltes tilstedeværelse (§ 856) samt efter drøftelse med forurettede at fremsætte

eventuelle anmodninger herom.

Det følger endvidere af beskrivelsen, at bistandsadvokaten har til opgave at bistå

ved opgørelsen af forurettedes eventuelle erstatningskrav og eventuelle indgivel-

se af ansøgning til Erstatningsnævnet efter lov om erstatning fra staten til ofre for

forbrydelser.

Herudover følger det af beskrivelsen, at bistandsadvokaten har til opgave at råd-

give om mulighederne for meddelelse af tilhold mv. til gerningsmanden efter lov

om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Endelig følger det af beskrivelsen, at bistandsadvokaten har til opgave at yde for-

urettede bistand af mere almen karakter, herunder efter behov at rådgive foruret-

tede om forskellige hjælpemuligheder, at holde forurettede løbende orienteret om

sagens forløb, at forberede forurettede på afhøringen i retten og at hjælpe foruret-

tede, hvis dennes interesser krænkes, f.eks. ved overtrædelse af retsplejelovens §

1017 b om forbud mod i sager om seksualforbrydelser offentligt at røbe foruret-

tedes identitet.

5.2.2.

Bistandsadvokaten har også til opgave at varetage mindreåriges interesser

med hensyn til den pågældendes medvirken ved afhøring, jf. Jørgen Jochimsen,

Hovedforhandling i straffesager, 3. udgave (2014), side 90.

Det bemærkes i den forbindelse, at Østre Landsret i en kendelse trykt i UfR

2008, side 2353, har udtalt, at det ved spørgsmål om afgivelse af forklaring til

politiet eller i retten, hvor forældremyndighedsindehaverens interesser må anta-

ges at kollidere med barnets interesser, vil være en naturlig og sædvanlig opgave

for bistandsadvokaten på barnets vegne at tilkendegive, om forklaring vil blive

afgivet frivilligt. Spørgsmålet i sagen var, om politiet kunne foretage videoafhø-

ring (se nærmere herom afsnit 8) af en 11-årig dreng, uden at faderen, der var

eneindehaver af forældremyndigheden, blev gjort bekendt hermed, eller om dette

skulle ske indenretligt i forbindelse med pålæg om vidnepligt efter retsplejelo-

vens § 171, stk. 3. Faderen var mistænkt for et voldsforhold begået mod drengen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

5.3. Bistandsadvokatens beføjelser

Retsplejelovens § 741 c indeholder nærmere regler om bistandsadvokatens befø-

jelser under sagen.

Bistandsadvokaten har adgang til at overvære afhøringer af forurettede såvel hos

politiet som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til forurettede.

Advokaten har ret til at gøre indsigelse mod en bevisførelse i strid med retspleje-

lovens § 185, stk. 2 (bevisførelse om forurettedes tidligere seksuelle adfærd i sa-

ger om seksualforbrydelser). Advokaten underrettes om tidspunktet for afhørin-

ger. Retsmøder, hvor forurettede skal afhøres, berammes så vidt muligt efter afta-

le med bistandsadvokaten. Advokaten underrettes endvidere om andre retsmøder,

herunder retsmøder efter § 831 (tilståelsessager). Der henvises til § 741 c, stk. 1.

Bistandsadvokaten har ifølge retsplejelovens § 741 c, stk. 2, 1. pkt., adgang til at

gøre sig bekendt med forurettedes forklaring til politiet og andre dokumenter i

sagen vedrørende forurettede. Når der er rejst tiltale i sagen, har advokaten tillige

adgang til at gøre sig bekendt med det øvrige materiale i sagen, som politiet har

tilvejebragt, jf. § 741 c, stk. 2, 2. pkt.

Bistandsadvokaten skal efter retsplejelovens § 741 c, stk. 3, 1. pkt., have udleve-

ret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Advokaten må

ifølge § 741 c, stk. 3, 2. pkt., ikke uden politiets samtykke overlevere det mod-

tagne materiale til forurettede eller andre, og advokaten må ikke uden politiets

samtykke gøre forurettede eller andre bekendt med indholdet af det materiale, der

er nævnt i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., jf. ovenfor.

Bistandsadvokatens processuelle stilling i retten, herunder advokatens stilling i

forbindelse med afhøringer af forurettede eller andre vidner, er ikke nærmere re-

guleret i retsplejelovens § 741 c. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at

det i vidt omfang vil være overladt til domstolene at fastlægge bistandsadvoka-

tens beføjelser i forbindelse med den almindelige retsledelse. Det gælder bl.a.

med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde advokaten kan stil-

le spørgsmål til andre end forurettede, dvs. til sigtede og eventuelle vidner, samt

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

advokatens stilling i forbindelse med forsvarerens og anklagemyndighedens af-

høringer.

Det understreges dog i forarbejderne, at advokaten under afhøringerne ikke bør

kunne rådgive sin klient om den umiddelbare besvarelse af stillede spørgsmål.

Det fremhæves herudover i forarbejderne, at bistandsadvokaten ikke bør kunne

virke som en yderligere anklager i sagen, og at advokaten derfor ikke bør have

adgang til at procedere med hensyn til skyldsspørgsmålet og strafudmålingen.

Derimod vil det ifølge forarbejderne være rimeligt, at bistandsadvokaten får ad-

gang til at procedere med hensyn til en række andre spørgsmål, f.eks. spørgsmål

om at afhøre forurettede uden tiltaltes tilstedeværelse eller lignende. Hvis der er

spørgsmål om erstatning, har bistandsadvokaten endvidere adgang til at procede-

re spørgsmålet om erstatningens opgørelse.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 6, i lovforslag nr. L 45 (1979-80).

Tilrettelæggelsen af bevisførelsen om skyldsspørgsmålet varetages af anklageren

og forsvareren. Bistandsadvokaten har således ikke adgang til at foreslå bevisfø-

relse på samme måde som forsvareren, men bistandsadvokaten vil under efter-

forskningen kunne rette henvendelse til anklagemyndigheden og anmode om, at

et bevis tages med i bevisførelsen.

Derimod har bistandsadvokaten fri adgang til at foreslå bevisførelse med hensyn

til erstatningskravet, og i tilfælde af uenighed kan spørgsmålet forelægges retten.

Der henvises til betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstil-

ling i straffesager, side 38-39.

6. Hovedforhandlingens normale forløb

6.1. Domsmandssager i 1. instans

Retsplejelovens regler om hovedforhandlingen i domsmandssager i 1. instans

findes i kapitel 78.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det fremgår af retsplejelovens § 860, at rettens formand indleder hovedforhand-

lingen med at oplyse, hvilken sag retten skal behandle. Derefter sikrer retten sig

tiltaltes identitet.

Anklageren oplæser herefter anklageskriftet, hvorefter rettens formand gør tiltalte

bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at udtale sig. Rettens formand spørger

tiltalte, om denne kan erkende sig skyldig i eller nægter de forhold, som tiltalen

angår. Retten kan pålægge anklageren at forelægge sagen. Dette fremgår af rets-

plejelovens § 861.

Bevisførelsen indledes med, at retsformanden spørger, om tiltalte er villig til at

afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 863, stk. 1, 1. pkt. I bekræftende fald be-

stemmer formanden, på hvilket tidspunkt under bevisførelsen forklaringen skal

afgives, jf. § 863, stk. 1, 2. pkt. Som regel vil afhøringen af tiltalte være det første

led i bevisførelsen, og retsformanden fraviger i almindelighed ikke denne ord-

ning, jf. herved Jørgen Jochimsen, Hovedforhandling i straffesager, 3. udgave

(2014), side 172. Hvis der er flere tiltalte i sagen, afhøres de normalt i den række-

følge, som de er opført på i anklageskriftet.

Efter afhøringen af tiltalte foretages der afhøring af vidner. Anklagemyndigheden

fører normalt forurettede som vidne, og forurettede afgiver typisk forklaring som

det første vidne under bevisførelsen.

Herefter afhøres normalt eventuelle andre vidner, og øvrig bevisførelse finder

sted. Bevisførelsen foregår først fra anklagemyndighedens og derefter fra forsva-

rerens side, jf. retsplejelovens § 865, 1. pkt.

Vidnerne venter uden for retslokalet og indkaldes først, når de selv skal afgive

forklaring, jf. herved retsplejelovens § 182, der er omtalt i afsnit 7.

Inden et vidne afhøres, forvisser retten sig som udgangspunkt om vidnets identi-

tet og om, at intet er til hinder for vidneforklaringens afgivelse. Retten pålægger

derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvaret

for afgivelse af falsk forklaring. Dette fremgår af retsplejelovens § 181.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Anklagemyndighedens vidner afhøres først af anklageren og derefter af forsvare-

ren. Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren og derefter af anklageren. Ret-

tens formand kan træffe bestemmelse om en anden rækkefølge. Der henvises til

retsplejelovens § 866, stk. 1.

Efter hvert enkelt vidnes forklaring og efter ethvert andet bevis har tiltalte ad-

gang til at afgive forklaring, hvis beviset giver anledning til dette, jf. retsplejelo-

vens § 866, stk. 2. I praksis benyttes denne adgang dog sjældent.

Retten kan beslutte at afslutte bevisførelsen enten i det hele eller om et enkelt

punkt, inden alle beviserne er fremført, jf. retsplejelovens § 864, stk. 1, 1. pkt.

Retten kan endvidere beslutte at genoptage en sluttet bevisførelse, jf. § 864, stk.

1, 2. pkt. Hvis sagen omfatter flere lovovertrædelser, kan rettens formand lade

hovedforhandlingen og rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå særskilt for

hver enkelt lovovertrædelse, jf. § 864, stk. 2.

Når bevisførelsen er sluttet, får først anklageren og derefter forsvareren og tiltalte

ordet for at udtale sig om bevisførelsens resultat og om de retlige spørgsmål i sa-

gen (proceduren), jf. retsplejelovens § 877.

Efter proceduren optages sagen til dom. Tiltalte skal dog først have adgang til at

udtale sig, jf. retsplejelovens § 876. Denne ret giver ikke tiltalte adgang til at af-

give en egentlig forklaring, som tiltalte kunne have afgivet under bevisførelsen,

jf. Jørgen Jochimsen, Hovedforhandling i straffesager, 3. udgave (2014), side

178.

6.2. Nævningesager i 1. instans

Retsplejelovens kapitel 78 om hovedforhandlingen i 1. instans, jf. afsnit 6.1 om

domsmandssager, gælder ifølge § 851 også for nævningesager, medmindre andet

er bestemt i kapitel 79 om nævningesager.

Retsplejelovens kapitel 79 indeholder bl.a. en række særlige regler om indled-

ningen af nævningesager, herunder om nævningernes indtagelse af deres pladser

og afgivelse af det såkaldte nævningeløfte, jf. §§ 887-889.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

I nævningesager forhandles skyldsspørgsmålet og spørgsmålet om sanktion end-

videre særskilt.

Inden bevisførelsen og proceduren om skyldsspørgsmålet redegør anklageren

nærmere for tiltalen (forelæggelsen), jf. retsplejelovens § 890, stk. 1.

Tiltalte afgiver også i nævningesager som udgangspunkt forklaring før forurette-

de.

Når proceduren om skyldsspørgsmålet er afsluttet, får tiltalte ordet, hvorefter sa-

gen optages til kendelse om dette spørgsmål, jf. retsplejelovens § 891, stk. 1, 1.

pkt.

Hvis tiltalte ved rettens kendelse findes skyldig, får først anklageren og derefter

forsvareren og tiltalte ordet for at udtale sig om sanktionen og andre punkter, der

ikke tidligere har været grund til at inddrage i forhandlingen. Parterne skal end-

videre have lejlighed til at føre de beviser, som er nødvendige i den forbindelse.

Parternes udtalelser må ikke rejse tvivl om spørgsmål, som er afgjort ved rettens

kendelse om skyldsspørgsmålet. Dette fremgår af retsplejelovens § 893.

Når forhandlingen om sanktionen er afsluttet, får tiltalte ordet, hvorefter sagen

optages til dom, jf. retsplejelovens § 894, stk. 1, 1. pkt.

6.3. Ankesager ved landsretten

6.3.1.

Byretternes domme i straffesager i 1. instans kan ankes til landsretten efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 82. Der kan dels være tale om en anke, der om-

fatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, dels en anke, der ikke omfat-

ter en sådan bedømmelse.

6.3.2.

Hvis anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, finder

der ifølge retsplejelovens § 917, stk. 1, 1. pkt., en fuldstændig ny hovedforhand-

ling sted for landsretten. For denne hovedforhandling gælder ifølge § 917, stk. 1,

2. pkt., reglerne i kapitel 78 og 79, jf. afsnit 6.1 om domsmandssager i 1. instans

og afsnit 6.2 om nævningesager i 1. instans, medmindre andet er bestemt i kapitel

82.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

I retsplejelovens kapitel 82 er det bl.a. bestemt, at den indankede dom oplæses

ved hovedforhandlingens begyndelse, medmindre retten finder det mere hen-

sigtsmæssigt, at anklageren i stedet helt eller delvis redegør for den påankede

doms indhold, eller at retten gør sig bekendt med dommens indhold på anden

måde, jf. § 921 a.

Efter oplæsningen af dommen redegør anklageren bl.a. for ankeforholdene, og

påstandene nedlægges, hvorefter anklageren i nødvendigt omfang redegør for sa-

gens omstændigheder og foretager dokumentation af sagens bilag, dog ikke op-

lysninger om forstraffe og personlige forhold, der først dokumenteres senere.

Herefter afhøres tiltalte og vidner.

Det fremgår af retsplejelovens § 923, at tilførsler til retsbøger om forklaringer af-

givet af vidner og syns- og skønsmænd under byretsbehandlingen ud over i de til-

fælde, der er nævnt i § 871 om benyttelse af dokumenter som bevismidler, kan

anvendes som bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har

anmodet om ny afhøring.

Forurettede afgiver sædvanligvis forklaring under hovedforhandlingen ved lands-

retten i sager, hvor anken omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

Tiltalte afgiver også i landsretten som udgangspunkt forklaring før forurettede.

Afhøringen i landsretten kan foregå ved, at den pågældendes forklaring i byretten

læses op inden afhøringen, hvorefter der stilles supplerende spørgsmål, jf. Jørgen

Jochimsen, Hovedforhandling i straffesager, 3. udgave (2014), side 480.

Efter afhøringen af tiltalte og vidner oplæses forklaringer fra vidner, der ønskes

benyttet som bevis efter retsplejelovens §§ 871 eller 923. Herefter redegøres der

for forstraffe og personlige forhold, hvorefter anklagerens og forsvarerens proce-

dure finder sted. Efter proceduren får tiltalte ordet, og sagen optages til dom.

6.3.3.

Hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, be-

handles sagen efter reglerne i retsplejelovens kapitel 78, medmindre andet er be-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

stemt i kapitel 82, jf. § 917, stk. 2. I disse sager sker der som udgangspunkt ikke

vidneførsel.

7. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a, og foruret-

tede har derfor ligesom andre personer som udgangspunkt adgang til at overvære

hovedforhandlingen. Endvidere har forurettede ifølge § 29 e, 2. pkt., ret til at

overvære retsmøder, der holdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens for-

mål taler imod det.

Det fremgår imidlertid af retsplejelovens § 182, 2. pkt., at et vidne ikke må påhø-

re forklaringer af andre vidner, syns- og skønsmænd eller parter, medmindre an-

det bestemmes af retten. Bestemmelsen, der har til formål at forhindre, at et vid-

ne lader sig påvirke af øvrige forklaringer, finder ikke anvendelse, når et vidne er

afhørt, jf. Bernhard Gomard m.fl., Kommenteret Retsplejelov, 9. udgave (2013),

bind I, side 424.

Som nævnt i afsnit 6 afgiver tiltalte normalt forklaring før vidnerne. I de ofte fo-

rekommende tilfælde, hvor forurettede skal afgive forklaring som vidne, må for-

urettede derfor ikke overvære tiltaltes forklaring. Det samme gælder andre for-

klaringer, der afgives før forurettedes vidneforklaring.

Typisk afgiver forurettede imidlertid forklaring som det første vidne og har såle-

des herefter som udgangspunkt adgang til at overvære den resterende del af ho-

vedforhandlingen.

Selv om et vidne er afhørt, kan der være behov for på ny at afhøre vidnet, f.eks.

som følge af den øvrige bevisførelse under sagen. Det fremgår derfor af retspleje-

lovens § 177, at vidnet skal forblive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil

mødet er slut, medmindre retten træffer anden bestemmelse.

Vidner får i praksis lov til at gå straks efter afhøringens afslutning, medmindre

der er grund til at antage, at der vil være behov for at stille yderligere spørgsmål

til vidnet, jf. Bernhard Gomard m.fl., Kommenteret Retsplejelov, 9. udgave

(2013), bind I, side 416. I praksis forlader langt de fleste vidner herefter stedet.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

8. Videoafhøring af børn

Børn har ligesom voksne som udgangspunkt pligt til at afgive vidneforklaring for

retten, jf. retsplejelovens § 168, stk. 1.

Retsplejeloven giver imidlertid i visse tilfælde mulighed for, at vidneafhøring af

børn i straffesager kan foretages som såkaldt videoafhøring, jf. herved §§ 731 a,

745 e og 872. Videoafhøring indebærer, at barnet

–

i stedet for at afgive forkla-

ring umiddelbart for retten

–

afgiver forklaring til politiet, der optager forklarin-

gen på video med henblik på forevisning af optagelsen som bevis under hoved-

forhandlingen. Denne fremgangsmåde anvendes bl.a. for at skåne barnet.

Videoafhøring af børn kan som udgangspunkt kun anvendes, hvis barnet er 12 år

eller derunder, dog således at særlige omstændigheder, herunder barnets udvik-

ling og psykiske tilstand, kan bevirke, at der foretages videoafhøring af også æl-

dre børn.

Kerneområdet for anvendelse af videoafhøringer er sager om seksuelle overgreb

mod børn, men der kan også være andre typer af sager, herunder drabs- og volds-

sager, hvor der efter omstændighederne kan være et tilsvarende behov for, at af-

høringen af et barn optages på video og forevises som bevis under hovedforhand-

lingen.

Som nævnt i kapitel 1 har Justitsministeriet ved kommissorium af 3. april 2014

bedt Strafferetsplejeudvalget om at overveje, om brugen af videoafhøring af børn

i straffesager bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en model for en sådan

udvidelse. Under alle omstændigheder har ministeriet bedt udvalget om at udar-

bejde en model, der indebærer en forhøjelse af aldersgrænsen for anvendelse af

videoafhøring af børn. Udvalget vil afgive betænkning om videoafhøring af børn

efter afgivelsen af denne betænkning.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

9. Kære af afgørelser afsagt under hovedforhandlingen eller dennes

forberedelse

9.1.

Ifølge retsplejelovens § 968, stk. 1, kan kendelser og andre beslutninger af-

sagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905,

som udgangspunkt kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller

beslutningen indeholder en afgørelse.

Efter retsplejelovens § 968, stk. 4 (den såkaldte spærreregel) kan kendelser og

andre beslutninger, der afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes for-

beredelse, dog, medmindre andet er bestemt i loven, kun kæres i de tilfælde, der

er nævnt i nr. 1-6.

I denne sammenhæng er retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6, relevant. Ifølge be-

stemmelsen kan en kendelse eller beslutning, der afsiges under hovedforhandlin-

gen eller under dennes forberedelse, kæres, hvis den er rettet mod nogen, som ik-

ke er part i sagen. Forurettede er som nævnt i afsnit 4 ikke part i straffesagen og

er derfor omfattet af kæreadgangen efter § 968, stk. 4, nr. 6.

Ikke enhver afgørelse, der berører nogen, som ikke er part i sagen, kan kæres ef-

ter retsplejelovens § 968, stk. 4, nr. 6. Det kræves, at afgørelsen er bindende i den

forstand, at den umiddelbart indebærer en begrænsning i tredjemands hidtidige

retsstilling, jf. Østre Landsrets kendelse trykt i UfR 2014, side 1616.

Forurettede kan efter retsplejelovens § 968, stk. 1, sammenholdt med stk. 4, nr. 6,

f.eks. kære en afgørelse om, at en begæring om vidnefritagelse ikke tages til føl-

ge, jf. Højesterets kendelse trykt i UfR 2005, side 1727.

Derimod indebærer retsplejelovens § 968, stk. 4, at anklagemyndigheden og til-

talte som udgangspunkt er afskåret fra at kære afgørelser, der afsiges under ho-

vedforhandlingen eller under dennes forberedelse. Anklagemyndigheden og til-

talte kan således f.eks. som udgangspunkt ikke kære en afgørelse om, at et vidne

ikke pålægges vidnepligt efter retsplejelovens § 171, stk. 3, jf. Østre Landsrets

kendelse trykt i TfK 2005, side 205.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Der er imidlertid uden for de tilfælde, som er udtrykkeligt nævnt i retsplejelovens

§ 968, stk. 4, adgang til at kære afgørelser, der afsiges under hovedforhandlingen

eller under dennes forberedelse, hvis afgørelsen angår principielle spørgsmål el-

ler spørgsmål af fundamental betydning for sagens videre behandling, jf. Bern-

hard Gomard m.fl., Kommenteret retsplejelov, bind III, side 556. Det bemærkes,

at Højesteret i en kendelse trykt i UfR 2012, side 585, har tilladt et kæremål un-

der henvisning til, at de spørgsmål, som kæresagen rejste, måtte anses for at være

af væsentlig betydning for sagens videre forløb.

9.2.

De ovennævnte regler gælder også for kendelser og andre beslutninger, der

er afsagt af landsretten under behandlingen af en ankesag, jf. § 968 a, stk. 1 og 4.

Dog forudsætter kære fra sagens parter i disse tilfælde tillige Procesbevillings-

nævnets tilladelse. Sådan tilladelse kan meddeles, hvis kæremålet angår spørgs-

mål af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler derfor, jf. § 968 a, stk.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 4

Fremmed ret

1. Indledning

I dette kapitel er der redegjort for reglerne i en række andre lande om rækkeføl-

gen af tiltaltes og forurettedes forklaringer under hovedforhandlingen i straffesa-

ger og forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen. I den forbindelse

er der endvidere overordnet redegjort for forurettedes rolle i straffesager i de på-

gældende lande.

I afsnit 2-3 er der redegjort for norsk og svensk ret. Norsk ret er af særlig betyd-

ning for Strafferetsplejeudvalgets overvejelser, da reglerne i Norge om rækkeføl-

gen af tiltaltes og forurettedes forklaringer under hovedforhandlingen blev æn-

dret i 2008, således at forurettede med en bistandsadvokat nu som hovedregel af-

giver forklaring før tiltalte, ligesom der blev indført adgang for alle forurettede til

som udgangspunkt at overvære hele hovedforhandlingen. Redegørelsen for norsk

ret er derfor mere omfattende end redegørelsen for svensk ret.

Afsnit 4 indeholder en redegørelse for engelsk ret. Engelsk ret er medtaget som

eksempel på et retssystem, hvor forurettede afgiver forklaring før tiltalte, men

hvor baggrunden for dette ikke er hensynet til forurettede, men snarere det engel-

ske retssystems mere akkusatoriske tilgang til strafferetsplejen.

I afsnit 5 er der redegjort for tysk ret. Tysk ret er medtaget som eksempel på et

retssystem, hvor tiltalte

–

i lighed med de gældende danske regler

–

som ud-

gangspunkt afhøres først.

2. Norsk ret

2.1. Forurettedes rolle i straffesager

2.1.1.

Strafbare handlinger påtales efter norsk ret som udgangspunkt af det of-

fentlige, jf. den norske straffelovs § 77.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Nogle lovovertrædelser er imidlertid undergivet privat påtale. Sådanne overtræ-

delser kan dog påtales af det offentlige, hvis almene hensyn kræver det, jf. her-

ved § 402, stk. 1, nr. 2, i ”straffeprosessloven”.

Herudover har forurettede efter norsk ret en almindelig subsidiær adgang til pri-

vat påtale. Efter § 402, stk. 1, nr. 3, i ”straffeprosessloven” kan forurettede såle-

des som udgangspunkt påtale strafbare handlinger, som er undergivet offentlig

påtale, hvis anklagemyndigheden har nægtet at efterkomme en begæring om på-

tale. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at forurettede ifølge § 236 ved

den første afhøring under efterforskningen skal spørges, om han eller hun begæ-

rer påtale. Det gælder, selv om en sådan begæring ikke er en betingelse for påta-

le.

2.1.2.

I straffesager, der forfølges af private, finder en række af bestemmelserne i

”straffeprosessloven” om anklagemyndigheden tilsvarende anvendelse på sagsø-

geren. Medmindre andet er bestemt, gælder reglerne om straffesager, der forføl-

ges af det offentlige, også i private straffesager, dog kun i det omfang det er mu-

ligt. Dette fremgår af § 409.

Lovovertrædelser, der er undergivet privat påtale, kan som nævnt påtales af det

offentlige, hvis almene hensyn kræver det. I givet fald kan forurettede ifølge §

404 i

”straffeprosessloven”

vælge at tilslutte sig strafforfølgningen, hvorved for-

urettede får samme rettigheder som sagsøgeren i en privat straffesag.

2.1.3.

Forurettede har ikke fuld partsstatus i sager, der forfølges af det offentlige,

men er tillagt en række processuelle rettigheder.

Ved lov

nr. 5 af 7. marts 2008 om ”ændring af straffeprosessloven mv. (styrket

stilling for fornærmede og efterladte)” blev der gennemført en omfattende æn-

dring af forurettedes og efterladtes retsstilling i straffesager. Loven var en op-

følgning på udredning NOU 2006:10

om ”fornærmede i straffeprosessen –

nytt

perspektiv og nye rettigheter”.

Lovens formål er i lovforslagets bemærkninger beskrevet således (Ot.prp. nr. 11

(2007-2008), side 7):

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

”Regjeringen har i sin politiske plattform (Soria Moria-erklæringen)

gått inn

for å styrke stillingen for ofre for alvorlig kriminalitet, og forslaget er et

ledd i dette arbeidet.

Straffesystemet må utformes slik at alle som er involvert, føler seg inklu-

dert, og at de blir behandlet med verdighet og respekt. Mange fornærmede

og etterlatte har gitt uttrykk for at møtet med rettssystemet kan oppfattes

som en tung tilleggsbelastning. De har etterlyst bedre informasjon og mu-

lighet for å kunne bidra med opplysninger. De ønsker å bli anerkjent som

fullverdige deltakere i straffesaken, med prosessuelle rettigheter som gjør

dem i stand til å ivareta egne interesser.

Departementet mener fornærmedes og etterlattes behov og ønsker om styr-

kede rettigheter er klart legitime. Det er ikke tvil om at fornærmede og etter-

latte berøres av straffesaken på flere måter, og at straffesakens behandling

og dens utfall kan ha følelsesmessig, symbolsk, praktisk og rettslig betyd-

ning for dem. Departementet mener fornærmede og etterlatte bør gis vesent-

lig styrkede prosessuelle rettigheter som reflekterer den betydning som sa-

ken har for dem.”

Det blev overvejet

–

men afvist

–

at give forurettede fuld partsstatus, jf. herom

pkt. 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger (Ot.prp. nr. 11 (2007-2008),

side 26). Derimod blev forurettede og dennes bistandsadvokat tildelt en række

nye rettigheder i straffeprocessen.

Bistandsadvokaten fik således bl.a. ret til at stille supplerende spørgsmål til tiltal-

te, vidner og sagkyndige, jf. § 291 a i ”straffeprosessloven”. Endvidere fik foru-

rettede

–

ligesom tiltalte

–

ret til at udtale sig efter vidneforklaringer, tiltaltes for-

klaring og oplæsning af skriftligt bevis, ligesom forurettede fik mulighed for at

komme med afsluttende bemærkninger, jf. §§ 303 og 304. Derimod fik forurette-

de ikke ret til at procedere vedrørende skyldsspørgsmålet og strafudmålingen, jf.

herom pkt. 9.8.5.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger (Ot.prp. nr. 11

(2007-2008), side 77).

Ved loven blev det herudover bl.a. bestemt, at forurettede med bistandsadvokat

som hovedregel afgiver forklaring før tiltalte, jf. afsnit 2.2 nedenfor, og at alle

forurettede som udgangspunkt har adgang til at overvære hele hovedforhandlin-

gen, jf. afsnit 2.3 nedenfor.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

2.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer

2.2.1.

Kapitel 22 i ”straffeprosessloven” indeholder bestemmelser om hovedfor-

handlingen for ”tingrett”, hvor straffesager behandles i 1. instans.

Efter § 289 i ”straffeprosessloven” indledes hovedforhandlingen med oplæsning

af tiltalebeslutningen. Retsformanden spørger herefter tiltalte, om han eller hun

erkender forholdet. Derefter får anklageren ordet for at forklare, hvad der er gen-

stand for tiltalen, og for kort at nævne de beviser, som vil blive ført. Forsvareren

kan efter begæring få ordet for at komme med korte bemærkninger til anklage-

rens udtalelser.

Som udgangspunkt får tiltalte herefter mulighed for at afgive forklaring. § 289 a i

”straffeprosessloven” indeholder imidlertid en særlig regel om, at forurettede

med en bistandsadvokat som hovedregel afgiver forklaring før tiltalte. Bestem-

melsen har følgende ordlyd:

”§

289 a.

Fornærmede med bistandsadvokat forklarer seg som hovedregel

før tiltalte.

Dersom det er flere fornærmede med bistandsadvokat i samme sak, bør til-

talte gis anledning til å forklare seg etter hver fornærmet. Fornærmede bør

ikke høre på andre fornærmedes forklaringer før de selv forklarer seg.

Dersom etterlatte skal forklare seg og hensynet til sakens opplysning til-

sier at de ikke bør overvære forhandlingene før de selv har forklart seg, kan

retten

bestemme at de skal forklare seg før tiltalte.”

Kapitel 22 i ”straffeprosessloven” om hovedforhandlingen ved ”tingrett”, herun-

der § 289 a, gælder som udgangspunkt også for ankesager ved ”lagmannsretten”,

jf. § 327.

Bestemmelsen i § 289 a blev indført ved lov nr. 5 af 7. marts 2008, der er omtalt i

afsnit 2.1. Følgende fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (Ot.prp. nr. 11

(2007-2008), side 71-72):

”Departementet har kommet til at fornærmede med bistandsadvokat som

hovedregel bør forklare seg først. Departementet har særlig lagt vekt på at

en slik endring kan bidra til å styrke fornærmedes stilling uten at det svekker

siktedes rettssikkerhet. Videre er departementet enig med utvalget i at en

slik rekkefølge kan ha pedagogiske fordeler. Fornærmedes forklaring utgjør

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

i de aller fleste tilfellene utgangspunktet for straffesaken, og det er mest na-

turlig at retten presenteres for hva som hevdes passert før den hører forsva-

ret mot anklagen. Dette er støttet av flere høringsinstanser og ble også vist

til av personer som utvalget snakket med i Sverige og Finland.

Enkelte høringsinstanser har pekt på praktiske problemer med å snu rekke-

følgen i saker der det er mange fornærmede. Dette bør imidlertid ikke være

et argument i seg selv mot å snu rekkefølgen, men bør heller tas i betrakt-

ning ved utforming av regelen.

Når det gjelder forholdet til tiltalte, er departementet enig i at det kan være

en fordel for tiltalte å høre den samlede anklagen før egen forklaring. Det er

altså ikke slik at en endring av rekkefølgen på tiltaltes og fornærmedes for-

klaring ubetinget kan sies å svekke tiltaltes posisjon.

På den annen side vil en slik fordel for tiltalte kunne utgjøre en tilsvarende

ulempe for påtalemyndigheten, slik riksadvokaten og enkelte statsadvoka-

tembeter har pekt på i høringen, slik at hensynet til en effektiv strafforfølg-

ning kan være et argument mot å snu rekkefølgen.

Mot å snu forklaringene har utvalget og flere høringsinstanser videre påpekt

at det kan skape en psykologisk slagside dersom fornærmede forklarer seg

først. Tiltaltes forklaring kan i større grad bli holdt opp mot fornærmedes

forklaring i stedet for å bli vurdert selvstendig. Departementet er enig i at

dette kan være et sentralt hensyn mot å snu rekkefølgen på forklaringene.

Hvilken rekkefølge forklaringer blir presentert i, kan tenkes å ha en viss be-

tydning for hvordan de blir bedømt, men dette har nok særlig betydning der

man utsettes for ensidige inntrykk av noe varighet før motforestillinger pre-

senteres. I dette tilfellet kommer forklaringene rett etter hverandre slik at

rekkefølgeeffekten vil ha mindre betydning.

For å motvirke at retten får et for ensidig inntrykk før tiltalte forklarer seg,

kan det tenkes at forsvarerens mulighet til å kommentere aktors innlednings-

foredrag burde benyttes i noe større utstrekning enn i dag.

Det er vanskelig å ha noen sikker oppfatning av den taktiske betydningen av

rekkefølgen på fornærmedes og tiltaltes forklaringer. Dette bekreftes også

av høringen. Retningsgivende for valget bør derfor ikke først og fremst være

antakelser om taktiske fordeler eller ulemper, men om det er mulig å styrke

fornærmedes posisjon uten å svekke tiltaltes rettigheter. Reformen som føl-

ge av Fornærmedeutvalgets utredning har nettopp som formål å styrke for-

nærmedes rettigheter der dette kan gjøres uten å komme i konflikt med an-

dre grunnleggende prosessuelle hensyn.

Departementet vil dessuten understreke at det ikke er noe krav etter inter-

nasjonale forpliktelser at tiltalte skal forklare seg først. Det avgjørende i

forhold til tiltaltes forsvar, er særlig at hans rett til kontradiksjon og eksami-

nasjon ikke svekkes. At fornærmede forklarer seg først, vil ikke svekke til-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

taltes muligheter til å forsvare seg mot anklagen. I Sverige og Finland for-

klarer fornærmede seg først uten at dette synes å by på problemer for tiltal-

tes forsvar.

Departementet har derfor kommet til at fornærmede i visse saker bør forkla-

re seg før tiltalte. Departementet foreslår at regelen i første omgang begren-

ses til saker med bistandsadvokat. Dette gir mulighet til å prøve ut ordnin-

gen i noen saker.

Departementet foreslår videre at regelen ikke utformes absolutt. Det er be-

hov for å åpne for en viss fleksibilitet siden bevissituasjonen og andre for-

hold kan variere fra sak til sak. Samtidig er det viktig med forutberegne-

lighet og likeartet praksis.

Departementet foreslår at regelen utformes slik at fornærmede med bi-

standsadvokat som hovedregel skal forklare seg først. Dersom påtalemyn-

digheten i en sak mener at det er best å fravike den normale forklaringsrek-

kefølgen (som etter forslaget vil være at fornærmede forklarer seg først), vil

det være naturlig at dette angis i bevisoppgaven. Om tiltalte protesterer, må

retten ta stilling til forklaringsrekkefølgen. Dette bør i så fall gjøres under

forberedelsen til hovedforhandlingen.

Dersom det er flere fornærmede i samme sak, bør løsningen være at tiltalte

forklarer seg etter hver fornærmet, slik ordningen er i svensk og finsk rett.

De fornærmede i slike saker bør heller ikke være til stede under forhandlin-

gen før egen forklaring.”

2.2.2.

Som det fremgår, finder § 289 a i ”straffeprosessloven” kun anvendelse,

hvis forurettede har en bistandsadvokat.

Reglerne om beskikkelse af bistandsadvokat findes i kapitel 9 a i ”straffeprosess-

loven”. Efter § 107 a, stk. 1, har forurettede

ret til at få beskikket en bistandsad-

vokat i en række nærmere opregnede sagstyper. Det drejer sig bl.a. om en række

seksualforbrydelser (den norske straffelovs §§ 192-197 og 199 samt § 200, stk. 2

og 3), grov eller gentagen mishandling af ægtefælle eller børn mv. (§ 219),

tvangsægteskab (§ 222, stk. 2), menneskehandel (§ 224) og kvindelig omskæring

(”lov om forbud mot kjønnslemlestelse”). Herudover har forurettede bl.a. ret til

bistandsadvokat i sager, hvor der er grund til at tro, at forurettede som følge af

handlingen får betydelig skade på legeme eller helbred.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

I andre tilfælde kan retten ifølge § 107 a, stk. 3, i ”straffeprosessloven” beskikke

en bistandsadvokat, hvis sagens art og alvor, hensynet til de berørte eller andre

særlige forhold tilsiger, at der er behov for advokat.

2.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen

Forurettede har ifølge § 93 c i ”straffeprosessloven” som udgangspunkt adgang

til at være til stede under alle retsmøder, herunder retsmøder for lukkede døre.

Dog kan retten i visse tilfælde efter §§ 245 og 284 pålægge forurettede at forlade

retssalen.

Adgangen til at være til stede gælder, selv om forurettede endnu ikke har afgivet

vidneforklaring, jf. § 129, stk. 1, i ”straffeprosessloven”, der har følgende

ordlyd:

”Vitnene avhøres enkeltvis. Vitnene, med unntak av fornærmede og etterlat-

te, bør som regel ikke høre på forhandling i saken, før de er avhørt under

hovedforhandlingen.”

Adgangen for forurettede til som udgangspunkt at være til stede under hele ho-

vedforhandlingen blev indført ved lov nr. 5 af 7. marts 2008, der er omtalt i afsnit

2.1. Følgende fremgår af lovens forarbejder (Ot.prp. nr. 11 (2007-2008), side 72):

”Departementet foreslår at bare fornærmede med bistandsadvokat skal for-

klare seg før tiltalte. Andre fornærmede skal fortsatt forklare seg etter tiltal-

te. Departementet mener likevel at alle fornærmede bør ha anledning til å

være til stede under hele hovedforhandlingen, også under tiltaltes forklaring,

uavhengig av tidspunktet for egen forklaring. Departementet viser til den

sterke interessen fornærmede har i å kunne være til stede under hele hoved-

forhandlingen. Retten til tilstedeværelse er en forutsetning for utøvelsen av

andre prosessuelle rettigheter, som for eksempel rett til å stille spørsmål til

tiltalte. Hensynene bak straffeprosessloven § 129 første ledd annet punktum,

at vitner ikke skal kunne tilpasse sine forklaringer til det som blir forklart av

andre, har ikke like stor vekt overfor fornærmede som for vanlige vitner si-

den fornærmede har hatt rett til innsyn i dokumentene gjennom hele straffe-

saksbehandlingen. Fornærmede vil også normalt ha avgitt forklaring under

etterforskingen som kan leses opp dersom fornærmede endrer forklaring un-

der hovedforhandlingen etter å ha hørt tiltaltes

forklaring i retten.”

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det bemærkes, at forurettede efter § 242 i ”straffeprosessloven” ligesom sigtede

og dennes forsvarer som udgangspunkt har adgang til aktindsigt i straffesagen al-

lerede under efterforskningen af sagen.

2.4. Erfaringerne med den norske ordning

”Justis- og Beredskapsdepartementet” i Norge har ikke foretaget en evaluering af

reglerne om, at forurettede med bistandsadvokat som hovedregel afgiver forkla-

ring før tiltalte, og at alle forurettede som udgangspunkt har adgang til at være til

stede under hele hovedforhandlingen.

Strafferetsplejeudvalget har imidlertid på et møde haft lejlighed til at høre nær-

mere om en anklagers, en forsvarers og en ”tingrettdommers” (byretsdommers)

personlige erfaringer med reglerne i praksis.

Anklageren gav udtryk for, at erfaringerne med reglen om forurettedes afgivelse

af forklaring før tiltalte er gode. Han henviste i den forbindelse til, at forurettede

med ordningen kan sætte et større præg på sagen, uden at det sker på bekostning

af tiltaltes rettigheder. Endvidere indebærer ordningen, at sagen præsenteres for

retten på en mere pædagogisk måde, ligesom ordningen letter afhøringen af tiltal-

te, da det ikke er nødvendigt at foreholde tiltalte forurettedes forklaring.

Det var endvidere anklagerens opfattelse, at den frygt, der før indførelsen af reg-

len om forurettedes afgivelse af forklaring før tiltalte havde været for, at tiltalte i

højere grad end tidligere ville kunne tilpasse sin forklaring til forurettedes forkla-

ring, havde vist sig at være ubegrundet, bl.a. fordi tiltalte under alle omstændig-

heder via aktindsigt har adgang til oplysninger om forurettedes forklaring.

Herudover gav anklageren udtryk for, at forurettedes tilstedeværelse under hele

hovedforhandlingen i praksis havde vist sig at

virke ”disciplinerende” på tiltalte

og andre vidner. Endvidere medfører forurettedes tilstedeværelse overordnet set

en større forståelse hos forurettede for resultatet af sagen.

Dommeren pegede på, at reglen om forurettedes afgivelse af forklaring før tiltalte

kan give en bedre præsentation af sagen for retten og et bedre grundlag for at

vurdere tiltaltes forklaring. Dommeren pegede dog også på visse ulemper ved

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ordningen, herunder at tiltalte har mulighed for at tilpasse sin forklaring efter

forurettedes forklaring. Det forekommer endvidere i et vist omfang, at afhøringen

bliver mere belastende for forurettede.

Herudover oplyste dommeren, at forurettedes adgang til at være til stede under

hele hovedforhandlingen virker inkluderende for forurettede. En anden fordel

ved adgangen er, at forurettede kan få de nødvendige oplysninger på stedet.

Dommeren bemærkede i øvrigt, at den norske bistandsadvokatordning havde vist

sig at være omkostningstung.

Forsvareren gav udtryk for bekymring for, om ordningen medfører en øget risiko

for urigtige domfældelser. Han pegede bl.a. på, at reglen om, at forurettede med

bistandsadvokat som hovedregel afgiver forklaring før tiltalte, navnlig finder an-

vendelse i sager om seksualforbrydelser, hvor bevisbedømmelsen i forvejen er

vanskelig, fordi det i sådanne sager ofte er forurettedes ord mod tiltaltes ord. Ef-

ter forsvarerens opfattelse kan det være svært for tiltalte under sin forklaring at

ændre det indtryk, som retten har fået af sagen ved at høre forurettedes forklaring

først.

Det bemærkes herudover, at Retsplejerådet i forbindelse med overvejelserne om

adhæsionsprocessen holdt et

møde med en norsk ”lagdommer” (landsdommer),

og at det på den baggrund var rådets indtryk, at erfaringerne med de norske regler

helt overvejende var positive, jf. betænkning nr. 1522/2010 om reform af den ci-

vile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Ad-

hæsionsprocessen)), side 122 og 129.

3. Svensk ret

3.1. Forurettedes rolle i straffesager

Strafbare lovovertrædelser er efter svensk ret som udgangspunkt undergivet of-

fentlig påtale. Nogle lovovertrædelser er dog undergivet privat påtale eller betin-

get offentlig påtale. Forurettede har herudover i medfør af kapitel 20, § 8, stk. 1, i

”rättegångsbalken” en generel subsidiær påtaleret. Det indebærer, at forurettede

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

på egen hånd kan påtale en lovovertrædelse, hvis forurettede har anmeldt forhol-

det, men anklagemyndigheden beslutter ikke at rejse tiltale.

Som udgangspunkt er forurettede ikke part i straffesager, der forfølges af det of-

fentlige. Efter kapitel 20, § 8, stk. 2, i ”rättegångsbalken” har forurettede imidler-

tid en generel adgang til at tilslutte sig den offentlige påtale. En forurettet, der til-

slutter sig den offentlige påtale, bliver part i sagen på lige fod med anklagemyn-

digheden og tiltalte. Forurettede kan herefter bl.a. føre bevis, stille spørgsmål og

procedere skyldsspørgsmålet.

Det bemærkes, at udredning SOU 2013:17 om ”brottmålsprocessen” indeholder

et forslag om at afskaffe denne adgang for forurettede til at tilslutte sig den of-

fentlige påtale, jf. udredningens del 1, side 276-277. Der er imidlertid ikke på

nuværende tidspunkt fremsat lovforslag herom.

Forurettede må ikke afhøres som vidne, jf. kapitel 36, § 1, stk. 1, i ”rättegångs-

balken”. Det gælder, uanset om forurettede er part i straffesagen eller ej. Dette

vidneforbud bygger på en tankegang om, at forurettede skal være ligestillet med

tiltalte. Forbuddet indebærer, at forurettede ikke har pligt til at udtale sig, og at en

eventuel forklaring ikke kan finde sted under strafansvar.

Der henvises til betænkning nr. 1485/2006 om forurettedes processuelle retsstil-

ling i straffesager, side 52-54, og betænkning nr. 1522/2010 om reform af den ci-

vile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Ad-

hæsionsprocessen)), side 100-106.

3.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer

Kapitel 46 i ”rättegångsbalken” indeholder regler om hovedforhandlingen i straf-

fesager, hvor det strafbare forhold er under offentlig påtale.

Efter hovedforhandlingens indledning, hvor anklageren bl.a. forelægger sagen,

skal forurettede og tiltalte afhøres og øvrig bevisførelse finde sted, jf. kapitel 46,

§ 6, stk. 2, i ”rättegångsbalken”. Det fremgår også heraf, at afhøring af tiltalte og

forurettede bør finde sted, inden der føres vidner. Det bemærkes, at forurettede

som nævnt ikke må afhøres som vidne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen følger det af almindelige straffeprocessuel-

le principper, at forurettede som regel afgiver forklaring før tiltalte. Retten har

dog i medfør af kapitel 46, § 4, stk. 1, i ”rättegångsbalken” mulighed for

at be-

stemme, at tiltalte skal afgive forklaring før forurettede. Efter forarbejderne kan

det komme på tale at afhøre tiltalte før forurettede i tilfælde, hvor forurettedes

stilling er meget lig et vidnes. Det er dog en forudsætning, at tiltalte accepterer at

blive afhørt før forurettede. Der henvises til prop. 1986/87:89, side 133 og 235.

3.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen

Forurettede har ligesom offentligheden i øvrigt som udgangspunkt adgang til at

overvære retsmøder. Hvis retsmødet holdes for lukkede døre, har forurettede dog

kun adgang til at være til stede, hvis forurettede er part i sagen.

Efter kapitel 36, § 9, stk. 1, i ”rättegångsbalken” må et vidne ikke overvære for-

handlingen, før vidnet har afgivet forklaring. Bestemmelsen gælder imidlertid ik-

ke for forurettede, der som nævnt ikke må afhøres som vidne.

Hvis forurettede ikke er part i sagen, kan retten i visse tilfælde bestemme, at for-

urettede ikke må være til stede under hovedforhandlingen, før forurettede skal

afgive

forklaring, jf. kapitel 46, § 8, i ”rättegångsbalken”. Formålet med be-

stemmelsen er ifølge forarbejderne (prop. 1986/87:89, side 236) at undgå, at for-

urettede bliver påvirket af hovedforhandlingens indledende del, herunder navnlig

anklagerens forelæggelse, i tilfælde, hvor forurettede ikke har en berettiget inte-

resse i at være til stede under denne del af hovedforhandlingen.

Det bemærkes, at udredning SOU 2013:17 om ”brottmålsprocessen” indeholder

et forslag om at styrke forurettedes adgang til at være til stede under hovedfor-

handlingen. Det foreslås således, at også forurettede, der ikke er part i sagen, som

udgangspunkt skal have ret til at overvære retsmøder, der holdes for lukkede dø-

re. Endvidere foreslås det, at

adgangen efter kapitel 46, § 8, i ”rättegångsbalken”

til at bestemme, at forurettede, der ikke er part i sagen, ikke må være til stede un-

der hovedforhandlingen, før vedkommende skal afgive forklaring, skal være

snævrere. Der henvises til udredningens del 1, side 286-288. Der er imidlertid ik-

ke på nuværende tidspunkt fremsat lovforslag herom.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

4. Engelsk ret

4.1. Forurettedes rolle i straffesager

Efter engelsk ret påtales strafbare handlinger normalt af det offentlige. Der er dog

også adgang til privat påtale, herunder hvor det offentlige beslutter ikke at rejse

tiltale. ”Crown Prosecution Service” (anklagemyndigheden) har imidlertid en

skønsmæssig adgang til at overtage strafforfølgningen og kan i den forbindelse

også beslutte at opgive sagen. Der henvises til John Sprack, Criminal Procedure,

14. udgave (2012), side 70-73.

4.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer

Straffesager forekommer i to former: ”Summary trial”, der anvendes i sager ved

”magistrates’ court”, og ”trial on indictment”, der anvendes ved ”the Crown

Court”.

Sidstnævnte form anvendes i mere alvorlige sager, f.eks. sager om drab,

voldtægt og røveri.

I begge procesformer er bevisførelsen opdelt i to faser, således at anklagemyn-

dighedens bevisførelse finder sted først, hvorefter forsvarets eventuelle beviser

føres.

Anklagemyndighedens første vidne er normalt forurettede. Anklagemyndighe-

dens vidner afhøres af anklageren og modafhøres herefter af forsvareren.

Efter anklagemyndighedens bevisførelse har forsvareren mulighed for at bede

retten om at afvise

sagen (”submission of no case to answer”), hvis forsvareren

ikke mener, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden.

Hvis forsvareren ikke beder retten om at afvise sagen, eller retten beslutter, at

begæringen om afvisning ikke imødekommes, finder forsvarerens bevisførelse

sted. Tiltalte kan afgive vidneforklaring, men har ikke pligt til dette. Hvis tiltalte

afgiver vidneforklaring, skal forklaringen som udgangspunkt afgives før forsva-

rets eventuelle andre vidner. Forsvarets vidner afhøres først af forsvareren og

modafhøres derefter af anklageren.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Der henvises til Deborah Sharpley, Criminal Litigation, Practice and Procedure

(2013/14), side 177-185 og 215-218, samt John Sprack, Criminal Procedure, 14.

udgave (2012), side 176-182 og 321-348.

Det ovenfor beskrevne forløb af hovedforhandlingen

–

der bl.a. indebærer, at

forurettede afgiver forklaring før tiltalte

–

må formentlig ses som udtryk for det

engelske retssystems akkusatoriske tilgang til strafferetsplejen. Engelsk straffe-

retspleje bygger således i højere grad end f.eks. tysk ret, jf. afsnit 5, på et syns-

punkt om, at de mest rimelige resultater i straffesager opnås ved en partsproces,

hvor anklagemyndigheden forsøger at bygge en sag mod tiltalte op, hvorefter til-

talte forsøger at tilbagevise anklagemyndighedens påstande, mens retten har en

tilbageholdende rolle, jf. herved Andrew Ashworth, The Criminal Process, An

Evaluation Study, 2. udgave (1998), side 302.

4.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen

Retsmøder er efter engelsk ret som udgangspunkt offentlige. Vidner, herunder

forurettede, har imidlertid ikke adgang til at være til stede under hovedforhand-

lingen, før de har afgivet vidneforklaring. Når de har afgivet forklaring, har de

som udgangspunkt adgang til at overvære resten af hovedforhandlingen. Der

henvises til John Sprack, Criminal Procedure, 14. udgave (2012), side 333 og

345.

Som nævnt i afsnit 4.2 finder anklagemyndighedens bevisførelse efter engelsk ret

sted før forsvarets bevisførelse, og forurettede afhøres normalt som anklagemyn-

dighedens første vidne.

5. Tysk ret

5.1. Forurettedes rolle i straffesager

Strafbare handlinger påtales efter tysk ret som udgangspunkt af det offentlige, jf.

§ 152 i ”strafprozeßordnung”. Visse lovovertrædelser er dog undergivet privat

påtale eller betinget offentlig påtale. Efter § 374 er således f.eks. ulovlig indtræn-

gen og ærekrænkelse undergivet privat påtale.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Forurettede, der rejser en privat straffesag, har samme beføjelser som anklageren

i en sag, der forfølges af det offentlige,

jf. § 385 i ”strafprozeßordnung”. Ankla-

gemyndigheden kan dog efter § 377 overtage eller tilslutte sig strafforfølgningen

i sager, der er undergivet privat påtale.

Forurettede har en række rettigheder i sager, der forfølges af det offentlige, men

er ikke part i sådanne sager. Imidlertid har forurettede i visse tilfælde adgang til

at indtræde som medanklager (”nebenkläger”), jf. § 395 i ”strafprozeßordnung”.

Det gælder bl.a. i visse sager om forbrydelser mod liv og legeme og i visse sager,

hvor forbrydelsen har haft alvorlige følger for forurettede.

5.2. Rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer

Reglerne om hovedforhandlingen i 1. instans findes i afsnit 2, kapitel 6, i ”straf-

prozeßordnung”. Det fremgår af § 243, stk. 5, at tiltalte

afgiver forklaring før be-

visførelsen i sagen. Tiltalte afgiver således forklaring før vidneforklaringerne,

herunder forurettedes eventuelle forklaring.

Mens det engelske retssystems tilgang til strafferetsplejen som nævnt i afsnit 4 er

akkusatorisk, bygger tysk strafferetspleje i højere grad på det inkvisitoriske prin-

cip. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der i tysk ret gælder et princip om materi-

el sandhed, som bl.a. indebærer, at retten ikke er bundet af parternes tilkendegi-

velser om sagens omstændigheder. Der henvises til Michael Bohlander, Prin-

ciples of German Criminal Procedure (2012), side 6-9 og 24-28.

5.3. Forurettedes adgang til at overvære hovedforhandlingen

Retsmøder er også efter tysk ret som udgangspunkt offentlige. Forurettede, der

skal afgive vidneforklaring, har imidlertid som udgangspunkt først adgang til at

være til stede under hovedforhandlingen, når de er blevet afhørt.

Dog har en forurettet, der har adgang til at indtræde som medanklager, jf. herom

afsnit 5.1, ret til at være til stede under hovedforhandlingen, selv om den pågæl-

dende skal afgive vidneforklaring, jf. § 406 g i ”strafprozeßordnung”. Det gæl-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

der, uanset om forurettede har gjort brug af adgangen til at indtræde som medan-

klager.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 5

Tidligere overvejelser

Spørgsmålet om, hvorvidt forurettede bør have adgang til at afgive forklaring før

tiltalte i straffesager og være til stede under hovedforhandlingen, er tidligere ble-

vet overvejet.

Strafferetsplejeudvalget behandlede således spørgsmålet i betænkning nr.

1485/2006 om forurettedes retsstilling i straffesager. Følgende fremgår af side

103-105:

”Strafferetsplejeudvalget har –

ikke mindst i lyset af det norske forslag [i

udredning NOU 2006:10 om ”fornærmede i straffeprosessen –

nytt perspek-

tiv og nye rettigheter”]

–

overvejet, om der kan være anledning til at indføre

en ordning, hvor forurettede kan være til stede under hele hovedforhandlin-

gen, altså fra starten, og dermed også under tiltaltes forklaring.

En sådan ordning kunne gennemføres ved enten at lade forurettede afgive

sin forklaring før tiltalte eller ved at bevare rækkefølgen, men således at

forurettede får lov til at være til stede under tiltaltes forklaring.

Den gældende ordning, hvorefter tiltalte afgiver sin forklaring først, kan

måske i en vis forstand

siges at være noget ”bagvendt”, idet tiltaltes forkla-

ring jo netop skal afgives, fordi en forurettet har forklaret om, at tiltalte har

begået en lovovertrædelse. For så vidt kunne den naturlige rækkefølge være,

at forurettede også i retten afgiver sin forklaring først, hvorefter tiltalte får

mulighed for at give sin version af sagen. Det er således i praksis helt tyde-

ligt, at spørgsmål fra anklageren og forsvareren til den tiltalte grundlæggen-

de bygger på et kendskab til forurettedes tidligere forklaring, som lægdom-

merne og

–

i princippet

–

de juridiske dommere ikke kender til. Ofte vil man

da også fra anklagerens og forsvarerens side foreholde tiltalte dele af foru-

rettedes forklaring. Det kunne på den baggrund give retterne en bedre indfø-

ring i sagen, hvis man fik forurettedes forklaring først.

Heroverfor står nogle bevistekniske forhold, idet det efter gældende afhø-

ringspraksis er en central pointe, at tiltalte i princippet ikke kender hele for-

urettedes præcise forklaring, eller dog ikke har denne helt præsent. Denne

mere tekniske fordel

–

som i realiteten er baggrunden for reglen om, at foru-

rettede og andre vidner efter retsplejelovens § 182 som hovedregel ikke må

høre tiltaltes forklaring

–

ville kunne fortabes, hvis tiltalte først skulle afgive

forklaring efter forurettede. Hertil kommer, at en sådan ordning måske ville

kunne give et vist indtryk af, at forurettede er ”sagsøger” og dermed part i

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

sagen, ligesom dette kunne medvirke til at øge det pres, som enhver foruret-

tet formodentlig vil føle. Ordningen kunne endvidere føre til, at afhøringen

af forurettede ville blive mere detaljeret end nu, hvor tiltaltes forklaring er

afgivet først. Det kan endvidere næppe afvises, at forsvarerens afhøring af

forurettede efter omstændighederne kunne blive mere offensiv end ellers.

Ordningen ville i øvrigt også betyde, at man ikke kan begrænse afhøringen

af den forurettede som følge af den tiltaltes forklaring, herunder eventuelt en

delvis tilståelse.

En ordning, hvorefter man bevarer rækkefølgen, men lader forurettede

overvære tiltaltes forklaring, ville omvendt have den ulempe, at forurettede

vil kende tiltaltes aktuelle forklaring og vil kunne indrette sin forklaring

herefter. Retsplejelovens § 182 giver mulighed for, at retten kan fravige reg-

len om, at bl.a. forurettede ikke må påhøre tiltaltes forklaring. Denne mulig-

hed benyttes dog næppe i praksis, i hvert fald ikke hvor forurettedes forkla-

ring har en væsentlig betydning for sagen, hvad den typisk har.

Spørgsmålet om, hvilken reel betydning det vil have, hvis man generelt op-

giver den bevistekniske fordel efter bestemmelsen i retsplejelovens § 182 i

forhold til forurettede i straffesager, er ikke nemt at besvare. I mange tilfæl-

de ville man formentlig ikke støde på vanskeligheder, og der ville givet også

kunne være praktiske fordele ved en sådan ordning, herunder i form af en

kortere, men koncentreret afhøringsform, og færre forehold mv. Imidlertid

kan man ikke se bort fra, at der i bevismæssigt vanskelige sager kan være et

reelt behov for at afhøre forurettede, uden at denne umiddelbart forinden har

hørt tiltaltes indenretlige forklaring. Man må endvidere være opmærksom

på, at også en tiltalt og en forurettet i nogle tilfælde kan have sammenfal-

dende interesser og dermed en interesse i at afstemme deres forklaringer.

Strafferetsplejeudvalget finder på den anførte baggrund efter en samlet vur-

dering ikke grundlag for en ordning, hvorefter forurettede, der skal afgive

vidneforklaring, kan være til stede under hele hovedforhandlingen, hverken

ved at lade forurettede afhøre først eller ved at tillade forurettede at påhøre

tiltaltes forudgående forklaring.”

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 517 af 6. juni 2007 om ændring af retsple-

jeloven og retsafgiftsloven (Forbedring af retsstillingen for ofre for forbrydelser),

der bygger på betænkningen, at Justitsministeriet var enigt med Strafferetspleje-

udvalget heri. Der henvises til pkt. 3.9 i de almindelige bemærkninger til lovfors-

lag nr. L 128 (2006-07).

Retsplejerådet afgav i oktober 2010 betænkning nr. 1522/2010 om reform af den

civile retspleje VI (Behandling af forurettedes civile krav under straffesager (Ad-

hæsionsprocessen)). Rådets flertal (alle medlemmer med undtagelse af repræsen-

tanterne fra politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet) foreslog i den

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

forbindelse at give forurettede, der har fået beskikket en bistandsadvokat og øn-

sker et civilt krav behandlet under straffesagen, adgang til som udgangspunkt at

være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte.

Flertallets overvejelser er gengivet på side 125-128 i betænkningen:

”Retsplejerådets flertal […] finder endvidere, at forurettedes særlige stilling

i adhæsionsprocessen kan tydeliggøres derved, at det i en række sager vil

kunne tillades en forurettet, der ønsker dette, at være til stede under hele ho-

vedforhandlingen og i så fald (på samme måde som en sagsøger i en almin-

delig civil sag) at afgive forklaring, før tiltalte (sagsøgte) afgiver sin forkla-

ring. Det kan således give den forurettede en bedre oplevelse af retssyste-

mets behandling af sagen og af at blive taget alvorligt, hvis den forurettede

kan afgive forklaring først og være til stede under hele hovedforhandlingen.

Denne rækkefølge vil endvidere give dommerne, der normalt ikke kender

sagen i detaljer på forhånd, den bedste indføring i sagen.

Denne udvidelse af forurettedes muligheder vil være særligt indikeret i de

mest alvorlige sager, hvor forurettede har lidt personlig overlast og i den an-

ledning gør et civilt krav gældende. Retsplejerådets flertal foreslår derfor, at

denne mulighed for forurettede som udgangspunkt knyttes til de sager, hvor

forurettede har fået beskikket en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelo-

vens kapitel 66 a. Disse sager er som altovervejende hovedregel sager om

alvorlig og personfarlig kriminalitet, og efter flertallets opfattelse er det ikke

mindst i denne gruppe af sager, at der kan være særlig anledning til at sikre,

at adhæsionsprocessen fungerer på en måde, som også den forurettede ople-

ver som tilfredsstillende.

Forslaget fra Retsplejerådets flertal indebærer, at muligheden for at være til

stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte er et

tilbud for den forurettede, og at forurettede ved afgørelsen af, om tilbuddet

skal søges udnyttet, er repræsenteret af en bistandsadvokat, der blandt andet

kan vurdere, om forurettedes afgivelse af forklaring før tiltalte i den konkre-

te situation kan være en ulempe for forurettede.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med retsplejelovens § 177,

hvorefter vidner skal blive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil retsmø-

det er slut, medmindre retten træffer anden afgørelse. Forslaget forudsættes

således at være en »samlet pakke« i den forstand, at forurettede i de tilfælde,

hvor denne afgiver forklaring først, normalt skal blive på stedet, indtil tiltal-

te har afgivet sin forklaring, så det vil være muligt at stille de supplerende

spørgsmål til forurettede, som tiltaltes forklaring måtte give anledning til.

Muligheden for at stille supplerende spørgsmål til forurettede kan således

sikres ved anvendelse af sanktionsmidlerne i retsplejelovens § 178.

Den foreslåede styrkelse af forurettedes retsstilling kan dog ikke være abso-

lut. Selv om hovedbegrundelsen for forslaget er at styrke forurettedes stil-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ling i adhæsionsprocessen, må forurettedes ændrede stilling ses i forhold til

den samlede proces og herunder også behandlingen af straffesagens kerne-

punkt

–

strafspørgsmålet. Hvis afgørende hensyn til afgørelsen af straf-

spørgsmålet i den konkrete situation taler for, at forurettede ikke bør være til

stede under tiltaltes eller visse vidners forklaring eller under andre dele af

hovedforhandlingen, eller at forurettede først bør kunne afgive sin forkla-

ring, når tiltalte eller andre vidner har afgivet deres forklaring, bør retten

derfor kunne træffe fornøden bestemmelse herom. Det samme gælder i de

sager, hvor der er et større antal forurettede (med bistandsadvokater), og

hvor en udnyttelse af de udvidede muligheder for tilstedeværelse og tidlig

afgivelse af forklaring derfor i sig selv vil kunne virke generende for tilrette-

læggelsen af sagen.

Retsplejerådets flertal er opmærksomt på, at den gældende ordning, hvor til-

talte afgiver forklaring før den forurettede, som også påpeget af mindretallet

indebærer, at tiltalte i princippet ikke kender hele forurettedes præcise for-

klaring, eller i hvert fald ikke har den helt præsent, og at tiltalte derfor ikke

kan indrette sin forklaring efter forurettedes forklaring. Som anført nedenfor

af mindretallet vil denne mere bevistekniske fordel efter omstændighederne

kunne reduceres eller fortabes, hvis tiltalte skal afgive forklaring efter foru-

rettede. Efter flertallets opfattelse bør risikoen for, at den omtalte bevistek-

niske fordel i konkrete sager reduceres eller fortabes, dog ikke føre til en

fuldstændig afvisning af en ordning, hvor den forurettede har mulighed for

at afgive forklaring før tiltalte. Efter flertallets opfattelse må den omtalte

bevistekniske fordel således navnlig antages at kunne få afgørende betyd-

ning for bevisvurderingen i de sager, hvor forurettedes forklaring er usikker

eller utroværdig, og hvor der er ingen eller få yderligere beviser (i form af

vidneforklaringer og/tekniske beviser), eller hvor tiltalte ikke har udtalt sig

forud for hovedforhandlingen. Omvendt må det efter flertallets opfattelse

antages, at den omtalte bevistekniske fordel i de fleste sager, hvor tiltalen

bygger på en sikker og troværdig forklaring fra forurettede og/eller yderlige-

re beviser, ikke vil have afgørende betydning for bevisvurderingen i sagen.

Flertallet skal i øvrigt understrege, at den foreslåede ordning indebærer, at

anklagemyndigheden i den konkrete sag vil kunne protestere mod, at foru-

rettede afgiver forklaring før tiltalte, og at det i tilfælde af en sådan protest

vil være retten, der afgør spørgsmålet.

I de tilfælde, hvor retten måtte afslå forurettedes begæring om at være til

stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltalte, bør

forurettede vejledes om, at retsstillingen er en anden under en civil sag, og

at dette kan indgå i forurettedes og bistandsadvokatens overvejelser om

holdningen til fremme af det civile krav i forbindelse med straffesagen.

Ordningen forudsættes praktiseret på den måde, at bistandsadvokaten

–

in-

den den frist for forsvarerens indlevering af beviser og bevisfortegnelse,

som anklagemyndigheden i henhold til § 839, stk. 1, har anført i anklage-

skriftet

–

giver besked til retten, anklagemyndigheden og forsvareren, hvis

forurettede ønsker at være til stede under hele hovedforhandlingen og/eller

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

at afgive forklaring før tiltalte. En sådan meddelelse skal således gives i god

tid af hensyn til tilrettelæggelsen af straffesagen. Når anklagemyndigheden

har modtaget forurettedes begæring, giver anklagemyndigheden retten, for-

svareren og bistandsadvokaten besked, hvis man har bemærkninger til be-

gæringen. Det er en forudsætning for Retsplejerådets flertal, at anklagemyn-

digheden kun protesterer mod forurettedes begæring, hvis der er særlig og

konkret anledning hertil. Hvis anklagemyndigheden eller forsvareren prote-

sterer mod begæringen, træffer retten afgørelse om spørgsmålet snarest mu-

ligt. Afgørelsen meddeles anklagemyndigheden, forsvareren og bistandsad-

vokaten.

Retsplejerådets flertal finder det rigtigst, at den foreslåede ordnings prakti-

ske udbredelse i første omgang fastlægges af domstolene i lyset af de erfa-

ringer, som indvindes med hensyn til ordningens betydning for forurettede

og for straffesagens afvikling. På baggrund af sådanne erfaringer vil der se-

nere kunne tages stilling til, om ordningen skal udvides til en ordning, som

forurettede i al fald som hovedregel vil have krav på, eller mere generelt til

straffesager i almindelighed.

Retsplejerådets flertal er opmærksomt på, at den foreslåede ordning vil kun-

ne medføre et vist merarbejde for bistandsadvokaterne, retterne og ankla-

gemyndigheden. Retsplejerådets flertal finder imidlertid, at dette er forsvar-

ligt set på baggrund af ønsket om at forbedre forurettedes stilling i forbin-

delse med adhæsionsprocessen.

Retsplejerådets flertal finder, at de udvidede beføjelser for forurettede med

hensyn til ret til tilstedeværelse og tidlig afgivelse af forklaring kun bør

gælde for de sager, der vedrører så alvorlige forhold, at der er grundlag for

at beskikke en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a

om forurettede. Fri proces meddelt efter den gældende § 995 a i retsplejelo-

ven, som foreslås videreført, jf. § 996, stk. 2 og 3, i lovudkastet, kan således

ikke give grundlag for, at forurettede tildeles de udvidede beføjelser.

Da Retsplejerådets kommissorium angår adhæsionsprocessen, begrænser

den foreslåede ordning sig til de tilfælde, hvor den forurettede, der har fået

beskikket en bistandsadvokat, fremmer et civilt krav under straffesagen.

Retsplejerådets flertal er dog opmærksomt på, at det kan bero på tilfældig-

heder, om den forurettede fremmer et civilt krav under straffesagen og der-

ved opnår de udvidede beføjelser. Eksempelvis vil tiltalte kunne have ind-

friet det civile krav. I forbindelse med en ændring af retsplejelovens regler

om adhæsionsprocessen vil det derfor kunne overvejes at udvide den fore-

slåede ordning med adgang for forurettede til tilstedeværelse og tidlig afgi-

velse af forklaring til at omfatte alle sager, hvor forurettede har fået beskik-

ket en bistandsadvokat efter reglerne i retsplejelovens kapitel 66 a. I givet

fald vil den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 993, stk. 2, kunne

indføjes som en ny selvstændig bestemmelse i kapitel 66 a.”

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Retsplejerådets mindretals udtalelse (repræsentanterne fra politiet, anklagemyn-

digheden og Justitsministeriet) er gengivet på side 128-129 i betænkningen:

”Som det fremgår af det anførte har Retsplejerådets flertal som begrundelse

for den foreslåede ordning peget på, at det er den mest naturlige rækkefølge,

at forurettede afgiver sin forklaring før tiltalte. Denne rækkefølge vil give

dommerne, der normalt ikke kender sagen på forhånd, den bedste indføring i

sagen. Det kan også give den forurettede en bedre oplevelse af retssystemets

behandling af sagen og af at blive taget alvorligt, hvis den forurettede kan

afgive forklaring først og være til stede under hele hovedforhandlingen.

Herudover har Norge i 2008 indført mulighed for, at den forurettede kan

være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før den

tiltalte. På baggrund af et møde med en norsk lagmann (landsdommer) er

det Retsplejerådets indtryk, at erfaringerne med de nye norske regler helt

overvejende er positive.

Politiets og anklagemyndighedens repræsentanter i Retsplejerådet har peget

på, at den gældende ordning, hvor tiltalte afgiver forklaring før den foruret-

tede, indebærer, at tiltalte i princippet ikke kender hele forurettedes præcise

forklaring, eller dog ikke har denne helt præsent. Denne mere bevistekniske

fordel vil efter omstændighederne kunne reduceres eller fortabes, hvis tiltal-

te skal afgive forklaring efter forurettede. Den foreslåede ordning kan end-

videre føre til, at afhøringen af forurettede kan blive mere detaljeret end nu,

hvor tiltaltes forklaring afgives først. Herudover kan det næppe afvises, at

forsvarerens afhøring af forurettede efter omstændighederne kan blive mere

offensiv end ellers. Det kan heller ikke udelukkes, at der i videre omfang

end i dag vil blive behov for at genafhøre forurettede. Endelig har politiet og

anklagemyndigheden rejst spørgsmål om, hvorvidt de forurettede har et reelt

behov/ønske om at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive

forklaring før tiltalte.

Der kan således anføres argumenter for og imod at indføre en mulighed for

den forurettede til at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive

forklaring før tiltalte. En endelig stillingtagen til en sådan ordning, der vil

indebære en væsentlig nyskabelse i den danske strafferetspleje, må efter

mindretallets opfattelse bero på en samlet politisk afvejning af disse hen-

syn.”

Retsplejerådets betænkning, herunder forslaget vedrørende forurettedes adgang

til at være til stede under hele hovedforhandlingen og afgive forklaring før tiltal-

te, er ikke blevet gennemført.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 6

Strafferetsplejeudvalgets generelle overvejelser

1. Indledning

Som det fremgår af kapitel 3, afgiver tiltalte normalt forklaring som den første

under hovedforhandlingen. Herefter afhøres vidnerne i sagen, herunder normalt

forurettede, der typisk afgiver forklaring som det første vidne. Et vidne må som

udgangspunkt ikke høre forklaringerne fra andre vidner, tiltalte mv., før vidnet

selv har afgivet forklaring. Forurettede har derfor som udgangspunkt ikke adgang

til at overvære tiltaltes forklaring og eventuelle andre forklaringer, der afgives før

afhøringen af forurettede.

I dette kapitel er der redegjort for Strafferetsplejeudvalgets generelle overvejelser

om indførelse af adgang for forurettede til at vælge at afgive forklaring før tiltalte

og dermed adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhand-

lingen.

2. Forurettedes oplevelse af retssystemet

2.1.

Forurettedes oplevelse af retssystemet afhænger ikke kun af, om retten træf-

fer korrekte afgørelser, men også af selve forløbet af hovedforhandlingen og for-

urettedes rolle i den forbindelse.

Forløbet af hovedforhandlingen er gennemgået i kapitel 3. Som det fremgår her-

af, afgiver tiltalte normalt forklaring som den første under hovedforhandlingen,

og forurettede har ikke adgang til at overvære denne forklaring. Forurettede ind-

kaldes til retslokalet, når den pågældende skal afgive vidneforklaring. Når foru-

rettede er blevet afhørt, er forurettedes rolle under hovedforhandlingen normalt

overstået. Forurettede har dog som udgangspunkt adgang til at overvære resten af

hovedforhandlingen fra tilhørerpladserne.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Strafferetsplejeudvalget har generelt forståelse for, at nogle forurettede kan føle

behov for at indtage en mere central rolle under behandlingen af straffesagen og

under hovedforhandlingen.

Det er i den forbindelse blevet anført, at en ordning, hvor forurettede har adgang

til at vælge at afgive forklaring før tiltalte og dermed adgang til at overvære til-

taltes forklaring og resten af hovedforhandlingen, vil kunne bidrage til at bringe

forurettedes version af sagen mere i centrum og give forurettede en bedre ople-

velse af retssystemets behandling af sagen og af at blive taget alvorligt.

2.2.

Forurettedes oplevelse af retssystemet afhænger imidlertid bl.a. også af,

hvordan selve vidneafhøringen af forurettede forløber. Der er næppe tvivl om, at

det for mange forurettede er en ubehagelig oplevelse at skulle fortælle om den

forbrydelse, som sagen drejer sig om, foran alle deltagerne i straffesagen. Mange

forurettede oplever det formentlig også som ubehageligt, hvis der under afhørin-

gen bliver stillet spørgsmålstegn ved deres forklaring.

En ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer vil afhængig

af den enkelte sags omstændigheder kunne forstærke dette ubehag og dermed fø-

re til en yderligere belastning af forurettede.

En ændring af rækkefølgen vil således bl.a. kunne føre til en mere detaljeret og

længerevarende afhøring af forurettede end ellers. Det skyldes, at tiltaltes forkla-

ring i retten endnu ikke vil være kendt på tidspunktet for afhøring af forurettede,

og at det derfor ikke vil stå klart, hvad der er behov for at få belyst under afhø-

ringen af forurettede. I nogle sager vil det vise sig, at forurettedes forklaring ikke

eller kun i begrænset omfang var nødvendig, fordi tiltalte i sin efterfølgende for-

klaring helt eller delvis erkender forholdet.

Som eksempel kan nævnes forurettedes afgivelse af forklaring i en voldtægtssag.

Det er her typisk i forvejen meget ubehageligt for forurettede at skulle fortælle

om forbrydelsen i retten. Hvis forurettede som følge af, at denne afgiver forkla-

ring før tiltalte, skal afhøres mere detaljeret om, hvordan forbrydelsen er begået,

og hvilken rolle forurettede eventuelt har spillet i forløbet, må det antages væ-

sentligt at forøge ubehaget ved at blive afhørt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Hertil kommer, at forsvarerens afhøring af forurettede efter omstændighederne

vil kunne blive mere offensiv, hvis forurettede afhøres før tiltalte.

Den mere centrale rolle, som forurettede vil få med ordningen, kan muligvis også

mere generelt forøge presset på forurettede.

Desuden må det lægges til grund, at der, hvis forurettede afgiver forklaring før

tiltalte, i videre omfang end ellers vil være behov for at genafhøre forurettede,

idet der under tiltaltes efterfølgende forklaring kan komme oplysninger frem,

som nødvendiggør yderligere spørgsmål til forurettede. Som følge heraf vil det

som udgangspunkt være nødvendigt, at forurettede bliver på det sted, hvor rets-

mødet holdes, indtil tiltalte har afgivet forklaring, jf. nærmere herom kapitel 7,

afsnit 3.

For nogle forurettede vil det formentlig i sig selv være ubehageligt at skulle blive

på stedet. Det bemærkes dog, at forurettede efter omstændighederne vil kunne

opholde sig i rettens ventelokale eller lignende. Pligten til at blive på stedet vil

også kunne give praktiske vanskeligheder i forhold til forurettedes arbejde mv.

Hertil kommer, at nogle forurettede muligvis vil opfatte en eventuel genafhøring

sådan, at der stilles spørgsmålstegn ved deres troværdighed, og det kan under alle

omstændigheder for nogle være ubehageligt at skulle afgive forklaring to gange.

2.3.

En ændring af rækkefølgen af forklaringerne vil således for nogle forurettede

kunne forstærke ubehaget ved at afgive forklaring i retten og føre til en yderlige-

re belastning af forurettede.

Imidlertid vil en ordning, hvor forurettede afgiver forklaring som den første un-

der hovedforhandlingen og herefter kan overvære tiltaltes udlægning af forløbet,

af andre forurettede kunne opleves som en forbedring.

Nogle forurettede vil muligvis også opfatte en eventuel genafhøring som noget

positivt, idet de får lejlighed til at korrigere oplysninger i tiltaltes forklaring, som

de er uenige i.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse tillige, at nogle forurettede formentlig i et vist

omfang oplever ubehag ved den gældende ordning, hvor forurettede bliver kaldt

ind i retslokalet for at afgive forklaring midt i retssagens forløb uden kendskab

til, hvad tiltalte har forklaret.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at Strafferetsplejeudvalget ikke har

nærmere oplysninger til belysning af, hvor mange forurettede der

–

hvis mulig-

heden indføres

–

vil have et ønske om at afgive forklaring før tiltalte og overvære

tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen.

Som nævnt vil en ændring af rækkefølgen af forklaringerne kunne have visse

konsekvenser for forurettede, og det kan derfor efter Strafferetsplejeudvalgets

opfattelse meget vel være, at kun et mindre antal forurettede vil vælge at afgive

forklaring før tiltalte, hvis muligheden indføres. Det bemærkes i den forbindelse

også, at de fleste forurettede i dag vælger at forlade retslokalet, når de har afgivet

forklaring, selv om de har adgang til at overvære resten af hovedforhandlingen.

3. Straffesagens oplysning

En ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer vil afhængig

af den enkelte sags omstændigheder kunne forringe mulighederne for under ho-

vedforhandlingen at oplyse straffesagen med henblik på, at retten kan træffe en

korrekt afgørelse.

Efter gældende afhøringspraksis er det således en central pointe, at tiltalte ikke

kender hele forurettedes præcise forklaring, eller dog ikke har denne helt præ-

sent, og derfor ikke eller kun i begrænset omfang har mulighed for at indrette sin

forklaring efter forurettedes forklaring. Sådanne hensyn kan også anføres med

hensyn til afhøring af vidner i retten. Derfor må et vidne ikke høre forklaringer

fra andre vidner, parter mv., før vidnet selv har afgivet forklaring, jf. herved rets-

plejelovens § 182.

Denne bevismæssige fordel vil blive fortabt, hvis tiltalte afgiver forklaring efter

forurettede, idet tiltalte som udgangspunkt har ret til at være til stede under hele

hovedforhandlingen og således forinden vil have overværet forurettedes forkla-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ring. Dette har størst betydning for straffesager i 1. instans, hvor tiltalte og foru-

rettede ikke tidligere har afgivet forklaring i retten.

Det bemærkes dog, at tiltalte også i dag har adgang til oplysninger, der i et vist

omfang giver denne mulighed for at indrette sin forklaring efter forurettedes for-

klaring. Efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, skal forsvareren således som ud-

gangspunkt have udleveret kopi af det materiale, som politiet har tilvejebragt til

brug for sagen, herunder politiets rapporter om afhøring af forurettede. Forsvare-

ren må ikke uden politiets samtykke overlevere materialet til den sigtede, men

har, medmindre der er givet pålæg efter § 729 a, stk. 4, ret til at gøre sigtede be-

kendt med oplysninger om forurettedes forklaring og vil som et naturligt led i

forberedelsen af forsvaret drøfte forurettedes forklaring med tiltalte. Forurettedes

forklaring i retten, herunder detaljeringsgraden, afviger imidlertid ikke sjældent

fra det, der fremgår af politiets rapporter om afhøring af forurettede under efter-

forskningen af sagen.

4. Tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar

Som nævnt i afsnit 3 vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes

forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne forringe mulig-

hederne for under hovedforhandlingen at oplyse straffesagen. Dette må på den

ene side alt andet lige anses for en fordel for tiltalte, da det er anklagemyndighe-

den, som skal bevise tiltaltes skyld.

På den anden side kan det anføres, at den gældende rækkefølge af forklaringerne

muligvis i højere grad giver tiltalte mulighed for at fremstå som troværdig.

Det blev i forbindelse med indførelsen af de norske regler om, at forurettede med

bistandsadvokat som hovedregel afgiver forklaring før tiltalte, jf. kapitel 4, afsnit

2.2, anført, at en sådan rækkefølge af forklaringerne kan skabe en psykologisk

slagside. Dette skal forstås sådan, at det kan være vanskeligt for tiltalte at ændre

det indtryk, som retten har fået af sagen ved først at høre forurettedes forklaring.

Virkningen forstærkes, hvis flere forurettede afgiver forklaring før tiltalte.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Strafferetsplejeudvalget lægger samlet set til grund, at indførelse af en ordning,

der giver forurettede adgang til at vælge at afgive forklaring før tiltalte, ikke vil

forringe tiltaltes mulighed for at varetage sit forsvar under sagen.

5. Ordningerne i andre lande

Som nævnt i kapitel 4 afgiver tiltalte i Tyskland

–

ligesom det er tilfældet i Dan-

mark i dag

–

forklaring før forurettede. I visse andre lande afgiver forurettede

imidlertid som udgangspunkt forklaring før tiltalte. Det gælder for Sverige, Eng-

land og Norge, dog således at kun forurettede med en bistandsadvokat afhøres

først i Norge. I Norge og Sverige har forurettede endvidere som udgangspunkt

adgang til at overvære hele hovedforhandlingen, og i England har forurettede

som udgangspunkt adgang til at overvære resten af hovedforhandlingen, når foru-

rettede

–

normalt som anklagemyndighedens første vidne

–

har afgivet forkla-

ring.

Det bemærkes i den forbindelse, at forurettedes rolle i straffesager i Sverige tra-

ditionelt har adskilt sig fra den rolle, som forurettede indtager i dansk strafferets-

pleje. F.eks. kan forurettede efter de svenske regler tilslutte sig en offentlig påtale

og dermed blive part i sagen på lige fod med anklagemyndigheden og tiltalte.

Dansk strafferetspleje bygger som nævnt i kapitel 3 på det princip, at spørgsmålet

om straf er et anliggende mellem staten på den ene side og tiltalte på den anden

side.

Det bemærkes endvidere, at de engelske regler om, at forurettede afgiver forkla-

ring før tiltalte, ikke har baggrund i et ønske om at varetage hensynet til foruret-

tede, men derimod skyldes, at straffeprocessen er indrettet sådan, at anklagemyn-

digheden først må bygge en holdbar sag op, hvorefter tiltalte får lejlighed til at

tilbagevise anklagemyndighedens påstande.

Forurettedes rolle i straffesager efter norsk ret har traditionelt haft flere ligheds-

punkter med forurettedes rolle i dansk strafferetspleje. Endvidere var baggrunden

for den reform, der blev gennemført i Norge i 2008, et ønske om at forbedre foru-

rettedes stilling. Med reformen blev det bl.a. bestemt, at forurettede med bi-

standsadvokat som hovedregel afgiver forklaring før tiltalte, og at alle forurettede

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

som udgangspunkt har adgang til at være til stede under hele hovedforhandlin-

gen.

Disse regler er af særlig interesse for overvejelserne om her i landet at indføre

adgang for forurettede til at vælge at afgive forklaring før tiltalte og dermed ad-

gang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen.

Der foreligger som nævnt i kapitel 4, afsnit 2.4, ikke en officiel evaluering af de

norske regler, men Strafferetsplejeudvalget har på et møde haft lejlighed til at hø-

re om

en anklagers, en forsvarers og en ”tingrettdommers” (byretsdommers) per-

sonlige erfaringer med de norske regler i praksis.

6. Præsentation af sagen for retten

Det er som nævnt i kapitel 5 tidligere blevet anført, at en ændring af rækkefølgen

af tiltaltes og forurettedes forklaringer i visse tilfælde vil give retten en bedre ind-

føring i sagen. Dette blev også anført i forbindelse med indførelse af de norske

regler om, at forurettede med bistandsadvokat som hovedregel afgiver forklaring

før tiltalte, jf. kapitel 4, afsnit 2.2.

Synspunktet baserer sig på, at denne rækkefølge ofte svarer mere til det forløb,

som sagen har haft, før den nåede retten. Efterforskningen i en straffesag indle-

des således ofte med, at forurettede afgiver forklaring til politiet om lovovertræ-

delsen. Det er derfor blevet anført, at det for så vidt vil være mere naturligt, at

forurettede også i retten afgiver sin forklaring først, hvorefter tiltalte får mulig-

hed for at give sin version af sagen. I den forbindelse er der blevet henvist til, at

det i praksis er tydeligt, at spørgsmål fra anklageren og forsvareren til tiltalte

grundlæggende bygger på et kendskab til forurettedes tidligere forklaring, som i

hvert fald lægdommerne ikke kender til.

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør dette synspunkt imidlertid ikke til-

lægges afgørende vægt ved beslutningen om, hvorvidt der bør indføres adgang

for forurettede til at vælge at afgive forklaring før tiltalte, idet en ændring af ræk-

kefølgen som nævnt i afsnit 2 og 3 samtidig vil kunne forringe mulighederne for

at oplyse sagen og medføre en yderligere belastning af forurettede. Det bemær-

kes endvidere, at en ændring af rækkefølgen kun i visse sager kan antages at give

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

retten en bedre indføring i sagen, og at det ikke nødvendigvis vil være forurettede

i disse sager, som vælger at benytte sig af ordningen.

Hvis der indføres adgang for forurettede til at vælge at afgive forklaring før tiltal-

te, bør det efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse begrundes med det hensyn til

forurettede, der er omtalt i afsnit 2.

7. Konsekvenser for ressourceforbruget og sagsbehandlingstiden

En ordning, hvor forurettede kan vælge at afgive forklaring før tiltalte, vil

–

navnlig i det omfang ordningen i praksis benyttes af de forurettede

–

kunne for-

øge ressourceforbruget hos anklagemyndigheden, retten og de øvrige aktører i

straffesagen.

Der vil således bl.a. kunne medgå yderligere ressourcer til behandling af anmod-

ninger fra forurettede om at afgive forklaring før tiltalte og til afklaring af afhø-

ringsrækkefølgen.

Endvidere vil ressourceforbruget for anklagemyndigheden, retten og de øvrige

aktører i straffesagen kunne blive forøget som følge af, at hovedforhandlingen

kommer til at vare længere tid. Som nævnt i afsnit 2 vil afhøring af forurettede

før tiltalte kunne føre til en mere detaljeret og dermed længerevarende afhøring

af forurettede, og forurettede vil eventuelt også skulle genafhøres efter afhørin-

gen af tiltalte. Det er dog muligt, at afhøringen af tiltalte vil komme til at vare

kortere tid.

De ressourcemæssige konsekvenser af en ordning, hvor forurettede kan vælge at

afgive forklaring før tiltalte, hænger sammen med den nærmere model for ord-

ningen. De ressourcemæssige konsekvenser af Strafferetsplejeudvalgets forslag

til model er derfor gennemgået i kapitel 7, afsnit 9, i forbindelse med beskrivel-

sen af modellen.

I det omfang en ordning, hvor forurettede kan vælge at afgive forklaring før til-

talte, i praksis benyttes af de forurettede, vil der endvidere kunne blive tale om

forlængelse af sagsbehandlingstiderne. Således vil bl.a. den proces, der vil være

forbundet med afklaring af afhøringsrækkefølgen, og en eventuel ændring af

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

rækkefølgen, kunne føre til, at allerede berammede hovedforhandlinger i de sa-

ger, der bliver omfattet af ordningen, må udsættes, eller at berammelsestider for-

længes.

Endvidere vil afhøring af forurettede før tiltalte som nævnt kunne føre til, at ho-

vedforhandlingen i sagerne bliver længerevarende. Hvis en allerede berammet

hovedforhandling kommer til at vare længere tid end antaget ved berammelsen,

vil det kunne være nødvendigt at udsætte sagen.

Det bemærkes, at der for voldssager og voldtægtssager

–

hvor ordningen må an-

ses for særligt relevant

–

er fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden. F.eks.

er målsætningen for voldssager, at politiets og anklagemyndighedens samlede

tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 30 dage,

mens målsætningen for domstolene er angivet til 37 dage, hvoraf berammelsesti-

den udgør 30 dage og tiden til hovedforhandling og domsafsigelse 7 dage, jf.

herved pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 145 (1996-97).

8. Afslutning

Som nævnt bygger gældende dansk strafferetspleje på det fundamentale princip,

at spørgsmålet om straf er et anliggende mellem staten på den ene side og tiltalte

på den anden side. En ordning, hvor forurettede har adgang til at vælge at afgive

forklaring før tiltalte og dermed adgang til at overvære tiltaltes forklaring og re-

sten af hovedforhandlingen, vil i et vist omfang kunne give indtryk af, at foruret-

tede sammen med anklagemyndigheden fører straffesagen mod tiltalte.

Som det fremgår af afsnit 2-7, kan der både anføres hensyn, der taler for og imod

indførelse af en sådan ordning.

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må det bero på en samlet politisk afvej-

ning af disse hensyn, om ordningen, der vil være en væsentlig nyskabelse i dansk

strafferetspleje, bør indføres.

Hvis ordningen efter en sådan afvejning ønskes indført, har Strafferetsplejeud-

valget udformet en model herfor, som er beskrevet i kapitel 7.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 7

Strafferetsplejeudvalgets forslag til model

1. Indledning

Som det fremgår af kapitel 6, kan der både anføres hensyn, der taler for og imod

indførelse af en ordning, hvor forurettede har adgang til at vælge at afgive forkla-

ring før tiltalte og dermed adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af

hovedforhandlingen. Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må det bero på en

samlet politisk afvejning af disse hensyn, om en sådan ordning bør indføres.

Hvis ordningen efter en sådan afvejning ønskes indført, har Strafferetsplejeud-

valget udformet en model herfor, som er beskrevet i dette kapitel.

Som nævnt i kapitel 6 vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes

forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne forstærke ube-

haget for forurettede ved at afgive forklaring i retten og dermed føre til en yderli-

gere belastning af forurettede. Endvidere vil en ændring af rækkefølgen kunne

forringe mulighederne for under hovedforhandlingen at oplyse straffesagen med

henblik på, at retten kan træffe en korrekt afgørelse. Strafferetsplejeudvalget har

ved udarbejdelsen af modellen forsøgt så vidt muligt at tage højde for disse

ulemper. Udvalget har endvidere lagt vægt på, at modellen indrettes sådan, at for-

længelse af sagsbehandlingstiden så vidt muligt undgås.

Modellen vil

–

navnlig i det omfang ordningen i praksis benyttes af de forurette-

–

kunne have ressourcemæssige konsekvenser. Disse konsekvenser er beskre-

vet i afsnit 9.

Modellens anvendelsesområde er gennemgået i afsnit 2. I afsnit 3 og 4 er foruret-

tedes ret efter modellen til at afgive forklaring før tiltalte og adgang til at overvæ-

re tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen beskrevet. Afsnit 5 inde-

holder en beskrivelse af fremgangsmåden, hvis forurettede ønsker at benytte ord-

ningen. I afsnit 6 er undtagelserne til forurettedes ret til at afgive forklaring før

tiltalte beskrevet, og i afsnit 7 er der opstillet frister for anklagemyndighedens og

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

forsvarerens indgivelse af anmodning om, at retten nægter forurettede at afgive

forklaring før tiltalte mv. I afsnit 8 er spørgsmålet om kære af rettens afgørelser

om afhøringsrækkefølgen behandlet.

2. Ordningens anvendelsesområde

2.1. Forurettede med bistandsadvokat

2.1.1.

Som det fremgår af kapitel 6, vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og

forurettedes forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne

forstærke ubehaget for forurettede ved at afgive forklaring i retten og dermed fø-

re til en yderligere belastning af forurettede. Desuden vil en ændring af række-

følgen af forklaringerne kunne forringe mulighederne for under hovedforhand-

lingen at oplyse straffesagen med henblik på, at retten kan træffe en korrekt afgø-

relse. Hertil kommer, at ordningen vil kunne forlænge sagsbehandlingstiden og

medføre yderligere ressourceforbrug for anklagemyndigheden, retten og de øvri-

ge aktører i straffesagen. Adgangen til at vælge at afgive forklaring før tiltalte

bør på denne baggrund efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse ikke gælde for

forurettede i alle sager.

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at ordningen afgrænses til forurettede, der har

en bistandsadvokat beskikket efter retsplejelovens kapitel 66 a.

Som det fremgår af kapitel 3, afsnit 5.1, skal der efter retsplejelovens kapitel 66 a

beskikkes en bistandsadvokat for forurettede ved visse alvorlige seksualforbry-

delser, medmindre forurettede frabeder sig dette (§ 741 a, stk. 2). Ved en række

andre nærmere opregnede straffelovsovertrædelser, der navnlig angår personfar-

lig kriminalitet og seksualforbrydelser, skal der beskikkes en bistandsadvokat for

forurettede, hvis denne fremsætter begæring herom (§ 741 a, stk. 1). I sager, hvor

beskikkelse kræver begæring, kan retten afslå beskikkelse, hvis lovovertrædelsen

er af mindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unød-

vendig (§ 741 a, stk. 3). Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten ef-

ter anmodning beskikke en bistandsadvokat for forurettede, selv om der ikke er

tale om en af de udtrykkeligt opregnede lovovertrædelser (§ 741 a, stk. 4).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må det antages, at særligt forurettede,

der efter disse regler har fået beskikket en bistandsadvokat, vil kunne have et øn-

ske om at afgive forklaring før tiltalte og overvære tiltaltes forklaring og resten af

hovedforhandlingen.

Ved at afgrænse ordningen til forurettede, der har en bistandsadvokat, sikres det

endvidere, at forurettede får rådgivning ved beslutningen om, hvorvidt ordningen

bør benyttes. Som nævnt vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurette-

des forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne forstærke

ubehaget for forurettede ved at afgive forklaring i retten og dermed føre til en

yderligere belastning af forurettede. Bistandsadvokaten vil med udgangspunkt i

den konkrete sag og den konkrete forurettede kunne rådgive om konsekvenserne

af at vælge at afgive forklaring før tiltalte. Hvis forurettede vælger at afgive for-

klaring før tiltalte, vil bistandsadvokaten endvidere kunne støtte forurettede un-

der afhøringen i retten.

Ordningen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun omfatte forurettede,

der har en bistandsadvokat under sagens behandling i retten, og således ikke for-

urettede, som i medfør af retsplejelovens § 741 a, stk. 6, alene har fået beskikket

en bistandsadvokat under efterforskningen. Efter bestemmelsen kan der, hvis

forurettede ikke fremsætter begæring om beskikkelse af en bistandsadvokat eller

frabeder sig beskikkelse, efter politiets begæring beskikkes en bistandsadvokat

for den pågældende under efterforskningen. Sådanne forurettede vil imidlertid,

hvis betingelserne herfor er opfyldt, kunne fremsætte begæring om beskikkelse af

en bistandsadvokat efter § 741 a, stk. 1, og dermed blive omfattet af adgangen til

at vælge at afgive forklaring før tiltalte.

Strafferetsplejeudvalget lægger ved forslaget om at afgrænse ordningen til foru-

rettede med en bistandsadvokat desuden vægt på, at der herved opnås en entydig

afgrænsning af de sager, hvor ordningen gælder, herunder for så vidt angår

spørgsmålet om, hvem der kan anses for ”forurettet” i sagen.

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om forurettede for visse mindre alvorlige

lovovertrædelser bør undtages fra ordningen, selv om de har en bistandsadvokat,

f.eks. således at forurettede for overtrædelser af straffelovens § 244 om simpel

vold ikke kan vælge at afgive forklaring før tiltalte. Udvalget finder imidlertid

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

ikke grundlag herfor. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan antages at

være afgørende for forurettedes eventuelle ønske om at afgive forklaring før til-

talte, om lovovertrædelsen f.eks. henføres under § 244 om simpel vold eller §

245 om kvalificeret vold, ligesom der kan være tilfælde, hvor et voldsforhold

omfattet af § 244 i realiteten må anses for grovere eller har medført flere skader

end visse tilfælde af § 245-vold.

Det bemærkes i øvrigt i forlængelse heraf, at beskikkelse af bistandsadvokat som

nævnt kan afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre alvorlig karakter, og advo-

katbistand må anses for åbenbart unødvendig. De mindst alvorlige tilfælde af

f.eks. § 244-vold vil således efter omstændighederne allerede af den grund falde

uden for ordningens anvendelsesområde.

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om det ville være mere hensigtsmæssigt at

afgrænse ordningen ved at angive de specifikke lovovertrædelser, hvor ordningen

skal gælde, eller ved at lade ordningen gælde for lovovertrædelser med en be-

stemt strafferamme. Udvalget finder imidlertid ikke grundlag herfor, da foruret-

tede ved en sådan afgrænsning af ordningen ikke nødvendigvis vil have en bi-

standsadvokat, der kan rådgive forurettede om konsekvenserne af at vælge at af-

give forklaring før tiltalte og støtte forurettede under afhøringen i retten.

Strafferetsplejeudvalget er opmærksomt på, at den foreslåede afgrænsning inde-

bærer, at forurettede, der ønsker at afgive forklaring før tiltalte, bliver nødt til at

vælge at få beskikket en bistandsadvokat. Udvalget finder imidlertid ikke, at det-

te bør føre til en anden afgrænsning af ordningen. Det bemærkes i den forbindel-

se, at udgifterne til bistandsadvokaten afholdes af det offentlige, dog således at

statskassens betaling af salæret mv. er subsidiær i forhold til forurettedes eventu-

elle retshjælpsforsikring. Endvidere er det udvalgets vurdering, at det i praksis

kun sjældent vil forekomme, at forurettede, der ønsker at benytte ordningen, ikke

under alle omstændigheder ønsker en bistandsadvokat.

Samlet set finder Strafferetsplejeudvalget således, at ordningen bør afgrænses til

sager, hvor forurettede har en bistandsadvokat beskikket efter retsplejelovens ka-

pitel 66 a.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Dette svarer i øvrigt til Retsplejerådets tidligere forslag, jf. kapitel 5, og anven-

delsesområdet for den norske ordning, jf. kapitel 4, afsnit 2.2. Det bemærkes dog

i den forbindelse, at adgangen til at få beskikket en bistandsadvokat er snævrere

efter norsk ret end efter dansk ret.

2.1.2.

Som nævnt indebærer det foreslåede anvendelsesområde for ordningen, at

forurettedes beslutning om, hvorvidt en bistandsadvokat ønskes, får betydning

for, om forurettede kan vælge at afgive forklaring før tiltalte. Strafferetsplejeud-

valget forudsætter, at politiet og anklagemyndigheden vejleder forurettede her-

om, jf. herved retsplejelovens § 741 e. Vejledningen vil kunne gives som led i

politiets og anklagemyndighedens generelle informationsmateriale til ofre.

Strafferetsplejeudvalget forudsætter endvidere, at indførelse af ordningen ikke

fører til en ændring af praksis for, i hvilke tilfælde der beskikkes bistandsadvo-

kat. Det forudsættes således, at bistandsadvokatordningen administreres på sam-

me måde som hidtil, uanset at afgørelsen vedrørende beskikkelse af bistandsad-

vokat får betydning for, om forurettede kan vælge at afgive forklaring før tiltalte.

Det forhold, at forurettede ønsker at afgive forklaring først, vil således f.eks. ikke

kunne føre til, at der beskikkes en bistandsadvokat i tilfælde, hvor betingelserne

efter retsplejelovens § 741 a, stk. 3, for at afslå anmodningen om beskikkelse i

øvrigt er opfyldt.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 1, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

2.2. Forurettede, der skal afgive forklaring i straffesagen

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at adgangen til at vælge at afgive forklaring før

tiltalte kun skal gælde for forurettede, der i forvejen skal afgive forklaring som

vidne i straffesagen.

Forurettede vil således ikke få krav på at afgive forklaring under hovedforhand-

lingen i tilfælde, hvor forurettede ikke i øvrigt af anklager eller forsvarer ønskes

ført som vidne. En sådan ret for forurettede til at afgive forklaring ville medføre

irrelevant bevisførelse og således unødvendigt komplicere og forlænge rettens

behandling af sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at det kun undtagelsesvis

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

forekommer, at anklagemyndigheden ikke fører forurettede som vidne, medmin-

dre der er tale om en ankesag, hvor anken ikke omfatter bedømmelsen af bevi-

serne for tiltaltes skyld, eller en tilståelsessag.

En forurettet, der har valgt at afgive forklaring før tiltalte, men senere frafaldes

som vidne, vil tilsvarende ikke kunne kræve at afgive forklaring. Det vil også

gælde, selv om det først under hovedforhandlingen besluttes, at forurettede alli-

gevel ikke skal afgive forklaring.

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse bør ordningen endvidere begrænses til

forurettede, der skal afgive vidneforklaring af betydning for afgørelsen af skylds-

spørgsmålet eller spørgsmålet om sanktion. Derimod bør ordningen ikke gælde

for forurettede, som alene skal afgive forklaring som erstatningssøgende efter

reglerne i retsplejelovens kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffesa-

ger.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 1, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

2.3. Mindreårige forurettede

Adgangen til at vælge at afgive forklaring før tiltalte bør efter Strafferetsplejeud-

valgets opfattelse også gælde med hensyn til forurettede under 18 år.

Derimod bør der ikke være adgang til at få optagelsen af en videoafhøring af et

barn (jf. herom kapitel 3, afsnit 8), der benyttes som bevis, afspillet før tiltaltes

forklaring under hovedforhandlingen. Det bærende hensyn bag den foreslåede

ordning

–

at give forurettede en bedre oplevelse af retssystemet

–

har således ik-

ke samme vægt, når det gælder afspilning af en videooptagelse af en tidligere af-

givet forklaring.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 1, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

2.4. Efterladte

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om adgangen til at vælge at afgive forkla-

ring før tiltalte også bør gælde for nære pårørende til forurettede, der er afgået

ved døden, hvis de pårørende har fået beskikket en bistandsadvokat efter retsple-

jelovens kapitel 66 a og skal afgive vidneforklaring under hovedforhandlingen.

Hvis forurettedes nære pårørende skal afgive vidneforklaring under straffesagen,

vil disse

–

i modsætning til forurettede selv

–

ofte ikke være blandt de mest cen-

trale vidner. At give de efterladte adgang til at vælge at afgive forklaring før til-

talte vil derfor i en del tilfælde kunne virke forstyrrende på rettens forståelse af

sagens sammenhæng, fordi forståelsen af betydningen af den efterladtes forkla-

ring forudsætter, at retten først har hørt de mere centrale vidner i sagen.

På denne baggrund finder Strafferetsplejeudvalget ikke grundlag for at lade ord-

ningen omfatte efterladte.

2.5. Straffesager i 1.instans og ankesager

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at forurettedes adgang til at vælge at afgive for-

klaring før tiltalte skal gælde for hovedforhandlingen i alle straffesager i 1. in-

stans. Ordningens praktiske anvendelsesområde vil imidlertid være domsmands-

og nævningesager, da der kun meget sjældent beskikkes bistandsadvokat for for-

urettede i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.

De hensyn, der ligger bag ordningen, gør sig efter Strafferetsplejeudvalgets op-

fattelse også gældende for hovedforhandlingen i ankesager. Det foreslås derfor,

at forurettede også i sådanne sager får adgang til at vælge at afgive forklaring før

tiltalte.

Det vil dog som nævnt være en forudsætning for at benytte ordningen, at foruret-

tede skal afgive forklaring under hovedforhandlingen. Som det fremgår af kapitel

3, afsnit 6.3, føres der som udgangspunkt ikke vidner, hvis en anke ikke omfatter

bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Ordningen vil ikke finde anvendelse i tilståelsessager efter retsplejelovens kapitel

76. I sådanne sager, der afgøres uden hovedforhandling, sker der ikke bevisførel-

se, og forurettede afgiver således ikke vidneforklaring.

Der henvises til det foreslåede § 863, stk. 1, 3. pkt., i retsplejeloven (lovudkastets

§ 1, nr. 2) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

3. Ret til at afgive forklaring før tiltalte

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at modellen indrettes sådan, at forurettede, der

har en bistandsadvokat beskikket efter retsplejelovens kapitel 66 a og skal afgive

forklaring som vidne i straffesagen, får ret til at afgive forklaring før tiltalte, dog

således at denne ret skal forstås inden for rammerne af de foreslåede regler om

fremgangsmåden, når forurettede ønsker at afgive forklaring før tiltalte, jf. afsnit

5, ligesom der foreslås visse undtagelser til retten, jf. afsnit 6.

Strafferetsplejeudvalget finder derimod, at forurettede ikke i øvrigt bør have ind-

flydelse på, hvornår forklaringen skal afgives. Det skyldes, at bevisførelsen efter

udvalgets opfattelse fortsat i videst muligt omfang bør tilrettelægges af sagens

parter og retten.

Efter Strafferetsplejeudvalgets forslag til model vil forurettede således f.eks. ikke

kunne bestemme, om forklaringen skal afgives før eller efter eventuelle andre til-

talte eller vidner, der skal afgive forklaring før tiltalte, herunder eventuelle andre

forurettede, der har valgt at afgive forklaring før tiltalte.

Forurettede vil endvidere kun få ret til at afgive forklaring før tiltaltes forklaring

om den lovovertrædelse, som den pågældende er forurettet ved. Dette vil have

betydning, hvis rettens formand i en sag om flere lovovertrædelser har valgt at

lade hovedforhandlingen og rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå sær-

skilt for hver lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 864, stk. 2.

Som nævnt i kapitel 6, afsnit 2, vil der kunne være behov for at genafhøre foru-

rettede, som har afgivet forklaring før tiltalte, da der under tiltaltes forklaring kan

komme oplysninger frem, som gør det nødvendigt at stille supplerende spørgsmål

til forurettede.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Forurettedes ret til at afgive forklaring før tiltalte skal derfor ses i sammenhæng

med retsplejelovens § 177, hvorefter et vidne skal forblive på det sted, hvor rets-

mødet holdes, indtil mødet er slut, medmindre retten træffer anden bestemmelse.

Strafferetsplejeudvalget forudsætter, at forurettede, der afgiver forklaring før til-

talte, som udgangspunkt vil skulle blive på stedet, indtil tiltalte har afgivet forkla-

ring, så det er muligt at genafhøre forurettede, hvis dette viser sig at være nød-

vendigt.

Det bemærkes i den forbindelse, at forurettede ikke vil have krav på at blive gen-

afhørt. Hvis forurettede således f.eks. mener, at tiltaltes eller et vidnes forklaring

er forkert, vil forurettede ikke kunne kræve at blive genafhørt for at kommentere

forklaringen.

Pligten for forurettede til at blive på stedet må antages at medføre, at også foru-

rettedes bistandsadvokat vil skulle blive på stedet, indtil der er taget stilling til,

om forurettede skal genafhøres, og i givet fald være til stede under genafhøringen

af forurettede.

Forurettedes pligt til at blive på stedet vil i øvrigt kunne sanktioneres under an-

vendelse af retsplejelovens § 178, der bl.a. giver mulighed at pålægge et vidne en

bøde eller lade vidnet afhente ved politiet.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 1, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

4. Adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hoved-

forhandlingen

4.1.

Strafferetsplejeudvalgets forslag til model vil som udgangspunkt give foru-

rettede, der benytter sig af retten til at afgive forklaring før tiltalte, adgang til at

overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen.

Det skyldes, at retsplejelovens § 182

–

hvorefter et vidne ikke må påhøre forkla-

ringer af andre vidner eller parter mv.

–

herefter som udgangspunkt ikke vil være

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

til hinder for, at forurettede overværer afhøringen af tiltalte og efterfølgende for-

klaringer.

Forurettede, der vælger at afgive forklaring før tiltalte, vil typisk skulle afgive

forklaring som den første under hovedforhandlingen. Det vil dog som nævnt i af-

snit 3 kunne forekomme, at andre vidner mv. skal afgive forklaring før forurette-

de, selv om forurettede har valgt at afgive forklaring før tiltalte. Sådanne forkla-

ringer vil forurettede ikke få adgang til at overvære.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke vil være noget til hinder for, at forurettede

overværer tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen fra et andet lokale

ved hjælp af audiovisuelt udstyr, hvis dette er praktisk muligt, og sådant udstyr er

tilgængeligt. Det er imidlertid ikke tanken, at der i forbindelse med forurettedes

adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hovedforhandlingen skal

tages særlige initiativer fra rettens eller parternes side.

4.2.

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om alle forurettede

–

dvs. også foru-

rettede, der ikke har afgivet forklaring før tiltalte

–

bør have adgang til at overvæ-

re hele hovedforhandlingen. Dette ville svare til den norske ordning, jf. kapitel 4,

afsnit 2.3.

Strafferetsplejeudvalget finder imidlertid, at de hensyn, der ligger bag retspleje-

lovens § 182

–

at forhindre, at et vidne lader sig påvirke af øvrige forklaringer

–

afgørende taler herimod. Det bemærkes i den forbindelse, at forurettedes vidne-

forklaring ofte er af central betydning for sagen.

Det bemærkes endvidere, at forurettede efter norsk ret

–

i modsætning til dansk

ret

–

som udgangspunkt har ret til aktindsigt i straffesagen allerede under efter-

forskningen og således i forvejen ad denne vej har mulighed for i et vist omfang

at få oplysninger om tiltaltes forklaring.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 1, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

5. Fremgangsmåden når forurettede ønsker at benytte ordningen

5.1. Tilvalgs- eller fravalgsordning

Strafferetsplejeudvalget har overvejet, om forurettedes adgang til at vælge at af-

give forklaring før tiltalte bør udformes som en tilvalgs- eller en fravalgsordning.

Som det fremgår af kapitel 6, vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og foru-

rettedes forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne for-

stærke ubehaget for forurettede ved at afgive forklaring i retten og dermed føre til

en yderligere belastning af forurettede.

Strafferetsplejeudvalget finder derfor, at modellen bør udformes som en tilvalgs-

ordning, således at forurettedes bistandsadvokat skal give meddelelse, hvis foru-

rettede ønsker at afgive forklaring før tiltalte. Forurettede vil herved i hver enkelt

sag efter rådgivning fra sin bistandsadvokat, herunder om de ovennævnte mulige

konsekvenser af at afgive forklaring før tiltalte, skulle tage stilling til, om foruret-

tede ønsker at benytte ordningen.

Hvis forurettede har afgivet forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1.

instans i en sag, der ankes, må det derimod have formodningen for sig, at foruret-

tede også ønsker at afgive forklaring før tiltalte i ankesagen. Strafferetsplejeud-

valget foreslår derfor, at ordningen i sådanne tilfælde udformes som en fravalgs-

ordning, således at forurettede også afgiver forklaring før tiltalte i ankesagen,

medmindre bistandsadvokaten giver meddelelse om, at forurettede ikke ønsker at

afgive forklaring først.

Fravalgsordningen bør efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse kun gælde i til-

fælde, hvor forurettede har afgivet forklaring før tiltalte under hovedforhandlin-

gen i 1. instans, og altså ikke, hvis forurettede har ønsket at afgive forklaring

først, men retten har afslået dette, jf. nærmere herom afsnit 5.4 og 6. Hvis fra-

valgsordningen ikke gælder, vil forurettede, hvis denne ønsker at afgive forkla-

ring før tiltalte, skulle give meddelelse herom efter tilvalgsordningen.

Det foreslås, at bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ønsker at afgi-

ve forklaring før tiltalte, skal gives til både retten, anklagemyndigheden og for-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

svareren. Det samme gælder en meddelelse efter fravalgsordningen om, at foru-

rettede ikke ønsker at afgive forklaring først i ankesagen.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 2, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

5.2. Mindreårige forurettede

Som nævnt i afsnit 2.3 foreslås retten til at afgive forklaring før tiltalte også at

skulle gælde med hensyn til mindreårige forurettede.

Det forudsættes i den forbindelse, at bistandsadvokaten i tilfælde, hvor eneinde-

haveren eller begge indehavere af forældremyndigheden over den forurettede

mindreårige er inhabil/inhabile, f.eks. fordi denne/disse er tiltalt i sagen, på foru-

rettedes vegne vil kunne give meddelelse om, at forurettede ønsker at afgive for-

klaring før tiltalte eller ikke ønsker dette i en ankesag, hvor forurettede afgav

forklaring først i 1. instans. Som nævnt vil alle forurettede, der er omfattet af

ordningen, have en bistandsadvokat.

Det bemærkes, at spørgsmålet om mindreårige forurettedes afgivelse af forkla-

ring før tiltalte kun er relevant, hvis den pågældende ikke er blevet videoafhørt,

jf. herom kapitel 3, afsnit 8.

5.3. Frist for meddelelsen fra bistandsadvokaten

Spørgsmålet om rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer bør så vidt

muligt afklares i god tid inden hovedforhandlingen. Rækkefølgen af forklarin-

gerne har således betydning for anklagemyndighedens og forsvarerens forbere-

delse af sagen, herunder for tidsplanen og indkaldelse af vidner. Endvidere vil en

tidlig afklaring kunne medvirke til at forhindre udsættelse af hovedforhandlingen

og forlængelse af berammelsestiden.

Når bistandsadvokaten har givet meddelelse om, at forurettede ønsker at afgive

forklaring før tiltalte, skal anklagemyndigheden og forsvareren have lejlighed til

at vurdere, om de vil anmode retten om at bestemme, at forurettede ikke skal af-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

give forklaring før tiltalte (se herom afsnit 6). I givet fald skal spørgsmålet afgø-

res af retten, og i nogle tilfælde vil afgørelsen blive kæret.

Strafferetsplejeudvalget foreslår på denne baggrund, at bistandsadvokatens med-

delelse om, at forurettede ønsker at afgive forklaring før tiltalte, skal gives sna-

rest muligt og senest 14 dage efter, at anklageskriftet er indleveret til retten. Det

samme foreslås med hensyn til bistandsadvokatens meddelelse efter den foreslå-

ede fravalgsordning, dvs. meddelelse om, at forurettede, der afgav forklaring før

tiltalte under hovedforhandlingen i 1. instans, ikke ønsker at afgive forklaring

først under ankesagen.

Det bemærkes, at bistandsadvokaten bør give meddelelse før indlevering af an-

klageskriftet til retten, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at forurettede

ønsker at afgive forklaring før tiltalte (eller ikke ønsker dette i en ankesag).

Meddelelsen vil som nævnt senest skulle gives 14 dage efter, at anklageskriftet er

indleveret til retten.

I straffesager i 1. instans vil fristen således begynde at løbe, når anklagemyndig-

heden i overensstemmelse med retsplejelovens § 835, stk. 1, har indleveret an-

klageskriftet til byretten.

I ankesager, der omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, vil fristen

begynde at løbe, når anklagemyndigheden i overensstemmelse med retsplejelo-

vens § 919, stk. 1, har udarbejdet et anklageskrift, som er indleveret til retten. I

praksis sker dette typisk ved, at der

indleveres en ”ankemeddelelse med anklage-

skrift”, hvori der henvises til den ved byretten rejste tiltale eller til byrettens be-

visresultat.

Det forudsættes, at bistandsadvokaten hurtigst muligt gøres bekendt med, at an-

klageskriftet er indleveret, f.eks. ved, at sagens materiale sendes til bistandsad-

vokaten, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 3, 1. pkt., så advokaten bliver klar over,

at fristen er begyndt at løbe. Er bistandsadvokaten ikke blevet gjort bekendt med,

at der er indleveret anklageskrift, vil det kunne komme på tale at se bort fra en

eventuel fristoverskridelse som følge heraf, jf. herom afsnit 5.4.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Hvis forurettede undtagelsesvis skal afgive forklaring i en ankesag, der ikke om-

fatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld

–

og der derfor ikke efter rets-

plejelovens § 919, stk. 1, skal udarbejdes anklageskrift i sagen

–

må bistandsad-

vokatens meddelelse gives hurtigst muligt efter, at der er givet meddelelse om, at

forurettede vil blive indkaldt som vidne.

Det vil kunne forekomme, at forurettede først efter indlevering af anklageskriftet

får beskikket en bistandsadvokat. For at tage højde for sådanne tilfælde foreslås

det, at fristen for at give meddelelse om, at forurettede ønsker at afgive forklaring

før tiltalte (eller ikke ønsker dette i en ankesag), tidligst udløber 7 dage efter, at

forurettede har fået beskikket en bistandsadvokat.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 3, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

5.4. For sent givne meddelelser fra bistandsadvokaten

5.4.1.

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at retten efter anmodning fra anklage-

myndigheden eller forsvareren kan bestemme, at forurettede ikke skal afgive for-

klaring før tiltalte, hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ønsker

at afgive forklaring først, er givet efter udløbet af den foreslåede frist.

Et afslag som følge af, at meddelelsen fra bistandsadvokaten er givet for sent, vil

således forudsætte en anmodning herom fra anklagemyndigheden eller forsvare-

ren.

Strafferetsplejeudvalget foreslår imidlertid, at retten i visse tilfælde skal kunne

imødekomme en for sent givet meddelelse.

Det foreslås for det første, at retten kan imødekomme en for sent givet meddelel-

se, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. En fristoverskridelse vil

f.eks. kunne være undskyldelig, hvis bistandsadvokaten ikke er blevet gjort be-

kendt med, at der er indleveret anklageskrift, og det af den grund ikke har været

muligt at give meddelelse rettidigt. En fristoverskridelse vil også kunne være

undskyldelig, hvis årsagen til overskridelsen er, at det først på et sent tidspunkt er

besluttet, at forurettede skal afgive forklaring under hovedforhandlingen.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det bemærkes i den forbindelse, at anklagemyndigheden og forsvareren som

nærmere beskrevet i afsnit 6 vil kunne anmode om, at forurettedes anmodning af-

slås, både under henvisning til fristoverskridelsen og under henvisning til, at væ-

sentlige hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler imod, at for-

urettede afgiver forklaring først. Selv om retten finder, at en fristoverskridelse er

undskyldelig, vil der således kunne gives afslag på forurettedes anmodning under

henvisning til, at væsentlige hensyn til sagens tilrettelæggelse taler herimod,

f.eks. fordi en ændring af afhøringsrækkefølgen vil føre til udsættelse af hoved-

forhandlingen.

For det andet foreslås det, at retten kan imødekomme en for sent givet meddelel-

se, hvis forurettede uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse kan afgive forkla-

ring før tiltalte. Retten vil således kunne lægge vægt på, hvilken betydning en

imødekommelse af meddelelsen på det pågældende tidspunkt vil have for tilrette-

læggelsen af sagen.

Mens det ved rettidigt givne meddelelser som nærmere beskrevet nedenfor i af-

snit 6 vil være en betingelse for at nægte forurettede at afgive forklaring før tiltal-

te, at ”væsentlige” hensyn til sagens tilrettelæggelse taler herimod, vil retten kun

kunne bestemme, at en for sent givet meddelelse skal imødekommes, hvis dette

kan ske ”uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse”. Der vil således skulle mere

til for at afslå en rettidigt givet meddelelse end for at afslå en for sent givet med-

delelse af hensyn til sagens tilrettelæggelse.

Hvis imødekommelse må antages at medføre, at en allerede berammet hovedfor-

handling må udsættes, eller at berammelsestiden forlænges, bør retten som det

helt klare udgangspunkt afslå den for sent givne meddelelse. Er sagen endnu ikke

berammet, vil meddelelsen dog ofte kunne imødekommes uden forstyrrelse af

sagens tilrettelæggelse.

5.4.2.

Hvis forurettede har afgivet forklaring før tiltalte under hovedforhandlin-

gen i 1. instans, foreslås det som nævnt i afsnit 5.1, at forurettede automatisk af-

giver forklaring før tiltalte i en ankesag, medmindre bistandsadvokaten giver

meddelelse om, at forurettede ikke ønsker at afgive forklaring først (fravalgsord-

ningen).

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ikke ønsker at afgive for-

klaring før tiltalte i ankesagen, gives efter udløbet af de foreslåede frister, fore-

slås det, at retten kan bestemme, at forurettede skal afgive forklaring før tiltalte i

ankesagen. Denne adgang for retten foreslås at skulle gælde under samme om-

stændigheder som rettens adgang til at bestemme, at forurettede ikke skal afgive

forklaring før tiltalte, når tilvalgsordningen finder anvendelse.

Det vil således være en forudsætning for at bestemme, at forurettede skal afgive

forklaring før tiltalte, at anklagemyndigheden eller forsvareren indgiver anmod-

ning herom. Endvidere vil retten, hvis en sådan anmodning indgives, kunne be-

stemme, at forurettede uanset fristoverskridelsen skal afgive forklaring efter til-

talte, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, eller hvis forurettede

uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse kan afgive forklaring efter tiltalte.

5.4.3.

Retten bør afgøre spørgsmålet om rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes

forklaringer så tidligt som muligt før hovedforhandlingen. Afgørelsen må som

udgangspunkt kunne træffes på skriftligt grundlag.

Det vil dog kunne forekomme, at spørgsmålet forelægges for retten så tæt på ho-

vedforhandlingen, at det ikke er muligt at høre parterne. I sådanne tilfælde bør

sagen så vidt muligt ikke udsættes, men spørgsmålet i stedet afgøres i begyndel-

sen af hovedforhandlingen. Det samme gælder, hvis spørgsmålet først forelægges

for retten ved begyndelsen af hovedforhandlingen.

Rettens afgørelse vil skulle meddeles bistandsadvokaten, forsvareren og ankla-

gemyndigheden.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 4, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

6. Afslag af hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse

6.1.

Som nævnt i kapitel 6 vil en ændring af rækkefølgen af tiltaltes og forurette-

des forklaringer afhængig af den enkelte sags omstændigheder kunne forringe

mulighederne for under hovedforhandlingen at oplyse straffesagen med henblik

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

på, at retten kan træffe en korrekt afgørelse. Hertil kommer, at ordningen vil

kunne have konsekvenser for tilrettelæggelsen af sagen og herunder føre til ud-

sættelser og forlængede berammelsestider. Der bør derfor efter Strafferetspleje-

udvalgets opfattelse være mulighed for at afslå, at forurettede afgiver forklaring

før tiltalte.

Det foreslås, at retten efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren

kan bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring før tiltalte, hvis væsent-

lige hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler herimod.

Et afslag på forurettedes ønske om at afgive forklaring før tiltalte vil således for-

udsætte en anmodning herom fra anklagemyndigheden eller forsvareren.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at nægte forurettede

at afgive forklaring før tiltalte.

Som eksempel på tilfælde, hvor det vil kunne komme på tale at nægte forurettede

at afgive forklaring før tiltalte af hensyn til straffesagens afgørelse, kan nævnes

sager, hvor det efter omstændighederne må anses for at være af væsentlig betyd-

ning for bevisførelsen, at tiltalte ikke kender forurettedes præcise forklaring.

Det kan f.eks. være sager, hvor der er særlig grund til at tro, at tiltalte vil indrette

sin forklaring efter forurettedes forklaring eller omvendt. Der kan således være

tale om sager, hvor forurettede under efterforskningen har forsøgt at trække sin

anmeldelse tilbage, og herunder eventuelt har ændret forklaring til fordel for til-

talte. Det vil endvidere kunne tale for at nægte forurettede at afgive forklaring

først, hvis tiltalte og forurettede har nær tilknytning til hinanden f.eks. i samlivs-

forhold eller i et kriminelt miljø, eller hvis tiltalte eller personer med tilknytning

til tiltalte har forsøgt at påvirke forurettede. Endelig vil det kunne indgå i vurde-

ringen, hvis tiltalte ikke har villet udtale sig under efterforskningen, og der på

den baggrund er en særlig risiko for, at den pågældende vil forsøge at indrette sig

efter forurettedes forklaring.

Også væsentlige hensyn til sagens tilrettelæggelse vil som nævnt kunne føre til,

at forurettede nægtes at afgive forklaring før tiltalte.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det vil i høj grad tale for at nægte forurettede at afgive forklaring før tiltalte af

hensyn til sagens tilrettelæggelse, hvis det ellers vil være nødvendigt at udsætte

en allerede berammet hovedforhandling, eller berammelsestiden vil blive forlæn-

get. Hvis tiltalte er varetægtsfængslet, og forurettedes benyttelse af retten til at

afgive forklaring før tiltalte må antages at føre til udsættelse af hovedforhandlin-

gen eller forlængelse af berammelsestiden, vil forurettede som altovervejende

hovedregel skulle nægtes at afgive forklaring før tiltalte.

Nægtelse af hensyn til sagens tilrettelæggelse vil efter omstændighederne også

kunne komme på tale, selv om forurettedes benyttelse af retten til at afgive for-

klaring før tiltalte ikke vil føre til udsættelse af hovedforhandlingen eller forlæn-

gelse af berammelsestiden.

Efter omstændighederne vil forurettedes benyttelse af retten til at afgive forkla-

ring før tiltalte således på grund af antallet af tiltalte, forurettede eller forhold i

sig selv kunne indebære en sådan forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse, at foru-

rettede kan nægtes at afgive forklaring før tiltalte.

Det vil i særlige tilfælde også kunne komme på tale at nægte forurettede at afgive

forklaring før tiltalte, hvis det

–

selv om sagen ikke behandles som en tilståelses-

sag

–

må formodes, at tiltalte i retten helt eller delvis vil erkende forholdet, og at

forurettedes forklaring herefter ikke eller kun i begrænset omfang vil være nød-

vendig. Tilsvarende vil nægtelse kunne komme på tale, hvis tiltalte ved hoved-

forhandlingens indledning oplyser, at han eller hun

–

i modsætning til det tidlige-

re oplyste

–

nu ønsker at afgive hel eller delvis tilståelse.

Det forudsættes, at der ved indgivelse af anmodning til retten i alle tilfælde gives

en nærmere begrundelse for, hvorfor anklagemyndigheden eller forsvareren

modsætter sig, at forurettede afgiver forklaring før tiltalte.

6.2.

Som nærmere beskrevet i afsnit 5.4 vil retten kunne tillade forurettede at af-

give forklaring før tiltalte, selv om bistandsadvokatens meddelelse om, at foruret-

tede ønsker dette, er givet for sent. Retten vil også kunne bestemme, at forurette-

de skal afgive forklaring før tiltalte, hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at

forurettede ikke ønsker at afgive forklaring først i en ankesag, hvor forurettede

afgav forklaring før tiltalte i 1. instans, er givet for sent.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettedes ønsker at afgive forkla-

ring før tiltalte (eller ikke ønsker dette i en ankesag), er givet for sent, vil ankla-

gemyndigheden og forsvareren kunne anmode om, at forurettedes anmodning af-

slås, både under henvisning til fristoverskridelsen og under henvisning til, at væ-

sentlige hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler herimod.

Det forudsættes, at retten normalt tager stilling til alle de påberåbte begrundelser

for at nægte forurettedes anmodning samtidig.

Det vil dog kunne forekomme, at retten først har truffet afgørelse f.eks. om at til-

lade en anmodning, selv om bistandsadvokatens meddelelse er givet for sent,

fordi fristoverskridelsen er undskyldelig, og der så senere fremkommer nye op-

lysninger, som medfører, at f.eks. anklagemyndigheden mener, at væsentlige

hensyn til straffesagens afgørelse taler imod, at forurettede afgiver forklaring

først. I så fald må retten træffe en ny afgørelse på grundlag af de nye oplysninger.

6.3.

Retten bør afgøre spørgsmålet om rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes

forklaringer så tidligt som muligt før hovedforhandlingen. Afgørelsen må som

udgangspunkt kunne træffes på skriftligt grundlag.

Det vil dog kunne forekomme, at spørgsmålet forelægges for retten så tæt på ho-

vedforhandlingen, at det ikke er muligt at høre parterne. I sådanne tilfælde bør

sagen så vidt muligt ikke udsættes, men spørgsmålet i stedet afgøres i begyndel-

sen af hovedforhandlingen. Det samme gælder, hvis spørgsmålet først forelægges

for retten ved begyndelsen af hovedforhandlingen.

Rettens afgørelse vil skulle meddeles bistandsadvokaten, forsvareren og ankla-

gemyndigheden.

Rettens afgørelse om afhøringsrækkefølgen må anses for en kendelse af pro-

cesledende karakter eller en beslutning, der efter retsplejelovens § 222 kan om-

gøres, når nye oplysninger foreligger, samt når retten i øvrigt finder det hen-

sigtsmæssigt.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det vil således kunne forekomme, at retten har afsagt en kendelse om, at foruret-

tede skal have adgang til at afgive forklaring før tiltalte, men at forholdene efter-

følgende ændrer sig, f.eks. fordi tiltalte senere tilkendegiver at ville afgive hel el-

ler delvis tilståelse. Der kan f.eks. også fremkomme nye oplysninger om, at tiltal-

te og forurettede har forsøgt at afstemme forklaringer. I sådanne tilfælde vil ret-

ten kunne omgøre sin kendelse og nægte forurettede at afgive forklaring først.

Der henvises til det foreslåede § 741 g, stk. 5, i retsplejeloven (lovudkastets § 1,

nr. 1) og bemærkningerne hertil i kapitel 8.

7. Frist for anklagemyndighedens og forsvarerens anmodninger

Som nævnt i afsnit 5.4 foreslås det, at retten efter anmodning fra anklagemyn-

digheden eller forsvareren kan bestemme, at forurettede ikke skal afgive forkla-

ring før tiltalte, hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ønsker at

afgive forklaring først, er givet for sent. Endvidere foreslås det, at retten efter

anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren kan bestemme, at foruret-

tede skal afgive forklaring før tiltalte, hvis bistandsadvokatens meddelelse om, at

forurettede, der afgav forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1. in-

stans, ikke ønsker at afgive forklaring først i ankesagen, er givet for sent.

Herudover foreslås det som nævnt i afsnit 6, at retten efter anmodning fra ankla-

gemyndigheden eller forsvareren kan nægte forurettede at afgive forklaring før

tiltalte, hvis væsentlige hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse ta-

ler herimod.

Da spørgsmålet om rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forklaringer som

nævnt så vidt muligt bør afklares i god tid inden hovedforhandlingen, herunder

for at undgå udsættelse af hovedforhandlingen eller forlængelse af berammelses-

tiden, bør sådanne eventuelle anmodninger fra anklagemyndigheden eller forsva-

reren indgives til retten hurtigst muligt.

Strafferetsplejeudvalget foreslår, at en anmodning skal indgives snarest muligt og

senest 7 dage efter modtagelse af meddelelse om, at forurettede ønsker at afgive

forklaring før tiltalte eller ikke ønsker at afgive forklaring før tiltalte i en anke-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

sag, hvor forurettede afgav forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1.

instans.

Det vil kunne forekomme, at meddelelsen fra bistandsadvokaten modtages min-

dre end 7 dage før hovedforhandlingen. I sådanne tilfælde vil anklagemyndighe-

den og forsvareren således kunne indgive anmodning helt frem til hovedforhand-

lingen. Det foreslås imidlertid som nævnt, at anmodningen skal indgives snarest

muligt.

I tilfælde, hvor forurettede afgav forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen

i 1. instans og derfor automatisk

–

uden at en meddelelse fra bistandsadvokaten

er nødvendigt

–

afgiver forklaring først i en ankesag, foreslås det, at anklage-

myndighedens eller forsvarerens anmodning om, at forurettede nægtes at afgive

forklaring først, skal indgives snarest muligt og senest 7 dage efter anke.

Det bemærkes, at fristen vil skulle beregnes fra tidspunktet for en parts anke og

ikke tidspunktet for en eventuel kontraanke.

Strafferetsplejeudvalget foreslår dog, at retten kan behandle en anmodning, der er

indgivet efter udløbet af de ovennævnte frister, hvis fristoverskridelsen må anses

for undskyldelig.

Det vil f.eks. kunne komme på tale at se bort fra en fristoverskridelse, hvis der

efter udløbet af fristen kommer nye oplysninger frem, f.eks. oplysninger om, at

tiltalte og forurettede har forsøgt at afstemme forklaringer. Det vil efter omstæn-

dighederne være muligt under selve hovedforhandlingen at indgive en anmod-

ning om, at retten nægter forurettede at afgive forklaring før tiltalte. Det kan

f.eks. være aktuelt, hvis tiltalte ved hovedforhandlingens indledning oplyser, at

han eller hun

–

i modsætning til det tidligere oplyste

–

nu ønsker at afgive hel el-

ler delvis tilståelse.

8. Adgang til at kære rettens afgørelser om afhøringsrækkefølgen

De gældende regler om adgang til at kære kendelser og andre beslutninger, der

afsiges under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, er beskrevet

ovenfor i kapitel 3, afsnit 9.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det må antages at følge af disse regler, at byrettens afgørelse om at nægte foru-

rettede at afgive forklaring før tiltalte, vil kunne kæres af forurettede efter § 968,

stk. 1, sammenholdt med stk. 4, nr. 6. Det samme gælder for landsrettens afgørel-

ser i ankesager, jf. § 968 a, stk. 4, jf. de nævnte bestemmelser.

Tilsvarende må antages at gælde for rettens afgørelse om, at forurettede skal af-

give forklaring før tiltalte i en ankesag, hvor fravalgsordningen, jf. afsnit 5.1, fin-

der anvendelse og bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ikke ønsker

at afgive forklaring først, er givet for sent.

Derimod må det antages, at rettens afgørelse om at tillade forurettede at afgive

forklaring før tiltalte eller at imødekomme en for sent givet meddelelse fra bi-

standsadvokaten kun vil kunne kæres af anklagemyndigheden eller forsvareren,

hvis kæremålet angår et principielt spørgsmål eller et spørgsmål af fundamental

eller væsentlig betydning for sagens videre forløb. For så vidt angår kære af

landsrettens afgørelser i ankesager vil det tillige være en forudsætning, at Pro-

cesbevillingsnævnet meddeler tilladelse.

Strafferetsplejeudvalget har på den baggrund overvejet, om den almindelige ord-

ning for kære bør fraviges, så anklagemyndigheden og forsvareren får samme

kæreadgang som forurettede.

Spørgsmålet om anklagemyndighedens og forsvarerens kæreadgang må antages i

praksis at have størst betydning med hensyn til rettens afgørelser om ikke at

meddele afslag af hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse, jf. af-

snit 6. I sådanne tilfælde opstår spørgsmålet om kære således, fordi anklagemyn-

digheden eller forsvareren mener, at det er af væsentlig betydning for straffesa-

gens afgørelse eller tilrettelæggelse, at forurettede ikke afgiver forklaring før til-

talte.

Efter Strafferetsplejeudvalgets opfattelse må det antages, at anklagemyndigheden

og forsvareren

–

i hvert fald, når spørgsmålet er, om forurettede skal meddeles

afslag af hensyn til straffesagens afgørelse

–

ofte vil have adgang til at kære, for-

di spørgsmålet må anses for at have fundamental eller væsentlig betydning for

sagens videre forløb.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

På denne baggrund finder Strafferetsplejeudvalget ikke grundlag for at fravige

den almindelige ordning for kære af kendelser og andre beslutninger, der afsiges

under hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse.

9. Ressourcemæssige konsekvenser af modellen

Strafferetsplejeudvalgets forslag til model vil

–

navnlig i det omfang ordningen i

praksis benyttes af de forurettede

–

kunne have ressourcemæssige konsekvenser.

Modellen vil for det første kunne forøge bistandsadvokaternes ressourceforbrug

og dermed indebære yderligere salærudgifter. Det bemærkes i den forbindelse, at

salærudgifterne som nævnt i kapitel 3, afsnit 5.1, afholdes af statskassen, dog så-

ledes at statskassens betaling af salæret er subsidiær i forhold til forurettedes

eventuelle retshjælpsforsikring.

Bistandsadvokaten vil således med modellen få den yderligere opgave at rådgive

forurettede om, hvorvidt denne bør vælge at afgive forklaring før tiltalte, og i gi-

vet fald give meddelelse herom til retten, anklagemyndigheden og forsvareren, jf.

afsnit 2.1 og 5.1.

Endvidere vil forurettede, der vælger at afgive forklaring før tiltalte, som nævnt i

afsnit 3 som udgangspunkt skulle blive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil

tiltalte har afgivet forklaring, idet det kan være nødvendigt at genafhøre foruret-

tede efter afhøringen af tiltalte. Dette må antages at indebære, at også forurette-

des bistandsadvokat vil skulle blive i retten, indtil det er afklaret, om forurettede

skal genafhøres, og i givet fald blive i retten under genafhøringen.

Herudover vil det som nævnt i afsnit 2.1 være en forudsætning for adgangen til at

vælge at afgive forklaring før tiltalte, at forurettede vælger at få beskikket en bi-

standsadvokat, og det kan derfor ikke udelukkes, at flere forurettede end i dag vil

bede om at få beskikket en advokat.

Modellen vil for det andet kunne forøge anklagemyndighedens, rettens og straf-

fesagens øvrige aktørers ressourceforbrug til behandling af straffesagen, herunder

navnlig til behandling af anmodninger efter modellen, men også til tilrettelæggel-

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

se af sagen og til gennemførelse af hovedforhandlingen, der som nævnt i kapitel

6, afsnit 7, vil kunne komme til at vare længere tid.

Strafferetsplejeudvalget har som nævnt i afsnit 1 lagt vægt på, at modellen indret-

tes sådan, at forlængelse af sagsbehandlingstiden så vidt muligt undgås. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at ordningen i visse tilfælde kan føre til, at hovedfor-

handlingen må udsættes. Sådanne udsættelser vil også kunne have ressource-

mæssige konsekvenser for anklagemyndigheden, retten og straffesagens øvrige

aktører.

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Kapitel 8

Lovudkast med bemærkninger

1. Lovudkast

Udkast til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager)

§1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som æn-

dret senest ved § 3 i lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:

§ 741 g

ophæves, og i stedet indsættes:

”§

741 g.

En forurettet, der skal afgive forklaring som vidne i straffesagen og

har en bistandsadvokat beskikket efter kapitel 66 a, har efter reglerne i stk. 2-6

ret til at afgive forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen.

Stk. 2.

Ønsker forurettede at afgive forklaring før tiltalte, skal bistandsadvoka-

ten give meddelelse herom til retten, anklagemyndigheden og forsvareren. Foru-

rettede, der har afgivet forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1. in-

stans, afgiver også forklaring før tiltalte i en ankesag, medmindre bistandsadvo-

katen giver meddelelse om, at forurettede ikke ønsker at afgive forklaring før til-

talte, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Meddelelse efter stk. 2 skal gives snarest muligt og senest 14 dage efter,

at anklageskriftet er indleveret til retten. Fristen udløber dog tidligst 7 dage efter,

at forurettede har fået beskikket en bistandsadvokat.

Stk. 4.

Retten kan efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren

bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring før tiltalte, hvis meddelelse

efter stk. 2, 1. pkt., er givet efter udløbet af fristen i stk. 3, medmindre fristover-

skridelsen må anses for undskyldelig, eller forurettede uden forstyrrelse af sagens

tilrettelæggelse kan afgive forklaring før tiltalte. Under samme omstændigheder

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

kan retten bestemme, at forurettede skal afgive forklaring før tiltalte, hvis medde-

lelse efter stk. 2, 2. pkt., er givet efter udløbet af fristen i stk. 3.

Stk. 5.

Retten kan efter anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren

bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring før tiltalte, hvis væsentlige

hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler herimod.

Stk. 6.

Anmodning efter stk. 4 eller 5 skal indgives snarest muligt og senest 7

dage efter modtagelse af meddelelse efter stk. 2. Skal forurettede afgive forkla-

ring før tiltalte i en ankesag i medfør af stk. 2, 2. pkt., skal en anmodning efter

stk. 5 indgives snarest muligt og senest 7 dage efter anke. Retten kan behandle en

anmodning, der er indgivet efter udløbet af fristerne, hvis fristoverskridelsen må

anses for undskyldelig.

§ 741 h.

[Ordlyden af den gældende § 741 g].”

§ 863, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”En forurettet, der skal afgive forklaring som vidne i straffesagen og har en bi-

standsadvokat beskikket efter kapitel 66 a, har efter reglerne i § 741 g ret til at

afgive forklaring før tiltalte.”

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den […].

Stk. 2.

Loven finder anvendelse i sager, hvor der er rejst tiltale, anket eller sket

genoptagelse efter lovens ikrafttræden.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

100

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

2. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§§ 741 g og 741 h)

Det foreslås, at der indsættes en ny § 741 g om ret for forurettede til i visse til-

fælde at afgive forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i straffesager.

Samtidig foreslås det, at den gældende § 741 g videreføres uændret som en ny §

741 h.

Til § 741 g

Den foreslåede § 741 g indfører som noget nyt en ret for forurettede til i visse til-

fælde at afgive forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i straffesager.

Den foreslåede bestemmelse gælder både for straffesager i 1. instans og ankesa-

ger, jf. herved det foreslåede § 863, stk. 1, 3. pkt., og bemærkningerne hertil

(lovudkastets § 1, nr. 2).

Efter det foreslåede

stk. 1

har en forurettet, der skal afgive forklaring som vidne i

straffesagen og har en bistandsadvokat beskikket efter kapitel 66 a, efter reglerne

i stk. 2-6 ret til at afgive forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen.

Retten for forurettede vil gælde inden for rammerne af de foreslåede stk. 2-6, der

dels indeholder regler om fremgangsmåden, når forurettede ønsker at gøre brug

af retten til at afgive forklaring før tiltalte, dels undtagelser til retten.

Retten til at afgive forklaring før tiltalte vil som nævnt gælde for forurettede, der

har en bistandsadvokat beskikket efter retsplejelovens kapitel 66 a. Det afgørende

vil således være, om forurettede har fået beskikket en bistandsadvokat, og altså

ikke, om der efter kapitel 66 a er mulighed for at beskikke en bistandsadvokat.

Det vil derfor være en forudsætning for forurettedes adgang til at vælge at afgive

forklaring før tiltalte, at forurettede vælger at få beskikket en bistandsadvokat.

Det forudsættes i den forbindelse, at politiet og anklagemyndigheden vejleder

101

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

forurettede herom, jf. herved retsplejelovens § 741 e. Vejledningen vil kunne gi-

ves som led i politiets og anklagemyndighedens generelle informationsmateriale

til ofre.

Det forudsættes endvidere, at den foreslåede bestemmelse ikke fører til en æn-

dring af praksis for, i hvilke tilfælde der beskikkes bistandsadvokat. Det forud-

sættes således, at bistandsadvokatordningen administreres på samme måde som

hidtil, uanset at afgørelsen vedrørende beskikkelse af bistandsadvokat vil have

betydning for forurettedes adgang til at vælge at afgive forklaring før tiltalte. Det

forhold, at forurettede ønsker at afgive forklaring først, vil således f.eks. ikke

kunne føre til, at der beskikkes en bistandsadvokat i tilfælde, hvor betingelserne

efter retsplejelovens § 741 a, stk. 3, for at afslå anmodningen om beskikkelse i

øvrigt er opfyldt.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 1 ikke gælder for forurettede, der alene har

fået beskikket en bistandsadvokat under efterforskning i medfør af retsplejelo-

vens § 741 a, stk. 6. Efter § 741 a, stk. 6, kan der, hvis forurettede ikke fremsæt-

ter begæring om beskikkelse af en bistandsadvokat eller frabeder sig beskikkelse,

efter politiets begæring beskikkes en bistandsadvokat for den pågældende under

efterforskningen. Sådanne forurettede vil imidlertid, hvis betingelserne herfor er

opfyldt, kunne fremsætte begæring om beskikkelse af en bistandsadvokat efter §

741 a, stk. 1, og dermed blive omfattet af adgangen efter det foreslåede stk. 1 til

at vælge at afgive forklaring før tiltalte.

Det bemærkes endvidere, at det foreslåede stk. 1 ikke omfatter forurettede, som

retten har givet fri proces efter retsplejelovens § 995 a. Efter § 995 a kan retten

give forurettede fri proces, når det skønnes nødvendigt med advokatbistand ved

opgørelsen af forurettedes erstatningskrav, der behandles efter kapitel 89 om på-

tale af borgerlige krav under straffesager, og forurettede opfylder de økonomiske

betingelser i § 325.

Det forudsættes, at bistandsadvokaten rådgiver den enkelte forurettede om, hvil-

ken betydning det i den konkrete sag vil have at afgive forklaring før tiltalte.

Efter det foreslåede stk. 1 gælder retten til at afgive forklaring før tiltalte endvi-

dere kun for forurettede, der skal afgive forklaring som vidne i straffesagen.

102

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Bestemmelsen vil således ikke give forurettede krav på at afgive forklaring under

hovedforhandlingen i tilfælde, hvor forurettede ikke i øvrigt af anklager eller for-

svarer ønskes ført som vidne. En forurettet, som har valgt at afgive forklaring før

tiltalte, men senere frafaldes som vidne, vil tilsvarende ikke kunne kræve at afgi-

ve forklaring. Det vil også gælde, selv om det først under hovedforhandlingen

besluttes, at forurettede alligevel ikke skal afgive forklaring.

Retten efter det foreslåede stk. 1 gælder som nævnt for forurettede, der skal afgi-

ve forklaring som vidne ”i straffesagen”. Heri ligger, at den foreslåede bestem-

melse gælder for forurettede, der skal afgive forklaring af betydning for afgørel-

sen af skyldsspørgsmålet eller spørgsmålet om sanktion, men derimod ikke foru-

rettede, som alene skal afgive forklaring som erstatningssøgende efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 89 om påtale af borgerlige krav under straffesager.

Det foreslåede stk. 1 gælder også for forurettede under 18 år. Derimod vil der ik-

ke være ret til at få optagelsen af en videoafhøring af et barn, der benyttes som

bevis under hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872, afspillet før tiltaltes

forklaring.

Det foreslåede stk. 1 giver forurettede ret til at afgive forklaring før tiltalte, men

giver ikke i øvrigt forurettede indflydelse på, hvornår dennes forklaring skal af-

gives. Forurettede vil således f.eks. ikke kunne bestemme, om forklaringen skal

afgives før eller efter eventuelle andre tiltalte eller vidner, der skal afgive forkla-

ring før tiltalte, herunder eventuelle andre forurettede, der har valgt at afgive for-

klaring før tiltalte.

Forurettede vil endvidere kun få ret til at afgive forklaring før tiltaltes forklaring

om den lovovertrædelse, som den pågældende er forurettet ved. Dette vil have

betydning, hvis rettens formand i en sag om flere lovovertrædelser har valgt at

lade hovedforhandlingen og rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet foregå sær-

skilt for hver lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 864, stk. 2.

Der vil kunne være behov for at genafhøre forurettede, som afgiver forklaring før

tiltalte. Det foreslåede stk. 1 skal derfor ses i sammenhæng med retsplejelovens §

177, hvorefter et vidne skal forblive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil

103

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

mødet er slut, medmindre retten træffer anden bestemmelse. Det forudsættes så-

ledes, at forurettede, der afgiver forklaring før tiltalte, som udgangspunkt vil

skulle blive på stedet, indtil tiltalte har afgivet forklaring, så det er muligt at gen-

afhøre forurettede, hvis dette viser sig at være nødvendigt.

Det bemærkes i den forbindelse, at forurettede ikke vil have krav på at blive gen-

afhørt. Hvis forurettede således f.eks. mener, at tiltaltes eller et vidnes forklaring

er forkert, vil forurettede ikke kunne kræve at blive genafhørt for at kommentere

forklaringen.

Pligten for forurettede til at blive på stedet vil i øvrigt kunne sanktioneres efter

reglerne i retsplejelovens § 178, der bl.a. giver mulighed for at pålægge et vidne

en bøde eller lade vidnet afhente ved politiet.

Forurettede, der efter det foreslåede stk. 1 afgiver forklaring før tiltalte, vil som

udgangspunkt have adgang til at overvære tiltaltes forklaring og resten af hoved-

forhandlingen, jf. herved retsplejelovens § 182. Derimod vil forurettede ikke få

adgang til at overvære eventuelle forklaringer fra vidner mv., der afgives før for-

urettedes forklaring.

Efter det foreslåede

stk. 2,

1. pkt., skal bistandsadvokaten for forurettede, der øn-

sker at afgive forklaring før tiltalte, give meddelelse herom til retten, anklage-

myndigheden og forsvareren.

Det kan ikke udelukkes, at der vil være tilfælde, hvor forurettede har ret til at af-

give forklaring først, men tiltalte ikke har en forsvarer. I sådanne tilfælde må

meddelelsen efter det foreslåede stk. 2 gives til tiltalte, der herefter på samme

måde som forsvareren vil kunne indgive anmodning efter de foreslåede stk. 4 og

5, der er omtalt nedenfor.

Meddelelsen efter det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil enten kunne gå ud på, at foru-

rettede ønsker at afgive forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1. in-

stans, eller at forurettede ønsker at afgive forklaring først i en ankesag, hvor foru-

rettede ikke i 1. instans har afgivet forklaring før tiltalte.

104

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke vil være et krav for at give meddelelse efter

det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at tiltalte forventes at ville udtale sig under hoved-

forhandlingen.

I tilfælde, hvor forurettede afgav forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen

i 1. instans, foreslås det, at forurettede også afgiver forklaring før tiltalte under

hovedforhandlingen i en eventuel ankesag, medmindre bistandsadvokaten giver

meddelelse om, at forurettede ikke ønsker at afgive forklaring før tiltalte, jf. det

foreslåede stk. 2, 2. pkt. Meddelelsen vil også her skulle gives til både retten, an-

klagemyndigheden og forsvareren.

Retten vil dog også i sådanne tilfælde efter det foreslåede stk. 5, der er omtalt ne-

denfor, kunne bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring før tiltalte.

Det bemærkes, at det foreslåede stk. 2, 2. pkt., kun gælder i tilfælde, hvor foruret-

tede ved straffesagens behandling i 1. instans har afgivet forklaring før tiltalte, og

altså ikke, hvis forurettede har ønsket at afgive forklaring først, men retten har

afslået dette efter de foreslåede stk. 4 eller 5, der er omtalt nedenfor.

Hvis forurettede ikke afgav forklaring før tiltalte i 1. instans, fordi forurettede ik-

ke ønskede dette, eller fordi forurettedes anmodning herom blev afslået, vil foru-

rettede skulle give meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., hvis denne ønsker at afgive

forklaring før tiltalte i ankesagen.

Det bemærkes endvidere, at forurettedes ret til at afgive forklaring før tiltalte og-

så med hensyn til stk. 2, 2. pkt., vil være betinget af, at forurettede skal afgive

forklaring som vidne under hovedforhandlingen i ankesagen. Forurettede vil der-

for ikke efter bestemmelsen have krav på at afgive forklaring i ankesagen i til-

fælde, hvor forurettede har afgivet forklaring før tiltalte i byretten, men forurette-

de ikke af anklager eller forsvarer ønskes ført som vidne under hovedforhandlin-

gen i ankesagen.

Som nævnt ovenfor vil retten til at afgive forklaring før tiltalte også gælde med

hensyn til forurettede under 18 år. Det forudsættes i den forbindelse, at bistands-

advokaten i tilfælde, hvor eneindehaveren eller begge indehavere af forældre-

myndigheden over den forurettede mindreårige er inhabil/inhabile, f.eks. fordi

105

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

denne/disse er tiltalt i sagen, på forurettedes vegne vil kunne give meddelelse ef-

ter det foreslåede stk. 2.

Det foreslåede

stk. 3

fastsætter frister for bistandsadvokatens meddelelse efter

stk. 2, dvs. bistandsadvokatens meddelelse om, at forurettede ønsker at afgive

forklaring før tiltalte eller ikke ønsker at afgive forklaring før tiltalte i en anke-

sag, hvor forurettede afgav forklaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1.

instans.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal bistandsadvokatens meddelelse herom gi-

ves snarest muligt og senest 14 dage efter, at anklageskriftet er indleveret til ret-

ten.

Det bemærkes, at bistandsadvokaten bør give meddelelse før indlevering af an-

klageskriftet til retten, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at forurettede

ønsker at afgive forklaring før tiltalte (eller ikke ønsker dette i en ankesag).

Meddelelsen vil senest skulle gives 14 dage efter, at anklageskriftet er indleveret

til retten, jf. dog det foreslåede stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, der er omtalt nedenfor.

I straffesager i 1. instans vil fristen begynde at løbe, når anklagemyndigheden i

overensstemmelse med retsplejelovens § 835, stk. 1, har indleveret anklageskrif-

tet til byretten.

I ankesager, der omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld, vil fristen

begynde at løbe, når anklagemyndigheden i overensstemmelse med retsplejelo-

vens § 919, stk. 1, har udarbejdet et anklageskrift, som er indleveret til retten. I

praksis sker

dette typisk ved, at der indleveres en ”ankemeddelelse med anklage-

skrift”, hvori der henvises til den ved byretten rejste tiltale eller til byrettens be-

visresultat.

Det forudsættes, at bistandsadvokaten hurtigst muligt gøres bekendt med, at an-

klageskriftet er indleveret, f.eks. ved, at sagens materiale sendes til bistandsad-

vokaten, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 3, 1 pkt., så advokaten bliver klar over,

at fristen er begyndt at løbe. Er bistandsadvokaten ikke blevet gjort bekendt med,

at der er indleveret anklageskrift, vil det kunne komme på tale at se bort fra en

106

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

eventuel fristoverskridelse som følge heraf, jf. det foreslåede stk. 4, der er omtalt

nedenfor.

Hvis forurettede undtagelsesvis skal afgive forklaring i en ankesag, der ikke om-

fatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld

–

og der derfor ikke efter rets-

plejelovens § 919, stk. 1, skal udarbejdes anklageskrift i sagen

–

må bistandsad-

vokatens meddelelse gives hurtigst muligt efter, at der er givet meddelelse om, at

forurettede vil blive indkaldt som vidne.

Det vil kunne forekomme, at forurettede først efter indlevering af anklageskriftet

får beskikket en bistandsadvokat. For at tage højde for sådanne tilfælde foreslås

det, at fristen for at give meddelelse efter stk. 2 tidligst udløber 7 dage efter, at

forurettede har fået beskikket en bistandsadvokat, jf. det foreslåede stk. 3, 2. pkt.

Efter det foreslåede

stk. 4

, 1. pkt., kan retten efter anmodning fra anklagemyn-

digheden eller forsvareren bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring

før tiltalte, hvis meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., er givet efter udløbet af fristen i

stk. 3, medmindre fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, eller forurettede

uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse kan afgive forklaring før tiltalte.

Et afslag som følge af, at meddelelsen fra bistandsadvokaten om, at forurettede

ønsker at afgive forklaring før tiltalte, er givet for sent, vil således forudsætte en

anmodning herom fra anklagemyndigheden eller forsvareren.

Retten vil dog for det første kunne imødekomme en for sent givet meddelelse,

hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. En fristoverskridelse vil f.eks.

kunne være undskyldelig, hvis bistandsadvokaten ikke er blevet gjort bekendt

med, at der er indleveret anklageskrift, og det af den grund ikke har været muligt

at give meddelelse rettidigt. En fristoverskridelse vil også kunne være undskylde-

lig, hvis årsagen til overskridelsen er, at det først på et sent tidspunkt er besluttet,

at forurettede skal afgive forklaring under hovedforhandlingen.

Det bemærkes, at anklagemyndigheden og forsvareren som nærmere omtalt ne-

denfor vil kunne anmode om, at forurettedes anmodning afslås, både under hen-

visning til fristoverskridelsen og under henvisning til, at væsentlige hensyn til

straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler imod, at forurettede afgiver for-

107

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

klaring først, jf. det foreslåede stk. 5. Selv om retten finder, at en fristoverskridel-

se er undskyldelig, vil der således kunne gives afslag på forurettedes anmodning

under henvisning til, at væsentlige hensyn til sagens tilrettelæggelse taler her-

imod, f.eks. fordi en ændring af afhøringsrækkefølgen vil føre til udsættelse af

hovedforhandlingen.

For det andet vil retten kunne imødekomme en for sent givet meddelelse, hvis

forurettede uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse kan afgive forklaring før

tiltalte. Retten vil således kunne lægge vægt på, hvilken betydning en imøde-

kommelse af meddelelsen på det pågældende tidspunkt vil have for tilrettelæg-

gelsen af sagen.

Mens det efter det foreslåede stk. 5, jf. nærmere nedenfor, ved rettidigt givne

meddelelser er en betingelse for at nægte forurettede at afgive forklaring før til-

talte, at ”væsentlige” hensyn til sagens tilrettelæggelse taler herimod, kan retten

efter det foreslåede stk. 4 kun bestemme, at en for sent givet meddelelse skal

imødekommes, hvis dette kan ske ”uden forstyrrelse af sagens tilrettelæggelse”.

Der vil således skulle mere til for at afslå en rettidigt givet meddelelse efter det

foreslåede stk. 5 end for at afslå en for sent givet meddelelse efter det foreslåede

stk. 4 af hensyn til sagens tilrettelæggelse.

Hvis imødekommelse må antages at medføre, at en allerede berammet hovedfor-

handling må udsættes, eller at berammelsestiden forlænges, bør retten som det

helt klare udgangspunkt afslå den for sent givne meddelelse. Er sagen endnu ikke

berammet, vil meddelelsen dog ofte kunne imødekommes uden forstyrrelse af

sagens tilrettelæggelse.

Efter det foreslåede stk. 4, 2. pkt., kan retten under samme omstændigheder som

efter 1. pkt. bestemme, at forurettede skal afgive forklaring før tiltalte, hvis med-

delelse efter stk. 2, 2. pkt., er givet efter udløbet af fristen i stk. 3.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., tager sigte på tilfælde, hvor forurettede afgav for-

klaring før tiltalte under hovedforhandlingen i 1. instans og derfor automatisk af-

giver forklaring før tiltalte under ankesagen, medmindre bistandsadvokaten giver

meddelelse om det modsatte, og hvor bistandsadvokaten har givet en sådan med-

delelse efter udløbet af fristen i stk. 3.

108

REU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Betænkning nr. 1549/2014 om afhøring af forurettede før tiltalte i straffesager, fra justitsministeren

I sådanne tilfælde vil retten således kunne bestemme, at forurettede skal afgive

forklaring før tiltalte i ankesagen. Denne adgang for retten foreslås at skulle gæl-

de under samme omstændigheder som efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt. Det vil

således være en forudsætning, at anklagemyndigheden eller forsvareren anmoder

retten om at bestemme, at forurettede skal afgive forklaring først. Endvidere vil

retten, hvis en sådan anmodning indgives, kunne bestemme, at forurettede uanset

fristoverskridelsen skal afgive forklaring efter tiltalte, hvis fristoverskridelsen må

anses for undskyldelig, eller hvis forurettede uden forstyrrelse af sagens tilrette-

læggelse kan afgive forklaring efter tiltalte.

Retten bør afgøre spørgsmålet om rækkefølgen af tiltaltes og forurettedes forkla-

ringer så tidligt som muligt før hovedforhandlingen. Afgørelsen må som ud-

gangspunkt kunne træffes på skriftligt grundlag.

Det vil dog kunne forekomme, at spørgsmålet forelægges for retten så tæt på ho-

vedforhandlingen, at det ikke er muligt at høre parterne. I sådanne tilfælde bør

sagen så vidt muligt ikke udsættes, men spørgsmålet i stedet afgøres i begyndel-

sen af hovedforhandlingen. Det samme gælder, hvis spørgsmålet først forelægges

for retten ved begyndelsen af hovedforhandlingen.

Rettens afgørelse efter det foreslåede stk. 4 vil skulle meddeles bistandsadvoka-

ten, forsvareren og anklagemyndigheden.

Efter det foreslåede

stk. 5

kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden

eller forsvareren bestemme, at forurettede ikke skal afgive forklaring før tiltalte,

hvis væsentlige hensyn til straffesagens afgørelse eller tilrettelæggelse taler her-

imod.

En afgørelse fra retten om, at forurettede nægtes at afgive forklaring før tiltalte,

vil således forudsætte en anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren.

Det vil bero på en konkret vurdering, om der er grundlag for at nægte forurettede

at afgive forklaring før tiltalte.

109