Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
MIU Alm.del Bilag 96
Offentligt
NOTAT
Vandplaner og havmiljø
J.nr. NST-708-00015
Ref. ehp
Den 5. december 2014
Udvikling i råstofindvinding 2013 - land og hav
Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at råstofindvindingen på land af sand,
grus og sten udgjorde 20,4 mio. m³ i 2013 mod 20,7 mio. m³ i 2012. Der er
dermed tale om stort set samme indvinding i 2013 som i 2012.
De foreløbige opgørelser over indvindingen på havet viser, at den samlede
indvinding i 2013 udgjorde ca. 6,5 mio. m
3
mod ca. 10,5 mio. m
3
i 2012. Dvs. et
fald på ca. 4 mio. m
3
, som skyldes et fald i indvinding af fyldsand og mængder som
er nyttiggjort, jf. nedenfor.
Forholdet mellem det samlede materiale som indvindes på havet og på land er
ændret i 2013 i forhold til 2012, idet en større samlet andel er indvundet på land.
Landandelen udgjorde i 2013 ca. 76 % mod ca. 66 % i 2012. Tilsvarende er
havdelen faldet i 2013 til ca. 24 % mod ca. 34 % i 2012. Forskydningen i forholdet
land/hav skyldes ovennævnte fald vedr. fyldsand og nyttiggørelse.
Råstoffer, som indvindes på havet, kan opdeles i kvalitetsmaterialer, som er ”sand,
grus og sten”, der fx anvendes til beton, samt fyldsand der anvendes til kystsikring
og anlægsprojekter. I statistikken indgår endvidere nyttiggørelsesmateriale, som er
materiale fra oprensning af havne m.v. Dette materiale kan anvendes til fx
kystfodring eller anlægsprojekter.
Naturstyrelsens opgørelse viser, at der i 2013 er
en indvinding af kvalitetsmateriale i 2013 på samme niveau som i 2012.
et fald i indvindingen af fyldsand på godt 2 mio. m
3
i forhold til 2012.
Dette skyldes bl.a., at indvindingen til kystsikring langs den jyske vestkyst
var væsentlig mindre i 2013 end i 2012, hvor der var et ekstraordinært
stort forbrug.
et fald i materiale som er nyttiggjort på knap 2 mio. m
3
. Dette skyldes især,
at der i 2013 ikke var samme større projekter med nyttiggørelse som i
2012, fx ved Esbjerg Havn.