Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Samrådsspørgsmål X
Offentligt
Miljøudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og bygningsministeren
11. marts 2015
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
MIU alm. del
Samrådsspørgsmål X
Er ministeren enig i, at det svækker den enkelte borgers retsstilling, hvis man
ikke kan have tillid til, at byggetilladelser indhentet fra kommunen er fyldest-
gørende?
I den forbindelse ønskes følgende belyst;
– om ministeren mener, at det generelt er retssikkerhedsmæssigt tilfredsstil-
lende, at en borger, der fra en relevant offentlig myndighed har modtaget be-
hørig tilladelse – eks. en byggetilladelse – efterfølgende kan blive forpligtet til
at rive den tilladte, opførte bygning ned,
– hvad en borger kan bruge kommunens udsagn om lovligheden af et byggeri
i en byggetilladelse til, hvis følgende udtalelse fra kommunen ikke er tilstræk-
keligt grundlag: ”Kommunalbestyrelsen har konstateret, at byggeriet ikke er i
strid med følgende anden lovgivning: Lov om planlægning, lov om naturbe-
skyttelse, lov om bygningsfredning, lov om skove, lov om miljøbeskyttelse, lov
om affaldsdepoter, lov om arbejdsmiljø, lov om offentlige veje, lov om private
fællesveje, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om byfornyelse, lov om
varmeforsyning, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, beredskabs-
loven, museumsloven og lov om stormflodserstatning”,
– om ministeren finder det rimeligt, at en borger, der eksempelvis (mod gebyr-
betaling) modtager en byggetilladelse fra en relevant offentlig myndighed, selv
bærer risikoen for, at anden bygge-relevant lovgivning er opfyldt eller burde
det ikke være det offentlige, der havde en vejledningspligt heroverfor (”one-
stop-shop”)?
– Mener ministeren at bygningsmyndighederne har en vejledningsforpligtigel-
se overfor en borger, der indleverer en byggeansøgning omkring tidspunktet
for gebyr-ændring, således at borgeren gøres opmærksom på, at der kan væ-
re væsentlig besparelse ved at vente få uger med ansøgningens indlevering?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
På udvalgets vegne
Lone Loklindt
formand
1/1